Patrick Simiglai: Fra misbrug til ultraløb - vejen ud af kaos

I denne episode af Medgang møder du Patrick, som deler sin stærke og ærlige rejse fra misbrug, selvdestruktive mønstre og indre kaos til et liv præget af mental styrke, bevidsthed og personlig udvikling.

Samtalen kredser om den indre dialog - den stemme vi alle bærer rundt på, og som ofte former vores valg, relationer og livskvalitet langt mere, end vi tror. Patrick fortæller åbent om, hvordan han begyndte at observere sine egne tanker, tage ansvar for sin historie og langsomt skabe et nyt fundament for sit liv gennem refleksion, taknemmelighed og bevidste handlinger.

Vi taler om sårbarhed, ansvar, tilgivelse og om at turde møde sig selv ærligt. Om hvorfor mennesker ofte flygter fra smerte, og hvordan udvikling begynder i det øjeblik, vi stopper med at løbe og i stedet bliver nysgerrige på det, der gør ondt.

Det er en samtale om menneskelig transformation. Om at vende modgang til medgang. Og om at opdage, at vores fortid ikke behøver definere vores fremtid.

Transcript

SPEAKER_00 0:00

Welcome to the Milk Podcast with Now. It's a WikiScape meaningful. It's a podcaster mennesker, der inspirer, udforter og åbner nyt perspektiv. Så kunne være trygsk og spy og samfundet som begecht at bege. Men får være deres måde, hvis det var til et stærkere mindset og lagt mere. Dangang. Det er modgang og gæst. Det er motivation, det er transformation, og jeg glæder mig til at tage på den rejse sammen med dig. Velkommen. Det er her. Det er meget gang. Jeg har glædet mig til at få dig i studiet i dag. Som sagt som medgang. Det er jo siger næsten sig selv, hvordan skaber man medgang i livet. Og jeg har lovet, at vi ikke skal døbe alt for meget ned i din fortid, an at sige, at du har i hvert fald boret en væg, som ikke særlig mange mennesker, der har boret rundt på og fundet en måde, hvorpå at du får skabt dit liv, der giver mening, og i voldsom grad også for hjulpet alle mulige andre mennesker. Og det vil jeg gerne høre lidt om. Hvad er det du ram, der laver i dag, Patrick.

SPEAKER_03 1:30

Ja, jeg afder som mentaltræner, og har egentlig fundet vores indre dialoger meget fascinerende. Det er noget, jeg oplevet i min rejse ud af misbruget og selvmelligheden. De her dialoger ikke så jeg kan huske det første sted, jeg bor på et lille værdels, faktisk ikke så lang ikke her. Hår jeg observerer min dialog, jeg gerne vil have, at jeg ligesom finder ud af, nu er ikke et række motivation med den følelse, det var brændt ud. Så kaste jeg huske den her lille stemme, der sagde om du skulle også bare vente til i morgen, kører du bare ned på tanken og købe din vodka, som jeg elsket på det tidspunkt, og ring til min kammeret ud i så kommer med prulver i hvidbåd, eller i små plyserposer. Det blev meget observant på. Hvad er det for nogle dialoger, der begyndt at få det? Og så kan jeg huske at whiteboard, og så begyndt at skrive det ned på. Så jeg blev rigtig klog på. Have er det for nogle falgrupper. For så begyndte jeg at navgig det Lille Patrik, der står her, som prøver at lokke mig i det gamle mønster i det trygge, som jeg jo ikke er det trygge, men det var det, jeg kendt som komfort på det tidspunkt. Og så havde jeg min inspiration over på den modser side, som jeg var inspireret i Fryøgskåret. For det er så bliver det med at prøve at bruge min dialog til at coa mig selv med. Men hvad vil en frymand egentlig gøre i den her situation, hver gang jeg havde lidt af mig selv. Og det er jo så det, at jeg lever af dagen og hjælpe andre med. Jeg har også fået at skabe en atletisk karrière nu. Jeg er jo lige i sprunget ud skabet som atlet. Kinder det professionelt eller lidt, fordi jeg også har nogle sponser. Før han har ikke set mig som atlet, fordi for mig er en atlet en, der går efter toppen. Og for mit vedkommen har det været at gå efter og udfordrer mig selv på det personligt og igen klåret og den her anden dialog. Men nu har jeg også sat et mål om, at jeg vil gerne være i verden toppen af ultraløb på 32030 km distancen plod.

SPEAKER_00 3:35

Og se, hvad jeg kan førte det til. Men hvis du snakker om den indre dialog, for jeg tror, der sidder mange der ud, og måske tænke, hvad færgen er med en indre dialog. Hvordan du siger du er ekspert på det? Hvad foregår der i sådan indre dialog?

SPEAKER_03 3:49

Den halmen har den, og vi er den person, vi snakker mest om lidt af selv eller andet sted. Vi er bare meget ubevidste om, hvad det er for nogle dialoger, vi har. Og vi ved jo egentlig godt, hvis vi sådan lige sidder i dag og reflekterer lidt over nogle af de valg, specielt de valg vi fortyder, så kan vi jo godt huske den lille samtale, vi havde inde for eksempel af åbner tipsposen. Der ved vi jo godt, at der er et far signal. Der kommer en lille stemme, der siger nej. Men der er også en stor stemme, der siger, det har du lyst til, og det fortjener du, og du har gjort det rigtig godt i dag. Du fortjener at spise de her tips. Selvom du godt inderst ved, det er ikke det, jeg har behov for at få noget mit mål med mit væktab. Eller som jeg også kommer med eksempel. Da jeg var 15 år gammel, der stjærer i min fars han folk årent Jyrk, sådan ved 10 og 5. Han er på en tur, og jeg holder en fest. Kæmpe fest. Og så om morgenen så synes jeg, det var en geniel id. Men det jeg ligger vindet op ind til hans kontor, hvor nøgler var låsten. Der vidste jeg jo godt, og jeg kan stage godt, sådan da jeg sidd og tænker tilbage på det, så kan jeg godt huske den her lille stemme af fornuften sagde til mig. Hvis din far finder ud af det her, så falder der branden. Og så har jeg den anden stemme, der sagde: Hvorfor skulle jeg finde ud af det? Nu kører vi lige en lille tur, ikke. Og selvfølgelig så kører jeg ned på stranden og sidder fast. Og så finder han jo ligesom ud af det. Så var lidt fisklåden. Og jeg vidste jo egentlig godt, og jeg vidste jo godt, at det var forkert, da jeg træld af indkør. Men jeg over ligesom overhørte den fornuftig stemme, den der egentlig gerne vil, være den gode stemme eller den gode version af mig selv. Og blev egentlig den dårlige version.

SPEAKER_00 5:41

Hvorfor tror du, at man lytter til den dårlige version? Hvorfor lytter man ikke bare til den gode?

SPEAKER_03 5:46

Det fordi det kræver, at vi tager ansvar, når vi lytter til den gode version. Og nogle gange kan det virke at være meget uorskueligt. Og tage det ansvar, fordi vi. Når vi har en dårlig version, så er det jo også fordi, vi har nogle erfaringer med i fra fortiden af i vores bagage, som ligesom er blevet vores enten en fluk fra noget eller vores komfort, hvis vi snakker misbrug og sådan noget, så misbrug lige pludselig blevet en komfort. For eksempel med bilden her. Så var det jo en flu fra det dårlig selv, jeg havde. Jeg vil jo gerne have min anerkendelse fra de venner, jeg nu inviteret med ud. Og det gjorde jeg så bort fra konsekvensen. Ikke kun at min far har blev galt, men egentlig også den konsekvens, der lov i, hvis jeg kørt galt eller kørt ind i nogen, af så jeg kunne have slået folk ihjel. Den så jeg også bort fra. Og så tog jeg jo valget på den her etikunds nydelse der lige sådan, at det gør vi. Og det er derfor, jeg tror, at vi har en lyst til, fordi det er nemmere at gøre det, fordi vi har den her dialog om. Der er også den, hvis nu mislykkes. Hvis jeg nu ikke løs. Kan du bare blive herover, i stedet for et træet herover, hvor der er noget frygt, hvor vi har noget ansvar, og vi stiller nogle krav til os selv. Det er for at løfte vores egen standard.

SPEAKER_00 7:13

Og nu sidder vi her, og snakker om den indre dialog. Nu er ved at lave, du dyr ikke støt. Det kan vi godt kalde det. Men du kommer jo et helt andet sted fra. Kan du prøve at beskrive den rejse, fordi jeg tror, da jeg mødte der 6 år siden.

SPEAKER_03 7:30

Første gang, vi mødte af. Jeg kan huske, det meget tydeligt det i 2018. I foråret sommer halvet. Jeg kan huske, vi sidder i køkkenet. Og jeg kan huske, at jeg er mega fuld. Og påvirker. Og faktisk det, jeg kan huske. Da jeg sidder og kigger der i øjnene. Og jeg simpelthen fanden af det her ikke. Men jeg kunne mærke. Jeg kunne mærke, hvordan du så lige igennem mig på en eller anden måde. Jeg fik ikke virkelig en føles af. Der er jo ikke lige skjåle noget for her. Det var regnet ud. Og det var lidt interessant. Det er derin, hvem du var. Jeg kan bare huske, at jeg set dit ansigt før. Men den, altså nærværet, du liges gav mig, og vi sad ligesom her ikke. Og jeg tænkte, det kan jeg ikke skrive noget for. Han har loved af mig. Og så tænker jeg.

