Den om frihed og faste

I denne episode af Kropslig Talt starter Emil og Rasmus midt i det hele – in medias res. Samtalen folder sig ud uden en klassisk begyndelse, men lander hurtigt i et fælles tema: frihed. Og hvad den egentlig koster.

Med afsæt i et stærkt skriv af Psykoterapeut Mads Vang Christensen bevæger samtalen sig ind i de valg, vi træffer – og alt det, vi samtidig må give slip på. For hvert valg rummer en afsked. Med muligheder, relationer, identiteter og gamle versioner af os selv. En undersøgelse af, hvordan frihed ikke nødvendigvis føles let, men ofte tværtimod kan opleves som tung, utryg og krævende. 

Rasmus bringer refleksioner ind omkring relationer og forbundethed. Om hvordan nogle forbindelser lever videre på historik, mens andre føles ægte i nuet. Og om det smertefulde i at erkende, når noget ikke længere stemmer – og måske må forandres eller gives slip på. Samtidig deler han ærligt om det indre spænd, der kan opstå i sociale sammenhænge, hvor man står mellem ønsket om at høre til og behovet for at være tro mod sig selv. 

Samtalen bevæger sig videre ind i kroppen. Emil deler sin egen rejse med kostændringer og faste – og hvordan det at fjerne noget så simpelt som sukker kan åbne for langt dybere lag. Pludselig bliver det tydeligt, hvad der egentlig driver vores impulser: er det sult, vane, følelser – eller noget helt fjerde? En kropslig erkendelse af, hvor meget vi nogle gange dulmer, uden nødvendigvis at være bevidste om det. 

Faste og bevidste valg omkring mad bliver et konkret eksempel på, hvordan vi kan møde os selv uden de sædvanlige “genveje”. Rasmus deler sine egne erfaringer med at faste – og hvordan det ikke kun påvirker kroppen, men også bringer mentale mønstre og automatiske handlinger op til overfladen. Et møde med vaner, behov og indre dialoger, som ellers ofte kører i baggrunden. 

Undervejs kredser samtalen om begrebet frihed som noget, der ikke handler om at kunne gøre alt – men om at kunne stå i sine valg. Også når det betyder at skille sig ud, sige nej eller vælge noget fra. En bevægelse fra tilpasning til autenticitet – og de bølger af usikkerhed, der kan følge med.

Afsnittet rummer også en erkendelse af, at der ikke findes et endemål. At det at være menneske er en proces. En bevægelse op og ned, frem og tilbage – hvor vi igen og igen inviteres til at mærke efter, justere og vælge på ny.

En samtale om frihed, valg og fravalg. Om faste, forbundethed og det at turde stå i sig selv – også når det rusker.

Du kan booke tid til kropsterapi hos Rasmus her: https://system.easypractice.net/book/kropsterapeace#choose-service

Du kan booke tid til kropsterapi hos Emil her: https://kropsterapi-v-emil-dahl.planway.com/

