Eskil - 'Lyt og accepter' er blevet rettesnoren i livet

I sine sene teenageår møder Eskil nogle unge fyre, som han kan åbne sig for og spejle sig i, og pludselig forstår han at han altid har savnet netop dette rum for at føle sig hel. Denne ny opdagelse bringer ham i kontakt med sin længsel for at kunne sætte ord på det dybe indre liv, som han vidste var der, men som han tidligere ikke forstod hvordan han skulle bringe i spil. 

Med sine kun 31 år, har Eskil bevæget sig ind i et spændende landskab af følelser, og bl.a. opdaget hvordan han, fra at føle sig anderledes og ensom i sit væsen, bl.a. fandt vej til en dyb  accept af forældrenes formåen omkring hans opvækst.

Samtidig har han både nået at været elitesportsudøver, men også uddannet sig til kropsterapeut samt skuespiller. Og gennem alle disse bevægelser har han skabt en kontakt til sig selv, som er dyb og reflekteret. Alt sammen noget, man som nybagt far kan have svær ved at bevare, men som Eskil insisterer på skal forblive - kontakten og bevidstheden om sine behov, trods alt det som der følger med den ny rolle.

Bogen vi taler om er: ‘Ind i musikken : en bog om musik og bevidsthed’ af Peter Bastian. 

Du find er Eskil her: https://eskilboeghkropsterapi.dk

Jinge: Danny Jung.

Transcript

SPEAKER_02 0:11

Så man siger, at dør til samtal med vem om det at udtrykke sin følger. Vi taler om, hvor det må er lidt, om hvor det måske kræver mere må. Og hvorfor det egentlig er så.

SPEAKER_01 0:23

Jeg brænger på mærlige stemmer sammen og forsøg at reflektere over at sætte or for det, der virkelig betyder noget. Her måtte efter langsomt. Og alle udtryk er velkommen.

SPEAKER_02 0:35

Jeg er dank og Lise Grumborg. Velkommen til en potkest for Meg og Dem som her.

Start

SPEAKER_02 0:51

Fejt du er skild, som du ser 31 år. Og du er forme, som du har kendt i fire år. Vi så kender hinanden, fordi du bliver udlandet op, jeg må jeg kunne arbejde. Så der år samme. Så det er jo øvrigt også andet skuespiller. Og du er en dag svarer til en lille var lidt på 8 måneder på drænger?

SPEAKER_03 1:16

Jo.

SPEAKER_02 1:16

Men det er jo bare sådan lige for at putte dig en eller anden form for bag. Det ser jo egentlig ikke sådan vildt meget om, hvem du er. Og det er jo vildt interesseret i. Så hvad har du lyst til det om?

SPEAKER_00 1:29

Ja, så synes jeg med i bredere pænstler, så kunne jeg sige, at jeg er følgende opvokset i Sønder, og meget vokset op med natur med forældrene med naturen, biologer og naturlig og leder. Så det har sådan en stor del af min baggrund ved at sige her med at skabe, hvordan jeg i hvert fald har udviklet mig.

SPEAKER_02 1:53

Kan du sige nogle flær om det?

SPEAKER_00 1:55

Ja. Nu har jeg jo lidt en idé om også, hvor vi skal snakke om undervejs podcast omkring følelser og mærke sig selv og sådan noget. Og der tror jeg, at naturen har været sådan en meget stor kantosater, for, at jeg har opsøgt kontakt med mig selv. Jeg har vandret utrolig meget med min familie og siden han, så jeg har taget på nogle lange vandretur, som har været ret banbryde eller gennembående for mig. Så tror jeg det, derfor jeg nævnig meget. Så lange vandretur. Hvad er det ud i det? Min første var 500 km. Og det er lidt sjældent. Gennem Norge. Det var det bare en lang tur. Og den næsten var i USA, og det var 250-300 km. Er det så dig alene? Ja, medligvis det var sådan, at mange tanker går kamin og ikke sådan klassisk. Og der går du også meget samt af mennesker og sådan noget. Men den her pilgrimskrut i Norge, den er så heller ikke så bært samt om, at jeg turet alene af sted på den. Så det var meget en solotur.

SPEAKER_02 2:58

Hvad var det, der kaldt dig ud på de turet?

SPEAKER_00 3:01

Det var bare en drænk, tror jeg. Til at være selv faktisk. Jeg tror, der skulle noget uden at skuld noget, at jeg vidste. Nu skal jeg bare gå på skæret i løbet af dagen. Så jeg er hele tiden aktiv og i gang. Men der er plads, der rogs. Det sådan, hvis nogle strikker. Det her selvfølgelig. Jeg er aktiv, men der sker ikke noget. Der er ikke sådan en volsom stimulation. Så det gik op for mig på fjerdag også. Fordi første tre dag af min vandet, det var sådan. Og jeg tror, der hører på mig selv. Tankerne, der bare kørte. Men jeg var virkelig sådan, at ikke det ikke hører på mig selv. Jeg skal ikke klarar tre uger her. Og så på fjerdan mådan op, så der bare helt stille. Der var ingen stemmer, der var bare sådan der. Så det var sådan lidt, jeg tror, det var det, jeg sagnet af, jeg ligesom havde brug for at sådan virkelig få, og det skulle være lidt ekstremt for mig, for at have nogle rammer der.

