Den med Torben

I denne episode af Kropslig Talt møder Emil og Rasmus Torben Lund Hansen – en mand med mange livsbaner bag sig og en tydelig rød tråd: mennesker. Samtalen bevæger sig gennem Torsbens livshistorie, fra en konstant søgen efter at være “god nok” til en dybere forankring i det, der føles ægte og meningsfuldt.

Torben deler ærligt om en opvækst præget af dødsangst og tidlige eksistentielle spørgsmål. Om hvordan oplevelser med tab – både som barn og voksen – har sat sig i kroppen og nervesystemet. Og om hvordan disse erfaringer, på godt og ondt, har været med til at forme hans blik på livet, relationer og det at være menneske.

Samtalen kredser om autenticitet. Hvordan det føles i kroppen, når man lever i overensstemmelse med sig selv – og hvordan kroppen reagerer, når man ikke gør. Torben fortæller om perioder med depression og indre tomhed, hvor kroppen til sidst “trækker stikket”, når man ikke lytter. En påmindelse om, at kroppen ofte ved det, vi prøver at tænke os udenom.

Et centralt tema i afsnittet er åndedrættet og nervesystemet. Samtalen udfolder balancen mellem det opregulerende og det nedregulerende – mellem intensitet og ro. I en tid præget af tempo, stimulation og konstant dopaminjagt, peger Torben på nødvendigheden af at kunne finde tilbage til det stille, det langsomme og det regulerende. Ikke som noget spektakulært – men som fundamentet for et bæredygtigt liv.

Torben fortæller også om sit arbejde med børn, hvor han gennem åndedræt, lydrejser og sanselige redskaber hjælper med at regulere nervesystemet. Et arbejde, der udspringer af egne erfaringer – og som i dag opleves som dybt meningsfuldt. Samtalen åbner samtidig for et større perspektiv på den tid, vi lever i: et stigende pres på børn og unge, og behovet for nye måder at møde dem på – med nærvær, forståelse og kropslig forankring.

Undervejs opstår der øjeblikke af både tyngde og lethed. Om kærlighed, tab, mening og de små – og store – læringer, livet giver os. En samtale om at miste og finde sig selv. Om at gå mange veje – og måske lande et sted, der føles som hjem.

Du kan følge og komme i kontakt med Torben her:
https://www.instagram.com/thebreathwork.dk/

Du kan booke tid til kropsterapi hos Rasmus her: https://system.easypractice.net/book/kropsterapeace#choose-service

Du kan booke tid til kropsterapi hos Emil her: https://kropsterapi-v-emil-dahl.planway.com/

Transcript

SPEAKER_05 0:00

Torben også bør under lige for taget dig med i dag. Fordi at vi tror på, at der måske er nogle lytter derude, der kan genkende noget fra din historie. Og du er dygtig for midler. Og så holder jeg udenlig meget af dig selv. Og helt ind til benet er det egentlig derfor, at du er inviteret med her i dag. Jim og jeg kender ikke hinanden.

SPEAKER_02 0:32

Det er føler andet endnu med sig.

SPEAKER_05 0:34

Ja, det er dejligt. Det er jo første gang, i mødes her i den fysiske verden i hvert fald. Så uden at jeg præsenterer dig alt for meget, så kan du måske selv prøve at fortælle Emil og den der lytter med. Det er nog der.

SPEAKER_02 0:50

Det er bare den der fædre åbning. Hvor færd starter med. For det starter i 84 år, så kan det godt være det bliver lidt langt afsnit.

SPEAKER_05 0:57

Men hvad der lige.

SPEAKER_02 0:58

Nej, det er. Jeg har været lidt af det hele, tror jeg, sådan set. I min rejse. Vi er mødt så første gang med det for et år siden eller sådan. Og jeg kom som en meget presemand på grund af mange ting. Og jeg tror, at de faser har der været rigtig mange i mit liv generelt faktisk. Men jeg er gået fra at arbejde som pædagog med hjælper, til at være ansat i et filskab, som skal sige slave. Bret selvstændig med selv af ting til det 25 år, så har jeg haft min egen kontorartig virksomhed nu i her det jo så 12 år. Så har jeg haft en eget morksbrand, som jeg fik med i sgu. Så har jeg haft afstækker til udlandet, så har jeg nøret det en og nøret det andet. Det ved du så også nu, og nu føler jeg godt, når jeg er virkelig ramt den hylde, hvor alt andet sted af kulmineret til, hvor jeg sidder her i dag. Og nu arbejder med noget, jeg faktisk elsker til det. Fordi jeg bevæger mig over i nu, nu jeg bliver noget, hvor jeg nu arbejder med børn. Og har foret af det. Det har jeg fundet ud af at lave, det faktisk virker. Og vanvidet driv, og har fundet noget, hvor man kan se, at man virkelig virkelig gøre en forskel. Og hvor jeg synes, det er skidet sjovt. Og så laver samtidigt. Det følge lidt som sådan en lille eventyr fortælling, som det der alle svær efter, der føler jeg faktisk, der andet i øjeblikket. Der anderledes om uge, men jeg tribler lidt. Så jeg så er syvsøld far. Jeg har verden dejligste lille mennesker, som kender mig far. Og det er nok det den vigtigste til althovedet kan finde på, der. Så jeg er altså. Og nogle gange tænker jeg selv, hvad fanden af min røde tråd, men hvis jeg nu skal kigge og reflekter over den rødtråd, så er det faktisk alt på den en eller anden måde mennesker. Det er bare først gået op for mig sådan her i mintre år, hvor du er blevet i der før. Det er allergie. Ja, så der er virkelig virkelig, virkelig mange mærke i facetter igennem sådan et liv. Så jeg færd er. Det kan også være helt anderledes på mand. Men det er også det da lidt fedt. Jeg kan godt. Jeg er meget dynamisk. Jeg har tit med at finde nye ting, som interesserer mig. Det er så blevet lidt bedre til. Det er faktisk at strømlig lidt. Ufær i tiden, der har jeg kaftet mig ud i så skal jeg sgu lære rosisk. Og så har jeg også været, og så har jeg også noget arabisk, og så har der også været alle mulige ting, som har været meget spredt ud der Vest. Ford jeg bare synes det sjovt at lærer. Og når du lærer, så er du bedre til at snakke ind i andre og forstå andre. Men det der sådan, at nu har jeg fundet min retning. Så det jeg er meget fokuseret på. Det er noget, som skal passe ind i mit lille universus nu. Og før jeg tiden, der tror jeg, jeg har god til at brække den aklig år, og jeg skulle lære det hele. Og så kunne det hele. Og pres af alle stem der på. Og så er ikke et par stykker af dem. Og det går jeg også par gange.

SPEAKER_05 3:59

Så kommer den blive klar. Og lidt andet. Altså sådan din vedhånden i at virkelig være dygtig til noget og gøre det ud af blive ved.

SPEAKER_02 4:16

Det var det, som jeg faktisk også stykket lidt ned i med den sidste podkast, der var med i. Jeg bilder mig selv ind hundertproblem til der med at blive set. Jeg ikke ekser og accelerer på et eller andet. Jeg har jo ikke kand et eller andet rigtig godt. Det er bare fald den blast, jeg har haft med mig. At jeg har følt, at jeg skulle være skidegord. For at være god nok. Jeg har også været heldig tror jeg helt andet. Det var rigtig mange parametre i det, som gør jeg nogenløn til at lære ting, og en interesse for nye ting. Men det kommer helt klart af, at der var mangel på opmærksomhed da jeg var jøgre. Og så skaber man det selv på gode og dårlig måder. Men jeg har altid følt, at jeg skulle gøre mere for at være nok.

SPEAKER_03 5:06

Ja.

SPEAKER_05 5:07

Hvordan er det i dag, tror jeg?

SPEAKER_02 5:11

Jeg gør stadigvæk mere, men det ikke får mere nok. Nu er jeg drvnet simpelthen, at jeg synes, det er skidigt sjovt. Og det er. Resultatet er ud af retten, for nu kan jeg jo se, hvad det jeg hygger mig at gøre. Faktisk skaber i andre. Og det er ikke, det er ikke samme. Det kommer ikke en manglet på samme måde. Og ikke fordi jeg er et færdig pludselig. Der er masser af, der stadig skal ikke. Så det er også der, for vi har også stadig set sådan gan til terbi, og hvad det er. Men brugen balancen selven er meget stærk. Oftest.

SPEAKER_06 5:48

Ja.

