Pigernes Banehalvdel: Når idrætten og spiseforstyrrelser krydser veje

Episode 2 i serien: Pigernes banehalvdel 

Hvordan opdager og håndterer vi spiseforstyrrelser i idrætten? I denne episode møder vi Josefine, der deler sin personlige historie om anoreksi, samt sportspsykolog Carsten Hvid Larsen og Maiken Ziebell, rådgiver i DIF. Sammen giver de indsigt i, hvad vi som trænere skal være opmærksomme på. En vigtig samtale om trivsel, ansvar og hvordan vi kan skabe et sundt sportsmiljø for unge piger.

I DIF har vi udviklet en e-learning til dig, der vil dykke dybere ned i spiseforstyrrelser i idrætten. Læs mere og kom i gang her

Transcript

SPEAKER_03 0:32

Mit navn er, og jeg arbejder med trævikling i Danmark Svorbus. Den her på dig, som træner pere i aller. Jeg træer for peger i teenet handler mere om i træk. Og af her til du opleve, at noget er svært i en pesliv. Det er du nødt til at forholde. I denne episode dykker vi ned i noget af det allerværste. Når en pige får en spisførelse. Du skal møde Josefine, som gik i gymnasiet og dyrkede gymnask, da hun fik andre.

SPEAKER_00 1:13

Jeg så i tak med, at jeg ligesom tabte mig, der begyndte jeg også i starten at få mange komplementer på, at jeg så godt ud, og jeg kan også huske mine træner, at også kommenterede på, at om jeg ikke havde tabte mig, han synes også, at det så godt ud eller sådan noget. Og i den situation, der havde jeg det sindssygt svært med min hovedet, fordi jeg stod på væggen hver dag og tænkte, jeg må ikke tabe mig, jeg må ikke tabe mig, jeg ikke tabe mig. Og så var væggen gået ned, og så var jeg samtidig også blevet så synge anortigsi, at der også var en stemme ind i mig, der bare sagde, Yes, Jesus. Hver gang den var gået ned, så jeg var ikke så meget konflikt med mig selv. Så jeg kan bare huske, at jeg kiggede på ham, og så løber jeg bare min vej eller sådan noget. Og han må også bare have tænkt forgår det. Altså noget forkert, eller hvad ser? Og jeg tror bare det der med, at selvom det var noget, han sagde for at være flink og for at være sød. Så ved man bare aldrig, hvad det er andre, folk, der går igen.

SPEAKER_03 2:16

Du skal også møde Cartas Get Lærsen, som er faglig leder for sportsykologi i det må, og har mange års erfaring som forsker og sportsykologisk kontant.

SPEAKER_02 2:27

Lad os tage udgangspunkt, at der er forskellige sådan tidspunkter, hvornår er åbne i forhold til at drøfte det som er såbart. Der er det jo essen, at du åbner op og har lyst til at sætte på det her. Det kan være, at det ikke kommer første gang, når man nu trækker hind til side og går ind ved siden af. Men det kan være, at det kommer gang, fordi man netop er vedholden i forhold til at give det opmærksomhed og give hinende opmærksomhed i forhold til at sætte over på de her udfordringer.

SPEAKER_03 2:55

Og endelig skal du møde Marken Se Bell som er min kollega her i Danmark i det forbund, hvor hun arbejder med rådgivning og forbyggelse af blandt andet spise forstyrelser.

SPEAKER_01 3:04

Der er jo lige præcis den der balance mellem at både være opmærksom på noget, der i virkeligheden kan udvikle sig rigtig alvorligt, og det kan også udvikle sig rigtig hurtigt. Men også får taget seriøst, eller få taget ansvar for at få taget den der snakk med sine udøvere i forhold til, hvis man er bekymret. Og jeg ser nogle, så man egentlig gerne lige spørg med ind til at høre lidt. Hvad det er der på spill i pens liv.

SPEAKER_03 3:42

For Josephine var gymnastet hele hens verden, da hun blev alvorligt syg af ansier. Det var ikke hendes idræt, der gjorde hende syg. Og heldigvis er hun i dag helt rask, og kan hjælpe os med at forstå, hvordan det er at have en spisforstyrelse, og samtidig være en dedjeret idræt. Og når hun bliver spurgt, hvordan træner især skal være opmærksom på, når vi taler forbyggelse af spiseforstyrelser. Sådan her.

SPEAKER_00 4:10

Jeg siger altid til folk, at være med at kommentare på vægt. Lær med at kommentare. Du kan kommenter på, at det er noget pæn gård, du har, eller det er noget pæn tøj, du har på, eller den der bluse klærder. Men det der med at kommenter på ens former eller vægt, eller det er bare så sårbart for unge piger. Det var det i hvert fald virkelig for mig.

SPEAKER_03 4:34

Hvad siger vores to eksperter til det?

SPEAKER_01 4:36

Vi er jo helt enige, jeg tror jeg, begge to i forhold til det, Josefine siger. Hvis man som træner skal komme til på noget, så kom til på, hvad kroppen kan. Hvad er det, den er god til. General, men ladel med at komme til på væk at sammenligne. Og særligt sammenligne det her med, at du nok lige har klaret et spring, fordi du har tabt et parg eller et eller andet, det vil være rigtig avligt. Også hvis der var nogle peg overhørt.

