Medgang
Medgang er podcasten, hvor værten Kim Boye inviterer inspirerende mennesker fra alle hjørner af livet til samtaler om mental styrke, selvindsigt, adfærd, krop og menneskelig udvikling. Her udforsker vi, hvordan vi finder mod i modgangen, skaber meningsfulde forandringer og lever mere autentiske liv — sammen. Medgang er fællesskabet, der forvandler.
Medgang
Gustav Salinas del 2: Skaberkraft, højt tempo og længslen efter ro
Use Left/Right to seek, Home/End to jump to start or end. Hold shift to jump forward or backward.
I anden del af samtalen mellem Kim Boye og Gustav Salinas bevæger dialogen sig endnu dybere ind i de spørgsmål, der ofte ligger under overfladen i et liv med højt tempo.
Gustav fortæller ærligt om sin enorme skaberkraft – og den uro, der følger med. Om konstant at få nye idéer, om svært ved at sige nej og om den indre spænding mellem ambition og ønsket om ro.
Sammen undersøger de, hvorfor mange mennesker jagter succes uden nødvendigvis at finde større tilfredshed. Hvorfor økonomisk frihed ikke automatisk giver mere ro. Og hvorfor følelsen af mening ofte ligger i de små ting, vi ellers overser i jagten på mere.
Samtalen bevæger sig også ind i kærlighed, relationer og ærlighed – om at turde sige sandheden, også når den ikke passer ind i forventningerne. Og om hvorfor mange relationer i dag går i stykker, fordi vi forventer, at kærlighed skal være let.
Det er en eftertænksom samtale om tempo, identitet og det sted i livet, hvor man begynder at spørge sig selv:
Hvad er egentlig nok?
Velkommen til Mangs Podcast. Mit navn er Kimborg. Og jeg er så heldig at få lov til at tage dig med på en spændende udviklingsrej i dagens episode. Mit liv er at lære mig en grundlæggende ting. Vi formes ikke af vores tanker, eller vores følelser eller fortid, men af hvordan vi forstår den. Jeg har brugt et langt liv på grønst. Udfordre mig selv at hjælpe andre med at vokse. Og den rejse, den fortsætter. Det her. Medgang i et fællesskab, og en bevægelse en tro på, at vi kan skabe meningsfulde, autentiske og stærke liv sammen. At fællesskab forvandler os. A de rigtige værktøjer, de gør os måde i. Og udviklingen, det er noget vi deler. I denne her podcaster, der taler jeg med mennesker, der inspirerer, udfordrer og åbner nye perspektiv. For både fykisk og psykisk, og spirituel og samfundsmæssigt udvikler. Mænsker der på hver deres måde, vi tager til et stærkere mindset og et langt mere. Madgang det er modgangs, og gift. Det er motivation, det er transformation, og jeg glæder mig til at tage på den rejse samt.
SPEAKER_00Velkommen.
SPEAKER_01Det her med her.
SPEAKER_00Jeg var over, så tænker jeg jo, at nu skal jeg tage med coal. Og så tænkte jeg selvfølgelig business med. Nu er det jo grædis, så jeg tror så stet noge spørgsmål. Det var for. Så jeg lige så godt fundet ud af det ved. Jeg synes det svært, fordi jeg tror jeg særlig. Men nu er nu, der give råd. Min stærks problem. Det er jo faktisk, jeg er meget tagt over livet. Jeg har græd når jeg går på markedet. Jeg har meget tænkt nem af. Jeg tanker Gud, jeg er tåret, og jeg tanker det større magter. Men jeg har stadig. Jeg har utrolig stor betet på livet. Og jeg har utrolig stort betet på at skube de mennesker rundt om mig. Jeg preser folk. Jeg presser mig kliæker. Jeg preser med familie, jeg preser alle rundt om mig. Og jeg gerne vil have, at de skal være den bedst udgård om selv. Og jeg ser så meget procent i mennesker. Og det kan være nu, der kan være en fordel, det kan være en fordel, fordi folk føler så top motiveret. Men det er selvfølgelig lidt svært nogle gange, hvis man er i forhold med mig, fordi jeg preser folk. Men mit eget vedkommende der jo bare, at jeg har svært ved at finde ro. Jeg har. Jeg ved hele tiden. For simple, nu har jeg købt huset fra i spærd, jeg har noget ved. Og nu håber jeg så. Jeg håber enderligt, at nu bliver jeg bruet dernu år. Men jeg kender mig selv så godt. Jeg kommer der i morgen og siger, man går så, der er nogen, der gerne vil købe den for 20 millioner. Så siger jeg jo, ej, det har jeg ikke lyst til. Og så jeg, okay. Hvis så bruger de her penge at gøre sådan, der er sådan. Jeg godt. Det her med, jeg har svært ved at finde ro, og jeg har hele tiden ny idéer. For eksempel jeg gerne have mere fokus på så din her sundhed og sådan jeg slik, og det fordi det er min to børn. Men lige pludselig så kan jeg sige, så får en ny idé, så vægler en virksomhed. Altså. Min jær er bare tusind steder. Jeg har så svært ved at falde til ro. Og det synes jeg nogle gange har problemer.
SPEAKER_01Hvad gør jeg kæmpe? Men det er jo meget simpelt, fordi det er jo en følelse, at du ikke kan lide at være i. Og det er jo det, der bliver din udfordring. Så længe du stikker af fra den, så vil jeg så bare sige, at du er 35. Man skal gå op omkring de 40 år, før man finder ud af, at man ikke kommer først på toppen af bjævet. Der sker noget helt naturligt med ens aller. Det er ikke en betydning, at man ikke allerede kan begynde på det nu.
SPEAKER_00Men det er ikke fordi, det er jo ikke fordi, problemet er sådan. Jeg har prøvet at sådan, så du så siger, at det er fordi en følelse af kan lige. Jeg var i Thailand. Jeg tror en uge hjemste der, for det har røvkæd mig. Jeg laver med liverne, jeg har røvkæder mig. Men prøv at ikke sikkert, jeg kan ikke finde kæreste af mig. Han siger, vi har ikke set nogle filme sammen. Men jeg kan ikke sidde til en film.
SPEAKER_01Prøv at høre, hvilket ord du bruger. Jeg kan ikke. Jeg har røvkædet mig. Hvordan tror du så, din krop skal reagere på det, du siger? Men synes jeg, jeg synes ikke, det er sjovt. Men prøv hør, at forrå i livet er ikke sjovt. Det er en træningsag. Det er at finde ud af, at den balance, du ønsker i livet, den kræver lige så meget træning og lige så meget energi som alt det, du har skabt i livet.
SPEAKER_00Men det der mener, det er bare. Nu gange, så sidder jeg og tænker, er der noget forkert i at være den udgave af sig selv. Fordi ejer tiden er bare distress af mig, men nu har jeg følge mere det stræser omverden af jer, som jeg er.