SPEAKER_02 5:49

Fordi liges alle andre mennesker, så har jeg jo selvfølgelig også min dyk, og alting floker af livet. Det går jeg glad den dag, men så kommer der også en anden. Skygge sådan en gang, og det kommer da stadig. Men accepten af at være i de her perioder og faser, er blevet meget mere balanceret. Det er okay. Faktisk.

SPEAKER_05 6:09

Og hvor nu kommer den af, at hvornår opdager du de her bevægelser i forhold til, at nu er det landet lidt mere trygt end tidligere.

SPEAKER_02 6:21

Det er faktisk det kommet. Det er ikke sådan en. Nu er det, så slut. Det er kommet meget grævist. Og så tror jeg bare en del som lige så farve eksempel. At man er gammel nok til at gennemgå en masse stormærgen. Og finde ud, at man faktisk altid kommer ud på den tid. På den ene eller på den anden måde. Og jeg har været rigtig mange stormær på alle mulige mærke fronter. Og i bagklog skabet lys på alle sammen. På den ene eller på anden måde, så man tænkte, at det gør jeg i hvert fald, tænker. Det er jo ikke. Det var derfor. Det er bare godt. Så der er næring, der er sådan blå mærker. Men de blå mærker, der giver bare noget en erfaring, sådan en robust tid. Og det jeg har fandme i prøve at mange mærkelige ting i livet.

SPEAKER_00 7:10

Jeg har så nu det. Det er jo sjovt at høre.

SPEAKER_02 7:14

Ja, jeg ved fandme nærmær sig på, hvor man skal starte og slut. Men da tager det, som stadig er et emlet for mig helt større der. Det her med det eksistentielle problem af at forsvende. Det var noget, jeg har fandt ud af. Det er noget, som gik godt for mig i meget, meget jung andar 4 år, der begyndte jeg at tegne sorte tegninger. Jeg begyndt at tegne, at jeg har fået vid, jeg kan ikke huske. Men begynder at sidde at tegne karterer og ting og så jeg på sortet, men 2. Og så fandt jeg ud af, at man ikke forsvinder. Og jeg så tror på det eller nej. Det havde sat nogle dybe, dyke, dybe spor. Og der var faktisk ikke nogen, der gab mig i det. Jeg har ikke bare huske. Fig selvfølgelig, at jeg fleret og fik snakke med en lille smule af mine forældre omkring det, men jeg tænker, du har selv farf. Og havde jeg ikke kæk som då er det på samme måde som jeg gjorde, så havde jeg gået lidt anderled i værks, end hvad der blev gjort dengang. Så døden har været et kæmpe tema i mit liv. Igen helt op til 12, 13, 14 år, der fik jeg så på en eller anden måde, fik jeg skåbent det langt lang dybet, så det ikke i hvert fald var et bevidst problem, så ofte mere. Det tror jeg så har man afesteret sig i mange andre psykologiske og fysiologiske skærpker.

SPEAKER_01 8:33

Var det simpelthen, hvor det en døds angst, eller hvordan var det, der du var barn.

SPEAKER_02 8:37

En kæmpe griben i en mardering, overtagelse af hele simet og nervøstenet og kroppen. Helt som af det var sådan, jeg kunne slet ikke være i mig selv. Jeg eksploderet inde i. Og så også det gan udtryk ud af til. Jeg simpelthen ikke. Det kunne komme i morgen. Jeg er så skolet. Lige pludselig. Så en liv og en hængt. Så jeg slægt. Alting eksploderet i mig og brændt selv ander. Og den fik så lov til at. Alle sig selv. Fordi der ikke var nogen til lige at give. Eller ikke mig selv, før jeg er gammel nok til at håndter de ting. Og det er den så lov til at ride af. Og det er jo sådan ikke bangen faktisk. Det er begendt mit liv. Helt op til ikke mere for den tre år siden, jeg har oplevet enormt meget døde. Mange mennesker. Figtige mennesker i mit liv. Jeg er døde. Både forældre. Min mor døde af der søster og min måster, som jeg også holde norm. Så jeg faktisk blevet konfronteret rigtig meget med den her frygt på alle mulige, så jeg sige sjovt, så sjovt er det, det stemt heller ikke. Men på mange mærkelige måder i min liv, så synt som da jeg følger, jeg ikke engang hus om jeg 37 år på min følelsdag. Det er en, som jeg anser som værende. Ik biologisk far, men lige meget, jeg er sjældent. Der var forhøret på min følelsdag. Jeg har også den jærning. Dagen forinden. Det er jo det her sådan lidt smukt der så i baggårdskab syg og kunne tænke tilbage på det ting. Men dagen foren havde ham og jeg den vildeste dybeste snak, jeg nogen har haft med det, som jeg vil kan forældre. Og vi sidder ned på kaffe Langbr og drækker lidt. Og så har jeg lige været på en ayarskaret, hvor han dukker op i min svær. Jeg føler, at han sidder på siden af mig. Jeg kommer ind og fortæller her om de her ting her. Og han i min rejse der på en TB, som det er, så han sidder virkelig af mig, og jeg så jeg kan bare mærke min kærlighed af det her. Jeg har på brug, jeg har børn. Min karakter, som jeg arbejder med nu i førsten. Han er så dyb, og han er så meget, han er så kærlig, at kunne mærke hele hand. Og jeg elsker den mand, der ligger på den her lege her under rejsen. Jeg fortæller mig om det dagen efter, mens jeg sidder der ikke her. Og den her hjørne som nok var ikke nok, det ved jeg meget. På artis på spektrum, men en meget velfung artist, og så samtidig helt dyskont på den små måde. Han var så nejs. Hvis du ikke kunne lærme, så går ikke dig. Og jeg er meget rent, og jeg har rigtig ren her. Men jeg så fortæller mig, hvad jeg oplever. Og så sidder det her dejlige gamle mennesker, som kun der bliver 58 år. Og du kan aldrig sidder for den og siger du er min søn. Og gab er mit brænd. Og når jeg dør, så skal jeg arde. Alt vi skal have min lejlighed, og det ikke fordi han var en højden mand. Men alene den der dave, og faktisk, han ser også som verder and familie. Han havde ikke så meget tæt familie selv, og ingen bør. Så vi skulle af det hele. Og jeg siger det, jeg begynder også at sædge. Der fold sig rundt. Så jeg må fandt der fanden i gange. De to ikke, så skal ikke drikke mere. Men jeg siger. Jeg siger sådan lidt, du er morus, du er min far, du er gab lidt svarer virus. Så går jeg hjem. Og så han bliver ude, selvom så han finder med sådan andre mennesker og så drikker videre med, og så kommer jeg hjem, lægger mig til at sove, og morgen der så ringer op, der kommer lidt til mig. Og morgen der og så ringer op nabo til bjørne. Jeg har et godt sammenhold i vores opgang. Så siger du skal skylddag. Det er helt galt med børne, så kommer jeg op, og så lægger han. Fok en oplevelse altså, så længer han på. Læger han her. Men da jeg kommer, han stadig væk så meget til sted, så jeg kan se. Han kigger på mig. Så der er ikke noget, der fungerer ner frug and. Men han var til sted nok i sindt til at videre var der for ham, eller med ham. Og der sidder og blancer. Blight bare på alt, hvad det nu har gang i. Men så ikke kræft på mere dør der. Forholder mig. Men han var fyldt af kærlighed den dag, der sker på. Han er lige adopteret sagtigt.

SPEAKER_00 12:56

Ja.

SPEAKER_02 12:58

Så helt banalt set det, så kunne det jo faktisk ikke være sket på en bedre måde. Ik fordi jeg vil fandt kan slæd ikke meget i dag. Fe havde håbet på det forhold, som ikke vil aldrig vil god med min egen far. Det han har ikke helt været til sted på samme måde. Det er vildt sagt. Og jeg bliver det mand. Kæft den stærke står, mand. Det er lidt sygde, ikke? Jo. Sæt, ja sådan det jo det der med de der små, om det er synkroniteter, eller om det er sådan små, bare fordi man sidder og tænker lidt over ting. Min egen far er dør. Min biologiske far. Vil jeg tage livsforsæk og køber et hus i Sverige og flytter på mig med lille bror. Så flytter jeg på en øbr. I had. Jeg var det. Jeg bliver til mør, og min lille bror og 15 år flytter i jordspolen. Vores mor lige også. Og min var han stikker af. Det er jo helt skørt. Så det er jo bare lidt sjovt. De der små spil med min far, han tager alt det, som vi skulle ejede fra min morstet flyttet til Sverige. Så vi får ikke noget af det. Nu sidder jeg med min far nummer to, som der giver mig det hele. Men fandme der før jeg kan sætte underskrift på det. Det er jo bare så på en eller anden måde. Sovort. Trakkomisk nok nær. Men det er what it is.

