Anders Sørensen: Har vi misforstået psykisk sygdom?

I denne episode af Medgangs podcast har Kim Boye besøg af psykolog og forsker Anders Sørensen til en samtale om psykisk lidelse, følelser og vores måde at forstå mental sundhed på.

Anders har en Ph.d. i psykiatri og arbejder til daglig med mennesker, der ønsker at trappe ud af psykofarmaka. Sammen udforsker de, hvordan vores syn på psykisk lidelse har udviklet sig og hvorfor mange i dag får fortalt en historie om, at der er noget galt inde i dem, når de i virkeligheden reagerer på livet omkring dem.

Samtalen bevæger sig ind i nogle af de helt centrale spørgsmål:

Hvad er følelser egentlig til for? 

Hvornår hjælper medicin og hvornår risikerer den at blive en langsigtet fælde?

Og hvad sker der, når vi begynder at se menneskers reaktioner som meningsfulde signaler i stedet for symptomer, der skal fjernes?

Det er en samtale om ansvar, menneskesyn og om at give mennesker deres handlekraft tilbage.

Transcript

SPEAKER_01 0:00

Welcome to Milkan's Podcast with Now the King Boy. It's taking a podcast, derme mennesker, der inspirerer, udforderker og ordentligt. Så både styft og tysk, det spirituelt og samfunds, men mennesker der på værd deres måde, hvis det var til et stærkere mindset og langt mere. Mang det er modgang, som gab, det er motivation, det er transformation. Og jeg glæder mig til at tage på den rejse samt dig. Velkommen. Det her, det er med det. Velkommen til medgang. I denne afsnit af medgang der har jeg. Den glæde at præsentere dig for et ongt og et meget klogt og begavet menneske med et stort hjertet. Og det kan godt være lidt svært for mig at sige. For det her arbejder inden for et fælles, som jeg altid har store fordom imod med at jeg skal låter for det her afsnit, der får du lov til at smage på en stor, bred kærlig viden, så måske også kan bringe dig ind i, at noget medicin kan være godt, men så sandeligt også høre, hvad det destruktive inde i den verden er. Så jeg håber, at du vil se med her, og jeg er stæng sikker på, at du får rigtig meget ud af det her afsnit. Og Anders, nu har du muligheden for at præsentere dig selv, hvem er du, og hvor kommer du fra, og hvorfor er du her i dag.

SPEAKER_02 1:38

Jeg hedder Anders Søren her psykolog, så jeg skrevet en ph.d. i psykiatri, speciell i medicin udtræning, så jeg sidder til dagligt og hjælper folk ud af medicin. Jeg har skrevet en bog om os på hans rejsselsforlag, fordi jeg synes, jeg synes, vi vidste meget mere, end der var derude. Så derfor hedder bogen også Nået, I bør vide om udtrækken af psykofarmika. Så det var så en kommentar til. Jeg har godt nok meget viden, inklusive min egen forskning i det ikke, men den er gået i praksis det, hvor du møder det. Så jeg vil interessere mig rigtig meget for at lukke det der gap mellem viden om psykisk ledelse om følelser om medicin og udtrækning, om diagnoser, og så den fortælling, der er ude ude i samfundet. Og det, det så har lett mig til nu lige i de her uger, det er jo så at stille op til folketinget i Københavns Stor Kreds, fordi jeg simpelthen er blevet træt af, at vi har så meget viden, som kan hjælpe så mange mennesker. Og stadig bare med den der modstand, når man prøver at implementere noget, som er ubelejligt for nogle fortællinger, vi har fået bygget op. Så tænke nu prøver vi at sgu politisk til det, og se om vi kan få en stemme derinde.

SPEAKER_01 2:41

Den bog, du har skrevet, der er noget, I skal vide. Hvor kommer det fra? Hvor er din interesse for psykiatrigen, mennesker? Nu ser du, at du har været på fæst. Ja. Altså, der er noget med sundhed og dig på en eller anden måde, ja. Lad mig hørende.

SPEAKER_02 2:56

Og det startede jo med psykologi. Ja. Altså, efter hvor langt vi går tilbage. Men interesse for psykiatri, den kommer fra mit eget interesse for psykologi, som nogle gange peger et helt andet sted hen den der psykiatri gør. Så det var egentlig de ting, jeg er sådan, baseret på min psykologfaglige viden og min terapeutiske uddannelse kunne se, der gik galt over i den psykiatri der. Så jeg er lige kommet ind i det felt fra psykologi. Nu set, at der foregår nogle ting herover, som er uforenelig med det, vi ved fra psykologien. Simpelthen. Som er. Jamen det er jo ikke, fordi det er medicin som sådan, men langtidsmedicinering tit og den fortælling, mange mennesker får med deres medicin. Om at der er noget i vejen inde i dem individet, så gør individets hjerne eller genetik eller biologi. Når det er for mig og se åbenlyst af mennesker, der reagerer på traumekontekster, samfund. Umyte behov, hvad det må være. Altså den der kontekst oplevede jeg meget hurtigt, eller kunne se fra min psykologi. Da jeg kiggede over i sygatrigen. Den der kontekst, det går, at man måske en gang glemt. En gang imellem, i den her sygdomsforting. Så jeg er meget optaget af. Jeg er meget optaget, hvad vi kalder det. Om vi kalder det psykisk sygdom eller psykisk lidelse. Og jeg synes, psykisk lidelse er et rigtig godt ord, for det er. Kan vi ikke bare kalde det en udfordring i sindet? Er det ikke meget børder? Jo, men hvis man skal fange den måde, det er, jo, men hvis man skal fange, også oplevelsen af, at det går ond, så synes jeg jo lidelse af fantastisk ord. Altså hvis vi altid gerne vil fange.

SPEAKER_01 4:30

Ja. Jeg kan udmærke godt forstå det, men det er fordi du selv siger, at vi skal passe på ord, og der er bare fuldstændig det. For jeg tror, der er rigtig mange mennesker, som kommer til at beskrive deres liv på en uhendtsmæssigt mådkert. Og så sidder det fast. Så jeg tror, at rigtigt, når man kommer ind, så kommer man ind med en ledelse, fordi man på en eller anden måde, jeg kan ikke selv, men så synes jeg, at det er det professionels opgave at give en anden oplevelse. Nu kommer du med en ledelse, jeg gør det til en opgave, du skal løse. For så giver vi mennesker magten tilbage. Helt klaret af det, jeg synes i den her verden, det er, at vi fretager mennesker magt, og så bliver vi over for gjort.

SPEAKER_00 5:03

Ja.

SPEAKER_02 5:04

Og det er igen langt fra, så har man fx ikke forstået, hvad en følelse er. Altså en god gammel dags emotion, ikke, som jo her det, der er bevægelse i året motion, emotion ikke. Det er ikke for sjovt, det her det. Det er noget, der vil bevæge os. Og det er nogle meget stærke kræfter.

SPEAKER_01 5:18

Det er noget, der vil bevæge. Det er meget fedt sagt.

SPEAKER_02 5:20

Det er der for, det er der, ikke klart. Og den analogi jeg plejert bruge. Og grund til det her, det er vigtigt at snakke om det, fordi det er jo der, der gård. Det er jo følelsen, vi kan mærke.

SPEAKER_01 5:29

Så det der livet, det er følelsen jo. Det er det, vi kan mærke. Og jeg gerne og følelsen fandet så tilbage. Så vi skal jo forstå følelser for at gøre os det godt. Det får at vise en retning, det er der ikke, fordi vi skal syntonerle dem.

SPEAKER_02 5:41

De vil noget godt alle sammen, også de er ubehagel. Og det med så jeg plejer brug for det, det er fx og få på fase lige før. At det er ret smart sult, og ubehageligt. Det handler om, at kroppen har brug for næring. Man kan fase i længere tid, man tror, at den har stadigvæk brug for næring. Den kan ikke selv gå ud og tage det. Kroppen er ikke fri til at gå ud og tage noget mad. Den er nødt til at motivere os til at gøre det. Og det gør den nogle gange igennem ubehaget. Så man kan sige. Det kan de fleste forstå, ikke, at kroppen kan ikke selv gå ud og tage, det er nødt til at motivere os til at gøre det. Den giver sådan følelse af i afgået af jer solden. Jeg skal gå ud og gøre sådan og sådan. Og så slukker de sådan ikke. De fleste andre og de fleste vil også kunne forstå, det er træthed fx. Men da man virkelig er træt, så kan kroppen jo ikke selv gå hen og sove. Det er nødt til at gøre os motiveret til at gøre det. Og det er der bare mange kobling, der man bare mangler og kom på, det er med al vores behov for at høre til, at blive udfordret, og blive set og hørt og anerkendt og have håb og identitet, og også autonomi, det er også et behov, det er ved en værd, der har børn ved, at hvis man forstyrer børn lidt for meget i og hvis man hjælper dem med at tage deres sko på, eller spise af vokado, eller et eller andet sted. Altså. Det red ikke aggression, irritation. Og det er jo behovet for autonomi. Så min poet er, det at følelser. Grundlæggende er der for at kommunikere de her ting. Så hvis ikke vi forstår dem, og hvis vi kalder det symptomer, bare fordi de er behagel. Og hvis målet med behandling bliver bare få den til at gå væk, så hjælper det ikke.

SPEAKER_01 7:10

Og jeg synes, jeg har en skide spændende start den her. Det synes jeg også. Det er for min hjerne til, virkelig Gallopær. Fordi nu kommer vi lidt over i fase. For folk siger, om kroppen slt fortæller, at du skal have mad, eller gør den. Fordi vi har også en vane pød på, at den vender sig til, at den skal have mad, man skal i virkeligheden det. Og når du går ud i fasen, så ligger sun. Og der kan man vil trække nogle paralleller til, at hvis du bliver sæden af længe nok i vandet, så forsvinder den. Fordi den har ikke noget at holde fast i. Så det der med, at når reden kommer, og vi skal gøre noget ved det, eller sultan, vi skal gøre noget ved det, vi er nu lige siddende at lære dig selv at kende. For jeg tror i virkeligheden, at det, der sker, det er, at vi alle sammen flygter for os selv.

SPEAKER_02 7:48

Ja. Og der har du egentlig endnu en af grundpunkterne, hvis du slår op i diagnosemanualerne, i city og det sende, og hvad det er sammenhed, så finder du egentlig lang liste over adfærd. Måder at have det på adfærd. Det kan være overtænkning, distraktion, dissociation, stoffer, at folk isolerer sig og undgår. Der er en lang række adfærd. Og den adfærd, det hvor jeg kommer fra, det er emotionsregulerende adfærd. Det er ting, folk gør for at håndtere deres ubehag, som er forståelig. Altid forstået, men der er meget af det, der ikke virker. Og det er der prøve at fange det der sweetspot med. Du er på en eller anden måde blevet ledt ind på et spor i dit liv, at det var den bedste strategi, du havde, og det giver, jeg har aldrig set, det ikke i mening. Og kunsten at formulere det samtidig med at sige, at du holder dig fast i noget. Og det tilbage til det, du ser der med. Det med at være i det. Nogle gange oplever meget som psykolog, der skal lige prøve, folk skal hjælpe til at forstå. At det vi siger, er jo ikke bare. Så bare skal sidde i mit ubehag og bare ingenting og sidde, fordi så vokser jeg skal jo af overbevisningen. Og det er det der hele fuldsen, det gør det ikke. Så de fleste mennesker, hvor jeg påstår, som får psykiske problemer, eller i hvert fald mange. De oplever stort set kun at være i kontakt med deres ubehag plus modstand på ubehag. Altså hvis alle din oplevelser er at være i kontakt med din vred og dine traver og din sorg, det er følelsen plus modstand. Eller følelsen plus overdrevet behov for at forstå den helt iden. Men så får man, så bliver man kun bekræftet i, at følelser er sådan, at man skal lukke ned, og de skal fandme bare væk. Men det er så fordi, det element af modstand af i ligningen. Og det er jo en stor del af det, vi laver på arbejdet.

