Episode 40: Philo-sophus II. Den filosofiske rejse. Kapitel 7: Britisk filosofi

I denne episode bevæger vi os ind i kapitel 7 af: ”Philo-sophus II. Den filosofiske rejse” – et kapitel med titlen "Britisk filosofi". Her følger vi Francis og Nicola, hvis vej krydses med John og Giordano, mens den trofaste hund Charlie vandrer med som en tavs, men sansende ledsager i fortællingens mellemrum.

Det er et kapitel, hvor tænkningen får en særlig tone: mere jordnær, måske, men samtidig præget af en stille intensitet. Her undersøges erfaringens vægt, sprogets finmaskede net og de små forskydninger i bevidstheden, som kan ændre alt. Møderne mellem karaktererne bliver ikke blot dialoger, men levende undersøgelser af, hvordan vi forstår verden – og hinanden.

Som altid er oplæsningen ledsaget af musik fra albummet: ”Philosophical meditations”. Denne gang er det stykket: "Phronesis", der bærer fortællingen – et musikalsk rum for dømmekraft, nærvær og den praktiske visdom, der opstår midt i livet selv.

Læn dig tilbage, lyt, og lad tankerne vandre.

God fornøjelse.

Køb bogen her: Få Philo-sophus II Den filosofiske rejse af Kim E.S. Gørtz som Hardback bog på dansk

Transcript

SPEAKER_01 0:41

De havde vandretlig Francis og Nod, hvilket landskab de nu bevæger sig igen. Spor af støvler og stier, der synes og dukker op og forsvendet i samme året. Det var som om verden havde beslutt sig for at blande sig med deres tanker og deres tanker med verden. I det flemrende felt dukkede en mand frem. Højt let solbrent, med en trod jak, der så ud til at være født empirisk, direkte ud af faringen egne tekst. Han præsenterer sig som John, og næsten før navnet havde lakser i luften løb en hund i moden Charlie. Med et blik, som kun dyr kan blik der både spørg og allerede har svaret. Jon viser så at være empirisk, men er den gamle skole. Personlig idealisme som en kropslig rygt med overbevisning, snaret en dokterin. Det er ikke verden der viser sig sådan, men vores deltage i den der skaber fremdser. Francis nækede højligt og Niklad så på hunden som om den i sin lårende har rundet en slags tabs og kræftelse af empirismen svæsen. Jørgle var på vej til Deter Jarer. En venner tænker der havde forladt store byders klar for at opbygge et centrum for identisk rokanten af landskabet. Francis og Nikol fulgt det med, og snart bevæger de fire så frem i en slags improviseret positioner. Sampte måldet så ud organisk, som om den har ventet på netop et måde. Her mestisk vil først nævnt i forbærten, men snart for vandet det til et mere dybt gångt spørgsmål om det forejlets natur. Hvem kan åbne bydlet døren selv at blive forvandlet. Jon svarede ved at fremhæve Marten brug. Alt ikke møde sagen af forvandlerne. Ikke fordi vi vil det, men fordi et du har sigeret til det. Jeg så på Francis, som om hun ville sige. Jeg hinanden. Francis varte blæde modson og målede noget om budismens tombs begrebber, om hvordan alting opstår i afhængighed og forsvinder i en vild op løsning. Jus opblivet i den tanke, og sammen gik ind i en længere udjængere om bæsthedens egne konstruktioner. Karenens subbilitet og den mærkelige næsten engelske måde, hvorpå budismen kan mis forstå, når den oversættes til fornufens alfabet. Det frem til Deer Janers. En blanding af bonet dyl og intellektuelt selv. Bler det budt inden for med og en gestus der ligede både gæstfrihed og forværning. Charlie fandt med det samme en kor hjørnet og læser som om man altid havde så retop der. Aften blev blang. Filosofien ikke nu længere. Vi skuterer bulgarsk filosofi. Både den folkloristiske rødder og den sterne skilser. Tankestøm der og skillet mellem oroksi og retikalitet. Francis hæd mod systematikken. Jomede som en prig og mærke som grig ind for fejer sig. Jeg har sådan slags risk i vestlig meler. En brugger med tradition og språ og spirituet sper. Da i tidlig morgen låk sted i sin kun og drømte dybt. Hægen rørt så svag, som om han i sin drømme løb sig om sig med Rolf Busmang af mytologisering, eller måske vandrede i de bytenske korer og tekologi endnu kæmpe om lysets retning. Uden for begyndte lyet og komme frem. En ny dag, en ny etable. Og det fere Francis, Nok og John og Charlie. Bandt sig i en sjældent mor. I økskin. Hanisk tradition og budistisk tomp stod i perfek balancer.

unknown 6:12

Dede føret frem.

SPEAKER_01 6:14

En ny dag i nu i tal. Og de fire Francis, men jøg og joven og klaret. Det fandt så i sjældet. Men øj job britsk. Jeg har medisk tradition blem på mennesker og blotisk kompetere. Stod på perfekt bærand. Og det var der, i det er stille lys, da de opdam, rejsende forandret. Og det var der et stillet liv, da de opdag.