SPEAKER_01 14:16

Ja. Og det vildt. Og hvor bliver. Allige ved tårne, det kører ned af den her. Det var det stærkt. Altså. Og jeg forløst af det. Jeg har selv oplevet set nu far i her, og så betalet. Der er et eller andet i det der med at se ens nu så fede figur. Den der udvikling af det går fra vandfunkeren, nu kan man sige, at bjørn døde desværre, da det sker. Men det der med at se deres forværing. Altså. Så det er så vildt der oplever. Og jeg tænker kontresten der, du har lige sådan noget på kaffe langer brug, og du har en øl, kæmpe kærlighed såklaring, og i skærg med lejhed, og så kort tid efter, at han ligger der. Det er sådan cht, man.

SPEAKER_02 15:12

Det bringer lige et ret vildt perspektiv. Kæmpe, når man ser det på den måde. Ja. Og har jeg så ageret på det siden, jo, det har det. Det påvikler går altid en. Det er ikke fordi, jeg sidder og ser blevet en fælsk mand efter det. Og husker jeg altid og tage kontakt til de mennesker andsker og så videre. Men der er. Der er så mange små mærkelige guldkår der livet i alle der, som når du sidder i det, kunne. Men der altid næring at jeg med ud for det. Bare væner og sådan noget.

SPEAKER_05 15:45

Altså, så jeg sige, i forhold til vores første møde. Så det jeg tror, der var det sådan helt sådan essentiel i det for mig. Det var, at du havde virkelig en kan sige sådan en åben varm hjertet. Også selvom at du havde det ret vildt den dag, du kom ind i døren her i klinikken. Så var der alligevel, og det skal ikke sige, som den oplevelse med ham, eller det er der så ikke mange års her til. Men det er bare for mit vedkommende i mit korte liv. Meg sjældent. Jeg har ikke oplevet det så ofte, at folk kom ind med sådan en renhed. Og du siger, du fortæller også om Bjørner her, altså han var ren. Og nogle gange tror jeg også, at man skal møde den renhed i andre for ligesom at få den åbne op.

SPEAKER_04 16:34

Så hvis han kunne give der det, så er det jo. Så har det nødt til at være så nemt i for.

SPEAKER_02 16:42

Der har glet mig så meget.

SPEAKER_04 16:44

Ja.

SPEAKER_02 16:45

Så jeg forestille at Bjørner var en var ikke ret skarp. Jeg var ikke klog. Og meget står til spændende i tvivl. Så jeg har noget virkelig en reflektion så. Og så havde jeg også nogle skøn. Ligesom i alle har, jeg har samlet nogle mærke jæbler af gang. Men og det er ikke sådan noget, gør jeg lige om du er buschør, eller om du er direktør. Og du er godt mennesker, så du et godt mennesker. Bjærla havde et arbejde som før i tid i hvert fald, hvor han det er ikke noget, som du sætter på den høje tende inden for vores samfundslag overhovedet. Men den måde han kunne snakke om det var stolthed på. Det var vanvidet. Smukt og rent. Han gjorde ikke de her ting for at få store flotte jer på skulderen og alt muligt ander. Det er sket på. Det er jo ikke kun i ham. Og. Men han arbejdet her uddannet unge for I ting. Jeg kan ikke huske brugt bare ander. Men den måde han også forklaret på, det fortalte han faktisk også den dagen før han døde. Så jeg snakker ned og fortæller om det her torben, så skal der huske og hvad jeg bare er gerne. Men den læring, jeg giver af jo ring i vandet. Så nu sidder jeg ud af, så jeg bare navn darle, lærer hin. Det spiller sig ud, og han reflektion til omkring, at den impact, han faktisk havde, er jo rigtigt. Og så laver jeg den en eller anden træset og gå videre, og det hele laver bare ringe vandet ud på til. Så han havde jo meget større raderus eller meget større. Han burde have en meget stør anerkendelse for den jordk. Han påvirket inddirekt og direkt rigtig rigtig rigtig rigtig mange mennesker.

SPEAKER_05 18:15

Og det er jo faktisk lidt det, jeg også ser i dig i forhold til, at har man evnen til ligesom at kunne transformere det der mørke til lys. Så kræver jo for det første, at man selv har gået vej. Så det er sådan foran i selv. Og i forhold til det, du arbejder med i dag, som jo er virkelig sådan samfundsrelevant på den store klinke, i forhold til hvor mange børn der stokler. Så er det jo meget sådan af de samme tendelser. Og når jeg kender din historie, så er det jo også det, du måske har gjort i dig. Så derfor så er det en mulighed, og derfor er det jo også bare sådan. Så er det et sted, hvor jeg sådan ser, at du skal jo lave det, du gør, fordi det er så meningsfuld.

SPEAKER_01 18:59

Og det kan pakte det mere ud, og så lyder, altså du laver med de her børn, og der var noget en bremse, og ja. Og du sætte noget ord på. Hvad er det for noget mere nu?

SPEAKER_02 19:12

Nu har igennem de sidste 5-6 år lavet workshops, primært den for det offentlig, hvor jeg kommer ud og lærer mennesker, som arbejder med de små mennesker at bruge og dræffet som regulering i forhold til. Al du har, for jeg bæler meget sådan, at jeg har til et godt liv og funktioner lige eller stort mennesker. Det er et næres, der balancer. Og det er lidt det, der desværre bliver mere flåske generelt. Både i de små og de store. Så jeg laver rigtig mange af de her workshops her ud til pædagog, hvor jeg inden for det sidste halv andet år og begyndt at lave stadig det, og bliver ved med. For der kommer meget læring den vej igen. Men nu har jeg begyndt at lave masser lydrejser til børn, hvor jeg tager alt det, jeg nu har lært, både på det pædagogiske felt, men også inden for nervosystemsregulering generelt. Det var egentlig nogle hygge fortællinger. Som på den ene og på andet måde taler til børnene indirekt lærer børn at bruge underdrættet som et redskab, og ikke kun åndræk, der har jo mange elementer i det. Og de her lydrejser her. En tænker jeg lager en online platform snart, forhåbentlig også til det private, den er i gang i det offentligt. Men de bliver så lagt på en bremse. Ajne. Er den sjov nok ind, hvor vi lige så snakker om hjärne. Det er derfor. En bremse, som så vibrerer samt med den fortæller det givende narrativ, som så har lagt på bremsen. Og det er så vanvidet det feedback jeg får du. Det er sådan, så jeg sidder nogle gange måde at sige. Det er der føler inde i nogle hård kæft. Så jeg tænker til noget, at du skal stoppe med at roske, hvor jeg selv ikke så flyver ud af vind.

SPEAKER_01 20:43

Og det så bæmsen, den vibrer ja. Altså så bare noget har blæsen tæt på sig.

SPEAKER_02 20:49

Og så der vibrationer følger ligesom til der nu sker. Det følger det narrativ, som det nu i gange er lige nu har en 15-16 lyder, så der er mange klæder på vej. Og det er meget forskellige, hvis jeg har også noget til vågos, der har også lavet til børn og børn og nogle af dem forder også til de ældre. Men det er altså noget som, altså vibrationer er vanvittigt for nævns regulering. Så der jo proces i en flot måde, man måden du snakker på i princippet. Det er bare et tvandet år ingen så lyder med klog, når man bruger det ord i stedet for. Så er andre modaliteter sådan noget hvid brug af penge støtter, som jeg sikkert også kender til. Alle mulige forskellige greb, som så både direkte eller indirekte virker nævresystemsreguleret for børnene. Og ja, så lægger den på sådan et grønt lille hjerte in bams, som børnene så selv kan sige tanders medicin bare tryg. Og så spiller den nyjster, den gangen ligger på den. Og så bjerger han af en tygler bams, hvor der så har lavet dem søger. Og det feedback, jeg får nu, de billeder, jeg får af venner og folk, der bruger den. Og på børnenes respons. Det er kæft, hvor bliver man glad. Det er helt skørt. Det er virkelig sådan et passion projekt. Og samtidig så tegner det jo forhåbentlig også til, at kunne blive en god forretning. Færdi jeg ikke med Jesus, og jeg gerne have nog og bil og kører ikke. Så det er bare sådan en kombination. Og det gør en kæmpe forskel. Og så kan jeg se der faktisk en vanvid for retningskund af. Og jeg er jo så rimelig selvstændig og. Entreprenør i min tanke sådan ikke. Så det er virkelig sådan alle parmeter.

