Den om balance

I denne episode af Kropslig Talt taler Emil og Rasmus om balance. Ikke som en statisk tilstand, man opnår én gang for alle – men som en levende bevægelse mellem yderpunkter.

Samtalen tager afsæt i Emils egen oplevelse af at blive ramt af ubalance. Om at have fart på, skabe, handle og være i gang – og pludselig mærke kroppen sige fra. En overstimulering, der viser sig som træthed, uro og en følelse af at have for meget på tallerkenen. Et genkendeligt mønster mellem at trykke speederen i bund og bagefter have brug for at trække sig helt tilbage. 

Rasmus bringer perspektivet ind omkring bevidsthed og opmærksomhed i processen. Kan man opdage ubalancen, mens den er i gang – eller kræver det, at man først “crasher”? Samtalen åbner for refleksioner om kroppens signaler, og hvordan vi kan øve os i at lytte tidligere – også når det udfordrer vores selvbillede og behov for kontrol. 

Et centralt tema bliver spændet mellem det, vi tror, vi skal – og det, vi faktisk har brug for. Rasmus deler ærligt om situationer, hvor han har overtrådt egne grænser, blandt andet i familiære sammenhænge, og hvordan det har påvirket hans system. En erkendelse af, at det altid er muligt at vælge anderledes – også når det føles svært, forkert eller skuffende overfor andre. 

Samtalen bevæger sig ind i de indre fortællinger, vi bærer med os. Om identitet, forventninger og de roller, vi tror, vi skal leve op til. Og hvordan disse narrativer nogle gange kan stå i vejen for at mærke, hvad kroppen egentlig forsøger at fortælle os.

Undervejs foldes balancen ud som noget dynamisk. Noget, der ikke handler om perfekt fordeling – men om evnen til at justere, mærke og være med det, der er. Om at kunne sætte tempoet ned for i virkeligheden at komme længere. Og om at turde vælge sig selv, også når det bryder med vaner og normer.

Samtalen runder også det kropslige perspektiv. Hvordan vores historie sætter sig i kroppen – i spændinger, holdning og mønstre. Og hvordan arbejdet med kroppen kan åbne for en dybere forståelse og forløsning af det, vi bærer med os. 

En samtale om yin og yang, kontrol og overgivelse. Om at finde hjem i sig selv – igen og igen.

Du kan booke tid til kropsterapi hos Rasmus her: https://system.easypractice.net/book/kropsterapeace#choose-service

Du kan booke tid til kropsterapi hos Emil her: https://kropsterapi-v-emil-dahl.planway.com/

Transcript

SPEAKER_00 0:01

Rasmus og balance. Jeg har her de sidste par dage, og så kunne mærke, at jeg har været det. Jeg kunne mærke, at vi nævstet var overstimeret. Jeg har for meget på min tærken. Og så er en af de måder, der min krop reagerer på. Det er sådan ved, at jeg mærker jeg kud af det. Det kender også fra, at jeg havde et arbejdet på et tidspunkt for et års tid siden, som jeg ikke skulle have. Fordi det følger ikke rigtigt. Den måde, min kroppe reagerer på. Det var, at jeg stiller hurtigt sådan kunne mærke, okay. Kæft for jeg bare ked af det. Og jeg synes, for mig er det virkelig tema, det her med balance er jæg og jang. Vår vi er ude, og hvornår vi er hjemme. Både bogstaveligt talt, men også sådan mere sådan overført betyder. Og en af mine stærke kvaliteter som menneske, det er det der sker på en bum. Så starter min podcast og til den her uddannelse, så jeg skal der, og jeg skal laver af det her bum. Det rykker. Jeg rykker. Og det er jo mega fanding. Der er noget jorden i virkeligheden der.

SPEAKER_01 1:11

Og det her.

SPEAKER_00 1:13

Og lad mig virkelig reve med. Altså jeg virkelig begejste. Og jeg ser oke. Det er det fedt. Og hvis vi så mere af det her dumt bum. Men så lige pludselig. Så sker det. Ganske sikkert, at så bliver sådan ramt af sådan har. Fordi lige fudde systemet, mit system er overvømet. Overfyldt. Overstimeret. Og det er der mærker lige nu. Det er sådan et stund. Ik ikke lige så kraftigt i dag siden her, når jeg kigger på dit smukke ansigt, men det er ondst i dag. Men jeg så mand der ser. Der var jeg virkelig sådan. Og der havde jeg første stilling. Lån det varme til, som du har fået hernede i klikken.

SPEAKER_01 2:00

Jeg har det i år, jeg vist det bare ikke.

