To smadredamer, en skummel dørsælger og et MEGET dumt køb! 😂🐿️

To smadredamer, en skummel dørsælger og et MEGET dumt køb! 😂🐿️ 

 Egernklubben er nu officielt blevet hjemsted for to vaskeægte smadredamer! 🤪🐿️

 Velkommen til en episode fyldt med klodsethed, uheld, røverhistorier – og ting, der aldrig blev de samme igen! 😂

 Vi spurgte jer, kære lyttere: Hvad har du smadret ved et uheld? Og hold nu op, hvor kom der mange historier tilbage! 

Tak for dem alle❤️

 I denne episode kan du bl.a høre om dengang Malle bakkede farmands bil direkte ind i en stenbrønd og om da hun snublede over en labrador OG gik igennem en glasdør. 😳😂 

Om Sandra, der tabte sin mobil ned i kundetoilettet i Føtex. Om hvorfor afstandsbedømmelse måske ikke er den stærkeste disciplin, når man lige har fået kørekort…Det blev dyrt for Sandras forældres nye bil🙈

 Og så er der Lenes nærmest udødelige Nokia 3310, Mettes mands højtelskede Gøg og Gokke-figur, som ikke overlevede en omgang støvsugning, Jens’s smadrede parforhold – og dyre kunstværker, der måtte lade livet under en flytning. 🙈😂

 Men vi skal også tilbage til unge, naive Sandra, som blev totalt snydt af en skummel – men lækker – dørsælger og endte med at gøre sit livs måske dummeste køb! 🫣😂 

 Og som om det ikke var nok, slutter vi med BREAKING NEWS fra Egernklubben! 🚨🐿️ For meget snart bliver der nemlig sagt: KLAR, PARAT, BAG!!! 🧁🎂🔥

 Men hvad pokker betyder det?! Det afslører vi til sidst i denne episode … 😜

GOD FORNØJELSE ❤️🐿️🐿️

Transcript

SPEAKER_01 0:00

Du lytter til Appen med Malene og Sandra. Hvor halvede man. Der kommer Sandra let og elefant.

SPEAKER_03 0:15

Det er ikke så meget født klod, og det kan jeg til. Det her bliver en episode i klodens tegn. Jeg tror faktisk, jeg får et blåt mærk. Så jeg kommer og pus på det. Nej, det hører du ikke. Velkommen til. Det kan kun gå galt, det her. Galtenialt. Og så er det jo meget heldigt. Det var coincidens, at det er der af det, der skal handle om ting, mens du. Du er ikke helt smæet. Nej, det gjorde ikke. Jeg ikke helt med den der Blyanthold, der er fik væt. Frisag du stadig, jo.

SPEAKER_02 0:55

Nej, jeg har jo fået tæ. Jeg har slået, så har fået varmen. Og der er jo ikke nogen, der kan se det. Altså i virkeligheden, jeg synes faktisk, det er meget fedt, at få et arbejde, hvor man kunne sidde bare røv, hvis det var mand.

SPEAKER_01 1:08

Så jeg sidder her på Lamsket i dit studie. I et bare røv, men slæk.

SPEAKER_03 1:13

Der nytter i det.

SPEAKER_01 1:14

Det var en fandt var.

SPEAKER_03 1:16

Jandklubben, nu har også nøgen. Lover jeg bare i bedos. Der kan ikke lugnt det på lydeling, det kommer nok, noget. Vi er ikke nøje, eller bare rør eller noget.

SPEAKER_02 1:30

Jo ikke, det var du ikke. Nu er en lille spenn. Sådan blot herover. Så er vi ligesom i gang.

SPEAKER_03 1:42

Jeg har vist af min pat der. Den lavet lige stå blint i den. Vi har brug samet en cirkus vovan i den har set nogle operation der. Det skal vi ikke have.

SPEAKER_02 1:58

Det er altid en spændende indlag.

SPEAKER_03 2:01

Hun er ikke gej med sin gro. Husde frygt det. Færd. Hvad! Hvis vi havde en producer, ville han sig, at det klipper vi bare lige fra. Men nu er det jo ikke, det handler om, vi selv. Al kan skæld. Der er ikke noget filter her. Det er andet, hvis du skulle være i svøll, det er det jo egentlig skal handle om i dag, det er de her ting, man har fået smet ved uheld. Fordi vi er så klet. Jeg så bare lige at kigge på min iPhone her, der ligger på bordet.

SPEAKER_02 2:39

Malene jeg har sagt til dig så mange gange, at du endder med at få spænder i fingerne. Det har jeg faktisk fået.

SPEAKER_03 2:45

Det altså. Den blev smadet tre dage, så jeg nød ikke at få det der Pansags på. Lige fået den, og så tabt jeg den. Og jeg har så fået en ny telefon, så min mand har været sød i jeg graver for ham. Den så har ikke fødet ikke af det. Og det har du haft i flere måneder. Ja. Det har ikke forgåen. Det er også min værst.

SPEAKER_02 3:04

Men ved du ved, jeg har faktisk begyndt på. De sidste to gange, jeg har købt ny mobiltelefon. Jeg har betalt 500 kroner ekstra over i alganden, for at de set da sådan noget på, du overhovedet ikke kan se sådan, som er virkelig holdbart. Og det er bedre end pans. Og man giver sådan et indgangsbeløb på de der første gang 500, og så kan man få dem skiftet hele telefonen. Så det refleet. Ja, så giver man 60 kroner eller sådan hver gang, så skal have det lavet igen. Men jeg har aldrig skulle have det lavet igen, for det holder bare.

SPEAKER_03 3:32

Ej, det er sådan noget, jeg skal have. Fat. Det kan godt gøre.

SPEAKER_02 3:34

Og jeg får det på, når jeg køber telefonen. Du bliver som, at vi sponteret ikke igen. Det er vi ikke, at I måne. Kom bare andet, ikke andet, hvis vi skal have. Jeg har virkelig smæet af mange mobilskærmer.

SPEAKER_03 3:44

Ja, der er vi jo så én skal ikke godt høre. Jeg tror faktisk også, måske, at du en lille ny værd end mig. Men det er fordi, jeg altid også lige er så hurtig. Du er genet.

SPEAKER_02 3:57

Men jeg gjorde, altså, at jeg har smadet adskilli af telefoner, og det er forskellig død, der ligder. Ja, nogle af bare det der med, at man smader den, fordi man taber den. Den dømeste, jeg har lavet, det var jeg jomor. Og jeg havde på det tidspunkt arbejdede jeg som kendt jomor. Det vil sige, at du en ugangen var på kald til de gravider, der gik i din ordning.

SPEAKER_03 4:26

Ja.