SPEAKER_00 8:21

Vi holder bare kørende. Men det der sjovt, det er, at jeg husker nemlig også, at det vi sad der. Allerede dengang, der kunne jeg rigtig godt lide. Fordi det du viser i dag, det kunne jeg godt se. Så det er lidt sjovt, at man viser noget, at hvis man giver sig tid til at give mennesker et nærvær, så oplever man noget bag ved den opbygget usikkerhed, som ligger der. Og jeg mærket også, mens jeg sad der, mens vi sad og kigget, at du forandrer dig. Jeg gik fra anspendt til, at du slappede mere af så kom den der bløde person frem. Så jeg har i virkeligheden set der, og oplevet der tæt på lidt længere fra og på nættet og alle mulige ting, og jeg i virkeligheden været med på den rejse, hvor du beslutter dig for, at det vil sket and. Og den rejse kunne jeg godt tænke mig, at du delte, fordi der er mennesker, som aldrig kommer til at opleve at være nede så langt nede, som du har været. Og der er også mennesker, der aldrig kommer til at opleve at kunne gå ud og øde det, du yder i dag. Så jeg tænker i virkeligheden, at mellem de to spændker, der er der bare så mange mennesker, som kan lære noget af den rejse, du er gået igennem, sådan når folk tænker. Okay. Altså, Patrick, hvis du kan med det, du har oplevet, så kan jeg også. Og den rejse kunne jeg godt tænke mig at høre. Lad os prøve en gange og starte i køkkenet. Lad sige, at det startet i køkkenet, og så lad os prøve sikkert.

SPEAKER_03 9:47

Men det ikke gjort det var et eller andet sted. Det er jo køkkenet. Der egentlig bevidst om, at jeg har et eller et problem. Det var kun et halv år forinde, da jeg har kørt galt, og jeg tæt på midt. Jeg har kørt med 200 kamer i timer, det kunne have koster mig livet. Og det kunne have koste mange andre livet også. Så der kendelsen, og det jo først i skridt, når vi skal ændre noget i vores liv. Det er, at vi er ærlige over os selv. Men så derfra og så til at gøre det. Der er en læringskår. Og det kræver faktisk at møde mennesker også, som du gjorde, og det kan jeg huske meget tydeligt den måde, jeg føler mig. Ik dømt på. Det gjorde jo netop, at jeg føler, at rummet var trygt er. Og jeg ikke har, selvom jeg ikke kigger og reklameret med det, eller kommer og sagde. Hej Kem. Jeg hedder Patrick, og jeg er sprit stiv. Så da jeg kunne mærke, at du på den måde du så har kigget på mig på, der følger jeg en ligesom en connection, at du siger det ikke med ordet, men du summer. Og der går så ca. halvt år efter det, det er november 18, da jeg så form over på det igennem udmuren, og så simpelthen jeg har bygget så mange erfaringer på det tog tidlig og bygge erfaringerne til. Hvordan skulle jeg ikke kun? Hvordan skulle jeg kom på den anden side? Og da jeg gør det, så er det første, jeg prøver at kigge på, om det er min frygt. Hvad det egentlig, jeg. Altså, ligesom hvis man kender det, det er meget populære udtryk, ikke. Hvorfor drikker hjælp? Og det var det, jeg prøvede også at regne mig frem til. Og hvorfor var det egentlig, jeg havde det her issue. Både med mig selv, med alkohol og med stoff. Hvorfor var det, jeg ikke havde et celvær. Og hvorfor var det, jeg var så tiltråget af andre mennesker anerkendelse. Altså på det tidspunkt en usøde relationer, hvor jeg føler mig set og hørt. Så jeg bestiller min agginsægt først. Og jeg kan stadig og høre hende kommunen, hun ringer til mig inden, og hun sender med at høre om jeg har nogen, og se mig igen med. For jeg synes det var meget voldsomt. Var. Og så siger jeg tænkt, ja det har jeg. Og det havde jeg ikke. Og jeg kan stadig huske, at jeg sidder og læser på min telefon, der sidder i bussen. Og jeg kæmper. For ikke er græde. Fordi for mit vedkommer, det er jo noget, jeg er forbandt med svaghed. Og noget, der ikke var acceptabelt. Fordi hvis jeg vil svaget, så blev jeg nedlagt. Og da jeg kommer tilbage til mit kalder kammeret i hver dag jeg leget. Der begyndte at notere på mit whiteboard sådan taglig. Sådan okay, hvad det går igennem mig. Hvorfor er det og bange for der nogen, der ser mig ved af det. Hvad er det, jeg forbinder det med. Det var jo frygten for ikke at være god nok. Det var også frygten for at blive set ud fra som et svagt menneske. Og det var jo bundet i, at jeg indestingen føler mig svag. Og jeg er hele tiden forklet det med selvtid. Får jeg helt tænkt blevet med at prøve at sætte fassade op eller gemmer af sprut og stoffer. Og sluk fra virket gemt andre stimulanser. Og da jeg så bliver klogere på hele den her frygt jeg har, som jeg kender over i sårbarheden. Da jeg så lærer det at kende og se hver gang, at jeg bliver ramt på mine følelser. Det kunne være en tale om min mor. Når jeg tænkte tilbage på min barndom. Så noterer det, og så prøvede at arbejde med baglands, fordi så lige pludselig får jeg sådan en idé omkring, hvis jeg nu kan skabe en ny historie på den her følelse. Og så jeg kom ned igennem min aggtinsigt. Og kunne jeg jo se, om noget der virkelig, der virkelig næde mig. Så var det faktisk følelsen af, at jeg føler mig fravalgt fra min mors side af. Og den her forklet i vred og jævn selvfølgelig. Så enda sted i mit lille drænge jeg på et tidspunkt, der havde jo bare mødes lyst til at tæve min mor. Men jeg begyndte at stille mig det spørgsmål, fordi jeg mulighed havde været der. Hvorfor gjorde jeg det? Og det fandt jeg ud af, at i bund og grund, var det jo, fordi det havde ikke lyst til. Fordi det er jo ikke en person, der havde betydet en hel del for mig i mit liv. Og hvorfor jeg ikke gjorde det, det var jo, fordi det ligger ikke til mig. Det er jo ikke den oprigtige patrick. Og det er der, at min forandring virkelig til alt hvor det var faktisk, da jeg så begynder og det her jo, der var nok et halvt inde i min nye liv, eller eller et halvt år inde i min ny liv. Og jeg så prøve at sætte mig i mit mors sted, og prøve at være nysgerrig på, hvorfor gjorde hun, som hun gjorde. Hvad er det der, drevet i hende. Og lige begyndt at kunne give mig selv nogle svar på hvis jeg nu ser det fra min mor side af, nu har jeg selv prøvet at være misbruger, som min mor er. Så kunne jeg jo lige pludselig godt se, hvis hun har følt sig. Altså hun føler sig svægt af mig, fordi jeg valder på sin far. Ik ikke ret færdiggør noget.

SPEAKER_00 15:11

Men lige kan jeg lige pludselig begynder at misbru af syn på tingene.

SPEAKER_03 15:15

Og så kunne jeg lige pludselig begynde at se, okay. Og samtidig med har jeg mange af mine farke i ansigtet, og min farbor, som hun formentlig nok også føler sig grelig svægt eller angreb af, fordi min far er for elældlyndheden. Og når man er misbruer, så har vi under os selv. Det er jo det, der ligesom er desværre af den største hørde. Og så kan jeg jo godt se lige pludselig. Hun har jo ikke gjort det for at ramme mig. Så de ting, der udsat mig for, selvom de virkelig er grove. Jeg har jo ikke gjort det i ondskaben for at ramme mig som person, eller som barn, så er det jo primært for at ramme fars soverhed. Og så lige pludet er det jo en kampen mellem to forældre. Og da jeg lærer at trække mig selv ud af den ligning. Der kunne jeg ligesom sige, det har jo ikke sket med der. Jeg har bare været en brisk. Og så kan man godt sige, at det er også hårdt at se. Som et prik. Men i for at gøre det meget simpel, så var det det, jeg var. Og så begyndte jeg at prøve at arbejde med taknivel. Får så begyndt jeg at søge efter. Hvad er egentlig taknivel for?

SPEAKER_00 16:25

Hvor fik du det fra, at du skulle arbejde med taknivel.

SPEAKER_03 16:27

Jeg tror faktisk, det var Ole Hendriksen, der inspirerede mig til det. Og det var også lidt sjovt, ikke, fordi på det tidspunkt i mit liv, der var meget inspiret for i Mønskår. Og den her se, der er på del af, den var simpelthen min go to hele tiden. Jeg dyrket og dyrket og dyrket den måde, de arbejder med aspiranterne på. Jeg havde jo sådan en idé, der jeg startede, at hvis de kunne bygge en så stærk mand, så hvis jeg kunne få 50% af det, så var jeg jo virkelig langt i mit liv. Og det tror jeg også er en vigtig nøgle, ikke, at når vi sammenligner os med andre. Det er vi husker også selv på, hvor det jeg er nu. Det er mit 100% i dag i forhold til det, vi nu ser på internet. Hvor er de her deres 100% i dag, og hvorfor er det der. Det er jo fordi, de har haft nogle flere år til at arbejde med det på. Men så begyndte jeg at søge efter takknemmeligheden. Og jeg også udtrykt over for mig selv. Jeg taknemmel for, at hun har givet mig den her barndag, fordi den har gjort mig stærk. Og hele vejen igen, så begynder jeg at vende min dialoger. I stedet for sige, det var sådan for mig, at det er sket, eller hvor var det forfærdeligt. Så jeg prøver at vende der med og sige, okay. Det her kort, jeg har på hånden. Tak for dem. Og så har jeg lært at bruge de kort, som min drivkraft i dag. Som er netop af at søge tak nemligheden, så når det fx regner, og jeg ud og løbe, og jeg har en aftale med mig selv, så sender jeg ikke på den. Uanset om det regner eller står. Men så søger efter tak nemligheden. Jeg mener da tak nemeligt for, at det regner, fordi så er vi ikke sovrand. Det har jo ikke kæmpe ikke så meget med i dan i forhold til USA, hvor det er et kæmpe problem. Jeg er også takknemmel for, når det regner ud og løbe, at jeg har vægt min. Jeg kan gøre det. Det vil jeg ikke kunne lade sig gøre. Hvis jeg fx havde kørt en familie af stykker, så vil jeg ikke kunne komme ud og løb. Det vil lige jo godt kunne. Men ikke med den samme takknemmelighed. Så det er jo taknivel, for jeg ikke har slå nogen i hjælpe. Og måske bag frem. Og måske bag mig. Og det har jo også. Jeg kan løbe ud af fri. Lige præcis. Og det er sådan alle de her ting, vi kan være taknemmel for. Jeg kan sidde her i dag. Der er så mange ting i livet at være tak nemlig for. Og selvom de ting nogle gange går ondig i lidt. Så det kender du jo selv til. Du er heller ikke sad her i dag, hvis du ikke har haft den mågange modsatte af medgangen.

