Egernklubben
🐿️
Egernklubben – en podcast med hjerte, humor og egernhjerner
To kvinder i deres bedste alder – 41 og 51 – inviterer dig med ind i Egernklubben, hvor tankerne springer som en flok hyperaktive egern, og hvor intet emne er for stort, småt eller skørt.
Her taler vi om alt det, der rører sig i livet: kærlighed, kaos, familie, hormoner, grin, hverdagsgenvordigheder og alle de øjeblikke, hvor man ikke ved, om man skal grine eller græde… så vi gør som regel begge dele.
Egernklubben er fyldt med gak og gøgl, varme samtaler og ægte venskab – et sted hvor man kan mærke både hjertet og humoren. Perfekt til dig, der elsker ærlige snakke, livsklogskab i uldne sokker og den slags hjerner der hurtigt bliver distraheret af en god historie (eller en nød).
Hop med i træet, grib en kop kaffe og bliv en del af Egernklubben.
Det bliver hyggeligt, ærligt – og temmelig egernet.
Egernklubben
Ferier der går galt del 2
Use Left/Right to seek, Home/End to jump to start or end. Hold shift to jump forward or backward.
🔥 Ferier, der gik HELT galt!🔥
DEL 2
Malle på “stoffer” I Berlin, ekstrem sure “teenager Sandra”, en meget uheldig svoger og klippekort til vagtlægen 😅🐿️
*Egernklubben er tilbage efter sommerferien!*🐿️🌴
Sandra og Malene er endelig samlet i studiet igen, og gensynsglæden er kæmpestor! ❤️
Vi fortsætter, hvor vi slap i sidste uge i del 1 med at fortælle om ferier, der tog en mildest talt uventet drejning...
Hør blandt andet om:
👂Renser de virkelig ører i Italien med kompressor og højtryksrenser?😅
☮️ Da Malene ufrivilligt kom på “stoffer” I Berlin - en sand mirakelkur!
🏥Den vildeste svoger, Rolle, der ALTID kommer galt afsted på ferie…som i RIGTIG galt afsted! 🥹
🩻Hvorfor næsten samtlige vagtlæger i DK kender Sandras familie🙈
😡 Og sidst - men ikke mindst..hør om “teenager Sandra”, der tro det eller ej- ALTID var vred og sur og bl.a gik “hjemmefra” på en ferie!
Vi griner, undrer os og deler en bunke ferieminder, der er lige dele kaotiske, pinlige og helt utrolige.
Nu må Ude & Hjemme eller Se & Hør da snart ringe!!!😂😂😂
Du lytter til Eangklubben med Malene og Sandra. Velkommen til en årlig episode af Eangklubben. Hej Sandra. Hej Malene. Og det er så hyggeligt her lige i det lille kæler.
SPEAKER_01Det er så dejligt at være tilbage i noget der om hverdag, fordi det betyder jo, at så skal jeg se dig. Og allig måde.
SPEAKER_00Så kører det ligesom bare der ud af. Og vi håber også dig, der lytter med og kommet godt afsted ud i hverdagen igen efter en god ferie. Forhåbentlig en fer, hvor der ikke er noget noget galt. Fordi i sidste episode, der handlede det jo om ferie, der har gået galt på en eller anden måde. Når man kommer til skade, eller på tænkt var lukket der måde frem, eller man har glemt at slukke et kræjnen, eller sådan noget. Mas af gode historier. Det ligger selvfølgelig inde på de platformer vi nu, hvor du kan høre os. Og du har din podkast, hvis du ikke har fået hørt del et endnu. Og det er det nemt del to. Det er det. Vi har valgt at delt den op, fordi der er så mange gode historier. Jeg og vores kærer altid kommer sted på ferie. Det er om sådan en familie ting, jeg ved det.
SPEAKER_01Jeg tror også bare, nogle gange vi kommer til at såbere selv lidt der ud, hvor måske er vi også bare sådan lidt kluntet.
SPEAKER_00Og nogle gange så handler vi altså, før vi tænker.
SPEAKER_01Ja, så handler vi på vores følelser hurtigere, end man lige måske skulle handle.
SPEAKER_00Det er fuldstændig spotlig. Og så må man jo tage det der fra. Så sige. Og vi har jo spurgt af verdens bedste lytte også. Der blandt andet kom i historier fra Hændenke, så vi nødt til her med. Og en ferie, hvor han kom til hvert fald dårligt, kan man sige. Hvor det gik lidt galt. Det var en fær ved Gardev skriver til os på Facebook. Vi havde jo naturlig spadet rigtig meget. Men i morgen så vågnede jeg og var totalt stort død. Jeg kunne simpelthen ikke høre noget som helst. Så vi måtte forsøge os med flere ting som at skøde mine ører osv. Der var ikke noget, der virk. Og til sidst måtte vi så søge hjælp på en skadsue ned i Garde søen. Men herb på ørområdet så fri den dag. Så vi skulle kom igen næste dag. Og så gik han sådan døgn her på færgen. Da vi kom igen, så bliver jeg ind til læge, og han kiggede lidt og lysk lidt i øerne. Og så fandt han sådan græ frem, som viser at være en minikompres og slags højtrygstænger. Og så spulet han ellers først begge min ører med en mega kraftig venstråled. Og derefter, med luft tryg. Det er virkelig ret.
SPEAKER_01Det lyder helt sindgt. Når der er nogen, der fordager sådan noget i ens øn, så er det højt. Det kunne selvfølgelig at gøre noget.
SPEAKER_00Og det begynde efterhånden, så man bliver stillet igen. Han skrev også, det var dame ubehageligt, men jeg kunne trods altid at høre igen. Jeg er ikke, at det højstrødser ikke rådan med ud. Det er jo helt vanvittigt.
SPEAKER_01Og jeg føler også bare lige præcis sådan noget. Det er ligesom hvis der er nogen, der skal pille ind i øjnene eller sådan noget. Jeg kan ikke. Jeg synes ikke, det er rart. Det er ubaget. Det er jo nogle mennesker, man overhovedet ikke kender, så man stolver heller ikke på den, og man tænker, okay, hvor var det, at han har været i italien ikke.
SPEAKER_00Og lige kunne stå, og længe samer. Man kunne nok måske at tale engelsk. Men alligevel af sin jultryk, når det er i udlandet. Ja lige faktis.
SPEAKER_01Min største frygt, det var at skulle sådan et eller andet blive indlagt, og være i udlandet.
SPEAKER_00Ja, men så er det godt, du altid har den her kæmpe først-lips-kasse med du nok. Det er altid en god legging. Den tal vi også om i del 1 af det her med ferie.
SPEAKER_01Og det har faktisk også brug for den i år, altså mange af de ting, der var der i.