SPEAKER_02 4:26

Altså kaldt jomor, så er det du ikke, ikke kendt. Ja, jeg så jo kendt jomor, men du var på kald. Og jeg var studerende, heldigvis kun studerende af. Så vagt telefonen havde den jomor, jeg gik sammen med, og så skulle hun jo ringe til min telefon, når jeg skulle med til fødsel? Så skal jeg på tydelig, jeg skal jo altid tis. Uanset hvor man er, så skal jeg tis. Og jeg skulle tis i fødset, og det er så virkelig tis. Jeg havde telefon i baglummen, tænker ikke lige over det. Tager sjovsen ned, og så kan jeg godt høre, at telefonen lander på, at den lander på brættet, og så vil jeg skønte mig venme om for at få fat i den, og så ser det bare. Plot. På sådan et vampelt kunt i fødet. Dokner jeg, min nye iphone. Og altså, du kan jo.

SPEAKER_03 5:19

Jeg må jo have hænderne ned i det her tyden, der har man ikke lige en pose, man kan ikke.

SPEAKER_02 5:25

Nej, også fordi du ville jo hurtigt have den op, for selvom du ikke druknen.

SPEAKER_03 5:30

Og det er nogle år tilbage, ikke så.

SPEAKER_02 5:32

Det har nok været i 16 eller sådan.

SPEAKER_03 5:35

Den kan ikke to, der komme i vand så godt ved.

SPEAKER_02 5:37

Det kunne den her i hvert fald ikke? Den havde det rigtig skidt bagefter. Den lidt stillet ud eller hvad. Og så var jeg bare sådan fuck jeg jo på kald. Hvad fanden? Det er ikke ring til dig. De kan jo ikke ringe til mig. Så gjorde du så. Men det endte med, at jeg jo ligesom måtte hjem og have den her telefon nul. Og så havde jeg skrevet til din jorden, jeg gik med fra en computer på mest jo. Og så have långt en telefon af en og mit simkort over i den og sådan noget. Men så laver jeg den jo i rig så alt muligt, men den bliver aldrig rigtig god, ikke.

SPEAKER_03 6:13

Det kom til at virke, men det er godt.

SPEAKER_02 6:15

Nej, og den skærd helt vildt mikrofonen. Det er sådan. Men også det der af tanken om, fordi du kan jo ikke vaske den for, det der for det der lidt. Og så skal du tage den op til hovedet den gang, du skulle snakke. Jej, det var bare så hitt.

SPEAKER_03 6:39

Hvor var det ulært. Jeg håber ikke, der gik længe, at du kunne for en ny.

SPEAKER_02 6:44

Jeg kan ikke engang huske.

SPEAKER_03 6:45

Men da øvrigt ringet efter dig. Nej, det gjorde da ikke.

SPEAKER_02 6:49

Det er oplad. Det er oplavet, jeg. Jeg tænker bare, nu er jeg fri.

SPEAKER_03 6:55

Vi kan til undskyld til dem, der skulle føde lige nok i den dag på føde gangen i vi går.

SPEAKER_02 7:01

Jeg har gjort det flere gange med telefoner. Altså at tabte dem og sådan noget. Og også det der, med vandskader. Ja. Altså på telefoner også. Tab dem i vandet.

SPEAKER_03 7:14

Det tror jeg ikke, jeg har prøved. Min har tabt i tøj lidt også.

SPEAKER_02 7:17

Ja. Altså, som i sidste episode med Audnet smidt den jo ned på bunden af haven. Din sønnavde.

SPEAKER_03 7:25

Med øvrigt, lige på spå 85 sninger tilbage. Du skal gik med telefon i bagloven. Det er det ikke sådan lidt. Det er sådan en masse med tasker uden hele kampe på.

SPEAKER_02 7:36

Det har ikke din telefon i baglømme. Er det rigtigt? Det synes jeg er irriterende, hvis jeg har den i foran, for når man så sætter sådan. Det er bidet så stort telefoner, de ikke er ikke nemt. Nej, men jeg er jo sådan en, der har den der plus. Jeg kan jo ikke lige de små. Nej. Du arbejder også meget fra den, kan man sige. Og det giver muligt Instagram. Så selvfølgelig ikke den her, så sætter man selvfølgelig oven på den. Det er jo heller ikke.

SPEAKER_03 8:01

Nu har du det der ekstremme pans og glas på.

SPEAKER_02 8:04

Og jeg har et kæmpe korger på. Dernu, større.

SPEAKER_03 8:09

Det er sådan ikke en håndværke telefonen. Det er det bare. Der er også nogen, lige holdt, den stor telefon.

SPEAKER_02 8:15

Det er turge. Det er helt stå. Men jeg behøver jo ikke at zoom ind ligesom alle. Nej, det er rigtigt. Jeg glemmer virkelig også at bruge de briller.

SPEAKER_03 8:24

Det gør det ikke andet. Det ingen siden, jeg har set derme.

SPEAKER_02 8:26

A jeg får mig ikke taget på. Det er simpelthen så dumt.

SPEAKER_03 8:29

Du har en stor telefon så ligge. Nu vil jeg have min læse brille på, og så vil jeg lige hoppe ind på min telefon på vores. Det er på Facebook det her, hvor vi har spurgt, hvad du smæret ved et uheld. Værens bedste lidt. Og der er kommet nogle sjove kommentar. Og på putget der med telefon. Det var så ikke så meget uheld. Det med. Det var et bødmål. Det er Lene Hansen, som skriver, Uha, jeg ved ikke, om jeg ville kaldte Uld eller med vilje. Dengang nok 33 timet, var inde og populær, det husker vi alle. Der kunne de jo holde til alt næsten. Den gang, der gik jeg på efterskolen nørsom, det er lige nu 22 år tilbage. Og vi lavede et værdemål om, hvor meget vores nok, jeg kunne holde til. Nej. Jo. Min nok. 330 kastede jeg op i tagranden, den overlevet. Jeg har brugt den som putbold til hockey. Og den overlevet. Jeg har brugt den som fodbold, og den overlevet. Jeg har også kørt den over med en havet traktor, og den overlevet. Det er ville nutidens telefoner ikke over. Det bliver en gang, vi kan stop i taget. Nej. Altså slet ikke. Det vildt ikke. Og der slet ikke besparet til som bold. Nej, lige præcis. Altså et bare. En hocket hocky. Og den hocket af da. Kørt. Det er sige flæk med det samme med iphone. Men skriv hun så videre her. Da havetrekken har kørt væk, og jeg fik samlet min mobil op. Men jeg kunne samlet op og lavde den i min buksætter, så tabte jeg den ude på gårdskadsen, og min gamle lærer kom så kørende med sin bil hen over telefonen, og det overlevede den altså ikke.

SPEAKER_02 10:05

Så alle forsøg på smaden, de gik ikke. Men så blev et uheld. Alle af sådan, det er jo totalt klart, du kan gøre, hvad du vil, det går ikke stykker. Ind til det uheld.

