DIF - Idrættens stemmer

Pigernes Banehalvdel: Opskriften på den gode træner for piger

Danmarks Idrætsforbund - DIF Season 1 Episode 4

Use Left/Right to seek, Home/End to jump to start or end. Hold shift to jump forward or backward.

0:00 | 37:40

Episode 4 i serien: Pigernes banehalvdel 

Hvad kendetegner en god træner for piger i alderen 12-18 år? I denne sidste episode samler vi essensen fra hele serien og laver en konkret opskrift på en god træner for denne målgruppe. Svømme- og mentaltræner Kim Dietrichsen, svømmeren Naja og ungekonsulent Stephanie Hougaard giver deres bud på, hvad piger har brug for fra deres træner: tydelig kommunikation, forståelse, ro og en person, der både lytter og guider dem i en travl hverdag.

Kom med ind på pigernes banehalvdel og få indblik i, hvor betydningsfuld du er som træner for de unge piger, og bliv inspireret til, hvordan du med praktiske værktøjer kan udvikle dig og blive en endnu bedre træner ifølge pigerne.



SPEAKER_02

Den sker.

SPEAKER_01

Mit navn er. Og jeg arbejder med træking i Danmark Hits Forbund. Denne her på dig, som træer pere i aller. At være træer for pere i alleren 12 til 18 år kræver. Uover at man selvfølgelig er dygtig til at lære inden for sit. At man ved om, hvad det vil sige, at være teenage pig er jo 20-25. Jeg har i foregående episoderet nisker på, hvem det er pigerne fra generation. Vi har dykket ned i, hvordan man bedst forholder sig, når livet bliver svært for de unge piger, man har træner for. Og så har vi forsøgt at indklæse at det gode idrebs for pere egentlig består i. I denne sidste episode har vi sat os for at lave opskriften på den gode træner. Og til at hjælpe os med denne opgave, har vi allieret med Kem Get, så med mange år i svømme og mental træner, hos blandt andet som Danmark og svømme klumen A sex. Og så meget daglige arbejder medvikling i sit eget firma Sports Mind.

SPEAKER_00

Det er sjovt, hvis man sætter pærer i samme rum, der får lov at snakke om deres perfektionism. Så er det jo sådan lidt. Nej, du da sådan, og det er jeg også. Og så er jeg måske ikke mærkeligt fordi jeg tænker sådan noget. Så det tror jeg er noget af det enligt bare, at det er okay, det er der. Og hvis vi bekæmper det helt vildt, og jeg ved godt, at på parpiret og pædagogiske alt muligt ting, så bliver det rigtig fint, at vi kan få alt det her til at gå væk. Men jeg tror, det handler om, at vi kan finde ud af, hvordan vi er i det mere og få det til at gå væk.

SPEAKER_01

Du skal også møde nære på sødan, som er søvner, og som i mange år har haft netop Kæmpe Digsen som sin træner.

SPEAKER_03

Jeg synt, at det er en kæmpe forskel, om du har en god eller mindre god pigræner, eller bare træner generelt. Det er jo ham, der er med til at motivere os. At vibe holder glæden ved vores sport, specielt når vi bliver ældre, og vi bruger så meget tid på det. Vi har mange ting, hvor vi bliver nødt til at sige, at det kan jeg ikke. Og sådan aftaler, vi ikke er med til, så det er så vigtigt, at han bliver med at beholde glæden. Og så vi kunne snakke med om at sige, at jeg har det her, jeg vil virkelig gerne. Og det er okay, og så gør vi det her, og så finder vi løsninger på det. Og kunne snakke med om det i stedet, for sige, ej, det er simpelthen for dåligt, at du ikke lige gør det her.

SPEAKER_01

Og elgle skal du møde Stefan i Hårgård som er min kollega her i Danmark i Forbund, hvor hun arbejder med at skabe gode idagsø.

SPEAKER_02

Det er vigtigt for perne, at det har brug for en træner, det er, at de oplever at blive lyttel til, at de oplever at blive set og blive forstået.

SPEAKER_01

Vi starter ved, som får lov til at vælge den første ingredient i vores opskrift på den gode træner for peger og unge kvinder.

SPEAKER_03

Altså jeg synes noget for mig, og som er en pigar, så kunne. Det er der med at lyte til at forstå, at vi er forskellige personer, og vi er tænker forskellige, og vi har det forskellige, og vi reagerer forskelligt. Og så er alle så forskellige reaktionsmønster, hvis man kan sige det sådan. Så det synes jeg i hvert fald rigtig vigtigt for mig, at det ikke er bare, at vi er nogle maskiner, som bare skal trænes og kørte gems, men vi er mennesker, og vi har brug for, at vi har selvfølgelig at bruge blive hørt. Og hvordan vi har det? For du kan jo ikke træne optimalt, hvis det er, at du ikke har et ordnet træningsmiljø, eller et miljø, du trives i.

SPEAKER_01

Okay, så jeg skal den første ingredien også at kende den enkelte pige. Hvad siger du til det, Stefan?

SPEAKER_02

Så nejer, det har jeg hørt rigtig mange unge piger siger. At det er meget vigtigt, at man bliver lytt til. I bundegrund, så handler det om tillid og tryghed for de her unge piger. Og det er jo ikke fordi, det ikke gør det for drænge, men jeg ser det rigtig tydeligt, når jeg taler med unge piger, at det at blive lyttet til, og det at blive set som et menneske. Det er, at man skal slet ikke undervurder, hvor vigtigt det er for de her unge piger. Så som træner at sætte sig det mål at lære sin udøver, er meget, meget vigtigt.

