Pigernes Banehalvdel: Generation Z - Hvem er de piger, vi træner?

Episode 1 i serien: Pigernes banehalvdel 

Hvad kendetegner de piger, vi træner i dag? I denne episode dykker vi ned i teenagepigernes verden og ser på de krav, forventninger og sociale dynamikker, de jonglerer med. Basketballspilleren Emilie deler sine oplevelser, træner Susie Heede-Andersen fortæller om sit arbejde med unge piger, og psykolog Maja Fjord Madsen giver indsigt i pigernes digitale og sociale virkelighed. Hvordan kan vi som trænere forstå og støtte dem – både på og uden for banen?

Transcript

SPEAKER_01 0:20

Hand her?

SPEAKER_00 0:31

Mit navn er søvn, og jeg arbejder med træendevikling i Danmarks Hejsforbund. Denne her på dig, som træner pere i alleret 12 til 1. Der ligger allerede et stort stykke arbejde for en fornu for det. Og det er hækker. Reggie gæk end da. For pegerne, at du træner og for din sport. Det vil jeg og Danmark Sidet Forbund gerne taker for. Og vi vil også gerne hjælpe dig til at blive ennu bære træ. Der sket meget siden jeg selv var teen. Verd. Og måske har du også sådan, at det er til kan være rigtig svært at forstå. Hvad det er for en verden de lever i. Det er piger, du træner for. Så det er her, vi står med på træt af pørende på generation set. Jeg må er 18 år og spiller baskort på lige plag.

SPEAKER_01 1:26

Jeg synes, det bliver mål, der var på alle parametrer. Og det er både at se godt ud i skolen, vi skal være sociale og til fester. Og samtidig så skal jeg også spille bark. Og derfor synes jeg, det er rigtig vigtigt, at jeg er en træner, der forstår det.

SPEAKER_00 1:44

Det her er Sushed Andersen, som i mange år har trænet piger og kvinder i Basketball.

SPEAKER_03 1:49

Jeg kan da helt klart se det nu, når de kommer til træning. Så telefonen det sidste, de slipper inden, at vi starter træningen, og det første, de tager fat i, når træning er slut. Og ja jeg kan også godt, når jeg ser tilbage til år, eller hvad mange år det nu er, så kan jeg godt se, at sådan var det ikke. Det var ikke det, der var fokus på. De har jo rigtig godt styre på hinanden. De kan også via Snapchille mig, hvor hun er forsinket, fordi vi kan se, at hun er der. Så de jo meget styre på hinanden.

SPEAKER_00 2:20

Vi skal lære lidt mere om, hvem perne er. Så møder også Mejsen, som er psykolog med stor erfaring med netop, unge piger og kvinder.

SPEAKER_02 2:29

De har jo mange virkeligheder. Der jo digitale virkeligheder er jo også virkelig. Så det at være til stede i forskellige typer af fællesskaber. Og sydløben og parallelt med hinanden på én gang og sådan det, det tror jeg er rigtig dygtige til. Og også at navigere i det. Og der er jo sociale rum og sociale regler i alle typer af fællesskaber, vidt det et fysisk rum eller et digitalt rum. Og det tror jeg er dygtig til at navigere i at være til stede flere. Der er faktisk flere steder på en gang, selvom at det kan være det sværere og så. Så det at skulle passe det, passer de forskellige fællesskaber. Og også at forstå de sociale koder og regler, der er inde de forskellige fællesskaber. Synes, at det er det dygtige til at navigere i.

SPEAKER_00 3:13

Spørg med Emilie er der masser af formål. Altså Fyr of Missing Art. Når emil skal sætte ord på, hvem pegerne fra hendes generation er.

SPEAKER_01 3:22

Jeg bruger meget tid på sociale medier og skruver da tit. Og igennem TikTok og Instagram flere gange om dagen. Det fylder virkelig meget, at man skal have det godt. Og sådan på de sociale medier. Der er altid nogen, der viser, at du har det mega godt. Og viser kun den gode side. Så det her med at få den her følelse af form, fordi dine vinder er sammen, og du ikke lige kunne være sammen. Så jeg giver afgold på meget det socialt. Der er meget, jeg skal vælge fra, fordi jeg har træning, og jeg har en sport, der skal passe. Og nu spiller jeg på et forholdvis højt niveau, så jeg bliver nødt til at fortsætte den her træning og blive ved med. Jeg udvikler mig, så der er en rigtig rigtig mange ting, jeg går klipp af med mine venner, og min familie også. Der er meget. Jeg er ligesom sætter til side for spiller bark.

SPEAKER_00 4:14

Men det gør ikke så meget.

