Som manD siger
Nysgerrigheden på mænds følelsesliv, med særligt fokus på, hvornår det kan være let og hvornår det kan være svært at udtrykke sig, sætter rammen for denne samtalerække. Der vil blive sat ord på nuancerne mens der gives plads til at undersøge, hvorfor man kan føle sig hjemme i sit udtryk af følelser fx ift. sin partner, men ikke når det kommer til vennerne.
De er hhv. en mand og en kvinde, de er gode venner, og de deler interessen for de dybe samtaler og nysgerrigheden omkring mænd og deres følelsesliv.
Dan Lübbers har tidligere været professionel fodboldspiller og har siden arbejdet med mennesker i forskellige arenaer. Desuden har han også været med til at facilitere en frivillig mandegruppe.
Louise Engedal Kronborg har arbejdet med mad, børn og unge, siden som koordinator for DR Pigekortet, og er i dag kropsterapeut og igang med at uddanne sig til parterapeut og sexolog.
Begge har interesse for det at skrive, Louise på hemmeligt hobbyplan, mens Dans poesi har fået sat musik til i samarbejdet Jung-Lübbers.
De vil forsøge at få musik, poesi eller kunst i anden form til at være et gennemgående omdrejningspunkt. Et omdrejningspunkt der danner rammen for fortællinger om situationer hvor gæster er blevet inspireret til at udtrykke sig eller at finde nye veje at bevæge sig på.
Det hele gøres via rolige samtaler, hvor der er plads til at tænke sig om, at mærke efter og udtrykke sig på den måde som det kalder på.
Jingle: Danny Jung
Har du oplevet noget lignende? Eller ramte denne historie dig?
Skriv til os (anonymt) - vi samler historier, og bruger den kun hvis du giver os lov.
Skriv til: helkropsterapi@protonmail.com
Som manD siger
Thy - arbejdet med at finde sit eget indre kompas
Use Left/Right to seek, Home/End to jump to start or end. Hold shift to jump forward or backward.
I dette afsnit snakker vi med Thy, der lige efter de 50 år opdager at han hele livet har navigeret efter andres behov og krav. Opdagelsen leder ham bl.a. ind i en skilsmisse men også en nuanceret verden af følelser, som er et nyt landkort at navigere i og efter.
Lyt med og hør om Thys erfaringer fra sin barndom i en familie med far, mor og tre børn, om fraværet af forældrenes følelser, om hvor let det er, på den baggrund, at glide med flokken og ikke tillade sig at stoppe op og mærke efter.
Nummeret vi lytter til undervejs er et udsnit af 'The Queen is dead' af The Smiths.
Jingle: Danny Jung.
Så den siger, åbner vi dør til samtaler med dem om det at udtrykke sin følger. Der, hvor det må, hvor det måske kræver mere mod. Og hvor det er så.
SPEAKER_02Jeg brænger på samme og forsøg at reflektere over at sætte or på det, der virkelig betyder noget. Der måtte efter, svarer langsomt. Og alle udtryk er vel.
SPEAKER_04Jeg er dansk og Lisa Grandburg. Velkommen til en på det som.
Start
SPEAKER_02Jeg går i gang. Jeg har lavet en co er en præstation. Du er jo 36 år ganger. Og så har du så nylig frask. Og du har nogle.
SPEAKER_01Jeg må er sådan 20 år.
SPEAKER_02Så er jo uddannet læge, og arbejder i forden af bunchen. Det er jo ikke. Og vi er super glade for, at du vil tale mærke som det her. Det er selvfølgelig. Vi skal forbi det her nogle følelser. Og man kan sige, det her, det var en ultra kort indflydende tilfølge meget mere. Kan du sige lidt om? Hvad er det mere, jeg har vundet af?
SPEAKER_01Jamen jeg jo vundet af. Jeg er jo vundet af en brand om, hvor jeg ikke flår til karrière. Så jeg er vundet af måske mangel på lærere kontakter og nære føsisk liv. Og det var ikke noget med snakket om ikke fordi den år. Det er noget. Men jeg rundt af der også tiden dengang, at man som barn passer med lidt mere i sig selv. Selv i de miljøer, jeg gig af nu. Man bliver meget hurtigt voksne i fald. Det var meget hurtigt de voksne ting, man snakker. Det var politik og økonomi og sådan ting, men det var ikke så sindt, man snakker. Og så er jo vundet af, at jeg har været gift i 25 år. Det er klart, det får man også. Hvordan er, og man tager farver af den anden. Så det nok i kolegår af en, som ikke helt har snakket så meget om følelse før nu. Og i gør for mig, hvad der var på spil. Og så de sidste to år i den her skildsmæssigt proces. Foren af for, hvad man selv af, hvad kernen er, og hvad man står inden for følelsesmæssigt, og hvad man finder sig i, og hvordan også tilbyder andre og sådan ting. Så det jeg er rundet af, når jeg sidder her.
SPEAKER_02Og der er også en storbror og en store søster, ikke tilbage i det der. Så en anden form for kernefamilie til det og kernefølge længere.
SPEAKER_01Jeg har aldrig været en kernef, for min far var aldrig hjemme. Og den måde var så her ikke så meget hjemme. Og jeg er så bøstet bare, eller jeg er sådan efternøt og set år sin store søster, og så er det to år yderlig til min store. Så kerneflig har vi også aldrig. Så det skældt da, hvor filmen, men det forder også meget om, at det mere mig egentlig, for jeg kender ikke rigtigt min far så rigtigt. De følge bare så så jeg bare. Så jeg bare et andet sted af det her huset de få gange så. Men det er egentlig ikke en forklaring på, hvad jeg er mere end undskyld. Det er mere sådan det en forklaring, hvor jeg reagerer, som jeg agger. Og det har været meget interessant at få skyr på.
SPEAKER_04Og du så, synes jeg er interessant af ting her. Det ser både noget med et miljø, som var lidt hvad.