SPEAKER_00

Og hvordan kommer man så som træner til at lære mig at kende kæme. En af de ting, jeg lægger mærke, når jeg hun snakker, det er det her med, at de reagerer forskelligt. Så hvis jeg behandler alle ens, så får jeg sådan et lemprodukt, hvor ingen reagerer. Så når hun ser fx, jeg er ked af det. Så skal jeg ikke trøstes. Fordi det her ikke brug, for jeg bruger for tid til at være mig. Og så skal jeg jo respektere det, hvor en anden pige måske vil sige, jeg har brug for at blive trøstet, eller at de andre ser mig. Og så skal der jo bare plads til det. Så det der med at have et åbent miljø, hvor vi tager at snakke om. Hvem er, hvad har jeg for nogle følelser, hvad er det for en person, der ligger bag ved. Ik at alle skal rundkred og snakke, fordi det gider de heller ikke. Men jeg skal have tid til at lytte, når jeg siger noget, eller når en anden pige siger noget. Jeg har et eksempel med en pige, der har en træning, jeg lige startet af en. Og så har lavet sådan et kompetitivt element, hvor vi siger, hvis man gør det her, så får man lov at gøre noget mindre, eller der var et eller andet. Og så bryder hun fuldstændig sammen. Og jeg så lidt var. Det er bare sjovt. Jeg tror du ikke på, at jeg gør det uden at gøre det her, siger hun jo. Altså, hvorfor skal du putte noget oven på? For ikke, at jeg kan gøre mig um, uden at duser mig. Der er jo ikke mere i mig end det, jeg gør til hver dag. Og det synes jeg faktisk er en ting, der kendtegner mange af de pig, jeg arbejder med. Det er, at jeg skal ikke motivere dem til at gøre det. De kan godt selv. Så jeg skal egentlig sætte en ramme op, for, at de kan være i det her, at jeg ikke putter noget på, de ikke kan lever op til. Mere jeg skal lave noget, de kan lever op til.

SPEAKER_02

Jeg hører Kim sigtig rigtig mange ting, som jeg godt kan genkende. Og jeg har været ud og tale med rigtig mange page i hostal med rigtig mange træner, som godt kan genkende det der billede i, at de ved godt selv, når de fx laver en fejl. Det har man ikke brug for at få at vide. Til gengæld har man brug for at få at vide, når man gør noget er rigtig godt, eller man er på vej et godt sted hen. Så hvis jeg skulle bringe budskab videre for nogle pige, så vil det være at sige, vi har brug for at blive rust. Og det er ikke nok, at man som træner går og tænker, at det ved den her pige godt selv, at hun er dygtig. Det skal i tales, at det skal sige højt. Man ved godt selv, når man ikke svømmer optimalt f. eller man ikke har spillet en god kamp. Det er der en grund til tales. Så gengang vil man rigtig gerne høre, når man har spillet en god kamp eller lavet en god aktion i en kamp. At det bliver i talesat, og at man bliver hjulpet på vej i, at det skal vi have mere af hvordan får vi mere af det. Så det er, der rammer kimlig hovedpømmet i forhold til, hvad jeg generelt oplever, at piger udtrykker et stort behov for. Og så er der også en point i forhold til det her med, at der godt kan blive tænkt rigtig meget over de ting, der bliver sagt. At der bliver tolket rigtig meget. Og det er jo faktisk noget, som er interessant i forhold til, at det er den målgruppe sådan allerdsmæssigt, vi har med at gøre, at der sker noget op i deres hjerner udvikling, der forgår, som gør, at de reagerer rigtig meget med deres følelser, de vurderer meget med deres følelser. Og det der med at tage den op i et helikopterperspektiv, når trænerne fx giver en pep talk, og så se det i et lidt større perspektiv. Det er de faktisk ikke rigtig i stand til at gøre. Det er sindssygt vigtigt med den der tydelige kommunikation. Og se dem i øjnene og sige, hvad har den her pig brug for, for at præstere optimalt, hvis det er det der som træner i, at have en dialog med dem fx en konkurrence. Fordi de er rigtig rigtig dygtige til at tage noget ind, og så lægger en masse lag på, som ikke er blevet sagt af kim for eksempel, men det er bare noget, der sker. De tænker, og de tænker, og de tænker, og så ryger de ud af en tangens, hvorfor sagde han det. Det er nok fordi, han synes, jeg er mega dårligt, og hvorfor synes han, jeg er dårligt. Er det, fordi jeg ikke har trænet godt nok i den her periode, og så kører den der ud af. Og det ved, det har jo ikke en hjøret chance for at vide, hvis han ikke delt af opsøgende på det i dialogen med den her pige, men hvor skulle man også vide fra, at det er, der foregår. På en eller siden, fordi ud af til kan de virke sindssygt struktureret og tjeket de her unge piger. Men som de selv beskriver det, så er der bare rigtig meget så dem. Og det skal man hjælpe dem at lukke ned for.

SPEAKER_01

Vi får klart og tydelig kommunikation til opskriften. Så pigerne ikke skal bruge på at tolke, eller faktisk tolke det træneren siger. Kan man egentlig sige, at piger er mere sårbar over for kritik end drenge, Stefan.