SPEAKER_01 9:32

Og der tror jeg ikke, at vi kommer over i et eller andet med, at vores ungdom i dag, som måske er den ungdom, der har slået sig allermest på følelsen. Så vi nog sind har set. Vi giver dem piller. Vi kaster piller i hovedet på dem. Og jeg synes, det er forfærdeligt at se på. Med den indsigt, jeg har, og den viden, jeg har, og den overbevisning, jeg har, på hvor meget vi er i gang med at ødelægge en generation. Det er svært. Og i virkeligheden, så har de ikke haft nogen forbillet. Nej. Fordi vi har ikke været i stand til at vise vores børn, hvordan vi håndter at følelse, og vi har haft så travlt med at blive skilt, med at få jobs, med at komme Gud, pludselig kan alle komme til millionerne. Så vi har travlt med overbeviser som, at vi skal ud og ro på verden, og så har vores børn stået alene, og vi har kaldt dem sensitive. Vi har kaldt dem alt muligt. Eerskud og i vores bare, det kan jo ikke, altså vores generation, der måtte vi klare selv, så har vi efterladt en generation af børn, som står alene, hvor samfundet kommer med løsning, og det har aldrig været løsning. Det har været tættere at nærvær med mor og far. Det har været en større prioritering af mor og far af dig. For barnet kan kun lære sig selv at kende gennem mor og far, da de lavet af mor og far. Så der er et fravær, som jeg oplever, at vi har efterlad vores børn i i en følelse, som vi ikke kan hjælpe dem med, som samfundet har taget over. Så skal du have hjælp.

SPEAKER_02 10:45

Og den hjælp, de giver, det er symptombehandling. Det er nemlig det. Og desværre så er symptombehandling appellerende. Det må man synes. Og det er jo igen kun at prøve at ramme, at problematiserer løsningen. Langsigtet i hvert fald og møde folk i behovet. Fordi ja symptombehandling er appelleren, og det er ikke mere komplekst. Det er rent psykologi ikke. Vi er tekniskt set ikke modtaget. Vi er ikke motiveret af at tilvej bringe det, som følelserne kalder på. Vi er motiveret af at få signalet til at gå væk, så det vil sige, at vi resoner faktisk lige så godt på, det er midlertidigt, og man skal gøre det igen og igen og igen. Og det er jo der, folk oplever at blive fanget i deres følelsesregulering. Det vil sige, at det vil sige, at oplevelsen bliver faktisk at gøre det bedste, jeg kan, men jeg får det igen og igen, og jeg får det værre. Og det har noget at gøre med. Jeg bliver nødt til at kunne tegne det, men det er lige det der niveau, det ubehaget, der motiverer os. Så det vil sige, at vi er lige så motiveret af at få det væk på alle mulige andre måder. Det kan være, at man distraherer sig medicin for at få det til at gå væk. Overtænker det. Men så er det jo ikke der, hvor jeg kommer fra, så er det ikke mærkeligt, at et signal bliver ved med at komme igen. Hist du bare fjerner signalet, men ikke det, det kalder på, og det er jo det her rigtig meget psykiatisk behandling fejler. Når man gør det på langt sigt, jeg vil gerne understrege, det er på langt sigt. Fei der kan være alle mulige situationer, hvor det giver mening og få noget ubehagel på afstand, så man kan arbejde med det, så man ikke arbejde med.

SPEAKER_01 12:04

Det er helt enige med dig. Det er helt enig med dig.

SPEAKER_02 12:07

Især hvis man jo ikke får andet hjælp til det til at navigere i det og forstå det.

SPEAKER_01 12:12

Jeg synes jo, at du er pæksklå. For ikke, så kan du have det. Det er pæsk god viden. Det er sind så god snart at komme ind i, fordi min hjerne eksploderer. Og din viden er så det, ja du er nægt. Jeg kan høre. Det meget næst. Det faktisk. Jeg elsker folk, der er fordyb. Og det gør jeg asker folk, der kan fordyb sig i noget, fordi det får også min hjerne til at komme af sted. Det jeg oplever, mens vi sidder og taler, for mig af der kommer, mens vi sidder og taler, at når vi giver mennesker syptombe handling, er det klart, at de får angst, fordi de har ikke klaret problem. Så det vil sige, at ikke, at mennesker får lov til at komme over bjerget og oplever de selv kan. Altså, det er noget ikke at få gevsten. Det er noget kun at få smæret. Det er klart, at når så får noget til at fjerne smærten, der er pæse bange for at komme op igen. Jeg har jo bevist over for mig selv, og jeg ikke kan løse det. Så skal det jo udvikle sig til angst. Så når ikke vi hjælper mennesker igennem, så de får medaljen, så er det klart, at så udvikler der jo sådan noget, jeg skal have de piller, jeg skal have den behandling, for jeg skal ikke det op igen. Hvor vi i virkeligheden er jo, altså med det viden, vi har, der er det misbrug af mennesker. Vi skal finde gewinsten til at løfte dem op over, så de får medaljen til at mærke, at okay, der kunne jeg også komme. Så næste gang, der kommer, så ved man, at jeg skal bare lige to skridt til. Præcis. Så er der, så kan jeg få overblikket. Og det synes jeg jo er en sindssyn at få bragt ud til unge. At det er så vigtigt, at de ikke falder i pillefelen, hvor jeg bare ser så mange unge mennesker og siger, at jeg skal bare have de piller, jeg skal bare have de piller, og jeg skal bare have de piller, og den dag, de kommer ud af døren, hvor de ikke har pillerne med.

SPEAKER_02 13:41

Ja, så ligger der jo en grundlæggende overbevisning om, at der er et eller andet, hvis vi ser angskåren. Der ligger et eller andet herop, som jeg ikke kan håndtere. Ogler noget inde i mig, så hvis det bliver tilpashold, som så kan jeg ikke håndtere. Måske har det også fået det vide.

SPEAKER_01 13:52

Igen sygdomsfortilling. Og når vi, altså, vi afgerø fortællinger, som forældre, der siger, puhua, det kan man ikke komme ud af. Nu at det der, der er man nødt til, så går vi jo blindt den vej.

SPEAKER_02 14:03

Og det er lidt afsiden ved den der antistigma, som en god kampagne, der har kørt i lang tid om, at psykisk sygdom skal normaliseres. Og det synes jeg bare, der andre måder at gøre på, når kalde folk sygord det man kommer til det at sige. Direkte eller indirekt, at man kommer til at sige der i eller andet, der du ikke kan håndter. Og det er det modsatte jo, af det vi snakker om her, ikke. Så det, jeg prøver, det at møde folk på. Jeg kan ikke kalder overbevisning, og folk kan godt høre lidt provokerende, at du har en overbevisning om, der er noget, du ikke kan håndter. Men din oplevelse er, at du ikke kan håndter det. Men det er jo fordi du ikke er blevet hjulpet over. Og vi kalder det også angst på ikke. Vi har en idé om, at den falder igen. Det kommer på, hvad du gør. Men forestiller dig, at hver gang, og folk kan bare indse den hvilken som helst følelse af tristet vred af det. Nu kalder vi det bare i angst. Hver gang når til pass niveau, så gør du et eller andet for dig til at falde. Det kan være, du forlader situationen, tager en pill. Ringer til nogen, der kan forsikre dig. Der er mange ting. Altså når du går igennem den der bevægelse så mange gange, så bliver du bekræftet i det andet. Og så lander vi på det med, at løsningen virker jo, hvis du forlader situationen, langsen dag, men du forstærker også problemet. Og det er den, vi prøver at ramme. A mange af de her velmægende ting, vi gør, og forældre gør, og fag folk gør, også psykologer, der fortæller historien om, at hver gang det bliver tilpasligt, så du komme her til mig, og så skal jeg regulere dig ned. Som psykologer, ikke? Det er samme fejl. Og det, som du og jeg taler ud fra, kan jeg høre. Det er jo et helt andet mennesketsyn, hvor der er en grundlæggende tiltrå til, at alle kan komme over det der. Og det er uanset hvad de har været ude for i deres liv, så er der en kerne, der ikke, altså, der er uberørt, som hvis man hjælper folk til at finde den. Og der har vi hjulpet mennesker.

SPEAKER_01 15:45

Ja. Og det er, altså for mig igen. Nu er du set den der overbevisning. Vi har givet mennesker en overbevisning, som de blint han tror på. Så lige så snart du har noget, så sørger du lene. Ja, det bliver også fortalt det. Det er meget vigtigt man skal. Og så er bare nødt til at sige til, hvad ved Lene om mental sundhed. Ja, ikke ret meget.

SPEAKER_02 16:02

Det påstår jo, det ved meget om psykisk sygdomme.

SPEAKER_01 16:04

Det er jo. Og virkelig, de ved jo faktisk kun nogle syptumer. Og så kan de beskrive ud fra, hvad du har, det kan de kalde sygdom. Og det er jo, så den første instans, vi går til, som er en af de højeste autoriteter i det danske samfund. Det er en, der giver en sygdom. Altså, så gå til lægen, hvis du har det dårligt for gud skyld, nej. Forsøg lige noget sundhed først. For lige viden, så du kan få vide, at du er helt okay. Inden du går ind og der er nogen, der skal fortælle, at du er syg. For kroppen reagerer jo også på den måde, den reagerer jo på din overbevisning. At går du til en høj autoritet, som du har lært gennem hele livet, at de ved meget mere end mig, og de kigger der i øjnene, og sige, at den skulle helt galt. Så begynder kroppen også at reagere på det. Så begynder vi jo udsende forskellige farecinaler i vores egen kroppe og tænke, at det kan jeg godt mærke, det her godt nok ubehageligt. Så med den forkerte viden, og den forkerte indsigt og den forkerte overbevisning, da gør vi mennesker syge.

SPEAKER_02 16:56

Det gør vi i mit univers. Helt længe. Og det er et eller andet sted der. To ting, der er vigtigt at sige. Det er det, det går galt med psykiatri, som fag, det er, at man lærer først, det vil sige, at man lærer den måde at tænke på. Der findes en masse sygdomme. Vi er eksperter på at finde dem. Og dem finder man gennem symptomer og tæklister og poge og det en og det andet. Og så har man kørt det system ned over psykisk ledelse og eksistentielle, følelsesmæssig, spirituelle, hvad man nu vil, livskrizer, trag. Så man kørt den samme måde at tænke på ned over det. Men der vil jeg også tage mange lærer i forsvar, siger, jeg har masser af kollegaer, som faktisk bruger en stor, altså lægekollega, som bruger en stor del af deres arbejde på arbejd på at fortælle patienter, at de ikke er syge. Altså, at det er noget økonomisk, det er noget socialt, det er noget eksistentielt, så bare for at sige. Det er lavet faget, der er fejl.

SPEAKER_01 17:44

Jeg er helt enig. Jeg er helt enige, fordi der sidder fantastiske mennesker ud af. Jeg har læger sænder i samtaler, som er 100% bevis af de her ting. Så det er jo 100%, det er færd. Det er fag med, det er 100%. Det er ikke mennesket med slækker ud af. Jeg har ikke så den. Det er en fedt lige at få med, for ellers så sidder man her og kasser noget efter nogle uslydlige mennesker.

SPEAKER_02 18:07

I virkeligheden burde vi få flere af det i taler også, fordi det er også en del af. Ok, psykiatrien har kørt den bestemt. Sykiatri, som fag, har kørt en bestemt fortælling ned over, som er en stor del af problemet. Det er det, det kommer fra. Det her individualiserende sygdomsforælling. Det er ikke dig, den bor i, så det kommer derf. Men netop fordi den er blevet så stor ud i samfundet, og blandt folk generelt, så søger de den også. Så en stor del af problemet er jo faktisk. Ik bare at psykiatri bare sygdomsfortalinger ned over folk. Folk efterbør den også. Så det er så lidt cirkulet, fordi den kommer ud derfra.