SPEAKER_01Det tror jeg, men det må jeg bare nødt til den gang. Jeg var 72 og 70 start fisen. Hvert i det miljø, jeg var i, der passer med sig selv. Det farmå ikke bare arbejde. Og så jeg skulle selv gå til fodbolding, men der var bare kom til fodbold heller. Jeg blev ikke hænder til fodbold. Eller der var ikke lidt sammen interfer, så kom en farm måske en gange at være femte fodboldkamp eller sådan noget. For lige vise, det var der. Så det miljø, jeg voksede op i var. Det var ikke sådan, hvor man altså. Der var ikke så meget opgekning. Ikke sagt, at der ikke var op, at der er mere tårt om kroppen og mad, og der var faste rammer og sådan der. Eller så var meget, der var. Men der var ikke det, som du har snakker om den også. Det der med den her kærlighed eller ikke noget, man følge lidt andet. Det kommer bare senere. Og så har jeg også lige haft sådan. Hvorfor er det, jeg ikke har de der store føser for min mor og far og så det mindt. Og jeg kan ikke rigtig møst noget for det. Det er fordi, jeg kunne aldrig vist nå for mig. Det er klar. Det skal man lige. Jeg skal lige spået tilbage. Jeg tror også, det har taget mange år. Og tager mig selv alvorligt. Så tror jeg, at måske ikke er en skillt smængtet proces eller igen. At tage mine følser. For de altid skulle tage anders. Og det har ikke selv lært med i egne følge, og jeg ikke får vid om det i år, og det er ikke år. Det er det formative år, så jeg har følge følgt. Det har jeg miset. Og så har jeg taget meget farve efter land og efter andre. Fli og det er sådan de reagerer med. Det må så være told, man gør. Og så har jeg også et kompass nogle ting, som gør man en sødansk person, som så godt ved, hvordan man gør. Men for mig har der været. Min der form af, at jeg har skulle lære at blive mig selv. Det er faktisk faktisk gjort et par år. Eller så har jeg faktisk lavet igennem andre. Og det gør man jo ikke så selvfølgelig med sig selv.
SPEAKER_04Jo, men som du siger, så tager man måske lidt og alle vegnet ikke rigtig man ved, hvad man selv er, eller hvad det er, man selv er.
SPEAKER_01Præcis ikke. Og når vi udler så om. Jeg har jo så taget den ting, som mig i min kone børn mor. Og det har jeg også taget nok. Det er så nok den rigtige måde at gøre det på. Og så synes jeg har boret mig lidt for langt indigen. Og det var bare min egen fakt, jeg kunne bare sagt fra. Men hvordan ser? Så jeg følgt hele tænkt af, det er rigtigt ja. Det må jeg reage på, ikke den rigtige måde. Fordi det jo ikke lært langt forkjem måde var. Jeg har i fald ikke fået lov til at agere. Og så kommer til at se farlige for meget hinanden og mister mig selv det.
SPEAKER_04Og selv. Signer, eller kun lige mere i det der. Fi. Er det noget, du efterræker, eller kunne du egentlig godt mærke det undervejs.
SPEAKER_01Jeg kunne godt mærke undervejs, men jeg ikke men ikke selv alvorligt, fordi det er bare alt. Jeg tror ikke, skænderet. Så fordi det var uoverskut. Det kunne jeg ikke finde ud af, fordi det var et skærig, som. Hvad skædens mand og kommer tilbage til hinanden. Hvordan skæd man på en god måde. Og følge sig og sådan set.
SPEAKER_04Og du siger helt naturligt som om det er det mest naturligt, at du bliver skærer i.
SPEAKER_01Ja, ja precis. Det er en konfrontation af. Og så var det altså, vi må ikke jo i se. Mens vi. Jeg må ikke så teren. Det vil sige, at så følge jeg, at jeg kommer til at bøje mig ind på hende, fordi hun var mere bedre til det her ting, end jeg var, synes jeg. Jeg. Plæret, og sådan lidt værket, synes jeg selv. Jeg har kunne bare taget den op. Men jeg har ikke, jeg fik ikke noget sprog, jeg har ikke fået et sprog. Det ordner her sådan. Det ordner og bare sige. Men det er faktisk, det er skild sur. Og det er det sprog, har jeg manget. Og det der mere med at tro med sig selv. Så kan det godt være med, at jeg sagde, der regret lidt år. Så er man på bare sig undskyld. Men ligesom at eje de der følelser og stå på mål for, hvem man er den integritet, den har jeg manget. Det er så ved at bygge op. Men det. Det er det, jeg har vundet af, at jeg føler, ikke, at jeg havde den der kerne der. Og det der med, jeg har taget meget farve af morge, men jeg tror også meget farve af det i vennerne. Jeg ved den måde, som de gjorde. Jeg gjorde det. Det var det, så man gør. Og det kan været melodien af mit liv.
SPEAKER_02Og det har været lidt sådan, som jeg lidt forstår, så har det været lidt i farvet af dine forældre. Og dine søgnede har været så til pass store, og meget end dig.
SPEAKER_01Ja, men synes, det var noget meget. Du står på her, så andre med endnu med og påvirk af min far, som var super ego og super stærk person, men jeg så meget lang. Man godt føle en kærlighed, man bestemt meget. Men jeg tror, det der var det der formede mig som mand og mine følelse, det var ikke i ordentligt at snakke om det. Det var ikke i orden, at du var ket af det. Jeg slog kædet af andet, men det var ikke i orden at være og stille klar. Sådan var det bare. Du går op til midt, og du er der og det er sådan ting. Du snakker om, når man er ked af det, eller hvis man er så måde, det er ikke rigtigt, eller det ved jeg ikke eller et eller andet. Hvorfor skal vi til det, at dufærdigt, det snej jo. Det var bare, sådan var det bare.
SPEAKER_04Ja. Så har du nogle eksempler på det. Hvor du kan huske, at der var noget, du var ked af, der sker det for dig.