Transcript

SPEAKER_00 0:00

Jeg selv overde. Jeg er så en. Jeg filler meget fint ind, i forhold til det, vi taler om her. Et skriv, lille skriv. Før. Jeg tror psykoterapeut, en skøn mand, der hedder Mas Vang Christen. Hvis jeg siger nu. Måskar du støtt på det på dit Facebook-fidet, den skriver. Frihed koster. Der kommer her. Det var virkelig godt skrevet, synes jeg bare. Så jeg læser lige op. Frid koster. Frid er ikke noget, vi tager eller får. Frighed af både dyr og tung. Det er økonomisk forstand, men i vand i ansvar og i forpligtelse. Det er konsekvenserne af de valg, vi træffer, der gør, at vi ryster i vores frihed til at vælge det, vi finder vigtigt og være diftigt. Det er alt det, det er alt det, vi må tage afskede med for at kunne gå med det, vi ser ja til. I enhver retning ligger der 360 grader af åbne mulige retninger foran os, men vi kan kun gå én vej. Det betyder 359 retninger med døgn for én kan leves. Valdget er derfor aldrig kun et vand. Det er en afsked i mange retninger på en gang. Derfor rummer et hvert valg en stille usikkerhed. Ik fordi valg er forkert, men fordi vi mærker alt det, vi ikke blev valgte eller tog os til. Netop her viser friheden sin pris at stå i det ene skridt, mens resten langsomt forsvinder. Frid koster tryghed. Den tryghed, der ligger i det velkendte, i rollerne i det liv, vi kan navigere i med lukket øjne. At træde ud af det kræver noget. Det kræver, at vi tager at stå u en garanti. Og det her synes jeg var fedt skrev, så det kommer nu. Frid koster relationer ikke nødvendigvis, fordi de forsvinder, men fordi de forandrer sig og ikke længere tilpasser os for at blive. Når vi begynder at stå med, når vi begynder at stå mere ærligt, vil nogen kunne mødes der og andre falde fra det koster identitet, de billeder, vi har haft af selv, den vi troede, vi var, de historer, vi har fortalt os selv for at skabe sammenhæng og forståelse for det verden bedos. Frid beder os slippe det, der ikke længere er sandt, det som beskytte os både de gode og de særlige historer. Frid koster ansvar, for når vi ikke længere kan gemme os bag omstændighed og systemer eller andre mennesker, står vi tilbage med os selv. Med vores vand med vores liv. Og ingen andre bære ansvaret for vores misrivsel. Jeg sker, at han fandt man noget godt. Og det er her brugt kropsæt. Og det er her, mange vender om. Ja, der flygter dulmer eller for travlt. Ikke fordi de ikke længes efter frihed, men fordi prisen er højere end forestillingen. Men når vi træder ind i gang, der følger med friheden. I ikke at vide, I ikke have kontrol med andet end vores næste skridt. Det åbner noget andet sig. En stille ro. En følelse af at stå i sit eget liv uden at skulle forklare sig. En retning, der ikke er givet ud fra, men vokser inde fra. Fra længers mulighed og den stille vidsthed at vi er på vej. Fridhed er ikke let. Mor, måske det meste. Men tilbage står det levende, pulserende, skævende, nærværende og erlige. Mødet med det, og det er vigtigt. Mødet med dette er altid prisen værd. Mødet med friheden overskygger tabet, af det vi kan slippe på. Der er så meget. Der er så meget krops terapi i det her skriv, synes jeg.

SPEAKER_03 4:59

Der er så meget liv i det her.

SPEAKER_00 5:01

Det er så stærkt skær. Og det vileste ved at skrive så stærkt. Det er sådan her ud på samme tid. Det er to kombinationer, så det pærs her. Jeg fedet ikke.

SPEAKER_03 5:12

Jeg er så fed. Jeg kan ikke være med at tænke, at det skal ikke. Jeg skal tale jer om. Før vi skulle møde i dag. Og vi sådan talt om, hvad skal vi tale om. Vi taler om, hvad vi skal tale om. Men der taler om det her med forbundet, også i forhold til historik.

SPEAKER_00 5:30

Det var der, jeg læste og koblet det på faktisk.

SPEAKER_03 5:33

Ja, og det er lige præcis. Det der, det vekker i mig, ja. Fehr, man kunne tage mange sætninger af det der jo mange retninger med det, men der er virkelig nogle stærke ting. Og der er jo ikke andet med. Jeg tror helt oprængde, da vi to talte om det her. Det var jo en telefon som taler. Og vi taler lidt om forskellige relationer, vi i hver især har til mennesker i vores liv. Og så mener jeg tænker lidt om det her med, at måske mærke, at nogle relationer i højere grad bygger på en eller anden historik, fordi man har kendt hinanden i ikke sådan selv, eller har en historie sammen, at man oplever en forbundet der hvor man er i dag, og det menneske, man er værdier, man har. Og sådan det der paradokser eller der spænd og naviger i det, fordi hvordan bruger man så som mennesker sin tid, sin ressource, sin kapacitet og hvor svært det kan være. Og det tror jeg mange kender i alle mulige sådan udformninger og af. Og det kender i hvert fald selv virkelig meget. At på en eller anden måde. Så går vi alle sammen et steder hen i vores liv. Så det man måske var venner med for 20 år siden, der har man jo ændret så meget siden. Og har man ikke nu i samme retning, hvis vi kigger på de der 360 vej, der var går. Og det kan være, at man er et sted, hvor man har fået forskellige værdier eller forskellige interesser, eller måske helt pædan ikke. Og sådan bare for en forbundet er der så tilbage. Det synes jeg er sindssygt udfordrende og naviger i det der, fordi det kan jeg også få sind særligfuldt. Det der med så give afgald på nogle ting, eller give slip på nogle ting, eller måske, som der er også stået det der skriv, der er nogen ting. Det menneske man nu engang er i dag, som ikke prøver at tilpasse, og ikke prøver at være noget andet man er. Og så er der måske nogle af de der gamle ting, som så falder fra.

