AT HØRE TIL Sønderborg

AT HØRE TIL er en podcast fyldt med hverdagens poesi. I dag går turen til Sønderborg. Du kan høre hverdagserindringer fra genforeningen, fortalt af medlemmerne fra fem lokale sangkor i Sønderborg:Sønderjysk pigekor, Vokalisterne, Mandskoret Sønderborg, Sydalskoret og Sct. Marie Kirkes Motetkor. Lyderindringer fra børn, forældre og bedsteforældre, danskere, tyskere og medlemmer af de to mindretal, på hver sin side af grænsen. AT HØRE TIL produceres af KULTURFORVALTNINGEN med støtte fra Dansk Forfatterforening.

Transcript

SPEAKER_08 0:01

At høre til. Hærdagens poet. Velkommen til at høre til. En podcast fyldt med hverdagens poesi. Mit navn er Hans Sygdom og den næste halve time kan du høre hærdags fra hele landet.

SPEAKER_10 0:27

Jeg kan huske det hele.

SPEAKER_08 0:32

Alle har en historie og fortælle.

SPEAKER_10 0:35

Det er ingen skønt lille landsby.

SPEAKER_08 0:37

Uanset hvem vi er, eller hvor vi kommer fra.

SPEAKER_00 0:41

Jeg kan huske, at jeg kom til Danmark, jeg er så en bud, det samlede frugt og grønsager. Det er stå på priset, og der var ingen mennesker. Jeg har aldrig set det for.

SPEAKER_08 0:52

Og den bedste historie har vi slet ikke hørt endnu, for det er den, du selv begynder at fortælle, når du er færdig med at lytte til vores.

SPEAKER_33 1:01

Jeg kan huske, genforeningen, det var, der var dansk og faktisk holdskland, og så lavede en stemme Konkurrence ting, og så var der flere stemmer på dansk, og så blev det tyske til dansk igenste, og så kam der den der mand og reede på en hvide hæst.

SPEAKER_08 1:24

I dag går turen til Sønderborg. Du kan høre hverdags erindringer fra genforeningen, fortalt af medlemmerne fra fem lokale sangkor i Sønderborg søndersk pigor, vokalisterne, mandskoret i Sønderborg, Sydalskoret og Sankt Marie Kirkens motor. Lyd errindringer fra børn, forældre og bedste forældre, danskere, tysker og medlemmer af de to mindre tal på hver sin side af grænsen.

SPEAKER_47 1:58

Jeg kan huske, jeg har jo ikke oplevet genforening. Og jeg ved næsten lige så meget som mine forældre, som ikke lever længere. Men de er født efter 1920. Så det ved om genforen, det er det deres forældre og bedste forældre har fortet. Min mor, hun var født i 1906, det som min moret var. Og min mor hun sad med sin kanop og en mikrofon. Og så fortalte hun historien om genforeningen.

SPEAKER_38 2:34

I 56 år var Sønder Jøgler en lår under Tyskland. Min farmor har det gamt et flag, og det lå op på kæseb på luftet. Det måtte vi børn mange gange med op og se. Famor hjerte hængende det og sådan, hvor det kommer til at veje og Danskønder Jylland igen. I 1920 kom så afstemningen. Og der kom det store og arbejde.

SPEAKER_43 3:09

Jeg kan huske min far til afstemningsdagen kom hans mor og så. Nej, vi har jo vores dannerbår, det skal vi fundet frem. Hun sagde, at bare det nu ikke er helt møren op. Så har de taget jer slowstangen ned, fordi den skulle sikkert mere. Så et par netter før, så var der nogen, der var været hen og hopp på den, så den knækkede. Og det var nok nogen, der var lidt af anding end de var. Men det lykkedes dem, og de fik den samlet. Det var meget dårlig værd med stor i og der var mange flavget, og flat er faldt ned, men deres flowskang og deres plaget hold.

SPEAKER_38 3:54

Hvor tror jeg den klar. Jeg har nævn og jeg skulle lige. Jeg råt en grus, så jeg tager i brug. Kun på konsk, morgent og i slow jeg kan huske, det har jeg varen regnet.

