Egernklubben
🐿️
Egernklubben – en podcast med hjerte, humor og egernhjerner
To kvinder i deres bedste alder – 41 og 51 – inviterer dig med ind i Egernklubben, hvor tankerne springer som en flok hyperaktive egern, og hvor intet emne er for stort, småt eller skørt.
Her taler vi om alt det, der rører sig i livet: kærlighed, kaos, familie, hormoner, grin, hverdagsgenvordigheder og alle de øjeblikke, hvor man ikke ved, om man skal grine eller græde… så vi gør som regel begge dele.
Egernklubben er fyldt med gak og gøgl, varme samtaler og ægte venskab – et sted hvor man kan mærke både hjertet og humoren. Perfekt til dig, der elsker ærlige snakke, livsklogskab i uldne sokker og den slags hjerner der hurtigt bliver distraheret af en god historie (eller en nød).
Hop med i træet, grib en kop kaffe og bliv en del af Egernklubben.
Det bliver hyggeligt, ærligt – og temmelig egernet.
Egernklubben
Joan fra bagedysten - En ungdom med OCD
Use Left/Right to seek, Home/End to jump to start or end. Hold shift to jump forward or backward.
Egernklubben Podcast – Joan fra Den Store Bagedyst fortæller sin historie
I dette afsnit møder vi Joan, som mange kender for hendes smil, varme og bageglæde. Men bag facaden gemmer der sig en historie, som hun i mange år holdt for sig selv.
Joan fortæller åbent og ærligt om livet med OCD – om tvangstanker og tvangshandlinger, der prægede hendes ungdom, og om hvordan hun skjulte dem for omverdenen. Hun sætter ord på, hvad OCD var for hende, hvornår det gik op for hende, at hun havde brug for hjælp, og hvilken støtte og behandling der hjalp hende videre.
I dag lever Joan et liv, hvor OCD ikke længere styrer hendes hverdag, og hun deler generøst ud af sine erfaringer, håb og refleksioner.
Et stærkt, rørende og hjertevarmt afsnit om mod, sårbarhed og vejen til et friere liv. 🐿️🎙️
Hør Joans inspirerende fortælling om at finde sig selv – og tage livet tilbage fra OCD. ❤️
Hold du op, så kommer på simpeltur. Vi har kommet ind i en gammel simus Bander, hvor faktisk er den, hvor Bedevej er selv bo. Og man mere sådan helt af det her, han har opholdet sig, når han ikke stod i Civet.
SPEAKER_02Ja, det er lidt vildt. Altså. Jeg bliver faktisk også sådan lidt bære over den første gæst, vi så har fået her på vores hergus 2. Det er sådan noget, særligt. Du er en venner af klumpen. Velkommen til. Johan, sådan helt for. Sokladrømningen. Det er jo en tit godt kan lide.
SPEAKER_00Og den vil vi gerne. Stej ind på Jans.
SPEAKER_02Kænden fra finalen i 2025, der er basisk. Lejligt, du vil besøge igen. Du har godt det før. Ja, det har jeg.
SPEAKER_03Det er lidt anden omlegivelser.
SPEAKER_00Det viser sig jo, at du faktisk ikke er det store Vandvars, mennesker.
SPEAKER_03Så det var mig.
SPEAKER_00Og så ind til Høbeny.
SPEAKER_03Det var nok meget godt, der ikke vist det på forhånd.
SPEAKER_02Du vist bare, det var en simple form. Jo, det er faktisk bare, og det er bare en eller anden fandig. Kom derude. Men vi er omgivet af græs marker.
SPEAKER_03Det er jo lidt lige for hjemme i løv.
SPEAKER_00Jeg bræst om. Vi har bare ikke så mange serken på væggen. Men du har frank. Men det er jo det, vi gør i den klummen.
SPEAKER_02Vi kan godt lide lidse. Vi kan godt lide. Jeg er en fint der, men jeg ser sådan, og det er fandt færden fand. Og det skal vi faktisk ikke afsnet af i den kloken. Men allerført skal vi godt lige høre, jo, hvad rører sig i dit liv lige nu.
SPEAKER_03Det er en fin dame, nu er det. Jeg har travl det. Der rører så mange ting. Jeg arbejder. Jeg. prøver at holde skruen i vandet med at lave nogle choklad og lave nogle kager.
SPEAKER_02Og choklad.
SPEAKER_03Jeg er med til at skrive en bog, der udkom og her næste uge.
SPEAKER_02Og så er det fortælle kort om den. Det er noget med flere Bagdusser på sammen.
SPEAKER_03Vi har træ den tidligere Bagyrs, der laver en bog sammen, så man får lidt forskelligt. Man får lidt fra den og den anden. Det er ikke. Men også sådan, hvis man. Hvis man laver en bog, det er bare den ene, så bliver det meget. Så bliver det jo lidt det samme, man laver. Men her har vi simpelthen træffer den forskellige. Der bænker.
SPEAKER_00Og det er meget sådan. Der er ikke sådan en der. Fordi, hvis jeg skulle lave en bog med Kerald, det nok være meget med sådan. Banger. Citron og det der med, at det bliver forskellige mennesker.
SPEAKER_03Og det er jo lige fra glutenfri til chokolade. Det er ikke mig, der har cholet, men jeg bare lige sige. Ja, det er. Jeg har noget andet med. Men der er chokolade og flødebold og alt sådan noget. Det er dygtig, der laver det. Så det er slet ikke noget i. Men du ved så det er forskelligt fra alle sammen, og det synes jeg er mega fedt. Jeg har prøvet den første opskrifter i, og jeg har aldrig lavet så fine margaron, som jeg har lavet nu her.
SPEAKER_02Det glæder mig selv. Så det er sådan lidt oplagsværkt for. Ja gør det lidt.
SPEAKER_03Og så er lidt kort inform især og nogle mega fede billeder. Jeg synes virkelig, det er flot på.
SPEAKER_02Og det kommer lige om lidt.
SPEAKER_03På stand i stue 27.
SPEAKER_02Nu også bare. Fedt. Og på det der medbrudet taber. Så i et tidligere afsnitt af jandlogen. Det var vi jo lige kort inde på din tilgningsår, hvor du kæmpede helt vildt med det, hedder USD. Det må man sige. Altså tanker. Og du har faktisk været så søde og sige ja i dag til, og det må være lidt med i dybden med det. Det var netop at nedbryde taber. Og jeg tænker også, for dig det være stort, at kunne hjælpe jer at sige bare en ting og drengen. Det er lige. Eller ikke mennesker.
SPEAKER_03Der var mange, der skrev til mig faktisk efter det afsnit i bag i Lysen. Og nu kan I lige pludselig se, hvorfor, og den eller dat, og det var bare. Det hele værd.
SPEAKER_00Jeg også det der med at stå som 15, når jeg ikke ved, hvad det er der foregår. Og så spejl sig en, der er 45. Og så kommer ud på den. Ja, lige precis. Det er mere det her med at leve med det.
SPEAKER_03El i hvert fald kunne fortælle historien, at der er altså håb.
SPEAKER_00Og der er helt på den anden, så man får nogen værktøj.
SPEAKER_02Og du ikke, og der er hjælp. Ja, lige precis. Men det skal vi ikke bare. Prøv at tage med tilbage. Vi star på starten. For det er tid med det er podcast. Det er god tid i dag. Hvordan opdager du sådan lige første gang, at de her tanker eller ritualer ikke bare almindelige vaner eller ligesom din.