SPEAKER_00 18:58

Jeg spejler mig utrolig meget i den rejse, som du har været på, som er ekstremlig alt det, som jeg har gjort. Det har vindt ting om at få ud af, om de gjorde jo deres bedste ud for det, de havde. Du vil tag så stort lidt ansvar selv for at selv kunne forandre historien. Fordi hvis ikke jeg tager ansvar, så er det deres historie. Når jeg tager ansvaret, så kan jeg begynde at forme historien. Så det vil sige, at i stedet for at kigge på det, jeg har lært, eller kigget på det, som alle taler om, så kigger jeg på, hvad jeg har lært. Hvad har den her barn om? Hvad har den egentlig givet mig af indsigter? Altså så bliver man sagt nemlig at se, hvordan mennesker lider, se, hvordan mennesker arbejder, når de er preset, når ikke man får kærlighed nok, hvad det gør mellem mennesker. Så i virkeligheden, så har jeg kigget på al den erfaring, det har givet mig, og jeg kan høre, at det er det samme, du gør. Hvor gammel er du dag, Patrick? 32. 33 om måned i januar. 32. Kom inddelig videre for jeg kan genkende det hele, og jeg har så stor respekt for det, du sidder og siger. Det er fantastisk at sidde og høre på. Så kom indig videre.

SPEAKER_03 20:03

Og det er også det, jeg også taklig for, i dag. Jeg også ser tilbage på. Og der jo rigtig mange ting i min opvækst af min ungdom, jeg også skammer om over, og jeg har gjort mod andre mennesker. Og selvom jeg blev måppen en del i folk, fordi jeg både var skildet og har brænder. Og mit far var ungår af min mor ikke hur ikke. Så fik jeg altså nogen over nær. Så fandt jeg ud af, at kunne bruge den her bred, og så prøvet gennem min sover bagvæk til noget. Men det er også en del af rejsen, fordi da jeg så ændrer mit liv. Agen er, lidt ligesom med algold eller med væg og sådan noget, når vi ændrer livet. Vi kan jo ikke. Når du siger, at du skal vækta. Når du tager beslutningen, nu starter jeg på cur i morgen, så går der altså også noget tid før, at kroppen er helt fedigen. Og det samme er det, når du laver sådan en livstils indring. Og hvis du ikke går tilbage for mitkommen i hvert fald. Og tager ansvar og siger undskyld til de mennesker, du har såret. Viser dem med handling, og ikke kun med ord, at du angrer, og du er virkelig ved af den mission, du har været, så er det blevet med at opsøg der. Det er blevet med at ligge i sådan sky her. Fordi det er en del af at ændre sig. Og det er også derfor, jeg i dag også påstår, at der var mange, der godt kunne se på mit liv i dag, og så siger jeg, du har bare blevet den ene. Det er ene misbrug ud mødt, men et nyt misbrug. Og det mener jo nemlig ikke, fordi jeg er virkelig i send, når jeg er i usager og løb på de der bjergløb. Og der vil jeg ikke kunne være, og jeg vil ikke kunne gennemføre, hvis jeg har rode mit hoved. Og det tror jeg de fleste mennesker med noget empati, og de har ændret sig til det. Det er hvert fald i dag med værdier og gode mennesker omkring sig, som også er vores fundament, så vil du ikke kunne. Du ikke kunne være i dine tanker så meget som du skal være i f.eks. et ultraløb. Hvis der, du har nogle genge partier, du godt ved, du ikke har taget ansvar for. Så for mig var det meget vigtigt at gå tilbage og sige undskyld, og tage det ansvar, men ikke kun bare med ord, men også med handling. At vise, jeg har forandret mig, og jeg er virkelig ked af de sjov, jeg har givet dig, eller de er skræmmer, der har fået på livet. Kan du komme med et eksempel eller to?

SPEAKER_00 22:25

For det sidder garanteret mange mennesker derude, der godt kunne tænke sig at blive inspireret til. For jeg giver dig fuldstændig ret. Og jeg vil ikke sige, at jeg har gjort det den kategori, du har gjort det, men det er fuldstændig ret. Vi ved godt, når der er noget, vi ikke er slubbet. Vi ved godt, når vi ser et mennesker over, der er et lille hængeparti. Hvad kunne et hængeparti være?

SPEAKER_03 22:43

Jamen, jeg havde. Jeg har to rigtig gode eksempler. Det ene er min ægæreste, som jeg havde under mit misbrug vi møder hinanden af jeg 21, og vi går fra hinanden der 24. Og de tre år, der kæmper hun alt, hvor hun kan for at redde mig. Og hun kommer også lidt fra en oplæk og været i pleglig ikke. Og hun så lært i dag. Det er der mange kvinder, der har den her. Jeg vil gerne redde. Jeg vil gerne give dig det, jeg ikke selv har haft. Og det er lige det, min spor kan bruge. Det var det nemligt. Og hver gang, hun sagde nu skider jeg, og hun gjorde noget ud af det, så stopp jeg. Indtil at så var hun kommer tilbage. Og så fik jeg en eller anden undskyldning for, hvorfor jeg lige skulle drikke den dag, hvor en dårlig kun, jeg har haft eller nogen i trafik. Men hende skrev, jeg lang prev til. Jeg var så. Jeg var så grogt, fordi hun har blokeret mig alle vegne. Og det kan jeg godt forstå, fordi jeg var virkelig en dårlig kæreste. Men da jeg opretter en Instagram profil og skriver til en, og jeg kan så se, at hun ser beskæden, hun svarer ikke på den. Men jeg ser hun har set den, og så er den profil også bloket. Men for mig har jeg så forsøgt det.

SPEAKER_00 23:58

Du har smidt noget energet af. Og som er vigtigt for dig, at sige nu har jeg gjort, hvad der står i min magt. Så nu kan du liges. Der er ikke en klinks. Jeg har åbnet en dør for at komme med min undskyldning, så sætter man også så selv lidt fri, ikke?

SPEAKER_03 24:12

Ja, det gør man. Og det jeg synes, der er. Selvom jeg jo egentlig gerne vil se i øjnene og vise hende. Så jeg er også sikker på, at med det, jeg laver i dag, hun er meget bevidst om, at hendes indsats ikke helt forgæves. Og jeg også nævnt i min bog, og også nævner han ofte, at jeg har kæmpe respekt for han som mennesker. Fordi det kræver også enormt meget styrke og kunne trække sig fra sådan relation, fordi jeg er lige pludselig medafhængig. Men jeg må meget stålfast og beundler det enormt meget. Jeg håber også, at andre mennesker, som er i sådan nogle relationer, vil også hus at passe på sig selv i det, som hun har gjort. Det er jo svært. Det er nemlig rigtig svært.

SPEAKER_00 24:57

Det er dybe stærke følelser. Og når man møder en ung mand som dig, som har slået sig så meget på livet, så ser man særten, man mærker smerten, og skulle forlade den en gang til. Du er jo blevet forladt meget i dit liv. Og sådan et menneske, som også har været noging igennem, der er det svært at være den, der forlader. Det er det. Så der jo ikke nogen tvivl om, at hun sidder med nogle store skørmer, og har nok været alligevel været glad for, at du anerkender, at du nok har lavet en reft eller to, og du væfter hende, eller ikke væfter hende, men du serd med en forhåbning om, at hun også kan bruge det som en erfaring og vide, at du faktisk er en god mand. Det håber jeg, og jeg har været med til at skubbe dig i retning af, at du er der, hvor du er i dag. Det synes jeg er meget respektfult. Det er glad for.