SPEAKER_01 18:40

Og forfet i jer ikke kan håndtere det selv, så søger vi søger synerge selvfølgelig. Det er virket op selv. Jeg må jo fejle et eller andet. Det virker, som om jeg har de samme symptom, som så ved, om ikke jeg har. Så vi laver efter det, fordi vi har fjernet vores eget ansvar. Det er en meget god veklig af, kær.

SPEAKER_02 18:58

Og det du har behov for, at det er at møde en, der møder dig i det behov og sige, at sådan følge det. Sådan en del af at have det rigtig svært, det er, at man søger noget uden for sig selv. Og nogen til at fik det. Og helst også en simpel forklaring. Det er vi godt lide. Bare noget af lidt i min hjerne, så jeg ikke skal se på, og der kan, der kommer i tæt lidt lidt karikerende. Det er virkelig ikke. Fordi jeg kender det godt, man kommer til at lede efter noget og nogle gange.

SPEAKER_01 19:21

Vi finder det jo. Det er jo lige meget om du er gal på et eller andet menneske. Du kigger efter det, indtil du finder det. Du vil have ret, og det er. Det er ikke fordi vi er dumme, det er sådan, vi fungerer. Sådan er det bare. Så derfor er vi nødt til at kigge efter noget rationelt. Vi er nødt til at også igen det der med, når jeg kommer tilbage til mental sundhed og fysisk sundhed. Du er nødt til at være opmærksom på, hvem du færdig sammen med, fordi du bliver en del af den fortælling. Så hvis du er vokset op i noget af det, vi kalder psykisk sygdom. Så chancen for, at du får det, er kæmpe, består, fordi du adapterer alt, hvad de snakker om, og samme adfærd, og føler dig fuldstændig på samme måde. Så vi kan i virkeligheden være fuldstændig sund og raske, men ende med at tage en sygdom på os. Fordi du gør jo fuldstændigt som alle de andre, og du ender samme sted. Og din kroppe er super intelligent, du har super godt gjort, du gør præcis det, der skal til. Du endder bare med at få den her sygdom. Så virkelig så er vi jo top intelligente. Jeg skal bare lige have bragt noget ind i ligningen, at vi selv kan bestemme, hvem det er, vi gerne være sammen. Hvad det er sådan nogle informationer, vi gerne vil have bragt et spil. Og det er jo der, hvor jeg tror, det starter. Med så en klog mand som dig, der kan sige, ja det mener, at der lige kan sige prøv af det er alt ok. Du skal lige over den her, og det kan vi hjælpe dig med, hvis det er for voldsomt. Så kan det godt være, at jeg kan anbefale en pæn i en kort periode, mens vi lige arbejder med det her ting. Det skal du ud af, og det kan vi gøre sådan. Det synes jeg jo er en for en meget smuk måde at gribe mennesker and på.

SPEAKER_02 20:45

Og det er nemlig et helt andet mennesketsyn. Det er det folk, skal forstå. Der er forskel på, at se folk, som syge det fægt, og der er jo derer i alle diagnoser. Det er jo ikke, der deler, PTSD, MDD står for det, det forsætter disorder. Det er i alle afismespektrum, disorder hedder. Der er deler i de fleste diagnoser. Det er jo fordi det er en måde at se på folk, som når de har det svært at syge, der er noget indig, den er galt. Det er vi inde i dem, der er galt. Det vi prøver på, det er at prøve at ramme. Nu siger du vi? Ja.

SPEAKER_01 21:16

Og det er sgu godt. Når nu vi sidder her, og jeg ved, at i løbet af nogle år, så har vi rigtig, rigtig rigtig mange følger. Altså, fordi bare det, du sidder og siger her, så er jeg vildt med dig. Tak. Så skal jeg skubbe nogen over til dig, som du siger, at vi. Vi er fanet vi. Det er finde dig. Det er et rigtig godt spørgsmål. Jeg vil ikke smidt med til din kollegaer, hvis ikke det er samme syn. Jeg vil have en med dit minder syn, som kigger ind i øjnene og med masser af kærlighed og siger, at du er sgu okay. Ja.

SPEAKER_02 21:46

Vi lige her er nogle terapeutiske retninger af nogle skoler, som ikke patologiserer, altså ikke er synliggørende. Og dem er der mange af. Okay. Der er flere forskellige. Det er ikke fordi, de indgår i en eller anden klub. Så er det også. Så på den måde er vi meget fik.

SPEAKER_01 22:02

Det er nogen, der har gået en nyt menneskynsretning, hvor man har slider af på hinanden og så, det er det, det lyder spændende.

SPEAKER_02 22:08

Det vil jeg sige. Og det, der ligesom skal definere det der mange forskellige terapeutiske retninger, det er, at når folk har det svært, ser vi et midsom syge. Vi ser det ikke så en. Vi ser det ikke, som om der er noget, der ikke fungerer. Færsk er der nogle gange noget, der fungerer lidt for godt, og ved det godt. Altså det vil alle, der har. Det vil alle har angst. Det vil alle, der er angst, jo ved. Eller det person. Det er en mekanisme, der fungerer fuldstændigt som den skal. Og vi tror på, at man kan få den for løst ved at interesserer sig for den. Så vi er. Det lyder fløjt, når man bare siger det, men vi er nysgerrig. Det vil sige, at en af de ting, jeg bruger mest, og jeg har så været psykolog i tigår, det er min nysgerrighed, og det nyder enormt flovligt. Og jeg synes det. Men det er det bare. Vi hjælper folk til at forstå de ting, du kæmper med i dag. Tankemønster, adfærdsmønster, følelser, eller andruktivt, som man godt ved er destruktivt. Det er ikke mangel på viden. Det er destruktivt, der gør noget næsten svær imod, ikke. Altid prøve at vente om, hvor starter det? Hvad ved det? Er positivt. Hvordan kan vi prøve at forstå det her som noget, der veder det godt. Og der sker noget i det øjeblik, man finder ud af, at det er en mekanisme, der vil egentlig er godt, men gjort. Det gør det alt for godt. Den klassiske travemikanisme. Det er altså ikke særlig komplekst. Du har været ude for noget svært i dit liv, der kommer et nyt mål om, det vil vi gerne undgå. Bvidst og ubevidst. Kroppen husker det i hvert fald. Så tager lidt snapch af, hvad der sket op til travlet ikke eller rundt omkring. Sådan at det kan reagere ekstremt instinktivt, så det ske igen. Det håber jeg de fleste der med på. Det er altså ikke noget, der ved ondt. Men problemet er, at hvis fremet er stort nok, og man ikke fik stor nok hjælp til at komme igennem det, så bliver de den tænder simpelthen forfint føle. Så nu begynder de at fange alt muligt. Alt muligt andet, der kan lede dig hen imod.

SPEAKER_01 23:45

Ja, og så mindet om. Den lukker alt alle muligheder. Den søger ud for at lukke alle, til syns, at det hele din adfærd der er det.

SPEAKER_02 23:52

Og jeg stadiger på lige så retsynsfuldt og ødelæggende den mekanisme kan være for et mennesket, fordi det kan den. Så er den ikke ond. Og måden at få løst den på, hvis man egentlig ved det. Det er at forstå, hvad den vil. Og så kan jeg lå dig for, så kan man regulere sin trigger. Det hedder jo ikke noget på dansk, det hedder bare, at man bliver trikket. Så kan det blive en nogle gange, 10 sekunder, 5 sekunder, et sekund. Man bliver lyn hurtigt trækker. Man registrer. Når det var det der, eller det du sagde, der minder mig om sådan, så tager jeg godt være med det. Og så kommer lige op og går ned idan.

SPEAKER_01 24:21

Der er også en ekstrem mekanisme, som jeg selv bruger for dem, jeg taler med. Og inklusiv mig selv, der har også har været gæld mange ting. Så når jeg møder noget tager pustet fra mig, så jeg har sådan en mekanisme, at jeg taler højt. Så jeg siger noget, okay, hvad sker der lige der. Og det vil sige, at jeg bruger min bevidste hjær til min underbevidsthed, og det virker eksceptionelt. Så når jeg taler til den med nysgerrighed. Okay, tak skal du eller sig. Og jeg kan godt lige ændre min nemik i antlig, fordi den taler til min kemie. Så hvis jeg gør sådan her, så er jeg stort set kapret. Men når jeg mærker noget, så er der wow, galt hvad sket der lige der. Og så kan jeg mærke i samme sekund. Det er det godt hurtigt. Og det er godt stærk. Told så hurtigt, når man lærer det. Ja, så det der med at blive kapret af sin følelse og gå indad, så er det svært. Så er det svært. Men lige så snart du lærer dig selv, at følelsen tal med den, lige så snart den kommer, og du kan øve dig i, bare den er på vej. Gud hvad det er mærker her, og så mærker du, så længer den så. Og der fortæller du i virkeligheden din underbevidsthed. Der er styrt på det.

SPEAKER_02 25:29

Ja, fordi den kommer med et bud, ikke, altså, det tænker jeg, at følelser er i virkeligheden bare den kroppens bedste gæt, ja præcis. Og den gætter nogle gange baseret på, hvad der er sket, og den gør det for at beskytte dig mod ting, ikke. Så det er det med at se det som et bud, et indslag på hvad der kunne ske. Ja, præcis. Og så kan det gå lige hurtigt, når man har begge veje det er ikke faktisk vi. Der gør det, du siger her, i forhold til hvad nysgerrig på, og åbner så op for det nysgerrighed. For så får den plads.

SPEAKER_01 25:58

Elsker nysgerrighed, som du siger. Du er blevet så fuldstændig vanvittig, klog og god til at formulere, fordi du er nysgerrig på, hvordan rammer jer mennesker på den måde, at de forstår sig selv. Du er ikke bare gået ind i et fag, der har sagt, nu skal de forstå faget. Nej. Du er gået den helt anden vej. Du er simpelthen min vide, hvordan kan jeg få dem til at forstå min indsigt. Uden at ligge over, det er nysgerrighed. Du synger nysgerrighed, kan jeg høre alt hvad du siger. Du giver mig at fakta, du smider den op med de nysgerrig, og så griber min nysgerrig hjernet. Og det synes jeg jo, at det er den bedste måde for læring. Og så kan jeg jo sige, det der med, hvordan kroppen reagerer med underbevidsthed, jeg siger den egentlig tit, men det er også for at forstå, hvordan underbevidstheden fungerer. Hvis vi to besætter os og ser en gusser film, så er vi jo godt klar, at den ikke er farligt. Det kan du ikke fortælle din underbevidsthed. Den reagerer, det jo det der med, at min bevidste hjerne, den ved det godt. Men hvorfor reagerer underbevidsthed? Det er, fordi den har ikke nogen i øjeblikket, den reagerer bare på det, du ser. Og der er det lige sådan, at hvis du tænder lyset, skår ned for lyden og taler til dig selv. Wow, ikke dog en skuespiller, han er det, så ligger det som det samme.

SPEAKER_02 27:10

Og det er en travelreaktion helt, fordi den sidder i kroppen. Og det er også derfor det der med, og det har jo været retning i en klassisk kognitiv terapi i mange år heldigvis er det på vej væk, at når det der sker, så skal man diskutere lidt med det og finde nogle positive tanker, så ryger du herop, og du tænke rationelt om, hvorfor det ikke er farligt eller sådan. Og det virker bare for nogen, men der er der bare mange, det ikke virker for, fordi man ryger her op ikke, så skal hernede og være med det. Og så er tidsperspektivet noget af det mest fascinerende i terpi. Altså fra min. Når man lykkes med at vise folk, hvor kort det faktisk kan gå, og være i kontakt med det ikke. Så det der med at få afkopet, hvor ubehageligt og dyb det der stik, der lige kommer tid det også var. Fordi hvis du får det der, den føles du beskriver lige før, ikke også har noget bevisning om, den bliver ved, hvis ikke jeg får den til at gå væk. Jeg håber, det giver mening, at hjælpe folk til at forstå, at vores opgave er faktisk ikke at få en følelse til at gå væk. Det er omvendt. Vores opgave ikke at vælgeholde den, ikke at fastholde den. Det er accepteret. Og accepterer, plads, og alt det der, som man kan have og høre, når man har det dårligt. Og det er en af grunden til, som du siger, det er nysgeret også, fordi man kan ikke bare sige det her til folk. Det er derfor psykologiske stiller så mange spørgsmål, så at spørge om tingene.

