Hovedstaden
Copenhagen Archive tager lytterne med på en tur rundt i Københavns kringelkroge og nichevirksomheder. Vi følger de autentiske forretninger og erhverv i alle hjørner af byen for at høre de personlige fortællinger, der gemmer sig bag facaden. Det er historier om byens traditioner, levevis og udvikling på godt og ondt gennem de sidste 50 år, fortalt af bl.a. Henrik fra Kurant Auto på Nørrebro og Lene fra Barbie Museet i Nordvest. Mange af de besøgte steder har i adskillige årtier været en vigtig del af lokalkulturen, hvor generationer af københavnere er kommet for a t få klippet håret, repareret skoene eller købt antikviteter til hjemmet. Eller blot fået en snak med de andre kunder og den nyeste sladder fra gader og stræder. Vi er med hele vejen for at erindre og fortælle om byens skæve eksistenser og den hastige forandring København gennemlever.
cpharchive.dk
instagram.com/cpharchive
Hovedstaden
Barbie Museum - en genvej til lykke
Use Left/Right to seek, Home/End to jump to start or end. Hold shift to jump forward or backward.
Siden 1989 har Lene Darlie Pedersen opbygget, hvad der formentlig er Danmarks største samling af barbiedukker. I alt består den af over 4000 dukker, næsten samtlige af dem er udstillet på hendes helt eget Barbiemuseum, der åbnede i 1994. Her er ingen faste åbningstider, men alle kan booke en omvisning og få en tur rundt på museet af Lene. Hun har arbejdet i en børneinstitution hele livet og bor selv i ejendommen ved Borups Allé, hvor museet ligger.
»Jeg har aldrig leget med Barbie. Jeg er for gammel. Men jeg samlede på gammelt legetøj og gik i en legetøjsklub, der hed Snurretoppen. Der var en, der samlede på Barbiedukker, og så tænkte jeg, at det var da meget sjovt. Og så har det taget lidt overhånd, kan du se,« forklarer Lene, mens hun viser rundt i det tætpakkede museum i to etager. Det er ikke til at se udefra, hvor de nedrullede persienner og den lukkede facade ikke gør meget væsen af sig. Kun et skilt på bygningen afslører, at der inde bag ved gemmer sig en samling ud over det sædvanlige.
Støttet af: Bispebjerg Lokaludvalg og Politiken-Fonden
Fotograf: Ulf Svane
Poet: Claus Høxbroe
Klip: Amalia Bonne
Musik: Peter Danstrup
Tekst: Mathias Kobberrød Rasmussen