SPEAKER_02

Det bliver meget generelt. Og man vil også kunne finde drenge, som kunne reagere på samme måde som pigerne. Men hvis vi tillader også at kigge ind i det generelle billed, så ser jeg helt klart en tendens til, at drengene de fx er på det med Pep Tok. Det kan de godt. Der skal noget tænke på. Noget højmusik og lidme, og sådan der skal fart på. Og så præsterer. De kan også godt gle hinanden op ned i rækken, hvis det fx er til en springkonkurrence eller sådan. Så kan de godt blive klappe hinanden og lidt slag på skulder, og så kører vi. Piger meget mere at bruge for ro og koncentration og muligheden for at gå ind i sig selv og gøre det, man selv har behov for. Og det er jo ikke derme sagt, at man ikke skal sætte noget god musik på, eller et eller andet for at skaben stemning. Men det er meget mere det der sociale og fællesskabet, der så skal bygge sig op omkring den gode stemning. Men der skal også være muligheden for, at man sætter sig ind i sig selv. Der ser jeg egentlig som Kim siger, der ser jeg heller ikke det der, at det nødvendigvis har en positiv effekt for dem at lave sådan en perk der. Og er der forskel på, om drænge og piger i forhold til sårbarheden, i forhold til, hvad man får ved. Det tror jeg, det kan jeg også godt genkende, at der er. Fordi igen er det det her med evnen til også at pakere det, der blevet sagt. Eller hvis der bliver sagt noget til en gruppe, så tror jeg også, drengen vil være bedre til at sige, det har ikke noget med mig at gøre det, der blev sagt der. De er ret gode til i høj at paker deres fejl. De svæler ikke lige så meget ved dem som pegerne gør. Og det er jo en styrke i forhold til det at blive bedre at udvikle sig af den. Så der vil man som pige godt kunne læn af, hvordan drængen aggerer på, når de træner.

SPEAKER_01

I de foregående episoder har vi været en del inde på begrebet perfektionisme. Og derfor skal vi også lige have vores to ekspert på. Hvordan man som træner bedst hånder den del af en måde.

SPEAKER_00

Jeg kænker faktisk at noget. Jeg synes at svære. Det er det her med, at man kan ikke fraktionisme. Jeg synes ikke, du kan sige, at du må ikke være perfektionist, for så holder det bare med at snakke med dig om det. Jeg synes, der er sådan, at jeg tænker, man har en eller to gange, hvor hvis man gør noget forkert i forhold til det her med at sige noget, så er det ude, så er du bare ikke en del af deres tanker. Så er du bare sådan, at det kan godt være, jeg er perfektionist, du får det bare ikke at vide. Hvor de så i stedet for prøver at. Hvis man siger, det er perfektionist. Hvordan aggerer vi i at være 98% perfektionist? Så vi bare piller lidt af. Jeg ikke fjender det hele bare sådan. Fjjer de der to procent, der gør det rigtig bøvet. Fordi perfektionismen er jo også noget af det, vi virkelig gerne vil have i sporten. Vi kan ikke det, specielt, hvis det er lige udover, så kan vi ikke on være perfektionisme. Så vi må ikke sige den er dårligt, men vi må heller ikke lade den til overhånd, så det er sådan balance.

SPEAKER_02

Ja, det er jo det der, det er jo det der en kæmpe udfordring på cent, at man er for perfektionistisk, fordi Kim har fuldstændig ret i, at der ikke. Langt henne vejen kan vi ikke være i idrætten på sådan nogen seriøs niveau, hvis vi ikke går op i detaljen. Og det er også det, som pigerne trives rigtig godt i, fordi det ved, de er dygtig til at nørde ned i detaljen. Og det er også det, at de er trygge ved, og det, som er det, som de også søger langt hen vejen. Fi man også kan forstå, at perfektionismen kommer jo ikke nødvendigvis i sporten. Det kommer jo et andet sted fra, at de bringer den ind i sporten og finder ud af, at der virker det også rigtig godt for mig at være perfektionistisk. Men det kan også nå en grænse, hvor det ikke længere er en god ting at være i. Og der har man som træner en sindssygt vigtig rolle til at spot det i god tid. Og egentlig bygge hele idreten op på en måde, hvor vi taler om det at lave fejl på en konstruktiv måde, i stedet for på en fejlaktig måde, at vi gerne vil undgå fejl. Og hvis vi altid vil undgå fejlne, så kommer vi ikke ud over grænsen. Og når vi står på grænsen og kommer forbi grænsen, så er det der, vi udvikler os. Hvis vi altid navigerer inden for det felt, vi kender, og er trygge i og ved, hvad er, så udvikler vi os ikke. Og vi ved jo, at perne motiverer rigtig meget af at blive bedre. Og det kan jo synes sindssygt mærkeligt, at hvis vi ved, at de synes, det er sjovt at blive bedre. Det er det, der motiverer dem til at være i sporten og udvikler sig og blive så dygtigt i overhovedet kan. Forfor søger de det så ikke naturligt. Men der er vi også igen til det der med, det kan vi ikke forvente af dem, de kan forstå. Det er jo sådan en voksen tanke, når vi er oppe i helikopterne. Det er de slet ikke. Så vi kan ikke forvente af dem, de selv kan lave den reflektion, så det er behov for, at man støtter dem i at gøre. Og det er altså et større setup, end man lige tror at prøve at vinde den tanke om. Så det er noget, man skal arbejde rimelig målrette med. Hvordan man hjælper dem til at forstå, at vi bliver nødt til at lave fejl, for at udvikle os at blive bedre. Og for at blive ved med, at synes, at det er sjovt at være i dan.

SPEAKER_01

Og jeg er helt.

SPEAKER_03

Jeg bruger så meget til den spår, og sådan det er så vigtigt, at vi har et godt og fedt miljø at være i, og det er jo træn, som er med til at skabe det miljø. Så alle folk, som er med til at skabe det miljø. Men det her ligesom set der, hvordan miljø er.

SPEAKER_01

Når man som træner har peg i flok, kommer man ikke uden at der ind i mellem opstår konflikter. Og det her selvfølgelig også oplevet.