SPEAKER_00 2:02

Det er varme, du bliver fundet efter et år. Det har du stæret låne hjem og så bare lig. Og så bare vold det. Altså du bliver bestillet med vold. Jeg ved ikke, hvad det skal være. Men noget. Og på den måde, det er jo sådan en yderlighed, fra liges at være mister, at spærke døren, til ligge første. I hvert fald sådan at have den følelsesmæssig strang eller den lust. Og det er sådan tilbage for mig, som jeg øver mig i. Jeg synes ja, jeg bliver bedre til dem. Men det er virkelig sådan det der med at mærke efter, hvornår det spider, hvornår det brænder. Og hvornår det måske fjernet både fra spideren og brænzen. Og så bare bilen træled. Når man er på vej ned og valgby bark, så kan man så godt lige sætte i frik. Og så lader den ved. Let den rollning. Har du kører kort? Ja har køret. Ikke til lidt, men til bilden. Ja har det godt. Og der er bare tænkt på det der med, at vi nogle kvaliteter, der er virkelig to sider af mødt. Fordi på den ene side af den her mødt, så min kvalitet fx med at være meget mål og virkelig sådan få noget for hånden. Det fører mig steder hen. Det er jo grund til, at vi sidder her lige nu. Optager der sker ting. Og på alle mule andre leder kan der også.

SPEAKER_01 3:32

Og så spørge noget i forbindet her for helvede ret. Spørg det her. Fordi det er jo ikke meget forestiller mig. Så kunsten, hvis man kan kalde det. Det er jo det her med at opdale det i gang, måske. Altså, mens du bræver på spilten, kan du er der sådan noget i dig, der har nogle værktøj eller nogle strategier til opdate, eller crasher der bare og det og græder og nævnes regulerer sig selv. Hvær det jo ikke, skal vi lige huske sig. Det er jo det. Det overlever vi også. Så længe der ikke er noget dom imod det, så længe er man bare. Bart og ned på jern og lege noget. Og vinder.

SPEAKER_00 4:25

Ja, jeg hører på dujer.

SPEAKER_01 4:26

Det er bare for sådan. Hvad gør du, eller hvis du gør noget.

SPEAKER_00 4:30

Nået jeg i et tidligere afsnitt, der talte vi om sygdom.

SPEAKER_01 4:34

Det gør vi.

SPEAKER_00 4:35

Det gjorde vi nemlig. Og en af de ting, jeg kan mærke, hvor i tak med min rejse her med krops terpi. Det er jo mennesker. Det er sådan en ly, mere kropsbevid og evne til at lytte efter. I forhold til, at når jeg kan mærke, jeg vil have blive syg. Så lige sådan rent faktisk fjern den der fod for spillet. Jeg synes, det er svært. Men jeg havde faktisk en situation her for nogle uge siden, hvor jeg kunne mærke, okay. Jeg har sådan den der fornemmelse omkring, okay. Det kan godt være ved at blive syg, det er jo. Og aftalerne er står lige som i kø i alle mulige forskellige afskylning. Men så det der med afløsen. Og så faktisk være okay med det. Fordi det synes jeg også godt, at den der indre dialog kan være svært i forhold til mit evil, fordi det er det udforder. Og nu bliver det på ikke andet i forlængen af vores sygdoms afsnit.

SPEAKER_01 5:38

Men du skal også noget kontrol.

SPEAKER_00 5:40

Ja, i hvert fald. Måske ikke lige specifik med det her, men det er helt kontroller. Det kæmpe tema for mig. Men mere det der med sådan, at skulle skrive til nogen, fx hvis du skal optage en podcast, og det sådan det jo ikke i dag. Jeg kan mærke, at der er lidt for meget på tørgang og man lige er til det. Sådan det vil jeg synes var svært. Og i er det, fordi det udfordrer den der målræthed og den der, nu skal vi få noget for hånden og på bunden spærker vi nogle dør ind. Men i nogle situationer er det, som ligger brug for. Og der er også.

SPEAKER_01 6:25

Så tænkt, så kommer du hur der frem. Hør der er en klog mand i gange ser.

SPEAKER_00 6:31

Der ikke er.

SPEAKER_01 6:33

Det er andet.

SPEAKER_00 6:34

And der selv.

SPEAKER_01 6:35

Skud til det.

SPEAKER_00 6:35

Ale sgu lige så god som ikke har. Det er noget. Han er bedre. Claret bære.

SPEAKER_01 6:40

Han er der.