SPEAKER_03Altså, det der er i det, det er, at jeg kan jo ikke. Jeg kan jo ikke huske. Jeg kan ikke huske alt.
SPEAKER_02Nej.
SPEAKER_03Og det har været på overvejer. Og det skal lige sige, fordi det, der sker med også, det er jo, at man er jo opmærksom på alting. Jeg var jo bange for 90% af de ting, der sket i min liv. Jeg kan huske, hvordan. Min erindring af, hvordan det her startede. Det er, at jeg ligger på sofand. Og du ved, jeg bare de der 11-12 år, tror jeg. Sprænget med bumser i hele Fjæset. Det er typisk teenager. Typisk teenager. Og du ved den ville min mor sådan lige prigt de der værste og sådan set, og lige så er det bare noget. Kan man få Aids af det her. Det var bare sådan. Sådan her. Og kan man blive syg af det. Nu ved jeg jo så, hvordan. Men jeg var bange for at få Aids og Kræft. Fordi dengang tilbage i det, 91. Der var det Aids og Kræft, man kunne det af. Altså det var de dødelige sygdomme. Så jeg blev simpelthen panisk angst for blod og spærm. Og det var de to ting, der lige så er med Ace og så solenstråler, og sollaget og alt fordi det er jo med kræften. Så jeg kan huske, det må jeg huske allerdyst. Det er, at jeg ligger der på sofa og tænker uh, og her er du også toler. Og det vildt ja. Det er det. Og du ved, så spurgte jeg, min må, nej, det sker da ikke noget ved. Men så jeg skaleret det bare. Og jeg begynder sådan, jeg vil ikke røre ved ting. Jeg vil ikke så meget forbindet. Det i hvert fald min hænder. Det er jo ikke sådan lige. Det har vi gilt meget af. Men nu fx en skål sæk. En fælles skård. Og så dem der lige laver den.
SPEAKER_02Jeg ligger tilbage.
SPEAKER_03Det er sådan døppet. Så kunne jeg jo. Det her slægt. Det var ikke dobbelt. Man kan vandme den. Så må man godt døppe det. Det var det, det var. Det var jo noget af det værste. Og hvis jeg skulle tage et stykke, så var det jo sådan her. Så tog jeg jo. Men fængeren spændende her. Så jeg ikke rørt, fordi lige så bange, jeg var for at blive syge. Lig så bange var jeg for at smidt nogen, for jeg var sikre på, at jeg aldrig var syge. Så det gik ikke vej. Det gik begge veje. Så det var jo meget sådan, at jeg skulle hele tiden så pas på. Og så det, jeg plejer sådan at sige, at det er meget. 100%. Man skulle være 100% ærlig, man skulle 100% renlig, man skulle være 100% forelsket af alting. Alt var 100%. Det tror jeg ikke lige meget. Men så var det forkert. Så var det ikke rigtigt. Så, hvis fx, at jeg sad og snakkede med jer, og så kom til at spøt. Det var jo. Det var farligt. Så var jeg nødt til for min stia rent. Signe noget sjovt, sige, jeg kom til og spøde på dig. Så i tale set på andet. Og fordi hvis jeg så havde sagt det, så var det op til jer, om I ville gøre noget ved det. Og hvis der var nogen, der har sagt til mig, at de har spødt mig, så skulle jeg i hvert fald have vasket mit tøj.
SPEAKER_00Så du skulle fremlæg dig og andet.
SPEAKER_03Jeg skulle i hvert fald have det sagt, fordi så havde I selv mulighed for at gå noget ved det. Så fik I valgt om at kunne vaske jer tøj, som jeg ville have gjort.
SPEAKER_02Men var det også sådan, at man hører et fordom omkring af de med, så skal man tænde og slukke for og ikke kontakten filmer. Og der sker ikke andet. Det også på den måde. Det er tvangsvaner. Det er rigtig god til.
SPEAKER_03Jeg er rigtig god til at til. Jeg kunne. Det var sådan lidt senere i livet. Der boede jeg for mig selv. Og jeg skulle til 15 gange med håndtaget, når jeg har lå størn. Jeg kunne jo ikke tage ned, for den var jo lov. En, to, tre op til 15. Og når så slap den, hvis den så lige så kigg. Så lå sådan gan og språgen op, så taler 15 igen.
SPEAKER_02Men hvad tænkte jeg så, Johan? Hvis ikke gør det, så skærer.
SPEAKER_03Hvis ikke gør der ved størn åbent, så kommer der en og voldtager mig om natten, og så får jeg ikke.
SPEAKER_02Så det er sådan vanvittige.
SPEAKER_03Fuldstændig vanvittige samme.
SPEAKER_00Og det var igen det der med, at det der, så bliver anden af den voldtægt bliver et.
SPEAKER_03Det var helt siden døds sygdomme. Hvis vi sad her, og jeg så tænkte. Der plet der. Og det er vidt plet. Så. Og jeg tænkte, det vidste jeg jo godt, det kunne ikke være der. Men det kunne det jo ikke godt. Men min logiske sans vidste jo godt, at det var det ikke.
SPEAKER_02Og det er ikke smidt en det. Sandy er meget felt.
SPEAKER_03Men jeg var sikkert på, selvom jeg vidste godt, jeg ikke havde rørt ved det, så var min hænder lige pludselig beskidt. Og så skulle jeg også en tvangsvaskning i den så er det. Ja, min hænder var et stort, så nærmest. Vart de ikke, men de var så tørre. Jeg har vaskede og vasket og vasket. Altså nogle af jeg var vask, der blev ved med vask. Og så skulle jeg tage sæ på. Så kunne der være et eller andet i sædan, så vaskede jeg dem igen, og forfragen, og så skulle jeg lukke for håndtaget, så var du på skidt på håndtaget op vask igen. Og hele tiden det var sådan lige som jorden, nu stopper du med vask. Nå ja, fordi jeg kører det egentlig bare så lidt i sådan en trance. Og bare blev ved det ikke kigge sådan det. Lille stand tojætpaper. Altså, jeg kunne bruge rille toiletpapirer, bare skulle tisge. Nej.
SPEAKER_02Nej, hvad er det gilt.
SPEAKER_00Så det er altså flot, at jeg lige har været på dansker. Det var første, at vi stod derop, og jeg har sådan tænkt ud, så det er. Det er det bare. Det er dygtigt.
SPEAKER_03Og jeg har faktisk kørt et bus til Spanien, uden at være på turlet. Det har holdt det hele vejen. Jeg kunne jo ikke gå på. Det er bare klart.
SPEAKER_02Men også på sådan en tankstation, så ikke, ja, selvfølgelig.
SPEAKER_00Det er jo faktisk på spærkort på heller ikke noget.
SPEAKER_03Nej. For det var man jo forudsigende op til, at man skulle ikke. Du har jo været på kæmpe overveje.
SPEAKER_02For os, der ikke har prøvet, vi må prøve lige beskrive, altså, hvordan føles det inden fra. Det må være en kamp jo på en eller anden måde.
SPEAKER_03Jeg kunne jo for eksempel, jeg er jo sindssygt god til at huske. Altså, tal og sådan ting. Jeg kan også huske, hvad jeg var som træt andet. Det er fordi det printer sig sådan ind. Jeg kunne jo huske hele dan, at der har været noget på den der. Det kunne jeg huske hele dan.
SPEAKER_02Hvis du har set plet eller.