SPEAKER_03 5:10

Spise forstyrelser er alvorlige. De kan udvikle så langsomt og over lang tid. Eller det kan udvikle så hurtigt. Som det sker for jo så fand.

SPEAKER_00 5:22

Jeg skal til Dæm i det i majderen. Og der har vi sådan en test konkurrence om tirsdagen cirka. Og vi skal til konce om lærdagen. Og så op til den her testkonkurrence, der begynder jeg bare at få sindssygt meget i kvælme. Og jeg løber ud på toiletet og kaster op. Og tænker egentlig bare sådan. Jeg skal bare hjem. Og jeg kommer hjem, og jeg kaster bare op. Og jeg har fået en eller anden mad infektion. Og jeg når sådan med nødt og nem at kæmpe mig klar til den her konkurrence, og jeg er med, og ikke på det plan, jeg nu ville, men jeg kommer igennem det, og det er fint nok. Og så kan jeg godt mærke efterfølgende, at der er sådan noget, der har ændret sig helt ud i mit hoved, og jeg begynder meget hurtigt og blive meget angst for, hvad det var, der gjorde mig syge. Den dag i dag ved jeg godt, at jeg fik angst, før jeg fik spiseførelse. Men det ante jeg ikke dengang. Jeg var bare sådan, at jeg skulle ikke have noget, som havde gjort mig syg, så jeg stoppede med at spise det, jeg havde spist op til. Og lige pludselig så blev det fedt, at jeg havde en idé om, at det var fedt, der havde gjort mig sygtigt. Og så blev det. Og inden for tre uger, der gik jeg bare fra helt almindel til at være panisk angst. For der var simpelthen bare noget som elst rørt mine lærer. Så det gik stærkt, og jeg var jo selv meget forvirret omkring, hvad det egentlig var, der forgik, før jeg sådan sagde noget til mine forældre og sådan noget. Og så kunne jeg mor meget hurtigt se brug på det tidspunkt, og hun kunne meget hurtigt sedan ikke galt. Og så gik det egentlig bare stærk der.

SPEAKER_03 7:08

Jo før en spiser forstyrelse bliver opdaget og hjælpen kan startes. Jo bedre er det. I Jofines tilfælde sker det så hurtigt, at det næber kunne være taget i opløb. Men hvad skal man som træne have løj med? Hvad er jeg tegner på, at der måske er noget galt?

SPEAKER_01 7:26

Først og fremste skal man som træner at kende sin uddøvere. Og det er jo ikke fordi, man skal vide alt om dem. Men man skal være. Man skal kæme i den forstand, at man ved, hvordan de plejer at være. Hvordan er de, når de har det godt. Selvfølgelig vil det være fint, hvis der var et samarbejde med forældre, og man ved lidt mere om, hvad der foregår i deres liv. Men man sådan skåret helt ind til benet, så handler det jo om, at man kan se på sine udøvere, at de trives, at de har det godt i deres idræt, for så kan du også godt spotte, når de ikke gør. Holder de op med at komme til træning. Det er jo sådan den lidt store, så er der måske noget på spil. Eller kommer de til træning. Og anderledes mere grødlabilet måske. Kan måske ikke udføre de samme spring, f.eks. gymnastik. Isolerer sig og lade være med at deltage socialt, når der er små holdenddelinger eller hvad det kunne være, og også ud over selve træningen. Er aldrig med mere. Hvis de plejer at være med, hvis de plejer at være på. Så er det jo der, man kan se, at der er sket et eller andet som anderledes.

SPEAKER_03 8:32

Og hvad siger den sportspsykologiske kontulant, Carsten Bide Lærden. Er der ikke bare mange ups and downs i en teenagers liv.

SPEAKER_02 8:39

Vi har alle sammen små humør svingninger eller tanker, der dukker op, og vi står måske dårligt en dag og bedre i den anden dag. Det er mere det, at vi ikke springer på, at der er små udving, og så tænker det absolut af en spisbydelse på dag et, eller der er den her udving efter et par gange. Og vi mere samler informationer ind og analyser, hvad det her består af. Det kan være et stort ord at tage i munden, kan sige også i forhold til at træner, men grundlæggende ser efter, hvordan hænger det sammen fra den her China HP her. Altså, at vi samler lidt informationer ind. Og jeg med på, at så kan de udvikle sig hurtigt, men de udvikler sig ikke nødvendigvis fra dag til dag. Så at vi ikke bare sprænger på og tænker, at så er det en spisbestyrelse, fordi der nogle humørsninger på dag, men at vi samler de her informationer og prøver at set et større billede. Og det er ikke fordi, vi ikke skal reagere på de her ting her, men vi skal også gøre det på et godt grundlag, et solid grundlag i forhold til at se på sammenhængen af de her forskellige parametre, der hænger sammen. Det kan være tanker, humør, følelser det sociale element, søvn og så videre.