SPEAKER_02 4:04

Kan du sige nog, hvor det nu mærket, det kan.

SPEAKER_00 4:07

Det er meget ubevidst, tror jeg, egentlig de følelser eller tanker omkring det i momentet, som var en følelse, jeg måske havde gået med nok det mæst af mit liv af den her intensitet af at skulle noget hele tiden, hele tiden handling, og hele tiden stimulation, hele tiden mennesker, socialt samhæren om det er skole eller jeg havde på det her tidspunkt lykket elitesport i mange år. Sådan jeg var i 7. klad, to bare efter skolen i 9. klasse, og tog så på eletsports akademi i hele gymnasiet tiden inden for barsket. Og sådan intense sport, og så. Så tror jeg bare sådan fra den tid, da jeg fandt Basket. Så fandt jeg med sådan, der gag mening for mig, og så ret energi i det. Men der var også skolet og der var venner og der var familie. Og navigere i de her sociale kæser, som ikke altid har været særlig nemt for mig. Så den tror jeg, ligesom følelsen af at være lidt fanget. Det, jeg følges. Det er sjovt. Jeg har altid lige klar forbi. Den koplingen laver jeg lige nu. At der var noget med der at følge sig fanget. Som jeg tror, jeg bare har gjort i rigtig mange år. Skal skrive i opgaver i gymnasiet, skal noget op til træning. Jeg har enormt pægt opfølden, så jeg mødte ligesom op til alt. Så jeg kørt bare gier der ekstremt i rigtig mange år. Så det var den her følelse af, jeg kommer væk. Jeg får stillet længe nok til det, hvor den kommer jeg rigtig langt væk.

SPEAKER_01 5:37

Og når du har gået de her sure, har du været i et par forhold der. Ja, altså den første gang var jeg. Jeg kunne godt formidle det her med, at jeg har brug for lige at liv tre uger ud, eller hvor langt hvor meget.

SPEAKER_00 5:51

Ja, jeg var stå i to måneder faktisk. Det var et meget nyt forhold efter højskolen. Og jeg tror ligesom, det var egentlig så udt, og det var et problem. Jeg mindste faktisk, at jeg både hos hende og hendes familie på et tidspunkt. Der var sådan en forståelse af, at vi begge to, lige skal finde ud af, hvad skal der ske vores liv. Vi er begge på den skuespiller vej, på efter højskolen. Og sådan det følte ret naturligt. Og det havde tiden vist og ville det her.

SPEAKER_01 6:21

Så det var ikke sådan med, det var problematisk, at du ikke ville hende, eller du havde en pause. Det var et projekt, du har brug for at gøre for dig selv. Og det var da forstå sig for. Ja, faktisk. Nu sådan noget omkring den der, at du havde haft sådan lidt svært socialt. Vær det som båd, og det der med at vokse op i Sønder Jylland.

SPEAKER_00 6:42

Ja, altså. Jeg vokset op med mine søster og to kogginer. Vi boede i et stort hus, bækker familie. Og havde det jo godt med dem, og fik også en god venge i børnehaven, som fulgte mig igen efterfølgende. Men det jeg tror, jeg oplevede meget af det var, at i det her klasse regi i skolen, var det rigtig svært for mig at pas ind. Det nemmere beskrive sådan i det ældre ved træet fjerdser, og sådan jeg tror, det var meget fedboldt det hele. Og der var ligesom en meget strømlig måde at være på, og tænke på og kunne klæk på. Og jeg tror, jeg var meget følge som barn. Og det jo heller ikke noget, jeg har oplevet, at der var plads til. Nogle steder, remvidet. Så jeg tror, jeg allerede ret tidligt, følge jeg, at jeg passet ind og skulle ud og finde nogle relation af nogle andre steder. Og det blev meget sådan det, man vil kalde. Altså outsider-typerne. Dem, der går til rollspil. Dem, der spiller computer.

SPEAKER_02 7:47

Og dem, du konktede med. Det var spand.

SPEAKER_01 7:50

Ja.

SPEAKER_02 7:52

Spejling af roler.

SPEAKER_01 7:54

Jeg var så dårlig, fordi så kaste du og barskt.

SPEAKER_00 7:57

Ja. Jeg spille bare, men altså altid faktisk enormt aktiv, så der var en masse forskellige interesser. Og buskydning og alt muligt mærkeligt. Og jeg sejlede rigtig meget lige brundet til den åk, så det var meget sådan en aktivitet på den måde. Men det var meget få mennesker, synes jeg i de lag i min folkesokl, som jeg ikke kunne konlægte med omkring de ting. Men jeg så kom barket, og så fik jeg nogle kontakter i en anden by, som var den er flytt til. Og det var liges, der skete sådan noget lidt så følgt nogle relationer inden for barsket. Og det er nogle af dem, som så også har med til. Det var der fik jeg min første rigtig sådan venskabs relationer. Ud, at jeg havde et par der fra folk det her sted af.

SPEAKER_01 8:44

Ja, men det var fordi, du sagde på tidspunkt af, at du var meget følelse om barn, og du sagde du, at det var da ikke rigtig plads til nogen steder.

SPEAKER_00 8:52

Ja, jeg forstår godt. Du spørg. Jeg tænkte også, nu er det med den plæde pænsel, fordi det kan jo. Det er jo netop i alle aspekter af livet, både i skolen, men også derhjemme måske længe. Og det har oplevet, at der var. Der var ikke så meget mulighed for at snakke om det. At maniger i det. Der var ikke så mange år, så der var ikke sådan meget spejling.