SPEAKER_03Det er jo ikke sådan, at det er bare tænkt, det sker da ikke noget ved. Jeg har faktisk uddannet i tøj butik. Og det er jo den her, der var mange myndig. Og bare igen. Det er folk af røret ved dem. Eller de har prøvet noget tøj. Og det ved, så er der lige en midoplæt, eller et eller andet blød. Du ved, ud af skender. Hver gan jeg måtaget penge, hvor jeg tænkte der andet ud af, hviskender. Så jeg brugt også simpelthen så meget tøj, fordi jeg det røv hver gang, jeg kom hjem. Jeg kunne bruge tre væske på at vaske tre kniv op. Ford hvis væk var biskid. Når jeg tager kniven, så blev knivet beskidt. Og når jeg havde smådan, så blev jeg syg. Så må det jo væsten op igen. Og så er et lidt viskestyk.
SPEAKER_02Så i den her periode går du også på efterskolen. Det var ikke stor maskeringsarbejde, eller det skal man sige.
SPEAKER_03Men heldigvis.
SPEAKER_02Og din familie er nærmest. Jeg var klaret.
SPEAKER_03Ja, og så er lige væld med længe, for vi ved ikke, hvad det var dengang. Det er jo ikke nogen der ikke. Men jeg kom til børn psykologe, som i 13 eller sådan noget, fordi mine fællede kunne jo godt se, at det jo ikke rigtigt det her. Det er jo ikke andet galt. Og jeg kunne jo ikke lade være. Jeg var så bange for at falde sjov om aftenen, fordi hvis jeg ikke vågnede igen. Og det spillede ud i, at jeg var bange for det.
SPEAKER_00Dit næresystem af din krop, at du har været på overvejet i fandt. Det sind. Det har også været sådan angstpræde.
SPEAKER_03Uden tvivl.
SPEAKER_00Det var der bare ikke noget, der hedder dengang.
SPEAKER_03Det var bare. Det var det jo udvikl. Og du ved, jeg havde min egen stol, fordi der var der ikke andre, der sad i. Så var det lige sådan, så jeg kunne altid sidde sådan her. For mine ikke ret noget. Og jeg kan åbent alt med en altbu. Så lige ved sig, at jeg kan åbnen løn med albuen, det kan jeg ikke. Du var i træning, da corona kom. Ja, fordi det var så sjovt, fordi der var jo på sygus, så var der jo en manal om, hvordan man skulle kan. Og så sender hun mig billed. Det er så aldrig, lidt. Så jeg var jo hele tiden sådan på overejder spænd. Men da jeg var på efterskolen, så snarer jeg lykket sport, så havde jeg ro på. Og så produceret kroppen af de der endorfiner. Og så var der ligesom. Det er jo lidt ligesom at være fuld. Jeg fandt også ud af, faktisk lidt træssen eller tror jeg bare 16.17 år, før jeg blev fult. Men når jeg var fuld, så er det bare sådan, så har du rot på nævnet. Så du ro på nævnet, og jeg tænker ikke så meget over, at så lidt bedød? Det er helt det. Så jeg kan faktisk godt forstå den der, der lige skal have noget has eller et eller andet for det. Det er selv medicineret eller. Det kan jeg godt. For det var ligesom, og det var jo så bare tusin gange bækge fra jeg, når jeg så om morgenen så tænker jeg, jeg har været på det toilet. Og jeg har ikke så meget.
SPEAKER_01Så du gik i bade hele dagen. Ja, det er jo i hvert fald i bade.
SPEAKER_03Og skift fægetøj og det der, hvis jeg bare har været i byen, du ved ikke, og bare gået hjem selv. Men fordi jeg så måske havde haft noget på mit tøj, eller et eller andet øl et eller andet. Og jeg så lige havde sat mig i sengler, så skulle singtøj skiftes.
SPEAKER_02H jeg mig spørge om det er sådan en ung te spider, af Marin af Flyer, eller hormon og sådan noget, så kunne have en kæreste, eller sådan i drenge. Det er det ikke?
SPEAKER_03Jo, jeg var 18, inden jeg oplevet, at man kunne have lidt over.
SPEAKER_02Det var det ikke.
SPEAKER_03Det kunne jeg simpelthen. Det vil. Det ville jeg slet ikke kunne.
SPEAKER_02Og jeg skulle køse en eller mund.
SPEAKER_03Det hjælp jo selvfølgelig jo et der blev. Jeg var så psycholog der som 13 år, men det følgere ikke rigtigt, at jeg fik noget ud af. Jeg blev sat til at spille mikado med min mor og far, så snakkede med dem og sådan nogle ting. Og så bad de mig om at tegne et billede af Gud. Det var fordi, jeg blev meget truende, fordi jeg skulle jo være hundertprocent her, og jeg skulle helt. Så det var meget sådan, jeg må ikke bande. For så kom i hvert fald ikke i himmel, når jeg først støde af de her sygdom, der jo fik. Så meget sætte regler op for sig selv. Så jeg må ikke bande, og jeg må ikke lyve. Det var jo en fine ting, men det er jo ikke fordi, man skal. Det skulle jo bare ikke være så styret af det mask. Og der bade de om at tegne et billede af ud, og jeg fik det så dårligt bagefter, fordi det ikke var rigtigt, at jeg har tegnet ham sådan.
SPEAKER_02Det var det dengang, tror jeg, du bruger der havde forstand på det eller Angletanker. Det ved jeg ikke, hvad det var. Det kan ikke huske. Det er heldig kloger og selv.
SPEAKER_03Det hjælp ikke rigtigt den gange. Nej, det synes jeg ikke, det gjorde. Det synes jeg ikke, det gjorde.
SPEAKER_02Det var en SMS.
SPEAKER_01Hvornår kommer du hjem? Det er ikke alt, hvem det er.
SPEAKER_03Men du ved sådan, nej, jeg synes ikke sådan, det hjælp ret meget, men jeg er glad for, at jeg er et eller andet gik i skole i lille løb, for jeg aldrig blev måpet. Jeg har huske enkelt gang, hvor der en har sagt, du er sgu da også så mærkelig, eller et eller andet, så det måske havde. Men der er rigtig mange derfter, og i det program, der var jeg sige, men vi ant det jo ikke. Men jeg har jo altid været sjov, jorden.
SPEAKER_02Dine venner og lige var maskeret. Jeg har maskeret fuldstændigt forarbejdet.
SPEAKER_03Helt. Altså, så det var.
SPEAKER_02Det er jo skamt jorden, altså over det prøvet.
SPEAKER_03Nej, jeg vidste jo ikke, hvorfor jeg gjorde det. Det var måske fint nok, at jeg ikke vidste, hvad det var. Det tror jeg egentlig. Det var bare virkelig irriterende. Og være så bange hele tiden ikke også.
SPEAKER_02Jeg var jo ikke, at blive med, at jeg spejlede i sine vener, så kan man måske se, at jeg sgu godt noget anderledes.
SPEAKER_03Men jeg har alligevel aldrig sådan rigtig følt mig anderledes? Det har ikke. Jeg har bare følt af. Og det er ligegt heldigt nok, ja. Og det tror jeg er fordi, vi bare indbyer de samme, der spiller håndbold og fodbold og banken, sådan, der gik i byen sammen og gik det dans, det er det samme.
SPEAKER_00Men hvornår går det så op for? At det her ikke er bare nogle irriterende vaner. Altså, hvornå? Hvornår går det op for der er noget mere i det her?