SPEAKER_03

Der kommer jo nogle de her konflikter, der indbyles perne. Men det der med at sige, at han blander så i konflikt. Han er ikke sige, han gør ikke noget. Men han ser bare at han hjælper også med at løse konflikten. Det er ikke noget at sige. Hvor gør du dårligt? Det er bare at sige, at nu løser vi det. Altså ikke så meget der, fordi der kommer jo nogle af de her konflikter. Så i stedet for at blandser i det, så løser. Han hjælper os mig at løse det. Og så er god træ for det afdommeret, så det er, at det ikke bliver noget, jeg tænker på. Altså, at det ikke er noget, der skal følge, fordi i det sjovt der er meget, der fylder. Det er da jo. Jeg har jo ikke brug for Ekstra ting, så vil jeg heller bare fokusere på, hvad der er vigtigt.

SPEAKER_02

Nej, og hun beskriver jo noget, som er svært at undgå, når man har mange pige samlet. Et sted måske, især også piger, der er følelsesmæssigt og kropsligt og mentalt er presset. Så kan man jo, så kan der jo opstå konflikter. Og det kan være på den, hvor man bare har lyst til at trække lidt på smilabet og siger. Og det kan jo også være mere alvorlige konflikter. Men jeg tror, det er vigtigt, uanset hvad det er at tage et alvorligt. Altså, fordi det er vigtigt i deres optik, og det skal man ikke underkende. For det er også træder lidt på det, som de står i. Og det kræver jo, at man tør og gå ind i det. Og det kan man jo gøre på mange forskellige måder. Men jeg tror det værste, man kan gøre, som om, at det ikke sker, eller ikke er vigtigt. Og ture at gå med ind i det og snakke med dem om det. Og igen er vi tilbage til, at det der er vigtigt for pigerne, at det har brug for hines træner, det er, at de oplever at blive lyttet til, at de oplever at blive set og blive forstået. Så det her med at skabe et rum for, og at man kan komme til trænen, hvis man har det svært i gruppen, og man oplever at blive mødt og blive taget alvorligt i det, og at træerne er der for at hjælpe en, fordi igen har man ansvaret som træner for, at det er et godt sted at være for alle, fordi man er en leder og har ansvaret for det gode fællesskab. Så det er også en opgave, man har som træner, om man vil det eller ej. Og der er jo mange måder, man kan gå ind i den på, fordi det kan også være en svær opgave for mange at skulle konflikt håndtere. Og jeg er jo bare håndboldtræner. Hvordan skal jeg nog sådan kunne løse konflikter mellem nogle lung piger? Og ja, det er en stor ting, men jeg tror, at det værste, man kan gøre i sådan en situation er ikke at gøre noget. Så man må gå til den løsning, som man finder mest naturlig for en selv. Der er ikke en rigtig måde at håndtere det på. Men de vil se, at du ikke gør noget.

SPEAKER_01

Og konflikter. Kan vi få et gyldt råd til, hvordan man bedst løser dem fra den garde træner.

SPEAKER_00

Jeg tror ikke på, at man skal sætte pige og rundt og tale om deres følelser, fordi det kan kun springe i luften, og skal den konflikt, man er i. Jeg tror, man skal tage en snak med den enden, og så skal man faktisk lidt pres på, at de får snakket sammen selv, hvor du ikke er der. Og den synes jeg svært. Men det er en af de ting, jeg i hvert fald oplever. At eller andet sted og simple, at det bliver det nødt til at lige tilfærde for sagt. Og så kan du lige fortælle mig nog, hvad der sker, hvad I fik snakket om. Og så lige ida have fort, hvad er det for nogle andre alternativer, der kunne være til det, der er sket. Og så bliver det jo nødt til at tale sammen. Og hvis de skal rapportere, der bruger lidt der magtposition. Måske det måske ikke pænt at gøre, men du skal faktisk komme og fortælle mig, hvad I blevet egentlig om. Du bliver ikke fortælle mig detaljeret, hvad i. Hvad der er sket og hvad jeg sagt, men du skal bare lige fortælle mig, I har snakket samme.

SPEAKER_01

Nu siger Kim, at han lidt misbruger sin magt, men er det ikke bare at tage ansvar, stefny.

SPEAKER_02

Jo, jeg tror egentlig heller ikke, jeg tænker, det er misbrug noget som helst. For det er jo at tage ansvar for situationen og så sige, at jeg har brug for at vide, hvad I lander på, for at videre dig styr på det. Fordi ellers kan du også gå og gruble videre over, hvor den lander hen. Og jeg er meget enig i det, du siger med, at det ikke nødvendigvis af løsningen. Vi tænker tit piger og rundt. Men det der med også at gå til en pige, man ved, at en del af en konflikt, eller kan se, der er noget galt med, og gå hen til og sige, hvad har du brug for, at gøre. Og det er ikke sikkert, at de kan svare på det, men så må man prøve sig frem og sige. Hvad tænker du om det her, eller hvad tænker om det her? Og så siger, at jeg har brug for, at du er for mig, for at jeg kan hjælpe der. Så heller ikke nuvendig tror, at man går ind i en konflikt og har svaret på forhånd, fordi det kan vi ikke forvente af træner, at de har, men vi kan godt forvente, at de er nysgerrig og tager ansvar det skal man gøre.

SPEAKER_01

Så fik vi endnu en ingrediens. At ager at tage ansvar i konflikter imellem perne. Der sker meget med en pige, når hunet. Særligt med kroppen, som jo naturligt er i fokus i den. Så jeg forbi en gange mere. Og høre, hvordan vi hørter den slags.