SPEAKER_17 4:20

Det her stormet. Det er billede af hvordan det har været i 66 år. Det var et proisisk og tysk område. Hvordan danskheden, som jeg så er opdraget med, har forsøgt at holde på det dansk og kæmpe mod det tysker. Og hvordan man fra tysk side har forsøgt at fjerne fjerne danske sprog, fjerne danske sanger fra vores kultur for at gøre tysker. Og det synes jeg den samme udtryk meget i billede, han har i saker.

SPEAKER_14 4:54

Jeg kan huske jeg kommer fra Visandet fra Vestjand og flytte her på 19 år. Så min 20 års føshed. Det var jo et stort fæsestdag, og man er glade og flaget derop. Og man skal tøme påskæren og folk tier til lykke. Og man er glad. Så gik jeg i byen, og der var flag på busser, og der var flare i bibliotek, og der var flag. Nu er det lidt mere endor. Men jeg ikke hvad det var. For i vestet, der holdt man ikke. Så min første dag er den 10. februar.

SPEAKER_11 5:35

Jeg kan husk Marin Andiske det. Han siger jo nej nu her. Så år og vede, så jeg var til omet. Så kun jeg hele bye, og det er flag og det er nu. De skal ikke fra os. Og der ser han jo, at folk fik lov den dag. Og det var jo ingenføring, det var afstemningsdagen, og så kunne man jo se, at her var det i hvert fald dansk flertal, fordi Dannebrog var op mange steder. Og det havde de jo ikke haft lov til ellers at bruge dernebr.

SPEAKER_33 6:09

Jeg kan huske, genforeningen. Det var der varsk og faktisk holdet tysk land, og så jeg lavede det sådan en stemme konkurrence i. Og så var der flere stemmer på dansk. Og så blev det tyske til dansk genet. Og så kom der den der mand, der var en vild.

SPEAKER_40 6:35

Jeg er huske, at den allerførste dag, da jeg kom i skolet. Der har der et billede af kong Christian den 10. Der havde taget en lille Johanne op til sig. Og det billede, det var jeg så fasceret af. Og så sagde jeg til læren, jeg ved godt, hvem det er, men far har fort, at han har to drænge. Og han har ikke nogen pig. Og hvem er den pige? Ved du det? Ja det vist lærer. Og så fortalte hun historien. Og det gjorde hun så levende. Så det stod for mig altid som noget helt fantastisk. Og jeg blev så interesseret i Sønders historie. Jeg har været det lige siden jeg var 7 år.

SPEAKER_21 7:15

Jeg kan huske at genfærende. Det var den gang, at kongen varet over den gamle gænde på den her. Og så tog han peget og den hær. For at vise, at han var så glad for, at de har fået mere.

SPEAKER_06 7:37

Jeg kan huske, at jeg har en gang sagt til mine i folkeskolen, som jeg underviste de sidste 10 år på blandt historisk, at jeg gang tror jeg, at jeg bliver meget kendt og kan lave en forling, der bliver fort 100 år efter. Så har jeg gjort det godt, men det kan jeg ikke. Men det kunne Krista med det her riggården hæste over grænsen. Det synes jeg er fantastisk.

SPEAKER_32 8:06

Jeg kan huske, jeg bor tæt på dit mølle. Du bliver steret bare tæt på skantet. Man kan komme op og går rundt og kigge ud på udtænken. Vi har fylet for et halt år side. Jeg går meget tur med min gamle hun. Og så var den anden skærde, der kan gå nødt. Der sådan stild, hvor man kan læse. Sådan hvor der har været der. Og sådan der varet krig.

SPEAKER_03 8:34

Jeg kan huske, det var u for kvæks, og de var 2 brøje dag. Og den lille han var år. Det var gank. Det var du. Og det har jeg de ærgner så tænker på det skulle med. Men det har jo en søkle, og det har jeg nok vært på nu. Så konkret. Det er fra 23 km og går. Det var du. Men det kommer det, og det skulle med.