SPEAKER_01Selvfølgelig altså alt et spørgsmål om, hvad du vil have i dit liv. På det tidspunkt, hvor du oplever, nu vil du have tæthed i livet. Så er du nødt til at foretage en prioritering, hvor du er nødt til at trykke lidt på bremsen i stedet på spidder. For du kommer aldrig til at få tæthed med den far, du har på. Og det hænger sammen, der er jo altså, at vi kan skrive bøger om mennesker, der er ude at skabe livet, men tab på kærligheden. Kærligheden er modneskældem livet, så dem, der står med i din stræssige perioder, der også ser, når du begynder at tage farten ud. Det er det, hvor kærligheden er der. Når der er tid til kærlighed, ellers er kærlighed bare noget, der bliver dukket ned for træerne. Så du er stadig ud at skabe, dyn skaberkræft. Den er apnorm, og den skal du ikke gøre forkert. Men du skal forberede dig til, at du ved godt, at det rolige liv, du gerne vil have, det får du ikke forærende. Nu har jeg tjent min milliard, så nu sætter jeg mig ned af livet. Det kommer ikke til at ske. For du er utrænet. Det er jo derfor, at rigtig rigtig mange store mennesker måske, hvorfor slapper du ikke? Du har 2 milliarder. De kan ikke, de har brugt hele livet på at være skaber. Og når du pludselig stopper med at skabe, så de dør inde i. Så det er beslutningen, man skal træffe i sit liv.
SPEAKER_00Men det er sjovt, at du siger, fordi jeg sagde jo til mig selv, og jeg er for mange år siden. Hvis jeg bare opnår og få de her for sine lejleder, og jeg kan få en økonomisk gewendst, så vil jeg stoppe mit arbejde. Og realitet kunne jeg jo godt leve et liv, hvis jeg bare skryd. Jeg behøver ikke at bruge et hus på 220 år. Det kan jeg godt lade være med. Jeg kunne jo godt leve et liv, hvor jeg ikke begynder at arbejde. For det jo det var, der var målet her 10 år siden. Men problemet er bare, når jeg så står i morgen, så har jeg behov for at føle. Jeg har behov for at føle noget. Men jeg har bare heller ikke behov for at føle så meget. Nej. Altså fx ligesom i dag, jeg havde faktisk åbnet en ny virksomhed faktisk her sidste uge. Selvfølgelig har du det. Det var bare. Men jeg har trukket mig og sagt til de to drenge, som jeg skulle åbne med, det er så ikke nu. Og i dag senere, så skulle jeg også ud og tage med et produktionsverskab og nytik, hvor jeg sagde det aflyser. Jeg vil ikke aflyse dig, for det vil jeg virkelig gerne. Nu bliver den her gratis grønt. Men det der med balance, og tror jeg sikre, der så mange, der kender der ude og lytter det her med. A med så mange ting. Hvordan. Og du har også en anden mig. Hvordan så man får fundet ud af, hvad skal man tage fra, og hvad skal man tage til. Prøv at man er så bange for at gå.
SPEAKER_01Følgelig og det, du er fyldt op i skærer kraft. Og jeg kender nogle stykker, som har lavet store forretninger. Og så har de solt dem, og så skulle de have deres drømmeliv. De fik depression. Fordi der var det liv, de troede, der lå i den stilhed, hvor de slet ikke forbered på, for hele deres personlighed var skabt omkring det netværk, hvor det var det, man talte om, og det var der, man føle det sig som noget. At tro, at vi som mennesker kan gå i et miljø og føle os som en masse og trække os ud. Det kan vi ikke. Det er ikke bare en sinds tilstand, det er en krops tilstand. Så du skal gøre det, som da du var 18 år, at da du beslutter dig for, hvordan kan jeg blive kendt og tjene penge. Du skal finde ud af, hvordan jeg skal stille og roligt ned og få et roligt liv. Fordi jeg ved, det er det, jeg vil have, men jeg kan ikke få det lige nu. Du er fuld af skaberkræft. Og du kunne se, nu er du måtte at sige fra til to ting, fordi din skaberkræft stikker afsted med dig, og når så har jeg sagt, ja, så tænker jeg holdt dig, det kan jeg jo slet ikke. Så du er jo der, hvor hjernen begynder at sige, at du skal tænke over, hvad du gør. Så du skal finde strategier, på, hvordan kan jeg. Hvordan skulle min drømmetilværgelse se ud? Hvor mange penge skulle jeg have til mig selv om morgen? Hvilken lille drømmehobby kunne jeg gå rundt og lave, uden at jeg skulle gøre det til verdens største. Ske være en café, jeg købte, hvor jeg kunne stå dernede med alle mine kunder, så jeg bliver ved med at være i gang. Den strategi, den skal du begynde at lægge. Sådan at tænke, okay, på et tidspunkt skal jeg have en partner. Hvad er det for et liv? Den partner, der skal inviteres ind i, fordi den partner, du får, mens du er på fuldiner, det er ikke den partner, som du vil have, når du falder tror. Så er det for en udgave, jeg gerne vil være. Hvad er det? Du skal have tid til din partner. Du sagde selv, at du har måske nok ikke investeret i det.
SPEAKER_00Nu har jeg jo fået en partner, som jeg er rigtig glad for, hvor jeg også har sagt til ham. Jeg vil gerne bruge tid, og jeg bruger meget mere tid på ham, at jeg har gjort før, for jeg ved, jeg har lært af min fejl. Derfor er det vigtigt for mig.
SPEAKER_01Bare det, vi sidder og taler om her, hvor du fortæller, der er så meget, jeg vil. At blive ved med at have det sprog med din partner, min hjerne stikker af hele tiden. Hvis du var inde i mit hoved og oplevede, hvordan idéerne kommer, så vil du opdage, at det er slet ikke, fordi jeg ikke prioriter dig hjerne. Det der med at få et sprog på, at der sidder en herover og kigger på dig, der kan se på dig, du vil faktisk rigtigt gerne, men du har ikke styr på, hvad der sker på første etagen, så stikker af for dig. Så bliver man pludselig to om det i stedet og sige, at det er mere interessant, det her, eller det er jo bare for ret bro.
SPEAKER_00Der finder jeg sammen med de her udfordringer, så jeg går, så ringer kl. 10 om aftenen, og så fortæller jeg, mens jeg var på vej til net, så skulle han lidt. Jeg fortæller om alle mine dilemmer. Og så kommer vi også frem til, hvad jeg skulle. Og det er også super dejligt. Jeg har også lært det her med, hvis jeg involverer mit partner, så føler jeg også en del af mit liv. Og derfor føler han ikke bare, at han er passiv til skudder. Så det er jo så man lærer ikke sådan af sin fejl.
SPEAKER_01Og så skal du være klar over, at du er jo en personlig. Du står jo rundt og får en masse, og du får jo en masse opmærksomhed på alt, hvad du laver. Det der med at vender sig til ikke at få opmærksomhed. Jeg ser det jo for fodboldspillet, der træder ud af rampe lyget. Altså det er ikke en jok. Det er meget voldsomt. Det er ikke bare noget, hovedet kan håndtere sig. Nu stopper med at spille fodbold og det er bare, så sidder jeg. Nej. Der er en fysisk oplevelse af, at din krop er blevet mødt med respekter, med oplevelser, og det gør den pludselig ikke mere. Så der kommer det en helt anden kemisk reaktion, der sker ind i ens krop den dag med træet af rambelyset. Og man bruger ord som nå, det kunne du ikke tåle. Man kan ikke finde ud af, hvad det er. Det er en kropslig reaktion.