SPEAKER_00Ja, selvfølgelig gør det. Der er altid nogen, der kom til skade i din her.
SPEAKER_01Og ludet, han er sådan et ørbarn, så han har altid haft problemer med at både få medbetendelse og øgangspetendelse. Og ørgangsbetændelse har jeg prøvet her en gang. Og der har jeg lyst til at skyde hovedet af mig selv. Er du sindssygt, det gør unt. Jeg har også prøvet som bare det vanvittigt. Det er helt sindssygt. Jeg var sådan helt fiprisk, at jeg indde morfiner i hjælp, eller ikke? Fordi det er vanvittigt. Det kan jo ikke hæveren lyt. Altså der jo ingen pladse i det her. For satten det her ondt. Men han fik ørgangsbetændelse igen. Og det er ganke. Og den her gang var det, efter vi så havde været i skan. Og han havde det sidste gang, vi var i skanet også i påsken. Det er der var Sømmus ligger nær det. Jeg tror, det er fordi, han dykker rigtig meget i vores vildmagsbad. Der må være et eller andet der, fordi det er altså. Altså, i opvarnet vand, kan man sige. Det er måske en anden frag, i flå, jeg ved ikke det. Nej. Men jeg havde gemt de der ørber fra sidste gang, så vi kunne starte ham op i behandling. Men vi endte med at være klingen i Søndag. Og så bliver han startet op igen. Sidste gang blev det faktisk så slemt, at han både fik ørgangsbetændelse og minmørebetelse og forholdet infektion, så må have penselin og råber.
SPEAKER_00Det kan man ikke lave noget for.
SPEAKER_01Jeg tror, man skal da være med dyk. Han skal bare være med dyk, ganske bare. Og have nogle øreprover. Jeg kan huske, at vi faktisk købser nogle sindssygt dyre øreprover til ham på et tidspunkt, for ligesom at skulle det her øre, når han skulle bade. Ja, det er godt nok vildt. Ja, det irriter. Og også fordi det gør så ondt, ikke. Vanvittigt ondt, det er altså. Sådan noget sind for.
SPEAKER_00Jeg håber voks fra det. Gamlet han er nu.
SPEAKER_01Men Ole er også sådan en, der stadig rigtig sårbar med sin øn.
SPEAKER_00Jamen så er det godt, at du har først jeg kæsen med. Og den kunne jeg faktisk godt tænke på alt. Jordmortasken er fyld med medicament. Jeg kunne godt bruge have dig med på fer, jeg tror jeg.
SPEAKER_01Jeg har også sindssy god til at diagnostisere ting.
SPEAKER_00Det var ikke har fejlet, Kand. Plus du så er uddannet inden for et sundhedsfag, kan man sige som jorden. Jo jo, og jeg jo bare social og sundhedsassistent inden for det var det også. For eksempel en gang, jeg var i Berlin kunne jeg godt have brugt det her der med. Vi er også en hvert fald 10 år tilbage nu. Nej, nok også mere. For det var før jeg fik også, og han blev jo 11 her forden. I går. I foregår. Det første af samme dag. Ja, det har det jo. Din store lidt sjovt.
SPEAKER_01Min halvt 18 og lige blev 11 den 5. august.
SPEAKER_00Og jeg er 10 år eller dig. Og det er altså ikke fordi, jeg har været 14 dafik min første varn. Du er jo været 24 år, ja og jeg var 40. 41. Det blev faktisk. Det var lige en tidspring. Jeg har også lavet Janne, min mand, på en kæresur til Berlin. Og det er bare rejst i to år. Hør vi fik børn. Og det er stadigvæk lidt. Vi klære ikke. Og forud for det havde jeg haft sådan periode, og det tror jeg, mange kvinder kender, hvor jeg bliver betændelse igen og ikke slet af det. Og så får man altid skide pæn sådan. Det er jo ikke godt. Vi kommer afsted, og jeg får selvfølgelig Bærbetser. I Berlin også. Det går i regn der. Og det er opstår sådan, jeg vågner simpelthen nattern med det. Så et par dage før, at turen er slut, og vi skal hjem. Det var kørt dernede. Og så går bare, og det føles sgu, som er god nok. Og så sidder ud på det toilet, og jeg får simpelthen så høj feber, og får det så dårligt, at jeg sidder ud på det toilet hele natten. Jeg kan så ikke tage mig sammen til at gå ind og væk igen. Jeg har det så dårligt, og så jeg ved ikke er sådan noget, så må jeg sidder og sådan halv og falde væk. Jeg var sind syg. Og det har jeg ikke prøvet før. Det er træsærblæres, men jeg har ikke været en af dem, hvor der sådan bliver indlagt eller fik feber og sådan noget. Så slemt har jeg aldrig prøvet det før, men det var helt vanvittigt det her. Og så om morgenen kommer ud og fængt, hun er ikke simpelthen, hvor hun så går ud på det. Sedder du der, siger han så. Så forklaret vi så dårligt sådan noget. Vi kommer ned og fat på Utillet ringet, så snakker de har en det her sådan til klar. Jeg må heller lige, så skal jeg tage derhen. Vi får en adresse, og så kører vi hen og skal finde et syghus i Berlin, vi skulle gå hen til. Det finder vi så. Og jeg kommer ind og bliver faktisk indlagt, fordi ikke skal sådan lige luge. Så godt da min tysk heller ikke sådan. Og så er der sådan et stykke tid, og så får de en tid til at kigge på mig, og jeg har det. Jeg tror, jeg skal simpelthen så dårligt. Jeg tror også, de kan mængt det, man går i den nya bækken og sådan noget. Så det hele slægt. Jeg bliver undersøgt i hovedet og bid. Og det konkluderer så til sidst, at det er, den her slems bare betændse. Og så kan tænke, så er jeg jo ikke udskrivet med pensin. Det er sådan bare tyskland. Og så fik vi sådan lidt særlig, at vi skulle køre hen på det apotek her, og så køb det der, der nu stod på den der sædligt. Det gjorde vi så, det er sådan en døgnarpotek. Jeg går og løber ind og får det, så kommer ud med sådan en lille pakke. Det er lige pensin. Det er sådan en flad bravtig ting. Og også tilbage på hotillet. Og så får vi så lidt på tysk noget med, jeg skal hælde et glas vand med så. Det ligner sådan, hvis man Kender Samarin. Det er 200 på stolet. Eller når man opløser en træet og sådan noget vand, så jeg bare hælde ned i det her pulver, som er knaldorange. Er det rigtigt? Og kun et brev. Og tænkte, er det rigtigt, det her? For Jem i Danmark får jo altså sådan noget 8 dags pensinburg, at jeg tager det? Det er godt af i Tyskland. Det ikke Ukrand eller nu. Men det altid. Det må jeg jo. Der stod og blev prøvet, sådan, det betyder altså, blæser på tysker blødan og sådan noget. Det er gange lige så google så ikke, ikke? Jeg tror jeg, det tid. Jeg tager det her brev, og så har jeg vant til, når jeg har fået de her pensinkure, at så går det i hvert fald nok næsten et døgn, for det er sådan rigtig godt, ikke så begynder. Der gik seriøst et kvarter. Så jeg rask. Som i rask, og vi tog på målet. Og så var en vanden skrig. Nej. Jeg har aldrig prøvet, det er ligesom. At det stof, jeg har fået lidt. Hvad sker der lige her? Det var så vildt. Og jeg har ikke nærmest ned på det. Jeg tror, jeg ikke tid har haft gænt det der. Det er ligesom bare, jeg har ikke mere. Du har ikke haft lidt. Og jeg har ikke haft det siden. Og jeg ved ikke, hvad det har noget, have shit, jeg fik. Jeg ved ikke, om andre er nogen, der lød der med, og har prøvet at været i Tyskland. Og blæbet så har fået noget lignende. Jeg vil godt vide, hvad det er, de har givet mig, om det er egentlig var gift, jeg har jeg taget skade. Men det virkede hvert for blæpænd.