SPEAKER_03

Jeg synes, at jeg vil her godt i forhold til, hvordan vores kroper sig. Det er jo en hel mas. Det der med at gå fra en pigrop til en køkken, hvis man kan sige det sådan. Det gør jo bare noget. Jeg har en periode på sådan noget torden, hvor jeg næsten ikke forbedrer mig. Og det er sådan lige så at tak med tid og selvfølgelig: Det er jo det er sådan. Det er ikke noget gan, men det er helt normalt det her. Og vi skal nok klare det. For jeg synes selvfølgelig, at det var jorden undergang i og sådan. Hvorfor kan jeg ikke så hurtigt at gøre det, man ikke her? Og der nu der bare et mål, der ander sådan noget. Vi har det her sammen, og jeg skal nok blive med støtter og sådan noget. Og så er det, der med, at vi har, at jeg var ni år, da vi havde først imetrations aften, hvor vi mødes perne fra jeg andet tredje holdet. Og så snakker vi med nogle af de ældre sømer, eller dengang sammer med nogle af de ældre sømer på første holdet, og så nær om det sker der? Og så kan man stille spørgsmål. Så først hols man, de står og snakker om sådan. Det her kommer til at ske, og sådan her gør det. Det her er pogd. Det her er bænd, sådan brøn. Altså det var helt simpelt, fordi vi ved ikke noget. Og så står vi og lidt spørgsmål lige at løse til det, og det er lidt ukomport, fordi hvordan det her egentlig for noget. Og sådan for det til en helt normalt ting. Men så er vi fra et meget tid, der har bare været vant til simpelthen. Det er helt normalt ting. Det er bare sådan det, og nu skal jeg høre, hvordan det fungerer.

SPEAKER_01

Så menstruationsaften af. Hvorfor det?

SPEAKER_00

Det vi gør med det her med menstration, for at gøre det helt konkret. Det er, at vi er inviteret hjem til en aften, hvor jeg er med, men jeg er ikke med. Så det vil sige, at det er to eller tre af en ældre træner, kvindelig træner, og to en eller af de ældre atleter er med, og holder en aften, så jeg står og bagt piger det en gang, eller jeg har siddet i køkkenet. Og så er jeg lige kommet ind og slutet af været med til at snakke sådan. Og der har det typisk vælre atleter, der har snakket med mig om, hvad de har snakket om, for at vise, at man kan godt komme og fortælle mig, når man har en station, eller når man har ondt i maven eller mave kamper. Fordi det er naturligt. Men jeg behøver ikke at være en del af selve processen om at snakke. Hvad er, hvordan føles det? Hvordan har man det? Og jeg ved også, at så er der nogle gamle, så spørg lige lidt til første gang, de har sex eller lidt. Så kommer også sådan nogle ting op, og så ved jeg godt, så sidder der nogen, der er lidt og for ungefet. Men de har allerede fundet et rum, der er trygt, hvor man kan snakke om sådan noget. Og det synes jeg er fantastisk.

SPEAKER_02

Den mulighed, man har som træner i forhold til at arbejde med de her unge piger. Det er det der med at være en vigtig voksne i deres liv. Og støtte dem i noget, der ikke har med sporten at gøre, så man være meget bevidst om har rigtig stor værdi for dem. Så dyrkelt noget mere vil være noget, som de vil sæt sindssygt stor pris på. Og det er jo vigtigt, fordi det ikke er en voksen i møder andre steder, ellers, så man har en helt unik mulighed for at have en meget, meget betydningsfuld rolle i deres liv. Og det er jo ikke fordi, man skal gå ind og erstatte det at være far, eller erstatte det at være morlige en relation, hvor man kommer rigtig tæt på dem, hvis man gerne vil det. At muligheden er der, fordi de vil det også rigtig gerne. Og det er jo svært at sige sådan, at man være en ekstra far. Det er jo ikke det, man skal overhovedet. Der skal helt klart være en forskel i det. Og hvad det så, man skal gå ind på. Men hvis man giver så tilstrækkeligt meget af sig selv, så kommer pigerne også af sig selv. Så hvis man går ind i relationen, og selv giver selv åbner op om sit eget liv, at man ikke bare en træner, der kommer og sætter en aktivitet og går igen, men at man måske kommer før i handen, sætter sig sammen med dem, hygge, snakker, griner sammen med dem, det er sindssygt vigtigt for pigerne, at man går med ind i det fællesskab, de har, men at man også får må at trækker sig. Og sådan så er der også en respekt for, at de også har deres eget rum. Men det at invitere sig selv ind i det fællesskab, som de har, det er sindssygt vigtigt, og det er noget, de værder rigtig meget. Så man skal vide, at pigerne vil elske, hvis man giver noget af sig selv som person, så man ikke bare er en træner, men man er et menneske på lige fod med dem. Er meget vigtigt. Og det er også på den måde, jeg faktisk oplever, at perne får respekten omkring deres træner. Det er at mærke dem som mennesker.

SPEAKER_01

Og så fik vi endnu en ingrediense med i opskriften at give noget af sig selv som menneske. Og det oplever Nejer også er en god ting.

SPEAKER_03

Du ved, vi bliver jo ikke indplandet af hans privallig på den måde, man er jo heller i bange for at sige, jeg har virkelig haft lang dag, og så bare lige over med mig, eller sådan, at jeg lige kommer direkte fra det, og jeg er helt smader nu. Det må sige, okay, så er det før nok. Så det ikke sværligt tvivl, at han er sur på sådan noget. Ik fordi det andet plær det. Men sådan bare sige, at han er lidt træt i dag, og så det er jo faktisk det, som vi er. Så at sige, at det her er helt smad i dag. Okay, så det er bare i orden.