SPEAKER_01 28:24

Men følelse er jo lidt som været. Du kan kæmpe lige så hårdt, du vil, for venterne ikke er der. Og den bliver ved med at komme tilbage. Og det er det, man kommer til, så du kan blive sindssygt god til at færdigt i vinden. Helt. Og det er det også med følelse, fordi de er reguleret for andet end det, vi oplever. Der er altså et økosystem, at din krop skal igennem alle de her følelser, for det vil ikke du mærker dem, så kan du ikke beskytte dig selv. Så vi skal kunne mistre alle vores følelser, for at føle os hele og få at være intakt. Så hvis vi er blevet med at fornægte følelser, så fornægter vi det i vinter. Ej, det er bare mørkt. Ja. Nej, det er vinter. Det er sommer og ligesom efteråret. Vi er nødt til at forstå vores følelsesregister. Det skal vi lære at håndtere og være i. Og det er klart, det er nemmere om sommer. Det er nemm at være glad. Det er nemm at have det super godt. Det er nemmere med de lange aften og gode samtaler. Men der er også en skygeside, der er en vinter, og den skal du også på en eller anden måde kunne finde stetin lys frem i at finde en rigtig god samtale, selvom det ikke er så lyst. Og i virkeligheden så er det sådan, jeg ser at følelse også. Alle følelser skal du kunne håndtere med din egen omsorg, fordi de er der, for du skal føle dig helt.

SPEAKER_02 29:27

Det er i hvert fald så på et sted ikke at kunde, så er det, man bliver så bare. Det er helt sikkert i årets definition, så bare ikke. Fordi når den så kommer, så bliver du rusket rundt og lov en kræfter, og du ikke. Og så kan. Ikke fordi du ikke kan håndtere, men du er måske blevet hjulpet til det nu, eller du har fået en modsatte fortælling, om du kan faktisk ikke. Så har vi sygdomsfordingen ikke igen. Det er jo umuligt. De ting, vi sidder og snakker om her, det er umuligt at gøre, hvis man oprigtigt køber ind på, at det er noget sygt, forkert. Der ved med det ondt, som skal gå væk, og så er det, vi her med kampen. Og så får man lave en, så får man jo virkelig lavet en større vinter, end der burde være. Så det vil sige, noget af vinteren kommer af ens egen kamp mod.

SPEAKER_01 30:07

Ja, det er klart. Det er klart. Til sidst, så tror du, det vinder helt år. Og så sidder du i din udbalds leglighed med lukke, fordi du er bange for snækken. Så det er jo meget af det af vores egen historieforling, fordi vi ikke mag dig selv. Og det er i virkeligheden det, som jeg synes, livet er smugt er, for det kan bruge hele livet på at lære dig selv at kende. Det er det eneste der som der forstå, at der for går ind. Og så går du jo ud og smitter andre mennesker på en helt anden måde. Og det er nysgerrigheden, og åbenheden og overfold og det skal.

SPEAKER_02 30:35

Jeg kommer til at tænke på, ikke at det er nogensinde har røde, men den mest effektive borg for ryest op. Kæmmer skigar. Der op på mit kontor, nej det er også cigat, men den mest effektive bor for ryest op. Kender du den? Nej. Alder and Karen har skrevet. Den er sådan så mange millioner. Men ikke så har man færde. Det er siger ikke på et eneste tidspunkt, at man skal stoppe med at ryge. Den giver kun folk viden om, hvad der sker i kroppen fysiologisk, når man ryger, som er ret og noget. Og så er tanken, at når du virkelig får indstillet en viden og en nysgerrighed om det, så bliver det ligesom, så er det svært at blive ved, fordi du har så dyben om, hvad det er, du gør ved dig selv. Så den er nulintervenerende, altså det bare dan til det, vi sidder og snakker om her. Det må sige til folk, det skal være med at ryge, eller dissocier, eller undgå, eller overtænke, eller hvad det er. Den anden vej rundt. Giv dem en rigtig, rigtig dyb viden om, hvor det kommer fra i det. Og så er min påstand, og der hvor jeg kommer fra, der er tilbage i viret, at så sker der noget. Det er virkelig svært at have en grundlæggende viden omfølelser, hvad de vilds, hvad de pjer på, travamekanismen, og det er også meget svært at have en viden om, fordi det er der selv, vi kæmper mod. Det var selv, vi flygter frem og hårdt. Og det er meget svært at blive ved med det, hvis man virkelig i en terapeutisk sætning har fået kontakt til, hvor det kommer fra. Og det er den gang i mit liv, hvor jeg ikke blev mødt i sådan og sådan, eller jeg blev moppet, moppet, eller nogen døde, eller så kan du se parallellen igen ikke. Vi behøver ikke gribe så meget ind, som vi tror. Viden og nysgerrighed for løser sig naturligt. Og det var så vi en masse for til rygstopet her. Bare for at give et billede af, hvad det den der nysgerrighed kan. For jeg tror for mange der lyder lidt flotligt. Sådan der kæft, det er.

SPEAKER_01 32:23

Der er mange ting, der virker flot. Det er sådan, det er. Men jeg synes, at det er den simple tilgang. Nu fortæller du, at man skal vide, hvor det kommer fra. Der er jeg ikke nødvendigvis enig. Fordi at jeg tror også på, at mange gange bilder selv ind, hvor det kommer fra. Så vi har en tendens til, at når jeg har en særlig, så læder vi efter dem. Så pludselig giver vi vores forældre skylden, fordi de gave også ikke opmærksomhed. Vi skal nok finde det. Så jeg har lidt sådan. Men pas nu på, hvordan du kaster baglæs, for du skal leve med det. Så forstå, at du har fået et liv. Og den måde, dine forældre er på, det er den måde, der kunne skabe dig. Have det været anderledes, så er du ikke født. Så i stedet for at kigge tilbage og begreigt, så er jeg normalt taknemmel for de opgaver, som det peget ud forhold. Så jeg tror på, at det er den måde, jeg har arbejdet på. Og jeg tror på, at man kan arbejde på mange forskellige måder at opnå bravende succes. Så for mig har det været, hvor du gerne hen. Og der ikke, der møder vi alle følelserne. Men vi pøver også, hvorfor det svært. Vi begynder at forstå, hvor det kommer frem. For det er den samme følelse, som for mig, der er det, prøv at blive i den. Og at se, hvad det er, der gør ved dig. Fordi forståelsen af, hvad der er sket, det er tit subjektivt. Og så kan det godt være, at man en gang mellem kigger tilbage, men jeg bryder mig ikke specielt meget om at bruge tid i fortid. Nej, fordi jeg har det lidt sådan, at hvis du stikker hånden ned i en lort, og du sidder og gør sådan her, så det er meget sjældent, at det kommer til at lukke der ruse. Så nogen de bliver enormt bevidste om det her. Og så bliver det endnu en fortælling. Det er fordi i der helste af færd nu fordi. Og det siger jeg, fordi der, hvor jeg kommer fra. Jeg har haft nogle oplevelser med kort sagt en mor, der var prostitueret, en far, der var fungskud, to stofmisbruger. Der er intet godt at hente. Jeg kan ikke hente mere forståelse andet end og jeg kan ikke bruge det. Men det jeg kan, det er, at der er nogle følelser, der blokerer mig for at blive det menneske, jeg ønsker at blive. Og det er i mit kærlighedsliv, om det er min fader rolle eller hvad det er. Der, hvor jeg gerne vil have, der er noget, der stopper mig. Det er en følelse. Og den følelse, den har jeg ikke nogen med at gå ind i. Men jeg skal ikke adressere, hvor den kommer fra. For det forvirrer mig. Så pludselig, så har jeg taget hul på noget igen, du ved, at det var fordi nej, det her er viljen til at være det, som du gerne vil. Og der møder du en angst, du måder frygt, du medder en stolthed, du møder en mur. Hvordan kommer vi igennem den? Det, der står på den anden side, det er det, du gerne vil opnå. Så hold fokus på, hvor man gerne vil hen, så det som jeg arbejder med top performance, og jeg har haft mange af vores landsholdspillere. Der har jeg ikke tid til at kigge på hur det komplet. Jeg har tid til at kigge på, hvordan kommer vi der hen? Og det lykkedes, fordi deres ider får noget hen. Og det er det, jeg tror på, at ligesom at du siger, at pågår bare, du sagde, det her med, at nu smuket, den sidder lige på tunge. Men det her med, at gøre dem opmærksom på, hvad der ligger herude ham med rygestoppet, han siger ikke stop med. Han fortæller, hvad der sker. Og det samme her, fortælle den goden, der ligger herovre, når du bliver sat fri. Gør dem så opmærksomme, gør dem så motiveret på den energi, der ligger herude. Og komfortsonen, som du står i, hvor du mærker frygt lige nu. Det er det, du skal bruge mod. Kom ud af mærke det. Og så bliver motivationen, når de kommer ud af op der første gang, wow. Det er lige kontak til det. Så det er den der kontakt. Hvordan får vi kontakt? Det er den, der er den vigtige. Men alt jeg tror på, at alt fungerer, når man har det hjertet det rettig sted. Det er simpelthen. Uudbring på den forskel, der skal ske af alt afgørende. Det er ikke det, du kan. Og det er ikke den der kan det. Det er godt sagt. Så det er mennesket? Det er mennesket bag ved ikke. Så dit kærlige væsen og dit hjerte, af det, der gør, at du har stort succes med nogle mennesker. Man føler sig velkommen, man føler sig set, man føler sig hørt, og så kan man se i din øjne, når man taler med dig, at du er godt nok passioneret til at komme ud med din viden. Jamen, jeg synes, det er spændende.

SPEAKER_02 36:05

Jeg synes, det er spændende hver gang af sig. Det er meget, når jeg laver terpi, men synes, det er spændende at finde ud af.

SPEAKER_01 36:10

Det er faktisk af rejse ikke. Og den gave at få lov til at sidde med et menneske og dele den der rejse.

SPEAKER_02 36:16

Og så er det også fordi, altså det. Det lyder lidt fræst, men jeg synes, det er svært at sidde med den her viden om, hvad psykiatri er på vej til nu, og den kører den der, og her det er psykiatri som fag. Sykiatri er et medicinsk speciale. Jeg ved godt, at vi bruger også ordet for de her bygninger, vi kan gå ind i. Og nogle gange får en god hjælp. Altså. Det er blevet synonym. Det men ikke det, der betyder. Det er et medicinsk speciale, der søger og placere problemer i individer og løse dem derinde. Og så fejrer vi det jo bedre. Vi er blevet til at fange og diagnostere det i flæden, i stedet for at kigge med den reaktion på. Så det er for mig meget svært at sidde med det. Og skyld, der foregår deruden uden at gøre noget ved det, så jeg tror, det er den, du kan mærke. Det er interessant, fordi så er der psykiatri mod psykologi bredt set, eller hvert fald i måde at se det på. Men psykologi er også uig, så vi snakker om lige før de helt store stridspunkter, det er jo netop, hvor meget man skal gå tilbage, kun træk og gøre det. Og jeg tror, det jeg mener med at gå tilbage, fordi der er en meget fin linje mellem det, der bliver grupper og ruminationer, som kan drive rigtig mange depressioner. Og det er simpelthen måde at sidde fast. Og en af grunderne til, at man sidder fast, det er at selv på, at jeg skal forstå det i dybden, jeg skal tænke mere over det, jeg skal forstå det dyper, før jeg kan komme videre. Og det er som reelt et stort forsvar for netop ikke at kunne gå frem, men det forklæder sig som en der løsning. Det vil sige, at oplevelsen bliver, jeg har ikke fundet det endnu, og så kigger man tilbage. Og i virkeligheden så er man bare godt i gang med at fastholde en følelse af lige præcis. Det hvor jeg bruger det tror jeg, det er at det er egentlig fordi, at bruge så lang tid på det. Nogle gange kan det være en halv én session, to mags. Det er bare lige at få koblet. Den der måde, du reagerer på, de trigger du har, de knapper. Hvis vi har lagt den et sted hen, hvor det er okay. Lige for placeret det derfor. Og jeg tror grund til, at jeg gør det. Det er, at jeg sidder jo med folk, som har været igennem psykiatri. Det vil sige, at jeg skal have en modvæk til den der sygdomsfortaling. Og jeg tror, det er der, for jeg er den måde, du beskriver lige før fuldstændig enig. Jeg kan bare godt lide lide og gå tilbage og få det koblet. Og det er altså ikke mere. Det er ikke så komplekst af det heller ikke, når man forstår mekanismerne. Fordi hvis du bare vælger rundt i verden og bliver trikket lidt her, du slet ikke forstår, så er det selvfølgelig svær, når man bliver ramt, og bare lige lade det værd. Hvis du virkelig ikke forstår, hvor det kommer fra, så jeg tror, det er den måde, jeg godt ikke kan få lige og få det koblet, og så har du ret i. Så er det uandsigtsmæssigt at blive ved med det. Så det for løser ikke noget ved at blive ved.