SPEAKER_00 6:41

Jeg er derover. Færder. Ja, og der er også et eller andet. Nu springer lige det lidt med det ting, der fylder ind i mig. Der noget med at være med det, der er. Både sådan rent kropsligt, men også ren sådan, der der er på min tærken. Og igen de der to side aft. Jeg kan virkelig godt lide og ligge en plan for, hvad der skal ske. Der er jo ikke lidt på kontrollen. Jeg står på den måde, flexib, vi snakker konkret i forhold til sådan noget, at være terapeut. Og lige nu i gang med toten. Og så, hvor er næsten skridt, der kan noget mere på nu, så jeg virkelig kan blive dygtig og det der, det der. På den ene side er jo en virkelig fed kvalitet. Fordi jeg tror grundlæggende er jo, man også bliver dygtig, det er jo helt klar ved at blive ved at putte på den faglige talven. Men og erfaring. Det er klart. Og jeg kan, men for vende rundt, så kan jeg mærke, at den der, at det er noget, jeg skal jo mig. Og værre med, hvad der er, fx konkret. Min torne uddannelse. Altså. Og simpelthen fordybe mig i det og tro på, at det i sig selv lige nu. Det er nok. Og ikke fordi der må gerne komme mere på tæren senere. Men lige nu. Du er, man har fået en lækker ret, at det er godt Læsande. Jeg har ikke spis Læss. I sådan for at tænke på, er der sådan en pig, eller hvordan kan vi få en picket på siden her. Det kan man godt. Laserne er fint. Du skal nok blive med. Det skal nok gøre der, ikke? Så lige nu for mig og det er et tema, som jeg sind skal jeg på og høre. Dine tanker om, din reflektioner, hvad det gør ved dig kropsligt, og hvordan du ligesom kan spejle af det, jeg ser det her med balance. Og når vi er ude, hvornår vi er hjemme. Hvordan naviger vi ligesom i det der? Jamen.

SPEAKER_01 8:56

Det er et fedt emne. Og altså. Jeg tror nogle gange kan narativet om os selv godt forstyre det lidt. Når vi har puttet os selv ned i en anden klasse, der siger. Jamen jeg er ekstrovær, eller jeg skal være sociale, eller jeg skal have de her pauser, hvor jeg kan blive klar igen. De der fortællet, kan nogle gange forhindre os sige, at måske at gøre det, vi har brug for, i forhold til egentlig at sige sådan mere rent at bruge kroppen som målinstrumentet, frem for at bruge vores narrativ. Og det er virkelig en kunst og kunne det. Fordi det er både narrativ, men for mig i hvert fald, så er det også. Det skal jeg ikke sige mig fri for. Så er det også nogle gange, der har det også noget at gøre med andre forventr. Virkelig meget. Og hvis jeg ikke er tild nok i min eje spase. Hvis jeg ikke tænker nok ind med mig selv. Så ryger jeg ud i spilder. Og det er jo et indre arbejde i forhold til at finde ud af, hvorfor det er nu, jeg gør det. Hvorfor ser jeg til det her. Og jeg tror, til at starte med for mit ekten, der handler det om det her med at være noget og blive set. Og mit eget selskab var skulle forsværligt bund. Og vær til sted i min ep uden stimulan til mennesker. Men jeg tror bare, det er et vigtigt arbejde, og der ligger mange fejler i kan sige også bare i samfundets forventning, og sådan i kollektivet. Og hvordan er det i familien? Altså sådan. Kan man till? Kan man sige? Jeg har godt delt noget. Altså, jeg har virkelig haft udfordringer med at være i min familie, særligt til højdere og i forbindelse med noget der meget statisk. Altså det her med at sidde rundt bord. Det kan godt sådan blive lidt svært for mig i forhold til. At jeg er sensitiv fyr, der sker meget. Vi er ikke sådan en familie, der deler alt, så der er også meget usagt. Det er ved at fornem, hvordan folk lige har det sådan, altså det kan blive voldsomt for mit system. Når vi sidder i den kontekst, og så er det nemre, hvis det er sådan noget legende eller uden der, så jeg lidt ved at være i det. Men jeg havde sådan for noget tidden, altså det her med juleaften. Det var virkelig svært og min mor gået borde, og jeg havde en meget stærk reaktion julen før, hvor jeg måske ikke sådan, altså jeg græder og græd, og det blev ikke sådan helt rummet, og så lige efterfølgende juleaften, det var sådan. Det var lidt var sådan lidt tof. Og så kunne jeg også mærke, at det er vildt for mig. Jeg har brug for vild meget restitution efter de her juleaflen, og så på et tidspunkt, så er der en, der siger til mig. Og det lyder banal, det her, men det var en bådan der. Så er der en, der siger til mig. Men det er jo også bare ikke være med i liv. Og det har jeg slet ikke set varlig. Og jeg oplever også mange på vrikken, og spændende at venner og bekendt der så kan man jo ikke. Så det er min fase 50 år. Det kan man jo ikke måle fra det. Og efter jeg fik den derkendelse, så prøvede jeg sådan at sige til folk, men det kan jo godt. For vi skal huske, at vi jo altid har et vand. Det var frihed. Det var indbegrebet af frihed. Og kunne tage den hjem. Vær det svært at medbud til jul. Ja, det var det. Der alt muligt indre gik i gang. Og forkærhedsføgelse, og noget med dårlig som virtighed, og hvad kan man sige en lædelse i kroppen, en kropslig lædelse i fornemmelse af juleaften var slut. Jeg selv med til den. Altså. Og det er. Jeg siger også bare, fordi jeg tror, det er genkendligt for mange, og jeg oplever da også meget på prixen, at vi kommer til at være med til noget, som kroppen måske ikke helt erat til.