SPEAKER_01 9:46

Det er helt klart en balance, som er meget fijn. Det handler om, at som karsten også nævner med at samle samle lidt til bunke, og måske tage den med en anden trænerkollega, man er fortrolig med i forhold til, om personen også ser det samme.

SPEAKER_02 10:05

Det er jo et svært emne, det her omkring spisforstyrelser. Det er svært at vide 100% af det, jeg ser. Det er rigtigt. Altså de tanker, jeg har omkring, hvorvidt det der på spiller, eller en spisfestyrelse, det er ikke bare lige så umiddelbart. Som meget siger. Der er mange forskellige ting, og det er en balance, hvornår er det ene og hvornår det andet. Så at kunne dele det med i et fortroligt rum, det er en meget, meget god idé. Fordi man får en anden vinkel på også på det, man selv ser. Man kan jo netop i forhold til de her informationer her måske. Og få nogle andre øjne på, se er det samme. Mler ser den det samme, som jeg gør. Så der med også at kunne forstå det lidt mere.

SPEAKER_03 10:55

I Danmarks et Forbund anbefaler vi, at man som træner tager en samtale med den udover, man er bekymret for. Men vil du ikke lige forklare, hvad omsorgsfamtalen er for et vigtigt redskab.

SPEAKER_01 11:07

Omsamtalen er, når en træner har i gennem noget tid, som vi taler om før. Jeg har lavet nogle observationer, som trænen er blevet opmærksom på. Der kunne være et eller andet, som gør, at atlet ikke trives. Og så vælger man at sige, at nu tror jeg, vi er der, hvor vi skal prøve at spørge og vise noget omsor for den her at. Og der handler det om først og fremmest at klæge sig selv rigtig godt på den samtale måske øve sig. Det er aldrig dumt. Og lige prøve at kigge sig selv i spejlet og se, hvordan man egentlig også sådan helt kropsligt står, når man skal til at tassende samtale. Og så er det rigtig fint at få inviteret udøverne ind i et trygt rum på et tidspunkt, som passer, hvor man faktisk også har tiden til at bagefter tage sig af de reaktioner, der nu engang skal komme. Så omsorgssamtalen er sådan et hjælpeværktøj til i virkeligheden at tage en samtale, som du i bund og grund vil tage måske med din egne børn, men hvor du egentlig bare får spurgt ind med nogle åbne spørgsmål. Hvordan har du det? Når der så kommer nogle svar for gentaget de svar, og stil det som et spørgsmål tilbage, sådan som man bliver klogere på, hvad det er, der rør sig. Og så skal man også være enormt tålmodig i forhold til, at man måske godt kan få vide, at der ikke er noget alt og fint ligesom måske andre pige vil jeg sige, hvis ens forældre kommer og spurger det. Og så ser man bare for sagt, at man nok vil spørge igen. Og er lidt vedholden i den del. Og nogle gange så skal man spørge fem gange, før man får det der ærlige svar. Og man skal selvfølgelig også altid lige vurderer, om man har den rette relation som træner til lige præcis den udøver, eller om der er anden, der i virkeligheden skal tage den snak. Det værste vil jo være, at man som udøver bliver kaldet ind i et eller andet rum med en, man i virkeligheden ikke er trygge. Der tror jeg det enormt vigtigt, at man også sådan har noget selv indsigt som træner i forhold til, om man er den, der skal tage sådan en samtale. Fordi det er lidt et ansvar. Og man tager det ansvar på sig, så hvis den her udøver siger noget, som faktisk er ud over at have det fint. Altså siger noget, der er lidt mere alvorligt, så skal man også kunne handle på det.

SPEAKER_02 13:36

Træner har jo mange kaskitter på. Og især dem, der er frivilligt derude, og ikke har et fuldtidsjob som træner, så varet du mange forskelliger. Og man kan sige lige nok, det er sådan en omsorg samtale, så lige pludselig en helt ny kasket, du skal have på, i forhold til at vide, hvad det er, at du skal gøre i sådan en situation her. Så jeg vil absolut sige, at det er et fantastisk redskab. Altså noget man kan læne sig op af. Hvad kræver det i sådan en situation af træneren i forhold til at sætte sig ind i en anden personens følelser og tanker osv. Så er et spørgsmål et redskab til det, i forhold til at få åbnet op for, hvordan det tænker, altså den pågældende at leet udøver, når de sidder der. Så det er jo en gemmende mulighed, men det kræver noget an træner. Så hvis man ikke er vant til at have de færdigheder eller det håndværk, der normalt ligger i en dialog og styre nogle samtale processer, så skal man jo netop lære noget omkring det. Og der er forberedelsen jo en god del af vejen i forhold til at blive klæd på til at kunne gøre det i det hele tabet. Når man så sidder der, så er det jo noget omkring at kunne forstå, hvad det er, der bliver sagt. Det er altid svært, hvis man er måden fuld af ord, og det er det jo at kunne lytte i det hele taget, at der er færdigheden her. Så hvad det er, de siger, hvad det er, der bliver givet udtryk for. Det er jo en stor del af det at kunne forstå, hvad der bliver sagt. Det er jo informationer til netop det, vi drøfte tidligere med hensyn til adfærds ændringer, altså humøret, tanker og følelser. Der får du de informationer i netop den samtale. Og det er jo noget, som vi kan samle ind, som vi nævnte tidligere, som kan hjælpe os i forhold til at forstå, om det nu er det, som vi måske antager der på spill.