SPEAKER_01

Og hvorfor siger du egentlig tiberne, når du fx er træt en dag, ikke.

SPEAKER_00

Det er fordi, jeg er en dårlig træner, når jeg ikke er påkken. Og så hvis jeg aggerer anderledes end jeg plejer, og de ikke ved, hvorfor, så tror jeg, at de har gjort noget forkert. Det er sådan helt grundlæggende, tror jeg. Så derfor bliver jeg nødt til at forvandling afstemme. Og når de siger, at jeg inviterer dem ind i mit liv, så er det jo meget stort filter i virkeligheden og meget bevidst filter på. At jeg vil aldrig invitere dem ind i mine problemer eller mine, jeg synes er svært. Jeg inviter dem ind i ting, der har betydning for deres hverdag eller for deres relation til mig. Men hvis jeg har problemer med økonomi eller med et eller andet, det vil jeg aldrig nogen. Det vil jeg aldrig vide. Jeg tror det er helt vildt vigtigt, at unge at lære ikke skal tolke mig som menneske, at de ved, at jeg er den jeg. Og jeg har ikke nogen skjeldet, jeg har ikke nogen skjelt intenser. Jeg har ikke noget, jeg prøver at påvirke. Jeg prøver ikke at gøre alt muligt, som de skal regne ud.

SPEAKER_01

Nu brugte moret for vandningsafsteming. Og det kommer med som endnu en ingredience. I følge måtte også gerne være en god projet rot til stede hos den gode træner for pere og unge kvinder.

SPEAKER_03

Altså op til meget grud til at være sådan. Jeg skal nu. Det er meget overdramiske nogle gange. Og det er sådan, det går nok, det skal vi nok finde ud af. Og nogle måde, nej, hvad mener du? Det er der overhovedet. Hvorfor er du ikke strefet? Nej, det går nok, det skal vi nok finde ud af. Pyt med det. Sådan det er også vildt til, fordi vi kan jo virkelig få hej på nogle af de her ting om, som bare overhovedet er særlig stordan, nej, og nej, jeg så svømme det her, så simme det her, og nej. Sådan, det har du prøvet mas af gange før. Det kan du sagtens. Og so ikke, nej, nu må du, hvad mener du? Men det hjælper jo. Når man er ikke stræser over det, så går det nok for mig også egentlig.

SPEAKER_01

Og Stephanie kunne ikke være mere egent.

SPEAKER_02

Det som Nej beskriver her, det er jo, at Kim i det her tilfælde, hendes træner er med til at give hinanden ro. At han har en ro omkring sig, som smidder af på hinanden, og i den ro ligger jo fra Kim's side en tillid til, at nej har styr på det, hun skal ind og lever. Så hun kan hile i det, hun skal ind og gøre. Og i det, at Kim har den udstråling og tydeligt gøre det gennem sit sprog over for Njer, så er der jo, så er jeg håbet jo, at det smidter af på hen, og det kan vi høre, at det har det også den effekt. Hvis vi kigger på, hvad alternativet være, at Kim gik med på bekymringen og stressen over det. Men så vil hun slet ikke have den her tryghed omkring det at skulle ind og svømme et stævne. Og hun har brug for tryghed, og hun har brug for ro til at gå ind i sig selv og have det fokus på hvis hende og Kim har lagt den plan sammen om, hvad hun skal have fokus på. Så skal hun bare have ro til at sige, men hvordan er det, du mærker dig selv i det her svømme? Det handler ikke om tid, og det handler ikke om noget placering eller noget som helst. Det handler om, hvad det er, du mærker, når du er i vandet eller hvordan det, du oplever, at du glad, når du svømmer. Det er fokus meget mere på at have den der trygge ram, at hun har tillid til, at kime, han har styr på det. Og hun taler ikke fuldstændig ind i, hvad der sådan er min generelle oplevelse af ud af tale med de her piger, at det, de har brug for fra deres træns side er, at der er skabt en rame, som der er styr på. Og at træne har helt styr på det. Der er en plan, de kan stille alle de spørgsmål, du vil, og svaret det kommer lige med det samme. Det giver dem en enorm ro i forhold til at gå ind og præster. At der er en, som de kan læne sig op af, som har styr på tinget.

SPEAKER_01

Så ingen stresk. Hvordan gør man det?