SPEAKER_00 14:06

Der er sådan en sætning. Jeg går sådan en gruppe terd, der hedder du. Og der er sådan set, at det vender tilbage til deren. Ik med fuld overlæg, men bare fordi den giver så god man. Det der med. To ting. Det er okay at så for andre, og det er okay at være til besværligt. Og det er to ting, jeg i hvert fald kan synes jeg er rigtig svære at skulle for andre. Nu nævner det eksempel med familie på juletaften. Og jeg kan også lige nu kan gende det meget i forhold til vandskaber. Det ved traditioner. Det kunne være festivaler eller fester eller føsdag. Det ved på en eller anden måde, hvor der kan ligge en gammel forventning om en måde, man skal være på, eller man skal være til stede eller sådan der, som kan være modstriden i forhold til, hvad der er lyst sådan rent kropsligt. Og så det andet det der med at være til besvær. Altså hvor kan jeg till det?

SPEAKER_04 15:06

Ja.

SPEAKER_00 15:07

Og i virkeligheden så er jo det der med, at man så ikke giver sig selv lov til at være sig selv. Og man på en måde skal gøme noget væk, eller pakke sig sammen, eller hvordan det nu kan se ud i den situation. Så tror jeg, det ser med, at det er genkendigt for mange af tro i den græk. Men det kan jeg i hvert fald se de mennesker jeg møder på min vej også den hos 2 og så ting, at der er det et meget, meget, meget stort temer. Og især med sådan med høje tider, eller det der, hvor der er nog meget stærk sådan. Jeg har ligesom måder, hvor sådan ser det ud færgen i juleaften. Det er jo sådan, man holder med sin familie i Ruskus.

SPEAKER_01 15:48

Ja.

SPEAKER_00 15:49

Hvis du har en familie, så holder du det med dem. Det er sådan, det er. Og jeg synes, det er fedt og meget inspirerende det der med at udfordre det. Og du siger. Når du hører nogen, selvom, det kan man da ikke. Alt. Det der med udfordringen der, det synes jeg er fandt, det kan være, at inspirerer mig. Fordi jeg står virkelig et sted. Så løbende, hvor der kommer mange af de her ting, hvor jeg kan mærke. Og det er noget lyst.

SPEAKER_01 16:16

Men det er jo ganke det, der sker i kropserbi. Altså det der med at gøre folk opmærksom på sandets begrænsninger også. Altså på det der med at sindet jo, eller vores overvisingen er sådan fisker. Så her er sandheden. Men og åbne en ny kasse herover, der ser men sådan her det også være. Uden at tryk på en muskel. Uden at polserer, faktisk uden at røre, så kan der godt skædan den grops. Og det er det synes jeg. Det er interessant. Og så skal der selvfølgelig være en form for åbenhed, og ikke for størt sats på sådan at måtage ny information. Men hvis der er den der fekvens og åbenheden af der, så er det så i hvert fægt og holde mig tilbage med. Og det kan også være provokerende jo, altså for nogen. Og for vide, du kan godt lade være på holdet med din familie. Det kan også være at vedkommende tingastisk. Men ja.

SPEAKER_00 17:32

Men det er en fedt tanke her hus. Du på et tidspunkt nævne. Du fortæller om en fælles bekendt. Som skulle på en eller anden tur, som vedkommende måske ikke virkelig har lyst til, eller havde lidt modstand på. Ja, ja. Og hvor du så udfordrer med noget af det her spørgsmål, du næder her. Og hvor som jeg husker, du fort, så vedkommen der, der efter følgende snarke. Der er sgu lige rygver ting. Og det synes jeg bare på en eller anden måde viser. Nogle gange også det der blive udfordret. Det er også det, der kan ske i det terapeutiske rum. Og det færder også derfor, man går til det.

SPEAKER_03 18:09

Ja.

SPEAKER_00 18:09

Altså, fordi på en eller anden måde, så nogle gange så være i det rum. Det er jo sådan en egen familie. Så udfordreren på julleaften, fx forstå på den måde, at du kan også pas lære med på. Det kunne selvfølgelig faktisk godt, hvis der virkelig er af højst. Men jeg lige ved jeg tror, der for jeg mener. Det der med, når det kommer fra et kærligt sted, og sådan lidt og måske et lidt mere neutral sted. Uden da er alt muligt veklet ind i fælles historie. Så det synes jeg er virkelig en stærk stærk ting. Altså, som jeg kan mærke, at resonerer hos mig i hvert fald. Det må jeg bare sige. Hvordan du nævnt du det her med juffen? Og den har været svær og du så ikke. Jeg har jo ikke meget længere. Jeg skal have i snor.