SPEAKER_03Det gør det faktisk ikke.
SPEAKER_02Jeg har ikke psychologen op.
SPEAKER_03Det gør det faktisk ikke, for at jeg er 21. Det er helt. Og det er faktisk fordi, at jeg. Jeg får en kæreste. Og sammen med ham i blandt eller anden år eller sådan noget. Og lige pludselig så får jeg den fang og sænker, jeg har ikke så i mave mere, når vi køber. Og det er meget naturligt efter. Men det var ikke, så var jeg jo ikke 100%. Og det. Så det ender faktisk med, at jeg blev nødt til at gå frem.
SPEAKER_02Så det bliver et eller andet spændende eller hvad.
SPEAKER_03Ja, det gør det så lidt senere. Men det er det, der gør, at jeg ligesom. Jeg ender med at gå frem. Og jeg er jo bare så kedet af det, for jeg jo virkelig glad for det. Men alle sand, du er selv valgt det. Det følte jeg bare ikke, jeg havde. Fordi det blev tænkt vanke, og jeg blev fysisk dårlig, og altså opkast. Og virkelig, fordi jeg kunne slet ikke være i det. Og han kunne jo heller ikke forstå det. Og det er også selv forstå, at jeg har ikke sumær, men jeg kan godt være sammen med der. Så det er noget for hinanden, og jeg flytter så egentlig for mig selv. Og så lige pludselig ser jeg et program i fjernsynet med en, om det er noget lige her, det ved jeg ikke. Men det er en, der så får mand og børn. Og lige så slår der mig bare. Kæft, man tænkt på, hvis jeg får mand og børn, og så får det sådan her igen, så jeg er nødt til at gå fra dem. Så vælget helt korthus. Så fik jeg da i hvert fald først angst, når jeg ikke havde det før. For så blev det lige pludselig noget følelsesmæssigt. Jeg kunne godt håndtere, at jeg skulle gå ud og vaske miner to gange mere end normalt. Det kunne jeg godt. Det var ikke noget, der sket noget ved som sådan. Det var bare bøvlet for dig. Men det er jo ikke noget, der gig ud over. Hvis jeg fik et barn, og så lige pludselig ikke kunne være med det barn her mere. Der vælgede jeg.
SPEAKER_02Det er klækken. Hvad gjorde du så? Hvordan kom du op af hur jeg?
SPEAKER_03Så ring jeg til min far, og så tog han med mig ind til længere. Og så siger også, den dag, der blev han siet år. Men så havde jeg lige god. Og så siger hun. Du er simpelthen nødt til at sy på lov.
SPEAKER_02Du skal hjælpe.
SPEAKER_03Ja, du skal hjælpe. Og hun vidste, hvad det var, det ved jeg ikke. Og der var det så mit hæld, at jeg havde været til børn sig. Jeg var 21 på det her tidspunkt. Fik 14 af jeg var egentlig systemet. Så det var sådan et han. Jeg skal ikke værd tre år, som ikke er nogen. Og jeg har sålg af dem, der skal vendt så længe. Og så kommer jeg ned, og de skal jo selvfølgelig også finde ud af, om der skal medicin til og sådan noget, og så jeg huske lige så tydeligt sig ind til mig. Har du selvmort tanker. Nej, for helvede jeg har så bange for det. Så det er faktisk på det. Det er meget gang for. Så jeg har aldrig, jeg har aldrig haft selv. Så jeg kan nogle gange. Når jeg ved, hvor skidt, jeg har haft det, så kan jeg næsten slet ikke forestille mig dem, da forsøger at begå selvum, hvor skidt det må have det. Nej.
SPEAKER_02Og jeg har næsten lige værden lidt.
SPEAKER_03Og jeg har aldrig haft den tanke. Altid nogens i heldigvis. Ja heldigvis. Men det er jo også, fordi jeg altid har haft en familie, der har bakket mig op og været der for mig og venner. Så jeg jo ikke. Hvis man blev moppet samtidig med, og man blev holdt ude, og så er det jo unden tvivl været meget værre. Og ikke det her Fæsskup med. Det er ham. Og alt det der sport, fordi der var jeg jo normalt. Det var faktisk rigtig det. Det var god. Så det var jo, altså. Det var jo sådan mit helde, eller hvad. Jeg var jo også afsted, mandet til at stå en tårst, der er kampe i weekenderne. Altså fordi det var der, hvor der tænkte jeg ikke over det.
SPEAKER_02Så du har faktisk både voksne omkring der og også venner, der gør en forskel for.
SPEAKER_03Altså, vennerne vidste jo ikke. Nej. Men så kommer jeg jo så til den her norske lavke psykolog sødef. Og jeg kommer ind, og så skubber han lige sådan en artikel over på bordet over til mig. Og så læser jeg den her, så står der. Og så åbner han døren med alle brugen.
SPEAKER_02Så kunne du spejler lidt.
SPEAKER_03Og han talte meget. Jeg skulle jo trække. Jeg skulle jo trække været bestemt imellem kantpælene, når vi kører et bil. Hvis du ved, når vi kører forbi, den skulle trække værd ind, når vi kørt forbi, den, så skal trække være ud. Kan I forestille, hvordan det er, når man kører hurtigt. Og så er det noget, kører!
SPEAKER_01Det skal du holde været.
SPEAKER_03Ja, det skal ud.
SPEAKER_01Det kunne jo selvfølgelig kun af.
SPEAKER_00Men det er meget, fordi der kan jeg godt spejle mig i noget. For jeg kan godt finde på, når vi skal i sommerhovedet og sige, at jeg skal trække været ind, når vi kører ind igennem lige omspænget. Jeg må ikke trække meget ind igen, før vi ud af den.
SPEAKER_03Nej, lige nær det. Og det er fordi, du er bange for partikler, der er ned under brogen.
SPEAKER_00Det er bare sådan en konkurrence med mig. Skal jeg.
SPEAKER_03Og der er mange, der har den der med, at vi skal lige lov størn. Vi skal lige mærke. Jeg plejer bare at sige forskellen på at have ritualer og have så det. Det er, at hvis du nu går i seng og tænker, og fik nu lå størn. Og du ikke har mulighed for at gå ned og tjek. Hvad vil det så sket? Så vil 99% ikke så til at sove. Det kunne jeg ikke.
SPEAKER_02Det kunne du ikke.
SPEAKER_03Jeg vil faktisk op og være dårligt og ligge og ryst ind til, jeg vil vælga træt. Det er forskel.
SPEAKER_02Så kan du også blive lidt af, man hører tit fx for det HD eller andet, hvor man har den der form, at vi ikke alle sammen lidt, det HD eller helt USD. Nej, det gør vi ikke. Så forskning er, når du styr i ens liv, og som du ser lige.
SPEAKER_03Du har bare rialer.
SPEAKER_02Ja.
