FILOSOFI MED GØRTZ

Episode 22: Apokatastasis. I sprogets blæst & med tankens vindstød

Kim Gørtz, Ph.d.

Use Left/Right to seek, Home/End to jump to start or end. Hold shift to jump forward or backward.

0:00 | 15:40

Skriv en hilsen med dine tanker om episoderne …

I episode 22 af Filosofi med Gørtz åbner jeg døren til min bog: ”Apokatastasis – i sprogets blæst & med tankens vindstød”. Denne gang læser jeg fra forordet og introduktionen – de steder hvor bogens anliggende første gang tager form og stemme.

Her kredser jeg om spørgsmålet: Hvad er skriftens betydning i krisetider? Hvad kan digteren og forfatteren, når verden synes at vakle?

Med afsæt i Michel Houellebecq, Elias Canetti, Michel Foucault og Roland Barthes udfolder jeg nogle af de spændinger, som opstår mellem individ og masse, mellem forfatter og offentlighed, mellem ord og magt.

Hos Houellebecq finder vi en kølig diagnose af samtidens åndelige udmattelse. Hos Canetti en skarp forståelse af massens psykologi og sprogets farlige magnetisme. Hos Foucault et blik for diskursens skjulte strukturer og forfatterens position i magtens netværk. Og hos Barthes en insisteren på tekstens egen autonomi – på skriftens liv hinsides ophavsmandens intention.

I en tid præget af kulturel og eksistentiel uro bliver skriften ikke blot et udtryk – men en modstand. Ikke nødvendigvis højlydt, men vedholdende. Ikke som propaganda, men som præcis opmærksomhed.

Bogen er en samleudgivelse af: "Ufuldendte serenader” (sæson 1; episode 1–10, 2024) – en lyrisk og filosofisk vandring gennem tænkere som Franz Kafka, Søren Kierkegaard, Martin Heidegger, Walter Benjamin, Giorgio Agamben, Peter Sloterdijk, Hartmut Rosa, Gilles Deleuze, Friedrich Nietzsche og Theodor W. Adorno.

Det er en bevægelse gennem det uafsluttede, det fragmentariske og det poetiske – hvor tænkningen ikke leverer færdige svar, men åbner rum.

Musikken, som ledsager denne episode, er fra mit album: ”Ambient Life” – nummeret: ”Floating Mist”. En svævende klangbund, der lader ordene stå i en let dis, hvor tankerne kan bevæge sig frit og eftertænksomt.

Episode 22 er en indledning – men også en invitation:

Til at lytte langsomt.

Til at lade sproget arbejde.

Til at opdage, at selv i blæst kan tanken finde sin egen vind.