SPEAKER_01 19:08

Ja jo godt har jeg konkret. Det kan jeg godt nå.

SPEAKER_00 19:11

Jeg må jæven. Nej, jeg tænker bare. Det kan være, det er lidt sidk, men nu ser vi, hvor vi inde kører nem ikke. Fordi der jo sket noget, altså ikke for nylig, men du har fået en søn. Og det tænker jeg kunne have forstillet mig nu har jeg jo ikke selv børn. Men lige pludselig så der noget mere i den ligning i forhold til forventninger. Det kunne være højtid og det kunne være juleaften. Det kunne også være ens øvige familie, som måske har ikke staventninger til. Hvad ved jeg? Besøg eller følge, der skal holde. Så det alt muligt, der kommer ordentligt af den i forhold til når man bare sig selv. Det er lidt nemmere som sådan en lovlig rider som mig, altså at potentielt midt fra til juleaften. Jeg har ikke nemre, men det i hvert fald det.

SPEAKER_01 20:01

Det er da højere aktuelt. Nu er det også lige været julet er jo ikke så lang til siden. Og der er altså. Der dumpede jeg i forhold til at være så kærlig mod mig selv som muligt. Kontra det med, hvad det rigtig er. Ford jeg kommer jeg kommer til at melde mig til fire juleaften på 5 dage.

SPEAKER_00 20:26

Du kan da faktisk tænke på, det er måske det første afslægt, vi optager sammen.

SPEAKER_01 20:32

Jeg har ikke færdig mand. Altså jeg. Jeg har brug for pauser og restitutioner og jeg ved, at sådan nogle ting kan udfordre mit system. Og uden pauser, så var det alt for sådan optimistisk på en eller anden måde. Og sige, jeg til det, og havde jeg været alene, havde nu her ikke vælger, så ved jeg, joe nej. Det er jo, der sker jo et andet. Og det er virkelig. Det er jo virkelig ambivalent. Fordi der er også. Der jo heller ikke noget skyder end at se sin familie. Eller morgen til sit barns familie. Vær til sted sammen med ens søn. Altså, alt den glæde og kærlighed og omsorg og generositet. Hvad vi eler skal. Det er jo. Det er jo gold. Det er det jo virkelig. Men på trods af det. Så kollapsede mit system. Og jeg gik tilbage i sådan noget gamlet med sådan at dissocierer helt og så går ud af mig selv. For light bare og klar det. Og så kan man jo så sige, at det der, og det er det ikke. Det var også.

SPEAKER_00 22:00

Det var også konklusionen eller sted, men min bror, han har jo to små børn, en på to og en på et halvt. Så der også der var fuldt smæk på plisk og netter og putning og alt det der. Han fortalte mig ting her for et par uger siden. At det i forhold til der med selvede, for det er jo sådan, jeg forestillet mig spændende på, hvad du tænker om det. Men sådan ikke også udfordre en selv billede, også måske på en god måde, eller en overrastig måde i hvert fald. Han nævnst med søvn. Der er også nogle ting, der var gået op for ham i forhold til søvn. At det var som om hans havde vendet sig til noget andet. Og ikke på en forseret måde. Men fordi når man har to små børn, så er der. Nogle, der står klokken 5, og nogen der står på klokken whatever, at det kan virkelig. Det er jo bølge på alle muligt. Bold som vanvid måder. Og han sagde det bare med sådan afklaret. Altså, at det var som, der var sket skifte. I har nu så ikke talent på den var nu refererer til ligesom da han fortalte til mig, der kan mærke i ham. Du ved, ogen, der var sket et eller andet. Måske det meget tolker på det med han selvet. I forhold til hvor det menneske han var, og hvordan han kunne fungere eller ikke fungerer i forhold til de der rutiner og vaner og søven, og hvordan morgen fungerer. Fordi jeg kan da i sængen se, at lige nu vil jeg tænke også af to små børn. Du ved, der vågner klokken halv 5, og så vækker den anden, og så falder den ene så i sjøv ind sådan den anden op, og så forfra jeg fra siden til siden. A det må være sindssygt udfordrende. Og for mig lige nu vil det være fuldstændig chæt. Det vil være en omvældning, ja.