SPEAKER_01Hvor fanden det.
SPEAKER_00Og det er altså bare Tyskland det her jo. I forhold til, man tænker. For vi talte os om i episoden før det her, at det der med, nu har jeg i udlandet, så kan du få noget. Som ikke kendt derhjemme, som bare virker, som man ikke kan købe i håndkøb af det her.
SPEAKER_01Uanset hvad, Malene, så havde jeg ikke haft noget med i min kampen. Jeg kunne slå det her. Og det tror jeg ikke. Det havde ikke. Det er også fordi, jeg mixer af alle mulige hæse ting. Jeg kan koge alt muligt ude på min trængt. Det ved du. Du ved, jeg har gået med tanker. Det ville ikke have slået det her.
SPEAKER_00Så den ikke var blevet brænd på bolet, hvis det har 1600-et.
SPEAKER_01Og jeg vil også have taget min kos med. Jeg er flyve rundt med kusten. Og lige så med min hæste hat. Og så vil jeg blæde med svær. Spændt bliver, du skal fødder, og ikke nu hvor han kat. Og lidt peps i magt.
SPEAKER_00Så er du revet. Så ja, ja. Så. Det kan anbefale, hvis man skulle få blæbend i Tyskland.
SPEAKER_01Ja. Altså. Min søster har også stået med det der en del. Hendes mand, han er til gengæld sådan en, der altid underholder os på ferien. Jeg har jo mødt ham, han er ret festlig. Det tror jeg, som han hedder. Han hedder Martin Ja. Og det er en længnet efternavn. Rollle, altså han kommer altid til skade. Og det er hver gang i det stedet. Det er. Og I er tit på færd sammen. Vi er altid på færden. Nogle af de ting, der sådan står ud for mig, er, at jeg kan se første år vi i Kroatien, og alle børn og mænd, det vil sige meget såprir, vi skal filme det her event. De skal hoppe i vandet på samtidigt i polen. Og de står ligesom på en lang række. Og så vælger rolle. Og fordi han er også altid sådan lige lidt dumtrastig. Han er sådan ikke. Jeg skal lige gøre tingene lidt mere, end det andre. Så han vælger. Og lidt over den. Det er bare. Og den kommer på hovedet, en but, der ikke er dyb nick. Og jeg tænker ikke lige over, at han gør det. Fordi vi så ligesom og filmer, der hopper ikke, og det skal rame vendt samtidigt. Og da han så kommer op, og så kører han sådan lige tungen af tænderne, kan jeg godt se. Og så gør han sådan med hånden hen, over. Og så er der bare blød. Det kunne også slået sig hjælp. Og han kommer op i vandet, og så sidder han så næsten bare helt skærk. Og det er det røde havlig pludselig. Og der oplevet. Hans tænder ikke kommet noget til. Det er jo derfor han sådan lige så mærke, vi har der. Og meget så brine er bare sådan, hun løber op til den der indenfordan af der en læge på den her kæmpe stor camingplads. Der er jo 7.000 mennesker på sådan noget. Og han gider ikke sådan. Han gider ikke til læge. Han er sådan, at jeg kan fisk det selv. Han setter selv den der næsten på plads. Jo. Så tager han bare ved den. Og så har han jo sådan en kæmpe dyb flænge hen over næsen. Den er også sjældent nu. Og han brækker næsten, fordi han hopper på hovedet den der. Så han ikke. Han var ikke selv. Jo, det ville han ikke. Det giver han ikke. Det er ikke bare også eller. Jo, man kan sagt set. Men aflever her sådan en har også sat ilt til sig selv, fordi han skulle tænke op med sådan noget. Så troede han, det var noget. Det var noget, og så var det de slålig, og så. Han har jo ødt gruden af hovedet og sådan det helt af. Men så året efter, da vi så er på samme campingplads i kroatien, så vælger han at tage hans datters løbjul. Og der er ligeså nogle humper, bilerne kørt henover, hvor de skal sen. På en eller anden måde, så får han sin ter i klem over det her, så han brækker to tærer. Og flænder dem op. Så vi ligesom i løbet af ugen der, han har også et eløb med. Når vi skal fragt os rundt på fanget, så sidder han på deres køletaske på elløb julet og kører rundt.
SPEAKER_00Det var da godt, det var med.
SPEAKER_01Så jeg ud og sgu indværent kørestol. Det gør han. Det han ikke til at have med nogen steden. Det er han ikke. Det er frygtelig. Og så jeg kan huske i dag, vi var på camp her i Danmark. Der får han holdt i ryggen. Og han har tit noget palaver med den der ryg. Og så er han bare stivet som bare den der ryggt. Det er helt fængt, og samtidig har fred fået deres søn, fået betændt et øret. Hvad er det samme af familie af det der øver betændse? Og røger faktisk hjem, og så er nat derhjemme, for så er det ligesom fordi, at jeg så i den her kampogne eller fanden her. Han har fredet med hjemme, og det er sådan helt håbstet. Da de så kommer ud på den her kampeplast igen, så bringer hun viser nogen, vi går sådan en fik som måt. Hvis jeg bare for det påmøde af der. Det må vi kunne fæse. Vi har hele den her store fest. Og ikke andet, så har vi en masse smært i det. De har jo motsen fyldt med medicamenter. Vi har alt muligt med. Og fordi så har jeg blevet operet. Og så alt muligt, så har jeg fundet more fine. Jeg har ikke brugt det så videre. Så kan man altid sådan lige. Det er sådan en familie til ude og hjemme for s.
SPEAKER_00Jeg skal ikke. Det er ikke det her bagefter.