SPEAKER_01 4:16

Den grund, jeg ikke er stoppet, og fordi mine bedste vinder er på bare skæretholdet, og jeg ser den jo næsten hver dag. Og det er i hvert fald en stor motivation.

SPEAKER_03 4:27

Der opstår nogle helt fantastiske mindskaber mellem piger i sporten. Det gør der og nogen, der rækker mange år frem. Altså, jeg har også selv spillet, og jeg nogle af mine gode venner er også spillet med dengang, jeg selv var ung. Så der sker jo et eller andet i sporten, der er fantastisk. Man får en eller anden sammenhæng, fordi man er sammen i madgang og modgang. Så det kan jeg godt se. Og jeg kan også godt se, at hvis man fx i de yngre årgange, kommer til at gå i gang med noget første andhold, og man kommer til at splte nogle vinder ad og sådan noget, så kan det godt være, at der er nogen, der ikke lige måske har lyst til at spille mere, fordi nu er vinden væk. Den her dynamik er faktisk lidt svær med piger, fordi de er meget afhængige af at være sammen. Jeg synes ikke, når man laver, når man er i træningerne, så er det ikke sådan, så de vil være sammen. Og kun kan være sammen i øvelser to og to. Hvis man forklarer med det, det går ikke. Vi skal jo alle sammen kunne, så er det sådan noget af selvfølgelig. Men der er nogle tætte bånd mellem pigerne mange.

SPEAKER_02 5:38

Jeg tror, det handler rigtig meget om tryghed, at der er en eller anden form for base i det. Og jo særligt de tætte vandskaber kan jeg godt gende, og også i mindre grupper og nogle gange også de der to venskaber kan være vanvidig vigtigt, for at føle, at man ikke er alene, tror jeg.

SPEAKER_00 6:00

Og hvordan laver man så et hold, som består af bedstevænder?

SPEAKER_03 6:03

Jeg sætte rammerne er jo rigtig vigtigt, fordi jeg tror, det er det, pigerne gerne vil have. De vil gerne vide, hvad de får, når de kommer er en del af et hold. De vil gerne vide, hvordan træningerne fungerer. De vil gerne vide, hvordan kampen fungerer. De vil gerne have. Hvad er det her for noget? Hvad skal vi? Og så snakker jeg utrolig meget med dem. Jeg er nødt til at lære dem lidt at kende og forstå, hvem er de. Jeg vil jo meget hellere at snakke med perne, end jeg vil snakke med forældræne. Fordi at nu om dagen er der også meget forældre, som er meget indgår. Og jeg gør en dyd ud af faktisk, at pigerne, når de har afbud til træning, så skal de skrive til mig. Så en sms, messenger, WhatsApp, hvad medifin vælger, der passer. Så kan jeg faktisk dyd af, at de skriver til mig. Og det er ikke fordi, at de skal komme med lange forklaringer, eller det er forkert medbrud. Jeg kan jo bare gerne have, at de kommunikerer med mig og fortæller mig, jeg kommer ikke i dag. Ligesom at alle de andre gør. Så vi ligesom har et fundament, hvor vi er styr på hinanden. Man kan jo også styre, hvem de er sammen med nogle gange. Så kan man. Man kan selv lave et par og sige, at nu er jeg to, der er sammen. Der skal man som træner også sådan, når vi har brug for, at de bliver lidt bonder lidt bedre. Så nu sætter vi dem sammen i den her øvelse. Man kan også nogle gange lade være fritt. Hvem vil være sammen med. Som træner skal man prøve at lave et lidt dynamisk scenar der og prøve at få det hele til at spille. Og det er klart er jo noget, man skal øve sig på som træner. Og ligesom kunne det. Men det er da.

SPEAKER_00 7:46

Der sker meget vokser. Og man går fra at være en pige til at være en ung kvinde.

SPEAKER_01 7:52

Jeg så selvere, der er stoppet sådan hen og vejen. Det var eldre vi er blevet. Og det har jo nok været alt måligt andet. Der pludselig begynder at fylde rigtig meget. Som er så fester og drænge og et socialt liv og lektier. Men får også flere leker hen og vejen. Så ambitionerne bliver måske lidt lavere, og man gerne have tid til det hele. Ikke kun på sporten. En, der træner teenage skal vide, at vi også skal have plads til andet. Ellers så mister vi al motivationen. Og at der er rigtig mange ting, der fylder i en teenags verden. Det er ikke kun sporten, og det bliver man nødt til at forstå. For ellers har du mistet den spiller, som du ligesom træner. En træner for mig skal gerne være, at give frirum og være en, jeg kan gå til. Altså at det skal være en ven mere, end bare en træner. Hvis jeg har en lort træner, så vil jeg ikke komme til træningerne. Jeg vil prøve at finde nogle ønsker for at komme uden om træning her.