SPEAKER_03Det er altså, ja. Det er det samme der med, at det stresset af det. Lad være med sig. Jeg er ikke strækt, du har. Og det er ikke i Førstingen og ikke. Men det er jo sådan, det er, og det er jo heldigvis, fordi de ikke har prøvet det. For heldigvis har de ikke det. Men jeg kan huske, den første gang, jeg var nede ved søde afgør, og da jeg så det er jo noget på ungdoms, altså på Søndagsparken dernede. Og jeg huske, da jeg går ud af døren. Så ringer til min mor, og så siger jeg tænkt. Mor, det er også det. Hvad er det simpelthere? Det ved jeg ikke sige. Men det er det, jeg fejler. Det er derfor, jeg gør alle de her ting. Jeg har aldrig nogensinde oplevet så står en sten. Nej, folk. Fordi nu var der ligesom en grund til, at jeg gjorde alle de her ting. Jeg har ikke et eller andet liget med diagnoser og alt det der. Det må det være. Men jeg fik en forklaring på, hvorfor jeg gjorde alle de her ting. Fordi jeg vidste jo ikke, hvorfor jeg gjorde. Jeg vidste jo godt, det var forkert. Men jeg kunne bare ikke lade være. Og hvis jeg loft, så sket der så mange frygtelige ting. Jeg gik på arbejde i morgen, jeg drikker ikke kaffe. Men jeg havde en kaffemaskine. Men jeg har haft den kaffemaskine tænkt et år. Og da jeg så på vej på arbejdet og tænkte, kæft. Det er min kaffemaskin er.
SPEAKER_01Så du har ikke brugt den ud på det.
SPEAKER_03Jeg har ikke brugt et om det, det kunne jo være lige have dansket til den. Så jeg er simpelthen nødt til at sige, at jeg kom på sent på arbejde. For hvis jeg ikke tænkt, så ville det hele blive varm, og så vil det sætte ilt, og jeg bruger et lejledskompleks, så vil aldrig er døt. Og det vil være min skyld. Og det kunne jeg ikke hængende på mig. Og jeg var virkelig overbevist om det.
SPEAKER_02Men efter den der dag, hvor du træder ud ned fra lavet, og det ligesom. Det er lige et der, at forskellen kommer og vender på man kommer.
SPEAKER_03Så går der et halv år, så er symptomfri.
SPEAKER_02Er det rigtigt? Er det ikke vildt? Det er jo ikke fuldstændig vildt. Et halvt år. Hvad er teknikker? For det.
SPEAKER_03Det er kognitiv terapi virkede på mig. Og det er, at man har en tvangs tanke, og man har en tvangshandling.
SPEAKER_02Altså det er den tanke, du får.
SPEAKER_03Nu er det over, det er. Jeg tænker, nu kommer til at spidt på dig. Det må jeg ikke sige til det. Så paniker jeg, fordi det må jeg ikke sige. Så vil jeg sige det til dig. Det er min handling. Eller du ved, hvis jeg nu får det bedre eksempel. Den her. Det er beskidt. Det er en vinku.
SPEAKER_02Det er bare en vinker.
SPEAKER_03Det er en vinguming. Den skal jeg spise nu. Men der er noget på den. Nu har jeg røret ved den. Nu vil jeg gerne have en finger. Det er min tvangskanke. Fori der er noget på mine finger nu. Det er skidt. Min handling, det er at væst det. Normalt visel jeg få tanken og lave handling. Det jeg så skal her i den her behandling, det er, at jeg får tanken. Så skal jeg prøve at vente et minut med at lave min handling. Og i det minut, så skal jeg skrive ned, hvordan jeg har det. Det er helt arbejdet. Hvis jeg ikke kunne holde til det, så må jeg godt gå ud af. Men så skal jeg prøve, om jeg kunne vente 5 minutter. Så man. Jeg stadig skriver ned, hvordan jeg havde det, og så øger man. Og i det, man øver, der opbygger du. Det er. Jeg er jo ikke. Jeg er jo ikke læk. Men som jeg har fået fort, så er det fordi, man mangler et filter. Du mangler realitets filter. Andre har et filter, der siger, at det sker der ikke noget ved. Det filter havde jeg ikke. Så hvis jeg fik en tanker, så eksploderet hele sket. Men jo længere jeg kunne trække den der med at gå ud og vas dem. Så bygger jeg lige så stille et filter op ind i mit hoved, fordi så bevis jeg jo over for mig selv. Der jo ikke nogen, der er døde.
SPEAKER_00Der jo ikke nogen, der tildelt til.
SPEAKER_03Der sker jo ikke noget ved det. Og der kom konkurrence mennesker du bare op i mig trødser og tænke, nu arbejder jeg fandme ben hård på det her, fordi det her ville jeg ud af. Nu havde jeg noget at arbejde med. Det er noget, det var. Jeg vidst, hvad det var. Så jeg vidste, fordi jeg hele tiden troet også, jeg vil jo heller ikke have perolet pillard og sådan, for det lyde min jær. Og så blev jeg jo ikke opleppe, og så jeg ikke opfange alle de dårlige ting, som jeg jo hele tiden var, altså opmærksom på. Så indte jo så bare med, at jo mere, så kunne jeg vente, og så sket da jo ikke noget.
SPEAKER_02Og så gik det langsomt op for det.
SPEAKER_03Det lyder virkelig mirakuløst. Men det var det jo også lidt.
SPEAKER_00Og det har jo også været hårdt at arbejde i mindst. Det er jo de hårste af alt samet.
SPEAKER_03Men jeg havde det bare så dejligt med, at jeg vidste, hvad jeg skulle arbejde med. Jeg er meget sådan en, at jeg vil gerne have det i kasse, og jeg vil gerne ved at det her, det skal jeg gøre for sådan noget, sådan noget og sådan. Så kunne jeg ligesom forholde mig til det. Jeg har meget konkret, følge det.
SPEAKER_02Præcis. Så lige af det halv over, så følte du, altså, var du derud, hvis nu styre, så det er ikke længere mit liv? Ja, ja. Det er bare. Det er jo nok. Det er flot. Altså, det er vildt.
SPEAKER_03Og som han sagde, du er viltid af tankerne, du kan bare selvstyre det. Så det kan jeg godt lave.
SPEAKER_02Og du har stadig tankerne i dag, jullie, eller hvordan det har jeg.
SPEAKER_03Det har jeg. Jeg kan bare sige, at det skal ikke noget. Bru på. Så.
SPEAKER_02Det er godt nok imponerende. Det er vildt. Sikher kamp, og ikke.
SPEAKER_03Jeg får så lige tilbage fald som 25 år eller sådan noget. Det er fordi, at jeg så igen bliver sms for elsket i en sy. Og lige pludselig tænker jeg for? Hvorfor kører du ikke ind til ham? Det er fordi, jeg ikke kan lide her. Og så jeg skaler lidt, men det er jo så fordi, så var det jo ligesom det følelsesmæssigt. Så var det jo lidt mere end bare, hvor skender. Så det er konkret. Så der kommer jeg faktisk til en anden psykolog, og jeg har bare været så heldig med de psykologer, jeg har til, de har været mega dygtig, hvor hun så også giver mig fem ting, jeg skal gå igennem hver gang, inden jeg tager en beslutning om noget f.eks. Kurde fordi, at du gør sådan der, eller er det fordi sådan noget og sådan. Og hvis du kunne sætte, så er det jo derfor, og så kommer Realitets filtret jo igen, nej, det er jo derfor.
SPEAKER_00Det skulle lige vække sådan ting, så jeg er også koblet op på precis, fordi du havde.
SPEAKER_03Og så har jeg også sådan, jeg har også lavet sådan en aftale med mig selv. Jeg må fx ikke tage nogle store beslutninger, hvis jeg har med instration.
SPEAKER_02Det er ikke helt råd af, og det er for dig ud.