SPEAKER_01Men så har så brin og fundet en alternativ behandler. Herude på dyret. Hun ser ud. Og han er på ingen måde tales. Han tror ikke på noget, der ikke er naturvidenskabeligt. Altså. Han tror kun på helt almindelig autoriseret ligger. Ikke alt, som han kalder det hos. Men han er forbrilsk også. Han har ikke sådan her fast. Det er vores ferie. Han kan ikke være. Han kan jo ikke være nu, han med så alt muligt, og han har sådt. Så ender man tæt der ud. Og det at høre ham, da han kom tilbage derfra, det var en oplevelse for livet for. Han var kommet ud til den her mandlig alternativ behandler, som havde haft gang i nogle moxterpende. Det er jo sådan nogle rødser, hvor de lavede sådan noget røgelse og sådan noget hen over meget. Og så havde han alt muligt af sådan noget, jeg hedder af alternativ medicin, altså human, eller sådan det høpatisk medicin og sådan noget. Alle mulige blandinger, han fik med i poser, han skulle tank. Og han var blevet trykket på sted, og han aldrig i hans liv er blevet trykket på fører til acupunktur i en time, hvor han blev rede rundt i managen af den her alternativ, lige for man kan se, at han har sådan en fjer brud på uvet. Hold han fortet flere ting. I dag sted kan han fortælle om den der oplevelse, fordi den var så sindssy for ham. Og ikke fordi den hjælp ret meget.
SPEAKER_00Nok det hjælp ikke.
SPEAKER_01Det er så det næste spørgsmål, det bliver ud i hjælp. Men det er jo ikke hjælp lidt. Men altså. Men det var, så skal ikke der høre ham om den her. Og det der, så er, at da vi kommer hjem fra den ferie, der skal de videre på ferie med hans mor.
SPEAKER_00Og han har stadig gå ind.
SPEAKER_01Og han er jo. Det er billet bedre. For det plejer at tage nogle dage, så bliver det ligesom bære. Så vil han lige ordne noget ude haven, så tager han rivet op i foden. Nej. Sådan helt op i fodet, og så heldig. Det ender med, at han sidder. Jeg køber en kørestol. Det er en genbrugs butik. Og så bliver han kørt rundt i kørestol. Hele fandt! Hej for. Men sådan er det og i år, der ender han med, at han er inden for at sige nat til mig, så Brina. For vi laver sådan lidt den sjov samme med at sove noget i det der sommerhus vi i. At Magnus og Frederik, hendes er min gerne sove sammen. Så skulle Ole og Løvisk sove sammen. Og så skulle Ida og Røl så sammen, og så ender det med mig, så Brina skal så sammen. Det er jo sygdom, det er meget hyggeligt. Så kommer han ind for ligesom at sige god nat. Og på en eller anden mærkelig måde, så får han spærket ind i vækgen. Jeg ved ikke, hvad det er. Han laver. Han snår sådan rundt om sig selv, og så ruber han op. Hun dør af græn. Det kunne er vant til ham. Hvis der er nogen, der kommer til skade, jeg kan heller ikke med. Men hun er sådan helt eksceptionel til at grine. De går på det skal, hun kunne slægt stoppe. Og jeg kan ikke lære med grin, fordi hun griner.
SPEAKER_00Og så hvad så, han ikke noget.
SPEAKER_01Nej, men han tager blå. Nej, det to særlig.
SPEAKER_00Så den er sikker hver gang. Jeg kan faktisk godt forstå, nu altid er den store først med. Det er.
SPEAKER_01Men jeg har jo også selv, jeg har også selv alt sådan en, der kommer meget til skærd. Da jeg er. Det inden, Mus. Jeg har nok, som er det leste. Så har nok været af 17 18 år, så har jeg været 20.
SPEAKER_00Vi skal til det, for det.
SPEAKER_01På det her tidspunkt, der har jeg en periode, hvor jeg kører med sådan nogle afruflætninger.
SPEAKER_00Ja, nej. Det kan jeg godt se. Det er det. Det er helt fedt. Det gør det nok et eller andet sted.
SPEAKER_01Blandt andet da jeg får student af hoved på, der har jeg så helt tilvængt. Kæmpe, jo i lys med 200 flætninger for sjov. Og jeg lærer selvfølgelig at lave dem selv. Ik på mig selv, men på andre. Så jeg flitter både på min vende og min. Alle mulige, jeg har haft i der. Og så aftaler vi, at jeg skal lave det på Sprina i år. Så jeg køber. Det er sådan at fæt hår med, så køber seks pakker hår med hjemme. Det er ligesom at tage lidt op. På færgen, da vi skal tør af, og vælger jeg at smade min lille tog ind i noget af siden af færgen, så noget af det der, der er bare jern. Og bare ikke min lille tog, så den sådan set skæld helt ud. Vandret ud fra foden. Jeg kan lige sige, der vælger jeg, og der er ligesom ikke rigtig nogen, der tror på, hvad jeg sådan siger. Og vi skal til færgen og mine forældre gig bare sådan, jeg kommer altid til skade. Så det er bare set. Jeg har også meget ikke, der mag. Håbus på standard i fokus. Men jeg har virkelig ondt, og der er ikke nogen, der sådan ligesom. Og jeg 20, så er jo heller et barn. Så der ikke nogen, der sådan, indtil de ser, at min tog sidder her helt forkert.
SPEAKER_00Helt forkert.
SPEAKER_01Og jeg kan ikke tage mit sko på. Og så jeg havde. Sådan flipflops på. Det er jo derfor det kunne ske. Hele den uge vi er derov, der bruger jeg en paptallærken som skulle med table rundt om. Det regnet, ikke ved. Og på et tidspunkt, der er vi. Der er blevet slippet med på sådan vandretur, fordi min forældre er ud. Sådan noget de kalder De Varma Grid eller sådan et eller andet. Og vi har ikke bryder, hvor man bliver bøde. Og vi har lige har ikke sådan helt få interet sig omkring, hvor det er. Så vi går og vi går og vi går langt sådan nogle gamle hjernban og alt muligt sådan noget op i sådan. Træt ting, vi går på alt. Så det er følgandring ting. Og jeg har brækket den her tog og går med en paptærken. Og jeg er rasende. Jeg er rasken. Det kan da godt forstå. Fordi der ikke er nogen der. Jeg er bare sådan. Hvorfor skal jeg med på det her? Og da vi så endelig finder det, falder min mor, fordi hun ville have min lillebror over sådan et vandsted, og ryger på røven ned i det der, og det er sådan noget, hvor man sådan kan ryge ned af kæppe vanfald. Det var faktisk ret trakisk, når jeg må røde ud, men min far var fattig i. Hå ryger ikke dernede. Men det var mega glat af alle også. Da så kommer der indlig der hen, så siger, at der så andre danskere. Hvorfor ikke bare kørt der hen? Så kunne man på kære lidt på den anden side. Så var jeg endnu mere galt. Jeg var. Så. Og så kunne du forestille sådan en til teenager der har brækket to, der skal være sammen med sin familie nu, det skyde bare overhovedet. Og så er hun blevet slip igennem alt det her.
