FILOSOFI MED GØRTZ
"Filosofi med Gørtz" er en podcast, der inviterer lytteren ind i et eftertænksomt rum, hvor filosofi ikke blot forklares – men levendegøres. Gennem oplæsninger fra sine bøger, ledsaget af sin egen musik som stemningsfuld underlægning, opstår en særlig form for tænkning: langsom, sanselig og insisterende.
Indholdet bevæger sig mellem filosofi, litteratur og eksistentielle undersøgelser. Her foldes ideer ud om mening, frihed, værdighed, skyld, håb og menneskelig skrøbelighed – ofte i fortællende former, hvor refleksion og poesi går hånd i hånd. Podcasten rummer både stille fordybelse og skarp tænkning, ironi og alvor, nærvær og intellektuel kant.
Formålet er ikke at levere hurtige svar, men at vække dømmekraft, eftertanke og selv-refleksion. "Filosofi med Gørtz" er et frirum fra tempo og støj – et sted hvor lytteren kan standse op og tage sit eget liv, sine valg og sine værdier alvorligt.
Udbyttet er en sjælden kombination af ro og klarhed: inspiration til at tænke dybere, føle mere præcist og leve mere bevidst. Podcasten henvender sig til den nysgerrige lytter, der længes efter filosofi med klangbund – og efter ord, der ikke blot informerer, men forandrer.
FILOSOFI MED GØRTZ
Episode 37: Philo-sophus II. Den filosofiske rejse. Kapitel 4: Amerikansk analytik
Use Left/Right to seek, Home/End to jump to start or end. Hold shift to jump forward or backward.
Skriv en hilsen med dine tanker om episoderne …
I denne episode af: "Filosofi med Gørtz" læser jeg kapitel 4 op fra min bog: "Philo-sophus II. Den filosofiske rejse".
Vi er stadig i toget mod Rom. Stemningen er intens. Samtalerne skærpes.
Dét, der begynder som en filosofisk uenighed, udvikler sig til et egentligt opgør.
Ordene rammer hårdere. Positionerne låser sig fast.
Og pludselig sker bruddet: Francis bliver tilbage. Alene i togvognen.
Nicola, Peter og Thomas går videre – ind i en anden vogn.
Hvad er det, der splitter dem?
Er det tanken? Temperamentet? Eller noget dybere, som endnu ikke er sagt?
Oplæsningen ledsages af musik fra mit album: "Philosophical Meditations". Track: "Phronesis"
Lyt med – og mærk hvordan filosofien ikke blot tænkes, men leves, brydes og nogle gange går itu.
Loften i koren var blevet tumet, som om tankerne selv i pres på. Toget svæng på gennem dale og gamle bygge, der bar af året skiftende imper. I tak med om stramades også noget i Francis. Men var som om byten i det historiske søg det såde ham mod en bestemt nødvendighed. Syntæsen. Vi bliver nødt til at intestere på synskænk, så han. Han stem bare den amerikansk. Skærpet hvor næsten skærer sig gennem luften. Vi bliver nødt til at intestere på synetskænkning, så han. Den stem bare den amerikansk. Det skærer det næsten skærer så kom luften. Men vi bliver nødt til at intestere på syntest ting. Men stem bare en amerikansker lidt, så sker lidt så kom lukt. Uske synker vi i denark. Eller endnu vær. En verden hvor alt står i relation til alt konstant på klart vi at var.
unknownEn verden der står i relation til alt til et konstant, det klaret vir.
SPEAKER_00Nogle Thomas og Peter udviklet et blik. Men var den første til at reager. Men Peter, der udvikler et blæk.
unknownMen der var den første til at reager.
SPEAKER_00Det er absurd. Ingen siger, at relation betyder kreos, du så spørg som Francis. Ingen siger der relativ. Så det sker på transcis. Ingen siger at relation beter kreos. Så du så spet som pres. Fres hol fast. Knorerne videt og meget. Jeg så konsekvenser. Når alt forbindes med alt på princip, og den grænse bliver alt mening sløst. Der for talte kamp om forskel mellem fremtrædelser og realitet. Ikke for at begænse os, men for at redde os fra os selv. Men så hold fast, knuerne vide og meget omet. Jeg så konsekvenser. Når det forbindes med alt ud princip. Men grænse bliver alt meningen sløst. Der vi taler kamp om forskel mellem fremtrædelser og realitet. Ikke for at begrænse os, men for at redet os fra os selv. Thomas øjnene smald. Du tror virkelig, at verden kan red som kategorier. A mennesket kan reduceres til en observatør. Der skiller med hvad der fremtræder og hvad der er. Det foret i demologen fra. Nikol tror det et halv skridt frem mod ham. Still vi brænder af inddektion. Alt står færder med mennesket i opfattelse event. Realitet u perception af tom skærk? Hvordan vil du tale om verden ud det menneske der ser? Nu tror det et halskt frem mod ham. Dem vi brænder af indignation. Alt så færder med mennesket som omfærd samer. Realitet u perception af tom skald. Hvordan vil du tave om verden ud det menneskers der ser? Det tror jeg det et halv skidt frem. Hvor rejser? Græ og fortet så blandet den blik. Det er netop den analytiske blindhed Jeg tror at man kan skærer virkligheden for opfærdsen som tog rængt lag. Vi laver ikke i en stokk, vi lever i en strøm. Det var rystet lidt, så var sport og legeret på skærer ved jandor. Og så har jeg alle tre til samt jæk. Det var ikke volt jolt det var nødvendigt. De stod med fælles næsten jobende jest som om det måde i den tror jeg springet. Jeg kunne så på Francis den. Jeg bære med dyb såret. Der forstår ikke at vi selv med tænk. Jeg ikke skandet med såg der, der skaber. Så gik de alle tre ud af på penen. Ude i den næste vund, som om de måtte en anden luft for at kunne tænke. Så gik de alle tre ud af. Met den næste rum, så om det måtte en anden luft for at kunne tænke. Francis på sådan. Så ræk med dæmt så jens og hører. Og der en til tilbage. Francis blev sillet med. Så retten det øver. Og der sådan en til tilbage. Det kunne da var væk hendes færd har i luften, som ikke er noget da netop var bristet. Og du blikket vild på det flemrende landskab inden for i talien begyndte en et stort form. De første rulle på barker, den tørre jord. Det er det steret. Og en tak duer op en tanker. Men ikke steret ingen påkært et øskrum. Det første begyndte det hele. Jegke rejkende, ikke skæreret med tanken. Konken og verden som noget, du kunne forstå. A realitet på struktur jeg fremsket til, et sloket. Han mærkede et stæk et pyr, det næsten smærelse. Men hvis der ikke var klarhed, men det sag. Så rum og vrigg alene til baner, da nu havde slået rund i. Hvor begyndte verden, og hvor jørlig.
