FILOSOFI MED GØRTZ
"Filosofi med Gørtz" er en podcast, der inviterer lytteren ind i et eftertænksomt rum, hvor filosofi ikke blot forklares – men levendegøres. Gennem oplæsninger fra sine bøger, ledsaget af sin egen musik som stemningsfuld underlægning, opstår en særlig form for tænkning: langsom, sanselig og insisterende.
Indholdet bevæger sig mellem filosofi, litteratur og eksistentielle undersøgelser. Her foldes ideer ud om mening, frihed, værdighed, skyld, håb og menneskelig skrøbelighed – ofte i fortællende former, hvor refleksion og poesi går hånd i hånd. Podcasten rummer både stille fordybelse og skarp tænkning, ironi og alvor, nærvær og intellektuel kant.
Formålet er ikke at levere hurtige svar, men at vække dømmekraft, eftertanke og selv-refleksion. "Filosofi med Gørtz" er et frirum fra tempo og støj – et sted hvor lytteren kan standse op og tage sit eget liv, sine valg og sine værdier alvorligt.
Udbyttet er en sjælden kombination af ro og klarhed: inspiration til at tænke dybere, føle mere præcist og leve mere bevidst. Podcasten henvender sig til den nysgerrige lytter, der længes efter filosofi med klangbund – og efter ord, der ikke blot informerer, men forandrer.
FILOSOFI MED GØRTZ
Episode 42: Philo-sophus II. Den filosofiske rejse. Kapitel 9: Åh Gud!
Use Left/Right to seek, Home/End to jump to start or end. Hold shift to jump forward or backward.
Skriv en hilsen med dine tanker om episoderne …
I denne episode af: ”Filosofi med Gørtz” bevæger vi os ind i et rum, hvor tro, begær og tanke støder sammen med en intensitet, der næsten ikke lader sig bære af sproget alene.
Her læser jeg kapitel 9 op fra min ny-udgivelse: ”Philo-sophus II. Den filosofiske rejse” — et kapitel, hvor refleksion ikke længere er nok, og hvor filosofien tvinges ud i kroppen, ind i konflikten, og helt tæt på det, der både ophøjer og forstyrrer mennesket.
Vi møder bl.a. Francis og Nicola i Rom. I skyggen af døden, på en kirkegård hvor historien hviler tungt mellem stenene, opstår et øjeblik af skjult nærhed — et kys, der ikke blot er romantisk, men eksistentielt ladet. Et kys som både trosser og bekræfter verden. Som om kærligheden selv hvisker: Åh Gud!
Men kapitlet rummer også sammenstød — ikke kun mellem mennesker, men mellem idéer. Et filosofisk håndgemæng, hvor positioner brydes, og hvor det ikke længere er klart, om det er argumenter eller lidenskaber, der kæmper. Her bliver tænkningen sårbar. Her mister den sin distance.
Musikken, der ledsager oplæsningen, er mit eget nummer: "Phronesis" fra albummet: ”Philosophical Meditations”. Et stykke, der søger den praktiske visdoms tone — ikke som svar, men som en lytten. Som en bevægelse mellem det sagte og det usigelige.
Lyt med til en episode, hvor filosofien ikke blot tænkes — men mærkes. Hvor den rystes. Og måske, for et øjeblik, bliver levende.
Åh Gud!
De levende vester. Ote mænd, en kvinden og en hund stod nu i en cirkel midt i en romerskegade, hvor lysket faldt grøt med huskernet som den skævende tekologisk marking.
unknownDe tilde.
SPEAKER_00Der var en strid i luften, der allerede kunne mærke før det første år blev sagt. En intenitet, som om de alle sammen havde boret på tirersk uenighed uden nogen sen af for lov. At udløse den. Og så begyndte diskussionen.
unknownOg så begyndt et diskussioner. Og så begyndte diskussion. Og så begyndte et diskussion.
SPEAKER_00Først om de klassiske argumenter for Guds eksistens. Det kosmologiske, detologiske, det moralske og det ontologiske. Francis sagde noget om filosofien i skjeldet i nateri. Jeg kunne talte om transdensens for. Og jogte at introducere en vild empirisk idealme i håb om at nemt. Det virkede ikke. Der Thomas nævne røret Common Sploderet i situation. Jeg står på morgen. Come sans. Det er den mest forsker i pikemer. Perseret til her. Det er deneste forbindelse med mennesket og verden. Fransket Jonsen. Common sense og bare stort van. Kus til skreb Jørg i Franskie. Som om selv begrebet jeg smidet løben. Fransk så løs og det to tumet ind i en frok. Så det vilde som små range over sterne. Jeg tror og Peter forsøgte at mere. Men da orderne kisk, kommonism og computermaskine blev kastet ind i den var det hele kunde. Køfet ind eblesser, og det stod alle som dæne beviser på, at observationen kan føre til et fisk turt. Met på stækken. Klar og skærende som et på bør bland. A kurus komt. Ret skønt lamp. En slags positivistisk flatme væset over gaden. Somet tror jeg frem, fra den støtet bibliotek bragen. De fik til stærk noget, og der med havde han på mig det læng. Men mens rundet havde tre figurer allerede sådan det væk. Francis, Nikola og Charlie. Og efter dem et jører. Hansk blad som et konetisk. Men det fest. Men han forfoldt den i retning af en gamle kirkår, hvor til mørk med feter mod den skenet efter mere. Jeg med på grafsken løs med. Men Charlotte følte deres fod i tags intuision. Jeg fandt skild bag et morkilum. Og skyverne låt som argumenter uden konkluser. Men lyd, et klæk, et skridt. Fik dem alle tre til at holde vejret. Det kunne har vi sket. Kervatisme. Konservatisme. Francis varede med et skæt grig. Kontinget og nødvendigt og samk. De smidt til hinanden og et stille øjeblik efter, så hvis tiden slaget i øjeblik slap i beget. Et kørt, der måde bare et system og en grundtet morde frighed og nødvendighed. Men stiden af den himlet Joken, så om selv havde forstået at kontinuitet er et problem. Men skild mørke i en værdeste. Så Charlie var det ikke blok kærlighed eller flot. Det var i kendelse. En form for firebede indigt i den mest bisar. Men helt igennem passende. Konventionel korrespondens teori for sandhed. Jeg har så et sted i mørk med sugerne, kunne de høre på træng. Jeg fuld, uangåig. Og alt for tæt på.