SPEAKER_00Jeg har taget på fod.
SPEAKER_01Og man en konisku på den anden eller noget. Jeg tror jeg bare havde sådan en flipflop. Jeg ved ikke, hvorfor ikke har jeg taget det der flipflo på dem begge to, ikke. Men det var ligesom, at dem skal man bruge ret mange kræfter for at holde på.
SPEAKER_00Det er faktisk ikke særlig i økonomisk ret.
SPEAKER_01Og det kunne jeg ikke, fordi den der tog, ligesom bare guld og blå ikke der jo sådan helt. Men sådan er det, jeg var altid sur.
SPEAKER_00Det kan jeg jo ikke foreste mig, fordi du er lidt glade levende væsen i dag.
SPEAKER_01Jeg havde altid en dag eller to på sådan ferie der, og min søster sagde det også, da vi her, da vi snakkede om. Hus, du havde altid sådan, hvor du bare var så sur, når vi var på ferie.
SPEAKER_00Det er det en samme dag, eller sådan starten og slut, eller midt på, eller hvad vi er ud i. Eller var det tilfældigt?
SPEAKER_01Jeg tror, jeg tror egentlig, at det mest var sådan, når det begyndte at gå op for mig, at det her slutter også igen. I dag ved jeg godt, at det er faktisk mere ferie blus. Og det er fordi, jeg så det er ked af det. Jeg er ikke så skæft med skæft. Nej, det kan jeg godt. Stigt kan være svær med kolet en ja. Men jeg var også, jeg havde også bare en periode, hvor jeg bare var sur. Bare super. Bare for en sikkerheds skyld. Suft en sikkerheds skyld, tror jeg. Det kan jeg slet ikke forestille på, der var et år, hvor vi var i sommerhus op i skærden, eller i Huls, mine forældre har leget et sommerhus. Og det er et meget billigt somhus, jeg kan huske, de finder det på den blå til 800 kroner, fordi vi har fået operet vores hund, så vi havde ikke ret mange penge. Så det skulle spare. Så spares, og når vi kommer der op, så er der ikke noget sommerhus. Så er der bare sådan en. Altså vi kan ikke se det der sommerhus. Der er bare sådan en natursted. Med en masse træer og alt muligt. Og vi er bare sådan en fand for år her. Så kommer vi går vi ind igen alt det der, så ligger der nogen, der ligner sådan en container der end der i der sommerhus. Det var helt fuld. Men det endte med at blive en rigtig sjov færdigt, fordi vi ikke mere at gøre det til noget sjovt. Men en af dan er vi på stranden. Og vi er jo tre søskende, og der er ingen lærer, der var sidde i midten. Altså i bilen. Så det var altid så, at vi skulle skiftes. Vi skulle skiftes til at sidde i midten, fordi min folk er sådan, at vi gider ikke diskutere det her gange. Vi skulle køre ben, så I må skiftes til at sidde i midten. Og det var min tur.
SPEAKER_00Det synes Sandra, ikke kan jeg se på det.
SPEAKER_01Og jeg mente, at fordi det var en meget kort tur fra stranden og ned i sommerhuset, der har måske ikke været en kilomet. Jeg så talt det ikke. Og hvis du ikke været klog, så jeg tænkte, at så min tur overstår rigtig hurtigt. Det tænkte jeg ikke. Jeg tænkte, det her, det tæller ikke for en tur. Er, så er det den der sidst sad i midten, der skal sidde midten. Okej, ulogisk, men ja. Så jeg var så rasende med det, at jeg setter mig ind i bilen, og vi kører tilbage til sommerhus, og jeg blev ikke snakke med nogen. Jeg igonerer alt, og alle, og da vi kommer tilbage til sommeret. Det er sådan et lamkrine overlegt, så svær. Jeg har nogle venner med os. Da vi kommer tilbage, så går jeg ind, at jeg havde sådan en backpack og rygsæt den gange. Sådan en vandrum. Pakker jeg den. Og så går jeg.
SPEAKER_00Nej. Jo. Sådan går hjem.
SPEAKER_01Jeg er også hjem var.
SPEAKER_00Og vi er enige om, at det her vepp omkring skanden. Og jeg går dengang også omkring Cetborg.
SPEAKER_01Det er i tænkt. Så jeg begynder at gå lang stranden mod først. Og jeg går, og jeg går, og jeg går. Og jeg tror ikke, at det er sådan gået op for mine forældre og deres venner der, at jeg er går føres noget tid. Men lige pludselig går det jo op for, at jeg faktisk har taget min mig. Og jeg har nok været. Jeg 14 år. Så går det i panik eller hvad? Ja, det gør det. Og begynder jeg at køre. Ud for at lede efter mig. Og jeg ved jo ikke, at leder efter mig. Jeg er jo bare rask. Ogg, at jeg har så meget energi, fordi jeg er raske. Det er så bare hjemme. Så møder jeg, fordi det er jo ved at være starte aften her ikke. Et ældre ægtepar, der ude går tur på stranden, og de tænker sådan, at det er mærkeligt. Den her unghed. Det går en ung blænde ryg med rygs ikke på sådan 14 år. Og det begynder at blive aften nu. Og hun ser ikke sådan en. Det er nok lige så meget, der i det. Så de henvender sig til mig, og spørger sådan, hvor jeg på vej hen? Og så er jeg bare sådan, at jeg er på vej. Og så er sådan, hvor bor du hen? Jeg bor i temper. Og så er det bare sådan, hvor ligger tempt? Det ligger ned ved Cilberg. Så det sådan. Skal du ikke gå hjem nu? Hand elsker du overlever. Og hvor har du været hen, og altså. Og der tror jeg, det går op for mig. Hvad det er, jeg egentlig, jeg er i gang med? Og fordi det er din boble. Lige så kommer jeg ud af den der rasserone, og bliver sådan, hvis nu, de faktisk er bekymret for mig. Og de ikke kan finde mig. Og hvad er det? Hvad er det, jeg i gang med? Det er ligesom om jeg her overhovedet, jeg har så rashed, og jeg skulle sidde midt i det.
SPEAKER_00Det er helt grtas, man kan blive sådan over sådan en lille bit. Men det gjorde. Det var jeg.
SPEAKER_01Og sådan bare jeg. Altså, jeg kunne blive. Så adlig. Så vender jeg faktisk om. Og begynder at gå den.