SPEAKER_00 8:57

Sådan siger Emil. Hvad siger basketboldtrænders og psykolog, så er til det med den gode relation mellem træneren og den enkelte pig. Hvordan sker man det?

SPEAKER_03 9:09

Jeg har det der med, det gode kvarter. Kom et kvarter før. Finde ud af, hvad der rører så hos pigerne. Hvad sker der i skolen? Er der et eller andet i familjen. Der er også nogle gange nogen. Der så får den tillider og kommer og siger, jeg har det lidt dårligt i dag. Vi har oplevet sådan og sådan. Eller efter træning, der kan være sket et eller andet, to, ved og eller andet kørende, som man lige skal have afslutt. Så man har jo en forpligtelse som træner til, at hvad er der før efter. For der viser jeg den enkelte pige, at jeg tager hende seriøst. Og hun er en lige så vigtig del som en hver af de andre spiller på det her hold. Fordi man kan hurtigt, hvis man måske er nu rutineret træner, eller man ikke er så uddannet, kan man godt komme til at gå hen og rette sin opmærksomhed med de bedste eller en del af gruppen, fordi det er let. Men hvis man har en relation med hver af dem, og man tager dem ind for det, de er det de kan. Så opdager man også selv som træner faktisk. Og der er nogen, der kan noget, du ikke selv ved. De kan bidrage til holdet på nogle måder, hvor du kan løfte dem ind, og de kan være med til at løfte holdet. Der er jo utroligt mange ting på et hold. Der er jo ikke kun, hvor godt du aflever skyder og tribler. Der er jo også, hvordan du er socialt, når man er på ture, eller hvordan du reagerer, når der kommer hinanden ved en nærkede af det, eller hvordan du reagerer, hvis du bliver virkelig suret. Det er jo en hel verden for sig. Og der er det bare ret at vide, hvem er de og er vunder af, og hvad kommer de med, og hvordan kan man løfte dem? Jeg er sådan udviklingsorietet, så jeg kan godt lide, hvis jeg kan rumme dem alle sammen og løfte dem hver af dem. Det synes jeg er tærer for mig som træder.

SPEAKER_02 10:56

Altså jeg tænker, en træner kan få en rigtig stor betydning for en pige. Det der med et andet fællesskab i et sportsfællesskab i den her samhæng, og man kan få lov til at få en anden rolle end den har måske i andre fællesskaber og blive set for noget andet. Det er jo det der med, at man ikke er forlåst i én fortælling om sig selv, men man kan få lov til at være den gode hen på det der sportshold, så gør man var den dårlig her i skolen. Men det, at man kan få lov til at være noget andet og måske noget mere end man er i andre sammenhæng, det tror jeg er vanvidig vigtigt, at en træner kan se det. Og netop også det der med, at også som træner holder lidt dobbeltblik på det. Det er du meget glad for. Både se ressourcer og svagheder på en gang. Og det kan jo både være i sportslige sammenhænge, men også i psykiske sammenhæng. Og nogle gange er dem, der har det svært at bøvler med mange ting i livet, jo faktisk dem, som er de rigtig stærke. Så det der med at holde sig for øje, at man kan nogen sammenhænge. Og det der med trivsel heller ikke kun er sådan en entidig ting, men man kan godt opleve noget helt vildt meget modgange i livet. Og det er rigtig svært. Derhjemme eller i skolen, og så bare være den bedste til bare. Det der med, at der kan være nogle forskellige versioner. Og nogle styrker nogen steder, og nogle styrker også i det svær.

SPEAKER_03 12:21

Det kan jeg godt godkendt lige præcis, det du siger der. Men nogle piger, som har en anden plads i hierkiet. Man kommer til et hold, hvor et hirk er skabt, et socialt hier. Og så kommer jeg som ny træner og bryder det der lidt op. Og lige pludselig så er der nogle af dem, som bare har haft det svært. Lige pludselig, så får de en anden plads. Og lige pludselig så kan de lige pludselig blive sældet med et eller andet del af sporten, som lige pludselig løfter dem. Og det er sgu magi, altså.

SPEAKER_00 12:55

Miet er et godt ord, men ikke det magiske opstår, fordi det er en dygtig træner syftet.