SPEAKER_20 9:06

Jeg kan huske, der var dybet møde. Jeg kan komme ind i det selv og se hvordan den fungerer i gamle dager. Det var hyggeligt derand, men det var spændende.

SPEAKER_05 9:24

Jeg kan huske, at vi købte et hus op ibegade i 90. Og min morer der købtus og du gade. Og så siger jeg. Der gik jeg op og ned af i 1920 med Danbral. Så har han taget fra Viborg, hvor han må lære. Hernede på gårdan.

SPEAKER_26 9:53

Jeg kan huske genfæning. Det er Danmark der sådan blev til Danmark igen på en måde. Fi før en del af Danmark i hvert fald Tyskland. Og så blev det til Danmark igen.

SPEAKER_44 10:11

Jeg kan huske, de var ikke så dansk før, men og så måske hele fry. Og så var det egentlig ikke så dansk. Det er nu, man er blevet i perioden fra 64, og så fremar. Hvis man gik en generation længe tilbage, så var man måske mere holstener, som man var dansker eller tysker. Det blev forstærket i den periode fra 1864 og så lidt 1520. Var sådan der.

SPEAKER_35 10:44

Jeg kan huske skandfæringen. I år, der er det 100 år siden, at der blev tråget en grænse der hvor den ligger nu. Jeg tror, det er mellem slisvig. Men før det der var hele sådan. Det var tysk. Og den mark var vi sætte. Danskerne var ikke glade for det, fordi så blev det mindre. Der hvor jeg bor, det var tysk, og jeg kunne slet ikke forestille mig, hvis jeg skulle tale tysk hver dag. Det her hørt. Jeg skulle ikke være tysk, engelsk, koldansk. Jeg skulle være dansk.

SPEAKER_39 11:20

Jeg kunne huske, at jeg kunne jo ikke forstå. At folk ikke var særligt danske. Da jeg kom til Danmark. Det var bare selvfølgelig. Det tænkte folk jo ikke over. Og for mig var det jo ligesom, man skulle betonet. Og det var noget særligt. Jeg havde med. Jeg tænkte på. Det ser det ikke noget. Det var bare sådan, ja jo ligesom stå frem og sige, at sådan er jeg. Altså samtidig skulle i hvert fald for klar.

SPEAKER_31 11:56

Jeg kan huske, at det her varet. Det er delet i tysklandet blev Danmark. Det er så lignet, så det var Danmark.

SPEAKER_48 12:12

Jeg har også græs, der følge fra Kongorden, at det er den græns det her nu. Så dem det var fra kongården til at græse mellem Franskor og højre, at det var dansk, hvor det var 1964 tysk. Jeg så ikke der, så har jeg min måle næk fundet min færfet fordi han var lige og genet i syd for det kongår. Og så har min mor og far nok, og så havde jeg nok ikke eksisteret.

SPEAKER_36 12:44

Jeg kan huske, at tyskere er det tog nede fra Danmark. Dem der her, det var godt at være dansker. Så jeg lavet stemme. Så alle dem som der var Danmark før. De stæmte at vi skulle være dansker her. Og der havde vi jo været tysker. Så har jeg jo fundet af tyskand. Og det er bare ander, hvis vi skulle snakke tysker, vi skulle gå på til skole og sådan noget. Så når vi på måde faktisk var lidt dansk.

SPEAKER_04 13:19

Jeg kan huske, der. Det er at det landet her, sådant, som vi kan det i dag. Det er komme kjem til Danmark her. Min blæste fælre og minkler og så. Det ser i gamle der. Og det var så nu for kong. Og det synes jeg dræk. Det var lidt sjovt sig. Det har så set fra 184 til 1920. Det må tyskar.

SPEAKER_18 13:49

Jeg kan huske. Først da jeg flytte hjem fra så flyttet fint. Så blev man jo skidet så jeg. Og så tager man til genfet. Og det skal man sjøde i forlingshuset i bra. Og alle skal med, og der bliver snakkret og forkalt og sunget og sunget og søg.