SPEAKER_01 38:47

Forstået. Jeg tror også, der er en stor forskel på, at når du har arbejdet såden for psykologien og med psykiatri. Der er næsten en forventning til nogle ting, at man lige går en vis vej. Hvor min erfaring, jeg har også arbejdet med udsatte af sådan, men der var mit mindset slet ikke så fint pludset som det i dag, hvor jeg arbejder nok mere med ressourcerke mennesker på rigtig mange områder. Og det, jeg godt kan lide, som jeg kan se virker, som også har virket for mig, det er den der fortælling af, at du kan altid ændre historien om din fortid. Og vide det, at din fortid er ikke stationær. Fordi det spæder du får det, det mindre rundt gør det. Og det vil sige, at det mere succes du i stand til at give mennesker herude. Det vil sige, hvis jeg spørger dig, mens du er i rigtig godt humør, og siger, hvordan var din fortid, så vil du helt automatisk male den med helt andre ord, fordi du tager den for et sted, hvor der er overskud. Og så begynder du faktisk at hele din egen fortid med egne ord. Men hvis du begynder at pille i den, mens du ikke har overskud, så er du forbundet direkte til smærten. Og det vil sige, så genforder du smæren. Og det er den del af det, som får stærkes ind i dig selv. Så jeg kan godt lide, at jeg havde en rocker, kan man godt kalde ham. Med tre børn, som børn er blevet taget fra ham. Og han var bare knust. Og han kommer op til mig, og det var bare sådan en lille historie fortælling om at få sat tingene i perspektiv, og han kommer op han mig helt udlagt, og han sagde, Kim jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg skal siger mig for fane. Og jeg er lige blevet skilgt, du ved. Jeg har bare knust. Så siger jeg fortælle mig om dine tre børn. Det kunne han ikke bare lide. Så siger jeg, nu laver vi en lille forestilling. Nu laver lige en lille forestilling, han fortælle om sit frygtelige liv. Og så laver lille fortælling om dine børn. Så siger hvad den mindste? Nu kommer jeg ud i skoven, du ved vandet af herude, og I skal løbe ned til vandet. Prøv at fortælle mig, hvordan de reagerer. Og så begynder jeg sige, at den lige ved ikke løbe, han vil jo op til mig. Så tager du ham op og gør de to andre sig. Så ved de også. Hvad gør du selv, så løber jeg ned til vandet. Så begynder jeg at få gang i en fortælling, hvor han bliver klæder og glæder. Og endder med at få ham til at grine, mens han kaster ud i vandet. Og så mens han griner, så siger, fortælle mig lige om den her dårlige historie, du har igennem. Jeg har ikke for. Fordi den var der ikke. Fordi det er et helt andet energifelt. Så når du kan løfte mennesker energi, og få dem til at lave fortællingen, så hele de sig selv. De bruger ord, de aldrig har brugt før. Så når du bevæger med energet, så sker der noget magisk. Men det der sket her, det var, at han fjærnet, og så skulle han gå ned i energi, så siger jeg se, hvad der sker nu. Mens du har det godt, så eksisterer det ikke, så du er tvunget til at gå ned i energi og ned i frekvens, og det vil sige, at det er ikke det, vi må. For der lever det.

SPEAKER_02 41:39

Så du nødt til en helt live foran dig.

SPEAKER_01 41:42

Lige præcis, så du er nødt til at sige, hvis du kan løfte deres energi. Altså det svarer lidt til, at vi sidder på en radio, og vi hører noget musik, der er ret skidt, og vi er så træt af det, så er nødt til at endet Frekvensen. Så hører du noget musik. Og mens den musik spiller, der kan så ikke synge den her sammen. Det kan du ikke. Du er nødt til at spille den, du er nødt til at sige den i den her melodi. Så pludselig sådan min barn, hvor fantastisk. Det pludselig, så sker der noget andet i din kroppe. Og det er en af de ting, som jeg har set, der har det stærkeste resultat. Og der er min energi. Jeg er høj energi, så jeg møder folk, det ved. Der er en af mine redskaber heldigvis min egen energi. Jeg kan løfte energien, og så mærker jeg, når det går derfare, hvor jeg holdt der færden. Det vil sige, at hvis jeg bruger meget mere tid på at skabe positive tanker, positive følelser og en positiv adfærd, så har jeg ikke så lidt tilgang til, hvor det, der sker hernede. Og det er jo sådan lige wow, det er det aldrig tænkt på. Og det synes jeg er et vigtigt mentalt redskab af det her, ja, at hvis du vil et andet liv, så er du nødt til at høre noget andet musik. Og så er der masser af mennesker, som siger, sådan er jeg ikke. Nej, selvfølgelig er du ikke det. Fordi det er en utrænet færdighed. Så det du ønsker i dit liv på årsagen til, at du ikke er der, hvor du gerne vil være, det er fordi du har. Altså, du har utrænet evner.

SPEAKER_02 43:10

Det er også en god måde at indiker, at det er ikke fordi den ikke er, den er bare ikke trænet. Præcis, det skal vi ramme den der.

SPEAKER_01 43:15

Ja, præcis. Du ved, hvor de sidder op der pludselig Gud, jeg har det. Sig ja du har. Så når du træner dig i glæde, og træner ikke at bruge de rette ord. Lad ved tale om din barndom som sygdom. Tal om det en gave. Det er en oplevelse, du har fået. Du har fået en kæmpe oplevelse for andet i dine forældre, som du er i gang med at pakke ud. Så begynder vi at ændre nartivet.

SPEAKER_02 43:36

Og det er ikke så positivt for nogen. Det bliver ikke fra positivt for nogen.

SPEAKER_01 43:39

Der ikke en proces der, der skulle gå i givet. Der er nogen, der bliver provokeret, når de sidder dig. For der er lang vej til deres forståelse. Men min opgave, den er given sjovet. Den er altså, altså du skal huske på, at de banker på min dør. Så er det ikke hos en psykolog, som de ikke måske ved. Hvis man siger, at jeg skal til en psykolog, så kan de. De kan blive henvist til tusind afvis af psykoler. Det står lidt under det samme. Når de går til den mentale kriger, de ved, hvem jeg er. Så når de går ind i min dør, de ved, at de har fulgt mig. Så derfor møder jeg, at hvis jeg går ud og sige, så kan jeg møde nog i aflæden, der støder på det. Men dem, der går ind i min dør, jeg. De har ligesom overget sig til det. Der er jeg ligesom lægen. De går til lægen, de har overgivet sig til, at nu vil vi gerne høre, hvad Kim har siger. Så de har været en lang vej, inden de går ind i min dør. Og derfor oplever jeg store resultater på det, jeg gør, fordi de har vægt.

SPEAKER_02 44:34

Jeg er helt enige i præmisen og metoden. Det er meget det samme, jeg gør lidt man sprog for det, men samme idé og samme tilpro til, at der er noget. Vi kalder den kerne, der er uberørt. Og så er ikke andet, så kan man kalda det kerne selv i sens. Der er noget, der uanset hvad du var ude forberørt. Det kan du ikke have kontakt til den. Og det har du, det er der familie mange, der ikke har. Men det der med fanget sprog, som ligesom. Den er der. Og når du ikke har kontakt til den, så bliver det overvældet. Så bliver du vælgtet hele tiden af livet og følelser. Og så er nødt til at gøre noget, der virker lige nu herfor det. Og så er det, vi kommer ind i nogle destruktive mønstrig. Og samtidig så tænker man af dem i møder, der vil det nok ikke være en sådan en passende forstyrelse. Det her hvor det er i processen og gå lid på din. Nej. Altså fordi det vil hørt, at nu, der fandt man ikke en, der bare sidder og siger, at det skal jeg være glad for mit overgreb og det er der.

SPEAKER_01 45:29

Det vil jeg aldrig sige. Der vil gå. Det vil være på en tredje samtale, at vi vil åbne op for. Jeg har aldrig nogensinde gå den vej. For jeg har også en empati og en forståelse for, hvad det er i møder. Så det er så megetvist. Jeg mærker gradvist, at der komen ind til mig, hvor min energi kun når halvdelen, fordi det er det, de er til. Det mærker jeg, hvor kan jeg trække dem hen? Jeg går ikke fra 0 til hundre og håber, de kommer. Jeg løb i en stille historie fortælling, hvor jeg hele tiden fortæller med alt er okay. Så jeg er meget, men det kan godt virke hurtigt, når jeg fortæller det. Det er helt fans.

SPEAKER_02 46:04

Og det er det der med en proces, ikke? At man kan ikke bare, hvis vi ligesom køber, at ens strategier kommer et sted fra, hvor de havde overlevelsværdi. Og så forstår man også, at i hvert fald jeg lege igen svært, så forstår man også, hvorfor man ikke bare lige kan pille dem ud i den proces, selvom du fuldstændig har koblet, hvor de kommer fra en ny år. Så kan det være også bare kropsligt, at kroppen vil bare ikke. Og det er jo fordi, vi træder ud i noget, der er farligt, fordi sådan føles det i hver følge. Og der er en stor parallel mellem det. Eller kroppen er overbevist om, at det er farligt, så skarp ved at sige lidt.

SPEAKER_01 46:41

Dagens episode er bragt til dig af organisationen med gang. Og jeg vil lige bruge et øjeblik inden vi forsætter samt. For at fortælle dig lidt mere om, hvad medgang egentlig, og hvorfor det findes. Måske har du lyttet med i dag og mærket, at der var noget, der ramte. At der var en pointe, du genkendte, eller en akendelse, du kendte et sted fra. Og det er i det rum, at medgangs online udviklingsforløb er opstået. Det er et forløb for dig, der ikke bare vil forstå tingene med hovedet, men gerne vil arbejde videre med dem i praksis. Og skabe en reel sammenhæng mellem det, du ved, det du mærker, og den måde, du lever på i hverdag. Jeg underviser selv i forløbet, og det gør jeg sammen med et rigtig stærkt hold. Medstifter er medgang Frank Johansen, krops terapeut Pernel Skald, ogdretsekspert Mikkel Stønder, ingeniør og forfatter Hending Jens og Fodsholder Henrik Mathias, sammen bringer vi forskellige perspektiver i spil fra mindset og relationer til kropslige øvelser, underdret og reflektioner over kvindefis som en måde at forstå vores pladsværk. Sammenhæng med den mental og fysisk sundhed og meget mere. Forløbet ved det bygge, så det kan passe ind i et helt andet liv. Det består af korte videoer, konkrete øvelser, reflektioner, som hjælper dig med at integrere det i stedet for bare at komme det. Og måske vigtigste af alt, du stærker lidt. Når du er med i nedgang, så bliver du en del af et lukket fællesskab, hvor vi følger sted i det mor. Vi arbejder med nye temaer måned for måned. Vi mødes til live køkkenet hver år, hvor du kan stille spørgsmål og dele det, du står. Hvis det her de taler til dig, så kan du læse mere via linket i på beskrivelsen eller på medgang. Tak for lidt med. Lad os vende tilbage til Dansk Evelet.