SPEAKER_01Ja, det havde det svær i skolen, og jeg synes ikke, jeg er dårlig, men jeg var nok sådan lidt, når jeg var rigtig meget ud for dør ting. Og jeg svær ved at passe ting af, der var ikke noget til det. Det var jeg da ked af, jeg kunne godt mærke en afsten, jeg kunne godt. Hvis du godt kunne. Men jeg kunne ikke formulere at række ud og sige hjælp mig. Og jeg kunne husk, at jeg havde en rigtig god venner. Jeg elskede derjækken. Der var bollet og kom hjem, og der var altså. Jeg var bestandet, hvor var det egentlig, jeg var så ikke glad for at komme der. Så det der med, de kædande følelser og egentlig også klædler og sådan ting. Det var sådan, det bliver sådan, det bliver junget. Men det, som der så var, og det synes jeg. Det var lidt sjovt i det her, det var, at vi taget meget alvorligt som bare. Hvis man havde nogle holdninger til politik eller økonomi, så bliver lytet.
SPEAKER_04Ja. Så var der noget rigtig interesse.
SPEAKER_01Så begynder jo, interesseret sig for det og sådan nogle ting. Så det var ikke sådan, at være usynlig. Men følgende var usynlig.
SPEAKER_02Følge bare ikke andet, ikke. Så typ en få så et billet af dig sådan en stor dreng og så måde. Der er kan masse ting, du har haft de her følelser, men ikke kunne kan læse dem ud, eller blive spejlet i den derhjemme. Nej, nej, jeg tror jeg, jeg har også så meget spro for det.
SPEAKER_01Ja præcis. Jeg tror, jeg tror, det som har, udtet det, jeg har haft svød ved at være bange for at stille krav til folk, følelsesmæssigt. Det er det i orden. Det er jo bange for, hvad reaktioner. Det vidste ikke, hvad reaktioner, det havde ikke den der. Så jeg har gjort meget hurtigt af, hvis der var en konflikt, så gør vi bare sådan. For jeg vidste ikke, at skulle håndtere det havde. Det er ikke nigglig, at det var farligt. Det vidste ikke om. Det er bare, det går med, det var lidt vidst noget om. Det er meget nemmere bare at spille faktisk kloven og sådan noget. I stedet for at lige stå der, så folk jo også godt kan respektere, ikke?
SPEAKER_04Ja, det har jeg jo i hvert fald hørt, at det handler jo virkeligheden bare om grænser. Det må ikke nødvendigvis at stille krav, men det handler om dine egne grænser i det her ikke lyst til at være med til.
SPEAKER_01Alle min grænser bliver overtråd på det, må jeg ikke følge. Men det bare sådan, bare stå i sig selv og selv. Det gider sgu ikke. Og der heller noget andet siller i hus på eller andet.
SPEAKER_04Det var også grænser.
SPEAKER_01Og jeg huske en sjovt, fordi jeg huske på skidet på dan, fordi han var så grædsen. Og så tænkte jeg, det var noget som danse - det bliver skidet på andre set. Jeg er kærsen. Det må ikke. Der ikke sagt noget. Det var bare ikke det. Det er. Og det var jeg tet over det, man kan også godt se, der står på et eller andet, så jeg ikke forstår, hvor fandt er.
SPEAKER_04Du har mærket noget, og det brukker faktisk noget i dig.
SPEAKER_01Men det var også at sige et eller andet, så fandme det kunne jeg bare ikke.
SPEAKER_04Og det er der, man bliver bruget. Det er noget der at gøre noget, som man ikke selv har fået lov til at gøre.
SPEAKER_02Har du kigget nogen steder hen, hvor du har haft et eller andet eller du så op til forbillet, eller eller.
SPEAKER_01Jeg står så andet. Der barn der var sådan en fase, hvor der, hvor man farmede sammen, og man ligesom ved formet, hvor man følge måske lidt ved siden af sådan følelsesmæssigt, men også nogle gange ligene og kom hjem af ligene, hvor meget lent. Og så de formativt unge år, hvor jeg mødt dig og gymnasiet, og også et stykke ind i medicin studiet, hvor jeg ligesom kunne mærke og lige former i lidt måske med den her mærkelige, at jeg tager farve af andre. Men hvor jeg er mere bevidst om, okay, der er et eller andet. Jeg bliver nok ubevidst, forder jeg. Og så den her typ sammen med mål, hvor hun lærer mig, hvorvand man godt kan følge, og så stadig ikke så tager rigtig mig selvligt. Og så i sidst det her par år, hvore type så. Så type så er det så blive skældt. Og jeg har helt tabt mig selv. Så der var sådan. Mærkelig, altså i gold ting, hvor man sådan et barn, hvor man egentlig svømmet rundt sådan lidt, og jeg ikke rigtig vidst, hvad følelser var. Så jeg godt vidst, hvad følelser var, men kunne ikke rigtig forme mig. Til der ikke, der formede mig. Nu ved jeg godt, hvad jeg vil, men det er lidt svært at tage fat på. Nu ved jeg godt, hvad min kerne er i hvert fald og tør sig fra. Og jeg har også i alle de her år. Der har en ting, jeg sind så god på arbejde, det er biet og for folk til arbejde sammen. Det er også lidt af, så jeg er pliser, og jeg er bange for konfrontation og sådan ting. Så det er sådan, jeg begynder at arbejde på nu her. Med følelser, så det er sådan en del af den der fase der ved om det giver så meget mening med jo.
SPEAKER_04Det gør det. Men med hensyn til et forbillet.
SPEAKER_01Ja ikke. Jeg blev ikke, at jeg kunne sige, at jeg havde et forbillet, så kigge fylde smæssigt.
SPEAKER_04Ja, nej, og det behøver heller ikke. Det er jo bare interessant at høre, om der er nogen, hvor ligevald har spejlet dig eller blev inspireret af sådan.