SPEAKER_17 14:22

Jeg kan huske, jeg kommer fra en landsby, hvor jeg blev holdt afstemningsfest som fand, og min far var for man. Så hele familien tog sted. Og så var det kaftet mor. Og så var jeg delet. Og jeg har selv spillet med som måske. Så jeg har været en aktiv del af afstemningsfesten. Det var sådan del af omgangslivet i den landskæld.

SPEAKER_40 14:49

Jeg kan huske, at jeg har gjort mig et for det sprog, fordi jeg har været lærer. Og så har jeg altid laft børne optræde til skolefest og sådan. Så dem der talte godt, at de havde hovedrollen. Og de andre kunne bare være fylde. Det var noget forældrene blev glade for. Jeg gjorde det nødt til at begynde med. Men forstanden kom jo så senere. Så kunne jeg jo se, at det var rigtigt at værne om det.

SPEAKER_42 15:18

Så de havde været hjem, og det har været omkring den 10. februar, så havde jeg aldrig været med til genbræningsfestet. Og så var der et taler, vi sådan selvfølgelig i har vart nye i regnet, og så havde husnøderne vart stort afkærge, og så blev det lavet kaffe i store bunker. Det har jeg også været med se.

SPEAKER_09 15:43

Jeg kan huske i foråret 1930 ville folkene sætte et vejt minder for genforeningen, og man fandt en passende sten 50 var. Og ved fællets hjælp slæpte det land med krænk på en blokbog med musik, hvor han gik det igenom skåbe til løst og den blev sat sød for kirken. Der står på stenen Al hvad faderne har kæmpede Møderne har klant. Har den her stille limpet. Så vi fandt mor.

SPEAKER_25 16:17

Jeg huske, der var en sang på dered den blå sangbog. Der var der i fald, jeg kan huske vandder. Men den blev forbud. Så det var et år, hvor danskerne sagde, at de ville besejer tyskerne.

SPEAKER_07 16:36

Jeg kan huske. Da jeg begyndt at deltage i morgensamlinge på Danmark højskåler. Jeg undrede mig over, at der 80 år sætte bøjde før jeg kigge alle sammen i den samme både og søge at den måde også. Det var fandt jeg måde kirkelet måge mennesker. Og så er det at opdage, hvad det står i højskåret lang. Og så lærer grafis der historie, der tager ud fra det. Og opleviske var det her på det, det var spændende her.

SPEAKER_28 17:13

Jeg kan huske, tyskerne havde besat Danmark. Selvom danskerne ikke var til fris med det. Så var der i derfald en afstemning om, hvor grænsen skulle gå, fordi nu har man bestemt at der skulle være Danmark og Tyskland. Så der kom lidt mere Danmark og lidt mindre Tyskland.

SPEAKER_45 17:36

Jeg kan huske i de forskellige kampagneplakater, der bliver lavet dengang. De flyder over af følelsesmæssige budskaber, som næsten kan virke alt for meget i dag. Når fanden igen er rød og videre, så nyet slut, eller hvad der står på dem. Og sådan virkelig pæn. Det er noget af det, jeg vil huske rigtig godt. Og som lige for øjeblikket synes jeg er meget interessant at gå og kigge det på. Hver det for nogle budskaber, der bliver sendt ud i daten dengang.

SPEAKER_27 18:11

Jeg kan huske genfaning. Det var, hvor man træk noget, om folk vil være dansker eller tysker. Jeg har tænker lidt fred, at vi hører sammen. Og der er ikke nogen, der begynder at deser på de andre blande. Vi har det godt sammen, og vi gør ikke noget dumt. Og vi tager ikke landet fra hinanden.

SPEAKER_16 18:40

Jeg kan huske, at genforeningen det er jo, da søvnjøerne fik lov til at tænke dansk. Så i dansk skole. Søge dansk sanger. Jeg har dansker. Den afstemning er et fredskal. Jeg synes, at det er meget vigtigt, at vi fejrer genforeningen. Ford det er jo en fresk. Synde.

SPEAKER_37 19:09

Jeg ønsker i 1864 der komskerne i krig. Og tyskerne vand. Så i 1919. Der kik vi selv, og så skulle vi stemme, om vi ville var i Tyskland eller i Danmark.