SPEAKER_00Så det var et på frædelsen af ingen, der lige kom på stranden.
SPEAKER_01Og så møder jeg min mor og Susanne Hænge vinden på Stranden, så her mor er helt ud af den. Hun er bare sådan. Altså. Hvor du været hinnen op. Altså, hvor du har så bange.
SPEAKER_00Og så tager de mig ligesom ved tilbage. Er det bare sådan lidt og sådan, og det har været ked af det. Eller får du ikke ud, eller hvad det er ud?
SPEAKER_01Jeg føler ikke, at jeg kan ikke huske, at jeg har fået skild ud. Men jeg føler, at min mor nok formentlig har sagt sikkert. Det er også lidt, at jeg har blive så over det. Men jeg tror, hun har været så bekymret, at det er ligger. Den ligesom også har lagt sig. Jeg har pået. Min ræd have lagt sig, fordi det går op for mig, hvor jeg er gang i det. Og hvorfor jeg gang i det. Og hendes havde ligesom redde over lagt sig og blevet til bekymring. Men i dag kan jeg være sådan. Det er jo helt sindssygt at blive så galt over.
SPEAKER_00Og sådan en lille bitte ting. Sådan lille ting, det er vildt. Men altså, når man er fjørende fænge, så fronter jo også under ombygning.
SPEAKER_01Jeg blev så surve. Det kunne jeg også stærende, hvis jeg skulle altid hente mit lillebror på børnehaven af, fordi han var jo ni år jøgre end mig. Og han kunne ikke bære ordentligt på den der cykel, for han gik alligevel i børnehave ikke. Han havde været 4. Og jeg har været 13 sådan afstol eller cykelstolet. Og så med min skoletasker og min idræt, og han sad derover og sådan noget. Og jeg var rasde. Jeg var så sur på, om en gang vi kom hjem der fra, at jeg tager hans cykelhjem, ikke hans cykel, men en cykeljælme har derhjemme, smadet ned i jorden, som går i fire lige stort. Men jeg var så sur alt, man. Du er aldrig sur nu. Du har fået afdet så meget i din barndom. Det er ligesom om ret brevet eksisterer, ikke rigtig mig nu. Enden så jeg glæde også, så bliver ked af det. Det er mere ked, men det er noget, der var inde på. Men jeg tror, dengang, der har det været egentlig, at frustration og kæd, at det er kommet ud i redde.
SPEAKER_00Ja.
SPEAKER_01Det er jo tegn på.
SPEAKER_00Det er jo et råb om hjælp, eller sådan på den måde.
SPEAKER_01Mæng ikke udtryk på andre måde, så kan det blive ved. Men jeg var et vred barn. Det er simpelthen. Jeg ikke forskiller mig det. Det var. Det var simpelthen lige nogen år derover, det var i mit selvskab. Jeg synes, din morfar ikke fortjenet værgen til at have overlevet det her. Altså fordi min søster hun har altid bare været sådan en blid er sød en dukker. Jeg var bare den der, der bare var.
SPEAKER_00Det var rigtig store søster. Rage.
SPEAKER_01Og det sjov er, så ikke kan blive vred i dag.
SPEAKER_00Ja, nej, det kan du også godt. Men ikke sådan, eller hvad?
SPEAKER_01Nej, jeg bliver aldrig vred. Det bliver heller ikke så lang. Jeg bliver ked af det. Jeg bliver aldrig vred. Jeg bliver altid ked af det, og hvis jeg sådan bliver uretfærdigt behandlet. Eller, jeg vender den altid ind af, og tænker, at det er noget med mig.
SPEAKER_00Det er jo sådan klassiker det. Jeg registreret og så bliver ked af det.
SPEAKER_01Så dunker jeg altid mig selv om der måde. Men jeg bliver aldrig vred på andre.
SPEAKER_00Det gad jeg godt nogle gange. Du har brugt kvoten som teenager. Ja, ja, fordi nogle gange så har det jo også berettiget. Men det kan bare på den måde af sig.
SPEAKER_01Så det kan jeg ikke.
SPEAKER_00Det kan jeg, at jeg har jo aldrig kun blive bredt græd, nej. Så jeg har noget til gode. Det kunne jeg ikke. Det kan være, at det kommer her i årgang, så langt det. Jeg sindssygt befriende og bare kunne blive sådan.
SPEAKER_01En dyr og bare været. Nu går jeg hjemme, fra jeg pakker min ting, og tag hele med mig. Vi ses ud.
SPEAKER_00Det er jo sådan, Mikald. Jeg har staldet mis det.
SPEAKER_01Det brugte jeg altså en del år på, det der. Jeg gjorde det jo også en gang, vi skulle brukke det der fucking blob her op i nå. Det var den samme færdigt, hvor jeg ikke med at sidde i bilen i tre timer, fordi jeg havde ikke været med. For de sidste, jeg havde dukket blog, der havde jeg fået syv flåder. Så tager jeg ikke bilen og varsen.
SPEAKER_00Jeg har nok ikke sødet i midten. Det er du nok ikke. Og du kunne skålet dem op med din pap. Så sad der rasken i tre timer. Og det var før jeg mobiltelefon. Jeg har bare siddet. Det er bare set at være super. Det er jo bare. Når det har kommet godt ud af det i dag. Jo, jo, ja.
SPEAKER_01Og jeg har oplevet, hvordan det er at være vred.
SPEAKER_00En vred ting. Og det skal vi aldrig, der skal vi aldrig ud i det. Nej. Fændan en gylden mellem vejme.
SPEAKER_01Jeg frygt af da lidt, at det bliver sådan en kæreste i pævde med nu, havsen, og jeg bliver så vred.
SPEAKER_00Ja. Fori det er jo lidt som at være teenager igen, og så bare en masse andre ting.
SPEAKER_01Så vi er så smut nu, men jeg er sjovt dig.
SPEAKER_00Så bliver jeg ikke sjovt Nej, og det har vi. For mange starter jo da plus 4. For nogle lidt før. Så jeg kan jo ikke engang bruge det med at 10 år ældre end dig. Nej. Jeg er jo ikke ud af den endnu. Så klæst jeg godt. Jeg bliver stadigvæk ikke vred. Det skal vi ikke sætte på, det kommer til at holde vi. Jo, det synes jeg. Jeg har jo faktisk godt kunne blive lidt vred. Og selvom det. Det bekæmmer at bare kunne blive lidt vred. Det er jo sådan, at vi mennesker indeholder det hele, kan man sige. Men alting med måde. Jeg er lige nærken.