SPEAKER_01Jeg tror, jeg er en af ting, som slet mig, det er meget ret tidlig fald og den alternativ, jeg ved ikke, hvordan jeg pludselig fik i et smidt blald. Det anderledes og kunsten og sådan ting. Det var også, at min far var meget interesseret i der, men det var. Der var så lidt. Der er noget, der bliver udtrykt. En anden måde udtryk. Der var en følelse, som man kunne. Så blev udtrykt på en måde, hvor han siger noget, og der er et eller andet som en følelse, som er svær at forklare, men du kan godt mærke, det er jo fantastisk. Duøver ikke at være politik og økonomi også nogle. Der følser er, som de er. Og så er nogen, der kan udtryk på den måde, det synes jeg bare helt mærkeligt og lidt underligt. Men det, som jeg har brugt mig, det som jeg har. Det er løberitet. Det har jeg brugt meget. Løjalitet har betydet alt for mig. Og det ligger, man kan sige, at det ser op til, men det der, at man har hinandens ryg, eller andet. At man tager hinanden for, hvad man er. På godt og rundt. Det har betyder sindssygt. Det er det som jeg selv har næst for mig.
SPEAKER_04Og er det noget, som du lærer af de andre, eller spejler eller? Hvad sker ikke der?
SPEAKER_01Det kunne bare det, det er jo bare en tryghed, så kan man udtryk sig, så kan man være fri. Folet rundt eller også alvorligt. Jeg er ikke, det er bare meget vigtigt at have den der tryghed, ja. Så det så også piss nu, når man ikke har tryghed. I to simlet. Selvom en vand, og alt venner og sådan nogle ting. Altså trygheden betyder meget. Det er nog af, vi skal ikke godt komme for.
SPEAKER_04Og så kan jeg ikke være med lige ved at lede lidt tilbage til. Og det vil også være fuldstændor, han ikke er kommet omkring det. At du siger, at din far gik bare. Og det jo rød dring. Jeg kan fuldstændig høre og forstå, hvad du siger. Men når man tænker over det, er det også vildt nok?
SPEAKER_01Jo, jeg tror, det her og grund til jeg overledde var, at jeg havde rigtig gode venner. Altså, jeg havde venner på skolen og sådan ting. Så jeg altid har været god til at have nogle gode vender. Ik bare en masse. Men gode venner.
SPEAKER_04Så det du overlevet. Altså i skillt sådan eller far var.
SPEAKER_01Det var lidt specielt familie. Jeg ikke fordi, jeg skal gøre min bardom til noget specielt. Men der var ikke den der. Jeg tror ikke, der arbejdet i 40.50 om ugen som han var der, eller sammen med hinanden i andet hus. Det er jo faktisk lige meget.
SPEAKER_04Ja, det kan jeg godt forstå. Men det er jo også vildt nok i sig selv, det er det sygt. Og så flytter han så ud. Og det er jo heller ikke kun, for det kan jeg tydeligt høre. Det har jo egentlig ikke nogen betydning for, hvor man bliver ved at lover. Det er lige. Men der ligger jo mange ting i sådan skældset. Som barn ligger der også. Hvad så med morferen?
SPEAKER_01Elder det tænker jeg ikke over, fordi vi må var her, så jeg har også sagt, jeg har fået krav med mor. Så der er også nogle forskellige ting, som der også derfor, nej, jeg er blevet bedre til at kræme, men jeg skal lige. Jeg skal så lige. Der er nogle forskellige ting, lige skal jeg arbejde med det. På godt og unddå. Men mor er meget sindssygt reservet. Og det er skæred, fordi så er jeg en gruppe, som jeg så taget koncentren op med her igen. Og hun var helt vildt med mor, for mor var tog hun ind og var. Hun var der bare for hende. Uden at stille spørgsmål til, kun mor også være. Men det så mådan, hun også over. Det var ligge om det var andres børn, hun var bare sådan. Men hun stil ikke nogen krav på den måde. Og hvis du stiller krav, så det ikke der. Jeg kræver også kærlighed. Så var jo krav til at spise tid, og der man opfører sig, men der var ikke krav til at følge. Det er lige. Så jeg opdraget ordentligt vil godt, man påfører sig. Men der var ikke krav til, hvad du skulle opføre og følelsesmæssigt.
SPEAKER_02Jeg kan jo ikke også huske, at jeg far, og husk her, som er super chemærende. Og ud af, man følte så jo set når man var i hans selskab. Så han var jo virkelig god til på en eller anden måde at drøvse lidt nærvær ud over, dem han var hinanden af. Men det er måske noget af det, så du måske også har taget til dig. Jeg synes også, du meget nærværende i din omgangen med folk.
SPEAKER_01Ja, men altså helt sikkert. Hvis jeg har haft et forbillet, så er det min færsen rigtig professionelt. Han var en kæmpe stor mand, og virkelig for meget en tussen mand. Men han kunne godt se regionets medarbejdere. Så han så alle sammen, at det var vigtigt på det, som de nu lavede. Der er jo ikke nogen, der var mere. Det skulle bare, det er det. Men han gig lige ind i folk. Det har jeg helt sikkert med. Det har jeg selv op til, men det er professionelt. Altså, det er meget nem at professionelt, fordi det er altså ikke. Og det der, at man ikke er noget. Du skal ikke med at arbejde selv. Og du er nogen værd, som jeg er glad for jeg tager med. Og ikke føle sig mere eller vigtige end andre, men vi alle sammen er noget. Så den måde se, men det er professionelt. Det er jo ikke, og vi snakker og føle sig her. Og min far et monster. Han har aldrig rigtig været rigtig sår for mig. Husk ikke har blevet husket lidt, fordi jeg var også opført med helt mærkeligt år ikke, fordi der var noget vold og noget med. Og min store virkelig har mærket, at jeg var bredder. Men jeg bare kunne tænke helt vidt. Jeg har jeg hørt. Men jeg har ikke selv, jeg var den var sådan ikke ønsker nogle bare til sygnen eller andet. Såfærligt ikke altså skrækket. Så jeg har simpelthen vokset op, uden at lære det følelsesmæssigt spår. Og uden og det er. Det vil jeg, det vil jeg gerne stå for.