SPEAKER_03Og der kan man godt være påvirket af det. Og det er jo ligesom min måde at udsætte tingene på. For hvis jeg nu blev helt bange for noget, og min mor så har også det, det skal du så have i din instration. Ja, det skal jeg. Og så valgte jeg simpelthen at sige, jeg udsætter det til efter minstation, så glemte jeg det jo her, det her sig. Det er jo ikke en derlingslinje.
SPEAKER_00Men det er jo det samme, som når man. Man skal lade være med også at tage de der, og tro, at man har fået en depression, og tro, at alt muligt, når man er døde trækt klang lige omfet. Det der, hvor man bare skal sige til sig selv, det er fordi, du er stræft lige nok. Lad være med at gå mere sup på den høn, og så bare være til stede i nu i nu, og se den film med din, eller gøre det du lige. Altså, fordi man får nemlig, altså, og jeg kan kun levende forestille mig, hvis man så samtidig også har en OCD, eller har en angst, eller har en så bliver den jo endnu stærk. Meget større.
SPEAKER_03Jo lige noktig. Og jeg vil jo altid have det. Jeg gik ned med stress for nogle år siden. Og så jeg jo gen til psykolog, fordi jeg ved, at det hjælper mig. Og der er min krop jo fuldstændig nedbrudt. Så jeg begynder jo at få lidt angst linnende ting igen.
SPEAKER_02Du kan gende nogle af de der.
SPEAKER_03Og så blev jeg simpelthen så bange for, om det er jo fordi min jo Sud var ved at vente tilbage. For jeg havde ikke tænkt, at jeg havde stress. Det er året ikke tænkt. Men det var nogle andre ting, der gjorde det, at jeg fik stress. Og så kommer jeg op til længen og siger. Jeg tror, det er min jo sød. Nej. Det er noget sødet, den popper op, fordi din kropp er så langt nede, så du kan ikke styre dem. Det er ikke det, der er på ve tilbage. Og det er jo nærmest bare, en kæmpe læt, så det kunne jeg slet ikke overskud på dig.
SPEAKER_00Det gjorde, så var der lidt mindre stress på det.
SPEAKER_03Det er ikke så lige nok det. Lige nærkt. Og så kommer jeg til sociolog, så siger til, at jeg har også. Det er også fordi, jeg har uset. Det har du jo ikke siget. Du har jo haft USD. Du har jo ikke UCD nu. Det er nu vælgt med at sætte dig i den kast. Og det tror jeg virkelig til mig. Og jeg siger, jeg kigger ikke at være i kassen om, at jeg har UCD. Jeg havde også det.
SPEAKER_00Men der kan vi jo kigge ind i det her med, hvad det betyder for mennesket at have mødt et system, hvor man er blevet hjulpet. Og set og hørt. Ja også nær ikke. Det der med, at du som menneske flere gange har oplevet, at det at gå til psykologet, det giver dig nogskaber, og det hjælper dig, når du har det svært. Det gør også. Fordi det er den erfaring, du har. At når du så kommer der, så har du individuet, hvor meget. Og du lyfter nok. Og hvad for nogle redskaber, som vi har fundet frem den her gang, og dem tror jeg på. I stedet for, hvis du nu havde mødt nogen, som bare overhovedet ikke så dig. Det er lidt til derine udfordringer, og som fælle, nostiseret, eller bare sætte lidt dør med halv skedd, så vil du jo enten ikke gå dig, eller så vil du have paraderne op i det lige faktisk.
SPEAKER_03Og det er også, jeg anbefaler, hvis de har det skidt, kom nu til psychologe. Og det er ikke fordi, at jeg sad bare og snakket den første gang. Men givet nog en måned, for så kan det være, at de ting, I snakker om der, det faktisk giver mening. Lige pludselig.
SPEAKER_00Det skal jo startet sted.
SPEAKER_03Ja, lige nærkt. Det er færdok, hvis det er, man ikke klinger med, så vil den anden, fordi man kan heller ikke vide, at man kan.
SPEAKER_02Der skal være en kemi, eller det skal.
SPEAKER_03Ja lige nok. Det er mere til. Men det er heller ikke bare hurtigfix. Nej. Det er hårdt arbejde på noget af, hvad man kommer med.
SPEAKER_00Når vi snakker om cykken, så finder ingen hurtig fisk. Det gør da bare ikke.
SPEAKER_03Det gør da ikke. Men det er også, jeg vil så også sige ikke. Jeg kommer aldrig til at sige, at jeg er tak nemigt for at haft det. Men jeg kommer til at sige, at jeg er tak nemlig for, hvordan jeg har det i dag. Altså, man siger jo altid, at man skal have prøvet noget skid. For at sætte pris på, at man har det på.
SPEAKER_02Og det er se kontrasten på det sam. Så det er noget tynd.
SPEAKER_03Det er jo altid glad, så jeg ved virkelig også, hvordan det her rigtig træset. Så jeg er jo bare en livs nyder.
SPEAKER_00Og det der med, du er jo altid glad. Det er faktisk noget, jeg arbejder med. Det er faktisk aktivt leg, jeg har til. Det er ikke bare noget, der faldet ned i min turband. Nej.
SPEAKER_03Og hvis folk, at du virker sådan lidt måde, så ved jeg godt, fordi der er nok et eller andet, jeg måske selv lige skal være lidt opmærksom på. Fori ellers er jeg bare et meget glad, mennesker. Og så er pris på nogle små ting. Så min familie også siger, det er godt nok dejligt. Man kan godt gå på toylet lige efter dig, det bliver også ikke ven en time. Det er jo sådan, at de skulle på toæt før mig, ja. Fordi det kunne tage så lang tid for mig.
SPEAKER_00Og det ved også, at du forlader till det i en stand. Det er det, det er på skidet. Det er lige nok. Hvad vil du? Hist du nu sidder over for et menneske, som overhovedet ikke selv er bevidst om, hvad det for nogle handlinger de andre laver, og du sidder og tænker. Jo, jeg kan bare gende rigtig meget, men der 15 år pyr.
SPEAKER_03Hvad vil du så, ja, jeg tror ikke, jeg er ikke sikker på, at jeg vil gøre så meget. For det er nødt til selv at komme til en herkend af. Og hvis jeg ikke kender det. Så det kan godt sige det på en pæn måd. Men jeg vil. Jeg vejleder gerne, og jeg guider gerne, hvis folk spørger mig.
SPEAKER_02Så vi også klæk noget, hvad vil du give af god råd til, folk, der med her, som måske står midt i det lige nu. Og afrørende selv.
SPEAKER_03Så vil jeg sige til den, at de skal være åben om det. Det er hundret gange nemmere, hvis man ikke skal bruge alle sin kræfter på at skylde. Det kan jeg godt have vidst. Og du nu sådan lidt af nu med det.
SPEAKER_02Nu har du taget lidt af. Ja, ja, ja.
SPEAKER_03Tin gange. For det er, altså. Hold kæft, min mor og far, de meget stået meget. Altså. Men det er det, min mor hun blev bare ved med at sige: Det sker der ikke noget ved. Men kunne sige nogle spurgte på et tidspunkt, hvordan fan hold det ud. Jeg kører et bare plad og spilleren på, selv. Og det er det eneste, der skulle til. Hun skulle bare sige, at det sker der ikke noget med. Når hun sagde det, så paster. Og det er jo fordi, hun bare blev vedtrøjer med at sige, at det sker ikke noget med. Det gjorde der jo ikke. Hun havde jo ret. Det er jo ikke sådan, der har sagt til mig, at det sker der ikke noget med, så sker der lige pludselig. Og i princippet sket der jo ikke rigtig noget ved det.