SPEAKER_00 8:03

Og det er det der spændende, eller det er det derfælt at stå i det, som han også skriver ret fint, at der vil jo være den her tomhed og den her uikkerhed, man kald i mennesket på, at give slip på det, der skal give slip på, selvom andre måske tænker. Hvær han nu? Eller hvad sker der lige der? Det var da anderledes. Han ser fra, eller han mødte ikke op, eller det er jo ikke bare så delet, så jeg forstår også virkelig godt, når mennesker vælger at være den samme, i det helt er helt liv. Men som han skrev til sidst, det vil være det værd. Al det er helt enig i. Og det er jo i alle skærer og i større og mindre grad, men det der med at tur. Og tage det her skrid. Og ofte skal man meget langt ud, for det kan i hvert fald føles så smærdefuldt, at man tager det her skridt. Og det tror jeg er vigtig læring. For mig i hvert fald, det her med at være i det der følelsesmæssigt, urolige tilstande, og også på tankeplan, fordi ens tanker kan også blive helt ude af den og meget miserabel, og kan man også stole på det. Men det der med. At det der. Al den der, al den der indre uro, bliver vi nødt til at kunne stå i og gennemleve for at noget kan opstå. Det er sådan en det tror jeg godt, jeg forstår nu. Men i starten, da min kroppe også begynder at larme, så tror jeg jo, at jeg krækkeret, eller jeg gik i stykker. Men sådan indsigt i, at det jo bare nogle følelser, det er bare nogle tanker. Og jeg er det, der tænker. Så jeg er større, end det, der krækker, og det, der krækkeller skal gøre det, for at jeg kan blive som jeg nu engang skal blive. Og det er. Det har for mig været en sindssygt vigtig bevidsthed nu. Altså for at kunne stå i indre blæsevand nu. Og det er jo det, vi gør med de der klienter, der kommer. Det bedste, man kan gøre, det er jo at være rolig.

SPEAKER_03 11:16

Jeg skal til et arrangement. Her ikke så længe.

SPEAKER_00 11:22

Ik ikke så længe det er et vidt begridg, det kan være en treven. Det er også gør.

SPEAKER_03 11:26

Jeg skal nu. Nej, men en lær fremtid.

SPEAKER_00 11:31

Ja.

SPEAKER_03 11:34

Og det her arrangement, det er noget. Vår de mennesker, der delter, det er nogen, jeg deler historien. Jeg må bare de ting, der skal foregå til det arrangement. Jeg er måske ikke noget, som jeg vil have vand.

SPEAKER_00 11:50

Nej.

SPEAKER_03 11:51

Hej.

SPEAKER_00 11:57

Kan man være så konkret og spørge ind til, hvad der skal ske?

SPEAKER_03 12:01

Jeg tror, lad den blive fornu på det her plan.

SPEAKER_00 12:06

Kan man være så på skyde sådan en podcast som den her, og spørge ind til. Hvad vil du så have vald.

SPEAKER_03 12:14

Jeg vil heller igen holde det på lidt overdet plan. Og så sige et eller andet sted, så handler det måske om værdier.

SPEAKER_00 12:20

Ja.

SPEAKER_03 12:22

Forstået på den måde, hvad man synes, der er nice, og hvad man ikke synes, der er nejs. For at gøre det meget. Jeg er med på, at vi kunne gøre det mere konkret. Men lige forde være det er.

SPEAKER_00 12:31

Det er så fint.

