AT HØRE TIL Kjellerup

AT HØRE TIL er en podcast fyldt med hverdagens poesi. I dag kan du høre hverdagserindringer fra Kjellerup, fortalt af  dem, der har deres liv her. Hør Anna, Anders, Aase, Rasmus og Søren fortælle om fortid, nutid og fremtid, mens de går rundt langs Krabbes Grønne Ring. Og hvem ved, måske ringer byens klokke i tårnet på torvet undervejs. AT HØRE TIL produceres af KULTURFORVALTNINGEN med støtte fra Dansk Forfatterforening.

Transcript

Copy Transcript Copied

SPEAKER_05 0:01

At høre til. Hærdansk. Velkommen til at høre til. En podcast født med hverdagens poesi. Mit navn er Hans sygdomer og det næste halve time kan du høre hærs i fra hele landet.

SPEAKER_01 0:27

Jeg kan huske det hele. Jeg kommer ikke frem sådan helt.

SPEAKER_05 0:32

Alle har en historie og fortælle.

SPEAKER_01 0:35

Det er ingen lille.

SPEAKER_00 0:37

Uanset hvem vi er, eller hvor vi kommer fra. Jeg kan huske at jeg kom til Danmark, jeg er sådan, det samt for Vrugt og Grøntager. Det er stå preset, og det er bare ingen skærk. Jeg har aldrig set det for.

SPEAKER_05 0:52

Og den bedste historie har vi slet ikke hørt endnu, for det er den, du selv begynder at fortælle, når du er færdig med at lytte til vores.

SPEAKER_06 1:01

Jeg kan huske, uanset at du kommer fra til København eller fra Aarhus eller fra Hvord, så lige pludselig så din verden kun. Det fudge så er jeg bærden ikke længere end omkring. Der sker sådan noget, når man kommer til kæler, man bliver simpelthen en del af det, fordi det er nok det der.

SPEAKER_05 1:19

Ud over Rusmus, her kan du møde Anna, Anders og Søren. Men før vi kommer så langt skal vi lige have op.

SPEAKER_03 1:32

Jeg kan huske.

SPEAKER_06 2:01

Jeg kan huske, jeg har huset sammen med min familie. Selv det ligger lidt uden for selv på midten, så der efter, så kan man høre klokken på ting. Fæg og lige varkant. Det er lidt forsigtig. Men det har ved, hvordan vi er det flest af det. Jeg skal ikke bruge ret lang tid før man er sådan det.

SPEAKER_03 2:34

Jeg kan huske, jeg spiller shall. Jeg har et ønt punk for Johan Sebastian Bags Chalet. Men det er jo fordi det er. For mig så er da jo dybde i det her instrument. Det er den her efter års regnværsdag, som ikke er træst og stortlået på en helt vildær måde. På en eller anden måde man starter for.

SPEAKER_04 3:04

Jeg kan huske, at jeg har født op vokset her i Kaldop, så det er jo mit sted. Det er jo Kaldopends virklig. Og jeg kunne ikke forestille mig så på andre steder. Det kunne jeg nok, men det er her. Jeg har selv en fantastisk stor omgangskregs af gode venner. Og det holder bare ved helt livet. Det er min allerbæst med at gå i skole med. Så jeg har været her i Karb i 1954. Og jeg også regner også med, at det skal være mit sidste virgede.

SPEAKER_02 3:33

Jeg kan huske, det her født. Det her min morældre og mine farældre. De stammer. Og så er jo så altså her, at jeg fandt min mand og blive brugt. Min, han har det faktisk sådan, at lige så snart han kommer på den anden side, så vest for hovedet og trækken. Så får han då i maven, fordi det er kun sandt derude. Og han elsker de her læger af jord. Det her ikke.

SPEAKER_07 4:01

Jeg kan huske. Det er lidt en bølg. Men flår unge mennesker. Der ikke ved, hvad det skal bruge tiden til, og der er mange knaller der. Og det er jo kæler på den billede nummer 1. Alle folk er født op vokset og kørt på knald. Og jeg har jo set af by knald. Og sådan skal det bare være en bank der på knaldet. Han er ikke, at han går i arbejdstøje for har Nyborg, så man skal køre knalderen der Larme. Den er dog ikke vende for ikke lov til en fare. Og det kan jeg gancke den her.