SPEAKER_02 19:30

Jeg kan huske, at jeg blev opmærksom på, at der var noget med Svig. Alede fra min tidlige barndom, hvor jeg overtog et frimærke. Hæft. Der var der nogen sider, hvor jeg ikke havde frimærker. Der hvor der stod Slesvig første solen. Det vil sige dem, der skulle sørge for, at det kom til en afstemning i vores område. Frimærkers skabte en interesse for historien. Så jeg faktisk uddannet for universitetet i historie.

SPEAKER_22 20:07

Jeg kan huske den gange var, at Danmark fæt sådan der. Tilbage. Der tyskerne hvis der ikke har været gen foren, så jeg har været tysker.

SPEAKER_15 20:30

Jeg kan huske jeg bedeende i Sønderborg en gang. Og møder folk på gaden der tysk sammen, og som bestemt ikke ligner turister. Så det var noget af det, jeg fortalte mine forældre, når jeg kom hjem. Og om den sønjyske dialekt. Folk, der siger. Husk nu for dit møde. Der var jeg så lige glad, for jeg havde lært tysk i skolen, for jeg vides godt, hvad mødt, det betyder. Så det må jo betyde en hule. Så det var rigtig et grænset, jeg var kommet til.

SPEAKER_19 21:04

Jeg kan husk i genfældet. Det er dengang, at her blev dansk igen. Nogle mennesker betyder det jo meget for, fordi der var nogle af deres forfædre, som der var der. Og så er det hele blet om, da jeg var der. Minlefars farme i krigen dengang. Og han blev såret der, og så kom han i fangskab. Så det betyder også for ham og min oldefar, som der stadig ligger i dag.

SPEAKER_12 21:37

Jeg kan huske, hvor han var tysk soldat. Da så blev afstemning. Så jeg faktisk besluttet så han ville Sønderborg, og så ville han stemme tysk. Hele hans familie, de snakker jo dansk. Det var danskere. Og det snakkede stadig dansk, så det blev i tyskland i gården. Og han havde 6 små børn, som snakkede dansk. Det var vunget at gå i tysk skolet. Så det kommer alle samme til at tænke på såden han til Sønderborg, så beslutte han sig, at han ville stemsk.

SPEAKER_24 22:12

Jeg kan huske, der var et krig. Og det var så ikke så godt. Fordi der var det fleste af død. Der var så mange, der slet ikke livet. Men jeg far og soldater. Så det betyder rigtig meget for dem, der har været i krig. Fordi at det er nok. Nogle af dem er blandt af den genfærende. For det var i krig for vent for os.

SPEAKER_46 22:38

Jeg kan huske mit far, han var jo så med hernede og stemme i 1919. Og hvor folk listet af det. Det har formentlig været den eneste gang min farens har været her. Fordi man prøvede sig jo ikke så meget om at få sine drømme og fantasier forstyret af virkeligheden. Senere måtte jeg fortælle min gamle onkle som lever i nu, at Sønderborg bliver stemet tysk. Og han har ellers interesseret sig for 1864 hele sit, men det var faktisk lykket samme at styre uden om det fact, hvilket viser, at drømene altid har fordrets retten over realitet.

SPEAKER_18 23:18

Jeg kan huske Best Morders bror, som var rejst til Amerika ham og to andre sønjødre var god med præsenten og lagt godt råd for at der skulle være en afstemning. Så har jeg haft en indflydelse, det er jo. New York Tribune sådan i november 24 i 1918. Præstent Hatsvise plee for self. Og der skal også stået om af de der tre, det var hin for jeg ikke lige skåblet på det her.

SPEAKER_26 23:57

Jeg kan huske, jeg går i en tysk skol. Men jeg tror, der er sådan to eller tre børn, der har det samme som mig. Sådan begækker forældre og dansker. Men der er også nogen, der har tyske bedsteforældre og engelske bedsteforældre. Så jeg er jo selvfølgelig meget mere tysk end danske skoler her. Jeg har sådan tysk var eneste dag. Vi snakker jo dansk med hinanden i frigærerne og nogle gange lige i timen. Men det mest af så snakker vi nok tysk. Og vi forstår jo det hele sammen. Vi får tysk. Jeg kan kalde det sjældent i klassen der sådan her, begge danske forældre.