SPEAKER_00

Altså uden på skal i hvert fald være rolling. Jeg tror, at det handler rigtig meget om rutiner og planer for mig. At jeg ved, at nej ved, og lige meget, hvad hun kommer og spørger mig, så endder jeg ikke den plan, vi har lagt på forhånd. Lige meget hvor stresset hun er, så skal jeg ikke begynde at finde på, og så gør vi det her i stedet for. For Nejer fx er et rigtig godt eksempel, hun tester mig på det. Altså hun kan godt finde på at stille det samme spørgsmål på fire forskellige måder, for at se, om jeg svarer det samme. Og heldst i fire forskellige situationer. Og nogle gange så kan jeg bare finde på at sige brøn. Nej. Jeg skal altid lige og hinet kaffe, fordi du har styr på det, så hvorfor sådan. Nej, du må ikke gå mere en meter væk. Så siger man, så skal jeg nok blive. For hun har brug for jeg er der i virkeligheden af det, hun gerne vil vide, det er du der også, hvis jeg fejler? Er du da også, hvis jeg gør noget forkert. Og derfor er det også vigtigt, at rin både før og efter altid er den samme. Så det kan godt være, at hun snakker om før. Men det er også vigtigt, at når hun kommer op, skal hun så skal ud, skal hun have ignoret, skal hun ikke andet. Nej, det skal hun ikke. Hun skal mødes. Om det går godt eller dårligt. Jo, hvis hun bliver Danmarks mister, så får hun da en highfire og til. Men det får hun jo også, hvis det går då får en highfire, og så siger vi om hvad vi nu? Så det der med, hun altid møder det samme. Jeg har altid at sige, at træerne de skal holde sig ind for sådan en selv kedlig midter følelse, hvor de bliver meget nervøs, og de bliver meget glæde, og de bliver meget ked af det. Men man skal bare prøve at holde sig ind for sådan en eller anden. Og så skal man styr på sine aftaler og have styr på sine riner. Og så hvis fx and pige, hun. Hvis hun har gjort det dårligt, så er hun virkelig ked af det. Og hun ved, at det er oke, hun går ned og kid af det, og lige bruger lidt tid med sig selv. Hun skal ikke stå ret foran mig og after og siger, nu er det, det var godt, og det var dårligt. Og hun har fået til, at så bare aftal. Hun kunne bare ikke gå fra svømmen og går hjem, før vi har snakket. Om det tager en timer, så har han det egentlig. Men det kan det der med, at det min behov, vi skal ikke, eller det er hendes. Mit behov, det er jo selvfølgelig at få det ud, og nu skal vi snakke om det, og det skal bare væk. Men i virkeligheden så er det jo ikke mit behov, der er ret vigtigt i den her sammenhæng. Jeg tror ikke, man kan tænke sin egen følelse ud, og det ved, at man ikke kan. Fordi de er der. Og det er jo ikke ligesom pene, de har følelser, og jeg har følger. Men det er ikke deres ansvar. Og jeg kan ikke tillade mig lægge dem over på dem. Så må jeg gå hjem og være sur med mig selv, eller være kid af det med mig selv, eller skuffet med mig selv, eller går ud bed at være skluet. Men det ser de også, hvis jeg går bag ved. Men det jo ikke det der med, hvad er det er der for? Er der for at støtte dem, at jeg en del af deres rejse, eller de en del af min rejse. Og det tror jeg nogle gange, det, der går galt for mange træner. Det bliver deres rejse, det bliver deres projekt. Der er nogle atleter, der skal understøtte noget, som de drømmer om. Jeg drømmer at få en del med TO, eller jeg drømmer om at vinde lokalet et eller andet turnering medskerskab eller andet. Og så når atleterne skåffer mig, og jeg ikke har ikke har lidt op til det, og jeg har brugt så meget tid til træning, og jeg har brugt så mange ting på at forberede den. Og så gør de engang, det bliver aft. Og så kan jeg jo vel to veje, så kan man tænke som træner. Så har jeg forberedt den godt nok, og jeg har ikke gjort det, jeg skal. Eller man kan sige, at det var bare fik, de er så dårlig, når de har kider og lægge en masse ting og følge. Og det er faktisk at gang den dansk træner, der var i Danmark for mange år siden. Han sagde, at han kendte ikke nogen at leder, der ikke gjorde sig um af. Han kendte kun at later, der var sat i ramme, hvor det, de gjorde, ikke var godt nok.

SPEAKER_02

Jeg har aldrig hørt nogen piger sige, at det er vigtigt for dem. At træner har store følelsesudsving, jeg tror, det er meget mere vigtigt for dem, at sådan kim til det her med, at der er en stabilitet, som de finder en tryghed i. Og en støtte til sådan en konstruktiv at gå ind, fordi de vil jo vil jo meget gerne det der med at reflektere, så de ved, der er en støtte i. Hvis det fx ikke er gået godt, at der så er en, der går med dem i at evaluer på det, men hvor man så har en sindssygt vigtig opgave som træner i. Vi evaluerer ikke på, hvorfor gik det galt nødvendige, fordi så er det igen det der med, vi vil fejl finde. Men kan vi sige, hvad lykker vi faktisk med? Og hvordan kan vi gøre mere af det til en anden gang? For det jo også et lille greb i forhold til det, vi taler om tidligere med perfektionisme, og prøve at hjælpe dem til at sige, at kan vi ikke prøve at vende vores fokus til noget af det, som vi er gode til, og hvordan kan vi gøre mere af det? Hvordan kan vi støtte dem i gennem vores sprog og vores spørgsmål i stiller dem i om de tør at tage nogle chancer fx. Og det er noget af det, som apropos drengen er sindssygt god til. Selv at søge det der tiden at prøve at lege lidt med ting. Så jeg tror det der med, at man som træner gennem det, man selv sætter fokus på, giver det en enorm tryg i, at de ikke bliver værderet på deres resultater, men det handler meget mere om den måde, vi træner på, og det fokus vi her.

SPEAKER_01

Jeg skal tilbage til vores opskrift på den gode træer for pere. Og forbi NHE den sidste gang.

SPEAKER_03

Jeg tror faktisk, jeg selv har haft en period, hvor jeg se. Nu gyder jeg søme mere. Men jeg har også været meget hæld med alle træer. Jeg synes, jeg har kæmpe i rigtig mange år, så jeg fuldt mig faktisk, siden jeg var liget nogenløners. Jeg har lige fået træner i mellem. Men jeg har været glad for alle mine træner. Det har altid var god til at skabe et miljø, et sjov miljø, et fedt miljø at være i. Og det tror jeg bare har gjort så meget for det, fordi ellers havde jeg ikke brugt så mange timer. Altså jeg går i gymnasiet, jeg laver lekser, jeg går i skoler, og jeg vil også godt have noget fritid. Sådan jeg bliver nødt til at god træner, for ellers vil jeg ikke bruge så mange timer på det. Vi har mange ting, hvor vi bliver nødt til at sige, at det kan jeg ikke. Og sådan altså aftaler, vi ikke er med til, sådan det er så vigtigt, at han bliver med at beholde anden. Og så at vi kunne snakke med om at sige, at jeg har det her, jeg vil virkelig gerne. Og sige det er okay, og så gør vi det her, og så finder vi løsninger på det. Og kunne snakke med om det i stedet for sige, ej, det er simpelthen for dårligt, at du ikke lige gør det her. Det er bare så nej, så snakker jeg mig om det, og så. Det er som det er.