SPEAKER_06 4:32

Jeg kan huske, kæler ligger midt i alt, midt mellem tilbog. Og jeg er midt i alt. Det er midt i mitt liv. Og man kan se 62 Paradise og det var jo fordi man begynder at tænke steder. Man kan faktisk godt være her det mere i sit liv. Og så tare tilar, eller hvor man skal hen, hvis man skal have noget mere. Det er her.

SPEAKER_03 5:01

Jeg kan huske, at Kælerop er en lille by, og man må ikke kaldte den lands by. Men den har lidt den feeling. Mid i Midjand. Det er en lille by, der vil. Og sådan så omkræser den her grønne ring, som vi er meget størt af i byen. Krepo ring.

SPEAKER_04 5:27

Jeg kan huske, at Kæppe Grønt Ring betyder rigtig meget for mig. Og det er ligesom det hæst her i sen i liv, at nu skal jeg have gjort den endnu mere interessant. For hele familien og komme og bevæge sig og få. Så naturen omkring Kaldar. Der ikke man ved. Vi har den fantastisk natur, som jo egentlig strækker sig hele vejen rundt. Og det system var jo 10-5 km. Og det er fantastisk.

SPEAKER_02 5:56

Jeg kan huske, da hvor jeg bor nu. Det var min mand om tænke. Og selvfølgelig så var hans følelse for det sted anderledes end. Det blev lidt en øjenåbner for mig, at man kunne bo temet umoderne i forhold til der, hvor min forældre er må. Og så var en gang imellem, jeg synes, at det er for svært. Så tog jeg min ståler på, og så gik jeg ud i dagskårsk. Og så tam jeg lidt i bladen og det eneste gang, at der var et bland, der fløj lidt. Det så let det omkring mit det.

SPEAKER_07 6:30

Jeg kan huske. Det jeg synes det godt ved. Det er, at hvis du har noget på hjertet, så går det ud. Du drøk noget i mennesker. Så hvis du har en idé og en vision, så kan jeg gøre det her op. Og det kan jeg godt lide det op. Det er innovativt, hvis man forstår her. Nu er jeg ikke selv lokal og kun brug her i små sønår, så jeg skal ikke accepteret. Jeg har svært ved at komme ind helt og være med i fællesskab med dem. Der har gået på Kaldopskole andet, men det hjælper for det.

SPEAKER_06 6:58

Jeg kan huske på skolen her en sten, der står 1889. Det er der, hvor Kraft Grundring startet. Og det kræver der sat stenen. Og han tjend nogle af penge til det her trækingskelskab, som han lavet ved at sige til umbråne mennesker i Kælerup. Jeg kan ikke fordet op i starten, hvis I betaler et begløb til trætningskandskab i stedet for. Så på den måde så er det stemte rang i Kaller, der har med til at tage et klar.

SPEAKER_03 7:30

Jeg kan huske, jeg har boret i Kælerup i knap 4 år. Minsk lille søster brude her med familie. Hennest mand er fra området. Vi har germe og længe første gang. De forestår. Kæler. Men jeg blev positivt oversket over, hvad man kan. Hvad kan man andet stede, som man ikke kan det.

SPEAKER_04 7:57

Jeg kan huske. Men en sky der konstant i Kremskle, det er det der forbandet råd som er. Den lygt også. Den skulle have som ringet samle. Det er en kæler ly.

SPEAKER_02 8:12

Jeg kan huske, der har været nogen i kollega, som har kigget i fremtiden. Kæler på ret ny, at man begynder at plante et skøn. Gamle kan i en dag. Og så har de opdaget, at den her nye kanop, den ligger lidt forblæst. Og så har de sagt, at vi skal gøre noget for at gøre mere hyggelig. Der skal være lidt mere varme, der skal være lidt mere miljø. Vi snakker meget et miljø i dag, det har man jo så gjort allerede på det tidspunkt.

SPEAKER_03 8:41

Jeg kan huske, at du kan høre en spæt. Der er vildt mange jæren der løber rundt. Så har vi også en råd koloni. Den deler lidt van det tror jeg. Men samtidigt med at det er så bygger det hele. Så kommer du ud i Craft Sønder Ring, og så er der grus og blade og vampe og små planter. Og dyr. Selomet er så begrænset lidt.