SPEAKER_34 24:39

Jeg kan huske. Nu kommer jeg fra det tyskiske medtald. Og for også er det jo ligesom der, vi bliver født. Vi eksisterede jo ikke før. Så på den måde tror jeg, at det har ligget mere i vores bæsthed, end det har gjort i så mange andre, der bor i Danmark og i Svendet også. Det kan jeg sagst den, hvem jeg er. Så mere tysker ikke. Det ligger jo i bare på en eller anden måde min identitet. Det er faktisk ikke dansk ind i flødes over. Jeg ikke ved min første danske stil af ikke skrive på sønder. Vi snakke kun sandisk og tysk. Det var det, det var det, der var.

unknown 25:12

Jeg simpelthen så her.

SPEAKER_30 25:17

Jeg kan ikke huske den foreningen. Jeg er jo ret glad for, at den fandt sted, fordi så der jo mange familier, der er ikke var kommet sammen. Og det ville måske også på virkelig på mig lidt. Mine farmor, som var ni år under verdenskrig, og hun tykkandet har været den var i dag. Jeg kunne boet næsten på grænsen i Tyskland, der bruger hun der. Så hun går i skolet, så skulle jeg lige plæske tale tysk, og det havde været sådan lidt mærkeligt. Og det har været svær også.

SPEAKER_13 25:50

Jeg kan huske, min vars bliver ikke dem, der snakker jeg så med. Fordi de snakker sådan noget. Jeg snakker sådan med mandet. De fleste af mine venner talersker med, fordi de er andet gift med folk, der taler riskdansk, eller kommer steder fra. Min barklig nok at taler jegskær med. Den elste kan godt tale søndersker, men det er jo mere sådan, fordi hun er vingt, og hun synes det er sjovt. Så hun kan faktisk godt tale sandisk, men det gør vi ikke sammen. Det er mere, hvis hun får sjov med nogle andre sundhed.

SPEAKER_29 26:25

Jeg kan huske. Hvis man bare opvokset i dansk familie, så skulle man jo gå i tysk skole og tale tysk hele tiden. Og hvis man ikke så godt kunne finde ud af det, det jo være lidt svært at irriter. Jeg har lige fået en ny tysk i klassen. Og han har jo svært at stå alt det danske, vi taler. Altså at vi har nogle lærer, der er god til det, men så siger det også, at vi skal prøve at vise med fagg og sige det på dansk, mens vi viser det, så han bede kan forstå det.

SPEAKER_48 27:02

Der gik et skol op i Jæsing. Som de frigret, der kom børn fra den tysk skolet forbi. Men det snakke vildt med. Det er så blevet norre. Jamen der fik rigtig meget grønt vandet fra det tyskal. Det gæld sådan til morgen sådan var sammen med dem. Det var ligesom om det var ikke nær opdrag til, men det var så, når mennesket bliver at kende tilfærd i måde. Ven, hun kommer lige fra Tyskland. Hun kunne knappe nok snakke dans, selvom hun jo har jeg været i Danmark i hvert fald i hur det tidspunkt i tre år.

SPEAKER_34 27:40

Jeg kan huske, når jeg så bevæger mig væk fra søn og landet, at folk spørger. Hvad er du så? Er du så dansker eller tysker? Og idéen om, at man kan være begge ting, og det er ikke udler det andet. Og der er nogle grønner, eller det er mere fagligt end bare så det. At den eksisterer ikke i alle folkstet. Og hvordan holder du sådan, når der er fodbold? Så holder jeg med tyskerne. Jeg så har i holdboldt, så holder jeg så med Danmark. Jeg kan på min interesse lige er han. Jeg kender flere dansk håndboldspillere, så er det der, ikke. Jeg har lært se fodbold med en far. Så det er jo Hongurg. Det er Belgare så hej.