SPEAKER_02Så vi har et super godt billed af dig som ung, og som der, du kommer fra. Men du huske hinanden. Der bliver du bevidst om, at du enten ikke har sprog for de her følelser. At der var noget i der, der bløkede, som ikke føles rigtigt.
SPEAKER_01Aller, så bliver det jo virkelig pænde. Det finder først ud af, da det begynder at kirke. Men meget marisk. Beg og mistet lidt timber og følelsen for mig. Og så finder af, hvorfor er det? Og så snakker vi om til sådan ting, og så fandt du af. Jeg har aldrig sagt fra. Og det første, jeg går op for mig, okay, hvad er det? Hvorfor er det? Og så begynder jeg, at selvfølgelig parer og sådan tænker. Og fandt ud af, at det er fordi på meget sprog i meget fundet, hvem du er, hvad du gerne vil stå for. Og til at sige fra det psykolog, hvad du er så bange for. Så jeg ikke noget. Hvorfor er bange for tager skærer? Så ikke bare skærer rigtig, som bare kan være. Det går for mig, det er to tre år siden, det er helt forfærdet. Det var skærk til at faktisk begyndt det nu. Og trods af, og synes, jeg har haft et super godt ægtskab, og vi har talt meget, men vi har nok aldrig rigtig kommet i dypen af de ting og de ting, som virkelig betyder noget for mig. Jeg har ikke rigtig at sige. Og det var 22 år, så ikke overvejer, at det sket, som det skulle være. Og så er der bare lidt kæset, og det se sjalt og sådan, og det ordner jeg bare selv på mange måder. Men det kunne jeg taget op af, men det tur, ikke sige. Du er ud og så man kan den første og sådan lidt skamfuld og sådan ting. Men hvad sker der, hvis jeg siger? Jeg har ikke ikke?
SPEAKER_03Altså nej.
SPEAKER_01Og det er nok en af de ting, jeg fordern, hvis jeg tager nok med før, så er nok gået børn. Og det er både min legt. Det er bare tro i forhold. Og det er det, som jeg godt kan blive. Det er tør på tidligere. Jeg kan ikke så helt konkret nogle ting, hvor vi snakker nogle ting. Den har taget op med dig, fordi det bliver nødt til. Jeg bliver nødt til at tage nogle ting op med dig, før det vokser.
SPEAKER_04Så det er jo en meget god. Jeg har lært, at det er vigtigt at tage noget op nu, når du mærker det, i stedet for at lave det på.
SPEAKER_01Jeg synes, det er sådan fjoldet og sådan konkret, du er simpelthen med følge med til at træne lidt så konkret og gør.
SPEAKER_04Og det har jeg bare.
SPEAKER_01Det har jeg haft sådan. Og så er bare konkret så, okay, nu stiller over, en ting i langer, nu tager det her op, og tager det, stillerover. Og så tror jeg derfor, at lære det og udviklet sprog.
SPEAKER_04Og det er fuldt lidt underligt, jo, i min optik. Det er jo sådan, man skal øve sig. Og når man ikke har øvet sig på noget før, så er man jo nødt til at startet helt fra skratt, som hvis man ikke har lært det. Det er jo et meget umådt område i os. De der steder, vi ikke har fået lov til at gå hen, følelsesmæssigt. Det er jo faktisk, så er vi gået i stå af sted. For det ikke støtlet lidt og borget lidt ligesom du bliver borget frem, når det handler meget intellektuelt og sådan der. Så bliver du støtet, og der er du blevet virkelig af hjulpet frem afskøndet. Men det andet er jo gået stå, fordi det ikke har fået til at være. Og så tænker jeg bare på, at når du så siger det, at du øver du dig. Men kan du huske, at det er fx i dit parforhold, at du har møgt den der, men netop.
SPEAKER_01Jeg kan ikke vidste ikke, hvordan skærer, det skal mange gange følte jeg jo det der med, at du skal tænker nogle ting, og du har følge sig sådan ting, at hendes følelse var mere rigtig mere. Hun kunne bare artikuleret, hun kunne bedre sig det i situationen. Jeg bliver sådan hissig og fortøntskyg og kan ikke rigtig finde de rigtige ordentligt, før jeg følger det næste dag måske. Og så blev det hendes narrativ, hendes bliver det rigtigt, følge jeg.
SPEAKER_04Og det af det tror jeg smetter så simpelt mange mennesker, der kan det der. Fra den her generation, ikke altså virkelig.
SPEAKER_01Så gør på den måde, fordi det er jo nok, det er det rigtig måde at føle på. Nu skal ikke Marge, for hun var også rigtig god til at sæd og skyld, og du har også noget af. Så det ikke fordi, hun bare, hun kommer også meget. Men altså, på en måde, har det irriteret mig, at jeg kunne rasse ud. Og selvfølgelig skal jeg groe på skri og sådan. Men nogle gange kan sgu godt lige at smække. Og det har fordi, det var umbudet, og det var plat, og det var sådan ting. Og så havde jeg jo været igennem hele mit livet. Og det er også fordi, Denmarie også meget formede afnu mere, men jeg har. Uh lavede af en far, som var rigtig sød og god, men så var skårt og leg. Men så har vi haft to, som ikke rigtig har kunnet have haft et sprog, hvor hun bare. Der var nogenl, de kommer op på skænks, og vi selvfølgelig meget fokuseret. Og det går bare over.
SPEAKER_04Så det hele vider rundt uden, at du ved, hvor du skal skrive.
SPEAKER_01Ja, og mange årne og til forskere ting og sådan ting. Og det er så forkert. Det er nej, det er ikke forkert, det var som du her.