SPEAKER_03 10:20

Og så bliver man mere ærlig over det. Ja. Så skulle hun også ud af en ny telefon, ja.

SPEAKER_02 10:25

Men det må hun have overvejet inden at hun var skulle.

SPEAKER_03 10:30

Hvis du efterskålet lever. Kåde og unge var lige på det. Det er ved andet. Og man bygger den op. Det madler også? Ja. Lige præcis. Men det var kramp det gamle nok af 36 times. Det var det. Måske måske overvejde skift det sådan. Og så smader og alting hele tid.

SPEAKER_02 10:47

Og jeg tror også, den frænder jo ikke en alle de timer på sociale medier. Nej, lige præcis. Det kunne godt være, det var en befriet og få sådan gamle nok. Jeg synes faktisk, det kan godt være lidt forstyrende, når man jo arbejder så meget på de sociale medier, som jeg gør. Fordi jeg går meget op i og får svaret mine følger og sådan noget, når du skriver til mig. Men sådan en arbejdsdag, det er faktisk mange gange, man bliver forstyret i det, man er i gang med.

SPEAKER_03 11:12

Og så har jeg lige hårdt er det. Der er lige en real.

SPEAKER_02 11:15

Men det selvfølgelig om der skal være nogle hercis.

SPEAKER_03 11:21

Der er mange flere ting, der er blevet snad. Nu hopper vi fra telefoner til et lidt større aggregat. Biler. Så har vi væk to en træsitu, jeg begyndt starte. Skal jeg starte med min fars kampe på?

SPEAKER_02 11:38

Ja, gør det.

SPEAKER_03 11:39

Vi er tilbage i tiden, jeg har jo været omkring de 18 år, for jeg havde lige fået køret. Og jeg var håbløst til at køre bilen den gangen. Det er bært bedden? Ty. Du så mig ikke den gange. Jeg vil sige, de år, jeg pændt til nogle restationer, der fik jeg lidt mere erfaring. Men ellers så kører jeg ikke ret meget bild. Jeg cykler jo. Det er min mand, der har bilen her også, fordi det er hans arbejdsfredskab blandt. Men jeg var en jord til at få det køret. Og så er jo op til tre kører, for jeg bestå. Og det kan vi tænkt af. Men jeg var virkelig set i den kunne slet ikke forholde mig til det. Altså virkelig skrækkeligt. Virlig, virkelig skrækkeligt. Det er en anden historie. Det jeg vil sige, det var. Så havde jeg allerede størt over og lånde med min morsk. Mas 26. Det var i kampognen. Kan du huske. Det her fund. Det er lidt på det. Jeg har godt huske. Kåbold blå master. Og jeg skulle faktisk i biografen en date med en fyre. Jeg tror ikke, jeg har fortalt den mor. Jeg var genet. Og legbluer lidt andet. Og any i Downtown Vyborg, jeg parkeret på et torg, der hedder Nysov. Og det har jeg så sagt vel sammen fyren her, det var ikke noget. Så hjem der set aften, hvor det er blevet mørkt. Jeg havde jo ikke prøvet at køre så ofte i mørket ikke. Dengang var der ikke bare kamper.

SPEAKER_02 13:01

Jeg hader at køre i mørken.

SPEAKER_03 13:03

Det er også en ting, vi kan tage i dag. Kvinder har svært ved at se i mørken, men det er nødt af virgen. Anyway. Så bakker jeg ud på den perkænning, ja. Og så bare.

SPEAKER_02 13:15

Og nej. Jeg har ikke så det. Jeg havde du dat i bilen. Nej, heldigvis. Det var.

SPEAKER_03 13:23

Det var da, det er koncentrer mig. Men det havde jeg ikke en gang. Så lykkede det mig simpelthen, at jeg var bakket ind i en brøn, en kæmpe stor brøn, der står på Nytår i Hibborg.

SPEAKER_02 13:36

Man kunne godt se den fra Bagspejlet.

SPEAKER_03 13:38

Ja, ja, det har det kunde. Altså, jeg havde jo set den var der, men jeg havde ikke afstandsbømt, for det var lige sådan en stor firkantet brøn i øret udsækket med vores ønlingsdyrna. Det er en en brøn. Nej. Jo det er så, der er også kæmpe stor en helt.

SPEAKER_02 13:56

Hvor insident.

SPEAKER_03 13:57

Og jeg havde selvfølgelig set Brøn, bare et støtter fra bag, ikke. Men den store kampent. Der var ligesom sådan sten ornamenter længere ned også, selv fødder af bland.

SPEAKER_02 14:07

Og det er sådan lidt lang i ban.

SPEAKER_03 14:08

Ja, lige præcis. Og enormt bred, jeg var ufarnet dum. Altså, jeg så mig bare ikke ordentligt for. Jeg var totalt med, den her kunne fange. Og det var helt. Det hele skulle skæfte. Det var frygt. Og jeg havde ikke lang på helvede. Det var næsten ikke, jeg kom hjem med min morgende, det skal fortælle jer. Og det var, jeg tror, det var første gange, jeg havde fået lov at låne en biler og helt særligt. Og det sjover var, at flere år efter, så var der blåbelt blå lagis på drøden for bilder.

SPEAKER_02 14:39

Du har lige så stat men der.

SPEAKER_03 14:42

Jeg var selv. Jeg var selv. Ja, så jeg har et specielt forhold til den der brød på nyord.

SPEAKER_02 14:49

Ja, det kan da godt forstå, ja. Altså, mine forældre var så nogen, der altid havde gamle biler. Og første gang de køber en bil. Der sådan, hvor min mor er sådan. Det var en fedt bilder. Der køber de en sort passat. Og det er så bil. Den er ikke spænding. Og dem er det virkelig, ja. Og jeg har heller ikke haft kører kort ret læng. Og jeg skal køre min søster op til hendes kæreste, så hun har vi har cyklangen på bilen også.

SPEAKER_03 15:28

Og det er også måde at kaste ud. Så den er ligesom også på.

SPEAKER_02 15:33

Jeg tror ikke en træler, man fuld læst. Men min morfar har sagt til mig mange gange, at jeg skal sætte farten ned, når jeg kører ud af gårspladsen, fordi du ved ude mine forældre, det er en meget smald udkør lige der mellem de to bygninger. Så du skal komme sådan lidt lige på. Så har du glemt cykl af oplænget, eller det. Jeg kommer bare ikke ret lige på. Så hele en side af bilen fra bagdøren og hele vejen hen, det må siger bare helt en.

SPEAKER_03 16:07

Nej.

SPEAKER_02 16:10

Og fordi jeg er så kigger efter cyklen, og ikke efter bilen. Og synes, der hun sidder bare oppe bag i sådan. Man kan bare se, hun er bange. Og jeg har også min. Og det er bare begon. Du skal køre os der hen, hvor vi skal hen, du fortæller det her. Så jeg er nødt til at køre. For de jo ikke er værdag, når jeg skulle fortælle mine fænger det. Så jeg må køre Sprina til Tang, og Natja til salten. Og så hjem. Og fortælle at sige. Jeg er så meget bilen.