SPEAKER_02 9:12

Jeg kan huske. Der er masser af fugler. Jeg ved også, der er nogen, der synes, at der er nogle gremme fugler, fordi der er noget der sker lidt. Men hvis man vil aldrig fugle, så kan de sagtens overdøde det. Der er også nattergale her i Kællop. Så man kan bare stå tidligt op, og så kan man gå og høre natterg.

SPEAKER_07 9:40

Jeg kan huske. Jeg spiller på mange heste, og det tror jeg er vigtigt. Hvis man kører butik i Killop, så skal man kunne en ting. Og det jeg laver, det er behandlinger med akurktur og massage kombineret allerst. Og udover det, så er jeg også fotograf. Det er det kunne læge at lave. Det var sjovt. Og så kan man leve lidt sammen til hvad man arbejder så, når man gør det. Det er det god til, det er det finde ud af. Det er der lide.

SPEAKER_06 10:07

Jeg kan huske, at jeg flytte til Kæler som alle andre for arbejde. Jeg skulle være freelancer i Bibro som jourist, og så vi have et billet sted af boerne for Kælervag, så blev vi forelsket i Kælerup. Mærligt, men det gør man, den hænger ved. Når man kommer til som næsten voksne, og så begynder at leve sit liv her med arbejde og børn og familie, så bliver det vigtigt for en at bruge her, fordi vi kan ikke forestille sådan andet.

SPEAKER_02 10:36

Jeg kan huske, jeg flyttede på Nytskår i 1985 og flytte der fra nu her i år. Da min og jeg flyttede der, der bestemte samme, at det skulle ikke være et huskin for os. Der var mange jeg i haven, og så lavede vi en aftal med børn aferne om, at de måtte i haven, når der kunne samle. Og så tændte vi som relt båd for den, og så kunne jeg få en dag ud af det på den måde.

SPEAKER_03 11:09

Jeg kan huske, jeg tror jeg har et andet forhold til måske end andre tilflettere. Ford jeg kommer her til som tilfytter og køber mit hus, og ved, hvor minble er, og ved, hvor den kommende børnehave er ved, hvor brusen er. Så jeg skal købe. Jeg kender lige dem, der er min jøgro. Det er det. Og så lige pludselig bliver jeg kastet ud i den her. At alt hvad jeg rør med, det skal have noget at gøre med. Kære.

SPEAKER_04 11:40

Jeg kan huske, Kristophor, vores første hærs føde. Han kommer til at bo på et meget venblæste i østriget. Så får et lag til sig selv, tænker jeg. Så fik han beglandet helt vejen rundt om den nordlige og vestrig af kan i dag for byen, men så meget også for sig selv. Og hele vejen rundt, der er da fyldt med træ og buske, så man kan gå i lag.

SPEAKER_02 12:05

Jeg kan huske, jeg er frivillig arkiv medarbejder i jorden. En af vores rigtig gode venner. Var formænd for Legget Museum forening. Da jeg holder med at arbejde, så siger han til mig, at kunne ikke godt tænke dig at komme ud og være frivillig ud på arkivet. Og jeg tænkte faktisk, at nej, det gider jeg altså ikke, fordi jeg har arbejdet med paper nok. Og så siger jeg ja til at komme derud til et for måde. Og så blev jeg faktisk fanget af det.

SPEAKER_06 12:37

Jeg kan huske om lille mand ikke så i høj grapp, som kom her til i 1880'erne ridende på en hest, og som så satte ufærdig mange i gang, der gjorde, at byen her blev det den blev. Det var der i forvejen, men han skåppet til så mange ting, at han ført videre til at blive noget mere. E de første byer i Danmark, da blev planlagt. Det er i sig selv interessant. Vi har faktisk et tog. Vi har faktisk planlagt det, og man kan opleve byen på en anden måde, end man kan opleve et landskal.

SPEAKER_07 13:11

Jeg kan huske. Når man kigger ned af sendingsskade måde. Så jeg vil med, at man har den store flotte brænde bygning, hvor jyske bank er, og der er noget revisionfirma og noget. Meget flot stor bygning med tårde og beginning særk i toppen. Og på den anden side har jeg noget og lige fra Texas i 1800-tallet. Og som fotograf elsker det kontrask. Det synes jeg, det er et fedt kig derem byen der.