SPEAKER_02 9:19

Så du følge, som jeg hørte, ensom eller sådan lidt med dig selv med dit eget, også derhjemme, altså også i familien.

SPEAKER_00 9:26

Ja. Og det er noget, jeg først, der kunne opdage senere hen, men sådan emotionelt ustieret. Det var så om jeg ikke fik trænet min forståelse af mine emotioner af dine følelser. Så forstået, at nu er det, hvorfor jeg revet. Nu er kider det, hvorfor jeg. Hvorfor har jeg kæret? Hvad er det for noget det med de følelser? Der var bare ikke noget sprog. Og det oplevede ikke nogen steder. Altså i nogen sammen.

SPEAKER_02 9:55

Jeg tror, det kommer ud fra det der måske sensitive væsen, som du er, at du har haft et større behov for det. Jeg tror jeg nysger på det der med, at senere hen i livet, og opdag, altså noget man. Hvordan mærker man egentlig det sener?

SPEAKER_00 10:11

Ja, jeg forstår. Jeg har færdet. Det sådan jeg virkelig opdrade, det tror jeg. Det var, at lige pludselig at møde nogle mennesker, hvor vi kunne snakke om de her ting, hvor jeg følger mig spejlet. Så jeg kunne mærke kontrasten i. Her bliver jeg rummet emotionalt. Og sådan, det har jeg savner. Det har jeg savner. Der bare var plads til mine følelser. Og det blev helt følsomme af.

SPEAKER_02 10:43

Brig noget bare det.

SPEAKER_00 10:46

Altså sådan det. Det var sådan, der opdagede okay. Og så tog det længere tid og forstå dimensionerne af det, og hvad det er for noget. Men så den vej, det er kommet, at jeg har mødt nogle mennesker, hvor vi har delt nogle ting med hinanden og skabt plads til hinanden. Og noget ikke skulle være noget. Vi kunne have travmer, eller vi kunne have følelser, som vi bare havde brug for at sige, og det var bare sådan. Jeg hørte. Jeg havde ikke brug for nogle marker på det, jeg ikke brug for noget. Jeg har brug for plads. Ja plads til det her.

SPEAKER_01 11:18

Det er næsten som helt sådan et gennembrud. Var det sådan en specifik helse, eller var det bare det, at du kom ind i en kreds af nogle mennesker, som måske som du siger, jeg kunne spejlde på en anden måde?

SPEAKER_00 11:30

Altså, det var, det var en blanding. Jeg har også et helt specifikt moment i tankerne, men det var helt klart nog en kreds af kamerater, som jeg delt det har bare skæret med tå efter skolen, og gik på gymnasiet med, som vi på en eller anden måde fik. Uviklet tillid nok af det rum. Vi havde alle sammen så kræftet et behov. Vi tror som lige var sådan en drenge, der havde følelset om, og ikke kan kun ud af herdan og finde vores vej og en masse af ting. Men kæmpe behov for at dele og mærke. Og så opstå det en aften her fortid, hvor vi søde rundt om bordet på en terrasse. Det er sådan en interessant ting i mænd og følelser. Men der har råd på gøre det i den periode af siden, og det tror jeg, jeg har været med til at skabe noget.

SPEAKER_02 12:30

Filter, der måske røg lidt fra den bund sådan sådan lidt landing og grounding, måske i skværligt.

SPEAKER_00 12:37

Et filter, der var væk. Og plads nu, altså, det kan jo skabe plads, nu følger. Kontakt. Kontakt her min far i hvert fald. Så den kombination af vi sad der, og så kan jeg bare huske lige på rundt ligesom delt noget om os. Og det var sådan usagt. Det var ikke fordi, så skal vi sætte os ned og holde hården og delt eller andet. Men lige pludselig kom der bare håd, og vi sidder bare der. Det var bare sådan et særligt moment for mig. Fordi jeg føle. Nu har jeg min klag, nu har jeg nogen omkring mig, der spejler mig. Det var en ny dimension af til, kan jeg sige. Fantaset, og.

SPEAKER_02 13:20

Ja, det er jo sådan en tilfældig på en eller anden måde. Jeg tror måske ikke så meget på tilfældig, men der er jo i hvert fald noget der ligesom sådan. I din kår der.

SPEAKER_03 13:32

Ja.

SPEAKER_02 13:33

Og det lander i din kog oven på en scænge, som er fuld af præstation i virkeligheden, det der elitesport, som jo også er fuld af indtryk og sandslager hele tiden. Og jeg skal leve op til at gøre sådan der.

SPEAKER_01 13:48

Og der er jo ikke meget plads til følelser i det eletsports miljø.

SPEAKER_00 13:53

Og det er der ikke. Der er mange følelser, men der er ikke nogen, der giver plads til den, eller snakker om den.

SPEAKER_01 13:59

Ja, altså, men noget sammen, man er holdt en del af hold, men samtidig er jo hinandsk konkurrenter.

SPEAKER_00 14:05

Ja, det er bare totalt hærkisk. Og sådan stamme samfundet, så kan jeg til at sige, men det er ikke engang. Men det er meget mere simpelt. Altså på en eller måde. Og meget mere ydre alt ydre hele tiden.