SPEAKER_01 24:04

Ja men det. Det vil det være for det jo. Jeg tror også, jeg havde også nogle overbevisninger om, jeg kan ikke stå så tidligt op, og det er ikke meget. Men liv sker jo, og man navigerer jo bare efter det, så det vil du godt klare. Eller går klare kan jeg lov der for. Men det er egentlig meget interessant, altså, også i forhold til det, vi talte om før med narrativet, fordi jo hurtigere man overgiver sig til den nye narrativ, jo længere jo lettere er det at være et morgenmenske. Hvis man begynder at fortælle sig selv det. Det er jo meget sjovt ikke. At det er så fægt fuldt at kunne gå med og acceptere, at okay, jeg kan faktisk godt være til sted i morgen. Og det tog mig lang tid, fordi jeg var en jomb, og det kan jeg godt. Det kan jeg godt stadig ikke være. Men jeg er jo også ar på det med vendte. Nogle gange så vender jeg også bare på, at vi skal over i Vuggestuen i morgen, fordi jeg har bildt mig selv ind, at jeg kan jo ikke være til stede, for det er jo så tydeligt. Så når jeg bilder mig selv noget nyt, og siger. Nu kan jeg ikke den her leg. Nu ligger jeg det her pusl. Nu synger jeg, nu kører vi på med hjulet på bussen, og det er med dans, det er, vi laver en sangler og sådan er. Og så køber man jo også ind i nu, frem for at købe ind i og vendte på, at vi skal have fluet dræk på, og op i ens hoved, så bliver det også noget. Så begynder han sikkert at lave en scene. Det når man jo ikke af ting, hvis du bare går ind i den der leg. Og det. Det tror jeg da tid så finde ud af det.

SPEAKER_00 25:49

Ja, ja, på den måde taler det jo fuldstændig det, vi talt i et tidligere afstand omkring med ikke har 12. Ja. Og den der venden. Fuld sædangt. Kontra at være til stede og være med hvad der er. Og den måde tænker jeg børn er. En kæmpe gave.

SPEAKER_01 26:08

Du har nu af.

SPEAKER_00 26:11

Jeg ikke har told. Sviv den på.

SPEAKER_01 26:14

Jeg har forder.

SPEAKER_00 26:15

Det er faktisk. Hvis man vælger det, så er det jo en bør den til. Ja det samme med kærlighed og partner.

SPEAKER_01 26:24

Ja. Er det et tema nu?

SPEAKER_00 26:28

Det er altid et tema. Det altid. Men du tilgret et parforhold eller en romantisk relation. Virgens alle relationer, men nu tit ofte bruger vi måske lidt mere tid med vores romantiske partner. Og der er måske også større grub for konflikter, hvordan man vinder skærer ret. Og det er sådan en vilde, vilde ting. Er det på podcast, det må skæret. Det tror jeg ikke er. Men det kommer det på tidspunkt, så kommer der til.

SPEAKER_01 26:58

Det bliver et separet afst.

SPEAKER_00 26:59

Det gør det. Det forestillet. Det mener jeg faktisk. Jeg tror det, det er nog til. Det skal lige have skrevet ned faktisk. Det er skærde god. Men alt kan blive den der på lidt, det her 6. Er det en vente på klimax. Eller er man til stede. Du ved den der bus. Den bummer igen af jernet og hen over Flændh og tilbage. Eller værmen bare på, man kan stik. Og på stationen og er klost op den stationen for 22 år, ikke?

SPEAKER_01 27:32

Ja. Det er jo første gange 20% og blevet klimax, hvor der. Det er trot.

SPEAKER_00 27:37

Men det skulle også sket på et tidspunkt, ikke. Det har ikke forstand det.

SPEAKER_01 27:43

Ja. Det er jo en helt separat snakker også.

SPEAKER_00 27:49

Det er på mange måder, jo. Men det er virkelig virkelig. Interessant. Og i virkeligheden alt det her. Nu er vi bare lidt rundt omkring, ikke noget med ju aften og noget med. Vi starte med noget balance, jængger. To sider af mindt af det der. Og det jeg får lyst til at sige nu her, at vi jo mennesker, der går rundt og lever et liv. Og det virkelig handler lidt om, hvorfor en linse, vi kigger på ting. Hvorfor en bevidst det, ikke? Altså, du står det her med forhold, eller du ved noget klostation. Eller om hvad der nu skærer vores liv, når vi føler sket af det. Hvordan er det ligesom, man tilgår det der ikke? Hvordan nysgerrighed af det? Du ved, hvor det sådan. Går man ligesom ind i det, så man går sådan bag ved det.

SPEAKER_01 28:45

Og hvordan går man bag ved det?

SPEAKER_00 28:47

Lige præcis ikke. Så hopper man sådan en god over.

SPEAKER_01 28:52

Det er jo virkelig interessant. Og kun det der med at kunne lære og gå bag om. Om det. Altså, om det så er via meditation eller samtaler, eller om det bare, man har tillet sig selv. Fordi kan man gå bag om. Altså man har vokserne på.

SPEAKER_00 29:16

Det er spirituelle vokser på. Og det er virkelig, som du ser jo. Måske forskellige måder at gøre det på, ikke tollet jo er noget med at meditere og observer.

SPEAKER_01 29:30

Hvær egentligen.

SPEAKER_00 29:32

Hvad mener? Og det var lige der skulle til at sige, fordi en anden måde, som jeg tænker, vi begge to en eller anden udstærkning deler, det er jo korropsterpen. Fordi sådan, som. Som jeg oplever både min egen rejse med krops terapi, men også mere generalt med kropsteren. Så det jo et rum. For nysgerrighed. Og så nysgerrig for at gå baby. Det bliver meget billede bag på den der væk eller mor, eller hvor vi skal det her. Når der bag ved. Og måske også nogle af de her ting.