SPEAKER_03 13:40

Jeg kan huske et borgermede omkring kommuner planen for kan. Det udvikler sig så til, at folk synes, det er en god idé, hvis jeg bliver ansætter. Jeg er kandat i kultur og sociologi. Så lige pludselig så kommer jeg der døde fra et eller andet sted, og ser noget så vanvid som fællesskab og samarbejde. Jeg er også utroligt ydrig over, hvor der er så mange har. Stælet op om, at det kan lade sig gøre, at jeg kan sidde og bruge kær på en stær.

SPEAKER_04 14:12

Jeg kan huske, at Fejlisk Have, mens jeg gik i skolet, der var der hundre andre børn i det kvartet. Vores bedste legs det var Jørgen, som lå lige. Jeg kan jo køre planet. Så nu har vi lånt sådan et sine, som stod i forskellige steder rundt for den bakset op på skenet. Så har vi kørt til nat på Byen Jørg. Vi har også kørt til Handbjerg. Jeg var godt lige en enkelt gang, hvor der kom sådan et godsdog, som vi ikke havde højde, for vi har fået den her vib der igen. Men det var et livs farlige lege, vi havde dengang. Men meget bekendt, så er der ikke nogen, der kommet til skæret.

SPEAKER_02 14:45

Jeg kan huske, at kommunen ikke hører og laver i står. Laveringvønderne, de var store, og de var dominerende i ståret. Og så på et tidspunkt synes de altså, at nu var vi ved at få en befolkning, som gjorde, at det kunne blive dyrt for kommuneken og blive ved med at have kæler. Så de blade Indrigsministeriet om at blive lyssend for Keller. Og jeg tror det omkring 1920, at Kæler bliver en selvstændig kommende.

SPEAKER_07 15:15

Jeg kan godt lide gamle ting. Men kone dog mig. Men jeg har brugt meget tid på at kigge mange gamle sortede billeder for keller. Og jeg har også brugt tid på at se og farlig dem igennem de rederingsprogrammer, jeg bruger når jeg laver billede. Den tidskomme, der ligger i det her gamle billede for Keller, fordi man kan stadig kan byen i den selvfølgelig. Og der er flotte huser, der er forsvundet og kæmper så pæne til i stedet for. Men der er bare så meget historie i byen med sjove gamle originaler, og jeg elsker at høre de der historie.

SPEAKER_06 15:48

Jeg kan huske, Kælerup er en by. Det er vigtigt at sige, fordi nogle mennesker kalder det en lands by. Da kan bygget var det som en by, der bliver bygget af håndværker og planne ikke af bøner og bise. Så det er en rigtig by. Du finder en går ien. Så det er sådan kan en by.

SPEAKER_03 16:14

Jeg kan huske en helt almindelig arbejde af. Det er hverken brænge eller døtte. Det er den derdags monoton fornemmelse, at man får i kanal. Det er hverdagen, der er drivkraft. Det er almindelig.

SPEAKER_04 16:38

Jeg kan huske, at vi har jo også eksperimenteret lidt når nu i den bland var der liggen flintest på. Og det var lidt sjovt at se tog kørt over de derks. Det er mere sådan en festen i pæn. Men vi gentegen og det her sægen var legatarisk der i 6070. Der var der sådan alle stær, at der bygger vi jo i. Jeg har faktisk flere gange år det samme med vende og begendt. I de der hule, vi bygger.

SPEAKER_07 17:05

Jeg kan huske, lokalerne her det var lige fra værdus til blomsterhandler og frisøer. Og endnu elder har det været bære og cykland. Og nu er sådant i støvjær og reg og markskab og alt. Folk har så mange historie der steder, og jeg skal lige fortælle da, så mener et barn var der, og Dokkeen stod derop, og så kunne den at købe en mega dårlig paris og tårst og sådan ting, så jeg så. Det synes jeg er fedt. Historien skal man huske.

SPEAKER_06 17:37

Jeg kan huske, så jeg ikke ud meget. Når man lige kommer. Da jeg kom her til for 30 år siden, synes jeg, det var da mærke mærkt sted. Når man kommer rundt, så finder ud af, at det faktisk er et fantastisk fæt sted, men mange skår detaler og finligheder og historie, som man ikke kan se lidt blot øje, når det ikke kørt igen på hovedgaden. Fordi hovedgang er bare en hovedgade.