SPEAKER_00Det tror jeg var meget retligt. Jeg tror, for mig er det også endnu svære, fordi jeg har jo været en offentlig person, så jeg var 18 år. Så det er næsten halving af dit liv. Det halv det mit liv. Hvis der nogen, der sagde en god så været, hvor du helste millionærer. Og du får 100 millioner kroner eller det offentlig person. Så jeg heller pengen. Jeg tror ikke, det betyder, det er ikke. For mig det her, jeg kom ind i business eller i showbis, så var det jo ikke målet at være kendt, tror jeg kendt. Med mål at være kendt for en forretning. Så det er ikke sådan, det er ikke det, der betyder allermest. Jeg tror, at jeg er følisker. Men jeg tror, du har ret i det her med, når man er i den verden, jeg kunne mærke det fx at udlandet, så er jeg bare no people. Det derfor jeg også elsker at være i Danmark, fordi jeg var da lykkelig og sagde, jeg synes, det var mega fedt, hvis jeg lige ringer. Tuser og siger, he har lavet, det er godste. Og rigtig sød så siger vedkommen. Gud er det dig, Gold. Ja, hvordan går det med det? Det skal nok ikke hjælpe dig med. Det er jo følgisk skæld. Og alle fordele. Præcis. Det vender man så til. Det er jo dejligt det. Og kroppen vender sig til det.
SPEAKER_01Så den dag er der mere. Det er hårdt. Det er sindssygt hårdt. Man skal have prøvet det før. Når man sidder ud på siden og tænker, at tage der dog sammen, så er det bare ikke. Og det er jo den tilværelse, at du stille roligt skal begynde at forberede dig til at sige, om der er noget, der skal over en ro og en balance. Og der er noget, jeg skal over sætte pris på en anden måde.
SPEAKER_00Men synes, det er ligesom det der med at være kendt og offlig personer, det handler også meget af det her med hele tiden at kunne genfinde sig selv. Og uden at være selv, men det er jo det, som jeg har været rigtig god til. At kunne genfinde sig selv og finde en nummer to, nummer tre, nummer fire. Jeg tror, der er mange mennesker, der er kendte, der har kun én ting at byde på. Og så er det der hårdt, når der ikke er nogen, der gider glå på det med. Men jeg tror bare, det sådan, jeg skal prøve at arbejde med, det er jo der med at finde ud af, at jeg ikke kan nå det hele. Og det er jo bare fordi, så jeg skal ikke nogen, og jeg stå op om morgen, og så kan jeg så mange af det her. Det er sådan ikke tvivl. Der er så mange ting, jeg gerne ville. Og så jeg kunne sådan en side sådan tænkt sådan, jeg kunne åbne det her, eller jeg kunne lave det andet, eller jeg kunne lave det siger. Og problemet er bare, der er jo ikke langt for snak til handling. Altså fx med, da jeg åbnede så lige slægt for fem år siden. Det gik jo, fordi jeg var til møde hosis, og jeg var til møde hos dered Thomas, der er direktøren for Det Selskab. Så sagde jeg til mig på står, hold dig til en små video, du kan ikke lave føde var. Det kan man ikke bare. Jeg på rassen. Jeg tror hjem, jeg tog kontakt på nogle forskellige. Jeg bestet noget, der stikker i Holland. Tre uger efter, så har jeg min egen slægt i det som det. Der går ikke langt for snakke til handling. Og det var det super positivt. Men det er også. Det er også bare, hvor man sige sindssygt dumt, jurder. Gil det mene?
SPEAKER_01Ja, ja, ja, ja.
SPEAKER_00Og jeg tror, at mange mennesker kender, at der er nogle mennesker, der er der. For has det ligesom sidste år. Så var jeg med i vil med dans, jeg havde mine klender. Og lige pludselig så kørte jeg en søndag, så kørte jeg forbi. Mår nogle vej, så så der var hus på fra i svær til sal. Så tænkte jeg, det kunne det ikke være fedt. Det er et holdt med ikke tilbud. Jeg har ikke prøvet noget så stort før. Jeg ved godt, at det har ikke travlt. Man skal prøve at spørge banken, hvis jeg skider og tage lånet. Og så siger banken, ja, det må du gerne, men så skulle du sætte et sommerhus og er lejlighed. Ja, det var da sådan hurtigt. Men det er godt så rigtig, jeg ikke for sådan det hurde. Så sad det pludselig på et kæmpe gæld. Jeg pluscet, at jeg var med i dan, og plusvær. Måske er det et dumt tidspunkt. Ej, det kan det lige. Og så sidder jeg, jeg fik ikke sam med som, jeg fik ikke så med lejlighed. Det tog meget længere tid. Jeg var mega stræset og megdåd i mærgen. Jeg har grært, og jeg har synes, det var det hårste sidste år var den hos år. Men så får jeg så værderet mit hus i dag. Og så jeg, det var en god vestering, ikke. Så var det også godt i sidste ende, så hvis jeg tænker, hvis jeg tænker klog, så har jo ikke gjort det år.
SPEAKER_02Nej.
SPEAKER_01Men så har jeg også ikke fået den gewendelse af fået i dag, jo. Men du er nødt til at kigge på, hvad det for livet af. Fordi at meget af det, du taler om, det er jo, at du har enormt svært ved behovsuskydelse, så når du mærker, at du har et behov, så går du efter det. Så der er noget med at holde igen. Du kan, hvad du vil, det viser du, hver gang, du træder ud til. Hvad siger du, jeg ikke kan, så skaber du det. Så det problem er ikke, at den fysiske skabelse derude. Det er den mentale skabelse, I kan lade være. Hvad er det for, en stemme inde i mig, som jeg bliver ved med at kæmpe mod, og jeg overgiver mig gang på gang. Du siger selv, at jeg kender mig selv. Jeg kender mig selv. Nej. Du kender din styrke og du kender din sværhed. Så hvornår er det, at du har modet, og du har styrken til at sige nej, og ikke lad dig påvirke og gå lige igennem, Hæk Gustav, jeg har en pæsk idé det her, men det kommer ikke til at ske. Det modet, det er jo det, du skal arbejde med. Du har jo bevist over for alt og alle, at du kan gå for nobody, til at blive super kendt, til at træde ind i en virksomhed, hvor du får en krop af andre, de vil ønske, de have, at du kan træde i en slæk butik. Det er jo ikke det, du ikke kan. Men hvis man skal pille på en anden, hvad det så, du ikke kan. Du ikke sige nej. Og derfor vil alle de her idéer, de vil blive repræsenteret for dig resten af livet, indtil du får øje på, at det er nej, du skal have sige. Det er den eneste udfordring, det er sige nej. Sig nej til dine fristelser, sig nej og hold tilbage der i, der kommer din sandevister. Fordi du er din egen værste fjende, men du er også din egen gud. Det er den stemme, der siger, jeg gør det, nej. Du er meget mere end den stemme, der siger, at jeg gør det. Det er et program. Det er fantastisk på stand.
SPEAKER_00Og jeg tror, det handler om det. Det her, jeg tror også lever efter det her med. Jeg vil heller for noget, jeg gjorde, end noget jeg aldrig gjort. Ja? Altså det der, man altid sådan på at sådan at sige til sig selv.
SPEAKER_01Men prøvør, jeg kender jo et hav af mennesker, som siger det. Og de alle sammen har det til fælles, at de fandt aldrig ro. Så man skal passe på, at man ikke finder nogen sloganer, som lyder pist godt, fordi de er med til mit ja.