SPEAKER_00Nej, du havde tillid til din mor. For det handler også om, hvad det er for et forhold, man lige har til selvfølgelig også noget i det. Og der er nogen, der ikke, hvor det ikke ville være det, der virker. Så det er forskelligt, hvad der virker på sig.
SPEAKER_03Det kan jeg også selv se i mit forhold til mit barn. Der var lige en periode, hvor hun ikke var så gammel, hvor hun lige pludselig bange for hver for sit felt. Altså, og jeg bare tænker ikke noget. Det er du sådan helt andet. Bart det nu ikke af det, der skal ramme hen ikke også. Men så havde jeg jo nogle redskaber. Jeg kan huske at skulle passe min to jæser en gang, hvor min svæste siger, hun er så ikke rigtig sove om aften, hun græder om aften. Det må vi jo se, om hun gør. Og det gjorde hun godt nok, at hun skulle tage, så går jeg op til at galg. Det er bare fordi, jeg er bange for, at huset brænder. Og så vil enhver forældre jo sige, at det er gør ikke, det skal du ikke tænke over. Det ikke er bare til at sove, ja. Det kan man ikke. Det kan man ikke. Men så jeg sat mig ned til, og så siger, hvordan prøver jeg her? Huset er faktisk lavet must. Og mussten har været inde i en år og blive brandt. Mega meget. Så de kan faktisk ikke brænd? Okay. Altså. Det er så ikke kun forklaret. Hvad er så trænt af sind, de står så langt vægt? Det er ikke slag ikke noget hen til huset.
SPEAKER_00Og det der med, sådan også at sige. V du hvad? Jeg vågner så nok op dat, så kommer der med.
SPEAKER_03Så man ikke neglicher det, fordi de har videre en bange. Det er jo bare. Og det er hjælper tænkt på, at man siger, at det er bare pærs, det er ingen måske.
SPEAKER_02Det er jo sådan morfar. Det er noget der.
SPEAKER_03Og det er jo også færre nok at fyre den her i gang mellem, når man har spurgt 20 gange. Altså, det er for meget om.
SPEAKER_00Så er det ikke måden frem.
SPEAKER_03Det gør det i hvert fald svært.
SPEAKER_00Der er nogle af de der, hvor man er sådan. Det er en helt absurd tanke. Altså, sandsynligheden for det, der kommer til at ske, er 0,0,01 om mille.
SPEAKER_03Men så vil jeg jo tænke, at den der 0,01 promille. Det der, hvor jeg er jo ikke egentlig den her HSDs hoved, der jo ikke. Der skal du helst bare sige, at det kan ikke ske. Fori det var også nogle gange. Der var også nogen, jeg ikke sådan snakkede med det om, fordi de så begyndte at. Ik ikke at modsige mig modargumenter det. Det havde jeg bare slet ikke behov for. For mange gange, så sagde jeg jo. Så oplevede jeg lige det der, og så så jeg det derover, tror jeg, der kunne sket noget ved det. Jeg havde jo bare folk for de sagde, at nej, det kan da ikke noget med.
SPEAKER_01Hvis du så var en og sagde, Jamen det kunne nok godt skæld, så fungerer jeg jo endnu mere. Så du ved, altså. Så man skal heller ikke bekræftes. Man må egentlig godt bare lave en lille smule. Det er jo super godt.
SPEAKER_03Man skal ikke køre den videre. Og der var faktisk mange, der har spurgt for mange år siden, om jeg ikke ville holde noget foredrag for det. Og der var faktisk sådan. Det er ikke simpelthen, at jeg var så bange for at give mine tvangsstanker videre.
SPEAKER_00Hvis der så er nogen ude i klasse, så jeg ikke havde opdaget det her, også kunne være en tvangs. Ja, ja præcis. Og ingen her på en forker måde, så der tyder 8 tvangsstanker ud.
SPEAKER_03Det er jo fordi, jeg kunne selv blive påvirke der, hvis nogen lige siger. Vi ikke huske, at vi sad i skolen. Det har nok været i fjerde klasse eller sådan noget, og høre om solen af lidt. Jeg var så bange. Det er jo bare nok, de sagde om det om 200 millioner år eller et eller andet, der går jorden under. Jeg har ikke sikkert på den gik under morgen. Fordi det kan ikke.
SPEAKER_00Det er en mulighed, så er det nok im morgen.
SPEAKER_03Hvis det var en mulighed, så var det i hvert fald der, hvor jeg var. Jeg er meget uendelig mennesker.
SPEAKER_02Jeg sand i Cluder i liv her i Jøvgen, ikke. Det er jo klåren er omgivet fireklåsen, er jo ikke lige sige, det har vi opdaget her i det. Det er præcis, ja rimelig mange. Hvad vil du sige er den største misforståelse omkring og tabor.
SPEAKER_03Ja, det ved jeg ikke. Jeg synes bare, det må bare ikke være flovt.
SPEAKER_02Nej.
SPEAKER_03Fordi det er jo ikke. Det er virkelig ikke noget, man selv kan gøre ved. Men jeg kan godt forstå dem, der har det. Det gør jeg jo også selv. Jeg synes, det var mærkeligt. Man ved jo godt, det er nogle mærkelige ting, man gør. Og så tror jeg også, at jeg vil også sige, fordi der var mange, der skrev til mig der, at jeg har en pige på 12, og hvad? Hvad synes jeg, jeg skal råd til det. Det er nødt til at give det andet. Fordi hjern er bare ikke funktionel nok lige nu. Det er lovgning. Og kan ikke forstå processen i OCD. Det er jo kun fordi, jeg var blevet så gammel, at jeg har forstået processen i det. For hvis jeg siger til en 12-øje, ja så skal du fortælle mig, hvordan du har det lige nu. Det er bare pækt på det. Altså man ikke over på det på det. Du kan ikke sætte ord på det, og du kan ikke bearbejde det på samme måde i så ungden aller, hvor din hjern er fuldstændig.
SPEAKER_00Får til bare sig.
SPEAKER_03Det kan du ikke. Så man er nødt til at. Det er bare spæld, men man er nødt til at vente. Man skal selvfølgelig have noget hjælp imens, at man har det her svær.
SPEAKER_02Når professionel hjælp.
SPEAKER_03Men jeg er også bare nødt til at sige. Hvis du får det, så tror jeg også på, at jo ældre man bliver, jo mere kan man arbejde ud af. Det kan godt være svært for dem, der har gået hele livet og så vil til, at han har behandling for det som 50 år, så er der jo så mange en kanerede vaner i jen. Det tror jeg, det bliver svært at lav. Men til de unge, så skal man sætte processen ind der. Men det er bare ikke sikkert, at processen lykkes de første par år. Det var lidt det samme, jeg har oplevet med at komme ned til psykologen som træde. Det fik jeg ikke. Jeg ved ikke, om det har været min mor og far, så har fået noget ud af det.
SPEAKER_02Det kan så være, at det formet.
SPEAKER_03Det er vi egentlig sådan aldrig snakket om, hvad det sådan lige.
SPEAKER_02Det er netop det der med, når du siger, at du er bange, eller der ligger på måden, når jeg talsætter på, hvordan. Så bare afbærligt. Det er noget af det værst, man egentlig kan gøre overfint så.