SPEAKER_03 13:02

Selvfølgelig er jeg også rineret, så jeg kan jo godt spotte, om der. Der kan være noget at letisk, der kan være noget spilforståelsesmæssigt. Der kan være en eller anden teknik, der bare lige blevet arbejdet med, hvor jeg tænker, vi er jo. Der er jo et potentiale her, vi skal have løft. Så prøver jeg at sætte hende i nogle situationer, hvor hun kan arbejde med det, og så taler jeg med hende om det. Du er super hurtig. Det er da dig, der skal leve forest hver gang, og så skal du kal på bolden, og så skal du have den, og så skal du, så jeg snakker med dem, og så sætter jeg med situationer, hvor jeg tænker, her har vi en chance for at prøve det der af. Og så vil jeg sige, at når de har prøvet det af, og de selv kan mærke det, så er de kørt. Så har man gjort det, man skal. Fori så har man fået den der gnist i gang. Og så roller det. Og så er det jo det sjove her. Det er jo så dynamikken på holden, når de andre oplever, god kan jo det. Så sker der det der i det derki, eller i gruppen, som er det, der er magien. Pigerne er også gode til, synes jeg nu om dagen. De er også gode til at støtte hinanden. De vil gerne have, at hinanden er gode. De vil gerne have et godt hold. Jeg oplever ikke, at der sådan bliver i sundse. Den opfald så har jeg slet ikke de unge peger overhovedet. Der er mere den der, så må jeg skulle gøre lidt mere, hvis jeg skal være lige så god som hende. Men jeg oplever og brægt det. Det gør jeg.

SPEAKER_00 14:42

De der forældre. Hvem er de så, fordi jeg også ændre sig i takt med resten af den.

SPEAKER_02 14:48

Jeg tror ikke, det har været forældrenes higt, men jeg tror at den der oplevelse, at pigerne særligt sidder med, at jeg bærer alt ansvaret for eget liv og egne lykke og er succes. At den her forælderne har jeg haft at ønsker om og en god intention om, at forhåbentlig at børn får det gode liv. Men det har også skabt rigtig meget pres, som de her piger særligt har taget meget på deres skulder. Jeg i hvert fald min oplevelse og bære et tungt ansvar og også nogen, der er bange for at gøre forældrenne ked af det og sådan. Så noget med, at forældrene har haft en god intention, men måske er kommet til at lægge lidt ekstra unge. Ønsket om, hvordan man er involveret i sine børn, hvordan man definer sig selv som en god forældre. Der er man en, der er meget engageret. Og jeg tror, at det der engagement på en eller anden måde kommer til at overtage ansvaret eller sådan. Og jeg synes, at det synes jeg fortæller om, du vil kommunikere direkte med pigerne, og ikke med forældrene. Og jeg tror, jeg kan ikke lade være med at vende tilbage til intentionen, for der er det en idé om, hvordan man den gode forældre, ligesom hvordan man den gode datter, som man bliver ramt af i forhold til, hvordan synes man, man skal placere sig i, hvordan der skal kommunikeres, eller hvor meget skal man blande sig, ikke blander sig. Eller forvent det ikke forvent af det. Og der skal man jo øve sig i at slippe sine i og have tillid til, at man har fået mulighed for at lov til at gøre det så godt, man kunne som forældre. Og nu så må man stole på, at de har taget det vigtigste med.

SPEAKER_03 16:27

Jeg tror, generationen Sæt, pigernes forældre forventer, at de ved meget om, hvad der forgår til træninger, og de vil også meget gerne høre, at deres børn er meget succesfuld og gøre det godt. I hvert fald, at de har det godt. Det er en stor opgave at en træner, at man ud over at man skal være træner. Og jeg vil hælder fokus på sporten og spillet og pigerne. Det der er min opgave. Og lidt mindre på forældrene. Så jeg tror, man gør sig selv en tjeneste som træner, hvis man forvending afstammer inde sådan en sørg, og siger, at nu skal I høre her, kær venner. Vi kommuniker sådan her, og vil gerne kommunikere direkte med jeres piger. Jeg lover at sende en nyhedsbeskrivelse ud, og jeg lover at være i god tid med at udtage hold, og den kommer om tirsdagen, og så ved I, hvem der spiller der der. Jeg har erfaring for, at det tager presset rigtig meget. Og så skal man selvfølgelig lære dem, at når de sidder i halen eller ude til kampe, så skal de klappe dem alt sammen. Så klapper man af helt holdet og er glad. Og man sidder ikke og coacher sit barn på den anden side. Det laver også træner om. Men det er en helt klar forvendingsafstemning fra starten af, når sørgen går i gang. Hvordan gør vi det her? Og jeg er helt enige. Det er gode intentioner, de har. Det er bare fordi, de er vant til, at de ved så meget om deres børn i alle mulige hensener. Men de har brug for de der børn også at få den der frirum. Og det har træneren skal koncentrere som det der, at han er der. Og det er borde og peger. Forældrene skal være at lige træde et skridt bud. Og lige stå på, at jeg har taget hånd om de der børn. Det er træns opgave.