SPEAKER_03 12:34

Og jeg har en klar fornæmse af, at jeg er ligesom den person, der skal læne mig mest ind i det. Forstået på den måde. Jeg er nok den der længe fra. Og synes det er fedt. Og måtten af de andre, der kommer. Det er nu, de skal bedo. Og det synes jeg bare, for mig har været det her, det her kommer der meget i en liv. Men det der med mærke ind i. Hvad er der sker ind i mig hen mod det her arrangement, både i forhold til det? Så jeg er stadig til det, hvordan dukker jeg op til det? Fordi det nu, jeg sådan har sømet meget over. Ford jeg kan se, at den her type arrangement, den vil jeg komme flere af. Sådan så der med, hvordan naviger jeg i det? Hvordan holder jeg virkeligheden fast i forbindelse til mig selv? Men jeg er der, og ikke er afkald på mig selv, der ikke var prøver at være noget, jeg ikke er, for at passe ind i virkeligheden, eller få være en del af det fællesskab? Og det er jo sindssygt udfordrende, sind græsoverskridende og sindssygt angetspokerende. Men samtidig også oplev det sådan mulig. Altså forstå i der står, og så jeg skal ikke have alkohol. Vædser nu det, eller jeg skal ikke være med til det her. Eller whatever. Altså det der med at sige til eller fra. Fordi det er direkte møde med det der med, okay. Hvad sker der? Og også møde lidt mig selv med det. Og mærke det der står og mærke, når jeg jo ikke stykker af det? Men derfor kan det følelsesmæssigt sted er sindssygt udfordrende, ja. Fordi det også triger alt muligt med om. Er der plads til mig, hvis jeg er på den der måde i det her fællesskab eller den her konstellation eller sådan der arrangement.

SPEAKER_00 14:49

Ja. Ja, det der med, hvordan? Hvordan er det så? Bage efter, så sidder du så tilbage med sådan jævs følelse af. Jeg skulle fanden op for mig selv, og var det godt. Eller sidder du tilbage og tænker. Jeg skærer mig. Altså det. Det er jo virkelig sådan. Interessant i hvert fald.

SPEAKER_03 15:17

Virgingen, og på den måde det er også tilbage til noget af det, vi starde med at tale om det der med, at man går ud i livet, og så skal der muligt cray ting. Og jeg selv for ander det lidt som om, at vi er et stort laboratorium, hvor man laver du måd og forsøg. Og shit. Og så sker der det, og nu sidder jeg tilbage med den her følelse, og nu er det sådan her. Og nu sker der det her i mig. Der på en anden måde er der også. Kan jeg faktisk mærke at retoner med mig lige nu sådan, at det der med ikke at tage alt for seriøst, og måske have den lidt mere legne tilgang, så samme sig. Men det der med parakoket mellem de to steder, ikke.

SPEAKER_00 16:06

Jeg tror i i hvert fald, at når vi står ved selvom at det er uden for mængden, eller hvad vi kan kalde det. Så kan du altid godt føles ret, sådan uligt, men jeg er helt sikker på, at det også inspirerer nog den, der er der. Eller måske, at det inspireret rigtig, hvor man får nogen til reflekterer. Så når man har den bevis om, hvad der er det rigtigt for en, så det er jo meget nemmere at sige end at gøre. Men det der med bare, og så var sig nej tak til alt, eller ja tak, eller det er jo lige meget. Det er det virkelig. Det er et spændende.

SPEAKER_03 17:21

Det kæmpe spændende emne, og det der med forbundet er sådan noget at blive klører på sig selv. Og måske også nogle gange finde ud af, hvor lidt man kunne mærke den der forbundet til sig selv. Og jeg tænker det måske en af vores fælles nævner også med det her med kropp til. Man op den oplevelse af at komme lag i der. Og måske mærke ting sådan på den måde har mærket før, eller mærker det på ny måde. Jeg har også bare oplevet det med sådan nogle forskellige ting. Og fx lige nu er i gang med. Jeg har lagt lidt om i min kost, og begynder at spise på en anden måde. Så lige nu kører jeg sådan lidt. Ingen sukker. Ingen kulod. Altså sådan totalt. Det var fedt og protein. Og det er en måde for mig at spise på. Og så skal jeg mærke, okay, shit. Der sker nogle ting inde i mig. Både fordi kroppen får noget, den ikke er vant til. Der er også noget, den var vant til at få, så den tror jeg ikke får. Især det her med sukker. Og også fordi jeg lige nu spiser en gange frugt. Altså det er ingen sukker. Og der er faktisk sukker ikke virkelig mange ting. Og bare i råbg. Der verdan smule eller lige kølling pålæg, eller det bliver alt muligt.

SPEAKER_00 18:38

Og det er helt strygt.

SPEAKER_03 18:40

Fuldstændig. Og det har været en ret spadse oplevelse. Jeg begynder jeg på det i tirsdag selv og sådan noget så næsten den uge. Men så lige pludselig oplever det der, fordi jeg får noget.