SPEAKER_03 25:42

Det andet eksempel, jeg har, det er. Det var under mit. Lige efter at hende og jeg går fra hinanden af, så finder jeg tilbage til en flamme kend fra bylet, og som dyrker det her misbrug med det sidste år tid, inden jeg forvendt skuden. Og der kan jeg huske, hun er til fest, jeg ligger sover, og så kommer hun hjem med en anden fyre, og så vågner jeg af, at hun siger. Fok. Han er eller noget den stil, og jeg flyver op ikke, også fordi når du er på coggen, så er det ikke et dyb så, du længer. Og jeg så jag ham der. Altså nu skulle jeg sat noget med fortæller, hvor der var. Og jeg kan huske, at han var så bange, så han sker i bukser. Og jeg holdt ham i kraven og for. Altså ikke skub på mod, men så tror jeg med, at der er langt ned for tredje saler i kameran. Det jeg så finder ud af efterfølgende, det er han er til mind, og den er ikke registreret i mit ejerskab. Og det havde jeg virkelig. En ting af, når jeg har så været til mænd eller ikke til mind, eller hvad nu er værd af ting, så var jeg ramt af samvidheden. Det gjorde så ondt. Det må er fordi oprigtigt, så er det egentlig kamp, der har gjort noget, uanset hvad han så havde lyst til. Så det mig, der har valgt et menneske inde i mit liv, som ikke kunne opretholde den tillid der skulle være mellem to mennesker. Og det er jo ikke hans problem. Det blev det så lige dan aften. Og det havde jeg også skåndet i hjerte over. Men ham har varjå i kontakt med på Instagram også. Og han tog mod min undskyldning, og han skrev også, at han tror faktisk har jeg ind og set forlag på prim. Man han skrev til mig, han var virkelig virkelig glad for at se, hvor jeg var kommet her i mit. Ja, det er fedt. Og den tilgivelse, jeg mærket der, der er altså. Det gærlig sådan stænk. Det betyder virkelig meget stæng, der bare fjerner sig fra mit hjørnet. Og sådan har det været med alle dem, jeg har henvendt mig til. Jeg har også fået min bedste venen i min ungdomsover, indomandet ud af, jeg var en del af det her kriminelle miljø. Og så ser jeg, det ikke at være noget medlem af eller hvad venner med en del af. Hende skrev jeg også langt beskid til undskyld for den klård, jeg er var. Det tror jeg tid for hende lige, og hun havde også nogle sjov, der skulle stæret. Og vi er bedst jo ikke i dag. Og hun siger, at der ikke nogen, hun kunne forestille sig, der var bedre til at være forbillet for hendes to søn. Altså de snakker så meget om, og det er så stolt af.

SPEAKER_00 28:35

Men på det af, det kan jeg godt forstå. Fordi at nu har jeg bare fulgt af det sidste på, den etik og den moral, som du udlever, at det er til dagligt. Det er eksception. Man kan tydeligt mærke på dig, hvad det betyder for dig, at være et ordentligt mennesker. Man mærker det i stort set alt, hvad du siger, og alt hvad du gør, når du kommer ind, og du viser en kæmpe respekt over for alt og andet. Så jeg har godt forstå, at der sidder en kvinde, der ud og tænker, at du er et rigtig godt forbillet for mine børn. Fordi at det vil jeg skulle sige til alle Kig på Patrik. Du er et rigtig, rigtig godt forbillede. Det vil jeg også have lov at sige. Tak. Dagens episode er bragt til dig af organisationen med gang. Og jeg vil lige bruge et øjeblik, inden vi forsætter samt. For at fortælle dig lidt mere om, hvad medgang egentlig er, og hvorfor det findes. Måske har du lyttet med i dag og mærket, at der var noget, der ramte. At der var en pointe, du genkendte, eller en erkendelse, du kendte et sted fra. Og det er i det rum, at medgangs online udviklingsforløb er opstået. Det er et forløb for dig, der ikke bare vil forstå tingene med hovedet, men gerne vil arbejde videre med dem i praktis, og skabe en reel sammenhæng mellem det, du ved, det du mærker, og den måde, du lever på i hverdagen. Jeg underviser selv i forløbet, og det gør jeg sammen med et rigtig stærkt hold. Medstifter er medgang Frank Johansen, kroptetapeut Pernille Skald, åndrænsekspert Mikkel Stønder, ingeniør og forfatter Hending Jensen og Fogsholder Henrik Mathiasen, sammen bringer vi forskellige perspektiver i spil fra mindset og relationer til kropslige ølser, åndrætte og reflektioner over kvæsenfisk som en måde at forstå vores plads i verden på, sammenhæng mellem mental og fysisk sundhed og meget mere. Forløbet er bygget, så det kan passe ind i et helt imitt. Det består af korte videoer konkrete øvelser, reflektioner, som hjælper dig med at integrere det i stedet for bare at konsumere det. Og måske vigtigste af alt, du står ikke alene. Når du er med i medgangen, så bliver du en del af et lukket fællesskab, hvor vi følger sted igen. Vi arbejder med nye temaer måned for måned. Vi mødes til live kjort hver uge, hvor du kan stille spørgsmål og dele det, du står i. Hvis det her til taler til dig, så kan du læse mere via linket i episodbeskrivelsen eller på nedgangen.dk. Tak for lidt med. Lad os vende tilbage til dagens episode.

SPEAKER_03 30:39

Men det var sådan en stor del af starten af min rejse med at få ændret hele min mentalitet ikke, og det er også okay at i sådan en proces og fejl. Det er det, vi lærer af. Selvfølgelig. Og det er okay at sætte sig ned af hånd af sig selv. Og så sige, at det har jeg skid i næste 20 minutter. Fordi det er også okay. Det kan da ikke ongå. Det der var vigtigt, det er, når du laver sådan forandringsproces, det er du har nogle go-tuds. For mit vedkommen var det, når jeg faldt ned i det her selvmidenheds hul, så satte jeg mit frymandskårpsdokumentar på. First blev jeg lige mindre om, hvor det, jeg gerne vil henne. Og jo klogere jeg blev på at bruge internettet. Jo flere videoer kunne jeg ligesom på samlingen ikke og finde nogle inspirationskilder. Nu bliver jeg også meget inspireret af dig. Og det har lært da bære at kende der på det tidspunkt. Og ja, vi har en helt del fælles bekendte. Og også Henrik Matiasen, der begyndte også at komme til optimist af morden. Fordi ved der kommer til optimist af worden, jæve er gode mennesker. Og hvad er det gode mennesker, de gør, de løfter andre. Og det har vi behov for, når vi er i en forandringrejse, uanset om det er så mit liv, eller om du går fra at være lønmodtagere til at gerne vil være selvstændig. Det handler så meget om, også dem, du er sammen med, for det er fundamentet. Inden jeg nær til at skulle begynder at skabe nye relationer, så skriver jeg sådan ned, hvad er det sted med den her soverhed. Hvad er jeg så bange for. Og jeg begynder faktisk at opsøge mange af de steder i mit liv, hvor jeg kan mærke, at det her er dan knuet i min mave. Færing hvor min mor både. Al så jeg tog tilbage og står og reflekteret og mærket og græd, så skrev ned mit notesbog, de tanker og følelser, der er mærket. Så ud til steder, hvor enten jeg har fået en ragfuld, eller en anden måde har været i haft en uberhagelig oplevelse. Og ligesom bygger en ny historie på. Og jeg siger ikke, at det her det for alle. Det er det nok absolut ikke. Men hvis du sidder ud og overvejer at gøre det, og du føler, at det er meget oversticulerende eller for meget, så vil jeg anbefale at tage en ven eller få en coach eller nogen og tage med. Så jeg tager også nogle af mine klienter med tilbage til deres, og binder snart op, som jeg kalder det. Så lige får lidt slip på de anker, der hænger der. Og så kan vi begynde at arbejde med at bygge en ny historie på den følelse.

SPEAKER_00 33:11

Og jeg elsker den tilgang, du har til tinget, og så gør du det praktisk. Jeg taler meget om, at pakke historien om og lavet og ændre den, men du går i fysisk med mennesker der ud, og ændrer historien, mens du er, hvilket er endnu merefuld. Så jeg elsker det her. Og du siger det ikke til alle, det er godt. Jeg går også godt lige at være. Det er sgu for alle. Alle skal gå den vej, alle skal prøve det. De skal gøre noget andet end de plejer. For ellers ender vi med samløj skuld samme imorg. Og så du gør her, det synes jeg er et rigtig stærkt redskab.

SPEAKER_03 33:42

Og det er også det der med til at gøre endnu klogere på det, jeg egentlig har allerværd med følelser. Og hvis vi ikke forstår vores følelser og forstår vores tanker. Så er vi altså på bare bund, når der vi så bliver ramt. Og så møder jeg så. Så begynder jeg jo så at skulle socialiseres. Hvad man nu kan kalde det. Jeg kalder det socialisering. Fordi de mennesker, jeg kendt til, og det miljø, jeg kommer fra. Der vist jeg, at det ikke er ikke sådan mennesker, jeg skal have med det. Det er ikke det, jeg skal være. Det var ikke det.

SPEAKER_00 34:14

Jeg var ikke kun forbillet, du havde lyst til at være.

SPEAKER_03 34:17

Det var det meget af sted. Og jeg har faktisk skrevet en liste over, hvordan jeg egentlig havde en idé om, de mennesker, jeg gerne vil have inde i mit liv, så være. Og jeg kommer på tænker. Der har jeg været klin i to år nu. Jeg. Bart på Instagram, jeg lavet en masse opsøg et arbejde på Instagram. Og jeg huske. Jeg har ikke match med ikke på tænker, faktisk. Og jeg kan så se nogle af jurist. Og jeg skriver så skriver lidt frem og tilbage. Og hun spørger. Læsken. Skal du så arbejdet i julen? Nej, det var lukket. Og jeg kunne godt være, der var nogle bare tænksfængslinger. Jeg er meget umidbar. Og hun skriver så tilbage. Det er der jo nok også, men det var ikke noget, hun skulle være med til. Hvad kender du til det? Og så skriver jeg jo meget jærligt min historie, og så var vi så ikke match med. Og det der jo ikke, det. Du er viser af klinget af det, ikke. Men det er også vigtigt at kende. Når du får sådan noget, så kan jeg godt huske, føles n. Jeg er ikke god nok til digligt. Men det er ikke det, det handler om. Det handler om at se, oke, hvor er jeg hen i dag. Det er mit 100%. Hvis det menneske ikke ønsker dig i hendes liv, for i mindkommen, hun ønsker, ønsker ikke mig, end i hendes. Det er jo fær nok. Og der er åbent hjælper af mennesker. Det betyder ikke noget, at den en person definerer ikke din værdi. Nej. Det er vigtigt at huske på.