SPEAKER_00 18:32

På teenagens værelse varder fok så både ud af på hvordan de andre pere ser ud, men i høj grad også hen mod spejlet. Sådan er det i hvert fald for en i.

SPEAKER_01 18:43

Der er så meget. Der følger en teen af den, så er også noget med kropside. Og hvordan man ser ud hele tiden. Man går meget. Jeg går selv meget op i, hvordan jeg ser ud, så ikke ligner. Altså noget, hvor folk tænker, hvordan der er sådan, at det fylder rigtig meget. Nu ser man rigtig mange billeder og sådan noget på Instagram om, at folk har den perfekte krop, og så kan du godt være, de redigeret og sådan noget. Men man spejler så rigtig meget i de mennesker. Og vi gerne se ud, som de gør, fordi det folk synes jeg flotte, det er det du selv, synes jeg flot. Det fylder rigtig meget. Men ligom skal fekt ud hele tiden.

SPEAKER_00 19:23

Perfekthedsidealer. Kan psykologen genkende det Emilie siger?

SPEAKER_02 19:27

Jeg kan sagtens genkende det Emilie siger. Jeg tror, der er mange unge kvinder og bliver, der har det sådan der. Og føler sig presset af det, og når man er eller idealerne for, hvordan man skal se ud, når det er perfekt. Det er meget lille vindu, som nærmest ikke findes. Og hvis man finder nogen, man tænker, hvor hinder hun må føle sig perfekt. Så hvis man spørger hende, så gør hun det ikke. Så det er jo sådan den der hele tiden søgende efter. Det ligger i året i alt. At det er noget, der ikke findes, som kan efterstræves. Og der tror jeg måske generation set her, måske har lidt mere vokset op med, at det kan lade sig gøre og nå det der ideal, eller være perfekt. Og det tror jeg ikke, det kan for nogle mennesker. Så det er sådan den der på en eller måde en idé om, eller en forståelse af, at det er et krav, at det skal man nå, og det er jo det er jo avligt, for det sker jo en masse pres hen mod et vindu, der jo nok alligevel ikke rigtigt er der. Pigerne for generation 12 kan godt opleve den der med, at de er voldsomt kloge og fornuftige til at tænke, at de godt ved, at der er manipuleret med billeder, eller redigeret i billeder, eller pyntet på billeder, eller brandet billeder på en særlig måde, som er til fordel for, den, der har besluttet, hvordan det skal se ud. Eller i hvert fald var vi normalt mæssigt er blevet inde om en fordel. Så der er et eller andet. Jeg alligevel følelsesmæssigt pres i det. Det er svært at undgå at blive følelsesmæssigt ramt. Jeg tror også, det her noget med usikkerhederne igen. Og det oplever alle mennesker i usikkerheder i alt muligt. Man indgår i de kontekster, man er, og det der, hvor man er i livet. Men man bliver netop ramt af det der, hvordan burde noget være. Så det der burde, selv man godt kan se, at med sin fornuft og med sit klogskab, at der er nogen, der måske har snydt lidt. Så kan man ikke undgå at blive følelsesmæssigt ramt af, at det er så sådan, vi burde se ud. Vende at den person, der måske har lagt billede, heller ikke ser sådan ud. Og så er vi tilbage til italerne. Og så sker der den der lidt forvredet af hvordan burde noget være.

SPEAKER_00 21:50

Og slusy kan også ikke genkende Temilles beskrivelser fra sin egen barskep.

SPEAKER_03 21:56

For fængelighed og hvordan man ser ud, fylder rigtig meget. Ikke Under træningen. Jeg oplever ikke, at de retter hård og gøre ting og sær under træningen. Firbar skub på, så jeg beskæfet. Men før træning. Der er mange tøjeltbesøg, hvor det hele lige skal sidde. Og også efter. Og jeg har også været til stævner, hvor pigerne var villige til at stå op klokken halvti for at gøre sig klar til at komme ud i en eller anden bus og hen for at spise morgen. For så rigtig ud, fordi man skulle møde nogle andre for det her stævne på vejen. Og selvfølgelig også efter træninger kan jeg også godt se, at det fylder meget husk.

SPEAKER_00 22:38

Men hvad stiller man som træner op over for det?