SPEAKER_03 15:22

Hvordan gør man helt konkret?

SPEAKER_01 15:24

For det første skal der ikke gå for lang tid. Så det vil sige en laver indkald mandat til en snak fredag, for så kan du være 100% sikker på, at det følger helt ugen for den her udøver. Så jeg tror, jeg vil tager det sådan forholdsvis tæt på, at man tager snakken, og nogle gange er det også okay at sige: inden man går ind til en træning at sige, at du modlig for lige at blive et kvarter efter. Og så måske sige noget generelt om. Jeg har bare lige brug for at tjekke ind, og så ikke så meget mere. Nogle gange er det bedre at gøre det lige før, fordi så kan udøvne komme ud og gøre det, de synes jeg fedt bagefter, og lige få rystet. Snakken er så måske også kommer meget an på situationen. Det kommer meget på relationen. Alt en pige, der altid bliver hentet lige efter træning, så man aldrig har muligheden for at gøre det der. Og forældre sid og vender i bilen. Der er tusin ting på spil. Jeg tror bare det vigtigste, man kan gøre, det er at først og fremmest gøre det forholdsvis kort tid, før man tager samtalen. Og så også given nogle små ord med, som handler om, at det handler mere om trivsel, end det handler om udtalelse for eksempel. Hvis piden åbner sig op, når man tager den her samtale, så er det sindssygt vigtigt, at man som træner ikke har en bagkant. Der er det alt afgørende, at når pene ligger ikke i den kål, som træner havde åbnet op for, så skal de altså ikke falde på jorden. Så handler det om at blive der. Det handler om i endnu højere grad og lytte sig ind til, hvad det så er, at det kunne kalde på i forhold til hjælp. Og så kan det godt være, man ikke er den, der skal gøre noget videre i forhold til at tage nogle samtaler med den her udøving. Måske handler det i endnu højere grad, og særligt hvis der er spisbørsel på spil om at få noget hjælp ud fra. Og jeg den person, der tager ansvaret for at finde nogen der hjælpe. Det er det, man kan gøre som træner i sådan en situation. Og så også fortælle selvfølgelig piden. Og hvad man har tænkt sig at gøre med den oplysning, som hun har det.

SPEAKER_03 17:35

Jeg skal tilbage til Josefine historie. Og til der, hvor sygdomme nu er en realitet.

SPEAKER_00 17:42

Jeg så er til den der konkrete, hvor jeg faktisk bliver syg. Det må være i majmonet eller sådan. Og så har vi en. Så har vi det hedder, når man er genet, så har jeg en første og anden røde DM. Så vi har ligesre, fem uger tror jeg hen til anden rundt. Og her der taber jeg må sådan rimelig meget. Men stadigvæk sådan, at min krop, den godt kan følge med. Men jeg er meget, jeg har ikke de samme kræfter, og jeg synes bare, at jeg kan ikke det, jeg kunne før, og jeg kan ikke kæmpe mig rundt i det her spring. Og der slår jeg virkelig mig selv oven i hovedet, og jeg bliver ked af det, og jeg bliver vred på mig selv. Og jeg har rigtig svært ved at få snakket med mine sådan træner omkring, hvad der foregår her sådan noget. Og der er det egentlig faktisk min mor, der hjælper mig. Og jeg har også brug for, at hun hjælper mig med at snakke med mine træner omkring, fordi jeg mister ret hurtigt også mine kræfter og sådan noget, og jeg begynder at besvige med derhjemme og sådan noget. Og det her med, jeg kan ikke det samme, som jeg kunne før. Så der går også ret hurtigt, hvor jeg ligesom skal have fortalt til træner så, at jeg kan ikke det samme. Og hvis jeg går, eller hvis der er noget, så er det derfor. Og det hjælper hun må med at fortælle dem. Og de tager super godt imod i. Jeg tror godt, de vidste det på det tidspunkt. Men det er rigtig rigtig søde. Og egentlig bare tager mig med ind til træningen.

SPEAKER_03 19:20

Det bliver Josefines træner, der fortæller holdet, at Josefine er syg af nuktet.

SPEAKER_02 19:25

Ja en god idé, han får jo mandat i forhold til at gøre det, hvis der er så ikke selv har lyst til det, eller har modet på det. Det kan være svært netop at mælde ud til vinderne og holdkommerater. Så at han får mandatet af hinde er jof væsentligt, så han ikke gør det uden at have fået den mulighed, eller fået lov til det, så afklares på forhånd. Altså hvem det er, der gør det, så man ikke bare melder noget ud, u har fået den her lov eller mulighed for det. Så at det bliver gjort her, og at det bliver en naturlig del, synes jeg er godt.