SPEAKER_02 48:03

Det er så, min P.D. har været i forskning, det er jo faktisk en medicin udtræning. Det er jo de mennesker, selv. Ja. Så min P. Dingen på.

SPEAKER_01 48:10

Du åbner du mere på vejen, for du skal til at arbejde i medgang.

SPEAKER_02 48:12

Og Rigset, på Rigospit, ja. Jo, jo, altså, det her, det er jo egentlig bare min grunden psykolog. Praksis og tilgang. Men det jeg har forsket i det er jo, også sidde og hjælper med til daglig, det er faktisk at være folk ud i medicin, når de har taget det langt nok tid til, at kroppen har vendt sig til det. Så en ting er at nå frem til det, vi snakker om her, som jo, som jo godt kan omskrives til. Når vi når frem til det, vi sidder og snakker om her, så har man mindre behov for at demme sine følelser.

SPEAKER_01 48:38

Ja.

SPEAKER_02 48:40

Behovet for at få den på afstand og dæmte dem medicinsk bliver mindre. Så derfor så det, jeg interesserer mig for, det her jo så også at hjælpe folk ud af medicin. Og det er der vigtigt at forstå det her, at selvom du er 100% sikker, at jeg ikke brug for den her medicin længere gang måske. Men jeg har ikke brug for effekten længere. Fordi jeg arbejder med tingene, så kan man stadig ikke bare stoppe medicin, fordi kroppen jo kan have vende sig til det. Det er simpelthen. Det bliver fuldstændig abstinenser, og det er jo det, jeg sidder og laver sådan. Når jeg ikke laver, det overlapper også. Men mit speciale er jo egentlig nu i hvert fald i medicin udtrækking. Altså hvordan får vi den her medicin ud af kroppen uden at give for mange abstinenser. Og det har jo vist sig et forskningsfelt for sig. Altså medicin kan være væsentlig svære at komme ud af, end vi tror. Og det er på en sådan måde, hvor hvis man træffer hurtigt ud, så kan du hurtigt lige tilbagefald, og man stadig har behov for medicin, og så kører mølle. Og den helt typiske klient hos mig, det er en, som kommer, og er noget til et sted, hvor de tør klarser uden medicin. Og det ved du også, at det kan være et stort øjeblik. Man arbejder med sig selv. Man er endda nogen vaner. Det kan virkelig være en stor beslutning. Og så går de til lægen og trækker ud på de der fuldstændig vanvidtig hurtige måder, som stadig står i retningslinjerne. Det er noget med at halver dosis og halver lidt i gaten, eller træk ud over nogen måneder. Alt for hurtigt. Og så får de forstyret hele historien om dem selv, om hvor de er, fordi jeg får det jo dårligere end lægen, man får det. For hans papir ikke er opdateret med forskningen. Og så bliver fortællingen jo, så har jeg også stadig behov for medicin. Og den typiske kliente hos mig, det er altså en, der har prøvet at træde ud på den måde. Og så når vi gør det langsomme og, simpelthen bare langsomme nogle gange over år, så er det en helt anden historie, så jeg får det så bedre, fordi de får deres følelsesspænd igen. Så det er bare for at koble på. Medicin er en strategi, men selv ikke, selvom du når til et sted, hvor du ikke har behov for den længere, så er det ikke det samme, som man bare kan stoppe. Det skal trækkes meget langsomt ud. Langsomt om de fleste. Jeg tror.

SPEAKER_01 50:37

Nu, når vi snakker, altså, fordi jeg kan ikke være med, når vi snakker om medicin, så snakker om sidefægter, ikke? Altså fordi, at medicin er måske den der største årsag til, at man ødelægger sin samflover. Stig som der største årsag til ustabilligt sind.

SPEAKER_02 50:52

Det er der kom rigtig meget forskning på. Der er masser af viden, men den er ikke ude i. Det er altid paradoxet med det her. Vi ved mere. Den er det nye legvidenskab. Ja, ja. Men den er ikke ude ved den almende læse syglæs, psygen og pædagogisk. Og det er altid det galt det. Det er der for min bog hedder, som gør noget, I bør vide. Det er sådan lille stik til. Jeg prøv nu se på alt det her, vi ved. Og hvorfor fanden kan vi ikke bare få den ud i praks? Og der er det et rigtigt godt eksempel på det. Så det ja, det har jo vist sig, at den er uspecifik, som vi kalder det. Det bliver lige pludselig selv.

SPEAKER_01 51:25

Kørmer alt må. Det må få medicin, som faktisk gør, du bliver ustabil, så du skal have medicin, som gør, du bliver ustabil. Så det bliver sådan en piller, du tager, som skal hjælpe dig mod et, det giver dit hjerne et signal til, at der sker noget helt andet, som du ender med også skal have medicin. For det er jo sådan en ond spiral, som virkelig fortjener at få et spotlig på, så vi kan gå ind og stoppe det.

SPEAKER_02 51:48

Det hedder på engelsk kæd en Prescription Caskade. Ford så får du en, og så giver det en bivkning af, og så hvis man ikke er skarpt på, hvad bivikningerne er, det er der mange, der ikke er, så bliver det en ny ledelse eller en forverring, og så vokser det. Og det kan både skabe med birkninger, at man bliver træt slø fx af medicin, en helt klasisk birkning. Kognitivt uklar af alle mulige fysiske symptomer af særker af de fleste seutonin receptorer, der sidder i maven. Det er ikke mange af det af de fleste. Så det er ikke mærkeligt, at det kan give den slags birkning af fleste seutonin receptorer i haven. Det er det som det mest ansæt, det er præcis medicin på her.

SPEAKER_01 52:29

Og hører det, at det er en vanvittig god samling. Det synes jeg har bestemt også. Og jeg der meget viden, der bliver ragt ud her. Det er altså fantastisk. Må jeg spørge lidt ind til dig privat? Ja, det må du. Hvilken rejse har du været på, siden at du får den her interse. Altså min egen, nu hørte du lidt af min barn om. Og det har været min rejse til at rejse sig og hjælpe andre og ikke finde sig i, at den historiefælling skal bræmme til mig. Jeg har også været i et samfund, hvor folk siger, at det er dysfunktionelt, og det er omsorgssvigt. Så jeg faktisk blevet mere et offer af for samfundsforælling. Men hvad der rent faktisk sker. Det er en vild Analyse. Det er jo, når folk, det siger, har du oplevet det ja, det er godt nok omsorgssvægt. Så forstår jeg da bære. Men inde de sagde, det er omsorvigt. Der var det bare mere det liv. Jeg har ikke specielt store spørgsmål til det. Jeg har mine strategier, som selvfølgelig folder sig ud undervejs, men der har været et narativ om omsorgsvigt, og om alle mulige historier, som siddet fast i. Så for mig har det været, at jeg skal ud og frigøre mennesker, for den opfattelse, de har af deres brand. Så det er også, hvor missionen kommer. Det er min mission. Det er der, hvor jeg har været aller stærkest, og så får et godt liv. Jeg ved ikke, det har været min mission, og jeg tænker, at når jeg sidder over for sådan lidt passioneret menneske, så man får bare ikke sådan personerne, hvor det kommer et sted fra.

SPEAKER_02 54:01

Og det er jo så bare, hvor langt vi kan til det første spørgsmål tilbage ikke, fordi nu startet jeg med at fortælle om, at det var psykologen, der fik mig ind på det her fælde. Det var et lidt før. Der er mange var jeg går. For det første var det eneste fag, jeg synes var spændende i HF and. Det er jo det, der fanget mig. Sådan var det. Og jeg var ikke sådan særlig passioneret omkring skolen. Dengang. Jeg har aldrig såmet, og jeg aldrig rigtig brugt langet på lekti og sådan noget. Men jeg er fuldt med i timerne, når det var der. Jeg har ligesom tro på, at vi går sgu nok i skolen, hvis jeg bare lyvetter efter her ikke. Der er ikke nogen då sig at lave helt vildt meget lekser. Det ved jeg ikke, når man UTS kan sige. Jeg har bare fuldt med skolen altid, når jeg var der. Uden så jeg synes, det var vildt spændende. Men psykologi det var fantastisk. Så jeg tror, det er klassikere med at kunne se sig selv i det. Jeg kunne se nogle af de mekanismer. Det bliver pludselig et fag, der var spændende. Fordi jeg så jo mig selv beskrivet. Jeg så mig selv beskrevet i mange af de der ting. Og det er en mekanisme, som jeg har meget, meget respekt for. Og jeg tror, mange bruger diagnoser til det i dag. De ser sig selv beskrivet. Det er jo, de skal danse med ikke. Det ser den der. Og den mekanisme har jeg så stor respekt for, jeg har bare brugt psykologien til det. Og samtekster faktisk. Altså helt lygt. Ja. Det kan jeg bare vise. Hvis jeg kører en sang, der beskriver noget, jeg genkender, så giver det sådan, at jeg kan simpelthen ikke beskrive følelsen. Den har jeg meget stor respekt for. Og det var nok den, der fik mig ind i det.

SPEAKER_01 55:26

Kommer du sted fra, at du har følgt dig forkert, følgt du for, det følger anderledes.

SPEAKER_02 55:31

Jeg vokset op i Sønderlandet. Det er alene. Det er alene. Og dernede i Sønder i 90. Det er sådan 90'erne start af nållende der. Der er ingen føl, der om jeg føler mig ikke sådan hjemme blandt kulturen langt hånd af den samme, som jeg har i dag faktisk. Den er den aften et halv liv og hørt du ved, hørt musik og spillede ikke fodbold, og havde ikke kort hård og ting. Jeg har aldrig fulgt mig med på det der. Og jeg altid synes, folk var for tidligere var for dårligt til selv at tage stilling til ting. Du ser ikke sådan ud, og spiller fodbold, fordi det er det, du gerne vil. Du gør som de andre, og det kan du alle mulige grøn til. Men jeg var ret tidligt, tror jeg nede på nogle lidt dybere lag, end de fleste var. Du har ikke valgt det der. Og du hører heller ikke den musik, fordi du indræste kan lige og heller ikke for svare, hvor du kommer fra. Enormt meget var der dernede i hvert fald i Søndervland rigtig meget sådan en påtal, og det var meget svært for mig at identificere mig med. Så jeg bestemt ikke, på den måde følt mig.

SPEAKER_01 56:35

Du er født der uden for.

SPEAKER_02 56:36

Ja, bestemt, men samtidig også på en måde, hvor det ikke blev sådan en åndel komme med og være med i det her. Det er mere på en anden måde. Det ud selv i at fandt det uden for. Og jeg skal ikke det der. Og så er det skidet hårdt i mange år. Det er pisset hårdt. Men det var i perioden, hvor jeg sådan vendt enær sig ud, jeg var også herinde, den var faktisk overraskende kort. For 36.