SPEAKER_02 14:19

Men jeg vil sige, at det er måske også lidt forkert at sige, at der ikke er plads til følge. Min oplevelser i mågere mig væk to, hvis det er forkert. Men det her sådan, som jeg har set. Der jo, der faktisk virkelig meget plads til vred. Fordi det kan jo godt komme til udtryk ikke, nu skal jeg fænge og turns igen her. Det ved vi også. Det er bredden, der får der handler os, der ud og videre og frem mod målet. Og så måske kunne jeg forstå mig også i den modsatte indejeren og rosen og glæden der. Så det er sådan lidt den der fra den ene pol til den anden, men måske ikke mellem frustrationen giver til udtryk, som bare bred. Og når der sådan noget, så må glæden er det altså. Er det lidt karkeret, men stadigvæk sådan. Men alt imellem, er måske ikke. Det er der skal være plads til eller. Det, der bliver klædt. Ja givet plads.

SPEAKER_00 15:16

Jeg forstår fort, hvor du siger, og det er jo egentlig, at bølgene går rigtig højt. Der er mange følelser og de er kommer til udtryk hele tiden i værde og glæde, som du siger. Men det, jeg ikke oplever, det er nogle rammer. Det er nogle, hvad skal man sige, forståelse for hvad er det for de følelser. At håndtere dem på, eller bide okay. Nu er jeg vred, må jeg godt være vred. Der er ikke noget. Det er bare der ikke for mig, der stil, hvor jeg var. Jeg har blevet ingen. Ingen ansvar. Ingen, der ligesom tager ind i hånden, kigger i øjnene og møde egentlig med de følelse. Det hele var meget sådan fjalt. For eksempel så var det i gennem den barske tid for mig, og oplevede rigtig meget. Der kompning om gange nummer to. Fold var behaglig af hinand. Og jeg har mærket rigtig meget af en kroppe. Det var fandme læd. Det var så irakisk, og det var så meget med at trynde ned af stampe på de små, og de leder og de træner, og der var i de omgivelse. Der er jo ikke nogen, der tager hånd om en og bærgent igennem noget, som der måske havde lidt måske i en spejder kultur, der kommer der en spejret leder og siger, at så hvordan har du det faktisk? Altså ikke én gang på de tre år på midt akademi kom noget. Hvordan har du det faktisk? Hvordan går det? Det var bare mere.

SPEAKER_01 16:39

Du skal bare køre på sådan af der i højser.

SPEAKER_00 16:42

Det er sådan et skospo. Så masser af følelser, men ingen rammer.

SPEAKER_02 16:46

Hvordan tror du, det havde været, hvis du har blevet mødt der, der så der. Jeg tror du, man kan have et lige miljø, hvor man også bliver set som mennesker.

SPEAKER_00 16:55

Jeg tror først, det er, man rigtig god. Og så fejlet dig selv. Vi kæmpe og kæmpe, og det skulle blive bedre hele tiden. Og det lignede det hele tiden, men faktum var, at det var aldrig rigtig succesfuldt. Der var aldrig rigtig succes. Og det var sådan det, jeg oplevede der, hvor jeg spillede af sådan. Folk ville så gerne, men der var ikke nogen accept i det. Hvis det så ikke lykkedes, så var det kæmpe over. Der fysk, det ikke faldt fra hinanden i den tid, der var der og trænder gik forsvandt lige pludselig. Det var det ikke noget socialt.

SPEAKER_01 17:28

Det som om du havde nog der. Var det meget opdelt, eller var der ikke fokus på at lave noget socialt hele holdet sammen med hele truppen, eller hvad ikke andet?

SPEAKER_00 17:38

Og der var ikke sådan socialt arrangement af på den måde. Det opstolet bare i pauserne mellem træning, og når vi skulle sidde og spise aftens mad ud i kanetinen. Så der var ikke sådan nogle sociale ting på den måde. Det var bare træning og kamp.

SPEAKER_02 17:53

Så du siger, hvis der var nog rammer, og noget en lille mustale. Hvordan har du det? Hvor er du på vej hen? Hvad skal vi hjælpe der med? Hvad det, der sker dejligt i det? Kun det her samlet jeg endnu mere som hold og få jer længere.

SPEAKER_00 18:10

Ja, det tror jeg. Så kunne jeg hjælpe med at bære hinanden i steden for træpen på hinanden. Og så tror jeg, man bliver stærk.

SPEAKER_02 18:18

Så der ligger også noget sov, der.

SPEAKER_00 18:20

Ja, der ligger noget tab for mig, der følte mig tabt. Jeg følte mig sådan, der er alle muligt, der har lovet alt muligt og sagt alt muligt, og vi skal alt muligt. Men der er ingen, der. Der bær noget. Men jeg er også selvfølgelig så plæt der, fordi jeg bliver alt tre år, hvor ikke det med. Men det sidste år var det mere sådan netop af plægt, tror jeg. Det vil bare gerne færdig, gøre det, nu.

SPEAKER_01 18:46

Så jeg vandt meget godt billede af der efterholden, det er så det her med en følelsomdreng, siger du. Der har svært ved at kanalisere de her følelser ud. Mankede lidt sprog for det. Men mangler måske også lidt en ramme, hvor det var okay at luft dem. Ja. Det oplevet så sammen med dine venner, og der var sådan lidt genbrud, hvor du ligesom delt et eller andet, som var, som tal om dig som noget, som du, du har gået med. Hvor gammel er du vede?