SPEAKER_02 18:50

Ja.

SPEAKER_03 18:52

Altså. Og jeg bliver midt, kan man sige. Men så stadig i mærke den der, okay. Sådan i meget varet, der kalder. For noget sødt, eller på noget ligger, eller på noget. Og så mærke efter, okay, hvor det i virkeligheden det der, det kommer fra. Fordi det er jo sådan en ikke slut. Så jeg falder om der. Men det er jo mere sådan det svårt. Men så det der med at have den oplevelse af det stadig meget nyt sprygt og sådan, der kunne sige at sket tusin ting på den her kostejse. Men det der indsætter i sig selv.

SPEAKER_02 19:31

Ja.

SPEAKER_03 19:32

Hej. Hvad det der? Altså jeg var ikke så bevidst om det før. Måske jo godt rationelt, eller på et rationell plan have en idé om. Du ved, at det var en ting. Men når man sådan virkelig klot og det tror jeg. Så selv af fase der, hvor man også plæssig mærker, ok. Det er ikke det. Men der sker alt muligt ting. I kroppen kærder på noget, både på et helt sådan legitim plan, nu vil den have noget nærning, men også på nogle mere følelsesmæssige planer, at der måske er noget. Altså lidt, der stod i opstandet, nu kan u noget. Om det er alkohol, om det er sukker, om det er bare hyggeligt spisten. Altså i går, jeg var ude på danet i år, og så styppet hjem. Og jeg havde spist det at skulle spise i dag. Jeg har to målte i banken, og den har føde fuld på din måltid med goden og bare sygt hjem for det der. Og jeg var sådan, fuck, jeg har lyst. Hvad er det? A gruber det på sygst, en ikke. Men den der oplevelse af. Men det jo ikke fordi, at jeg man er. På ingen måde mangler vitaminer eller protein, eller nogle af de ting, der kan holde din førning. Men der var lidt mening. Jeg har gerne. Og fordi for mig så er koldskol. Den stæker dybt ting. Det er helt dyft. Det var sådan en barn. Der har fuld bringen. Ja. Bald for koldskål.

SPEAKER_00 21:03

Altså sådan. Er det sådan en jævn aftig koldskål, der er fuld for bare om, eller er det bare. After den helt.

SPEAKER_03 21:10

A fetste mand her år. Men jeg aldrig kunne af det. Du har kid mig alt. Men det er mere for sig sådan, så er den der fornemmelse af, hvad handler det her i virkeligheden om. Og ikke for nogle gange sådan bare god. Kold skuld sådan det. Men sted det der med nysger. A kropset kopset talt. Så hvad er der på spil her? Kopstet tal. Der får den lidt. Jeg er tilbage. Men det der med at mærke, ok, fuck i virkeligheden er det jo bare fordi, at jeg jo bare gerne holde samt. Og det er det koldt skolen kunne give mig den der fornemmelse af. Sådan på en eller anden måde dulme noget af det her. Som jeg mærker egentlig det ubehag, og så er pludselig. Sådan det der taget ud på alle muligt niveau, så jeg synes, det er en total crazy rejse. Og når du ført på den, altså så er det alt muligt mærkeligt sted, men du kan ikke sådan gå tilbage til at det må et reset. Sådan. Og nu kan jeg bare lige ud i nogle spor jeg, men sådan der er også været noget med min fødder. Så jeg begynder at lave nogle føler. Og sådan der bevægelne på nogle bestemte måder og rulle den bold under. Og du ved sådan. Og det der med lige pludselig. Sådan at kunne mærke fødder. Og så nogle gange få så nærme sådan. Altså orgasma agtig, altså ikke på den klingen, men der handler måske sjov. Og lige pludselig får den der forbundet til fødderne, er sådan en ikke forbundet. Hvor man ser, okay, man har brugt det hele liv på at gå i sådan helt almindelig skov, hvor man har løft tre centimeter over jorden, og du ved uodformet indlæg. Men det vedder, okay. Hvad er der sker med fod og synt, okay, jeg har mere bevæget i højre fod, hvor jeg kan mærke i venstre og bevæger, så går der noget op i jægt. Det er sådan helt det der. Og også bare være nysger, fordi det ikke er ikke sådan ikke har nogen svar. Hverken på det ved andet, men det der næsten, okej. Korppen taler, og hvis vi lytter. Altså, så er bare du ved at finde og ting at mærke og ting at hente. Men også som kan være så overvænde. Så du skal stå i den der storm, den der forbundet til sig selv, og forbindelsen til sig selv. Fordi lige bludder, hvordan fuck er. Hvis jeg ikke så kold, eller hvis jeg blev hand på skård eller der ting. Og så er identitet tilbage til det skriv, du læst op. Og derfor synes, det var så stærk, fordi jeg synes det. Det rammer så mange ting også i forhold til kropsdag. Det var derfor, det på noget. Ja, det var der noget i dig.