SPEAKER_01 56:56

36. Du er jo sjældent begavet 36 år. Tak. Men det fortæller, hvor dybt man går i sig selv.

SPEAKER_02 57:01

Der også for dybt nogle gange, fordi psykologistudiet er blevet også et forsøg på at finde ud af det, og det kan jeg hele sige, det virker ikke. Så får man bare en masse viden, og faktisk gør man det der grupperi, vi snakkede om førlig. Så det virker ikke, men det giver ikke nogen rigtig gode forståelse for, hvordan det er hver der, hvor man tror. Så det er der ligesom blev fortælling, og så finder man selvfølgelig nogle venner, der også er sådan, så det var meget socialt og god til at forvende os nogle ting. Men det var stadigvæk i nogen, der ligesom på en eller anden måde ikke var så andre der andet, ikke. Og så begyndte jeg faktisk ret tidligere at søge til København. Faktisk jeg flyttede første over i forbindelse med PUD, da jeg var 26 af. Men jeg søgte allerede her over, jeg var meget i ungdomshuset og kristæret og afton miljø i nålerne der ikke. Og der var jeg genjov, ikke, fordi jeg fx aldrig taget stoffer eller røde has eller noget. Der var bare noget energi. Og det gør man rigtig meget der ikke. Så der var jeg også. Der var du også ude, men jeg har lidt af, men på det tidspunkt gjorde det mig ikke noget længere ikke. Fordi jeg er så trænet i at være på en positiv måde ligeglad med det der pres. Og bare tage lidt chamerenet sådan noget. Jeg skal da ikke og ryge has og driksker ikke, og så kan jeg sige, for grund til, at jeg ikke skal det, for at tage den afstækker, det er, at jeg skal ikke prøve noget. Jeg skal ikke have den der dør spakket ind, hvor et stof virkelig er tankemødet og giver ro. Jeg vil simpelthen ikke have den åbnet den der. Fordi jeg vil blive afhængig af det lige med det samme. Jeg vil vil da ind igen. Så mit projekt handler ligesom om psykologi. Det er rigtigt. Fordi mit projekt handler nogle gange om, hvor meget cykl kan, ikke. Jeg har sådan overdrevet behov for, både fagligt og personligt, at kunne det selv. Fordi jeg tror på, at den kan noget den her. Derfor har jeg haft en kæmpe modstand måde. Det er det samme stoffer. Samtidig med, at det er nok, når jeg læser om kalde misbrug, fordi det er den strategi, det er landet på, men folk, der har en afhængighed.

SPEAKER_01 59:02

Det er nok den overforbrug.

SPEAKER_02 59:04

Det er nok den gruppe, jeg identificer mig bedst med. Altså, den følelser jeg sådan. Bare uden så at gøre det her det lidt til det. Så nu vil jeg allerede mange ting, men jeg kan huske. Jeg kan jo fx huske, at et af de største steder, første steder, jeg føler mig sådan rigtig accepteret i det der lidt, langholde, eller i meldet. Folk, der selv reflekterer. Det var faktisk ungdomshuset, jeg begyndt at komme det som 16-årig. Det var det første sted, jeg oplader så langt fra Sønder landet til den kultur, det var en helt anden måde at blive set på. Der var fandme mange ting, man ikke skulle forklare og forsvar det her ikke. Det var sådan helt puhu. Ja, det er klar. Så jeg har meget stor kærlighed til det miljø der.

SPEAKER_01 59:49

Ja. Men det er men det synes jeg lyder totalt fedt, fordi det giver en fortælling om, at for søge ind og få nysgerrigheden i de her fag, der har man også søgt dybig sig selv. Min interesse for udvikling af mennesker, kommer også for en dyb søn inde i mig selv, som kan genken meget af det du skriver. Og jeg har altid været outsider lige meget, hvor jeg var inde. Professionel fodbiller, jeg sad på bænken for mig selv. I det hårde miljø, jeg var altid den, der kunne trække mig. Folks, når du undgået og ryge fængsel ud, jeg var den, der gik. Det der, det vil jeg ikke være med til. Så går jeg. Jeg var den, der ligesom helt leg, det skør jeg ikke. Jeg var godt op i ordentligt, før jeg nogensinde prøvet, og jeg har eksperimenteret lidt skud med stoffer, eller fordi, jeg vil se, hvad det gør. Jeg vil finde ud af, hvad det kan, så jeg forstår, hvorfor folk er afhængigt. Jeg har været dybt nysgerrig, og der har fået en kæmpe stor viden inden for forskellige ting, som jeg synes har været enormt gavnligt for mig, så jeg forstå, hvad det er, der sker. Men jeg er altid afgørning. Jeg har aldrig nogen prøvet stoffer, fordi de andre prøvede stoffer. Jeg har prøvet stof for den dag, jeg træft beslutningen, så skal jeg mærke, det her. Og det kan jeg bare. Så er i reflektioner nysgerrig han på det ikke. Det er dig, der gør det. Præcis. Og det var ikke samme andre. Nu skal jeg prøve, nu skal jeg mærke, hvad er det? Og den der nysgerrighed, jeg har altid har på ting, den kommer for en dyb søn ind i musik. Og den kan jeg jo gende hos dig. Den kommer der og den kommer.

SPEAKER_02 1:01:05

Jeg tror, det er ret hård sted fra, det kommer fra. Det er også hårdt at være at reflekteret. For det kan tage over det der hovedet. Det ikke er der givet mig meget. Men jeg har, jeg har fx tænkt, for den gang, jeg troede, jeg skulle være musiker. Der var lige et år med højskår. Og jeg klar. Og der er en film af, hvor den opstår, at jeg kan typisk placer på afskarbusk, fordi der var godt nok. Og det er en rigtig lyd, der er der, og den er høj, og det er kæft, hvor har jeg kæmpet med den. Men bare for at sige, at tankemøler, hvis jeg skulle. Det for mig har været højere. Altså hvis jeg skal prøve at beskrive det der tankemøler, ja. Så hvis jeg skulle pege på et problem jeg vil ønsker, at kunne fjerne, så er det tankemøler og uro over en lyd, der faktisk er der. Bare for prøve at give et billede i det in. For mig har det faktisk været. Nu kan jeg høre 10.000 igen, fordi vi snakker om det, det kan du sikkert.

SPEAKER_01 1:01:58

Og den sidsker, nu bliver jeg bevidst op den dummen striden i øjnene.

SPEAKER_02 1:02:01

Og lige om lidt der den væk. Og den ikke væk. Men den er væk. Det er da ikke noget fokus når først, man slår den anden. Så det. Jeg har så brugt alkohol i langs år til. Altså ikke sådan en. Jeg har aldrig været sådan, hvor man drækker meget i Sønder i land, og der var en vild fisk kultur, og det var fantastisk og sådan noget, men jeg har helt bestemt også brugt det destruktivt. Altså store dele af min PUD den er jo skrevet på. En to her fin om aftenen. Nej, bare lige nok. Og det er der vigtigt, fordi det er ikke sådan en. Jeg har ikke haft et behov for at blive pæssfuld og sejl rundt. Bare den der på, du ved til at falde i søvn. Og i dag kan jeg godt se, hvorfor. Jeg har arbejdet så hård på i løbet af dagen kørt i så analytisk og problemløsen et måde. Og jeg er hele tiden over, hvad siger mine kritikere, og hvad skal jeg skrive nu, for at de ikke kan sige det. Og det er der mindset. Og så pludselig nu klokken, så nu skal jeg gå i seng. Og så. Altså det ved kroppen, det vil den da ikke være med til, fordi det er alt for stort gestet til ikke. Og det kan jeg se nu, når jeg ser tilbage, men der har jeg brugt, altså i overvis algold hver aften til at falde. Fire og til en enkelt bare lige fort. Yes, og det virker. Og til sidst der kunne jeg simpelthen, at jeg had måden det smært på, fordi jeg kunne simpelthen føle, at jeg glæder mig faktisk til det. Den store jakopsen ikke, skulle det gerne være, fordi det skal også være lidt. Og jeg kan simpelthen bare huske på et tidspunkt, jeg glæde mig til den der effekt, og så nu skal jeg stoppe med det, fordi jeg er afhængig af det på den forstand.

SPEAKER_01 1:03:29

Ikke i løbet af dagen. Det var vanen til, om aftenen kunne gå at glæde sig til det der lille.

SPEAKER_02 1:03:34

Ja. Og det er mening af. Det, at jeg forstår, det er så dybt og har været, der tror jeg også, det kan jeg sagtens overføre til folk, der føler sig afhængig af alle mulige andre strategier. Følge kan man det.

SPEAKER_01 1:03:43

Så nu vil jeg altså bare stoppe med det helt. Så du stopper med alkoholen, hvad har du så taget i stedet for? Hvad gør du så? Er proces, du går ind i, at du bliver klogere på noget, hvor du siger, jeg stopper tidligere eller hvad er processen.

SPEAKER_02 1:03:55

Jeg har faktisk et. Jeg har skrevet i en bog, som jeg sidder i en bog, jeg læste, og skrev sådan helt vildt klokken lort om natten til den forkerte hånd. Og der har jeg skrevet til mig selv, at jeg har brug for mine symptomer. Jeg er skrevet. Jeg kan prøve at vise dig et billede af det. Fordi en del af sporet er, at jo så har man brug for en anden strategi til at dæmpe det alkohol, jorden. Men det vil være ny symptombehandling. Så for mig var det meget vigtigt faktisk at sige, nu prøve at stoppe det her. Og så kan jeg bedst beskrive det som at blive tisket på, og blive skudt af tankemyller angsten, urgent ikke i en periode. Fordi det, jeg ville prøve, det var at sige. Nu er simpelthen nødt til at prøve at lave med at dæmte, og så prøve at lade det komme i det. Og signalerne der fanden. Og så prøve måske at skruge arbejdet lidt ned. Jeg har ikke været god til det, men om aften i hvert fald. Så en del af min strategi var jo faktisk ikke at læne ikke at have en strategi. For jeg tænkte, der er noget, jeg lige nødt til at.

SPEAKER_01 1:04:50

Du skal faktisk lige mærke det ud og se, hvad kan det komme op på?

SPEAKER_02 1:04:55

Jeg skal lige korrigeret her ikke, fordi ellers kunne man jo positivt forstå. For ellers kunne man jo godt afstat i alkohol med et eller andet, meget intens mindfulness-træning, hvor man fandme bare lært os at lade det hele være, og så fortsætter de samme arbejdsfres. Så det var meget vigtigt for mig i hvert fald at gå igennem det først. Og jeg har ikke skruet sådan vildt meget af sig. Men jeg har ændret det på en måde, så giver skiftet alt lidt mindre der ned til at skønt. Og derfra, så har jeg jo bare brugt sådan noget helt hardcore. Altså mega kogativet, faktisk tankerhåndings strategier til, at jeg ved, når jeg ligger mig. Så kommer de. Jeg bliver angrebet. Jeg bliver beskudt af tanker om hvad nu ved. Og har du bare sagt sådan i stedet for, hvad er det problemer? Hvad er det problem? For jeg har forstået, at det ikke handler om at lukke det der sted. Der er bare problemløsning. Og når man laver så meget, som jeg gør, og har i gang i så mange ting og så mange debatter, som virkelig kan være op, hivet. Altså vælgerne går højt, når man kritiserer psykiatrien af så ved, når jeg lægger mig, så er mit sinds opgave ikke at tænke positive tanker. Det er faktisk heller ikke at slet af. Det er bare at mindre mig om alle de problemer, der er. Så jeg har sådan helt dyben om for mig selv om, at det kommer. Og så kan vi ellers bare for alt det på, så vi har snakker om her i dag.

SPEAKER_01 1:06:10

Hvis jeg ved, at jeg bliver beskudt. Så du har en accent af det, så du ikke kræfter på at sgu det væk, som i virkeligheden er det, der koster eller mest. Det er bare lidt det være. Jeg ved, det ligger det. Det kommer nu.

SPEAKER_02 1:06:20

Jeg ved, når jeg ligger med ind i sengen, så ligger jeg.

SPEAKER_01 1:06:22

Så forbi frustrationen at gå forbi alt det her, for jeg ved det godt. Nu ligger jeg mand, og så kommer det.

SPEAKER_02 1:06:26

Der ligger simpelthen et monster derinde, og det gør der, eller det hænger over mig, det skifter lidt, og jeg ved, det er der. Men jeg giver det noget plads igen, og så nogle gange, der var det måske 5-10-5 minutter. Og så stopper det jo. Fordi jeg kæmper ikke mod det, så jeg står og trækker tog med det længere.

SPEAKER_01 1:06:42

Det der med, at en reaktion giver en modreaktion. Tfølge. Så det der med, at vi bare lade det være. Det er lidt ligesom, hvis der er nogen, der står og så på det. Hvis ikke du reagerer, jeg tror, det stopper. Det kan ikke lidt ud af system på lige præcis ikke. Så det der med, at det kan kun holds ved lige hver gang jeg giver det en modreaktion. Og så er det også inde i, når det kommer, og lad med at reagere. Det skal nok ligge så ned, fordi der er ikke noget at komme efter. Det er kun hvis vi modreagerer på det, at så bliver strømningen, sådan bliver ved med at være aktiveret.