SPEAKER_00 19:15

17. 18 år, det sige.

SPEAKER_01 19:17

Det er også ret tydeligt, at være så heldigt synes jeg, at forskænden i hvor det her kan lade sig gøre, og det her kan man bruge venner til. Kan jeg sig om? Hvordan har det påvirket dig i efterfølgende? Vi så ligesom få den herkendelse, at det kan faktisk godt, man er jo sårbar, når man deler. Det kan godt eksistere det.

SPEAKER_00 19:34

Det kan godt eksistere, ja. Ja jeg tror kombinationen af det, og at jeg slået inme fra som 15-årige, og sådan, og har så stor en emotionet dybdag, som jeg vil sige, at jeg har. Og så fandt mit sted der og fandt ligesom en bevægelse inde i mig, det tror jeg, jeg har været med til at modne mig rigtig hurtigt. Ja, det er min egen oplevelse i her. Jeg har så til gengæld hurtigt fundet sprog og få en søn efter, at det er det ved jeg, sådan. Så jeg blev hurtigt bedre til, at naviger, jeg sige. Men der sket i bare sådan en modlingsprocess hurtigt for mig. Som jo også var, jeg skal med til, at jeg fx tog på den her rejse efter gymnasiet.

SPEAKER_02 20:19

Jeg får nødt til at spørge om. Har du snakket med dine forældre om det her siden af den her synes, bevægelser, der er sket i dig. Hvordan var jeg som barn, der er oplevet i så i noget, som var svært for jer at håndter. Ogler der for jer som forældre til mig?

SPEAKER_00 20:39

Altså. Helt jærligt, ikke rigtigt. Og jeg tænker, at det nok kommer til at høre den her podcast. Så det er jo lidt spændende, synes jeg også. Men jeg har oplevet, at netop det at udtrykke følelserne. Lærligt, altså have en samtal om det, sådan som vi sidder her nu. Det har været enormt udfordrende for mig at finde plads til at skabe rum for. Jeg har jo kunnet sige, at det ikke var nemt for mig i folkeskolen efterhånden. Men det er først inden for de senere år, tror jeg, jeg tror ikke klar over, at jeg havde det selv godt med klasikammerater, at jeg faktisk blev holdt uden, for de vidste, at jeg har nogle frustrerende situationer på gymnasiet med nogle af de derskammerater og sådan noget. Der snakkede vi om det næsten stød på, og der har de i mange momenter været sindssygt gode til at hjælpe mig af den far og så ret skarpt som var sådan. Han er kun hårdt der, fordi han gerne vil være som dig. Fordi han er selv rigtig i bange. Og noget i ham, som er uhundser bare. Så han ser måske en dreng, som hvilker lidt i sig selv. Og så skal han bare noget med nakken. Så på den måde har jeg jo kunden snakke med dem om nogle af de her ting. Og på den måde. Jeg har altid været der virkelig meget for mig. Men hvis der er nogle ting, der har været svær i vores relation, fx da jeg flyttet til København eller flytt her år. Der oplevede jeg, at der var noget, der var svært imellem mig, og jeg oplever ikke at snakker om det. Og det er netop det, jeg har savnet. Og når der er noget, der har været svært, eller noget, der har været udfordret på den eller anden måde, så med dyben og overliggen, hvordan fik så i det her ydre problem, sådan så har det været svært.

SPEAKER_02 22:29

Og så kan man så sige, at når man jo bliver voksne, så har man også et ansvar for at gribe fat i det, som ikke er egmer, eller man godt vil have ændret på en eller anden måde også. Så man kan heller ikke længere planter sine forældre der, og det hør jeg heller ikke gang. Men mens man er jo i sin barndom og sin opvæst og borme, og ikke er blevet voksne i nu, der er det jo selvfølgelig forældrens ansvar. Og de har jo helt sikkert gjort, at deres allervis bedste og sikkeren far, der ser sådan der til sin søvn ikke, det jo. Der må du virkelig have følge der mødt. Du kan snakke med dine forældre nu om du havde de her perioder i dit liv, som var svære, og du snakker med mens at stod på i gymnasiet. Men oppe i eller din opvæser, de godt vidste, at der var noget, der forgik, som ikke var så rært for det. Det tænker jeg, der ligger en rigtig spændende samtal omkring det.

SPEAKER_00 23:22

Ja, det tror jeg også, der er.

SPEAKER_02 23:25

Men også fordi, der jo ting, som man ikke selv ser, eller måske ikke selv ved, fordi det kan være, hvis folk har glemt det. Men hvordan var mødte i, når jeg kommer hjem fra skole? Aller. Hvør i der tanker omkring det. Eller gjorde jeg noget, for så det over noget?

SPEAKER_00 23:43

Ja. Det er. Det har ikke ting. Det kunne være virkelig spændende. Det er jo det. Det kunne være en spændende snakker af.

SPEAKER_02 23:56

Men det kræver jo også et mod, selvfølgelig.

SPEAKER_01 23:58

Ja. Jeg har på det, at der er. Det er, som du er kommet meget godt i kontakt med dine følelser. Obliver du, at der er nogen steder, hvor det er nemmere at udtrykke dine følelser end andre. Altså fx det lyder som, at det kan være det svært med dine forældre omkring med de ting eller hvad, eller i hvert fald?