SPEAKER_03 16:44

Hvordan tog det?

SPEAKER_02 16:45

De blev brevet. Altså fordi det er sådan, vi har sagt så mange gange. Du skal set farop, så du kommer lige på. Og. Jeg kan godt sige da siden dengang. Der kører jeg bare, og jeg så skal bare 10 gange, så kører jeg sådan, at jeg kommer helt lige på det gårs plads. Også fordi i starten da vi burde ud. Der var der ikke lige så meget plads i gården, som der er nu. Fordi der, hvor man parker nu derinde foran den terrøret der, der stod det gamle støus.

SPEAKER_03 17:16

Okay, så det er værdet at komme rundt.

SPEAKER_02 17:19

Så den var kun halv bredt af hvad den er nu. Det var, så det var endnu svær. Fordi min far og mor bygger jo det hus i. Vi flytter ud i to tusen. Min far bygger selv huset sammen med sådan en husbyder. Og der bor mine farm og far stadigvæde i det gamle støtus. Og da vi så ligesom har bygget det færdigt, så skal det hus, vi flytter ud af lige her en tur, inden de flytter ind i det. De laver ligesådan en byte. Så der ikke tid var to hus. Men bagefter beholdt vi det andet stuehus, til, at vi kunne holde fester i det. Sart. Så havde vi jo et hus med køkken og bade. Værer og store, så vi holdt jo mange fester derover. Så der var ikke lige så meget plads. Men man kunne altså godt komme ud af gårdspladsen uder bilden.

SPEAKER_03 18:08

Ja, ja. Hvis man var en affarn billist. Og det var verkendu eller jeg.

SPEAKER_02 18:13

Jeg har også flere gange gjort det der med, at man lige er lidt for tæt på en kantsten, og så mister man en fel.

SPEAKER_03 18:19

Så dall'et. Jeg tror, vi alle sammen, der prøve. Der er mange fine kommentarer herinde på Facebook også under oplaget. Tusind tak, fordi I skriver til os. Det er super dejligt altid. Der er altså en sjov en her, nu spræng lidt hopper lige væk på bilerne. Mette løn skriver. Jeg ramte mandens skøkefigur af støvsur slangen. Ik så godt. Det må være sådan en pardan trekt?

SPEAKER_02 18:48

Ja, det må det.

SPEAKER_03 18:49

Jeg forestille så af de der figur, man tit ser på bare og så meget. Medokke? Med gør godt, ja. Og jeg tænker, efter som den har stået, der er det nok, der betydet noget for ham.

SPEAKER_02 18:58

Og ja, hun har gjort det med virkelig, hun havde de gør godt.

SPEAKER_03 19:01

Og der var lige en stovisk sang. Men nu skal du have på det, jeg spørg hende, om det var hans udlings, og den gik hele stykker, og så skriver hun. Lad mig bare sige, at den gik så meget stykker, den ikke kunne limes igen. Så jeg måtte jag ny. Den fandt jeg og kørt til Esbæge efter midt bruger på. Jeg glemte så bare at spørg af købten efter størrelsen. Nej, så nu har han kæmpe stor føler gåkke for stå i sty. Elsker. Og tænke, hvis hun er kommet til at ramme med det, så ikke hun synes gammel lag med den.

SPEAKER_02 19:35

Og så har han ikke så, hun har tænkt, det er simpelthen nødt til at køre ny, og så kommer hun bare hjem og har en der 10 gange så stort. For det står. Ej, hvor iater. Skal man bare gå og kigge på den. Nægen af sig Karme bare.

SPEAKER_03 19:50

Det er jo fuldstændig. Det er bare sådan. Bærligt her sådan i. Og nu sådan smadet noget, hvor du så også er kommet til skade. Altså det bliver sådan lidt mere alvorligt.

SPEAKER_02 20:01

Og jeg har tit smadet mine knager og min. Til håndbold og sådan noget og angler. Der var på et tidspunkt, den by jeg både i. Der var der en gammel mølle. Og der kunne man ligesom sådan, hvis man stillede sig op på et bord ind i møllen ind i møllen. Der var ligesom. Altså var den forladt mølle, eller hvad? Ja. Altså de boede i stuhuset, men der var ikke det af, så det var ikke godt light, eller hvad? Ja, vi har fået lov og bygge en hulle. Der var ligesom sådan en grav ned, hvor der var endnu dypernet fra guld af.

SPEAKER_03 20:40

Det er sådan flet af sådan løb, ja.

SPEAKER_02 20:42

Så gulvet og så den der grav ned. Og på gulvet, der stod der et bord, hvor man kunne stille sig op på sådan en metal ting. Og så kunne man svinge sit ben op i sådan en metal en der hang ned fra sådan nogle hjælper i loftet. Så kunne man trække sig op på bælken og krahen, og så havde vi ligesom lavet en hule derden.

SPEAKER_03 21:00

Og det er fandt gymnastisk øvlig. Ja det var det.

SPEAKER_02 21:04

Det var dæmme hule. Ja lige precis. Og det var deroppe, man sådan lært at ryge og sådan noget.

SPEAKER_03 21:10

Ja var godt.

SPEAKER_02 21:11

Jeg brænder ikke mind. Nej, nej, det bliver jo ikke. Men så skulle jeg ligesom, jeg var jo også tung dengang, liggen. Så det var endnu svære for mig at komme derop, ikke. Så skulle jeg svække mit ben op, og så begynder jeg at trække mig op, og i det at gøre det, så skider min fod. Og så falder jeg over næsten blækings højde ned, brækker om på foden, da jeg lander på jorden, og fortsætter med hovedet først ned i den der grav. Og det var jo halvanden yderlig.

SPEAKER_03 21:44

Men det er ikke sådan stengå eller sådan noget.

SPEAKER_02 21:46

Jo, det var rent på. Og minde sidder oppe i hullen og kigger ned, og hun rober bare. Hun ro ikke, hun er bare selv. Er du død. Fe havde så voldsomt det også. Og det var jeg jo ikke. Men det kunne da godt være gået helt gang. Og jeg skulle nødt til håndboldkamper om aften, og min fod den er. Det var kun fod en så. Det var det. Jeg var brækket sådan om på fod, og jeg virkelig meget drækket om, for jeg lavet jo med alle minde ned på, at jeg brækket om i fod. His joille håndboldkom om aftenen, og sidste gange spillet mod dem her, der havde jeg scoret 10 mål, så jeg vil være med. Vinder mentaliteten her, det vil jeg påance mennesket. Så jeg. Det siger til mor, for det her sang. Det kunne jo ikke. Så jeg får tabet den der fod op, og jeg kan ikke stå flat på den. Jeg kan kun stå på min tær på den, fordi den var så undigt, og så er jeg så hæld. Og så spiller jeg den der hundkamp og score 8 mål.