SPEAKER_04Men den intellektuelle del af din opvæst, som jo har været, den der måske har fået lov det mest. Har du mærket, at følelset var forker det af dem, som jeg har i mitlingrum, som har det så der vokset op med forældre, der har været meget. Det intellektuelt har bietet meget. Det har nærmest og skivet et udtryk for, at det følelsesmæssigt var noget pækt. Så det er et spørgsmål om, om du kender den første.
SPEAKER_00Ja precis. Det var det på det, det. Det var klørt. Det var noget pært, det stærk ikke om. Det var pjær af de her følelser.
SPEAKER_01Og fordi far og mor havde jo ret. Sådan var det jo, sådan var det jo bare, så man må ikke have følelse af, hverken rigtigt og forkert. Og når man så lavede et eller andet, som var helt bland af, så var reaktionerne også mærkelige for min foret. Så følgere ikke ordentligt skæret. Det var mere sådan subtil skil ud, og det var næsten lige af. Der var sådan en utrolig brængst over for at vise noget som helst.
SPEAKER_02Men din bror har opla noget andet ud af lidt om.
SPEAKER_01Jeg tror jeg bruger og min far var meget op top. Jeg tror, de her med jeg har flist med min morker og min far, har måske i min store på det. Der har mine farske været lidt mere på mærke, hvor bare helt væk da jeg bare. Det er også. Så kommer, og så bliver skidt. Så lige så kan du godt se, hvad der teget på virkelig og sådan ting. Så prøv jeg at hæve på en følelset konto og ikke sådan lidt. Og der kan jeg mærke, når vi siger, at det der med, må man sige fra, det kan jeg godt mærke. Uet på det sagde, det kan jeg.
SPEAKER_02Det er bare, at du siger muligt i fremker, blev du konfronteret i der så?
SPEAKER_01Det har ikke lang. Men det kunne jeg bare mærke, der træk, så sagde jeg bare. Så han gerne ville et eller andet, så her. Så bare det kan ikke den dag. Og det giver ikke eller sådan ting. Træk mig helt. Så det kan godt, det var meget bedst. Han kunne kimmer. Stå huser og længe middag og nogle penge og sådan ting, men jeg kunne ikke mig andet. Det er meget godt blødt det der med konglen.
SPEAKER_04Men du ser 25 år, der mærkede du, at du er nødt til at sige fra ham der.
SPEAKER_01A sådan 2025 år den der.
SPEAKER_04Hvordan er den så i dag, det synes jeg er interessant. Har det så bare fået lov lidt der, uberørt.
SPEAKER_01Jeg har ikke så jeg fået været med en psykologer og sådan ting. Og det er meget rart. Hvorfor er det egentlig, jeg har det, som jeg har det? Hvorfor er det, jeg ikke at besøge min mor. Det er fordi, der har aldrig givet mig noget og sådan, at der ikke skal noget for noget, men okay. Du var der ikke for mig, jeg er ikke for dig. Det var jo ikke dårligt med. Det er jo heller ikke særligt. Det er lidt for kontor. Og det er klart, det skal du lige øde. Så du taglig af sådan ting.
SPEAKER_02Men sygnt du snakke lidt om, når du haft det her genbruget i de her følelser. Så kan du så bruge det til noget i andre samhæng af.
SPEAKER_01Nu stærker for pigerne fx. Jeg har lige haft en lidt dårlig par, der kommer til at svære over til der skulle kører, fordi jeg har bare i går. Hun går i skol på år. Så er ikke kort skolet. Det kan også mærke, jeg bliver lige at set ind sådan. Det bliver sådan et på det måde. Det var også nødt til at det er på skæks. Det er også noget, det er også sprog, jeg skal lære med mine børn. Det må meget græret af mig. Det har jeg ikke haft det der. Jeg har måske ikke så meget lyst, så jeg skal være helt ærligt. Så det er noget, jeg skal udvikle.
SPEAKER_04Sådan er din kontroler eller et børnskor, hvor jeg er.
SPEAKER_01Jeg kan ikke så mere end min far. Det kan jeg jo se på de billeder og sådan ting. Helt sikkert. Jeg ikke så meget som andre har du.
SPEAKER_04Så lige ligger med andre jo.
SPEAKER_01De vil meget gerne og sådan nogle ting, og jeg kan mærke, at der bliver ringet til for en ude og rejse nu af halvs tid og sådan. Og vi har nogle ting sammen. Så jeg tror, jeg er et bære sted, end jeg var for min far for mig. Men jeg laver ikke helt im måde, det kommer. Jeg har godt at være noget mere.
SPEAKER_02Men du har opmærksom på det, kan vi sige. Og du vil gerne være grund til det, og du vil gerne bruge noget af den her kontakt, du har fået til dig selv, også til din pig.
SPEAKER_01Hvor jeg kan så sige til dem at sige til, vi laver sammen. Jeg føler også, at jeg slæder ikke den voksne i det her sådan de 20. Nu er skillt smittel, jeg bliver også nødt til ansvar for den her relation.
SPEAKER_04Absolut.
SPEAKER_01Og så hvis jeg ikke kan på sønder, så går vi ud og spise og fred og stedet for eller sådan. Og kunne jeg kunne blive skuet. Og det er på en måde noget, som selvfølgelig kan ikke andre også varme lidt om bliver skuffet. Det er ikke ligeglægt. Det er ikke liggend. Det måtte fint, det er lige godt med at.
SPEAKER_04Men nu er jeg nødt til at sløfte den med din far. Altså er han afsted?