SPEAKER_00Men det tænker bare, er rogen af det at have roligt liv, er det med at have i løbet.
SPEAKER_01Det er der ikke tvivl om. Det er der ikke tvivl om. Alle mennesker, som er defineret højt på, hvad lykke er, det er ro. Det er evnen til at skabe ro. Uro er ikke ens betydende med, at det er frygteligt. Meget en aller, der lever du i uro, for det skaber kraften. Men ro og balance, det er der, hvor man oplever, at hvordan fan kan jeg fattige mennesker være så lykkelige. Altså fordi der er ingen jagt. Jagken det er performance, og du lever et voldsomt performance liv over for dig selv. Du skal hele tiden performe. Alt hvad du der. Altså, det er god tænkt, hvis ikke jeg tager den af livet. Jeg tager den alligevel. Så det er jo ikke så meget over for omværket. Det er mere, du performer over for dig selv konstant. Så hver gange du åbner øjnene, så er du gang med en idé, det er performance. Og så slipper god af. Så der ligger jo noget andet af dig.
SPEAKER_00Jeg tror, du har fuldst jeg ret, og jeg tror meget. Nu ved det, det er jo ikke, det skulle handle om det her. Nu gør det det. Nu kan det bare. Jeg har ikke noget meget blot mig selv. Men jeg tror også. Tæt har jeg også selv haft den følelse, at jeg har behov for at vise mig, og så også vise omverden, at jeg kan. Og jeg har tit sagt til mig selv, at jeg ikke lige rogen, men jeg kunne se mig selv sidste år, da jeg gerne rendte med mit hus. Så gik jeg i haven. Og jeg har hygget mig. Og jeg hygget mig, jeg overdå, jeg har lavet ting. Og det var så dejligt. Men så gav det mig en kæmpe rog og tænkte, okay, jeg har prøvet to dage på det her. Jeg kunne ikke have tjene, hvis jeg har gjort sådan der. Og hvis jeg tænker logisk, hvis jeg har fået en anden person til at lave det her, så kunne jeg givet ham måske 400 eller 140 kr. timen. Og jeg har total underblet min egen løn. Og kæmpe var du. Nej, hvor dumme. Du har brugt din tid totalt dum. Ej, hvor er du bare fuck dum her. Du har vistet så mange timer, du har lavet så mange, du har lavet videoer, du har lavet opskrifter, du har lavet sådan, sådan. På pille lidt for andet. Ja, selvom det. Fordi jeg hvem finder du i stillheden. Jeg selv lige.
SPEAKER_01Og selv, at du siger det selv, jeg kan ikke rundt og hygge mig. Så prøve en gange at mærke, hvad det er for en performance figur, der træder ind i dig, hvad det du har gang i. Du kan sætte til 140 kroner. Så jeg, altså, det er jo en dom, du sætter over dig selv, for at du faktisk har nyt at god haven. Du ser så kæft, hvor var det.
SPEAKER_00Jeg elter jo at være i mit eget selskab. Ja. Jeg tror også. En til der kommer en følelse, og du ikke kan lide. Jeg tror bare, jeg tror, det kender alle der med. Når du har rigtig meget kem, så har du også bare mere ansvar, du har mere hovedpin, og du har flere ting, du skal betale. Altså nu har jeg jo sat mig dyre, for jeg får en dyre hus, hvor jeg har heldigvis gjorde nogle forskellige ting, der har gjort det. Men det sådan stedet for det samme. Men forstå mig ret der med. Jo mere lort du har, jo mere lort skal du også gøre, for at kunne ligeholde det lort du har. Såfølgelig skal du det.
SPEAKER_01Killer mene. Det er jo det, at skaberkræften, den gør. Den vil ligeholder dig. Så det er også derfor, at man finder ud af, at det er også, altså, jeg kender masser af vilhavre. Altså, hold da ferie, hvor har de mange ting, der skal ligeholdes. Altså, kæmpe store huser med i standssættelser og fuldtidsansatte, og de skal holde øje med dem alle sammen. Du ved, skolelær, du ved altså. Det er det, der følger med. Det er det, som folk ikke ser. Det er det, som folk tror, der er lykkende. Lyken det er at finde ud af, at når man kan skille sig af med alt det, der stjæler og ens tid, og man har tid til sig selv og de nærmeste. Det er der, hvor du finder lykke. De mennesker, som siger farvel til denne verden. Der er ingen af dem, der sidder og tænker på deres styre hus, det er sidder. Nej, de sidder og kigger på de relationer, de har fået brugt tid på. Den kæreste, de ikke fik kysset. De børn, de har ikke fået på tid på.
SPEAKER_00Det er det, de siger jo. Det er jo så mærke, fordi det er jo så rigtigt, at siger så det er fordi, jeg siger, at jeg har et virkelig godt, virkelig godt, og jeg har det fantastisk. Men jeg tænker tilbage sådan, når vi taler om, og jeg blotter mig fuldt indnu. Hvordan tænker jeg tilbage, da jeg var 20 år, og arbejder sådan relativt i andet. Og jeg sad i min. Det var så en 4. Der var det. Men jeg bare havde den lidt lejlighed der. Og jeg kunne sidde og se en serie da Spåsvej, i Kus går, og bare nyde det under stræk over noget.
SPEAKER_01Dagens episode, den er bragt til dig af organisationen med gang. Og jeg vil lige bruge et øjeblik, in vi fortsætter samt. For at fortælle dig lidt mere om, hvad medgang egentlig, og hvorfor det findes. Måske har du lyttet med i dag og mærket, at der var noget, der ramte. At der var en pointe, du genkendte, eller en erkendelse, du kendte et sted fra. Og det er i det rum, at medgangs online udviklingsforløb er opstået. Det er et forløb for dig, der ikke bare vil få tingene om hovedet, men gerne vil arbejde videre med dem i praksis. Og skabe en reel sammenhæng mellem det, du ved, det du mærker og den måde, du lever på i hverdag. Jeg underviser selv i forløbet, og det gør jeg sammen med et rigtig stærkt hold. Medstifter med. Frank Johansen, kropsterapeut Pernel Skaldt, ogdedrættsekspert Mikkel Sønder, ingeniør og forfatter Hending Jensen og Fogsholder Henrik Mathias. Sammen bringer vi forskellige perspektiver i spil fra mindset og relationer til kropslige øvelser, underdret og reflektioner over kvæsen som en måde at forstå vores plads i verden på. Sammenhæng med den mental og fysisk sundhed og meget mere. Forløbet er bygget, så det kan passe ind i et helt nemigt liv. Det består af korte videoer, konkrete øvelser, reflektioner, som hjælper dig med at integrere det i stedet for bare at konsumere det. Og måske vigtigste af alt, du står ikke længere. Når du er med i nedgangen, så bliver du en del af et lukket fællesskab, hvor vi følge sted igennem året. Vi arbejder med nye temaer måned for måned. Vi mødes til live af hver år, hvor du kan stille spørgsmål og dele det, du står i. Hvis det taler til dig, så kan du læse mere via linket i episodeskrivelsen eller på medgang.dk. Tak for lidt med. Lad os vende tilbage til dagens episode.