SPEAKER_03 18:06

Jeg kan huske her for mig erligheden til det nærder. Det er at man hilder på folk, når man går ned. Og det er fantastisk og skønt samtidig med at være morgenkræv eller være træs. Det er også noget, som jeg folk ved ser og blærker. Og det er. Der er ikke helt den samme i gås og frihed til at være som der måske er i Aarhus, hvor du mere anonym, eller ude på landet hvor du er mere anonym.

SPEAKER_04 18:36

Jeg kan huske, at man jo hældig, så kan man se nogen kørt hinanden der på kærlige stent. Og det har vi jo aldrig set her den 67 år gammel. Og vi var ved at blive lidt utoldigt. Og der kom ikke nogen. Og da vi har fundet vores cyklet frem skal til at væk, så kommer der pludselig 1 i højst. Da de kommer nærmere, og så kan jeg godt se, det er ikke så godt det her, for det er jo to mind. Jeg har aldrig set før, eller nogen hørt om. Og der gik faktisk mange år, inden vi tog at fortælle nogen om den oplevelser, vi er jo ikke, der var tro på, at vi har set to mind sig og køs hinanden på kærlighed stent.

SPEAKER_02 19:09

Jeg kan huske, arkivalier, det er jo ikke bare gamle papyrer. Skøde og då så tester. Det er også billeder. Der er så meget indhold i et arkiv. Det fascinerer, at man opdær, at der er nogen, der tænker på i morgen. Vi skal ikke bare smide væk, fordi så har vi jo ingenting. Og hvem husker på, at noget af det vi gemer på computerne, det måske ikke kan være godt for andre om 100 år.

SPEAKER_07 19:40

Jeg kan huske på det alt hvor han står i hans postuniform. Foran hans gule påspiler tror jeg gamle rand, hvor det vært. Jeg står og smiler med nogle af butikkerne ved siden af det nok et billede fra gan i 60erne var. Lækker farve på billede, det var nemt at fag, derfus rigtigt. Det var et fint enkelt billede med gode farver på. Den kan jeg huske. Og alle folk der fortæller, det her, der er brugt i kædloppe, det ved hvad man er. Det er ikke tør.

SPEAKER_06 20:10

Jeg kan huske, at har et højt selv der. Jeg udgivet nogle gange en bog om den skal de have, fordi jeg har vigtigt for dem også. Da vi forder gode om kan opmærksomheden enormt står, fordi at jeg vist om hvad vi er, på trods af vores ligdende. Og at vi ikke bliver mange penge alle sammen, så er vi stadig noget i kræft for dem vi er. Og det er det fællesskab det er, og det der bygget op her. Det har kun kæler, ikke andre.

SPEAKER_03 20:40

Jeg kan huske, det er ikke fordi, at Kær glemmer at verden store. Det glemmer ikke, at der eksisterer andet, men den har alt du skal bruge lige her. Det er ikke fordi, man lukker sig om sig selv. Det er troligt åbent, og den ville virkelig gerne omverden. Jeg har alt. Alt det du har brug for i din hverdag, det kan du her. Det er en hverdagsby. Det er en hverdagsby, det er et hverdagssted.

SPEAKER_04 21:09

Jeg kan huske, det var simpelthen vi teen aggare, når vi har fået en kæreste, så fik vi fat i en kniv. Og fik vi skården sådan en stor hjærke ind i træt. Det er jo lige blev kæreste med Jet fra min klasse, og jeg var så stolt. Og det tog om tre dager jeg lavet her fine hjerte. Og så sagde jeg Jørgens, at nu skal du mand at se, når jeg har lavet til også. Nej, Anders, det vil jeg ikke være lige var en kæreste med Bianne, så jeg vil gerne lige gøre det forbi med der. Det var godt nær. Jeg ved ikke, det står der en nu af jo, men jeg fik aldrig en kæreste med.

SPEAKER_02 21:43

Og jeg kan ikke lade være med at sige, når jeg skal fortælle dem argivet, at det vi steder laver i dag, det er historisk morgen. Det er da lidt sjovt at tænke på. At man på en eller anden måde er med til at kunne lade folk om 100 år. Hvad var det på en måde det levede på her for hundret år sand.