SPEAKER_01Det er hande for. Jeg kunne fortælle noget af min far, som nok er meget betegnet for mig. Han var meget. Han var der meget folk var der. Så fandt han en ny kone, som de jo ikke var hund og kat. Jeg kunne huske, du havde ret lang tygdoms forløb til sidste, så kommer jeg op, selv, tror jeg, han skulle døde. Jeg kommer til han. Og det eneste, han siger til, det var pas på Didus. Det var sådan ingen kon. Han ikke ligge Morlig. Han ikke søste, han ikke lang tygdomet. Han ikke der ikke mig. Det havde kunde, det skulle godt på lidt.
SPEAKER_04Så det er det.
SPEAKER_01Jeg turde er helt sindssygt. Det er helt fuldstændig, så jeg var så meget ud af mig selv. Det var, det var min far. Det var nærværende over for dig og sådan, fordi det var sjovt for ham. Han har aldrig givet mere af sig selv, end lige præcis det han synes. Og hvis der var noget af det selv, så kunne få nogle penge. Det var det. Det var sådan nogle af det. Det er helt fanden. Jeg har bedt om, at tage nummer med også. Det er en i pladen, og grund til at turde lidt med, at tænker over det, der du skrev det, det var. Det er det kvindest det. Og grund til, at tær den med, det netop fordi jeg kan huske, at jeg går og få sværestationen og hjem, og det gjorde meget ligne. Og så havde jeg fået det her bland af føle fra formlig fra min store brug, en af hans venner.
SPEAKER_04Det er jo teen ikke her.
SPEAKER_01Ja, det er meget ung det. Og den her følelse af, at den her plade, jeg har forstå ikke sammen, men det var noget. Det var intellektuelt simulet, men samtidig også nogle følelser, som du på tænker og følge. Og det var sjovt. Så det green sted af det der med, at man ikke ser sig selv alvorligt og kan grinde af det. Hvorfor det har betydet så sinds meget for mig. Det var også det, der følelse og sådan ting. Det var lige meget hurtigt slået væk med. Jo lige og så kasme og sådan, så det kunne jeg relater til. Men det var også noget. Det var noget, jeg havde.
SPEAKER_04Jeg kunne ikke.
SPEAKER_01Det var sådan en lille jubil, som jeg gå med. Jeg fæld ikke at Småde. Det var noget af. Der var ikke den samme musik, sådan, der skal opdra. Og så fandt jeg lige plægt, at smidt var noget stort, og det havde jeg. Det kan jeg faktisk ikke selv kunne se, uden da nogen, der sagde det til mig. Det var ligesom, en har oplevelser. Det gav mig en værdi af jegar noget, jeg havde. Jeg havde en der værdi, som jeg måske ikke føle, at jeg havde fordi jeg var ikke sand god i skulen.
SPEAKER_02Og målser ikke kan sige, som du skrev teksterne i Smiths hanskår af størt, må siker det, men han er jo god til at tale om. Det er der godt. Det er ingen samet at være på siden af. Du går ud i ben, og du er vært så gerne møgen. Og you go home and you want to dig. Det var meget af store ensom, og det der med at følge sig af det her ting, det var mest af. Skal vi ikke have noget?
Vi fortsætter snakken
SPEAKER_01Det er mega intellektuelt klar. Men der er også en to mange følser i han går og snakker med sin mor, og vi snakker ikke om det er. Han får både at gøre det sjovt, men også nærværende med, at jeg heller ikke snakke om det er jo også, det er følelsesmæssigt, engelsk. Knudet, der er simpelthen. Der er så mange ting i den sagt, som er så fedde sådan. Det er jo ikke.
SPEAKER_04Når jeg tænker på mig selv, det her. Jeg tror, den et eller andet blå det af, så tænker jeg: det der, det vil jeg aldrig nogen at kunne få lidt og venden i mig selv. For ikke sikkert ikke har hørt tænkt overligt. Den gang, hvis man fik det på et her, så kunne man før lidt ved, så man, hvis man bare helder der står teksenet. Men jeg vil simpelthen ikke at kunne omsætte det i mitten tekstær.
SPEAKER_01Jeg tror ikke, jeg forstå helt sikkert.
SPEAKER_04Der var noget, du tydeligt har taget til dig, og som har vundet genklar i det også. Men også det meget intellekt.
SPEAKER_01Ja, det klarar. Og det synes jeg, det synes jeg er lidt fedde ved dem. Det kan være stort af han måde, han lærer mål. Men det var jo så det. Det var. Jeg synes, det pladen, det var bare, det var vild. Det var kræfmen vil. Og det var fordi det er første eller mange af de første ting. Det der var fedt, der kunne der skulle må.
SPEAKER_02Jeg står lige i faldet sådan i min gymnasiet. Der var en timme fra fuld her. Sæt. Skal ikke, og jeg var god til at sætte over de ting, som vi andre ikke kunne finde ud af. Men følge at nogle gange mindre ensom, når man havde sådan taler bløj. Så Smith af lander og prikket på et eller andet. Og den dag kan du godt lide det, det ved her. Men det her de her følelsøb. Så jeg er med på. Du måske har svært ved at kigge på dig selv. Hvad er det kom fra? Hvad føler du egentlig og stå op for det måske. Men der må været nogle andre graner af, hvor du ikke har været. Hænger du allerst, når du tænker på dig i det voksent liv. Har der været nogen steder der, hvor du er god til at sætte råbent i følger, eller være god.
SPEAKER_01Ja altså, jeg er sinds god til at læse et rum og få folk til at føle så godt til pas. Både professionelt, men også socialt. Jeg er så gå meget op, og helt bevidst, at du føle sig velkomne. Når man snakker med folk, at man så snakker med alle i rummer og sådan. Det er fandme meget naturligt. Folks ikke her måske negativt af det at pige. Men jeg synes egentlig, at det har været rigtig god at få meget energi af. Jeg give andre energi at føde, at folk er inkluderet. Så det her privat, men også arbejdsmæssigt er det også noget, som jeg har fået meget grut for, at jeg er god til at samle en gruppe. Jeg går til at samle en lægruppe, hvis der er sådan et kan lige og klaft lidt møde på midten og omkring nogle ting. Det synes jeg, jeg har været god til. At læse folk stemninger. Og bare ikke må se hur nu tror jeg, at den person skal have noget fred. Eller lige går hen og lige kigge klar på skylder eller sådan noget. Det synes jeg har ret god til.