SPEAKER_01 30:18

Jeg havde faktisk en klient forlæd af. Og det var en virkelig smukke moment. Hun har helt livet haft den der udfordring med at tale rigtig klant til sig selv. Altså den der indre friter, som blev ved og ved at her. Og nu var du rigtig godt sted. Og inde vi gik på Brikken, der var der sådan meget, hvor vi talte om tilgivelse. Og nogle gange. Det er jo et stort tema, det er et stort begreb tilgivelse. Men jeg tror bare, at vi mange gange godt kan komme til at tilgive både andre, men måske også os selv. Lid med hovedet, hvis det giver mening, altså for at finde fred for at lukke noget ned. Men hvis det ikke er tilgivet med kroppen, hvis det kun er en hoved ting, så vil det stadig rotester. Så nogle gange som jeg oplever i hvert fald, så sker tilgivelsen af os selv eller andre på et kropligt plan. Og når det er sket, eller når det er afviklet på et kopset plan, så er ordene overflød i. Så er det sådan som om at vi også en gangen at sige til vedkommende, Jamen du er tilgivet, eller siger til selv, at jeg tilgiver mig selv, fordi det afvikler. Man fornemer det i vendisk. Jeg tror ikke, hvorfor jeg kommer ud af den.

SPEAKER_00 31:49

Det var en god tangent.

SPEAKER_01 31:51

Den tangent.

SPEAKER_00 31:52

Det er jo der groppen i virken den rummer.

SPEAKER_01 31:55

Det er bær.

SPEAKER_00 31:57

Helt klart så meget. Både den rummer visdom, men den rum også for historie. Og de ting, vi har oplevet. For nu, når du snakker om tilgivelse, både af sig selv, men også andre. At så er jo noget, der bor i os kropsligt. Hvor man måske med ordene rationelt kan tilgive sig selv eller andre. Men det jeg hører dig sige, det er der med, hvis det gropsligt, hvis det helt konkret med stadig har låst. Et eller andet sted og nogen steder i kroppen. Men så har man ikke fuldstændig overget sig til den tilgivelse af sig selv eller andre. På ikke andet plan, det er i der fald. Jeg hører dig siger. Og jeg tolker her med. Jeg er sgu ikke. Og på en anden måde.

SPEAKER_01 32:54

Det er mega fedt.

SPEAKER_00 32:55

Det er krops. Jeg bliver i hvert fald sådan løbende og stik, sådan bliver væst om alle mulige steder på min kroppe, som jeg ikke sådan har været så bevidst om før. Du ved steder, der kan være spændt. Det er noget af mikrofonet eller steder, hvor der sådan er sådan du. Og der er noget af de der ting, som nu er unik for mine, ja. Min groppe, ikke?

SPEAKER_03 33:23

Ja.

SPEAKER_00 33:24

Og på den anden måde, af for mig af det en del af den nysgerrig på. Hvad er det? Der bækker. Fi kan godt bare sådan om det er så nogen sådan, at jeg ser ud, og midt mere sådan her. Men hvor man sådan virkelig studerede sig selv.

SPEAKER_01 33:42

Men jeg kom faktisk i tanker om det der med mit bryst, i forhold til min mor. Er det en tidligere podcast.

SPEAKER_00 33:50

Den tidligere podcast.

SPEAKER_01 33:51

Ja. Det her med hjem hos min mor, og der var den alarm, og du har for min mor gik i frygt, hvor jeg kunne mærke, den der frygt, den gæng direkte ind i min brystkasse og halsen. Jeg har altid haft sådan noget sådan et hund brystet. Og har aldrig sådan, faktisk tror jeg, jeg først, jeg var kommet på totum, hvor der var sådan en af undervisningen, der sagde, sådan at det kan også være noget emotionel. Jeg var bare sådan. Så er bare født.

SPEAKER_00 34:21

Det er sådan sig.

SPEAKER_01 34:22

Og da jeg kig på det så retteret sådan lille smule ud. Jeg kunne mærke, at den der hulningen blev mindre. Og jeg er vildt, altså virkelig vildt. Og jeg arbejdede også på det. Både med stræk, altså både med at holde mig ret, men jo også med at afvikle af det her følelsesmæssigt der var på spil, og særligt det der med at stå op for sig selv. Altså og prøver på vores holdning. Altså i kræft af, at jeg er noget værd. Det betyder noget, det er okay, jeg er sådan der. Fram for måske og gå at putte med ting. Det er jo på den måde, så lidt som når der kommer i klend den, man prøver også lige at skande. Hvad sker med skuldan, og hvorfor står sådan det med det der knægt og den derdan. Det fortæller jo. Det fortæller jo, det fortæller jo så meget.