SPEAKER_02 1:07:07

Og så til passen oplevelser af det, fordi før var min oplevelse bare, at den eneste måde, jeg kan lægge det her ned på, det er ved at dæmte med alkohol, ikke? Men til passe mange oplevelser af, at jeg kunne faktisk godt, jeg kunne være i det samme ud af, som jeg før havde behov for at dæmpe. Og så lavede sig selv. Til passe mange af de oplevelser, så indlejer det sig jo til sidst. Og nu tør jeg de fleste af, den tror jeg godt gå i seng. Jeg ved, hvad der kommer deren. Så det er der forsvaret lidt langt, fordi jeg synes, det er vigtigt at have begge ting med. Hvis jeg heller ikke lytte lidt til nogle ting.

SPEAKER_01 1:07:36

Klar, jeg synes, den viden, du kommer med her, det er jo altså, det er jo det hardkår, og det er jo det, vi i virkeligheden alle sammen skal lære. Jeg ikke altså inden, der fandt det psykologer, der gik folk i seng med det. Det står opdagen efter. Altså fordi man var klar over, at man tænker jo ikke engang, der var noget galt, fordi det bare sådan det er. Ja, det er jo bare sådan det er. Og man sagde jo ikke til folk alt muligt, det er jo første, når vi begyndte at få øje på det, begyndte at tale om det, hvor folk har mulighed for at føle sig forkert. Så i virkeligheden er vi på vej tilbage. Ja, det kan jeg få med af til det helt naturligt, at livet egentlig er okay.

SPEAKER_02 1:08:06

Ja, den her udvikling, der har været, eller afviklingen, lidt fra det her, ikke. Og det der er svært for sådan en som mig fagligt også politisk det at prøve at sige, at jeg vil gerne problematisere fx mediciner som langtidsstrategi, af samtidig med, at jeg virkelig kommuniker, at jeg godt forstår det. Og det tror jeg de fleste, der lytter med her, håber, jeg kan forstå. Fordi man kan meget hurtigt blive ham, og man forstår det ikke jo, fordi han tager vold ud af medicinet, han forder ikke, hvor det kommer fra. Jo, det er præcis det, det gør. Så i den her verden får man lynhig sådan fortælling om at være imod et eller andet og ikke forstå ledsen af den bare det ikke det, det handler om. Og så håber jeg at have kommunikeret af ud.

SPEAKER_01 1:08:45

Det synes jeg, jeg synes også, det fede ved det her, det er, at når jeg inviterer ind, så er jeg jo som person, så jeg er meget imod medicineringen. Og derfor er det fedt at få en mand ind, der ved så meget, og kan nuancere de der fordomme, som også, som i virkeligheden ikke kender hele processen og alt hvad der foregår, der er det jo nemt for os bare at sige medicin af noget hver lovligt. Altså, for det er virkeligheden, så jeg har det. Så derfor er det også fedt for mig at få en nuance i, at der er du enig, men der er nogle processer, i at komme væk fra det, og der er bare noget, hvor man må sige, at et menneske, som på en eller anden måde har slået sig hårdt nok, eller som har et ekstremt stresset nævnesystem, det kan du ikke arbejde med, før du går eller for lidt andet. Så der er noget medicin, og det vil jeg også fuldstændigen, der er noget medicin, hvor man kan sige, at det er den godt. Jeg kan selv finde på til hovedpinpiller, fordi jeg gider ikke at gå vent to timer på, det er vækgt. Det forsvinder på en kvarter, så kan man sige, at man skal blive afhængig ej, for jeg er selvhen hovedpin. Så der er en masse af det, jeg synes, at super fedt. Men den måde, du har inviteret os ind i verden, synes jeg både har været en meget kompetent og også en fantastisk måde at være venlig over for alle parter. Men det er der så rigtigt. At i virkeligheden har skabt en kæmpe stor problemstilling for hele vores samfund, og den kan ikke bare løs ved, vi siger klask. Vi er en proces, hvor vi skal give mennesker viden, der stiller overen som nogle sundet gode handlinger, og så begynder at se mennesker på en anden måde.

SPEAKER_02 1:10:09

Og en del af den viden tilbage til det allerførste spørgsmål. Det er: det er den fortælling, der kommer med medicin. Fi det klikker positivt for de fleste, når de forstår, at medicin er bare en strategi. Og det er bare et andet, det er godt lidt voldsomt, og det er bare et andet stof. Og vi skal tænke på det på den måde, så det fjerner ikke noget. Selden om medicin virker, så har det har tekst set ikke været ind og fjerdan noget. Det har faktisk lagt en ny tilstand ovenpå den måde, du har det på, som hvis stoffet i medicin er stærkt nok, så er den, du mærker. Ligesom du kan være træt at drikke koffin, du bliver ikke frisker. Men du hærker hjern til at fortælle, at du er frisker. Og det er sådan, medicin også virker. Det er sådan, smærest virker. Særderne forsvinder ikke. Men medicin blokkerer. Det sætter sig selv konkret, så signalet fra kroppen ikke kan sætte sig. Og derfor får vi ikke oplevelsen smærke, og det er den måde, vi skal tale om medicin på. Men det er meget langt fra, hvor mange kompleks, det fik sådan i din hjerne og kemiske ubalancer, og du har behov for den. Og det er det, jeg ikke ser på. Og det fortæller, det måske væk fra. Fordi i det øjeblik, man forstår medicin som en strategi på lige fod med hver anden strategi mennesker kan finde ind i, når vi har det svært. Så ændrer folk forståelse sig af medicin, og så kan de pludselig sætte medicin ind i alt det, vi har siddet og snakket om her.

SPEAKER_01 1:11:22

Ja, jeg synes faktisk også, det er meget spændende, fordi hvor mange psykiatre har jeg egentlig talt med. Der har ikke været mange. Jeg taler jo mere med folk ude på gaden. Det er jo dem, der har historien. Det er jo dem, der i talesætter, hvor fantastisk medicin er. Du ved, at det er dem, der kreer deres egen selvforståelse. Det er lige før, at mennesker, der ude i deres uvidenhed, er de bedste til at være ambassadører for, at du skal gå til lene og få de her piller, for de er super gode. Så vi smidder det jo rundt for mund til mund, og ender alle sammen med at køre pillar. Så det er jo jeg tror meget mere, at det er den fælles forling herude, den der mund til mund, der gør, at folk tænker, når du køret røven, det her virker godt, så står de i køerne for den kløret røver i stedet for at finde ud. Måske skal du ikke spise i end du gig i seng.

SPEAKER_02 1:12:01

Ja måske bare et eller andet håndt omkring din ledelse, som du kunne er helt enig. Og det er det, jeg prøver at prøve, hvad jeg laver nu. Så stiller jeg op til Folketinget og prøver at få alt det her ind. Så mit projekt lige det her uger nu. Det er jo faktisk at komme ind på Christiansborg og så, hvad fanden sker derinde som forsker og psykolog. Men jeg skal derinde, at det er blevet politisk det her. Obenbart. Fordi der sker ikke noget. Psyatrien kommer ikke til at ændre sit fokus. Tværtim ud. Den spørger om flere penge til mere af det samme. Og der skal flere penge til. Men jeg er ikke sikker på, at de kan gå mange steder hen af der penge. Og selvfølgelig skal vi have et stort sted, man kan gå hen, når man er vælgt. Selvfølgelig skal vi have det, men det er ikke en måde at løse problemer på, kun at gøre det. Så nu er jeg jo åbenbart blevet politiker, altså, fordi jeg har prøvet at snakke med så mange. Jeg har prøvet så mange gange. Jeg har snakket med alle partierne tror jeg næsten. Og prøver at gøre det her gæld. Og det er alle sammen, når man får bare en halv tim, det går forstå det. Og det er også egentlig. Men de er selv op imod et kæmpe system i forhold til, at der bare sidder nogle psykiatre. Og her snakker jeg ikke om sykiat eller almændighed, jeg snakker om dem, der har magten. Dem, der er højt nok op inde i hergierne til at være dem, der bliver spurgt. Og der er sådan lidt en kort slutning der, fordi du når kun til de positioner, hvis du er sådan ret klassisk mainstream, oldschool medicinsk ting, sådan fungerer systemet bare. Alle, der er til pas kritiske, eller snakker om noget, det vil snakker om, at det kommer ikke derop. Det bliver ikke at lytte til det. Fordi hvis de er til paskritiske, så kommer de ikke derop. Så vi har sådan en vækst virkning mellem politikere og faktisk overraskende få professorer. Og det er det system, jeg gerne vil både ind i. Så kan jeg fortælle dig, at det system, det foregår over alt.

SPEAKER_01 1:13:37

Altid meget, hvilken viden du ønsker at komme ind med, bliver den bremset. For det er op, hvor beslutningen skal tages. Der er lidt så konservativt, når der er nogen, der sidder på magten, og der er en masse ting, der skal igennem maskin.

SPEAKER_02 1:13:46

Og det er derfor, jeg gerne vil have noget faglighed på Kriftatborg. Så jeg går hardcore efter det. Nu her til bare den 24.

SPEAKER_01 1:13:53

Ja, men det, det håber jeg, at går godt for dig, fordi vi har i særdel tid brug for mange flere mennesker, som både tænker, som du gør, og har hjertet det rette sted, og som også har den integritet og passion, som du har. Og de findes jo, det gør de vil ikke.

SPEAKER_02 1:14:08

De sidder bare i øgger rundt omkring, og de arbejder af steder, hvor de ikke kan gøre det gældende, så det der med at kunne samle det på en måde.

SPEAKER_01 1:14:14

Ja, men også, hvis en som dig får succes, så står der masser af samme slags mennesker. Det er kun et spørgsmål om van dem. Altså, der skal bare være nogen, der går for os, for de personerede mennesker, kærlige mennesker, gode mennesker, de er jo alt. De har bare ikke haft nogen succes med at tale. Nej. Fordi at man bliver lukket ned. Fuld stillet de fleste giv op. Ja, det er godt.

SPEAKER_02 1:14:34

Og så lader de det der sejl, og så kører de med, hvad de. Hvad de ved og ståer på, og så måtte skulle står og eller andet ikke. Men jeg har svært ved ikke at gå det over, og du kunne tro, jeg har også lyst til nogle gange bare at sige. Fok det. Nu kører jeg bare med det, jeg tror på. Jeg trav med informet, psykocial tilgang, ikke, og så må det skulle med det med. Det er svært, når man ved, hvad det gør ved mennesker. Så nu prøver jeg det her. Så uden det skal være et valg valgram, så håber jeg, hvis folk bor i København, jeg stiller op i Københavns Storks, eller kender nogen i København, og synes, det har været spændende. Så er der altså en mulighed for at gøre noget helt reelt nu, fordi vi kan gøre masser af ting.

SPEAKER_01 1:15:09

Det kommer derinde i midt univers, der er ingen tvivl om, at hvis vi gør en forskel i verden, så skal vi gøre mere opmærksom på mentalt sundlet. Folk skal være mere mentalt klar i deres hoved, og det kan man ikke gøre ved at gå igennem et langt plæt forløb af tro på. Det hverden helbred, der at gøre noget som helst. Vi skal tilbage til det, hvor vi startede, vi skal spise, vi skal faste lidt. Vi skal, altså, er der nogen, der falder hårdt, så skal vi selvfølgelig søge en professionel instans, det på en eller anden måde har en faglighed. Mandlighed. Det er ikke med den økonomisk venst, som vi oplever. Så jeg oplever, meget af den medicinske verden at drevet usengtsmæssigt. For ellers vil så mange mennesker ikke komme til pillar. Man skal være i faglighed med et stort hjære for at vibe mennesker. For så tror jeg på, at der er noget af det, der er godt. Ikke meget med at tro på, der er noget.