SPEAKER_00 35:47

Men samtidig er det også vigtigt at forstå, at den historie, man bærer rundt på, er ikke alle, der kan forstå den. Nej. Altså det kan være enormt skræmde, hvis du kommer fra et menneske, der er fuld af balance, og man kommer med et liv, der har været fuld af ubalance. Så er det jo også naturligt, at man sige, okay, det er så nok forstå en mundfuld for mig. Det er jo ikke det samme, som at sige, at man ikke er god nok. Men man kan være en stor mundfuld, fordi jeg har da også mødt mennesker i mit liv, du ved, som når man åbner op for historien, så tror jeg lige skridt tilbage, du ved. Og det skridt blev aldrig vundet tilbage. Vi påvarede relationen, men det var, som om det ændrede noget, at de vidste, hvor jeg kom fra, og hvad jeg havde været igennem. Det er ligesom. Det blev aldrig. Jeg bliver en anden person, hvorimod hvis jeg skulle fortælle det i dag. Fordi nu er jeg noget andet. Så nu ejer jeg historien på en anden måde. Men når ikke man ejer historien, så bliver folk skramt.

SPEAKER_03 36:40

Det gør det.

SPEAKER_00 36:41

Så det er jo naturligt, det skal man vide.

SPEAKER_03 36:43

Og du har faktisk virkelig vigtigt, det er. Fordi det der med netop og du er noget andet. Det er altså, jeg simpelthen for simpelthen godsehde eller mørkøb. Det der med, Patrick, jeg hedder Patrick, jeg er alkoholiker. For det er ikke. Jeg er ikke alkoholik. Elsker det, du siger det. Jeg synes, det er noget bullshit, at holde sig fast i en titel eller en person, du ikke gerne mere. Jeg jo heller ikke kræver med jer.

SPEAKER_00 37:13

Men det er jo spændende, når vi kigger på vores samfundsopbygning. At det er behov for at skubbe diagnoser. Altså, de her ting, jeg er etoaliker. Altså, hvordan skal du nogensinde blive fri for det? Hvordan skulle du nogensinde slippe, hvis du får en diagnose? Det er jo ikke diagnosen, der meget. Altså, og vi må acceptere, at når mennesker giver os en diagnos eller et label, så er det egentlig samfundets mangelne forståelse for, hvad der ligger ud over det. Så vi som mennesker må acceptere, at vi i et samfund bliver kaldt alkoholiker, men vi må ikke tro på det. Vi siger, det vil sige, at definition det er, jeg har haft et problem med alkohol. Lad os sige det. Jeg har engang haft et problem med alkohol. Vi behøver ikke det label, og nu er jeg så langt væk fra det. Så nu er jeg altså, nu er noget andet. Fordi det er jo det der med, du er meget tidliging i det her med, at vi skal ændre historien. For ellers bliver vi historien. Og det er ligesom en barndom, som det er alkoholiker, som det er hårdt, som det er alle mulige ting, der sager. Vi skal eje historien om de udfordringer, vi har, fordi så er det også, der former det. Hvis det er samfundet, der ejer historien, så er det samfundet, der former. Så er det altså svært at komme ud af. Det er det? Så jeg elsker den tilgang, du har til, at du ikke er alkoholiker. Det er der en, der har taget ansvar. Det er dig, der bestemmer med det. Det er der bestemmer med det.

SPEAKER_03 38:31

Som ikke som kalender og sådan ikke. Kaptan Bansk i Præcis. Og det vi er. Det er jo netop det, der er med til at forandre os. Og jeg er jo så heldig i dag jeg jo forløb med hen. Men jeg møder så Viking, som vi begynder at følge hinanden på Instagram. Og jeg begynder nok at følge hende, fordi hun er meget godt bygget. Først og fremmest var nok det, der fanget min opmærksomhed som det første. Men så ser jeg faktisk hendes stories og hans oplag og sådan noget. Hun er frivillighed skåldork. Som er en geåd, der hjælper unge piger, der miskrives. Og det vidste, at det var en af mine punkter på min liste - frivillighed. Og det har vi med mennesker at gøre, som giver mere, end hun tag. Der må være noget her.

SPEAKER_00 39:16

Jeg vil lige afbrudt et kort afblik. Du har en fantastisk kæreste.

SPEAKER_03 39:23

Vider. Det har jeg nemligt. Det har du. Og vi mødes. Jeg kan ikke huske præcis den 11. januar i 21. Og vi skal ud og vinterbad. Og så går vi bag efter en tur, og jeg fortæller, altså, jeg havde et princip. Det var, at alle de nye relationer nu mennesker jeg stå ind i. Jeg ligger alt kort med på båd. Der skal ikke være noget. De skal kunne sige fra start af, at jeg eller nej. Fordi det synes jeg, det fortjener det. Jeg kommer med rygsigt, som jeg godt kan forstå, der er nogen, der vil sige nej tak til. Og jeg har kun har været klinet i to år. Men vi ikke var meget nysger ikke på det her mennesker. Hun kaldte et netværksmåd. Det var lov, jeg ikke bare vil kendt med på det tidspunkt. Det er netværket. Jeg selv snakker overn. Men siger i da jo ikke, at det havde været en hver anden, så har det været mange røde flag, når man fortæller så meget af sig selv. Det var kun bare mærke, at det her jo virkelig noget, der lå mig på hjertet, og det var oprigtigt. Og det var vigtigt for mig og lukkande deren. Og vi så igen. Og jeg fortæller jeg faktisk også på 1. dag i dag om 14 dag, der skal jeg i fængsel før i dag. Du er først der for lidt videt. Og jeg huske, jeg var meget uikret, jeg skulle sige ting. Så jeg føler den af sådan lidt med kæring. Jeg køber den lidt. Vi siger farvel, så siger jeg, og nu skal du høre. Det er noget, jeg deler på Instagram i morgen, men du får da videren. Jeg skal før i fængsel om 14 dag. Det var den 25. januar. Og det er ikke noget, jeg har gjort for nyligt. Det er noget, der er tilbage tre år siden, men der er lidt langer tid på retten og sådan noget. Og så var lige noget et spørgsmål, sådan der. Skal jeg tro på dig, eller skal jeg ikke tro på dig. Og jeg begynder så fortalet ind, jeg blev siget i starten af 2018, eller i påsten, men der har været lidt længere vender tid og så videre. Nok. Men når du bliver anholdt dig på tiden, kommer du så ikke direkt i fængsel. Og så siger jeg. Så nænger det altså ikke samme, så blev der andholdet, så bliver du siget, og så afhængig af hvad græder, hvor det her Spirituskørsel, så skal du lige få en dommer. Og derefter, så går der noget tid i genfis, så skal det videre til næsten instans. Og så kan du kom i fængsel. Og så kan jeg godt se på en verden, der slet ikke kender til. Men hun troede på mig, og det er jo egentlig. Det jeg gerne vil frem til, det var også. Både det her med målet til at række ud til andre. Det er så vigtigt. Når vi er i en proces, uanset hvad det er. Men hvis du ser nogle mennesker, du synes, der er inspirerende eller fascinerende, du kan spejle dig i, eller du gerne vil have inde i dit liv, skriv til dem for helving. Du miser 100% af det skud, du ikke tager. Og jeg er glad for, at jeg ikke miset det skud her. Vi blev så forelsket, og jeg sidder jo så inde i de her 40 dage, og Vikivna har en baggrund som journalist. Og vi snakker sammen i telefon hver dag, og det er en telefon, du kan må have i fængslet. Det er ikke skud. Forden måde. Det åben fængsel. Og det var super hyggeligt. Og det var faktisk det af også, at du begynder sådan meget nysgerligt, hvordan gjorde det? Hvordan du kommer herfra, her til. Og jeg begynder at forge og min nude spørger med, hvor jeg sidder. Det var egentlig lærer at bruge computer. Melge så jeg må i fængsler. Men så jeg så og kigger min nuspørg og fortæller ikke, hvordan jeg har egentlig formet og ændre mit mindset. Og så siger jeg bare sådan, du har jo set, du kan lavet et helt mindre forløb af det her. Så det ved jeg sgu ikke noget. Men det er i hvert fald sådan, jeg har gjort. Og det er sådan, jeg bliver bevidst om, okay. Det skulle ikke være her at arbejde videre med her. Og jeg havde lige sprunget ud i 2020. oktober måned som fordårshold, der vi gerne inspirere andre mennesker. Nu tænker jeg, hvis jeg nu går den anden vej her og prøver egentlig hele den her ende dialog, og det jeg har lært omkring det og min disciplin i det, så kunne det være, at det kunne hjælpe nogen. Og jeg kommer ud fra fængs af. Vi kan var lige overvøgmiden enkel gang. Hvilket var en oplevelse, som dag tænker tøj på. Og det var lidt af storie til den er, at jeg går en tur i fængslæk omførsel der. Og hun går og kigger rundt på det ander meget nisker ikke. Og så går vi snakker med hinanden, jeg så havde nogle dialoger med i løbet af en ungfør og han. Det er så lidt lavet, når Patrick han får lavet af sted her tre uger efter, så falder i conen virkelig meget. Jeg skal ud og hente noget køkkenet, der måtte gå med. For det var kun en sætter. Så siger jeg, skal jeg lå starten. Nej, det blev da. Det er sådan lige jeg går tre skridt ned af gange, så jeg bare hører det her tre. Og jeg så hører, at der var sådan en lidt sjov. Råd og skrigen og sådan der. Jeg skal om ikke.

SPEAKER_00 44:29

Der var lige vedser.