SPEAKER_03 22:41

Jeg tænker, at kroppe er forskellige, og det er okay. Og som træner, så skal man slet gå ind i, om de ser ud på en eller anden måde. Det skal man bare holde sig langt fra. Og så skal man give dem noget god træning. Og hvad i det. Jeg synes slet ikke, at man skal gå ind i og tale om. Man skal være til rådighed og man kan spørge dem, hvis man opdager et eller andet, hvis man kan se. Der sker et eller andet med dem til en. Men jeg synes slet ikke, at det er noget, man skal i tale sæt ud til en hel gruppe eller bruge tid på. Jeg synes, vi træner, og det er, vores fokus skal være. Men vi skal selvfølgelig være de voksne, der kan tale med dem, hvis de har brug for det. Jeg kan selv huske fra før i tiden. Der blev vi varet inde i en halv, for åben tæppet af nogle mandlige træner. Jeg har ikke noget traver fra det eller noget. Jeg har ikke selv taget det med, men jeg er meget bevidst om at jeg aldrig selv overhovedet kommer på vægt, udsende noget som helst.

SPEAKER_00 23:54

Hvad gør man så som træner for at skabe et miljø, hvor man helst glemme, hvordan man ser ud, og hvor man i øvrigt gerne må være.

SPEAKER_03 24:01

Det er et godt spørgsmål. Jeg tror, at hvis nogle griner nogle andre for noget, så tror jeg bare, jeg vil adressere det, så ville jeg tale om det. Jeg oplever, og jeg kan ikke huske, om jeg har oplevet, det har jeg måske. Men så vil jeg nok adressere det. Det vil jeg tro at sige, at der er ikke noget grin af, det kunne også være dig næste gang, du skal lave den her bevægelse. Jeg synes bare, man får pigerne i sådan, at man har en chance, man har et privileget som træner, at du har en chance for virkelig at forme dem og give dem en anden verden og give dem noget, hvor fokus ligger et helt andet sted. Der er så fantastisk med dem.

SPEAKER_02 24:37

Jo mere sikkerhed og tillid der er i en gruppe, jo mere plads er der også til fejl. Og på en eller anden måde, så bliver rummet for igen, hvornår man perfekt at udvide den lille smule, ikke det der vind, du bliver lidt, hvad der tilladt her. Hær tilladt i den her gruppe eller i den her sammenhæng. Og der er det jo dejligt det der med et fællesskab omkring noget andet. Og ha et fælles tredje kalder man det i jokulog sprog. Det der med noget, man kan være sammen om, hvor det er det, man kan fokusere på. Og lærer hinanden at kende på en anden måde. Og så kan man sige, at så bliver de der, hvor man prøver sig selv af, og sat sig nogle ting og svøre lidt og give den gæse, eller blive vred, eller frustreret, eller hvad det kan være, hvis man taber i barsket kampen. Der er plads til nogle følelser, og der er plads til at være mennesker, og det gør jo, at de usikkerheder på en eller anden måde. Og måske ikke behøver at være det til sted så meget, fordi så er rumligheden i fællesskabet i gruppen, der er bare større. Og så behøver vi ikke så meget at skulle ret ind i, i det der meget snærere for at skulle passe ind. Så jeg tror, det ønsker om også at få alle mennesker at føle sig anerkendt eller passer ind i et fællesskab og gruppe. Og jeg tror, at det der mere at udstille nogen eller tage noget som det her forkert. Det sker nogle gærlige dynamikker i det ønske, der er egentlig for fællesskabet, hvor man også kan spille hinand og sådan her.

SPEAKER_00 26:11

Udover at være en del af en generation, som er preset for mange kanter. Så skal det unge pæge også tage beslutning.

SPEAKER_01 26:23

Min generation bliver testet rigtig meget. Inden for alle parametre, vi bliver testet i. Men i skolersystemet bliver allerede testet fra meget ung alder. Og der skal, hvem vi allerede er som person for en meget ung aller. Om det er kloge eller dumme. Hvordan vi er som person. Og så allerede sidste år skal jeg jo lidt vælge. Hvilken en uddannelsesvej vil, og hvad jeg vil med mit liv, da jeg skulle vælge en gymnasie uddannelse, så jeg skal allerede vælge min fremtid her. Da jeg er 17 år, hvilket jeg synes er lidt vildt. Hvad hvis jeg ikke finde noget med det, jeg har valgt nu? Hvad skal jeg så senere?

SPEAKER_02 27:12

Det er jo et vanvidt pres. Det er jo et en kampe byde på skulderne, og den der følelse af det er en pæstal, altså valget eller beslutningen bliver meget absolut i forhold til, at hvis man ikke gør det der eller klar det der, så er det som om, at hele livet nærmest er tabt. Og det synes jeg er trist, fordi selvfølgelig er det ikke på den måde. Så jeg synes, der bliver skabt nogle aflige pedistaler og nogle ærlige sådan absoluter i, at så er det sådan her før livet kan være godt. Og jeg synes jo igen, livet af mange ting, og der kan være mange måder at leve det på. Vi er jo heldigvis så mennesker rigtig dygtige til at få livet til at give mening på bagkant. Nu er jeg meget glade for Søren Kirke og sådan en lille liv. Man er nødt til at leve livet forlønd, så forstå det baglands sætning, han har sagt, at jeg er bare helt vildt glad for. Og der er på en eller anden måde i den her ungdomsgeneration, særligt piger den der idé om eller forventningspresset eller præstationspresset omkring, at så skal man have forudsigeligheden at vide det på forhånd. Og det er så meget modsat kirke, hvor man skal forstå det, før man har levet det. Jeg siger den der kirkegårdsætning meget, meget tit. Altså at vi er nødt til at gøre os de der fejl og prøve nogle ting af at leve livet, og så må vi få det til at geming bagefter. Og det er vi heldigvis dygtig til.