SPEAKER_00Jeg jo ikke blevet lykkelig, fordi jeg går i hus på fræsbær, end da jeg gik i min lejlet på nørbrug.
SPEAKER_01Ja, jeg fuldstændig med.
SPEAKER_00Og det er bare sjovt, fordi den gang så folk mig ikke som en succes. Og i dag ser det mig som en succes. Men lykker har jo ikke ændret sig, jo. En jeg bare flere opgaver af. Og ikke bare må. Det er ikke selv, at jeg er meget glad for alt, hvad jeg har tingt.
SPEAKER_01Og der er jo ikke noget af det, du siger, som jeg ikke forstår. Og du er også 35, at du skal gøre det, du gør. Du er en voldsom skaber, og du skal ud og skabe noget, du kan holde fast i resten af livet. Men der kommer en fremtid, hvor du skal kigge tilbage på den lejlighed, hvor du sidder og så des på havsvejst, med en god fornemmelse i kroppen. For dit liv kan aldrig nogensinde blive bedre, end den følelse, du er i stand til at skabe. Så det er lige meget, hvad du har med. Du står med i Lamborghini og du står i store hus, hvis din følelse er stressfuldt, så betyder det her ingenting. Så i virkeligheden, så livet der sig om, at få styr på den stress, der er din krop. For styr på, at lige meget hvor du står hen i livet, så skal du kunne stå op og skabe den her positive følelse. Og den positive følelse er jo forbundet med alt det, du skal, altså, så des flere opgaver, du pålægger dig selv, desværre er det at opretholde følelsen af at have det godt. For man er ansvarsfuld. Så når vi kigger på, der blev lavet en undersøgelse for mange år siden, hvor man målete lykke hos mennesker. Og man gjorde det op med økonomi. Og sådan worldwide, hvis man regnet ud i verdens økonomi, så var det sådan, at hvis en husdan tjent omkring en million samlagt om året, så mærker man, at op til det, der sker deres lykke. Men når de fik flere penge end det, så faldt den. Og det måtte man ud i, at når to mennesker er sammen om en økonomi, hvor man sparer op til sin ferie. Ikke bare har til den, man sparer op til den. Det har en vis værdi. Det er, at man lægger et stykke arbejde i at nødtov. Så den dag, du har, så du bare kan købe, så mister ting sin værdi. Nu tager jeg til Spanien, om spanien er ingenting, for det kan du gøre hver år. Men skal du spare op til det, og du har lagt det ind i kalendet, så forbinder man det med, at man kan se ud i fremtiden, når man kan mærke lykke. Det glemmer mennesker. De glemer det der med, at når vi lægger et lille styk arbejde i et nu et mål, så er der en stor lykke. Når vi har tid til at passe og pleje vores børn og vores ægteskab, så er der en stor lykke. Men mens vi render rundt her ud på slagem, så opdærker virkelig, den lykke.
SPEAKER_00Jeg tror fuldst ret. Det forbinder det andet. Det er meget sjovt, at sige det, fordi den første bil jeg har købt om, hvor jeg puntum. Og jeg spørget op til den. Og jeg har huske, så købt. Now you're talking. Og jeg har pudset. Jeg var så glad for den. Hver time så skulle jeg lige ud og kiggig. Og jeg husker tilbage, min kæmpe glæder af den her puntum. Jeg har så haft 12 bilder siden. Nu er jeg en dejlig med sidde i 400. Og hvordan den ser indvendt det her. Og det nu kæft, der er så meget skærp. Men min punto var sød og så. Fordi den har jeg virkelig kæmpet for. Det kunne ikke kæmpet for det andet. Men der er noget i det her måde. Prøv at forestille dig, at du står op hver morgen og behandler dig selv som din punto. Det gør jeg også på nogen måde.
SPEAKER_01Du kører ras i din conto. Ja. Det er ikke bygget til. Så kører ordentligt. Sig nej til nogle opgaver. Nyd opgaverne, ikke altså ny udsigten, i stedet for at komme først i mål med mest muligt. Fordi du har ikke følelsen af det, du når i mål med. Så fan er det, jeg har fået her ud. Fordi du kan det. Det går stærkt. Nej. Sæt tempo ud. Nyd hver hjørne, mærk fjerderne i bilen, stoppe op og kigge på træet.
SPEAKER_00Altså, det er det. Men jeg tror, jeg tror, der er mange mennesker, der kan genkende det her hundre procent. Det her med den her følelse af vi løber så hurtigt, og nu så glemmer vi, hvor det egentlig, vi gerne vil løbe hen, og hvor er det, vi gerne vil. Og det kan jo være svært i et liv, hvor dagen bare kører der ud af. Og der er så mange friskelser, og der er så mange ting. Der er så mange ting, man kan. Og det tror jeg også for mange mennesker. Jeg kan også se på mine klender, at de er for til på det her job, det har til et andet job. Der er så mange muligheder. Og muligheder er jo fantastiske, men muligheder kan jo også stræssigt. Helt vildt kan stræse. Jeg tror, at i gammel det nemmer ikke, når min far bare er elektriker, så bliver jeg lidt sikkert. Min far, så bliver jeg bære. Jeg skal ikke tænke så meget. Og i dag så skal du tage stilling til alt, jo. Alt.
SPEAKER_01Og hver gang du så har taget stilling, så slår du op på telefonen, så kommer der ny mulighed, så kommer der ny idé. Du bliver hele tiden fristet med nye idéer, de er skide god. Altså alle sammen, sind bare det godt ting. Det er der. Men hjern kan ikke tåle det. Den kan ikke tåle, at den ikke får en retning og et punktum. Men når vi konstant sidder og lavet stresse, så er der aldrig et punktum. Der er bare en retning på fulde gærin. Og det har hjernet svært ved at håndter. Så rogen, det er. Hvis du spørger mig i er 67 år gammel, kunne jeg have været rig på alle mulige måder. Det kunne jeg, hvis jeg havde lagt mod for retningsverden. Og besluttet, og så er jeg ikke sikker på, at jeg kunne det, fordi det har aldrig liget til mig. Jeg har altid min ro og min fred. Det har altid været den, jeg har bestældet mig efter.
SPEAKER_00Jeg ser nu. Min mor er psycholog, ikke? Ja. Og jeg har også snakket om hinanden der var dejligt at snakke med dig om det. For jeg sagt, min mor, mor, tror jeg nog sådan, at jeg finder rota. Så kigger på mål, så. Hvad mener du? Du har bare bippet til. Og bare have i liv bare sådan i liv. Hvis mener med det? Det følger aldrig rigtig rog, for du er lige der, at der skal være gang i den. Og så har jeg så tænkt sådan, det er måske ret, men måske kan man gøre det på en måde, hvor det ikke behøver at være så vold som af. Det kan.
SPEAKER_01Jeg tror, at du finder din ro. Lige da kigge på dig med ro, så tænker jeg. Biller du en, der sidder på en sten og kigger ud over horisonten og hiver visdom til dig. Nej. Men bliver du en, der sidder på sten, der bygger et bor rundt om den og får noget fedt ud af den, og så sidder på den. Så du bygger, mens du finder ro, men du finder ud af, hvad ro er. Du gør noget for ro, du kommer til at finde din ro, men du kommer altid til at have den der skaber kræft. Det er en del af din personlighed. Men skærerkræften finder på et tidspunkt, at ro ved at skaber omkring sig selv. I stedet for ud i hele verden, hvor det samler sig på et tidspunkt, hvor nu er det her nok. Nu er det det her lille, som jeg går rundt omkring og skærer, men jeg finder min ro i det. Det er det, jeg lige ser.