SPEAKER_01 22:18

Det må jeg ud på. Og hvordan altså Raspen ser torben, der skal være med i vores podcast. Så bliver du præsenteret som åndedrets torpen. Og der var også noget af det underdret her i forhold til de her guidet rejser for bland her. Hvor starter din egen rejse med det her bevidste åndedræt, eller hvad vi nu skal det.

SPEAKER_02 22:40

Und jeg har haft en modellerboksvirksomhed også, som var meget tæt på at studere på den sådan den gode måde. Det var lige op til coronet, kommer jeg i levende smule med den her modellerboksvirksomhed, og jeg havde ikke tænkt på, at det skulle være min måde, jeg har haft en ting, jeg gerne hjælpe børn. Så det skulle være min indgangsvænge til at gå. Så selv jeg bare en enorm masse tomulerboks, og så kan jeg give en masse penge børn på den måde. Og jeg levet sulle med det, og jeg får en investering, og alt ser lyser lidt ud, og jeg kan uffet mange toln hjem for jeg klar til, at det kommer i fjernsigt. Det der så bare sker meget hurtigt, efter det er har i mange butikker i borg af i det, de springer fra, fordi de ser til mig, de vil springe fra. Fordi det er ukældt. Og der har jeg bare lyst til at se ud over John. For det 4 måneder, så har jeg ikke nok på hylderne. Men det må man jo ikke. Der var en masse ting, som jeg kommer på slog med slovs. Men da den største modulærvoksvekshed i det super på mig, fordi der mindste år mig. Jeg har der kaldt selv. Då hård på samme måde, og så nævner i andre virksomheder. Det var bare meget stort, som også derbe på samme måde deres modulærboks. De valt at sige, at du skal skifte brand samtidigt. Og så kommer corona, som gør, at jeg kan komme ud og sælge en helvis masse modulærvoks, hvor jeg står. Det var også det daglige situationer. Og ingen fra leven tuge spræng fra. Så ikke det var den der rummerk, som jeg sad og tænkte, og nu skal jeg sagte med sted. Jeg ser bare koblen. Og så falder jeg ned flad og ram af jorden, og så brugte jeg. Jeg tror haland, der bare kigge ind væk. For sig ud. Jeg havde ligesom set det. Nu ryger. Det sker ikke. Og så tænkte jeg, at fanden skal jeg lave, fordi jeg handlede, og det gør jeg sådan til sted kun i dag næsten kun med det offentlige. Så jeg havde et år har andet med corona, hvor jeg fandskær. Så ser jeg et opslag fra en virksomhed, som søger underdsinstruktør. Og jeg havde så godt synes, at det her med hof, der har været spændende. Og det her med at arbejde med mennesker. Generelt og også noget, jeg altid har lidt vild. Jeg vil inde der på et tidspunkt. Det har jeg også tænkt, der var meget lille. Jeg har ikke så godt tænke mig at bruge min stemme. Og arbejde med mennesker. Så på en banan måde, så ender det med, at jeg så begynder at arbejde i en virksomhed, lærer omkring og brært, og former det så til mit eget produkt, som jeg så introducer ud i den kunase, jeg nu engang havde i forvejen for den offentlige sektor. Så det er sådan en underlig mærkeligt bej. Som det hele er til at blive skidet godt, så eksploderet det hele, og nu er det faktisk ind der, hvor det bare ikke kunne være bedre.

SPEAKER_01 25:10

Og hvad med det underdræt der? Hvad er det, det gør ved det? Jeg tænker, det må give dig et eller andet sådan, okay, det her skal ud.

SPEAKER_02 25:19

Når man starter på sin rejse med underdret generelt, altså en tænker, vi alle samtidigt og trækker var og bliver med det, hvis vi sidder og snakker her ikke. Men når man først prøver de modaliteter, som er lidt, jeg vil ikke sige mere. Det nu er jo den grad også begyndt at arbejde med en begge dele af nærsystemet der ved i jo sådan noget. Det er meget trendigt at give dig den sympatiske del af det, den højsort, hvor det hele stikker af, og du føler, at du er på vej til måden, eller har drukket fire flasker rød på to minutter. Og det er sjovt at den fedt oplevelser, så det er jo helt klart det, som var benisen på bålet til at starte med at tænkt. Wow. Jeg ikke bare trækker været, og så tager jeg til meget. Den interesse og de lag, du kan dykke ned i der. Hvor du. Nu har jeg også prøvet andre terpi former, og der bland også i Risk for eksempel. At det faktisk minder meget om hinanden, og det har også været meget bekældet af at nødt i det der. Dybder, hvor hele perspektivet intet sig. I hvert fald for en periode, afhængig af hvor god man så er til integræret. Men det er altså, det var så betalt, hvor jeg helt andet. Og jeg kunne så se det som det her måde, jeg gerne vise og lærer andre. Fordi det er en vanvidtig måde at åbne op. Og det skal selvfølgelig gøres med respekt, fordi du åbner nemlig op. Og der er meget vigtig omkring liggende måder at håndtere det hele på. Det er bare syret. Og du kan så dybt noget så banal, som du sidder og gør 15 25.000 gange lidt af dag, at du faktisk kan åbne op for de der lag. Jeg synes, det er mega fascinerende. Og det der jo så bare har gjort, der har taget mig dybe og dyre. Også fordi jeg arbejder for det selv, jeg gør, som er det offentligt, hvor jeg så mange facetter. Så er der bare unddreget, men det er jo ikke bare underdretten, men så er alle de andre elementer, som også kan på den ene eller på den måde kan komplementere unddret. Du kan tage et funktionet omdrakt, og så kan du ændre så mange ting i dit liv. Du kan så også lige den på hovedet, og så gøre det dybtionelt, og så kan det ændre så mange ting i dit liv. Og det er jo ikke må, du tænker på, det er jo en måden, du fordøjer på, det er måden, du sover på, den måden, du er i rot. Og du er ikke i rog, hvis du har et flåd næresystem hele tiden. Så dit hjærne og selv, og din biologi tænker, jo du vil at blive spist af en timer. Så er der ikke særligt socialt. Så lyder du ikke særligt godt. Hvis hele din biologi fortæller dig, at du bliver dør. Det er også bare så fascineren, hvordan man kan sådan og spændende på din eget overling, det har jeg taget i det her. Altså, jeg synes, det er.

SPEAKER_01 28:15

Jeg er ikke glemt, hvor du spørger, jeg sidder bare og random. Det her. Det er faktisk fantastisk. Hvordan er dit forhold til underdratet arbejder med øntrænt?

SPEAKER_05 28:24

Jeg har selv, jeg har tænkt på et spørgsmål det tog. Fedt. Det bliver lige så. Det stiller lige først. Fedt. Gør da. I forhold til den her rejse med ånedræt. Jeg jo altid fascineret af lidt af folk historie. Altså. Hvorfor er det nu, at man vælger at gå den vej. Og hvis vi bare sådan tager det sådan helt fragen, at vi bliver født, og der er måske noget, der er noget tilknytning, man vil gerne hører til et sted. Og nogle gange så går vi på komprim med den der autentitet, altså med vores sådan kerne sandet jeg i vores essen, eller hvad vi skal kalde det. Og det er som om, at du har en rejse, hvor der har været noget søge efter at finde hjem, eller efter din kerne. Og du har gået tusind veje. Og underdettet er jo en af den. Ogdret er jo en vej til at finde hjælp, som jeg oplever det. Men det er spørgsmålet helt enkelt går på, har du i den forbindelse skulle mæse dig selv i en høj grad eller gå på kompromis med den her autentitet, for at komme deren, hvor du er noget hen til det dybtere, du har fundet i dig selv.

SPEAKER_02 29:40

Jeg tror faktisk ikke, jeg har givet slip på noget som helst her, det har jeg. Men ikke autentiteten, den tror jeg nær kommet. Den har jeg ikke slet på, den har jeg fundet via. Og jeg jo før i tiden har. For at imponere andre, eller for at være, eller bare at skulle imponere. Jeg har jo netop påtaget mig en uautentisk torben. På den ene eller på den anden, eller på den tredje måde. Så det her bare få tage et eksempel. Det er det her med, jeg arbejder i et filmsselskab. Kæft, for al respæk for den branche, for det jo også spændende og sjovt, og jeg elsker til film, og det er ikke noget mere. Men for mig var det uafentisk i hvert fald.