SPEAKER_01

Så. Naja har aldrig overvejet at stoppe med sin idrat. Men der er desværre mange piger, der stopper, når de når tjener tallet. Spørgsmålet, som Stefan får lov til at svare på her. Lyder derfor, hvordan beholder vi dem lidt længere?

SPEAKER_02

Jeg tror ikke, du er nogle gange selv bruger det udtryk, at det må jeg sporten meget et modsætningsforhold. At man skal aldrig sætte dem i en situation, hvor de skal hele tiden vælge til og fra og opvejer, at det betale sig, og er det værd at bruge min tid på. Så det, man har som sindssygt vigtig opgave i idrætten er at nedbrænge mængden af overvejelser, om der er plads til sporten. Fordi vi også bare må. Vi må være bevidste, at det er sindssygt vigtigt for dem at gøre det godt i skolen. Især. Så det skal vi også give plads til. Og der har man bare en vigtig opgave som træ at forstå det. Idrætten skal jo aldrig være det sted, hvor de oplever endnu et pres, som er svært at håndter. For dem er der rigtigt i dag. Det tror jeg, at vi alle sammen er meget bevidste om, at der er og de møder på mange steder i deres liv. Og det er jo også noget af det, som er svært i den allerge, at der er mange beslutninger, de skal tage, som, som de oplever som meget bestemme for hele deres liv. Og det må man jo også bare til alvorligt, så kan vi jo godt se og tænke, men det er måske ikke så afgørende, om du i økken klasse og får en rigtig god karakter for den stil, men det er bare den virkelighed, de er i, og man kan sagten snakke med dem om det. Men der er også en vigtig point i forhold til det med, at man som har jo mødt mange træner, som siger, at vi har jo sagt til dem, at det er okay, de melder afbud. Men så skal man bare vide, det, der sker op i de her unge pige os. Det er, at de tænker, at hvis de andre kan få det til at fungere, så kan jeg vel også. Det er den ene tanke, der sker. Så hvis man fx spiller fodbold. Hvis de andre har haft en træning mere end mig, så bliver de jo bedre end mig. Og så får jeg ikke lov til at spille kamp i weekenden. Og det er jo til kamp, jeg synes, at jeg har min plads på holdet. Og det er igen tilbage til den tanker, der sker. Og man synes jo som træner, at man har gjort det rigtigt, og har sagt, at det er helt okay, I vildning fra osv. Men det skal sættes i system. Det skal være noget, der er styret ope fra, fordi det er, ja, det kalder på fleksibilitet, men det er fleksibilitet i en struktureret ramme, som man som træner har styret. Og det kan sagtens være på et individuel plan, men så er det fordi, Kim som træner går ind og snakker med Nej f. og siger, at nej, nu står du over for det her. Det der er min erfaring, er, at de første 5 måneder og tre måneder, de er ret intense i 1.G. Så det, jeg forestiller mig, vi kunne gøre, sådan og sådan, hvad tænker du om det. Men så kan Nejer se sig selv fri for at have ansvar for hendes egen vurdering af, om hun vælger till og fra. Og det er sindssygt vigtigt.

SPEAKER_00

Jeg vil altid gå ind og tage beslutningen, fordi hvis jeg ikke tager beslutningen så ringen, der gør det, så er det altid en sådan, at du ved. Jeg er lidt usikker, jeg er lidt utryggt, har ikke gjort det rigtigt. Hvis jeg har taget den, og jeg har ansvaret, så er det midt. Det skal aldrig være Nejers.

SPEAKER_01

Så skal luft og mulighed for at få det hele til at gå op med som den sidste ingredientskæld.

SPEAKER_00

For vi er faktisk den eneste vokne i deres liv, der faktisk har mulig for at justere. Gematet kan jo ikke lige just, men så skal der være noget galt. Og forældren hører ikke efter. Og vandet og venner, ja de kan godt præve tage til, men de kommer ikke og siger nu har det brug for det eller det. De vælger bare til, hvis du ikke er det. Og så du bare lære.

SPEAKER_01

Vi ved at være ved vej. Og ud over en høj teknisk og takskid for sin sportsken. Byder opskriften på den gode træer for pere i aller til 18 år. Sådan her. At kende den engelte pige, så hun er tryg ved der og kan fokusere på sin idag. Klar og tydelig kommunikation, så der ikke skal bruges kræfter på at tolke på det, du siger. Forventingsafst. Så ingen er et tvivl om, hvad der forventes af hinanden. At ager og tage ansvar i konflikter mellem perne, så det ikke kommer til at føle. At give noget af sig selv som menneske, så perne også føler, at de kender dig. Og fordi det indbyder til åbenhed, når vi selv er åbne. En god boil, fordi ro smidt og stres gøre det samme. Og luft og mulighed for at få det hele til at gå op i en preset hverdag, så perne ikke ander med at vælge den. Dette var sidste episode i podcast sergemisk began. Serg her og produceret Frank for også i Danmark Sæt. Mit navn er Emil Persus. Tak fordi du lødte med.