SPEAKER_00Nu beundler jeg folk, der bare kan. Det sådan folk, der kan sår længe, eller folk, der kan bare lægge en pugle og ikke og lave noget. Jeg er jo tit i spændende. Så sidder i span, så sætter jeg mig ned på en eller andar. Så nyder jeg første, da jeg spid og mad. Så næste dag eller, så tænker jeg. Hvorfor er det ham, der tjener ikke. Hvorfor er det, han ikke tager det hele på én bakke. Det kunne optimer. Og hvorfor er det ham, der bare tænker. Hvorfor er det ikke flere glas, hvor han selvligt noget mere? Ogfor er det ikke noget på tilbud? Hvorfor er der ikke flere borer? Minne og jeg kan blive sådan helt stræs over det. Og så har jeg været hele livsen. Hvorfor kan du ikke optimer? Hvorfor kan du ikke gøre ting? Hvorfor ikke mere saft ud af troen og sådan.
SPEAKER_01Hvorfor? Jeg tror på, når jeg kigger lidt på det, så jeg kommer sådan til at tænke på min egen kone. Hun hver gang, hun kigger på et eller andet, så skal det konceptuiseres. Men hun har også fundet en ro i, at nu ikke ude at kæmpe løver. Nu er hun derhjemme og skaber ud fra hjälpen. Og det har givet hin en større ro, end hun nogensinde har haft. Og det er måske også lidt det, jeg ser med dig. Jeg tror, du er fuldstændig, som du skal være. Du er fuldt den fucking fantastisk, og du har en vild, skaberkræft, og selvfølgelig skal du forfølge din hjerne, og du skal tale om den, fordi det, den kan. Du må ikke gøre den forkert. Men du skal tro på, at du finder rot derude. Men det er bare ikke lige nu, at du er kun 35. Jeg kan sagtens sidde her og sige, at jeg er sidde på en sten og kigge ud i timervis. Jeg er også 66, da jeg var 35. Altså, så jeg ikke sidde stille. Altså bad mig om at tage på en færd eller ikke på en strandstol. Det går ikke til at ske. Jeg stormer rundt, så skal jeg ned og banke bold eller skud. Så det er jo, altså du har alderen til, at du er fuldstændig der, hvor du skal være. Det er kun måske, at der altid er en lille ting inde i dig, som også svært ved at få på plads i, at du er okay. Alt er okay. Altså nyet det. Du er genikelt nyd det hver i det, men være bevidst om, jeg lander i ro, jeg er lige, hvor jeg skal være. Og du har jo altid følt dig anderledes, fordi du er anderledes. Du har en højere IQ, du har. Jeg sandholder, men jeg er anderledes, det ikke er mere. Det er du. Derfor at falde til ro i at være anderledes i stedet for at føle sig anderledes. Jeg har sgu også forkert. Du er intet forkert ved dig. Du har bare en anden profil som er den, der skærer. Og når du slutter fred med den, at det er sådan, jeg er, så får du for først for at en kærlighed til dig selv, fordi du skal ikke lide de andre. Du har aldrig nogensinde til. Du er den, du er, og du lander der, hvor du skal lande. Og hvis du før slutter frede med den fremtid med ved, at lander, hvor jeg skal landet, så er det meget nemm at nyde der, hvor du er. Fordi det siger jeg ifaring, at du lander lige hvor du skal andet. Altså, jeg så det, og så kan man så green lidt af det. Du kommer til at sidde på en sten på din egen måde, med lidt rundt omkring dig selv, som du selv er skabt.
SPEAKER_00Det er sådan, at du siger, at jeg er fandme drøm. Så det er dejligt, at du siger ikke ung. Det er godt grund på virkelig, så jeg. Jeg har ikke kæreste, som der 28, der siger, at jeg gammel.
SPEAKER_01Ja, men det sjovt det hele, at man skal lytte på ander fra dem, der er ældre. Det er dem, der har af. 35, det er meget dårligt. Det er en meget ungefør. Det gamle din børn. Min er 32, så du kunne være min søn jo. Så derfor er. Min dat er 25, ja. Og jeg har, så har jeg en på 23, club 23 og Emil på 28. Og du har fire børn. Hold. Det er Panelist. Det er Panelist. Vi er bare meget til det. Ja, vi har en meget stærk relation. Vi er meget glade for det.
SPEAKER_00Det har. Din kone har du. Hvor mange år har du taget sammen med en kone. 11 år. Nok, det er lige jo ikke. Det er mange år, men lige vildt, så har du sådan.
SPEAKER_01Jeg har haft tre lange relationer. Ti år, ti år og nu elve.
SPEAKER_00Nok, så har du gået over det timer.
SPEAKER_01Så jeg er gået over det timer, så det er godt tegner. Det her, det er for life.
SPEAKER_00Det er godt, at de giver over det timer. Eller den stet skærp. Det er i tin år.
SPEAKER_01Men prøvet det er sjovt, fordi Pernilles relation har også været 10 år. Og når jeg fortæller om, det er med at gå igennem smerten. Og finde kærlighed, så har vi faktisk lige været. Nu åbner jeg også fuldstændig op. At vi har åbenbart haft sådan en inde i to år, det er det, vi kan. Og hvorfor? For der møder du nok smærten, det er den, vi vant til at stikkage fra. Og der valgte at tage hinanden i hånden på alle mulige forskellige måder, at finde igennem smærten sammen. Og det begge to kan se på den anden side, at vi hold fast i alt det grønne. At komme ud på den anden side og se hinanden med nogle andre øjne. Det er den største kærlighed af nogen møde. Så det har været en kæmpe kæmpe gave. Der vil jeg sige, at det var Panel der, hun sagde, at du er så ikke lov på små det kamret. Så det var det var en kæmpe gave. Det er det kærlighed, det kan.
SPEAKER_00Og det var også hårdt det.
SPEAKER_01Det er hårdt. Kærlighed. Kærlighed er. For at finde kærlighed, skal du gemme en særte. Men når du står med den på den anden side, så tænker jeg, kæft, hvor det godt, jeg gig i dem på smærten. Jeg tror, der mange mennesker, der giver for hurtigt er? Ja, 100%. 100%. Lang, langt, langt langt de fleste. Fordi de forbinder kærlighed, det skal være lidt. Det skal ikke være besværligt. Man skal glide en lidt med det samme. Det skal ikke. Vi har fået en historie om, at livet skal være lidt. Og det gør, at så sædlig og kigger på Instagram og kigger på kærlighed historie, og siger, det er sådan der, at jeg. Og de to, du sidder og kigger på, de går ind og bliver skæld om 10 minutter.
SPEAKER_00Jeg de fleste mennesker, der går igennem det som dig og din kone, Panel, der gået igennem, måske med den mentalitet, der er generelt og har sagt, så skal vi bare gå hver for. Ja. Ja.