SPEAKER_03 22:49

Jeg selvfølgelig gør du det, og hvor masterbage forklædet. Al bæde.

SPEAKER_02 22:54

Og det kommer hjem. Og næste dag i morgen, så er den jo blå og sort, og jeg endder på skadestuen og med krykker, og det har ikke. Det var ikke brækket, men jeg havde foret alt muligt og forst ud og sådan enførs med måtte holde pause for håndboldene i 6 uger. For de vild spille den for en hold. Det selvfølgelig. Det er der, der sagde, så jeg var super og sted.

SPEAKER_03 23:17

Ja du har en fred teenager.

SPEAKER_02 23:20

Det var selv bestemme.

SPEAKER_03 23:22

Det kommer ikke her. Kæft, din mor, og faktisk modt på en mandligt.

SPEAKER_02 23:26

Nogle gange, så kan jeg godt sådan tænke, der er en grund til, at de har sådan tænkt, det er fandme lidt op i bakke, men det der bare.

SPEAKER_03 23:33

Men det har faldt meget heldig ud. Kom ud med alt som ung. Så er jeg grund på noget nu.

SPEAKER_02 23:39

Men jeg tror også bare så sted. Det er jo ligesom fortælle det der med, da jeg var 8 måneder gamle, der bryd jeg jo ud af din fremsing. Ja, det kan man jo ikke. Jeg har flået en samme ud og kravet ud af fremmessingen, og så sad jeg med træmen og banket på den ud. 8 måneder gammel.

SPEAKER_03 23:56

Og det har børende om i den græske mitologi med her på.

SPEAKER_02 24:00

Hvordan kan man det? Det kunne jeg. Altså, det sådan ikke skulle lære cykl. Min far pillede støtjulen af, fordi jeg er tre år gammel, og jeg ville lære at cyklet uden støtjol, og det er bare sådan. Du er kun lige tre. Der er lige blevet tre. Og det var bare sådan, det er altså ikke sikkert, at du kan det endnu. Og det mængte jeg godt, at jeg kunne. Det er sig. Så det der støt, og så gik min far ind i garant for at hente en pæn til at sætte bag i den. Og da han kom ud igen, der var jeg hopp i den anden af vej.

SPEAKER_01 24:31

Så var det sådan der. Det var virkelig en kamp med mig nogle gange. Det var overlevet. Der foretår det barn. Sådan var det.

SPEAKER_03 24:47

Men det er jo. Det er jo både være lidt halvfarligt, men det er også faktisk en kæmpe spidskompetence. Jeg ikke kan. Det er troet, lov var det. Det er også selv, der går til dig. Nu er lige som du skal være. Jeg har også været ekstrem kloset, igen opvækst. Men dog var det sådan, at jeg har brækket noget, der kom alvorligt til skade. Men det var en gang, hvor det kunne være gået, altså virkelig galt. Vi er i det hus havde sammen en x mand, der bygger vi om. Hans svar er tømmermester. Han laver selv rigtig meget for os. Han er på arbejdet i dag hjem ved os. Jeg kommer hjem på arbejde, han havde tit sin sorte lavetården med hun skulle væk en helt af som familie sundlet, så ude magisk sammenhed. Og der må mod i halmel labor. Der er sådan i det, det er også en gammel murmester vidler ting. Så der er sådan for del af gang sådan en lille smær gang, som der gamle hus, hvor der er rigtig mange dør i en alt rum. Den kommer jeg gående ind igennem og skal ud i gang og hængt min jakop. For enden af den her gang er der sådan en typisk gamle glasdør med sådan en tykefrostede rudet, altså rigtig tygt glas. Det her tror jeg var noget, der har været renoveret halv 70 år. Sådan jo virkelig så nu bret tygt glas i den her gang der. Inden for sturen kommer så ud af andet i den fordel af gang. Den så la år. Og mig så jeg huh. Jeg ser sådan ikke hunden. Nej. Så jeg falder over den. Og det er en stor hund, der stod fast. Det gør jeg ikke. Og så er du, der står lige for en dør mellem mig og dør ikke. Så jeg så blok over hunden her, og så får jeg jo så bare ammen fremad som en anden super. Og jeg var den ene arm igennem den her sindssyge flæsen met den tygden skud.

SPEAKER_02 26:31

Jo. Det er der alligevel troligt på her.

SPEAKER_03 26:34

Så mit få jakken af nu. Det var sådan en faktisk min far gamle jak, jeg går ingen for genbrug. Som var blevet retrød sådan halvsjak, og den havde jeg på, og det var sådan noget tyd ruskin. Så den bliver skålet op i jærmet, men ikke min arm.

SPEAKER_02 26:48

Det er jo sygt galt.

SPEAKER_03 26:50

Og der var glas over det hele, jeg tænkte kun på hun, for hun væk, på hunden. Det er klasse på ryggen. Der var fuldstændig. Så kom at kigge på min egen arm. Hvor fuck. Jeg flænset op. Men der var det. Jeg var jo blå og gul, og det var lidt snid ikke, men slet ikke, Jacken redd mig simpelthen. Men det var jo crazy, altså, det var gået helt galt.

SPEAKER_02 27:07

Ja, det kunne da.

SPEAKER_03 27:08

Fok, mand. Det var ligesom min krop og mit hoved, der stoppede bare.

SPEAKER_02 27:12

Det er lige jo troligt, fordi du er jo ikke. Det har lige været troligt, det ikke har kunne holde til, at du stød ind. Ja.

SPEAKER_03 27:19

Men det var også en gammel der jo. Jeg må jo ramt det.

SPEAKER_02 27:23

Du har ramt den lige. Jeg slår noget. Jeg skal fandme ikke op på slot med dig, men det ikke er ikke.

SPEAKER_03 27:28

Det er nok ikke flere så mere tykligt, men det er sådan tyk. Det var ikke bare. Så man kan godt have mis det. Det er ikke bare sådan noget klart glas, man kigger igennem i vetrinder. Det er bare sådan rigtig nupræd gammel ting.

SPEAKER_02 27:37

Men afpråbelt det der med, man altid tænker på dyrene ikke er jo sådan en, jeg smadede tit glas derhjemme. Jeg skal lige sige, at der skete ikke noget med hunden.

SPEAKER_03 27:44

Der var. Den er ikke mere, men det var ikke på grund af det. Det var gammel, eller det føles punkt. Ja.

SPEAKER_02 27:53

Den anden dag, da jeg gik og ved at lave den her bryløbskage. Nej, det var ikke der lavet brød, jeg har lavet trøfler den anden dag.

SPEAKER_03 28:01

Du begyndt at lave en del kage igen.