SPEAKER_00 24:04

Ja, men også. Det var egentlig også i forhold til det her med relationer og forbundhed og historik er, som vi. Som vi taler om skulle tale om. Det var det var der, hvor det sådan resoneret. Fordi det er jo bare. Det er jo bare så. Der er så mange vand. Vi kan taget så mange vand som der skriver. 360 vand i grader, det er jo. Det er jo lavet særligt, hvis man kan sige det sådan. Det er jo helt. Det er jo helt vildt. Men jeg ved ikke, jeg synes virkelig, at det er bare. Det er både fantastisk og være meget kropsbist. Og så nogle gange, så må jeg også bare kende. Så dummer jeg også. For at finde en anden form for kort vej fred. Men det her kan man jo på mange på mange måder. Det er jo en svær. Det er også lidt specielt ord med. Jeg er også nødt til. Jeg har også mediteret og været til større meditationer med andre. Og den fred, man potentielt bliver komme i kontakt med der. Virker noget andet end at spiser på masod. Men det er som om. Og så tænker man jo, hvorfor mediterer du da bare ikke en fred, fordi det er jo, eller det er nok langer vil mind er sønder og måske end og spidsen på. Og der er så mange mekanismer på spil i sådan nogle ting. Og nogle af det jo der, eller så vil måske ikke. Der måske ikke tålighed nok til at nødter hen. Og andre ved bare spiser en masse på så tror jeg. Det er jo klart. Det er også legt. Det er også. Hvad motiveret der egentlig. Det kommer jeg bare i det her lyst til at spørg. Hvad motiverer der til at gøre? Er det bare sådan kører noget sukker strati. Det er sådan.

SPEAKER_03 26:41

Jamen det er faktisk sådan forskellige sådan kropsligt ting. Hvad hedder det? Så jeg vil se om kosten som har en effekt på. Så det er sådan en forløb på sådan en læge. Så laver sådan noget funktionel medicin. Så jeg virkelig meget relateret til kropsdag forstå på den måde. Okej, hvordan kan vi. Kan vi gøre noget med fæmpe koste og med måden vi bevæger på, til at indtre. Hvordan vi har det? Altså, måske hvis vi har fysiske skal banker, eller hvis vi har kroppen laver et eller andet mærkeligt. Så det er egentlig det, der var min motivation her. For at gøre der så også bare nysgerrighed på at se, okay. Let se, hvad der sker. Og så kommer jeg tænkt ud for det, du sagde der med, at fordi jeg kan også totkendt det der med, at selvom man er på den der rejse, hvor man nysger på sig selv og prøver at træfte nogle mere bevidste valg og så mærke efter, og når vi gerne efter det og sådan at såmer. Jeg stadig en gang imellem, hvor det var lige for sådan. Og på den måde af det også bare den der kropslige forandring. For det første tænker ikke der er et indemål, men man skal anden et eller andet sted. Det er en sådan en proces.

SPEAKER_00 28:01

Det er en proces.

SPEAKER_03 28:03

Og det kan tage tid, eller det tager tid at lave, hvis man skal lave sådan reelle forandringer. Indig sig selv. Og så er ligesom sådan en aktiekurs, så kan det godt være, at den overvejen går op. Men der ved det der. Sådan op og ned undervejs. Men sådan stille roligt bevæger sig opad.