SPEAKER_01Det er det enormt i dag. Når du kigger på mennesker, der er sammen med 30 år, og du sætter dig ned og tager nogle lange snak med dem, så har der nogle af dem været utruskab. Ik fordi jeg overhovedet på nog, anbefaler utruskab, men der har været de vildeste ting, de har været. Og selvom sådan, så er det været de vildeste ting igennem, hvor man sidder og tænker, hvorfor fandt du da det? Ja det fordi, man er vant til at være en kvæder, der smuter. Men de mennesker, der holder sammen, de ved godt, at der kommer nogle afveje. På et eller andet tidspunkt i dit liv møder du en fristelse, som er svære for dig, eller på et eller andetspunkt, så er der ikke sex i forholdet, så sørger du nye græskange. Og du endder med at være helt herude, inden du finder tilbage. Altså vi skal ud og mærke livet, før vi finder ud af, at græsset ikke grønner på den anden side. Livet drejer sig at finde ind til dig selv og finde ud af, hvem er jeg. Og når jeg 100% ved, hvem jeg er, så vokser en kærlighed relation lige meget, hvor jeg selv men fød. Så det er det at finde sig selv, og det er til et helt livet sig selv.
SPEAKER_00Jeg synes bare altid, det er jo så hårdt, f.eks. når man finder en part der findet nu og meget nyforsket. Det er det her med, i den første fase, så er du gang, man lært andet af skal. Du er forelsket. Men også bare så bange for, at det skulle galt. Og du bange for sådan. Man går og sådan ikke lidt pænligt for at gøre noget forkert. For at gøre noget op nu. Det får godt til at være sandt det hele. Hvordan skal jeg nyde det her i forholdt i dan? Uden altså fordering.
SPEAKER_01Og du prøvet det her? Jamen, det tror jeg jo ikke, de går igennem, at noget er så godt, at man er bange for at miste.
SPEAKER_00Og hvor lang så var det her? Og hvor lang så var det? For jeg fx aldrig brugt af forhånd nu, hvor jeg stunder, og så, når der er mere, og bla bla bla. Og nødt til at gøre alt muligt. Og du bare så bange for, at der kommer sådan hver dag, men hver dag kommer på eller tidspunkt.
SPEAKER_01Så forelskelse er jo sindssygt. For det, som jeg siger, at den dag, du finder rogen i kærligheden, hvor den er ikke præsterde. Og det tager over at finde ud af, at kærlighed er ikke præsterende. Så det er ikke det, du går og gør for din partner, kun det er, når ting bliver. Når du går fra to til et, og det er ikke noget, du koncentrer dig om. Det er bare noget, der sker. At når du er noget af handler, men helt ud at tænke over det, så har du det med hjem, som de godt kan lide. Altså, helt ud at tænke over det, så kigger du lige, om jeg kommer tidligere i dag, for der et fjernsynsprogram, som de godt kan lide. Når du står og laver en kop kaffe, så står du ikke og tænker, om du skal lave to, du laver to. Altså, og det er i stilhed. Altså, altså. Da meget og Pernille havde en udfordring i vores liv. Og så var jeg et sted i mit liv, hvor Pernille lavede i mit hoved hele tiden. Fordi jeg altid har været den der, uden at tænker over det, det er det der med at finde sig selv, der skal sørge for alt eller. Så jeg hørte Pernille til, hvad skal du, du er på vej på et eller andet, har du brug for min hjælp nagtigt et eller andet så det strækker mig. Og det var der, hvor jeg, hvor mit liv nåede til, hvor det er for hårdt at være sammen noget. Og indtil at man fik knyttet hænderne fuldstændig sammen, og jeg fandt ud af, jeg skal ikke sørge for Panel. Pernille skal ikke sørge for mig. Vi er bare sammen. Og vi gør nogle gode ting sammen, så bliver det et. Og jeg tror også, hvis du kigger i, du ved, at du er kristen, altså, at ægteskabet er jo, når to bliver til et. Det er ikke to sideløben. Og det er desværre det, vi er komme til at gøre i den vestlige verden. Du har en karrier, jeg har en karrier, du har nogle venner, jeg har nogle venner, så vi løber to løb. Vi sætter det ikke sammen og bliver et. Har du mådet til at blive et, så er det der, du finder kærlighed. Men vi kører separat. Du ser det på mænd og kvinder, om de er hver deres arbejde, de er hver deres venner. De tænker ikke i, at hvad vælger vi? Og alt er til diskussion. Hvad synes du, hvad synes jeg? Så bliver vi ikke enige. Hvor at man som havsholder til at sige, eller som ægteskab, der finder man ud af, hvad er til vores bedste. Det er ikke, hvor du vil bo, eller hvor du vil bo. Hvad er til vores bedste? Hvad er vores behov? Hvordan er det, hvis vi skal leve vores liv? Hvad er det bedste for os, ikke konstante kompromis. Fordi konstante kompromis, det tror jeg ikke på sånt. Men jeg tror på, man kan elske så meget, at du simpelthen mærker kompromis. Fordi hvis det betyder så meget selvfølgelig. Det er et kompromis.
SPEAKER_00Men jeg tror til, men trods, det bliver svære og svære i flere år, man har været alene. Det gør det. Ingen tvivl. Nu har du været igennem nogle forskellige forhold i gennem det livet, så tror jeg det nemmer. Jeg tror, for folk, der er sin generation, tror jeg, at det endnu svær, fordi der er så meget vælge mellem. Altså bare du går ind på end, nu er hende her lige sådan rigtig dejligt klasse, som jeg er rigtig glad for. Der med du i dag kan gå ind på en profil, og så kan du gå og sige, at han skal være minimum 180. Han skal have den her uddannelse. Altså der er så mange sådan ting, du kan vælge, men det er så frygteligt. Og hvis du ikke er sådan, ud af det, og hvis du ikke kan læve rægt, ud af det.
SPEAKER_01Det er en frygtelig kultur, vi har skabt, hvor vi bare smider os selv og andre i skaldbanden. Når man går ind på tænker eller hvor man går ind, så accepterer du, at du er andre skald. Vi tænker ikke over det, men det er det, der sker. Så hver gang du sidder og skløser og sklåler forbi nogen, så din hjerne opfatter egentlig bare, hvad det er der sker. Så den oplever, at du er pisser liget med andre. Så selvom du er i rationelle hovedet, om jeg skulle da kun have en, der ser godt ud, så har du egentlig satarten for dig selv. Alt hvad der foregår gennem din øjne, gennem din mål, du tror, du siger til mig, siger du egentlig til dig selv. Så jeg bare en reflektion af dit liv, så når du har fordomor for andre, og du sklåler forbi andre, og du siger, at de skal være perfekte. Det er ikke dem, du siger det til, du siger det til dig selv. Så hver gang du ligger efter det perfekte, så har du sagt til din underbevidsthed, du er ikke god nok, for det perfekte findes ikke. Så vi kan rajt og være dybt utilis med selv. Og vi ved det ikke fordi jeg har en flot grob, du ved her. Hvorfor har jeg så den utilfredshed, fordi det perfekte fes ikke. Og den dag, du giver slip på det perfekte, og finder ud af, at det perfekte eller det uperfægte, så er alle hvad elsker. Det tror jeg, jeg er meget egentlig. Og det er jo det her med, at som jeg siger, på årets magt. Pas på, hvad du siger, for det bliver din virkelighed. Pas på, hvad du tænker, for det bliver din virkelighed. Så du skal forme, hvad er det, jeg gerne vil tænke. Hvad er det, jeg gerne vil føle. Det ved vi i dag, at det kan vi. Fordi hvis vi ikke føler, at vi kan det, så er du bare det program, der ligger ind i det, som er svært at slippe ud af, så du fængsel et andet menneskers program. Det er det, spændt.