SPEAKER_00 24:18

Altså. Der jo selvfølgelig først og brug for sig, der har været en proces med mine forældre i netop også. Og først du går fra frustrationen, når ust ikke at følge mødt. Så nu netop at forstå, altså virkelig at accepterer dem for præcis, hvem de er. Og fuldstændig rummet det. Og det er ikke forkert. Og finde ud af. Det er jo heller ikke de behov, jeg så har for, og sådan. Jeg er jo bare et rigtig stort behov for at udtrykker og snakker om følelset og dygtig ned i ting, at sådan det bare mig. Og det er jeg selvfølgelig mæst født med. Det er helt loket i for ikke har kunnet møde mig det. Og det jo behøver vi stadig ikke at have. Det vil da være dejligt, hvis det sker, men det er ikke et behov for mig på den måde. Og det opstår også på nogen måder. På den måde, vi nu en gange er af en familie på. Så det sådan har en lang del af den proces, så sige hvem af jeg og hvem er de. Som johr adskelsesprocessen af at blive voksne.

SPEAKER_02 25:22

Men det var også lidt den proces, og jeg var interesseret i, at du har, hvor meget du har dragt ind i det. For jeg ved jo godt, at du har været igennem en proces. Og som regel går sådan en proces med først og blive vred. Fordi man får lov til at mærke den følelse, der er boret i en, som man måske ikke har ord for. Men den er der bare. Og så på et eller andetspunkt gennem den her bakke, og delet altså op og op og ned, så lander man en hel masse af kender i sig selv. Og så forhåbentlig kommer man der til, hvor man så kan lægge den rigtig pæn på en fin hylde og sige act den. Det var sådan en var, og det var det, I kunne. Og det var egentlig bare det, jeg synes bare interessant at høre lidt, om du havde haft det med på den rejse.

SPEAKER_00 26:04

Ja, nej, det har jeg ikke rigtigt. Og det tror jeg, jeg handler meget om det her med sådan, at når der har været noget, der har været svært i rummet. Nogle følge af derrumme, så har taktikken, sådan som jeg har oplevet den, også været afstand. Så jeg tror, det, du snakker om den ræde, den rebelske oplevelser man kan have som menneske, den har jeg jo kanaliseret som afstand. Så det har ikke så været min taktik, fordi det er også det, jeg har læst.

SPEAKER_01 26:33

Så tager afstand til dem, som du ligesom.

SPEAKER_00 26:36

Ja, det er til andet. Stonen i computers spil, for eksempel World of Warcraft skal bare være i den her verden, eller tag på andre du. Jeg skal bare.

SPEAKER_02 26:47

Det er så holde en lille fin afstand, som hvorfor man aflængt. Præcis.

SPEAKER_00 26:52

Fram for nærheden.

SPEAKER_02 26:54

Ja. Så det er det, du længtes af andre. Så det er jo det længeste her. Det er jo klassiker.

SPEAKER_00 26:59

Så I at finde, det har jeg selvfølgelig sådan. Det har været min proces i at rumme den. Og det har jo så faktisk gjort and mule andre steder. Men også altså ved at sige igennem dem på os. Den rejse den gange har været om det.

SPEAKER_02 27:11

Ja, precis. Så fint. Nu siger du jo så, at du har de her venner, og jeg oplever den her lidunderlige. Hvad kan man kalde den? Ja det videre i øjeblik, hvor Ikker op for jer selv i så. Og faktisk forbinder jeg ikke. Og forbinder jeg jo både til hinanden, også til noget i jer selv. Jeg forestiller mig, at dem har du brugt rigtig meget siden her.

SPEAKER_00 27:37

Ja, altså. Jeg vil sige, at det var mere sådan, at vi er stadig i nogle står ærlighed og tillid til hinanden. Og jo, jo, det har jeg nok. Det har nok fuldt en del. Det har været rum, hvor jeg vidst, her kan vi altid være ærlige. Her kan vi virkelig udtryk, hvor meget vi elsker hinanden for eksempel. Så det her har fulgt igennem det. Men så har jeg netop skulle videreudvikle, og det gør jeg så på i gen skuespil, så kom den meget. Min store interesse for udtryk og for et mærke og forstå, følelser på mange flere dimensioner og sådan en ting. Så gik jeg ligesom mere den vej, og fik nye relationer i den vej, hvor det var mere naturligt.

SPEAKER_02 28:23

Så det var nu, det der var min spørgsmål sådan, om der havde været nogle andre ting, der du så havde spejlet dig i. Og der åbnede en verden af siden så kaldt skuespolen af den års.

SPEAKER_00 28:39

Ja. Ja, det vil jeg sige. Det var min oplevelse. Og så tror jeg også, som jeg har gået og funderet. Efterfølgen ikke i gods magt, der har været sådan, jeg har behov for at blive set. Jeg er ikke på set. Jeg vil gerne ses. Det godt de der skuespiller. De kan for lovvise aller, og så får det en stor krebs af. Og det er så der ikke. Det er ved det skærer. Samtidig med den her underlæggende dybe interesse i følelser og udtryk og filmen kunst, som jeg har været, som jo har været noget, jeg har søgt rigtig meget i livet. Så sådan, der har været sådan to dimensioner.