SPEAKER_03 44:33

Og så kommer jeg jo så ud igen. Og mens jeg sad og gugglede og læse en masse selvvingsbøger. Så blandt andet kræger. Det er siger noget. Og olle Hendriksens biografi, som er virkelig inspirænde af. Og så begynder jeg at lære engelsk. Det der med til ansvaret, fordi jeg også på fyret David Goken stad. Som begynd at inspireret mig med, hvordan han brug sin historie til at være strive kræf. Men det var på engelsk, og hvis jeg skulle værde, hvad det er helt konkret skriver, så må jeg jo lære engelsk. Og hvem ansvarer det? Det er min der. Det er jo ikke min engelskær skyld, og jeg er ikke leget kom.

SPEAKER_00 45:15

Det må man sige.

SPEAKER_03 45:15

Så jeg begyndte at sidde og oversæt i ordbog og sådan nogle ting for at prøve at forstå det her ord. Og så kommer jeg ud fra fængslage, hvor hver dag havde jeg jo meget disciplineret struktur. Jeg så op, og når derne blev låst op kl. 7. Og så jeg stå ude køkkenet også og få min morgenkaf, så nogen haven, og så skulle jeg ud og løbe min morgture, så skulle jeg læse, så skulle jeg min frokost, så så jeg en lille middag, så skulle jeg læse videre, så skulle jeg lave yoga og åndedræt, og så havde jeg eftermdags træning. Og så var min dag sådan lidt overstår ud, det her. Og det var meget vigtigt for mig hele tiden og holde den der struktur, fordi først og fremmest har jeg huske, jeg havde sådan lidt af på moralen. Og det er din skærtek, der går til det her. Og det er ikke fordi, at jeg havde lyst til at. Og jeg havde egentlig også sat mig for, at det skulle være sådan en læsefærge kalg. Og jeg skulle komme ud som 3.0. Og jeg lærte engelsk undervejs i. Da jeg forløb fængset, der kunne jeg i hvert fald læse engelsk. Siden han så lært også at tale. Og jeg havde egentlig sådan strukturet nogenlunde retningslinje igen for, hvordan skulle jeg lave det minder for løb. Og hvad skulle jeg arbejde videre på, når jeg kommer hjem igen. Fordi det var også en stor udfordring for mange indsatte. Det er når de kommer ud, så har de ikke en plan. Det var også meget vigtigt for mig og havde jo virkelig som en ny relation i mit liv. Og da jeg så kommer ud, så har jeg sådan sat mig mål om. Nu skal jeg også lave noget mere charity. Det var virkelig noget hjernær og giv noget til nogle andre. Det var sådan første prioritet. Jeg skulle bygge det mennesker og ship op. Og jeg husk at min første klient, jeg havde, jeg fik på Facebook. Jeg sad jeg med af figger, og så skrev jeg om min krav der skal du gøre det næste 4. Og det kan jeg også gekommen med det her paper af. Og så ligger meget jorden. Det var meget jårnær af. Og så begynder jeg, du. Du bliver nødt til at lave det i kanva. Og så er det. Det kan jeg sgu ikke finde ud af det her. Det er det meget nemmer det her. Men så alligevel så investeret i en computer, der var på et eller andet tidspunkt ti år gammel, Macbook. Jeg fandt på en blå at vis. Og prøve at se det, der kan være. Og når jeg sad og ser tilbage i dag på, hvordan min IT-sker også har rykker sig. Så tænker jeg, det er så meget godt gå ud, faktisk.

SPEAKER_00 47:40

Men man kan sige mange af de færdigheder, du har i dag. Du har knækket øglen til, at du er ikke bange for at gå i gang med noget, du gerne vil lære. Som i virkeligheden jo også er måske den største udfordring, hvis vi er stort set for hele verdensbefolkningen. Det er årsagen til, vi stopper med at lære det, det er vi bange for at optage, at ikke kan finde ud af det. Og når vi opdere, at det ikke at kunne finde ud af det, at den første del til at prøve at lære det, så opdager vi lige pludselig, at det er den samme læring, der skal til næsten lige meget. Hvad er, du foretager. Så skal vi lige igennem den der, før vi begynder at forstå det. Og når vi forstår det og holder fast, så bliver jo hurtigt bedre.

SPEAKER_03 48:10

Det gør vi. Og det er jo det, der er super interessant og også det her med. Når jeg også også begyndt at lære i min relation med Wikie. Det er jo feedback og bliver holdt til ansvar også. Altså. Hvad er det for nogle standarder, du har i dit liv, og hvad vil du gerne være. Og så er jo sådan bare der jeg cyklet. Jeg er godt leg på sygdomme. Nu kommer Viking med en sygdom til mig. Du kan jo ikke være en inspirationskil, der stå sygdom på. Det er jo ikke meget god forin. Jeg har meget god foren det. Jeg kan huske, at vi står over i netto i grænsen. Og foran mig står der en kvinde, der er til siden fuld. Og hinanden unge pig, der sæd og betjener også. Hun får lidt måske bland. Fordi den her blok, den var to kroner dyre end hvad der står på skelt. Og jeg står sådan en tænke, to kroner, det er lov. Men det der egentlig, jeg bliver bevidst om den dag, det jeg lærer faktisk. Bag efter i reflektionen. Fli jeg så ind og tager hinand og nogen plise forsvar, så siger til at fuld og den her. Jeg skal lige kæft. Du har jo ikke nogen vid noget som helst. Lår revende.

SPEAKER_00 49:14

Og jeg vidste lige nøjagtigt, hvor jeg har en fordom op derbar, og blev bare mere og mere.

SPEAKER_03 49:20

Og jeg trykker mere mere i det der sår, jeg vidste. Jeg ved også lige præcis, hvad jeg skulle tryk. Du har stået og du har været af. Du nærken, der følelse. Og den er fordom, fordi hun minder så meget af min mor. Og jeg ikke skulle bare sængt.

SPEAKER_00 49:36

Der var nog, der skulle smække hævnis det.

SPEAKER_03 49:40

Og lige pludselig, så der kommer så ud i bilen, hun holder sin kæft, der går vid der. Og den her ungen pige, hun er jo selvfølgelig klæd og termigt for at jeg tror ingen forsvar. Og så er jeg kom ud bilen til stedet af kigger på mig, så siger jo kæft, det var penligt. Og så siger jeg. Got jeg ikke kender hinet. Jeg ikke sådan, ja det er jo ikke kende der pinge. Det er sgu der. Og så tænker jeg, og så bliver jeg ram på min stolet. Så skal du lige igen. Ja. Så snakker du om. Men når jeg så får genfalt det ud fra hun siger, og det der virkelig er godt ved feedback. Det er jo, at så bliver du klår på dig selv. Fordi det, jeg havde brug for at lære lige det. Et. Det er jeg sammen med et menneske, som har måde til at give mig feedback. Det er tak nemlig for. Men jeg skulle også lære, at okay, det med, at hun giver mig feedback. Det er ikke en betydning, at hun forlader mig. Og det var meget vigtigt for mig oprede og få den erfaring. Det er meget vigtig proces, ja. Men også at hun lige pludselig begynder at sige, somdan her kan du håndtere det i stedet for. Så begynder jeg at bruge kommunikation. Og specielt af hun så kommer med det her udtryk, at mine folk, der puster sig op eller bruysisk dominans på den måde, som du gør derinde. Det er jo fordi, de ikke har intelligens til at kommunikere med munden. Og det kunne jo huske sådan set, hvor jeg snakker du om. Det er i hvert fald. Jeg ikke til mig er intelligent. Og så kunne jeg godt se det sådan, jeg skulle lige sund mig lidt på den, men så kunne jeg godt se det, hun gør det jo ikke for ont hvert fald. Hun gør det jo for der kommer bedre. Og gør mig større mennesker, og nedgør den her fuld kvinde, som kæmper med livet på en eller anden måde, som jeg selv også har gjorde. Altså, har det været mig selv af stået det og omvendt. Så var der blevet slags mål. Og lige så fik jeg et nyt syn på, hvordan jeg kunne håndtere den anden gang, hvis jeg står i sådan en situation, og bare tilbud og betale de to kroner. Og så hun gået videre uden at der var noget.

SPEAKER_00 51:47

Men også, der er nogen de situationer, som jeg sagten skal kende for mig selv. Og hvor jeg har altid svært af feedback, fordi jeg tager det meget personligt. Og jeg så deltid der var i din allerdet. Altså virkelig. Men det der hjælp for mig, det var at trække mig lidt væk og så mig selv ud fra ting. Hvis jeg stor var tilskår på andre, så kan jeg godt set det. Og det forlave. Når man pludselig ser, nej, det er rigtigt. Det må have været flov og pænligt. Og det, der har hjulpet mig mest. Det har så ikke været feedbacken, fordi jeg altid var bange for at miste. Det er noget dybt i min anden ved, at hvis folk gav mig feedback, så er jeg bange for det ikke kunne lide mig med. Så det her at kunne tage mod et feedback. Har du et redskab til det? I dag kan jeg godt tage imod feedback, men jeg kan huske, at jeg var din eller der også. Got nok ikke god til det.

SPEAKER_03 52:35

Ja men det første er første er at have den her ende af dialog og så sige, hvem er det, der giver mig feedbacken. Nu er det virkelig mit tætste menneske. Men hvis det er nogle mennesker, som jeg har tilld til, og som jeg aktivt jo har valgt ind i mit liv af min kerne mennesker, så er det vigtigt at bruge den her dialog til enten lige at trække sig lidt tilbage. Reflekterer, men ikke være dømme at sige, at det er fordi, jeg er bange for mængder. Eller ikke være dømme over for dem, at de gør det for at angri der. Men prøve vinde om at sige, de gør det forkommer til et bedre mennesker. Og det kræver øvelse. Ja så Vig og jeg har haft mange, hvor jeg lige skulle øve mig på at huske på, at hun gør det for at kommer til et bære mennesker. Og absolut ikke for at straffe mig. Og det er jo igen, fordi vi har nogle erfaringer fra vores opvækst, vores ungdom tidligere lidt, som gør, at vi regerer, som vi gør, fordi vi passer på os selv. På en eller anden finlig måde.