SPEAKER_01Jeg skal nok bare synd. Det lyder også helt sindssygt. Men hold kæft mand. For lige at vende tilbage til mit før-kid, det havde jeg jo egentlig også godt kunne bruge i stedet for at skulle have haft en paptalgen på. Det er været meget flot. Men jeg fik også brug for det, da vi hoppet ned for den klippe der i Kroatien. Ja, den fik jeg lige at på her i Sommer. Der finder vi et sted, hvor man kan hoppe ned fra en klippe, syv meter over fra. Og så hopper man ud ned i noget vand.
SPEAKER_00Og du klippet ud på din sociale med så fuldstændig vandet ud.
SPEAKER_01Jeg tænkte, hvor det har du gjort det der? Det gjorde du. Det gjorde jeg fandme, Malene. Jeg har aldrig nogens jeg tur ikke en gang håb for tre lidt. Nej, nej. Altså. Men så gjorde ungerne det jo. Altså, Mavnu så lød, og I gjorde det. Og jeg var sådan, og jeg sad derop ved Sprine sammen, så brin og kiggede ud. Så briner jo bare sådan lidt sammen. Det skal vi ikke. De vidste bare, det skulle ikke. Og jeg kunne godt mærke, at jeg havde lyst. Men du turer ikke lige. Men jeg ved ikke om jeg, også fordi jeg sagde til Brine, jeg tror faktisk, jeg dør, hvis jeg hopper ud. Og så var hun sådan. Altså, tror du ikke, at du dør, hvis du hopper ud. Hvad nu er dårlig er det. Så hun bare sådan: jeg tror virkelig, at du har udsat. Du er bare syv gange fuld af kurse. Jeg tror, du har udsat din krop for det der er. Og så min bror, han var sådan, og så valgte du alligevel hoppe, fordi du tænkte, du vil dø det. Og sådan, nej, så han nok ikke ikke den, der ville dø. Det er bare sådan lille frygt. Men da Ole så hopper, og jeg ved, at han har sindssygt højt skærk. Så tænker jeg, hvis min mand. Og Ole, han hopper, så kan jeg også. Og jeg går jo frem og tilbage, frem og tilbage og kigger ned op. Og så siger til rolle om Ole og dem. I hopper først, fordi hvis jeg går i panik, når jeg kommer ned, så jeg brug for at vide, der er nogen dernede. Og jeg tænker, jeg gør det ikke. Og så lige pludselig gjorde jeg det bare. Det er det vildt. Og jeg fik så meget vand op i min næse. Ach, Olehammer bare: Fok du meget. For det stod bare ude af uder, hvor fanden, der kommer ned. Så han var bare sådan. Hvad fanden forgår der. Men det var så sindssygt, at man lige er, da jeg hoppe tænker jeg, fuck. Der er langt. Altså hvornår det her, hvor der rammer jeg mand. Men lige nogle tanker lige det der.
SPEAKER_00Det var ligesom, eller falskabsuds. Den der vilde i at spring.
SPEAKER_01Men Marnus, han hoppede to gange. Han fik så ondt sit ene ører. Så jeg faktisk var ind og læse på alt med trygt skade. Og alt. Nu har jeg ødlagt, og så kom alle de der, og jeg fik givet en masse smærte stillende. Og det var taskment. Men så der, da klokken den bliver 28 stykker om aften, så begynder jeg bare få det dårligt. Jeg fik. Og jeg fik sådan trykken ind i min bigle, og jeg ved, at det havde få sindssygt meget, og jeg fik kværme, og jeg bliver sådan svimel og virkelig utids. Så tænker bare, shit. Nu dør jeg. Det var det. Det var det. Nu har jeg simpelthen fået etrenalin chok, min krop går i chok til stand, og så det er jeg. Måske, var det bare overvønt. Jeg tror bare, det der trygt, der er ligesom kom på kroppen, når man har været, altså landet i vandet sådan noget. Og dagen efter havde jeg jo fint. Så det var bare i sing klokte. Og det er tydeligt for mig. Og jeg var nu der spild en hele aften, så sover. Jeg færdigt særlig, fordi jeg dør. Og mit sæster kommer ind til mig. Så du, jeg var dør. Hvor sind det, det er fuldstændig. Men jeg kan ikke komme ud af det der. Hvis jeg først er der var, at jeg har jo lidt angst tidligere. Så det er jo lidt besægtet af at skulle tak. Ja, jeg har jo taget virkelig virkelig syg af tilbage i 2014, og blevet operet af gut og været ved at dø.
SPEAKER_00Dengang var den svært god nok.
SPEAKER_01Og derefter udviklede jeg en sygdomsangst. Og den har faktisk før sluppet mig sådan rigtigt efter at tabte mig. Fordi den sådan for fulgte mig hver gang, så var jeg bange for at få så syg, så var jeg bange for at få hjertestop, så har jeg bare alle muligt ting og hele tiden handlede det om det der med, at jeg godt vidste, at det ikke var sådan og var 150 kg. Og det er også det, der kick-start, at du så. Det var det nemlig. Og det slutte, at du vil tæt det. Og i starten af mit vækta, der er det jo også sådan noget med, at på min langgårture, der går jeg jo kun, hvor jeg ved at køre biler, fordi jeg bange for falde om.
SPEAKER_00Sådan der nogen til at skre det.
SPEAKER_01Og så efter jeg ligesom, og jeg har været i alle de her narkurer, jeg fået taget alle blød på hele verden. Jeg har fået lavet alle mulige undersøgelser af nye hjerte, alt muligt. Og alt er jo fuldstændig normalt. Efter det, der kommet sådan ro på hele mit psykiske system. Og operationerne har ligesom også været med til at hele noget, fordi det har været vedlykket normale operationer, hvor jeg ikke vågnede op og været ved at dø af det og blev opereret for. Så på den måde har det ligesom. Det har gjort, at angsten ikke fylder noget for mig i hverdag mere overhovedet. Men lige der, der kunne jeg bare mærke, hvordan det var kede på. Og jeg har prøvet at være så påvirket af det angst i nogle år. At jeg jo. Hvis jeg var gået i center om aften, kunne jeg ikke med at ligge og have så meget i hjærteban, fordi jeg var bange på at dø, at jeg er nødt til stå op og går ind til nødt til at både mig, fordi jeg var sikker på, jeg har ved at dø.
SPEAKER_00Oggen bliver jo faktisk fysisk på den måde af. Det er godt så.
SPEAKER_01Og du kan ikke tænke konstruktivt, når du først er i det. Og det man jo lærer jo længere hen, man kommer, når man har angst, er man ligesom skal lade det lidt over, altså man skal lave angst andfaldet af passer og sige. Der er du igen. Jeg ved godt, at det er i det. Og anderkende, at der for så går det hurtigt over, i stedet for, at man sådan ligesom går i panik over i panik og fodrer den, så skal man i stedet for tale til den. Det er i hvert fald det, der for mig også blevet. Det er meget det der med, at sige til den. Der er du igen. Jeg ved godt, jeg ikke vil. For nu har jeg prøvet det så mange gange, og jeg har heller ikke død alle de andre gange.