SPEAKER_02 29:18

Det ikke udstå lige. Det er ikke stå og så.

SPEAKER_00 29:20

Og det er titlegt forvirrende. Unår at det er noget og styre.

SPEAKER_02 29:25

Det har været lidt, der driver.

SPEAKER_00 29:27

Og så der blev alt det, man givet bare rækket hen ud efter bare.

SPEAKER_01 29:33

Jeg ved ikke, det er mere nysger på, hvordan du bruger det da rå. Altså mere træet ind i det og skal formle, følelser, som man skal som skuespiller.

SPEAKER_00 29:43

Altså. Jeg har lavet en del til afler i løbet af de år, og har lavet noget teater efterfølgende, men efter jeg blev færdig der i 20 der har jeg lavet mis film og TV, som jo bare er lidt en anden boldkær. Og det jeg har været meget fanget af det, som også optog mig så meget. Det er det her med det fysiske udtryk. Bevægelsen i det fra udlingen at mærke noget, og lad det komme til udtryk. Det er der, hvor jeg virkelig har følge. Liges når en jazz musiker der er i søven. At søge det derværsblik, hvor man bare for en tider af et mål. Det er noget af det, der har været fantastisk på så spiller som kunde. Og en samspil med en mærker. Om det er en dialog eller en sang med for mig igen har det var rigtig meget kropskontakt og dans og bevægelse med løft og kast.

SPEAKER_02 30:50

Prøv lige noget med om det der. Det er der, du virkelig mærker, at du bliver sådan, du laver sådan en bevægelse med dine finger, og siger den der elektrisk lydeling så kan det for flow. Det er ikke flåligt pris. Så du mærker, du har jo. Og lad dem komme til udtryk. Ik bare med ord, eller så det, du sagnet i det oplæk, måske. Men igennem din kroppe. Kan du ikke prøve at sætte nogle flere ord på det?

SPEAKER_00 31:20

Jo. Først vil de sole år, det er jo noget af skuespillers sammenhængen, så er der jo rigtig meget mere at sidde rundt, og snakker om, hvad der sker. Så på den måde kommer der rigtig mange rum, hvor vi snakker om alle små detaljer. Vi snakker om alting, og hvad var det, og hvad mærker vi her? Så på den måde kommer året også rigtig meget frem i det. Selv arbejder måske bare så dialog færdigt. Jeg tror, det er at min krop blive fri. Jeg tror det, hvor det, der sket. I den kontaktinprovisation. Når vi lavet timer lang kontakt improvisationer med hold musik. Gemble det svært og bevægelser. Jeg lød min krop til styring. Det er pludselig sgu, det ikke styre mere. Min krop skulle styre. Og der er bare flår at følge af. Der er virkelig. Ja, det er der, der ligger af en opfald af. Tankerne er bare en computer, der skal regne lidt nogle ting. Men hvor meget sandsighed, der ligger i kroppen, så lyder helt mærkeligt, fordi det er der, der er sandsighed. Det er kun i kroppen, der er sandslighed. Så vi ikke bare sige. Sandser, bevægelse i frihed.

SPEAKER_02 32:32

Og mærke det hele værd ikke at så udtryk. Det bruger du det i din hver dag?

SPEAKER_00 32:38

Ja, det gør jeg nu af det professionel, kan jeg synes. Det er jo faktisk det eneste, jeg gør. Det er at mærke og tage kontakt i den kroppen. Så det er jo et redskab, jeg har. Jeg har været på en lang rejse. For mig kan sige.

SPEAKER_02 32:55

Det ser det lidt om at tage kontakt og væren kroppe og mærker. Og det er professionelt.

SPEAKER_00 33:02

Lytten, det er det sige. Det er at lytte. Men det mere end ørene og vores hørelse. Det er i virkeligheden en meget simpel form for lytning. Men at lytte med senserne. Hele organet, der er altså hovedorganet, og hjertet. Nye parametre af at lytte som et instrument, der kan fintunes. Altså for mig set ikke det uendeligt. Og det er det redskab, jeg bruger til at lave terpi.

SPEAKER_02 33:33

Det er nog meget smu, synes jeg.

SPEAKER_01 33:36

Du nævner det der med at være i flow, hvor du bare var kroppe. Og så tænker jeg igen på det der, du sagde med, at når du var ude og gå, så på fire dagen, så oplever det bare helt stillhed, ikke? Hvordan er det så, værdet i den der stilhed? Fred? Ja, vi har kalde det.

SPEAKER_00 33:54

Jeg tror, det er det, jeg oplever, når jeg kommer derhen. Jeg har altid været bange for, at det var lige med ikke at gøre noget, ikke handling. Men først oplever den fred, og senere finde ud af, at man kan tage den med videre. Altså at være i kontakt med den fred, med den stilhed. Mens man gør noget. Det er helt fantastisk. Og igen en evne, som jeg tror, vi alle har brug for, og som jeg har lyst til at blive endnu bedre til. For jeg kan ikke altid gå i superbusen med tusind andre mennesker, og så bare have den der flågende. Det siger jeg også nogle gange til mine klender, at det ser den der munk side på et bjerg i dybitation, i dyb bro og stilhed, hvor sådan et han har trænet helt liv, to, han har fjernet sig fra alt, der har med ydre lam afgør. Han ejer ingenting. Han skal ingenting. Der er alle omstændighederne for fred af selv en munk af der i udfordring af hele tiden. Men bliver hele tid af det der vil forstyr en sådan bald. Familie liv og storby liv og karrier, altså det er jo den bedste udfordring, hvis man gerne vil god til at finde fred. Og så har man virkelig mulighed og udfordring derdan.