SPEAKER_03Ja, eller i hvert fald negliger det, fordi det fylder utrolig meget ved personen. Så ja, det tror jeg egentlig. Det er det. Det synes jeg.
SPEAKER_00Så hvis det er meget umge, så er det der med at være tålmodig også omkring det og så. Temtid bliver ved med at vise, vi tror på dig samlet.
SPEAKER_03For mig var det meget, meget vigtigt, at jeg kunne få lov til at fortælle tingene. Altså, det værste der måske, det var, hvis jeg bare blev affret.
SPEAKER_00Ja.
SPEAKER_03Jeg nu så stillet eller lad nu være med det.
SPEAKER_00Men sådan er det jo, i virkeligheden, uanset om det er OCD, eller om det er bare et børn, der er selv med at gøre, det er jo at Niklet. Og det er lige nok.
SPEAKER_03Det er ikke fordi, man skal sidde og lave diskussion, slut af alting. Men du ved, det er bare, det var, man føler sig forkert nok i forvejen. Og hvis man så lige nærmest, man nærmest er tæt på, og man tør at sige, nu tænker jeg altså det her. Hvis du så kommer og sagt til mig, nu stopper du. Så er jo bare.
SPEAKER_02Så man føle sig forkert.
SPEAKER_03Og man føler sig forkert nok i forvejen. Så det kunne ikke fortælle mig, for det ved jeg udmærke godt, at jeg er forkert. Så åbenhed. Og også for den, der har, fortælle det. Altså. Fortæl det. Det hjælper, det hjælp mig, hver gang, jeg fik sagt noget. Ford hvis jeg selv gik med det, så brug det så bare fuldstændig op på.
SPEAKER_00Så det der med, at der var nogen, der bare en lille smule af din rygsætter. Det er faktisk. Og jeg har ikke det med, hvis det er altid, der kunne til. Men sådan synes jeg bare også generelt, altså. Hvis der er noget, man synes, der er svært og nået. Der jo nogen, der går på putter med ting, og kun har det inde i sig selv.
SPEAKER_02Det er ikke set hur det.
SPEAKER_00Men noget af det bedste, føler jeg, man kan lære i livet, det er, hvis man har en, man kan snak med sådan. Og det handler det jo også ret meget. Men det er det der med. I det øjeblik, du har sagt noget højt. Der er nogle gange, hvor det så lige pludselig bliver ikke. Og det er heller ikke ret, mas i virkeligheden sådan. Men de fleste gange, så er det jo rart at få sagt ting. Ja, det er det.
SPEAKER_03Det er løser mange gange uden i maven.
SPEAKER_02Ja man kan sige, at har man ikke en mor eller far eller helt nærmerske, sådan lærer eller andet, eller mere mor, og det er.
SPEAKER_03Det er faktisk man er tryg ved. Det er i hvert fald de færste gange, at når man åbner op og udløs, så er det altid. Det er altså de færre, at tager imod det. Det er det. Skal ikke sikkert på færdigt.
SPEAKER_01Du sidder der og holde derov.
SPEAKER_03Og hvis det er det, så er det ikke, måske ikke den helt rigtige.
SPEAKER_02Det var ikke her. Vi ses bedst bare.
SPEAKER_03Så fand en man og tryg ved at snakke om det. For det håber så op, ind får kørt sig selv fuldstændig op. Ja.
SPEAKER_02Så kæft er du sej, jorden. Det er helt vildt. Altså kæmpe kram og skulle have klap til dig. Mega. Mega mega.
SPEAKER_00Og også bare så sejt det der med at være så åben omkring noget. Som har betydet så meget for hinet, som er så sårbart.
SPEAKER_02Det er stadigvær et table, ikke.
SPEAKER_00Men samtidig jo, hvis du ved jo godt, at hvis du kommer ud i bliver mega stresset og preset, så kan du stadig selv blive tvivl, at det det her, der er på vej, og stadig så sige det højt. Det synes jeg er kæmpe kær og kæmpe syt.
SPEAKER_03Men det er jo fordi, jeg ved, at det hjælper mig at sige ting. Jeg er virkelig dårligt til at gå med ting selv. Men du hvad, du ringer bare. Men det er dejligt. Og jeg har heldigvis en masse mennesker i mit liv med der ved, hvordan de skal håndtere mig, og ved, at de bare skal have lov til, at jeg bare lige kan få lov til at sige.
SPEAKER_00Jeg har ikke bare ikke lov af.
SPEAKER_03Jeg har jo også sagt til mange. Jeg forventer slet ikke, at I forstår det. Jeg kan bare gerne have i lidt. Jeg har bare behov for at få det sagt.
SPEAKER_00Og så er det jo faktisk også med de fleste mennesker. Det skal ikke. Hvis du sidder og foræller mig noget, jeg tror, jeg skal fisk det, så fortæller jeg dig, når jeg sidder og siger, at jeg skal fik det, at du ikke selv kan. Så det her tro på, hvis hun tror ikke skal fik det for mig, så kan jeg også ikke sige. Så det skal du ikke noget, så ikke. Du skal bare nyt. Og det vi jo som mennesker i virkeligheden skal blive bedre til, det er at sige. Lige med det her, der kunne jeg godt tænke mig at få, hvad tænker du?
SPEAKER_03Hænger du, lige nærtig. Hvad synes jeg, jeg kan gøre?
SPEAKER_00For så inviterer man til. Det er faktisk det, jeg gerne vil have. Jeg har vil gerne have dit ro. Det vil gerne have dit tror. Jeg vil gerne have, hvad tænker du om det her. Det er jo fuldstændig ud i. Og det er faktisk ikke ret tit, at man i virkeligheden gerne vil have, at folk skal ud. Jeg kan også bare gerne have lige af det her på sind for det. Det er bare lov, det er set.
SPEAKER_02Den kunne vi lige lave svirb til alle med, for de har det med løsningsorienteret ikke.
SPEAKER_00Der er nogen, der kommer og siger noget, nej det her.
SPEAKER_02Det har nok det. Det er helt klar. Du er overprist om du med at gøre en kæmpe forskel. Du har talt om det i storbage, som har en milion ser, og du har også tænker med os om det andre steder. Og det er et vejen frem.
SPEAKER_03Jeg håber bare, der er nogen, der kan få noget godt ud af det, og i hvert fald måske ikke føle sig så alene med det.
SPEAKER_02Og det er man ikke. Og du er ikke forkert.
SPEAKER_03Nej. Nej. Jeg er lige som jeg skal være. Det er ingen, der kan lavet. Det er lige.
SPEAKER_02Og selv er en fin dame, som i faktisk. Du er fuldstændig fantastisk, joan tusind tusind tak, fordi du har delt din historie, mas. Tak fordi jeg må det. Kæmpe. Kæmpe. Det er gigantos.
SPEAKER_00Mega tak. Nu skal du næsten have lov at sige farvel og tak. Ja?
SPEAKER_03Det kan godt.
SPEAKER_02Vi skal have loved med, ja?
SPEAKER_03Ja.
SPEAKER_02Så jeg flag at sige. Og jeg siger af videre sen.
SPEAKER_03Så siger jeg farvel. Du skal bare sige det for den gan i lov. Nej, det tror jeg da bare, man siger Hej Hej eller farvel.
SPEAKER_01Vi ses? Vi lytte ved.
SPEAKER_00Vi er lytte ved. Der, hvor du lytter din podcast.
SPEAKER_01Præcis.