SPEAKER_00 28:23

Ja, man får de der indigter, jeg i hvert fald sted og jeg faste og fastet i tre døgn, altså 72 timer. Og jeg havde ikke sådan sådan planlagt det eller noget, men jeg kunne mærke, min krop kalder på noget andet nu. Og der var jeg også, jeg har altid spist meget sukker, og måske også drukket en enkelt krop ka mere end hvad der var nødvendigt. Og der var bare sådan, jeg kommer til sådan punkt, hvor nu skal jeg gøre noget andet. Og så tilfændigvis lyder jeg til ham af Kæmbor, som jo har sådan en skøn en skøn morgen i tal, hvor han sidder på en motion cykl. Og siger god morgen til alle dem, der følger ham med siden fuldstændig vunderlig energie kan lille smule. Og det skal man bare købe ind i. Det kan i hvert fald godt give et smidt på lækken. Og han er også ret indsigt fuld, så han kan også godt sige en masse god ting.

SPEAKER_03 29:19

Og jeg har ret for at fase.

SPEAKER_00 29:20

Han er nemlig ret glad for at fase. Og det var bare sådan. Så lyder det selvfældigt. Og så var det så i gang i sådan en fase der. Og det passede perfekt. Fordi der er jo nogle vaner og noget naturkræft. Da bare efter et halvt døgn har lyst til at putte lidt ind i munden. Så det af kem jo kan det er jo at overbevise mennesker om, hvad der rigtigt. Og jeg kører bare ind på den der. Det kan jeg sagtens fags i tre dag. Og det var lavt i forhold til nogle af dem, der spejsede der var i mange flere dag. Og så var det bare sådan noget med at virkelig. Særligt det første døg. Altså virkelig, og nu kan jeg sgu ind i køleskab. Nu går jeg hen til kælskabet. Det gjorde min krop flere gange. Og jeg skulle sådan. Hvordan? Hvordan sker der åbner? Og det er ikke nu, eller sådan. Men. Men den indsigt det gav sådan set. Det var jo egentlig. Hvad havde jeg reelt behov for i forhold til mit så i dag er? Ja, ikke særlig så tror jeg. Men den efterfølgende dag af det her 3 dag, der havde jeg sådan, jeg spiser bare nog af. Det var fint. Det var så lækkert. Det var totalt selvfredsdag. Og det har jo ikke sådan gjort det for mig tror jeg inde. Det var sådan. Jeg skal fandme meget brugt. Og helt andet og så kam. Det er sjovt at lege med jo. Det er jo virkelig.

SPEAKER_03 31:04

Det er jo, altså, som jeg ser, det er det jo sådan et kropsisk værktøj, altså man selv kan lege med i forhold til sin eks. For det er, altså helt konkret fysiologisk, for det gør nogle ting ved der, som er fordelig lagtig, men også sådan ret mentalt, så vil det bringe nogle ting op. Og hvis man er åben, og har lyst til at møde det der nysgerrig på, så kan det jo potentelt være udviklende eller hvad vi skal kalde det. Og på den måde, så er det jo for mig kropster på det ikke eller sådan. Jeg ved også på mange af krops der uddannelser er det jo en del af det, at man skal laves nogle udrænsninger detoks og fase. Det ved jeg i hvert fald på både DSD og på Mandovis er ret sikker på, at der er noget, de gør. Og det giver super god. Det gør det. Altså.

SPEAKER_00 31:53

Det gør. Helt vildt. Altså. Det gør det bare. Og det der jo de der fase proceser jo er noget af det mest sådan hjælp som man kan gøre. Det er jo så vidt jeg ved i hvert fald, og gøre det sammen. Så man bliver sådan brugt igen, hvor den kan sørg selv og kører hjem. Så det er i hvert fald en invitation til, hvis man skal gøre det. Jeg er ikke ud. Fængt nogle at gøre det med. Finde færden. Jeg er ikke klar lige nu.

SPEAKER_03 32:28

Heller ikke til meget.

SPEAKER_00 32:29

Det er selv.

SPEAKER_03 32:31

Når skal vi ikke sige at det var et afsnit. Jeg ved ikke præcis, hvorn det afsnitt er startet. Så det kan være, det er et kort afsnit, det kan være lidt længere afsnit. Det finder vi lidt af. Men det er fart for en fornøjelse og tale med rasmus.

SPEAKER_00 32:47

Plige måde, som altid.

SPEAKER_03 32:49

Og som altid, hvis man synes, det var nej så nyt til. Så er man meget velkommen til at skrive en anmeldelse, der hvor man har lytt. Om det er i Apple podcast, Apple eller om lige på Spotify. Så stor pris på en anmeldelse.

SPEAKER_00 33:05

Ja. Tusin tak for lidt med.