SPEAKER_00Jeg snakker meget om lidt om værder.
SPEAKER_01Ja, men kæft, det har været godt.
SPEAKER_00Både om kærlighed.
SPEAKER_01Men du er jo fantastisk at tale, men du er jo ikke plej for at tage hål på nogle emne og gå dybt i noget. Det er jo, det skal man der.
SPEAKER_00Det er. Det er jo bare livet jo. Ja, det er bare livet. Ja. Det er ikke så bange for at blotte sig selv, det jo. Nej, men sådan har jeg det også. Jeg plejer at sige. Jo mere du blotter dig, jo mindre har noget, de kan ramte dig på. Ja, det er også rigtigt. Desværre rammer nogen, hvis du ved alt om det.
SPEAKER_01Ja, og det er fuldstændig rigtigt. Og det er også, man skåner også sig selv ved at være ærlig. Altså ærligheden, det er den, der lever bedst. Det at komme ud med tingene, fordi så behøver du ikke rundt og være rolig inde i. Og det sper man jo også med han.
SPEAKER_00Det bliver man jo helt så klogere.
SPEAKER_01Oh, yes.
SPEAKER_00Så jeg er fandme blevet meget ærlig af vandet. Og det er så rart. Les, vi som forled den, at nu her bliver meget upopulært på. Det jeg kommer til at sige nu. Det tror jeg ikke på. Men jeg elsker mine lever, og jeg forbud af mine lever, og jeg forgud af min familie. Men jeg har mange levører. Og der sagde jeg til min brød og her, jeg skal jeg ord på jorden. Men I har valgt at have mange børn. I kan ikke forvente, at jeg gider at komme til alle fødselsdag. Oppe hvad det ikke fordi, at jeg ikke kan, men det er fordi, jeg gider. Jeg har gider simpelthen, jeg kan bruge en helt søndag. Jeg har så til det fris, så jeg kan bruge altså, hvad anden sønder på at gå ud og holde til børnfest, for jeg synes ikke, det er sjovt. Jeg hygger mig, og jeg gider det ikke. Og jeg sagde det, som det var.
SPEAKER_01Det er det ikke kraft andet.
SPEAKER_00Og de blev chokeret, men de respekteret det også. Og jeg kan mærke, at jo mere ærlig, og man bare siger, at man ikke pakker noget ind, og siger. Ja, det har jeg bare travl. Det er ikke travl. Nej. Og jeg kan godt. Jeg gider bare ikke. Jeg gider ikke at sidde på en fucking føste dag med træde børn, der skal råd, og kaste og meget hovedet på mig. Jeg synes ikke, det er sjovt, jeg hygger mig ikke. Jeg gider det ikke. Jeg har ikke valgt det. Og da jeg sagde, det var en brøn sådan, why. Og sådan sådan, det er sådan nok. Så det heller at sige, at prøv her, jeg har mange ner. Og, og de elsker mig. Så siger jeg to eller kam om åren, så tager man alle sammen med timer, eller på græsen, de får, hvad det vil. Men det er i nogle vildkår, hvor de får den bedste version, af det så. Og de får ikke den bedste version af dig, når jeg kommer til det børne første af.
SPEAKER_01Skal du skal du ikke på, at jeg elsker alt, hvad du siger. Altså jeg vil ønske, at jeg havde sagt det samme, der var din eller. Jeg er jo noget ældre nu, men til min egen søn, når jeg har fået mit første barnem. Hvad tror jeg, jeg har sagt til ham? Det der med at tror, at jeg kommer til alle de børne følelset dags sammen med hele familien. Det går jeg ikke. Jeg giver det ikke. Han kommer til at få mig dagen efter eller på noget andet, hvor jeg kan få lov til at sidde i stilhed og rog sammen med jer. Det er det eneste, jeg synes, der er spændende. Det der med at sidde sammen med en masse andre mennesker. Jeg giver det. Så det er jo lige de samme. Samme boldkade, det er mere at prioriteret. Det skal føles godt. Det skal være ret.
SPEAKER_00Og det kan lyde så egoistisk, men jeg synes bare. Jeg har jo fire brød, de har samme børn. Jeg synes ikke, det er færre, fordi de har så mange brød, eller så mange børn, at jeg skal stå og bruge, hvor andet lige på at tage til børne første dag. Jeg synes ikke, det færder. Jeg synes, det er fedt. Jeg synes. Jeg tror, at de fleste ting, ej, og måtte tagligt, og hvordan kan du gøre det. Men kuster. Der er jo ikke nogen, der. Alser. Hvis du i morgen, så vil jeg gerne vide, at jeg bruger den tid, som jeg vil med de ting, som jeg havde lyst af det.
SPEAKER_01Det er omkostningen ved ikke være lidt på sted. Det er altså simpelthen sing. Og alle andre, de tænker det, du siger, men de kommer til den følelset. Så det pisset. Der er ikke særlig mange mennesker, der synes, det er særlig hyggeligt at komme til en helt bunke mennesker til en børnefølge, det er sådan et eller andet, vi opdaget ind til. Og jeg kender ikke særlig mange, der synes, at det er særlig fedt. Panille gider heller ikke. Jeg er ikke særlig sociale i vores familie, når der kommer der til. Det er meget gode til at sige, at vi spændende skår.
SPEAKER_00Og jeg er det sjovt fordi. Jeg ved ikke, det har været været de sidste mange år, har jeg bare været super ærlig med sig. Og hvis jeg bliver med tæt til en festdag, og jeg ikke gider. Så siger jeg også, jeg givet ikke. Jeg vil heller være ærlig af det kan løgn. For det er været tusen af information, jeg har ikke lyst.
SPEAKER_01Jeg synes, det er stærkt. Jeg har stor respekt for det må.
SPEAKER_00Det vil også heller have, når jeg holder den fest. Det værste, jeg ved, at der kommer nogen. Det værste, jeg ved, det er, hvis folk kommer, og det har lyst. Lad værre med at komme. Lad værd at komme. Det er overskue. Bare vær. Det skal jo ikke være sådan. Så jeg forstår, hvad der hellere, folk, at siger til mig. Jeg står tusing information, men jeg har ikke lust. And folk siger, jeg kommer bare, fordi du har medet mig for at være høflig. Det er ikke høflig at komme, hvis man ikke har læst. Det er faktisk mega noget. Det er den færden. Det er bare der, så jeg kræver.
SPEAKER_01Og nu må jeg lige og dræk her.
SPEAKER_00Og jeg har virkelig været glad for at komme. Det er snakke om livet, du har klaget mig. Jeg har spetis, på retning, sådan der.
SPEAKER_01Det kan ikke være bære.
SPEAKER_00Jeg har aldrig været på. Jeg har virkelig, at det er meget spørg, den fundet ud af. Han er ikke, at jeg skulle have ind. Nu var jeg lidt blæst ud af det hele. Det er sund. Det skal være.