SPEAKER_01 20:02

Ja så også det her med, at en træner også på den måde viser, at ikke have berørningsangst. Altså at man går ind og siger, at det her er noget, vi godt kan være i klubben. Det er noget, vi gerne vil også støtte op om, eller passe på pigen, kan man sige. Og er dem, der ligesom går ind og tager det ansvar. Så tror jeg også, at det der med berørningsangsten, kan måske også gøre det lidt nemmere for de andre piger i forhold til også at stille spørgsmål og vid her, måske godt snakke lidt med trænen om, hvordan det går med Josefine, hvis han ved det. Og hvad kan vi gøre for at hjælpe hen i den her svær situation.

SPEAKER_02 20:38

Jeg tænker, der er nogle forskellige hensyn i det her, som vi kan tage højde for. Der er noget omkring hin, altså individet, vi kan tage hensyn til, i forhold til at få den information ud, som er væsentligt her, at hun gerne have trænertg. Så er det noget omkring timen generelt, man også kan tage hensyn til, i forhold til at, hvordan de forholder sig til informationer. Og det er sort and sweet, at man får informationerne, at det bliver noget, som de forholder sig til, men det bliver ikke noget, som bliver overgjort eller gjort større, end hvad det er. Og der med man holder sig lidt til, at det bliver i det domæne inden for sporten, at det her er noget, som fungerer, eller der sker for hinten på den her måde her. Og der med også, at det ikke bliver gjort til en større ting, end hvad det. Og dermed så får det heller ikke en stor plads for resten af dem på holdet i forhold til, at det skal stjæle mere end hvad det skal. Det er en information, som handler om Justine, som man skal selvfølgelig tage højde for og respekterer. Men det er også en del af livet, kan man sige, og hvordan det fungerer netop på et hold.

SPEAKER_01 21:49

Jeg har også lyst til at sige, at selvfølgelig er der også et det element, der handler om, hvordan de andre bliver på holdet. Måske alligevel kan have brug for at tale med nogen om det. Og der er. Skal man jo have blik for, at det skal de også have lov til. Det kan jo være, hvis Josefine beskriver gymnastikken som en stor del af hendes liv og hendes familie, så er det jo også sikkert på samme måde for de andre piger. Og derfor bliver man jo berørt og ked af det, når sådan sker for en, man holder meget af. Så derfor skal man ikke gå alene og være bekymret og tænke, nu må vi slet ikke tale om det her. Men man skal måske bare overveje, hvor man taler om det her, og med hvem forældre må gerne komme i spil her i forhold til, og hvis man har bekymringer omkring, hvordan kan jeg også få sådan en spisfordyrelse så hurtigt. Der gik jo bare end sommer. Så alle de her spørgsmål, der selvfølgelig også vil rejser. Der tror jeg bare, det er nogle vigtigt, at man også måske netop som træner ligger ind og siger. Selvfølgelig skal I også de selv mærke efter, hvordan I har det, og så talt med jer forældre, eller få noget hjælp til, hvordan I skal kunne være i det. Det er jo tilbage til det der dilemma og balancen i berørningsangst, og hvad det gør ved resten af et hold, som jo også kan have lov at have det som et frirum, men i virkeligheden også af hele mennesker med alle de bekymringer, der også rejser.

SPEAKER_02 23:17

Jeg tænker faktisk i forlængen af det, du siger også noget af det samme. Det kan godt være, man melder det udforen og siger, at det er sådan, det hænger sammen, men også som du lidt var inde på tidligere, marking er også en mulighed for lige at tage fat i efterfølgende, hvis der sådan ikke skærer informationer. Så der er stadig den her åbenhed, altså tilgængelig på en eller anden måde, fordi i stedet for, at der sker noget med, om vi taler om andre, så kan vi jo tale netop til. Så vi fri for, der skaber sig en anden historie og kultur omkring, hvordan hænger det nu sammen, og hvordan opstår det og så videre. Fordi der kan være et behov for at få flere information omkring, hvordan hænger det her lige noktig sammen, at det er opstå på den her måde her.

SPEAKER_03 24:00

Og hvad så med forældrene til pigerne på hold? Hvem skal informe dem?

SPEAKER_01 24:04

Jeg tror, det er enormt vigtigt at høre Josefines forældre om, hvad der er, hvad der giver mening for dem. Og det kan der være forskellige årsager til, at man enten tænker, at det her noget, jeg alle gerne må ved. Ellers kan det handle om, at man synes, de er også i deres følelsesvold, så har man lyst til, at hele klubens forældre, kender til den her historie, det er jo ikke sikkert. Så der må man først og fremmest undersøge. Hvad er egentlig det, som Josefine og forældrene har lyst til.

SPEAKER_02 24:36

Jeg synes igen, at marken siger det meget fint. Og grundlæggende, at vi er klar over, hvad det er, at vi har mandat til. Lad os sige, træneren får den her mulighed for at dele informationen med de andre piger på holdet, men det er ikke en specifyn med, at der er mandat til at dele det med alle andre. Det bliver ligesom i den cirkel her og siger. Hvis vi så skalde den cirkel ud, så vil det handle om at snakke med Josfine og hine forældre i forhold til hvordan tænker i omkring det her. Men det er svald i forhold til, hvor vi det skal deles eller ej. Det kan være, at man ikke har behov for, at det skal forældre, så er det hendes behov, at vi tager højde for her og ikke alle andres behov først og formus.