SPEAKER_00 28:35

Og hvad så med den konkurrence som alt andet lige også er idret?

SPEAKER_02 28:40

Altså, jeg tror faktisk det, som Emil også påpeger, at det er hendes vindner, der er på det der hold. Altså det der med, at venskabet på en eller anden måde er stærkere end konkurrencen. Aller sådan, det, at venskabet er så stærkt, at det kan bærer konkurrence. Det kan konkurrence for at vinde over hinanden. Men konkurrence for, som en del af en leg og et spil, og som jo også er noget, der kan udfordre og være spændende. Og netop det igen, at hvis vandskabet så også er der som værende det vigtigste, så kan man holde til mere konkurrence og mere pres.

SPEAKER_03 29:17

Så synes jeg også, at vi træner jo ikke skal gå meget op i, at de konkurrerer med sig selv om at blive dygtige. Det er jo ikke. De konkurrer jo ikke med de andre på holdet om et eller andet. De konkurrer med sig selv om at blive dygtigere. Og det er også meget nemmere at coache nogen, hvor de bare skal tage sig af og blive en smule bedre selv hele tiden. En at man skal køre en eller anden konkurrence mellem to spillere og dyrke det, fordi det er alt for kompliceret, og får ikke noget godt resultat. Men hvis den enkelte forstår. Du kan blive så god, som du kan og vil, og så er det en helt anden snak på sådan pold. Fordi så ved de godt, at jeg var måske ikke så god i dag, men det var hun. Got for os, godt forholdet. Jeg må så tage min egen konkurrence op til næste træning.

SPEAKER_00 30:05

Men kan man gøre noget som træner, for at træningen ikke også bliver et pres.

SPEAKER_03 30:10

Nogle af de ting, man jo kan, det er jo, og det er også derfor, det er vigtigt at kende dem en til en. Det er jo, at der er nogen, der bryder hurtigt sammen, hvis de har tre afleveringer. Og der er nogen, der sidder op til klokken to om 19 og laver dem, og så er de jo forskellige. Eller for lavet dem sidste øjeblik. Så noget af det, man gør, det er at have noget af fleksiet. Og ligesom se den der, og der kommer en pige hen med tårnen og kender sig, at jeg kan ikke kom til at træne i morgen, fordi blad. Okay. Og hvad så? Så kommer du i overgen. Og den fleksibilitet er man nødt til at have. Man er nødt til at give dem plads til en gang mellem gan. Min erfaring er i hvert fald, at de gange, hvor man, og det har jeg også selv skulle lære som træner, jeg tror også en gang, at jo mere jo bedre. Jeg har heldigvis blevet klogere. Men hvis man giver dem plads, og hvis man åbner op for noget fleksi, så bliver de dobbelt glad for deres bort. Og så kommer de hellere, end de bliver væk. Så det er faktisk også en gevinst forholdet, at man giver den plads. Fordi de fleste elsker at komme, og vi helst ikke går lidt af det heller. Så hvis de kan, kommer de. Men hvis der er noget, de simpelthen ikke kan komme uden om en opgave en eksamen eller andet. Jamen så skal man, så skal man give dem fri.

SPEAKER_00 31:30

Og lige præcis det, at træeren forstår perners verden, er meget vigtigt for Emil.

SPEAKER_01 31:35

En træner for mig skal gerne være, at give fri rum og være en, jeg kan gå til. Det skal være en venne mere, end bare træner. Så jeg bliver nødt til at hvis jeg har en lort træner, så vil det. Vil jeg ikke komme til træning. Jeg vil prøve at finde nogle ønsker for at komme uden om træning. Så jeg træner er virkelig vigtigt, og så virkelig være, altså at kunne forstå mig og liv, at jeg også har et andet liv end bare, selvom bare selvfølgelig følger en helt del. Så skal jeg også kunne gøre alle mulige andre ting.

SPEAKER_00 32:13

Og den dårlige samvittighed, som den pægt derfølgende pige, måske føle.