SPEAKER_05 30:25

Så kan du beskrive en autentisk torben og en uafentisk torben, er sådt. Hvordan mærkes det en eller det andet? Det er helt første ikke. Og det er fordi den kolkast af.

SPEAKER_02 30:39

Jamen er fedt. Den uaftentiske, så er der bare lavet for den. Så er der en sådan en. Og det er ikke alt, man opdannet, eller det er altså, jeg selv opdaver det. Men der er en paus. Jeg så sådan ikke men jeg gør det lige. Hvis det ikke helt sådan summer inde. Jeg tror jeg på, at hvis du, hvis du har lidt tid at svare, så fordi du skal reflektere. Omvendt, hvis du bare kommer sådan her farder, det er sådan europæisk. Og der vil jeg sige, at alt det her, jeg laver lige nu, det er bare sådan noget. Altså. Let's fucking go, mand. Det er overhovedet far på det spørgsmål. Jeg er blevet for det her, det her fra et eller andet år. Og det er jo både godt og skid. Det siger, at jeg ikke har det. Det har været helt langt i dag med. Det ved ikke, hvad det er. Hvad er det spørgsmål? Jeg har svaret.

SPEAKER_03 31:40

Ja, det tror jeg.

SPEAKER_02 31:41

Så du har rystet på hovedet. Det var selv, du kan ikke rustig. Autoritet. Men det er den kropslige fornængelse, når jeg selv mærker det. Den altså, det har jeg faktisk også har fundet ud af. Det er, jeg har jo flere om gange haft nogle meget dybe depressioner. Som er. Altså har været virkelig gro, altså hvor alt det her, lige nu sidder jeg og spårler og ting er nejs for mig. Den diametrale modsætning. Hvor normalt kan jeg godt lide at træne, godt lige at spise sådan, godt lærer skabe, og godt lide at alt det her. Men jeg har også ledet til pas uautentisk i fx mit professionel virke. Så jeg har underkendt og underkendt og underkendt den autentiske torm, som så lige pludselig manifester sig i, at nu ligger du kan i det godt. Og sådan der ikke der, så kan du tage en trofortur i tre måneder, eller om ikke andet bare sådan en sådan version af den jeg faktisk kan mærken. Så på den måde har kroppen mange gange vist, at der er noget, der er galt her. Og du er ved med at trods igennem udet. Og du lidt deroft.

SPEAKER_05 33:14

Ja, det er så fascinerende.

SPEAKER_02 33:16

Ja, det er fandme spændende. Det er sjovt, altså. Det er sjovt, men det er fascinerende det bidår.

SPEAKER_05 33:22

Ja. Altså den her mekanis, som vi brug i selv sammen. Det er syde.

SPEAKER_02 33:25

Det her klår med klog, hvis man bare lytter til den i stedet for tror, vi kan læse det hele fordiden ikke så blæde, alt. Men skal da værende at læse ikke sådan. Ja, så er det klår, vis eller andet.

SPEAKER_05 33:40

Spørg du meget om noget med.

SPEAKER_01 33:41

Ja, men jeg kommer til at tænke på en ting. Hvad? Nu holder vi lige holden her. Alles sammen. København. Her i min rejnke med krops. Der er begyndt at sådan dykke lidt i underbræden. Man laver også følge noget om det. Når man tager en uddannelse krops, man nørde ligesom. Jeg forestiller mig du på nogle af her uddannelse. Men jeg synes det er ret interessant i Kropsterpen, der kan man have lidt forskellige tilgange til behandlingen så sige. Den kan være mere konfronterende, mere invasiv. Eller så kan være mere socielt og mere roligt i virkelig sådan et længe og jang eller må. Og jeg ser lidt af det. Eller i hvert fald jeg nødsker på hører, hvordan du ser det. Og det er meget fokus på den der så opdager. Altså som du ser den der, der taler til det sympatiske, ikke noget mere at trække være vild og voldsomt. Fordi man virkelig kan mærke nogle vildt. Det er så her drukket en halv flasker rødner på dem alt i derg. Og den mere så nødtregulerende, den der taler til det parasympatiske nærsystem. Den er jo sådan lidt mere subtil, eller jeg i hvert fald på overfladen virksom at være det, men det som om. Nu er det blevet ret populært såvær med gus og hvor jeg var og sådan noget. At på en eller anden måde kan jeg med at tænke, at selvom det er super godt, og det skærer jo også noget og gør nogle ting. Så siger det måske også noget om samfundet, at vi ligesom tager hen i mod den der vildle og voldsomen på hur. Hvor den anden træk. Det er sådan helt roligt og reguler nerve på den måde. Den er så lidt mere langsomme, og måske lidt mere fordående kædel. Det er det ikke fekset, man præcis. Hvordan ser du den opladerende og nedregulerende? Ja.

SPEAKER_02 35:34

Altså, jeg skulle spot on i forhold til det her med, at det hele skal bare være. Man præhver det. Det er meget nemmere at sælge. En vild tur til Mars, hvor det tager der 30 minutter. Det er ingen hjemme. Det er sådan måden, hvordan man faciliterer det, og synes jeg i hvert fald. Det du lærer fra det, som er vigtig. Fordi så du selv ser samt af dækken. Det helt går hurtigt. Det hele er jo bare. Og jeg er ikke faktisk. En lang, dok min nærkning. Og det er skæld, fordi du kan ikke køre i sjældent giver hele tiden. Det kan du godt med så ryger koblen. Og så skal du lidt, hvor du kan genopstående. Så jeg synes bare, det er så mindre sikret, men lige så vigtigt. At lære brugt. Og det er noget af det, jeg sind har død med langt største del af min livet det skal eller har skulle foregå i 6. 12 giver hele tiden. Men det er bare så vigtigt at have i balancen. Nu laver jeg de her workshop, så det er meget det her higrusel, jeg arbejder med det. Men det er faktisk for at påvirke eller vise de mennesker, jeg nu engang til at serit for, hvordan det påvirker. Og det er også en gave at arbejde med den her higrusel stat. Den her sympatiske del af noget stemet, for det er åbner for nogle tanker. Det er smukt, og det er dejligt. Men igen, balance, hvis du kun spiser kartof, så er det usylt. Du skal også have noget af den anden del. Og der er noget af det, jeg også går meget i at blive fortælle, at bare fordi det her er en smuk ting, så det er ikke noget, du skal overgøre. Du kan også blive dødsyg og sædde og kigge på dokandet og katte video i hele tiden. Hvis gør det, så skal du ras på fantastisk så, så du også i skoven og laver ingenting. Fordi vi laver næsten altid noget. Og det samme gør jeg. Jeg vil gerne lige nævne det her, bare fordi jeg sidder her og lyder så klog. Så det er jo bare ting, jeg har lært. Det er ikke altid, jeg selv kan finde af efter. Nu bliver så jeg selv synes, jeg ser lidt klog. Det bliver bare på. Der pist klår. Jeg har også sagt, nogen går det klok, det ikke her. Men det er meget vigtig begge del. En tænker, at jeg underdret, når du skærer den her high russer stat, det giver dig en vild oplevelse. Men i virkeligheden, så bør du være 10% her og 90% der andet sted. For er det, som gør dig flyde. Det er det, som gør dig i det nævsten, det der giver dig en høj puls variation, det er du faktisk sidder og arbejder med lover rausst. Bare lige meget hurtigt. En høj puls variation det er tiden i mellem vores hjertet slag. Det større varians, du har i dem, så lader fra slag et slag 2, så er jo bare nogle tale, der er et sekund. I den næsten er 1,1. Hver. Jo større varians, vi har i den, det har også bare din evnet til at være reflekterende. Det har også bare din evne til at være dynamisk i nær systemet. Har du en statisk puls variation, så er det mere låst. Så har du svært ved at gå fra hinten sofort, nu skal jeg fandme og lave noget. Men også måsæt bare, at hvis du først er op i giver, så er du svær ved at komme ned. Og det træ ikke med. Træner ikke på den funktion i der for aktivt hurtigt voldsomt lang. Det er faktisk det måste der, du gør dig selv. Det der, du højder din putation. Det er du ved at finde rog.