SPEAKER_00Så jeg går ikke den her.
SPEAKER_01Så jeg godt heller ikke den her gang. For så anerkender man, den er der, men man lader den ikke fylde. Man føler den ikke. Og jeg kan bare mærke, at når der så er sådan noget som det der. For jeg har jo virkelig skubbet en grænse for mig selv. Jeg har ud for den spræng, både fysisk og psykisk. Så bliver det sådan. Aj okay, så skuber jeg mig selv. Altså, hvis jeg skubbet mig selv ud af skal til her angst igen. Så bliver det sådan en selv for stærk med. Og så bliver, hvorfor er du så dumt. Jeg altså irriterende. Men så kan jeg ligesom godt sådan, nu er det jo nogle uger siden, ikke så alt er fint og har ikke været noget siden. Men når man først har været der i det der i angstens fange, så er det jo noget, som du kender, og det er noget, du godt ved, bor i dig, og du har ikke lyst til, at det skal fylde så meget igen.
SPEAKER_00Så det har simpelthen været, fordi du var så psykisk overvældet af det her vild, du har gjort, at så reger kroppen med den gamle mønster, kan faktisk. Så bliver det også fysisk dårligt.
SPEAKER_01Lige præcis.
SPEAKER_00Det er ret filt, hvordan kroppen kan fungere på det?
SPEAKER_01Ja det. Ja.
SPEAKER_00Men så heldig, at du har redskaberne til.
SPEAKER_01Ja, lige præcis. Men jeg kan godt forstå dem der. Der er jo ligesom er i begyndelsen af sådan noget, angst noget af, at de er bange.
SPEAKER_00Ja, det er klart. Og man bliver så bange.
SPEAKER_01Og man kan ikke. Man kan ikke tænke til, at det her er noget psykisk. For man er sikker på, at man er fysisk. Det er fysisk. Man er sikker på, at der er noget.
SPEAKER_00Og det får man overvist sig selv om. Så det bliver helt ulogisk, men det er det ikke, mens man er i det. Og du kan godt, når du kigger tilbage på det, tænke, nej, men altså, det kunne du sige det, at du er 31 og.
SPEAKER_01Men så kan man ikke der. Nu kommer vi lige noget, der var lidt mere sbart for.
SPEAKER_00Men dejligt du vil dele, fordi jeg tænker, der er mange, der måske relaterer til det jo. Der er mange, der har angst. Detværer her.
SPEAKER_01Og der er et liv. Du har jo godt bevist på, at det her. Men det er noget, som man for altid jo bære med sig i en eller anden.
SPEAKER_00For nogle redskaber til at bearbejde. Og du har overlevet springet. Det vil meget. Det har overlevet springet. Hvad bliver det næste. Det er snor på dig snart. Jo, det lyder ikke. Vi er kommet vidt omkring her i den her episode af klunken. Det er vi. Det må man sige. Og de her fer, der er gået så gruuld. Men heldigvis er der jo ikke nogen, der er døde af det. Ingen dyr eller mennesker kom til skade ved optagelsen lidt afsnit. Det gjorde det ikke ligever. Og vi hopper videre til næste gang. Så vi jo heller rund af for den her gang. Det synes jeg.
SPEAKER_01Det har været dejligt. Al der imellem. Jeg håber virkelig, at de har nytter lidt med. Det har været mega sjovt at lige dykke tilbage nogle af vores angoter.
SPEAKER_00Og udleverer vores.
SPEAKER_01Jeg kan godt mærke, at det er meget mine, der har været en det her. Jeg er også helt tør i munden.
SPEAKER_00Jeg tager lige slutke. Det er mere peps det af. Men det er også fordi, jeg tror, at de måske er midt mere uheldig end min familie. Lige andet kom til skæd.
SPEAKER_01Vi er også mange, der er uheldig.
SPEAKER_00Vi har også kloket i min familie, så min søn og jeg. Men vi har aldrig været så klæet på skadsol på den måde.
SPEAKER_01Nej, altså vi ved jo faktisk, hvor de fleste vaglæste i Danmark ligger, fordi vi har besøgt dem. Nu er dem, der kommer ikke, det kender også jeg. Og vi har faktisk også haft vaglæge ud ved os. Det gjorde vi engang ude i vej byklit. Ude ved vist. Flig i magstød om det maven. Der kom vakle derud. Det findes endnu. Vi har også engang været ved vaklæi i. Det har også været ud vest på. I hvert fald, så var Vaklet her fisk, og han kom ind i sådan noget fisker til. For det var sådan en derkald til, ja. Det var også derude af. Hvad hedder det derude? Det er lidt? Og i opsken, der har vi også været både i Olbæk, faktisk. Der kunne man komme til Frederikn. Og jeg har også været ved en egne læge op i Ålbæk. Fordi vi var i et sommerhus, hvor jeg blev ædt op af nogle dyr. Det var det rigtigt. Dengang lyde, han var 4 måneder eller sådan. Og det mærkeligt var, at jeg var den eneste, der var fuldt tyften fyldt med de der stig, der kløde som, jeg endte jo med. Jeg var til van, jeg var ved længe, egne læ der, og fik ansigt som min alt, mål i hjælp ikke, og jeg endte med at være på skadestol i Silkeborg på vejen hjem, ude måtte sætte mig af. Fordi det var så grald, jeg indte med at få almulig indsprøjtning og sådan noget. Det er så helt sindssygt ud, længe min bening også, de var sådan helt puglet som sådan. Det var helt vanvittigt. Og vi fandt aldrig ud, hvad det var. Og de andre, der blev ikke stukket, og jeg endte med at skæft værelse i det der sommerhus, også, fordi vi bare var sådan. Der andet i Madrasen eller klamet.
SPEAKER_00Det var helt vanvittigt. Altså, en dag må du skrive nogle romaner med. Det er jo helt sindt. Det er jo helt vildt. Altså, hvordan forgår det? Det er en utømel gilet til vanvidde historie. Hvornår ringer ud af hjemme? Men det er fordi folk tænker, at det kan ikke pas. Det er bare nogen på. Der er ikke et mennesker, der kan være såhænken.
SPEAKER_01Forestfølgel. Vi skal simpelthen næsten. Vi skifter nemde næsten gan. Der ikke nødt til, at jeg har angst.
SPEAKER_00Du har været lige så. Både ufri. Frivillig og ufri villig vandning. Jeg tror bare, vi skal sige, det var det, men vi overlever. Nu bliver ud af en tangent, så nu taker vi op og på. Nu skal ud og tanke på. Vi skal ud og gøre noget kommet. Så det mig vand. Og vi er høj.