SPEAKER_02 28:03

Det er dejligt, ja. Jeg var ved at lavet trøfler, fordi jeg var skulle holdt fordra i går, og så har jeg jo brugt noget marmand. Hæppe varmade, det bruger man jo. Og så ved du ligesom med, når jeg skal have ting med ind for bilen af, så givet jeg kun gå i en gang.

SPEAKER_03 28:18

Så prøpper man så som anden, pak selv, og så kan man lidt falde og tabn.

SPEAKER_02 28:22

Og jeg vønder til affald, så jeg havde jo glas og plastik og alt muligt til at stå der, og så ville jeg gå ud med det, og så smadder jeg det der sylsørsglas ud over helt guld. Det er for helvet. Og de er bare. Det bliver små spiller. Ja. Det er ikke bare. Og jeg råber bare til role. For hun væk for hun! Altså, fordi han skal fandme mig ikke noget op i de der påcis.

SPEAKER_03 28:44

Og så kigger man ned, jeg selv tror, det er blevet af. Det er lige meget. Bare hunden den ikke. Hunden er dyr generelt på lang.

SPEAKER_02 28:52

Set det først.

SPEAKER_03 28:54

Det må lige ikke sådan.

SPEAKER_02 28:55

Og Ulhan kommer bare ud og godt se. Han skal ikke sige noget. Så han får hunden ud, og så begynder han bare at støve efter mig.

SPEAKER_03 29:06

Vores mere kender også bare. Det der med.

SPEAKER_02 29:09

Så jeg ikke så færdig. Nej, han gør det, du var i gang med.

SPEAKER_03 29:14

Så ger. De kender også. Bintina har også varet på vores Facebook, at hun har smade også smadet en glas rus i en fordør. Der er en bandt og med temmel på ud af døren, ramte hånden ruden, i stedet for simpelthen 3 rammen. Så hun har lavet det samme, som jeg gjorde. Jeg håber ikke, du kom til skade, but. Jens Kokholm skriver, han har smadet en guitar, en parlefinger, et par forhold. En vil, skin, selvede og bange sovs. Bæssåsen, den også nemt. Den nemt jeg.

SPEAKER_02 29:48

Selten kan jeg også godt til.

SPEAKER_03 29:50

Par holdet. Og det har jeg også prøvet, Jens.

SPEAKER_02 29:54

Det er de færste, der ikke har prøvet det.

SPEAKER_03 29:56

Ja, lige præcis. Kærlig til dig, Jens. Og også til Henrik Pedersen, som skriver, som barn var jeg altså bare uheldig. Og smadet af skæld i vinduer, et par vaser og en cykel, blandt andet. Min far sagde altid til mig, at jeg kunne udlægge selv en centur af kamp vogn. Stort side til ham, der er. Jeg har smadet af det. Jeg må finde mad af kvinde, for det tror jeg bare lige også tror jeg lige. A på foret med ting og vaser sådan noget. Min mand har været varjunds i mange år. Og hver år til julet med kontoret vej, så fik de altid sådan en kunstgave. Jeg ikke lov af selv at vælge. Så nogle gange var det jo så mere. Altså der fald en smag end andre gange. En af gangen fik vi faktisk en figur af life Sylvester. Den Live Svester ud her med Clausen og Cemarsen. Og skulle spiller med kendt for mange ting, men jeg så også kendt som kunstnær. Og efterhånden blev ret sådan anderkend kunsnærk. Så det er en figur til mange penge det her. Det var faktisk rigtig fedt. Den har meget humor. Vi kaldt den pølle. Det står bare skar. Så flytter vi jo på et tidspunkt eller pakket ned. En mand står der ud. Der kan. Der kommer pølle frem, han stiller pølle op lige fra sig op på et skab. Så får man på en eller anden måde vent sådan, at han kommer til at banke til skabet, og så vælgt pølle ned på det her på tonget. Og han tænker, det går lidt af slå, så jeg prøver at gribe den sådan. Og under lige ved her af hans fødder, der står så en gammel barnessæng, som fand i kærder med nogle ting, vi også har pakket ud. Og den barnes har vi kæmpt, fordi det er min slæks barnes. Gem generationer. Altså. Min mor har ligget i den. Min måst, min unkler, min bror, min jeg og alle mine fære kunde har ikke den her sen, og også har liggt i den seneste. Så jeg forstår den jo også nu. Rammer ned på kanten den her. Det er en træsækkeret seng som min bedste far i sin tid slækkeret. Og så den også, kanten. Og pølle går i tusind. Der var han ikke. Der var der ligesom et lille stykke, pælsk på den står her over rigtig fint. Men jeg tænker, at den kan jeg laves på en eller anden måde. Jeg har ikke ved nu. Men ja, vi bevarden. Det var lige to med smæk, kan man sige smærk. Det var lidt fra det.

SPEAKER_02 32:21

Nu ringer der et eller andet nummer, jeg ikke kender på min telefon, man linge. Skal ikke tage den program. Jeg tager den aldrig. Hvis det nummer, jeg ikke kender.

SPEAKER_03 32:28

Så er man lige beskidt. Det er bare lidt service intro for os to. Når vi ikke kender, lidt bæld, hvis det er vigtigt.

SPEAKER_02 32:34

Jeg søger mig altid op på mobile, Paper efter.

SPEAKER_03 32:36

Ja, det er godt trik, så kan man se. Det er som rent telefon. Det er det nemlig. Det er det nemlig. Det vil selv alt muligt random piss. Jeg hader telefonel. Ej, undskyld. Men det er bare.

SPEAKER_02 32:47

Men lige har ikke været telefon.

SPEAKER_03 32:52

Jeg havde ikke meget.

SPEAKER_02 32:54

Jeg havde også telefoner i den klar. Men jeg skulle have et job. Du har ikke været telefør? Jo. Det har jeg. Og det værste af det hele er. Altså, en ting var, at vi sådt det der. De der blade, kostume og vumande og sådan noget, ja. Det er sådan, det var til unge mennesker, og sådan noget. Men jeg synes også, det var lidt blandfang i det andet, vi gjorde, for det var noget, der ligesom blev kaldt Børn Universitet.

SPEAKER_03 33:20

Ja.

SPEAKER_02 33:21

Og så solgte man sådan nogle sitter rum spil til børn. Men det vi gjorde, det var, at vi ringede til bedsteforældre og prækkede dem det på.

SPEAKER_03 33:27

Så jeg gik decideret efter. Og jeg fik sådan nogle telefonlist, ja nej.

SPEAKER_02 33:35

Jeg står ret hurtigt med det, for jeg kunne simpelthen ikke være i det.

SPEAKER_03 33:38

Jeg tænkte, det må være et frygt job at have.

SPEAKER_02 33:41

Jeg havde det.

SPEAKER_03 33:42

Man får jo nej på nej på nej. Og nogle gange også sure mennesker i det, ja absolut.