SPEAKER_01 38:52

Det er jo sind interessant også i forhold til at integreret her nogle af de vild, der så kommer, når man trækker været op af reguleret. Lidt det samme på bræsten, at der kan jo også virkelig ske nogle ting og komme nogle følelsesmæssige reaktioner, hvor man kan tage fat, som håb så det. Men i virkeligheden også for at integreret, så skal man finde balancen mellem, hvornår man gør det en og hvornår man gør det ander. Og hvad rumet klar på. Det kan i hvert fald det kender for mig selv. Nu var jeg til sådan noget, sådan et workshop for en måned siden. Og jeg havde tilmelt mig sådan jeg har også noget før, og jeg nængden, den skal bare hand over nærken der. Og så kommer i der rum. Og så kan jeg bare mærke at det var slet ikke hvad jeg havde brug for. For det var nemlig op af reguleret. Sådan tropisk, eller altså sådan. Den færd gesag. Og i virkeligheden, så jeg så ikke til. Altså fordi min kroppen kaldt på noget andet. Der kaldt den på noget nemesomhed, noget plød noget regulering. Det er noget du efter. På den måde, at jeg delt sådan ikke, fordi jeg kunne altså rent fysisk. Jeg kunne ikke. Og det var nysgerrig på. Der er noget modstand her, hvad sker der? Og så det der med at gå ind i det. Men altså, det er et rumt, det ved du, der faktisk lidt her nu i år. Der sker der alle muligt ting. Folk får reaktioner og sådan noget. Og jeg tror, hvis man i forvejen, jeg støtlet lidt ud, så kan det være med til, at man stæler endnu mere ud. Men det var en kæmpe, selvom jeg ikke sådan fik noget ud af selve åndedræget, så fik jeg helt vildt meget ud af selvssigten. I, at det gav mig ligesom meget i forhold til, at det er virkelig ling og jang. Det er balance. Gårt op bædelde. Det er en god opdale. Og det samme på prixen, og det samme på. Det er sådan mennesker. Men du er meget klovt. Det er det. Jeg manger plænder. Men så er jeg det af det. Og det synes jeg bare sindssygt interessant. Altså om det er kropsteri, eller det er underdragsterpi, eller hvad vi nu skal det. Det er lidt af opmærksomhed.

SPEAKER_02 40:54

Så du snakker med, hvad siger det, hvad gør det i kroppen? Du er bare virkelig reageret på. Nej. Og så spæret det.

SPEAKER_05 41:03

Langsomheden i forhold til at have folk herinde på bræsen. Det er også der, hvor folk har sværet, hvis det har også lagt det der tun, hvor det brændt med nogen, der var fuldstændig på og sådan helt excitet. Altså sådan. Og når det så det modsatte, og jeg bærer folk om at trække vejret. Helest og roligt langsomhed blir ligesomhed egne om sådan. Der er nogen, der får flugt træk, fordi så kæft du kan mærke i den tilstand. Og det er men det er jo. Det er så fascinerende, når der overgiver sig til det. Særligt mennesker, der kommer med højt tempo og flyver ind af døren, og fortæller, og har så meget hovedgi med sig, så det halvgår det.

SPEAKER_02 41:57

Men du altså også bare god at komme ind til det her tysken første gang. Altså. Og nu kæft en pressen og en ground. Du også havde på mig den dag, hvor jeg faktisk selv opdade mig selv med tot ikke.

SPEAKER_05 42:14

Og det har en stærk hoved i den sygden. Så meget sige så. Der var ikke andet. Der var så meget hoved. Der var rigtig lidt kropp, og der var rigtig lidt sådan flover og lidt af den spirituelle kræft, som jo faktisk bor i høj grad i dig. Så det er lige også vildt en gange. Der er også nogen, der ikke kan kontakt med den her sådan, åden spirituel kræft eller kropskontakten, eller i der fald ikke har opdaget den nu her hur sammen. Men du er lige en mand, der virkelig har prøvet nogle ting, og har opdaget for mange år siden, at den bor i dig. Og så se, at det er også bare for at sige den der daglige praksis, hvor vigtig den er i forhold til at konnte. Altså at du alligevel kommer, og der sker også nogle ting, lige inden du træder ind af døren og sådan noget. Det hele giver mening. Men det er virkelig. Det er virkelig fyskert, det er det.

SPEAKER_02 43:00

Vi er alle sammen, selvom man er kroppehandler eller ligge and behandler, så er vi bare det samme, tror jeg i hvert fald på biologiske dyrning. Vi virker, som alle andre gør. Det tror jeg, der bare er gaven i det arbejde, man laver, når vi laver, der man ikke bære. Man har øver sig, at jeg opdage sin egen sted. Så det ikke bliver, så det helt foregår, det automat her. Det kan godt være, at det hele går hurtigt lige nu, men jeg ved faktisk, at det mig, der kørt bilden af. Det er det, jeg er blevet bære til i færden i tiden. Jeg opdager mine tanker. Jeg opdager min stek, jeg opdager mig andbret. Og så kommer så ud af kroppen. Det kan være intellektuelt sidder og fanger, hvor er min stæden lige nu, men det her, man opdaver. Og det er ikke bare noget, der trækker det rundt. Det har jeg i hvert fald en gave som vej. Det er kommet stille roligt. Det er så ikke bare.

SPEAKER_05 43:48

Også det der med, tror jeg at kunne blive i en eller anden form for tomhed. Altså det der med, at hvis du kun kører 130 og aldrig nogen sådan, jeg kan sige kigge. Og nogle gange skal der jo en depression til, eller man skal sidde og kigge en væk. Fordi at ofte er det jo derkendelserne kommer til os. Men det er som, at vi ikke må går der hen. Og jeg har også haft nogen her, hvor der var en, der sagde forlæden, efter bare sidst. Jeg var faktisk lidt målt depressiv. Og så har jeg faktisk været rigtig rigtig dårlig humør, og jeg var sådan lykke. Og det var sådan før den kvindig 50. Men hun tildede det på en eller anden måde. Og jeg. Og så var der et par efterfølgende behandling af sådan, okay, men nu er plads til at sådan noget. Fe du har været ned i det her måld, og været til stede. Du har erkendt, at det var okay på første gang. Fær tiden har man bare most på. Det tror jeg også, der, hvor jeg har lært mig selv allerbijst af. Det har været i de der momenter i natur eller i stilheden. Det der, hvor man oplever den her tøndhed. Og nogle gange jeg kan være så heldig eller velsignet eller komt i kontakt med sådan sin egen fred på den måde. Men det kræver jo. Det kræver jo noget tålmodighed og en eller anden tro på, at jeg går igenom det her uber hav at blive måske mere opløst, eller komme til den her kendelse, eller i bedste fald komme nærmere på den jeg er. Fordi det har jo virkelig været en, der er gået ud af mig selv i rigtig mange år. Og fuldstændig har bestet sådan en forbindelsen til mig selv. Så når man har gjort det i rigtig lang tid, så skal der også, så skal der også lidt kræft til at ligesom af tilbage. Det gengæld er sådan, friheden efterfølgende jo også bare virkelig stort.

SPEAKER_01 45:56

Jeg har ikke vild, vi har tal lidt om det føres. Men altså, sådan med stig i telefoner og høje lyde ting og særer. A i virkeligheden så samfundet. Og så man er sådan vokset op i det her med smartphones og Facebook og sociale media. Altså der er jo så meget stimmel i hele tiden i virkeligheden, du snakker om her og sådan advoker for det er det der, når man så fjerner sig fra det af en skår uden sin telefon med sig selv, eller bare sidder i stilhed, at lige pludselig så kommer man jo i kontakt med alle de der ting, som man går under trykker, den der bade bold. Man holder neden. Altså, i virkeligheden af det jo i så selv være så kræftigt. Fordi at det står i så stor kontrast til hvad man ellers. Det kan jeg i hvert fald på min eget liv. Det er jo så nemt at kribe telefonen eller ringe til nogen eller gøre noget, eller fordi det også føler også fedt. Så har ting kørende af, det er jo det ved rasmus vild med sådan. Skal vi gøre noget, kan vi tilmelde sådan. Kan vi kan få fanden nogen. Du har aldrig kom lidt mere uden og tilmætter. Det er min uddannelse hver gang. Og det er jo fordi inde i mig, så giver det den der. Det der stikt. Det kører der ud af. Og i virkeligheden det er lidt det samme med det der opdager underdræk, at det kan få ind i den tilgang. Hvis man ikke husker den der balance, det tror jeg måske gør så gældig for os alle tre. A den der solide modvæk til den stillig naturen underdrægt eller hvad det nu kunne være sådan individuelt for os. Fordi det er ret paradoxalt, at de gange, jeg har følt mig allermest i livet, og allermest hjemme. Det har været, når jeg har gjort noget, som var allermest afslappet eller så mindst aktivitet sådan noget i joker, restaurativ joker altså de der ting, hvor man bare ikke skal gøre noget. For det bare som om, at den der beholdder, den bare bliver følge op. Og så gør den jo sådan set. Præcis men eksploder med det der, man skal ikke gøre noget for at skabe energien i virkeligheden, så skal man bare overgive sig, og så gør kroppen det, den skal gøre. Og jeg kan huske en oplevelse jo på sådan en sommerhøjskol i Frankrig selvfølgelig. For sådan en joga. Joga selvings. Det er lidt som starten, hvor den voksne fandme her. I de franske alder. Kvinderne kommer ind. De vælgede, det var fantastisk. Lej. Men så skulle vi prøve rest. Og restorativ joga det er jo sådan en hel masse sådan tæt og puder. Og rennen, det skal virkelig bare føles godt. Man skal ikke byde noget. Man skal simpelthen bare overgive sig og tage imod. Og det gjorde vi så et en team, eller whatever. Og den følelse, i jeg gik der fra med. Det var fuldstændig fantastisk. Men den måde, sådan det sociale nævnes måde, at kigge folk i øjnene på og bare sådan smælte ind i folk. Altså, og det tror jeg bare er prøve at sige. At hvor er det vigtigt at huske den kontrast af, fordi det bare er noget, vi virkelig skal være bevidste om at tage med ind i vores liv og med i vores hverdag. Fordi det andet er i hvert fald min oplevelse. Det bliver skivet ret nemt. Altså det her høje tempo og høje stimer og alle de her ting. Så den der balast til det er jo bare fantastisk.