SPEAKER_00 53:31

Ja, og så tror jeg også, at vi passer på os selv, men vi ikke lært andet. Der ikke. Så når vi bliver rystet, så får vi vores meget tidlig læring frem. Og det i virkeligheden i stedet for at skulle være flov, så skulle vi mere at sige: Arhag, der er noget at arbejde med. Men det er jo, at når man er blevet forsøgt og har prøvet mange ting både fysisk og mentalt på sin egen krop, så har man jo ikke mange ressourcer og bliver skubbet til skillet andet. Man pludselig tilbage, og man tænker, at det er sjovt, nu har jeg arbejdet så mange år med det. Jeg synes, jeg har rykket mig så meget. Og så pludselig der ikke, der skupper til tæppet, og så tænker man, jeg har slet ikke rykker mig. Så der ligger noget i det der fundament, som en gang imellem river ind et godt vej tilbage, hvor man tænker, det var alligevel vildt.

SPEAKER_03 54:13

Det er jo, det er det. Og det er jo netop lige præcis det, der sker, når vi omgås mennesker, som har nogle gode værdier eller har et andet tek på livet. Og for Wikib har det altid været meget almindeligt for hende at kommunikere på den måde sammen med hendes venner og sige til dem, at gør du det godt, eller så går det ikke godt. Og for mig har det altid været, hvis jeg får skilt ud, eller for feedback, så er det skilt ud. Fordi jeg ikke er god nok. Sådan mig personligt er ikke god nok. Det er den følelse, man får det samme. Og det er det, der også blev ramt hver gang. Jeg så ikke fik det her feedback sådan. Jeg skulle lige sund mig på den. Og det har bare været en kæmpe, altså hestisko i min udvikling. Fordi jeg jo netop jeg har fået den ærlige feedback i et trygt rum, ved jeg siger. Fordi, at jeg lærte hurtigt we gångs mødt er ikke bare. Og jeg behøver ikke at alle svaret lige nu her. Og jeg kunne også være ærligt den anden vej og sige: det ved jeg sgu ikke lige.

SPEAKER_00 55:12

Hvad er nu sidder garanteret en masse mennesker derude, og spørger, hvad fanden kan du hjælpe mig med, Patrick? Hvad er det for? Hvad er det nu, nu er nu siger, at du er mentalt træner, og jeg kan jo høre ud for det, hvad du siger her, som også jeg tror, at alle dem, der føler med, at du har nogle nøjag til lige meget, hvor hårdt man har slået sig, så er det ikke for sent. Og med nogle forskvis simple redskaber, der kan man lade at forstå sig selv, man kan rejse op, og man kan få en ny historie. Hvis nu jeg står derude, og jeg var en 25-årig mand, eller en 20-årig, eller 32 år, hvor pokker det kan være, jeg har sgu kørt lidt træt i livet. Er det så der, man kontakter dig og siger på, at jeg står sgu fast, eller skal det være? Skal man være faldet ned for et træ, eller skal man være? Du har haft en frygtelig-frygtelig barnddom, eller kan man bare stå til sted i sit liv, hvor man mangler lidt disciplin, og jeg manger lidt. Hvornår kontakter man dig?

SPEAKER_03 56:03

Jeg faktisk største del af dem, jeg arbejder med mænd i førplet, som har jo et godt job og god stilling, men som netoper lidt med at få den der arbejdsdisciplin over i deres personlige liv. Jeg har også nogle unge kniger, jeg arbejder med, men det er også mere, fordi så giver mere, end jeg tager. Det er et meget vigtigt element i mit liv. Men det der virkelig kan set af rygger. Det er, at jeg er et daglig kontakt. Jeg bygger relationer med de mennesker, jeg arbejder med. Det gør, at de også står til ansvar. Ikke kun for mig, men for sig selv først og fremmest. Det er det der vigtigt, og det, jeg gerne vil lære, dem, jeg arbejder med. Det er at bruge den her dialog, det er netop og co selv i netop det, som du også siger med lige at trække sig ud. Jeg kalder det den mentale helikopter. Og jeg var faktisk i kontakt med den mentale helikopter da jeg tit. Men jeg skulle møde min mor til min lille sbravelse for det år siden i sommer 24. Og der var jeg bange. Jeg var usikker. Og det grundlægt, jeg var usikker på det, at jeg havde ikke en erfaring med at møde hende i mit ny liv. Den jeg bare. Nu kommer jeg sammen med Wikie, min bedste vinden. Jeg var i tvivl om, hvordan mit indre barn vil regere, hvis hun begynder at tæshold. Om jeg havde noget ur, altså noget, jeg skulle arbejde mere på, som kun måske ikke kan arbejdes på, når jeg står for et mennesket. Og der står jeg halvet væk fra den, og jeg trækker mig selv udale helikopter. Og det er det samme, jeg er for mine klienter. Jeg er deres mentale helikopter, der lige hjælper dem med at blive trogt ud og set ud fra sige gør sådan her sted for. Eller nu gør vi det her. Og her stod jeg ved siden af min mor, og jeg træker mig selv ud. Og jeg er sådan ligesom. Minder dialog, siger til Lille Patrick på 90 år gamle, du har ikke behov for at være bange for end. Der er ingen grund til at være bange. Der er ikke noget, hvor frygte der. Fordi hun kan ikke gøre dig noget, fordi du har din historie. Og det er også det, jeg gør dagligt. Vi har tilbyder en til en samtaler, fordi jeg synes, det er vigtigt med relationen. Det er det jeg tror på, der flytter mennesker. Jeg er på WhatsApp hver dag så laver morgenbisket til dem, jeg har i forløb. Via lyd eller video tekst og holder bandvarlig og hjælper med at lide at presse lidt, når de sådan har en lille smule under sig selv, så det kommer til at have. Og jeg opretholder deres disciplin, og snakker med omkring deres børn og kone, eller omvendt, hvis det er konen eller sådan er ikke. Men sådan af hele deres sparringspartner i udviklingen, og så kører der hen over 6 til 12 måneder. Det er de to muligheder, der er.

SPEAKER_00 58:51

Så du holder fast i dem i så lang tid. Så det er vanesigt. Det er simpelthen lidt af det. Der skal disciplin ind til endrevan.

SPEAKER_03 58:57

Ja. Lid ligesom du også selv har ikke. Nu kan jeg følge også med hver morgen, når du laver live, og du giver rigtig rigtig meget. Og jeg tror, jeg tror på, det er det, der er med til at. Og det er relationen. Det er det, der er med til at flytte mennesket. Det er også derfor, jeg arbejder med dem. Nu sidder vi og jeg har også lidt sådan en afklaringssamtal, når jeg siger med, og lige mærke, er vi på samme bølge længde, er vi på samme frekvens, fordi der er 100% nogen, der vil slå sig på min tilgang. Og det må jeg ikke lyst til, at de skal slå sig på mig. Ja, det har du altid. Der får du mere for penge. Det er også en særlig tilgang. Det er trod hærding. Det er nok igen tilbage til moralen. Som ikke om kalder mig, at moralpolitiet eller eller andet.

SPEAKER_00 59:44

Ja, men det er ikke noget dårligt, der. Nej, det synes jeg ikke er den til. Men man også sin egen vagt på. Man sætter selv en standard for, hvem man gerne vil være. Og så er det meget rart at røbe sig selv. Som jeg synes er en af de stærkeste ting i personlig udvikling, det er, du bør ikke vente til andre, ryber. For du ved det godt set. Det er det bare ikke. Og det er det, jeg arbejder med. Jeg starte med at tage det ansvaret.

SPEAKER_03 1:00:06

Nu er det også nogle af de første ting, og den her gentagende, det er at du skal skifte. Når jeg snakker med min klient. Så prøv at skifte mand ud til jeg. Og så begynder vi.

SPEAKER_00 1:00:15

Så begynder det lidt på stærkt, det. Hvor er du i dag, og hvor du. Hvad er din mission? Nu ved jeg, at jeg så et billede her for nylig, hvor du var ude løbe med en af de mest kendte inden for den branche der Hverder.

SPEAKER_03 1:00:26

David Gogus. Hvad var det for et løb? Jamen det var. Jeg jo løben med to gange i år. Meget privilegeret, føler jeg.

SPEAKER_00 1:00:33

Der er andre, der siger, han løb sammen med dig.

SPEAKER_03 1:00:35

Det tror jeg også, han det var. Start med løb af hver følel. Men David Goggen er jo en af de største influenza inden for ultraland. Han er kendt for den der mentale tougness. Gamle Nævis og sådan ting. 14 millioner følger ikke, og han hader bare sociale medier. Det er sådan sjov måde. Han kommunikerer på. Og egentlig er lidt liges med Ole Hendriksen, ham var jeg overbesøg, eller video og jeg var overversøgre med i LA for et par år siden. Så håber jeg også, at det her også egentlig vil inspirere lytterne til at sige. Lid som jeg var inde på før. Hvis der nogen, der synes, der er forgen nice. Så ikke sætte dig selv så langt ned, at det ikke er muligt at nå dem. Fordi Vikum spåret mig for nogle år tilbage. Hvem sammenligner der med, så siger jeg David Gogg. Og nu nåder jeg så til at kunne løbe med, og det er kun fordi, jeg ser mig selv i det billede af, at jeg er oppe i den ligge. Men ja, det var morb 240 det af derens hård af ørkenøb. Og Bigfoot 200, som jeg genført i august af verensovers er 330 km gavløb. Men helt særligt af.