SPEAKER_02 33:47

Jeg fandt på ikke. Du fik ikke noget i løn, hvis du ikke sådan noget. Det var kommission. Rent kommission? Rent kommission.

SPEAKER_03 33:55

Det var løn sikkert dårligt.

SPEAKER_02 33:56

Ja, det var sygt dårligt. Jeg tror, det var sådan noget 45 kroner, for at der var nog mange eller sådan eller. Og du kunne solgt en eller ingen. Og jeg var ikke ret god til det, fordi jeg sad jo ikke, og jeg bare kom til at sidde og sludder med folk. Nej, og hvad har du, og du er i gang med at lavetøj og alt muligt, og så er nogle af dem, der taget siden af mig, det kunne sagtens lidt med 200 kroner i timen. Det kunne jeg ikke. Jeg sad bare hyggelnak med folk. Det står jeg hurtigt med.

SPEAKER_03 34:24

Jeg taler altid pæn til dem. Men nogle gange er det også svært at slippe af med, ikke?

SPEAKER_02 34:30

Det er ikke fordi, jeg ikke taler pæn, men jeg afslutter hurtigt. Ja.

SPEAKER_03 34:34

Det er ligesom, når man er det svær end andre.

SPEAKER_02 34:36

Det er rigtigt nok.

SPEAKER_03 34:37

Min mor var ret genik. Hvede desværre blind til sidst på en sidste dag på år hun livet. Så når der ikke nogen om der var enormt af vis selv jeg opladser, som du også var. Og så sagde hun bare blind, så jeg skal ikke have noget af. Den virker som regel af det. Og jeg brugte også i mange år, fordi jeg har været rigtig mange år i et mediehus, hvor vi havde i gang til alle næsten alle afviser på sådan noget. Så kunne de heller ikke selv til mig. Så havde sådan lidt bære, som videt overvist dem påds af. Og jeg synes bare, det er træs. Jeg skal ikke have noget i dag.

SPEAKER_02 35:10

Så forstår det. Sæt med ikke den for legnet. Men ligesom når man går ind i brusen, og så står der nogen for et eller andet uk eller forsikringsselskab. Hvad fanded jeg et eller andet eller andet? Så står der nogen, og selvom noget lige der i indgangen. Og jeg glemmer næsten altid noget, når jeg ud af handlede, selvom jeg kigger på samen. Jeg er så nem at distrahere. Så hvis jeg faktisk har taget mig sammen til at komme op og handle, så skal der ikke ret meget distraktion til, før jeg ligesom fuldstændig har klemt, så kunne jeg måske finde på vende og gå ud igen, fordi jeg tror, jeg havde handlet. Ik helt derude. Så spørger de jo altid, altså, og jeg sådan en. Jeg har så svært ved at sige nej, at jeg godt kan finde på, og lad som om jeg snakker i telefon, så jeg kan se står. Men hvis man så ligesom har sagt Nej, tak, jeg skal ikke have noget. Så kan jeg ikke forstå, at de spørger mig igen på vej ud.

SPEAKER_03 36:06

Det er da glemt, hvem de har spurgt.

SPEAKER_02 36:08

Jeg tror du det? Det er så går det så gården. Jeg har bare sådan, at jeg har ikke ændret meningen. Jeg har mindre overblikk nu, end jeg havde på vej det. Også fordi jeg har en gang kommet til at købe noget. Det er rigtig stort. Vædan. Det er bare så dumt, alene. Jeg var lige flyttet hjemmefra. Og jeg både sam med en vende, som jeg læste på HF, ja. Og så er det mand aften, for det var altid den dag, der kommer råd den sådan klokken 9. Og det skulle man bare se. Det skulle man bare se. Bent bestort. Ugen tøj. Utøj. Så banger. Det banker på døren.

SPEAKER_03 36:51

Og du tænker, hvem det er klok 9 om aftenen, eller hvad?

SPEAKER_02 36:53

Ja klokken har nok været sådan kvart år 8 eller sådan. Og jeg forstår faktisk ikke helt i dag, at vi lukker en fremmed mand ind i vores hus. Det er sådan start, hvor en gyser film det. Det kan jeg godt lide mærke, når jeg nu sidder sådan og tænker over det. Det er egentlig super mærkeligt.

SPEAKER_03 37:10

Men du var ung og vred. Ja, lige precis. Det er ungård. Det er risk kold. Han pæn. Det her varme sygt pæn. Men hvorfor lukker jeg ham ind? Det er en tør sælge, eller hvad?

SPEAKER_02 37:22

Det er sådan sælger.

SPEAKER_03 37:23

Det simpelthen altså ikke mange af længere.

SPEAKER_02 37:25

Nej, nej. Der sådan kom og banker på den. Det gjorde han. Og vi boede i sådan et række hus, ja. Med legolig, hvor der boet er sådan en helt by af sådan Legbolia. Det er nok også godt vist, der bor mange studerende af unge her, og han står med et par bøger under armen. Jeg vidner. Og lige sådan. Nej, det var ikke hur. Han kommer ind, og han har sædjer lexikon.

SPEAKER_03 37:56

Og sådan være, hvad mange om vi tilbage her 20.30, eller hvad? Det er ud i det, ikke var fordi du var sådan.

SPEAKER_02 38:03

Det var i 2002.

SPEAKER_03 38:07

Ja, okay. Ja. Så før man googlede alting. Dengang var lexikon stadig inging.

SPEAKER_02 38:15

Og sådan års bøger. Sådan ligesom fik sådan en bog fra hele året, der var gået. Han blev og så robbet sådan med.

unknown 38:25

Hvad? Hvad?

SPEAKER_02 38:28

Men da han gik, havde han også solgt to lexikoner for 7000 stykket. På afbetaling til mig og mine vinden.

SPEAKER_03 38:38

Og det har ikke penge. Jeg har helt gand.

SPEAKER_02 38:43

Jeg har stadig det lexikon på Loftet, og det er faktisk et sygt flot lexikon. Og de der årspøger er fede. Og den ene af de årspøger, det er, hvor Nine Levin er med i. Det har mange sider der, og det synes jeg faktisk, det på en eller anden måde kan ikke. Men hvad fanden skal man med et lexikon i 2002? Man kunne så fortsætte med at købe de der årsbøer hvert år, ja. Og jeg tror, jeg tror, jeg har fem årspøer. Så jeg får jo ikke en gang meld det fra.

SPEAKER_03 39:15

Du skal sige mand med olle. Du så mig meget igen, nej, så jeg må aldrig igen. Det var godt tænkt af ham. Nu er de her to ind.

SPEAKER_01 39:27

Jeg vandt en gang med ham. Det var vi næsten spørgsmål. Jeg kunne lige have ordentligt sådan du blandt, ind han gig. Der er lekon og dyb i bomsten. Så jeg videre. Det var hans bedste dag på job, hør.