SPEAKER_02 49:34

Og nu ser du også, at det her givet ret nemt. Det er mere tror jeg. Men det glemmer det, at det jo bare et del af. Men du får det jo ikke, du betaler. Via dopamine. Når du sidder og jagter den akte video, eller den nye høj, eller hvad det nu er, som giver det kæk, eller om det er chokoladen eller hvad fanden her. Så har vi en baseline, dopamine. Og hver gang du nu sidder og jag andet, så falder man sådan lidt på smule. Og så jag hele tiden. Dopin det er drive. Det er motivation. Og når du hele tiden bruger det, om det så er en eller anden arbor på voksenfilm. Hele tiden selv og tømmer den her dopamin. Så skal du lige lidt. Så får du en lille død. Fe så stiller du billet og bygget op igen, og så er du tilbage med du hele tiden jag. Og der tror jeg, at det er også sådan noget som rask, og jeg er pæsk går til her ud i skoven. For du altså ikke særlig mange katteus-kigs der ud, det. Det er bare ro afslapping. Det er ikke den derpami misbrug. Det tror jeg også bare vigtigt at huske, at det her jo ikke gratis, det er det, vi klemmer. Du betaler hele tiden med kasse et. Og det bliver så et kassen tår. Og så går du nog tid, sådan er lidt tilbage.

SPEAKER_01 50:49

Det har lige så ret. Og det er sådan det der med. Når det er sådan nogle strukturelle ting, det der, jeg synes, det kan blive skræmmen. Altså på ting, man vokset op, man får en smartphone. Man begynder så ikke begynder at se på noget ni. Det er for tidligt. Det er alt for tiden. Det er for tidligt. Men det er det der, når ting er på den måde, klart.

SPEAKER_05 51:10

Og vi havde jo kun Københavns meget jobben.

SPEAKER_01 51:12

Ja.

SPEAKER_02 51:13

Hvor fand, og så skal du holde voglen i klokken om det andet.

SPEAKER_05 51:15

Det starter lidt på en anden tid. Det er det helt andet. Jeg har lidt glad for. Det er faktisk, at man ikke havde den der. Det er jo så heldig, alt. Der er.

SPEAKER_01 51:24

Der er et brand barn. Der er så frem lidt overn. Og nej. Det er sådan lidt. Men helt er det, og de der ting blev jo kun værre, værre, det er det klar. Og det er der, hvor sådan politisk og strukturelt, at der virkelig skal kigge på nogle ting. Men det er lige nu, der jo lavet sådan ipads i skolerne. Særp, skærm, skærp, skærm. Og det begynder også at gå en retning nu, der måske også begyndte at komme den her modbevægelse til. Det er også nogen, der taler om det er måske ikke en god idé, at der er skærp. Altså for børn i folkeskolen ikke nu.

SPEAKER_05 51:55

Men det begynder, hvis der også at blive forbudt, jeg tror jeg læst i Frankriva. Vår helt afskaffet.

SPEAKER_02 52:02

Nær en søld skolen, hvor det slet ikke have mobiler med i skolen mere. Det er hvertfet sådan, der lige er blevet indført i Københavns Kommunen, tror jeg. Så der er opmærksomhed på det, men det er også det, du snakker ind. Det er jo det, jeg ser med alt. Jeg har virkelig meget af ander. Og det er en epidemi i Danmark. Allerede i vuggestuer og børne her, med børn, der er så presset. Jeg mene? Det er sådan. Det er helt sygt. Jeg har online af Jylland fyn, og jeg har fysiske møde på chtlandet og lige på bonthold. Alle sted. Og vi snakker ikke bare, når John fik ikke job af her til morgen her dårlig lumør. Nej. Det snakker børn, der er monster preset. Som så bevæger sig helt over i det spektrum, hvor man begynder, man må ikke diagnostere den her den der op til seks års. Men mistanke, og det kan jeg lige så godt bare komme af et flot så den her systemet. Men mistanke omkring spektrum forstyrelser eller håd, hvordan det nu kan være. Det er voldsomt eksploderen. Jeg tror også, det har jeg også snakke med mange af de leder, jeg kommer ud til. Det er både godt og skidt, fordi det går ret godt, fordi det her bæmser jøvgen, ikke. Men det er jo sådan lidt en tvset lige sygna sted. Når jeg skid sjovt, det går godt med så fordi, at ungerne har det mega svært. Og det er voldsomt, og det allerder.

SPEAKER_01 53:21

Der er også nu i huske bekrebet, men der er kommet et begreb for det. Altså som et børn, som har modstand på at gå i skole. Og det er jo græd. Ja præcis. Når sproget begynder, sådan, så det er jo fordi, at det er så tydeligt det fænomen, at man er nødt til at spåliggøre det. Og det er så jo en tid og et fænomer og et samfundet. Altså, og vil det være fantastisk, så jeg er det der så godt med dit fremtidprojekt. Det der med at lære børn tidligt og regulerer det her nævesystem. Fordi det i virkelig måske det, der manker.

SPEAKER_02 53:52

Det er det, jeg tror på i hvert fald, og det er det, jeg kan se. Og det er også bare med den der, som jeg sagde på et tidspunkt her i vores lille snak. De mangle de ting, som gør, at du er velfungde mennesker. Det er et nævæksystem i balancer.

SPEAKER_05 54:05

Ja, men jeg tror pludselig, jeg tænker også noget, der også kunne gøre lidt forskel, det er jo også at lære børn i tidligere og kunne sætte ord på ind, altså at kunne udtrykke sig på den måde. Altså sådan, der gik i skolet, det var slet ikke et tema, der er jo ikke noget, man lærer. Der var ikke noget, jeg har heller ikke lært det hjemmef. Og der var mange, der har det på den måde. Og hvis man kunne systematisere det, eller sætte det ind som et fag. Eller det vil jo ikke rigtigt. Det vil jo være genet og måske vigtig, end at vide noget omtidsskundskab, eller andet skal nok komme.

SPEAKER_03 54:36

Det tænker jeg. Hvorfor ikke bare det?

SPEAKER_05 54:39

Det kan også være, at lærerne kunne lærer lidt af det. Jeg ved ikke sådan. Det der ved bare at have et sprog. Det er jo frihed. Og det her med, at det kan jo opløse så meget. Det er stærkt før mængden. Så meget forkert følelse af så mange følelser, vi ikke får lov af. Og hvis man kunne få lov at legitimere alle følelser, eller ikke dømme dem som går eller dårligt, eller rigtig at forkert. Det vil jeg jo også give folk den, eller give børnene noget selvær og selvfølgelig år.

SPEAKER_02 55:14

Jeg synes faktisk, der er et skifte derude. Så med det, jeg nu laver også, fordi jeg kan sige, at der er startet for en 5-6 år, sådan jeg laver workshops der, der tror folk, jo er helt. Og kam over træer, og man må gerne kammet tre af sig. Jeg kommer ikke træ. Det er med mig. Det kommer det. Jeg skal ikke om da ud og gå på skolen, der så er det så. Jeg tager vi lige på se.