SPEAKER_03 25:24

Der Josef træner og Hold har fået vid, at Jofine er syg. Foretter træning.

SPEAKER_00 25:32

Og så går det egentlig bare været om træningen, som vi hele tiden har gjort. Jeg er med på det niveau, jeg kan. Og jeg er møde til den anden rundt DM, hvor jeg kun er med i ræmeserie. Hv der så også bliver min sidste konkurrence, men jeg kan huske efter rytme serien, der var jeg helt færdig. Jeg var så forpustet, og var. Jeg hyper ventileret næsten og sådan noget, men jeg var sådan, jeg havde det også samtidigt så fedt. Jeg synes, jeg havde været en mega god konkurrence. Jeg kan huske min træner, hun sådan ruste mig foran alle de andre forholdet og sagde sådan, at jeg bare havde givet den mega gas, og at hun bare kunne sedan, hvor meget vi havde smilt. Jeg har bare huske den der ros, jeg fik, hvilket betød meget for mig. Fordi at jeg ikke ellers var jeg sådre ude i resten af konkurrencen også og sådan noget. Så det betyder meget, at de tog mig med.

SPEAKER_03 26:31

Just fine deltår altså ved DM, selvom hun er syg af nu aksi. Hvad siger vores eksperter til det?

SPEAKER_02 26:38

Det at skulle deltage i at have en spise forstyrelse, så synes jeg, der er nogle forskellige hensyn, man skal tage. Hendes hensyn her til at være væsentligt for hende. Og det. Jeg synes også, man skal hon ræer og sige, at det er vigtigt for hende, og den identitet i forhold til at være gymnester og deltager i. Og nogle særligt indvillet, så det synes jeg er vigtigt. Samtidig så er det nogle andre hensyn, jeg også synes, man skal overveje i forhold til at sende adlater eller udøværd spise og ind i konkurrence. Det er. Jeg signaler det til omverden. Er det okay. Er det en god idé, som en form for rollemel at sende pige ud og konkurrerer? Er det noget, vi gerne vil signaler? Jeg fortæller noget omkring. Hvad der måske er okay, eller hvad det er for en kultur, der er okay at have på et hold. Det vil sige, at det er den kultur, eller det, vi vil skabe, når vi nu sender pigerne spisfyvelser ud og konkurrer. Det kan måske være forholdsvis uetisk. Samtidig kan det også sende et signal til omkring organisationen eller klubben i det her tilfælde her, hvis det er andre hold eller større hold, så skal man i hvert fald være forholdsvis bevidst omkring, hvad det er, at man vil stå for. Fordi det kan reflektere tilbage på en selv, hvis der er sådan, man netop sender ud og konkurrerer i den her klubs navn, så kan det få en meget uheldig påvirkning, hvis der sådan bliver fanget op af andre. Fordi det netop kan blive set på som noget, som er forholdsvis uatisk.

SPEAKER_01 28:15

Ja, altså jeg tænker også, at noget af det, vi jo også ved, det er, at piger sammenligner sig og spejler rigtig meget spejler sig rigtig meget i hinanden. Og hvis der står, og det gør der jo i sådan en situation en masse af leder og kigger på en pige, som jo her er synligt syg. Der er også masser af spisbestyrelser. Du ikke kan se med det blot øje på den måde. Men det er jo det her med, at så tænker de måske, at hun er enten dygtig, fordi hun er så tynd. Og der skal vi jo bare ikke kend, hvor det ligesom er et nyt stadier for os nu antage, at hun havde vundet guld til DM. Så har der jo måske stå en masse unge piger, som havde tænkt, okay, det er præmissen, det er det, man skal for at finde guld til DM, det er sammenhæng. De laver hurtigt samling af koblingen til det at være tynd og så at kunne præstere. Og det er også nu minder, vi jo lidt måske fanden på væggen, men det er også bare for at sige, at det er enormt vigtigt, at det valg, man træffer som træner i sådan en situation, som jo både er for at tage hensyn til hende, og for at få hende give hende noget, det er jo super godt. Det er jo super godt tænkt, men det har jo nogle effekter på alle de andre, der er i det miljø, og som skal se på det, som jo er mere end bare et hensyn til hende, det er også det, Kærsten, han taler ind i. Så jeg tror bare, at man skal være rigtig opmærksom på. Hat det også gør ved resten af pigerne i sådan en situation.

SPEAKER_03 29:48

Og den fysiske del. Hvad med den? For her er det jo ikke en ras kropp, der dyker idra.

SPEAKER_01 29:54

Ja, så jeg tror, at det, man skal være opmærksom på, det er, at når man har at gøre med en pige, som er så tydeligt og regisk. Så er der jo et behandlingsansvar i et eller andet sted. Og det ligger altså ikke hos træneren. Det ligger hos nogle fagpersoner, som er specialister i den del. Og der vil det optimale jo være, at der er noget samtal, noget kommunikation mellem behandler og træner, sådan så at der er nogle voksne, der kan tage et ansvar og kan gå ind og sige, her tiller ikke længere. Fordi man kan være forholdsvis sikker på, at Josefine nok vil have lyst til at træne. Og alt det, hun altid plejer, for hun vil gerne være normalt, og må deltage i der, hvor hun plejer at have det godt. Men der er nogserne, der skal gå ind og sige. Her tæller ikke længere. Og selvom det er noget, man måske ikke har lyst til som pig.