SPEAKER_13 28:23

Jeg kan huske Hundboldk i min landsby. Der var jo to turneringer en dansk og en tysk. Og det var jo en landsby, hvor de unge mennesker. Det var jo folk, der var ansat på gården som kan peger. Og det gik jo meget godt med det her håndbold. Men så i 60'erne, så var der ikke så mange på gården mere. Og så kæb det masser et hold, og så låte man først spillet af hinanden til de der to turneringer. Og det sidste fandt, at det var ikke noget, at man kunne have en håndboldklub. Og så spill i begge turner i det samme hold. Det gjorde man så.

SPEAKER_39 28:59

Jeg kan huske, det har jo sådan set været mit livsfilkår som medlem af et mindre tal syd for grænsen. Da jeg så skulle tage uddannelse og videre i liv, så har jeg valgt at flytte til Danmark. Jeg har stået i kø med tyrkiske gæstarbejder hos fremde prikret i Aarhus. Jeg har det hvorskendt man blev behandlet. Alt efter om man nu var dansk mindre tal eller man var tyrker. Der blev talt særlig pæn til de der tyrker. Og så var jo lidt noget andet, når man kunne svare for sig på dansk. Det var også en are oplevelse.

SPEAKER_41 29:35

Jeg kan huske. Jeg er pær dansk, hvis man kan sige sådan. Og min mand er fra det tyske mindre tal. Vi har begst valgt at sige, at vores børn skal have lov til at have del i begge kultur, og både have den tyske del med og den danske del med. Min børn stiller ikke mange spørgsmål om, hvis folk har en anden herkomst i dansk eller tysk. Og det tror jeg kommer af, at de er vant til at færdes i flere kultur.

SPEAKER_01 30:05

Jeg kan huske. Da vi flytte her til Sønder, der kunne vi godt mærke, at der var tysker og der var dansker. Jeg synes efterhånden, så synes jeg, at det har udliget sig rigtig meget. Jeg kan slet ikke forstå, at der skal være nogle forskel på dansker og tyskere her. Jeg arbejder på Danfort, så jeg er yngre medarbejdere som er tysker faktisk. Han var 13 år, da den genfalding fandt sted i mellem Øst og Vestyskland. Og så har jeg en virtamester, som har været på flyk i 99. Det der med nationalitetskald, det tænkte vi slet ikke over. Vi er bare mennesker, som arbejde samme.

SPEAKER_44 30:43

Jeg kan huske min far jo 18 i 18. Og nu er lige at komme i krigen, men ikke længe som til Flensborg. Jeg spurgte ham gange, at det var der i 70, og da fik pas og grænse, om ikke skulle have et pas. Og jeg har værdet og glemt ikke navderen i sådan. Jeg nu har på den her sådan der. Hvis man har brug i tyskerne, hvordan så har set det. Hvis man tysker og brug herop på tysken. Jeg tror, jeg så må, så har man måske nog et tørs forhold fra slægten, men må ikke det vandet ud med 10.

SPEAKER_23 31:23

Jeg kan husker. Jeg har faktisk fokset med opløften til en fælles julesang. Så jeg følger bliver arrangeret. Det bliver dansk tisk ju, og jeg sker til bag, jeg vil den tysker. Jeg tror en grønne, så har også række dansker. Og hvor man ligesom sagt, at det er langt. Jeg har ikke nogt. Så vi belle det sygme vores eget spår, så tænker jeg nu skal.

SPEAKER_38 31:55

Vi skal værre om vores flag. Vi skal værende om vores kongus, og vi skal værende om vores mor. Langer den og det er morgen og røde for lytt til det at høre til!

SPEAKER_08 32:25

Undervejs i denne podcast har du mødt medlemerne fra fem lokale sangkor i Sønderborg. Sønderjskor, vokalisterne, mandskor i Sønder, Sydalskor og Sagem Kirke Musætkår. Mit navn er Sygdom Hans Sygår. Det er næste gang til hamre. Jeg hører til producer af kulturforværgen. Tak fordi I.