SPEAKER_03 32:18

Den dårlig somvittighed, den skal vi ikke dyrke, og vi skal prøve at presse lidt. Jeg har trænet dame ligger hold, og der havde jeg også en regel om, at vi havde fire træninger om ugen. Men den tredje var en hvis man er lovet op, så kommer man ikke den dag. Så kan man blive hjemme og få lavet sine ting, eller få forberedt sig eller et eller andet. Og selvfølgelig, vi træner. Vi er jo vanvittigt. Vi kan jo træne hele tiden, og vi kan jo nørde i bund. Men vi bliver ikke dårlig af at springe træning over. Tværtimod kommer glade og har overskud, og så kan man træne næste gang. Det kan jeg kun sige fordi, at jeg er færdigt træ. Jeg ved godt, at når man står som ungtræ og er fuld af ambitioner og bare ved brænder. Så har man svært ved det der. Men det er ekstremt at give den plad. Og rumme det der.

SPEAKER_00 33:18

Kæmeren Gør det bare lidt nemere. Både at være i det og teenager på samme tid.

SPEAKER_03 33:27

Jeg synes, der er to ting. Jeg synes selv, så skal man være opmærksom på, hvor man læger træningstiden for de her unge mennesker. Altså man skal ikke lægge dem en fredag og aften fra 7 til 9. Det giver simpelthen mening. Det skal man heller ikke med det unge mand. Det er bare nog. Lad være tage det sociale liv fra. Men jeg havde et dame holdet på et tidspunkt, som var primært ungsenior. De rykkede op. Det var lige den overgang mellem at være ungedom og være senere. Og det er den hårde. Det er der, hvor vi mister rigtig mange spiller. Og de gik på Falkonærden, som er sports i Danmark. Det er rigtig mange sportslever. De vil jo gerne til de der fester. Og der ligger sådan nogle fester spredt ud på hele året. Og der sagde jeg simpelthen de der pige, fordi I kan selvfølgelig gå til fest hver fredag. Vi spiller lige igen, blæblet. Men I kan vælger to, som I siger. De feste vil vi gerne til. Og det bør ikke være det samme. Det kan være nogle forskellige. Jeg er ligeglad, selvom vi så tre tilbage til træningen, men I vælger. Og jeg synes, man bliver nødt til at møde den på en eller anden måde. Og ikke fratab dem af det der sociale liv. Det går ikke. Så stopper de. Jeg har set så mange stoppe, fordi vi træner, vi sådan bliver absolut og siger. Det skal ikke være her, eller så kan I ikke være en del af holdet. Og det holder ikke. Jeg har trænet drenge og pige og mænd og kvinder. Og det, man altid siger om forskellen, det er jo blandt andet, at når du træner drenge, så siger trænen, at nu gør vi sådan her, og så går drengen i gang. Og de er ligeglad. Om de brænder, om de laver fuldstændig gærker, det er lige gjort. Men piger, var det det, du mente? Er det det her, vi skal? Ment du, at jeg skulle? Der er en stor forskel lige præcis der. Der er bare en anden usikkerhed hos pigerne omkring det og angriben opgaver. Og det er klart, jo trykkere miljøet er, jo længere man har haft dem, jo mere de kender en, som træner, jo lettere for de ved bare gå i gang. Og det er faktisk noget af det, som jeg selv personligt prøver at tilskynne, at de sådan. Kom nu bare. Prøv noget af. Hvis det mislykkes, hvad så. Hvad sker der så det? Altså vi sige, at det der er så dejligt, når man får skabt sådan et hold og et miljø om mange spiller, de kan jo noget forskelligt. Og det synes jeg, man skal bruge på, og hvis man skal highlight noget, så kan man sige, at det der er virkelig godt. Så kan hun ikke det der, men så kan hun det der. Man får brugt deres forskellige kompetencer på nu det her så et baskerboldhold. Det er det, der er så skønt. For vi skal ikke være ens. Vi skal ikke være lige. Vi skal ikke kunne det samme. Og der er 10.000 måder at skyde en baskob på. Og der er, du kan godt se en tænk på, hvordan det skal se ud. Men der er ikke nogen bare i verden, der har det samme skudde flex. Og det der så dejligt derligt ved det, det er, at det her din måde, og det er okay. Vi skal måske lige rate lidt her, og der er lige lidt teknik her vi kan hjælpe med. Men ellers så er det bare det så fint det.

SPEAKER_00 36:48

Det er første episode af podceren den gode Pige. Og der blev tegnet på træt af perne og generation selv. I næste episode skal du høre om, at lyde bliver svært for engare. Og om at du kan gøre som træker for at gøre en forsær. Sergere for også i Danmark Segret Frank. Mit navn er Emil Peters Søhus. Tak fordi du lød med.