SPEAKER_02 30:46

Jeg bliver sådan lidt bekymret kan man sige, når jeg hører det. Sådan et kroppen bliver udfordret på den måde, så kan det godt være netop siger, at hun er glad for det, men når du bliver fysisk preset på den måde. Og det har jeg ikke sort bælt i forhold til de specifikke ting i forhold til, hvordan det påvirker kroppen 100% men spisforstyrelsen, men det bliver i hvert fald stresset og præset meget, og jeg ved, at det påvirker også hjertet i en grad, så vidt jeg ved i hvert fald. Så derfor kunne det måske være forholdsvis uandsmæssigt at kaste dem ud en meget stressende pressende konkurrence, hvis der er sådan, at man er meget spisfestyret. Så jeg vil være meget varsom, men det er også mere min personlig holdning, fordi det kan være, at vi ikke tænker, at det er godt for hinanden, men med mindre man er fuldstændig ligger med hensyn til behandler, så vil jeg godt nok være varsom i forhold til at. Og lige sige, at det er meget fint. Du går ud og kommer her.

SPEAKER_01 31:45

Og så tænker jeg også, at det her med, at nogle gange kan det faktisk også være en lædelse for udøvere med spisforstyrelser og symptomer på det samme, og for at vide, nu får du en pause på recept. Altså med, at man liges får nogle til at tage den beslutning og tage det ansvar. Og pause fra idrættens de fysiske ting. Man kan jo sagten stadig være en del af et hold socialt, og man kan stadig komme ned i handen. Og hvis man har overskud til det selvfølgelig. Og være en del af noget andet end lige præcis det og træne. Men jeg tror, at den der læse nogle gange også kommer ved, at der er nogen, der faktisk siger. Nu tager du simpelt en pause. Og selvom det elsker mest.

SPEAKER_03 32:32

På recept. Så fik vi lær det udtryk. For Jofine bliver det om ens sidste konkurrence. For i løbet af sommerferien der sygdom for alt hvor.

SPEAKER_00 32:44

Og derøgler af mig hen over den sommerferie. Og da vi kom tilbage fra sommerferie. Der kunne jeg ikke lov er. Der havde jeg også svært ved nu, der bare det at komme ud af sen. Og det var også sådan, som hvis jeg skulle op i sætte, var det også et helt dags projekt nær. Men jeg skulle tage mig sammen fra morgen af for kigge med sådan noget. Fordi jeg tror også, det var lidt grænse overskridende for mig og sådan noget. Men jeg kom der op nogle gange en del gange til sidst. Og hvor jeg egentlig bare sad kigget med. Og jeg kunne også en dag, hvor træerne i sådan tænker med, og så sad jeg ned, hvor der var de ret og spræng ned i anden af banen, og såderen jeg sammen med dem, og var med til at rætne ret de andre og sådan noget. Og det tog mig egentlig meget med, og de var rigtig gode og rigtig søde. Og spurde ikke så meget ind til min sygdom, hvilket egentlig også var helt fint, fordi jeg behandler mig egentlig bare som de altid har gjort. Så det var jeg egentlig super taknivel, for jeg kan også huske min træner ved at aftal, at han skulle komme og besøge mig på spitalet, da jeg blev indlagt.

SPEAKER_03 34:04

Og det er ifølge vores to eksperter også rigtig godt håndteret af Josefines træner.

SPEAKER_01 34:09

Det, som Josefines træner gør her, det er jo lige præcis og vedligeholde Josefines relation til resten af holdet og til sin idrot. Hun får lov at få nogle små opgaver lyder til, som hun kan være med i, og som gør hende forhåbentlig også glad. Og det er jo enormt vigtigt, når man i forvejen kæmper med en spisbestyrelse.

SPEAKER_02 34:33

En stor del af deres identitet er jo bunde i at være en del af sporten, altså være udevre eller atlet, og bare fortsæt integreret i sporten, er jo derfor også ekstrem ved snidt for dem. Så hvis man bliver lysrevet fuldstændigt, og det kan vi se, hvis det er på lige fod med andre skader, kan man sige, hvor man bliver fysisk sket. Hvis man så bliver revet fuldstændig ud af deres miljø, så er det også, hvor man finder nogle atleder eller nogen udøvere, som er miserablig, og en som har mistet en del af sig selv, fordi man ikke er en del af sporten, så man har brugt rigtig meget tid i. Så jeg på en måde, hvor de får en funktion, og de stadig oplever de samme mekanismer, som er det, så lige holder den del af identitet og var en virkelig god.

SPEAKER_03 35:22

Josephine bliver så sygt, at hun bliver indlagt. Og her det allermest svært. Kom de små ting til at betyde uendelig meget.