SPEAKER_00 1:01:43

Hvorfor?

SPEAKER_03 1:01:44

Ja, det er et godt spørgsmål.

SPEAKER_00 1:01:46

Der må være mange der ud af ting, at du må. Hvorfor? Du går da i stykker. Altså. Altså hvad fan driver det? Altså af 42 km er ikke nok. Hvorfor?

SPEAKER_03 1:01:54

Ja, og jeg har også helt spurgt mig selv mange gange. Hvad er den der driver det, fordi du får ikke då pærmen af det, du får ikke at drægt af det. Det er flere dage, der løber af. Og så kommer jeg frem til, det er commitment. Når jeg står på starlig og ved, og det kan alle der uden nok genken. Det der med, om det er 1 km, eller om det er 5 km, eller om det er 100 km, eller jeg får mit vedkommen med 30-500 kilometer. Altså vi alle sammen ved godt, når vi går i gang, hvor du har løber det første, afhængigt af hvenet, vi er på, ikke altså kilometer. Så der er sgu langt vej hjem. Og hvor lov det slutte ikke. Og så forestiller dig så, at du når 5 km 30 minutter hin. Og så stadig ved, at der er stadig 95 timer nu, før du nok når måst. Og det kunne midt mand, det kan jeg godt lide at opretholde. Det løfte til mig selv. Men noget, jeg fandt ud af også ved Big Fudd af sæd uden i skov og ikke på, jeg tror, det var fire dagen, hvor jeg ikke er. Jeg har såka 6 timer på de her 92 timer, jeg var i gang i. Og jeg sådan så, og jeg bliver bare dybt takneligt. Først og fremmest for netop at være her og kigge på det her smukke landskab. Men jeg bliver også tak for det liv, jeg har, og for den kæreste, jeg har, og for de venner og omgivelser. Og det er jo den sårbarhed jeg jag derude. Når jeg bare skrællet helt af bare patri og ingen kontakt, der ikke med mobilsenaler og muligt. Bandet der er bare dig og naturen. Det er simpelthen, det elsker jeg. Og jeg tror ikke, og det lyder måske også meget ekstremt. Men det er jo egentlig i bundet grund og knæk mig selv. Og så vise mig selv, at jeg kan løfte mig selv igen. Fi det er jo den, jeg aldrig har haft, der var, hvor knijt. Og alligevel så er det også det, jeg altid har knight. Det var jo godt kunne, men jeg har ikke haft trogen på, at jeg kunne. Og jeg synes, der er så meget lærer om i det for mit vedkommen. Fordi det er. Det er så. Det er jo ikke stæld. Det kan vi ikke komme ud om. Men det er også sorbort. Du kommer i kontakt.

SPEAKER_00 1:04:05

Jeg tror ikke, prøve at forklare, hvordan det sovert.

SPEAKER_03 1:04:09

Første dag, der kommer du igen på grund af fysisk, den fysiske del. Det er det fysisk, der triver det. Så kommer der i dag to, der er det mentale, og du kommer i sådan ruftbanetur af dine følelser og igennem alle dine tanker. Det er også der først med at sige i podcasten her ikke. Hvis du har nog lasten, så er ultraløb på de her distancer, ikke det rette. Fordi netop. Du får ikke en stimulans, når du er derude. Det er en stimulans, når du er færdig. Så får du lige sådan, okay, det var fedt det her. Det går ikke. Men der følelsesmæssigt, du kommer igennem alt. Du kan ikke skjuve noget for dig selv. Og det er der, jeg godt kan lide. Du bliver røbet af. Du får noget af hvad du bygget af. Og for eksempel, så det er en lille ting for mange. Men noget, der lige pludselig opmærksom på, det var, når jeg kommer hjem, da jeg var så færd med løbet, hvor men jeg sjældent løbe og havde den her dialog med mig selv. Så skal jeg, når jeg er færd med i min hverdag og kom til Danmark, hjem til Viking. Så når jeg er færdig med min arbejdsdag og kommer hjem, vi skal spise, og jeg er i bad, så skal jeg ikke bare tage jokgentøj på. Så ikke må jeg godt komme og lækker for Viking. Fordi hun giver mig den her fri til at udleve mine drømme. Hun bliver i Danmark. Altså det tror jeg også. Det er jo noget, jeg virkelig prisætter. At jeg kan få lov at rej 6 måneder om året, og lave det her. Og udlever min drøm og brug. Det koster en formud at deltage i de her ting, nu har heldvis får nogle sponser på til næste år. Men det er sådan ting, jeg synes, jeg lærer af mig selv. Hvad vil jeg gerne ændre på. Og det er gen tilbage til den der med, jeg kan ikke kan ikke skulet for nogen. Og hvad er det for et billede, jeg har af mig selv? Og hvem vil jeg selv lærer mig inspirer af?

SPEAKER_00 1:05:58

Jeg synes, at. At det du gør, det er meget prisværligt. Og jeg forsvandt lige en smule her til sidst, i det du sagde, fordi jeg så da løbe med en trøj, hvor du står med gang på. Og så tænkte jeg, hvad skal der tilføre, det kan ske, at du løber med en trøj, der står medgang på på et ekstræk.

SPEAKER_03 1:06:14

Det kan jeg godt tage på. Det vil jeg gerne gøre. Men hvad skal?

SPEAKER_00 1:06:19

Det vil jeg i hvert fald gerne være med til, at det bliver en virkelighed, fordi du har der om nogen. Kan man sige vores motto, som egentlig kommer fra den krig, det er føles til gang til modgang, ikke. Men så i medgang, der siger vi, at madgang er modgangs modgift. Og du har i den grad bevist med dem, du er, det du gør, at man kunne vende modgangen til medgang.

SPEAKER_03 1:06:42

Og så vil jeg også slutte den af med også at sige, at det er også vigtigt, når vi kigger på mit liv for eksempel ikke, at jeg vokser op ekstremerne. Og derfor er det også ekstrem for mange. På den modsatte side af det, jeg lever i dag af med for mig er det jo egentlig af alle min liv for mitkommen ikke.

SPEAKER_00 1:06:57

Det er lidt bare måtren på det her, at det er valgt ekstremt. Det andet var ikke valgt ekstrem. Så du har været ude i nogle ekstremer, så at mærke dig selv ekstrem derude er måske ikke så voldsomt, som det vil være for andre, der ikke er mærket ekstrem. Den kan jeg godt byde ud på, og jeg tænker, den hænger meget godt sammen.

SPEAKER_03 1:07:16

Jeg oplevede også første gang, jeg delt i stjærseboksning for nogle år tilbage. Og jeg kan huske, både min græner og de andre, jeg sådan stået ind i sig, at du kommer aldrig til at kunne huske din første kamp. Jeg kan huske, hvad det er, hvad jeg skridt og to ind i den ring der og hvor fedt det var. Og så snakker jeg med en psykoterapeut efterfølgende omkring hele min var lidt, jeg synes, det var underlig, at jeg ikke havde det deralink. Og så ser jeg jo, i brig af den barndom, du har haft, og den opvæst, og det du har været i den ungdom. Så har du haft så meget af dralin af dit adrenalinniveau er næsten ikke eksisterende mere. Der skal virkelig noget slemt til.

SPEAKER_00 1:07:55

Det er gjort meget god mening.

SPEAKER_03 1:07:57

Og det jo igen også det med at huske på. Vi har været vores 100% i dag. Eller for.

SPEAKER_00 1:08:04

Men det giver meget god mening det der med ekstremne, fordi du har jo også i din barn om mærket ekstrem smerte. Altså på din fysiske krop på alle mulige måder. Så at tilbyde din krop fysisk særte er bestemt ikke udvend. Jeg tænker, jeg har også været professionel fodbudspiller. Jeg har også tilbudt min krop en vis særte. Det sige. Den ro ikke på. Der står jeg. Så den må du have for dig selv, Patrik. Men Patrik, nu har vi været på en timme. Det har været en kæmpe fornøjelse. Kæmpe fornøjelse. Både at spørge lidt ind til din rejse, men også at sidde dig i konstant i en time og sidde og kigge der i øjnene, fordi det vi kan. Det er, at der er en connection. Og jeg er med dig hele vejen. Og det er også derfor, at jeg ser medgang på din tøj, fordi du er ikke bare en ambassadør for en masse unge mennesker. Du er også uden at være klar af det ambassadør for madgang. Ja.

SPEAKER_03 1:09:06

Det er jo glad for. Jeg har faktisk en sidste ting. Det er jo, jeg har skabt min egen forening. Simple unit. Det er en inspiration fra specialstyrken ikke en special enhed, der hjælper fem unge hver år med et udviklingsforløb. Og jeg inspireret lidt BS, måden han har lavet de her TV-programmer. Det samme, at jeg gøre med de fem unge i gennem 10 måneder. Og vi så og forhåbentlig også kan give det videre til dem, hvor de kan give det videre til næste generation. Det var det lidt inspireret af du skabt medgang.

SPEAKER_00 1:09:47

Er fedt. Det ønsker jeg dig alt muligt og lykke med, og jeg håber, at medgang vokser en far, hvor vi kan give dig, hvad du har brug for til at få din drømme opført.

SPEAKER_03 1:09:59

Jeg skal bare mit bedst for at være en god ambassad. Det ved jeg gør, Francis. Tak for en god sammang.

SPEAKER_00 1:10:06

Fantastisk selv. Det er for nøjagtigt.