SPEAKER_00 55:33

Hanget. Så der tænkt mere. En står i ud. Han smukke her, for midse.

SPEAKER_02 55:38

Men hele spår og hele narativ, så at snakke ind i det. Det er faktisk noget, som er volddomligt studerende, synes jeg. Det er det. At der virkelig er en observans på det og en tilgang til det, hvor det, når jeg nærosystemsregulering. Man skal det nye børn syn. Det skifter. Heldigvis der år. Og det man så skal huske, at jeg tror, det kan jeg mærke. Ni ud af te af de mennesker, som er derude, de vil jo virkelig gerne. Der er bare ikke. Ordentlig rammer til det. Og det er desværre set ikke ud til, det bliver bedre. Så problemet bliver nok større. Men i grund og tilgangen er helt klart til stede.

SPEAKER_01 56:19

Ja, mega vigtigt. Og det er også komme til at tænke på. Nu er jeg faktisk uddannet pædagog, hvor jeg selv arbejder som lærer i klar, og så arbejder som pædagog med i der. Og derover fandme også behov for det på et lærer hver. Altså reguleringen af nævsystemet. Fordi hvis der er noget, der kan se det nævnesystem i gang sådan skolegård, hvor der kommer sådan fod flyvende og laver på færdan og sådan i hele det der og nogen, der græder og nogle, der rober og nogle, der krinar. Så den går i virkeligheden begge veje der. Både hos børn, elever, klær, pædager, er det jo bare kæmpe vigtigt og bare fantastisk at høre, at du mærker, der er sket. El der sker et skiftigt, fordi prøver den folkeskole vi kender ikke. Den bygger jo også på noget gammelt, alt for to år siden. Og den ikke indre så skidd. Så jeg måske også et sted. Nu så svænger jeg op på den helt store. Vi skal til at ændre. Det er sådan noget. Skal til at hele. Men helt læring, altså i forhold til de ting, man har skolet fag. Nu sagt jeg retskret om det med at lære og sætte ord på sine følelser og få et spro for det. Og det tror jeg, der er noget af det i fandt svært huske for meget folk ander noget med det. Men endnu mere. Og endnu mere med nævresystemer med bramser, der vi brer, og en bremser, der hedder bjerne.

SPEAKER_05 57:40

Men der kommer flæet. Der var en her på Brix forlæden, som arbejder på en lokal skole her i Vandløs i udskolingen. Og hun fortaler faktisk, at der er to lærere i det små klasser. Altså jeg tror, at noget først anden. Så er der to lærer på, og det var der vist også i udskolen og den og ni. Tilt. Og der var sådan okej. Fordi det er jo noget konkret. Det er flere resurser. Jeg har også arbejdet på en skole for med børn på spæk, der er jo sindssygt. Det var en 0-dikklæse. Vi var to lærer til se børn, og man tænker, at det er da en fin numærke. Men altså. Det var noget med fast holdser. Og altså. Det var det var. Den var voldsom. Og vi gik også sådan lidt magtesløs. Altså meget marker Mia ikke op på kontor og siger, at vi mangler lidt. Vi mankler så nogle hænder her på bummer. Vi har et kontordag, hun er ikke så meget at lave, hun er fuldstændig ud i den. Nu så smidt ind i timer om ugen.

SPEAKER_02 58:47

Vi så ikke da få en printer.

SPEAKER_05 58:50

Det kunne give. Og vi var sådan i begyndte sådan at få spørg op i udsklingen, hvis der er lige en lærer, der ikke så meget lavet, kan vi lige få vedkommen ned. Det kan vi godt. Så kom der en ned og sådan noget, det var altså de var vindblæst og gik tilbage til udsklingen, hvor du op og spændende bort tænder i still. Og vi var bare sådan, vi var bare must af. Og vi hedede efter det der. Det var børn, der kom ind i nullasten, kom fra børnehav. Og skulle lære det her med rammen, skolerammen, og nej det var. Det var tof at være viden til, ved jeg sige. Altså, hold kæft var. Det var det slid i de her børne. Og man gør jo sit bedste, og det var også mittryk på den her skole og pædagogerne tilfølge. Det var fandme sådan, at gør sit bedste, men det var svært. Så det at høre, at der kommer flere midler til det her område. Er altså tak for det. Og det var da også. Det er da også på tid.

SPEAKER_02 59:54

Men det er lidt sjovt, det er det faktisk. Nu kommer det jo meget børnehaver, og jeg kommer også lidt ud af skolen, og det er meget børnehaver. Det er man jo har valgt. Ergen ikke nemt. Men der er blevet flyttet midler fra børnehaverne, og så op til skolen. Det er det deroppe. Man håndterer af meget på bære. Problemet. Så det vil sige. Så det er lidt sådan et pushpill op i skolen, som er lidt lagt, og der mangler nogle brækker. Så måske også tidligere. Jeg ved ikke, at der er en 10-årigsplan med det her. Så det er sådan en længere fremme, der måske meget mange børn på 10 år, ikke. Men det er at mange folk i børnefællesskabet her nogle stedet. A de børn, som måske har bedre af nogle andre rammer, kunne få lov til at fx have en ekstra pædagog på dagligstitution. Eller måske ikke skulle være i de rammer, for alle vil jo gerne føle sig som en del af fællesskabet, og ikke føler sig anderledes og føler sig under lige u normalt. Og det er jo også en del af den smukke tanke ved det her. Det er at selv de børn, som måske har brug for nogle andre rammer, bliver inkluderet i de normale rammer. Det var ikke alle børn, der har godt af det. Men det skal de. Også dem, som måske burde være et andet sted, men der ikke tilført. Midler er så ikke tilført. Helt med det her nu til tre til se år, den flyttet over i skolen. Så det er der, hvor midlen kommer. Det er der, hvor der kommer den ekstra hjælp til det her lille mennesker, som måske har behov for det første se år, som jeg siger ikke er syg og op, ikke er vigtigt. Men de første sex. Det hedder man jo. Eden i fundament. Men så får du under det træ. Altså. Det har bare ikke bare snart om.

SPEAKER_05 1:01:34

Det kan man jo. Og sådan det paradoxer er jo, det er de her reaktioner fra børn jo, som ofte er naturlige reaktioner på et unaturligt miljø. Og en naturlig reaktion på et unaturligt miljø, gør så gænde i, at barnet er forkert, eller barnet har nogle bugsta år eller hvad selv. Og det er jo trist tend. Det er super trist. Jeg tænker, venner lige nu omkring. Torben. Det var. Det var lidt onvendigt, at han er med. Det vidste jo på forhold.

SPEAKER_01 1:02:11

Og jeg ved det nu, at det var noget, der har mand.

SPEAKER_05 1:02:13

Og det gør lyder også. Så tusin tak for det. Det er meget tak. Sånøj, det. Vi slår altid lidt på trummen.

SPEAKER_01 1:02:22

Så kan vi lige så på torben trummen først. Det er jo ikke, måske. Og så har jeg klart, han ikke. Hvis man vil have fat i torben. Hvad er kan man følge dig sted? Kan man gøre noget?

SPEAKER_02 1:02:33

Jeg hedder The Bretworks.dk på Instagram, på Instagram er lige præcis. Og lige om, så bliver det sådan slået lidt større op det her, jeg har gang i børn af det her inden for fremtid og lidt en måned eller to. Men ja, spørgsmål, jeg elsker og det ud af det her, så folk kan bare skrive.

SPEAKER_01 1:02:50

Så det er fantastisk. Og nu rasmus, nu skal du slå på vores rum.

SPEAKER_05 1:02:55

Vores trummen til august, venner. Men. Der holder vi en anden gruppe, starten på en anden gruppe, jeg tror, det bliver 15. august. Er det ikke det?

SPEAKER_01 1:03:09

Det er alfølgt midt. august. Og det er en god dage to det her. Vi skal lige her.

SPEAKER_05 1:03:14

Datoen er ikke 100% på plads. Det er heller ikke så vigtigt. Men hvis du sidder der ud som mand og lytter med, og kan genkende til nogle af de her emner og temaer. Vilave dig selv lidt bedre at kende. Så skal du skide klogen, skø til os. Og så kan vi fortælle dig lidt mere om vores tanker og planer. Vi vil i hvert fald gøre alt, hvad vi kan, for dig et godt sted, hen, hvis du så slokler. Så du lov.

SPEAKER_01 1:03:48

Gold sagt. Got for denkt. Torben fornøjelse.