SPEAKER_07 22:10

Det samme stil. Det er også en mand, der står ved hans bilde. Det er så ikke en bygna en vilde kvartare. Og han står med sådan et forklæde på at gør med menk. En tænk jeg se gamle så billede. Det er altid sjovt. Men sådan nu, når jeg ser og lægge farve på, så alting kommer til at livet på en måde. Og det er vildt sjov. Det er jo megal for voksne mennesker.

SPEAKER_06 22:33

Jeg kan huske, kær betyder, man kan selv. Trykhed. Familie, netværk. Og så også bare det, at man kan også for man det. Alle folk, der kommer her til rummet, fordi vi ikke bliver selv. Så der mange folk, der kommer her til, så godt til plæs, hvor de måske har følge det lidt så meget i ander. Her kan de være i fred og være dem der.

SPEAKER_04 23:02

Jeg kan huske et slag der. Jeg var en kamret. Vi så at kigge den der, og jeg synes det var sandt. De skulle afleve det her. Så læste vi om sådan en metal, så fik vi den åbne lige så stæld, og så fik vi bloket den her sidste. Det var faktisk et stort tyre. Så fik vi den lukket ud, og så hurtigt. Jeg kan huske.

SPEAKER_07 23:30

Jeg vinden fulet fløjt. Nogle steder lidt vand der løber. Og så har man alt en såg lige for at have en kan jeg bare stand på klang. Jeg har lavet en bud på en branding film for kæler, hvor måtte var at bæst du kan være bland. Jeg har kun lavet en iding film af ikke lade nu. Men idet er sådan lidt det på morgen med der.

SPEAKER_04 23:57

Jeg kan huske, så sker katastrofen at den her tydan op i byen i færd hvor der er tog mark. Så får man blandet ring omkring med nogle biler og så løber den så tilbage. Og så falder det lige sådan i sådan en kæler, hvor der så kommer den her store tyge. Jeg har ikke mere frank. Og jeg kunne hørt i så, at jeg skulle fandme her færdigt forband i jungle og bare væst hvad det var, så det sagt andet for noget tisk. Men det er nok den ene gang, jeg synes, det er jo indrøme i hvert fald, at det har gjort noget derover.

SPEAKER_06 24:30

Jeg kan huske, uanset du kommer fra Cabor fra København eller fra Aarhus eller fra Hybrid. Så det er sådan at det værdan kun klære. Jeg har set andre mennesker. Så måske da det ankomme. Så jeg kan freme i verden uden for. Men det er så jeg var ikke længere et omfart. Der sker sådan noget, når man kommer tilkandler. Men det er simpelthen en del af det, fordi det er nok det der.

SPEAKER_03 25:00

Jeg kan huske om 100 år så håber jeg stadig, at det er en god by at bruge. Du står op om morgen og du er glad for at være her. Man er glad for at sende sine børn i den skoleinstitution. Man er glad for at kunne tage på sin arbejdsplads. Det er at bruge og leve her. Det tror jeg håber for. At man er hjemme og man føler sig hjemme.

SPEAKER_02 25:27

Jeg kan huske. For det første, så kan du se skoven. Altså Danskov. Og så for det andet, så kan du jo se blandt dommer og bolet. Og kan op storden af vores tæng så nede på torret. Den har sådan en fin slang af torden. Eller speret eller ikke hvad det her. Men kan du se på lang afstand. Og det er så nogle af de der fæspunkter, synes jeg, som jeg her i det.

SPEAKER_07 25:57

Jeg kan huske, at jeg elsker at kigge op, og det er gan fordi jeg fotograf, så kigger måske lidt andet på nogle af tingene. Men der er en overflåde af flotværk og flotte huse i byen. Men mange for se der. Jeg har ikke sjovt med, at tænkhus er jo. Hvis man tilbage til fremtiden, det er jo derviserne, hvor det skulle have faktisk Lynde, så det tænker på hver gang, for det er fedt.

SPEAKER_05 26:39

Du har lyttet til at høre til. Under i denne podcast har du mødt Rusmus, Anne, Anders, Åse og Søren. Morten sådan spillet på Sjøv. Mit navn er Sygov Hans Sygår. Der Bilang. Jeg hør til produceres af Kulturforvalting Dk med støtte fra dansk forfærder forging.