SPEAKER_00 35:17

Det fortæller en historie. Det fortæller et liv.

SPEAKER_01 35:19

Det gør det. Det er mega.

SPEAKER_00 35:23

Det er sindssygt spændende. Det er vildt spændende. Og det tænker jeg faktisk være et vildt interessant afstænding.

SPEAKER_01 35:28

Bart, mit hovedbrøgt.

SPEAKER_00 35:29

Ja. Og så tager vi kamer af helt.

SPEAKER_01 35:32

Heldig af heldigvis kan man ikke se det på grund af en meget intersterende groph.

SPEAKER_00 35:36

Ja, så alt. Nej, men det der karakterstruktur er. Så jeg synes, det er vildt spændende. Og synes jeg måske, kunne være interessant at tale med nogen, der vedt meget om det. Fordi, som du ser, når nogen kommer ind i døren. Altså sådan klankt, men også bare i lidt af en selv af selv. Tænker over, at jeg genkender lidt af rejst på siger still måske, så man stadig kan fornemme. Men jeg har så lidt, altså, du overdør jeg helt vildt. Det her kollaps. Men det der med, at vi har alle sammen noget, ligesom du har så, og du har måske end sådan mere.

SPEAKER_01 36:19

Der du retter der.

SPEAKER_00 36:21

Bli besværet. Hvad hedder det? Og jeg tænker, det var vildt spændende. Nu er der uben redaktionsmøde for mikrofonerne, men at tale med nogen, der ved noget om det. Fordi på en eller anden måde, er det jo et. Altså. Hvad er der. Ja, i virkeligheden, det er jo krops, terpi en. Det er på en måde der, der starter. Vi går og liv et eller andet liv. Gar ting. Whatever. Og så stiller role former det jo. Den kroppe går rundt med. Sådan der whatever, eller de der forskellige arketyper, der er.

SPEAKER_01 37:04

Ja det er spændende. Og vi ved jo godt lidt, altså, man kan jo godt koble nogle ting på det der med at gå frem med skulderne og beskytte hjertet, eller er det selde vurderingen. Eller så er jo. Altså når man før de der begreber lidt ind under, så er det også et godt redskab til at øge klientens bevidsthed om, hvad er det nu, der kan være på spill med dig. Og så også at se mennesker, som måske har haft den her tendens til at selvere, eller har haft en tendens til at beskytte sig selv eller beskytte hjæret ved at gå frem. Og så lige pludselig finde ud af, okay, ja folk ikke noget værk. Og det kan man se. Man kan se det på holdningen. Det er jo. Det er jo et meget større bevis på, der er sket noget, end det talt året. Og det er. Det er mega. Det er stærkt. Det er stærkt. Det er et stærkt billede, jo. Det er stærkt så faktisk. Fuldstændig.

SPEAKER_00 38:01

Ja. Fuldstændig. Det blev et. Et afstet om balance. Mængde. Nog med juleaften. Ja, og noget med, måske jeg udfordre lidt sådan de der ting, vi tager forget, at det er sådan, det er. Og noget med.

SPEAKER_01 38:28

Og det er virkelig lige slet slag i forhold til det her med, at når man står op for sig selv, altså det her med den her mestærlig gerning, man egentlig lyder sig selv ved ikke at gøre det. Frem for at pise. Måske af sin familie eller fællesskabet, eller gamle overvisning, eller vaner, hvad det kan være. Men der er bare mulighed for, at ens krop kan finde hjem ved gøre det. Og jeg afbrød dig, hvad var det mere?

SPEAKER_00 39:01

Det er det, du sagde der. Og det tror jeg simpelthen bare afstillet.

SPEAKER_04 39:07

Ja.

SPEAKER_00 39:08

Og igen, så jeg igen, det, fordi det er noget, vi har for van og afslutte episoderne med, så jeg opfordre til, at hvis man synes, det her er nice.

SPEAKER_01 39:16

Ja, kigge ind i kamera, mens du siger det.

SPEAKER_00 39:19

Nu kigger jeg stier ind i kameret. Hvis du synes, det her er fedt, så må du meget gerne lave en anmeldelse af, hvor du lyfter til din podcast. Nikder nogle stjerner. Dele det med nogen, hvor du tænker, hey, det her, det skal du lytte til. Og du må også meget gerne skrive til Rasmus og mig. Hvis du har tanker eller kommentarer, eller ved her tid til noget krops terabygen, så er du også velkommen til det.

SPEAKER_01 39:47

Ja. Eller hvis du er nysgæret på det med Cropsholdning, og du tænker, Jamen, jeg har altid gået på en bestand måde, eller sådan her mine feder lidt ind af. Det er så da også lidt. Hvad kan det må handle om. Så giver jeg sådan beskid, så kan vi snakke om det. Skudet ud. Sudet ud.