SPEAKER_00 35:32

Nu af det, der betød meget for mig. Det var også det her med, at min træner og min omgangskres. Min holdkamerat. De ikke fik sådan berørningsangst. Og det her med, at de sådan opsøgte mig, de spørgt, hvordan jeg havde det. Og det betyder rigtig meget for mig. Når man er i, der hvor jeg var for eksempel, hvor man også er i et væk øningsforløb på hospitalet. Der går man også igennem en proces, hvor man har så meget til. Altså, jeg synes, jeg var det klammeste menneske. Jeg synes, jeg så forfærdelig ud. Jeg synes, jeg ød i mit eget liv, fordi jeg tog på. Så det her med, at der var nogle mennesker, som viste interesse for en, og som opsøgte en. Det betød rigtig meget. Og det betyder også meget mere, end jeg tror, de selv aner. Fordi for dem var det bare lige at høre, hvordan det giktigt. Men for mig var det sådan, jeg kunne lave højt på længe, faktisk. At vide, at der var nogle andre, som ikke synes, jeg var lige så forfærdeligt, som jeg selv syntes.

SPEAKER_03 36:53

Og lige netop det her, jeg følger mig og Karten små ting en træner kan gøre, som altså, som det var tilfæld for Josefine, kan have en enorm betydning.

SPEAKER_01 37:04

Som træner kan man være med til at lave det her miljø, som de præcis gør, at Josefine får en masse posive til gengivelser fra sine holdkommeret. Jeg tror, at det er enormt vigtigt at træne opmærksom på, at de helt små mikrohandlinger, som unge mennesker i forvejen gør, faktisk bare er helt normalt. Og stadig er noget, der skal finde sted. Det er stadig noget, som Josefin skal modtage i sit stænde, og selvom det er billeder fra handel, hvor hun ser nogen, der er et fællesskab, hun gang var i. Så gør det det så fint for hende og få den connection, fordi det handler mere om, at der er nogen, der tænker på hende frem for det, hun går lidt af.

SPEAKER_02 37:40

Hun taler om mikrohandlinger, ikke. Der er nok et par sætte beskidere, der bliver fyret af. Så hvis der er sådan, at fordi man ikke en del af miljøet lige mere, at det stopper, så vil man jo netop føle sig isoleret. Så hvis der er sådan en træner, at være medhjælper til at sige. Okay, lad os lige få sendt nogle beskider af sted her på snap chat til hende, som gør, at hun føler sig en del af det stadig, fordi det er jo en stor del af deres verden, der udgår for en telefon og sociale medier eller snapchat osv. Så kan vi jo involvere hende stadig, selvom hun er et andet sted.

SPEAKER_01 38:13

Jeg tror måske også, at jeg vil som nok påtager mig den trænerrol, der også handler om lige at tæt ind med morgen i nyerne af, og lige høre. Ved du, hvordan Josefine tager imod de her ting. Fordi, man kan også godt være i en situation, hvor det i virkeligheden er for hård for hende. Og det kommer på, hvor man er hen i sit sygdomspillet og sit sygdoms forløb. Så på den måde tror jeg, det er også vigtigt lige at få en forældre bare lige involveret og høre. Bler det taget godt imod? Og hvis det gør, så får den af. Hvis der er brug for en pause, fordi afsundet jo selvfølgelig også kan blive stort. Så er det selvfølgelig også et element, man skal være mærke på.

SPEAKER_03 38:55

Vi skal forbi Josefine den sidste gang. I dag er hun heldigvis helt rask. Men hvis du skal give tre gode råd til træer, som har med unge pere at gøre. Så lyder det sådan her.

SPEAKER_00 39:09

Jeg skal give tre gode råd til træer, som træner piger, og som ikke vil fremprogere en spise, eller forværre noget, så skal det være at lade være med at tale om kroppen, lad være med at kommentere på kroppen, lad være med at have berørningsangst. Man må gerne snakke med sine adler omkring hvordan har du det? Hvordan er der noget, der fylder hos dig. Det kan enten være den her person, der klapper i ikke vil snakker om det. Det kan også være, at den her person vinder på en, der har vilet tage hold på det her emne. En, der har haft brug for, at der er en, der hjælper. Det sidste råd skal nok også være det her med at lærer med at forskelsbehandling, bare fordi at en pige er syg. Lad være med at gå på liste til. Lad være med at behandle hende anderledes. Behandler hende præcis som du gør før der, hvis det er brug for det. Og lade hende være med på det niveau, som hun kan. Ford det kan have rigtig stor betydning. Og være en del ander, når man har det svært.

SPEAKER_03 40:31

Dette var andet episode af podcast serien pigerne samer halv, hvor vi bliver klår på, hvordan du som træner bedst, forbygger sporter og håndterer spille styvelser. Har du brug for sparring eller rågning, så tog ikke med at kontakte os i Danmarks Eddie Forbord. Du kan ringe direkte til meget på telefonmer 29 66 86 70. Og der er mere viden om emlet på vores hjemmeside. Du finder direkte links i episodebeskrivelsen til denne podcast. I næste episode skal du høre om det godsmiljø for unge pere, og om hvordan du som træner er med til at skabe det. Sien her produceret Virgil for også i Danmarks i Forbund. Mit navn er Emil Peter Søvus. Tak fordi du lygede med.