SPEAKER_02Hvis du skal kigge lid tilbage. Det er et eller andet, du gerne ville have forstået tidligere. Og det kunne godt tænke. Det er måske sådan lidt, hvis du kunne give dig selv, som ung mand.
SPEAKER_01Det skulle blive. To bruger, at det sværet bare fra. Det dør ikke af, hvis du siger bare det givet af. Det er det råd, jeg vil til 20. Det er bare andet. Der komt op i morgen. Jeg har ikke følgt, at min græns er blevet. Det kunne sagtens bare sket, og jeg har nogle dårlige oplevelse. Det er mere helt. Men jeg kunne godt have fået mere ud af lidt tror jeg, hvis jeg sagde på her, det er ikke til den aften. Jeg skal ikke tage de to øl ikke. Det er godt, det gør mange gruppe af. Jeg har bare været ikke så god til bare lige at gøre alt det andre, der. fordi jeg var bange for, hvad de andre reaktioner var at blive ud af gruppe, det tror jeg tror lige. Og det er også nogle ting, der stadig kæmpe med. Det er så bare sige frem. Så har man lige selv. Det er fedt. Det er ikke fedt med en eller anden, der bare lige af støret.
SPEAKER_02Jeg har ikke råd til alle dine medmænd derde omkring alt det her med følelser. Ud over at sige far. Det kunne være sådan et. Det var meget specifikt til dig selv.
SPEAKER_01Det er bare. Det er sgu ikke råd til. Det sige. Man skal ikke bange for at vise, at man er sårbar, og siger, at man er i krise og sådan ting i kærlighed og forståelse. Og lige snart dukker op og den her flanke, så kan du bruge sådan ud. Jeg tror på det selv, der andet. Så den måde er, at i det omført man har behov, for at der lyst til det, så skal man ikke bange for at snakke om. Heller ikke med fremmed med det kunden, hvis man har energet af det. Så bare lige skud af sig selv og rigtigt af sig selv. Så kommer nogle sjovt. Så snakke af. Og det er et bare for to. Så må godt lige gøre det efter.
SPEAKER_02Der må ikke kunne afbryde også, og selvfølgelig så er det fod, buld her. Det tror jeg bare, det her ud.
SPEAKER_04Så det her spørgsmål af, hvilken mand vil du gerne være nu.
SPEAKER_01Det bliver faktisk ingen svær, fordi det vil jeg gerne finde ud af. Men jeg vil gerne være en mand, som står lidt mere på de ting, eller tror lidt mere på måtte. Men hvad lige præcis det er, der kunne jeg godt være lidt mere nysger på. Jeg vil godt. Der er nogen ting, som jeg holder fast i. Jeg er godt lige den intellektuelle tid siden, så jeg godt bliver nyskeret, jeg godt med at være åben over folk og sådan ting. Men helt klar, det tror jeg også, jeg vil være bange for at sige. Det vil også låse mig fast i eller anden tændan, jeg heller ikke. Jeg tror egentlig bare, at jeg vil være bedre til at være lidt, mere afsøgende, og søge lidt mere bøde fra for nogle ting, som jeg ikke er klar på eller frisk på, men det kan jo, at mange, der kan ændre sig. Og man læser det mere, og så kan jeg hold her, det bliver lige nødt til at tænke mig, det her er det i år. Det fandt også lige fra, at det er i år, ja det er sådan, jeg gerne med. Men hvad lige præcis der for. Det tror jeg, jeg vil svare på, fordi det ved jeg ikke. Men jeg har intuitivt at blevet bedre og siger, at det er det godt.
SPEAKER_02Så du står sted, hvor du forholder dig, og har lyst til at forholde, der er mere åben til. At være den du er.
SPEAKER_01Og så måske ikke være det mere.
SPEAKER_04Det skal ikke være tål med.
SPEAKER_01Det er følelset med sig tandrum. Jeg har følge med syn. Jeg skal ikke ud af. Jeg være kærlighed nu, eller afklaret nu, eller ud af det her, jeg er pæsket af det her, nu i stedet for du og sammen. Omfrafet er nu lidt, hvad ked af det. Det er også en proces i, om det skal være ked af det, men fordi jeg var så blæt, at det skal ske nu her. Og det er det, det vil jeg hvert fald gerne have lidt. Jeg ikke vil være sågens ur mor. Det er svært. Jeg synes, jeg er åbne nysger, men jeg er kommet til at tage for meget farve af andre folk, hvor jeg er. Jeg har ikke selv har haft det nu er jeg. Jeg gerne vil åbne sådan ting, men jeg vil give mig selv mere og selv, det der. Nu kan jeg lige slut en lille ting. I går så selv, vi og ser den der vist. Og så tænker jeg, at jeg vil gerne se den næsten, men jeg er bange for, og jeg er taget. Kan jeg godt have med det, den stalt. Og det er ikke sind. Det stiller med, og jeg slæber med. Der ikke selv næsten kunne være skide til mere med. Så du sagde det. Men er det ikke mærkeligt, som ting slipper med?
SPEAKER_04Nej, det er ikke mærkeligt. Det er jo små bitte opdagelser. Det er dem, som er sindssyde, fordi det er helt såtilde. Det må lige jo gerne fix lidt. Det må godt. Men det er mega fedt, fordi det alle de der subtile små lag, og i forskellige sammenhæng og forskellige relationer på forskellige scener, at de der sådan kvaliteter i jer selv, når vi begynder at udforske, at de kommer frem, og de er vigtig alle sammen. Så det synes jeg en vødærlig meget på.
SPEAKER_01Jeg var skåg.
SPEAKER_04Tusind tak.
SPEAKER_01Det er to.