SPEAKER_03 39:43

Hold kæft, var lidt. Og det lyder også virkelig som skamlet. Det er gå helt ruligt galt. Altså ikke forfærdeligt.

SPEAKER_02 39:50

Men jeg har bare altid været sådan lidt blandt dumme. Og jeg tror altid på det bedste i folk. Det er jo så blå det, hvad det angår. Jeg har kommet living til. Jeg har kommet lidt livsærfaring til. Men jeg er stadigvæk meget blår det. Jeg tror vider lidt altid på det bedste i mennesker.

SPEAKER_03 40:09

Sådan har jeg da også. Intel den måde, der har bevist.

SPEAKER_02 40:12

Så sige.

SPEAKER_03 40:14

En vild historie af.

SPEAKER_02 40:15

Det er så dumt, altså.

SPEAKER_03 40:17

Det kunne jo gået helt galt.

SPEAKER_02 40:18

Det gør det også økonomisk. Og det værste, jeg har jo ikke haft det, jeg har snakket om det mange gange. Jeg tror, mine børn ikke tror på, jeg har det. Men jeg har aldrig vist dem det. Så det vil sige, at 2008 har jeg ikke haft det fra luftet.

SPEAKER_03 40:32

På lige vil her. Elpingen er kommet igen. Se der ved at komme igen, ikke?

SPEAKER_02 40:36

Det har du været mange af børn, der har ikke engang været åbne, så det er sprit.

SPEAKER_03 40:40

Jeg tror, det får han revival. Der kommer en måde bølge på alt det digitale.

SPEAKER_02 40:44

Men du vælge? Jeg tror faktisk også har vild elske dem i virkeligheden lung.

SPEAKER_03 40:53

Han går ikke ud, min far har den jo ikke stående region. Det er det bare.

SPEAKER_02 40:56

Jeg forhånd plads, nej, men. Vi kan bare låne dem. I kan bare låne dem i forten ikke. Det er jo dyrt. Det er jo været dyr. Der er nok for 10.000, jeg tror, spången også 500. Det er sindssygt.

SPEAKER_03 41:14

Jeg mistet bare flotte, som du siger så.

SPEAKER_02 41:15

A sorte, de er faktisk ret fine. Jeg kan ikke huske, hvad det hedder det er leksikon.

SPEAKER_03 41:20

Hvad det lavet, mand?

SPEAKER_02 41:21

Nej, det var det nemlig ikke. Det kan jeg mærke.

SPEAKER_03 41:23

Jeg synes, det er altid, at der kom et kvalitetslexikon, Norbog, det gjorde. Lige når du fortæller, så det er meget sådan noget skæring. Det gjorde. I dag blev en have farø.

SPEAKER_02 41:33

Vi havde jo få trudt i det øjeblik, han gik ud af den. Hvordan skal vi med et lexikon? Og hvorfor skal vi have to vi bor sammen. Altså. Det er simpelthen. Han har gint hele vejen. Han bare gint hele vejen.

SPEAKER_03 41:50

Det er virkelig klar. Du nok try. Og helt udlevere nogle personlige oplysning eller binkover, så man nok var det, man vil skæmp. Jeg tror ikke, der finder hovedet dør sæler længere.

SPEAKER_02 42:04

Det tror jeg sgu ikke. Det er mange år siden jeg stødt på sådan. Jeg tror ikke, jeg har set en siden.

SPEAKER_03 42:10

Jeg har taget en penge, i begus ikke gå en andre.

SPEAKER_02 42:13

Kom give meget længe penge. Men det er ligesom, når der sidder nogen uden for hus forbi. Og jeg har så svært ved at sige nej. Så lige præcis hus forbi.

SPEAKER_03 42:22

Det var også blevet nu.

SPEAKER_02 42:24

Jeg køb så mange blade uden over åbne på. På et tidspunkt der var det sådan, at jeg bare gav dem pengene for det uden at skulle have den, så blev selv. Det må de ikke længe sig.

SPEAKER_03 42:33

Det har hørt også.

SPEAKER_02 42:35

Men der så også ind uden for vores på et tidspunkt, da vi var lidt yngre. Og nu var jo også bare, han sidder med sin hund og sådan noget, det var mega koldt. Så sagde, det var vi har restet fra aftensmad i går, og vi har alt muligt varmt og sådan noget, så kørte vi hjem, så pakede vi en lose med en flisrøje tæt, og hun går bider, og så varmede vi aftensmaden fra dagen før, og kørte op og gav det til ham. Og han blev så glad for det varme måltid mad. For det er jo ikke vant til at få begivet. Og da vi så kommer ud fra rimær, så sidder han og deler det med hunden. Nej, nu græder vi lidt. Det er jo da et det, det er det.

SPEAKER_03 43:14

Man kan være sikkert på, at hun har det altid godt. Hunden har det altid. De passer så meget på, på. Og folk er også sød til at hjælpe. Men nej. Ej, det må vi opre, ja.

SPEAKER_02 43:26

Nu er det, han snakker stadig væk om det.

SPEAKER_03 43:28

Jeg har også godt at lære sine børn sådan noget. Næste kærlighed. Det er vejen frem.

SPEAKER_02 43:32

Det kan vi godt lide.

SPEAKER_03 43:33

Nu tog vi lige et en spring væk fra vores smader ting, men det er jo godt nok. Det tror jeg.

SPEAKER_02 43:38

Jeg tror ikke, jeg kan holde til at høre om flere ting, der Gud stykker.

SPEAKER_03 43:41

Lige præcis. Så vi slutter med næste kærlighed. Det skal vi give noget mere af. I næste uge, der skal vi jo tale om Break News. Den nye sæson af den stor bældyst. Jeg starter jo 5. september. Det er. Det gør det.

SPEAKER_02 43:56

En måned før, det plejer.

SPEAKER_03 43:58

Hvad er den af? Forgår. Og det er også noget med dig. Aller ikke, som det plejer. Nej. Ale skal vi lige. Det dykker vi lidt ned i næste episode af.

SPEAKER_02 44:06

Og deltagen, dykker vi lidt ned i.

SPEAKER_03 44:09

Vi varm op. Og det bliver den bedste opræmpe, for vi har en af vinderne siden her, klub. Vi har jo ikke en ekspert.

SPEAKER_02 44:18

Men vi har også lagt i kakkeloven til ni afsnit, hvor vi dykker ned i det pågældende afsnit, og vi har en gæst med.

SPEAKER_03 44:28

Det bliver altså spændende begedskæder.

SPEAKER_02 44:30

Det gør det.

SPEAKER_03 44:31

Andre dag. Det bliver så godt. Glad af til efteråret her i her. Vi glæder sig i hvert fald. Vi har glæder også. Tak fordi du bliver med. Har vej sand. Det er vi. Så Sandra. Ser det. Bye bye.