SPEAKER_01 35:24

Jeg synes, det synes jeg en god points. Det er en vigtig af kendelse med. Man kan godt opleve den der. Det er der flåde, eller den der freddag. Men man gør noget for den faktisk. Men du kan jo ikke sidde i skærer stænden.

SPEAKER_02 35:40

Jeg tænker også det, der sker, når man spiller fodbold eller bare skæld, eller spiller, eller maler, eller laver kampik, eller svækker som du siger.

SPEAKER_01 35:49

Det er sådan lidt intuitivt nogle gange til over, og man egentlig er. Det kan kender i hvert fald også fra mig selv nogle gange. Jeg oplever, det jo elsker på de øjeblikket. Det er nødt at være bevidst omkring.

SPEAKER_02 36:02

Jeg har jo ikke at høre om. Om du har haft noget sådan, du har brugt, eller været sådan en opdagelse for dig, eller du har spejlet dig i, fundet nogle værdier af. In inspiration kilde til din videre rejse efter, at du slapte drængen der med.

SPEAKER_00 36:25

Ja, det er der. Og det var netop på min rejse. Altså, jeg tror, det, der sket i det årlæ med mine venner, det var der blev åbnet for en nysgerrighed. En dyb nysgerrighed for det indre. Og der var noget, der hjælp mig på vej, som var meget, meget konkret i hændelse, kan man næsten kalde. Som var en bog som min dejlige farte mig. Og det er netop så sjovt ikke med den snak, jeg havde tidligere, og kunne inspirere og snakke om de her ting, så min far introduceret mig til den her bog. Men det sjovt, jeg har ikke snakkede om den. Og vi har ikke rigtig snakket om, hvad der af det.

SPEAKER_02 37:13

Hvorfor intentionen med at give det?

SPEAKER_00 37:16

Fordi han. Jeg tror, han fornemmede, at det var tid for mig til at læse det bog. Det lyder så komisk for, at siger det nu, at jeg så ikke har været råd, hvor vi har kun tale om det. Det er så rigtigt. Og det er også det, der længes efter den dybte dag i ham. Så jeg bare nu har svært med at mærke. Jeg kommer i kontakt til.

SPEAKER_02 37:39

Men han har mærket, der er nu der noget her, jeg gerne ville lukke op i min søn. Han skal have lov til at opleve det her. Det er jo ikke. Det er så spændende.

Bogen

SPEAKER_02 37:50

Nu var det for en bog og det.

SPEAKER_00 37:52

En bog, og jeg faktisk taget med Peter Bastian, der hedder Ind i Musikken. Og der står faktisk også en bog om musik og bevidsthed. Og han fik til opgave at skrive en bog for konservatoriet, tror jeg, som de kunne bruge i deres musikstudier. Kan du ikke skrive en bog om, hvordan det er at opleve musik. Og så var han sådan, okay. Hvis vi skal snakke om at opnave musik, så må vi lige starte med. Det er det sådan først. Helt forståel af at opleve noget som helst som menneske, og som, kan man sige. Så han starter bare ud med de første par kapitler. Bare at give den vildeste, synes jeg er gengangen af hvad vi er for nogle skabninger af krops og bevidsthed. Jeg

Oplæsning

SPEAKER_00 38:47

overværende, jeg skulle læsen side op.

SPEAKER_02 38:49

Det er så virkelig gerne må.

SPEAKER_00 38:54

Rusen findes, når jeg er død, men den er ikke længere rød. Lad os rekapitulere. En døgg indtryk kalder jeg af. Nemlig min krop og mit selv. En anden døgne kalder jeg ikke mig. Nemlig virligheden som sagsen, kaffekkopper for dig og lidt. Ser jeg på min kroppe, er det muligt for mig, at i jag talen og oplever det. Det i mig, som oplever, er mere mig end kroppe. Det er muligt på samme måde at opleve, at det tænker i mig, eller at det føler i mig. Det i mig, som oplever det, er mere fundamentalt mig, end oplevelsen. Krop og sind er noget, jeg er i stand til at opleve, og opleveren kan om det måde hæve, det er ikke mig. Når opleveren oplever sig selv totalt, når den ændrer i agtager udelukkende jagtaer sig selv i en ubrudt koncentration, koncentration om koncentration af den fundamentale skæven mig og ikke mig, brugt definitivt sammen, og der med virkeligheden sproget sind og det hele. Dette bevidsthedsfænomen kalder jeg om. Når den fundamentale skæven er brugt sammen, er der kun en mulig erkendelse tilbage, når alt er andet.

Vi fortsætter snakken

SPEAKER_00 40:41

Ja deter også. Og han går videre på det næste sider, både med relativitetsteori og med nogle fine opbygninger her, simpelthen at opdele kroppen sind og. Og det var første gang, at jeg oplevede at lytte til mine tanker. Og forstå, at jeg er lyderen, jeg er ikke tankerne. Og jeg læste den her midt på min vandretur, havde jeg nemlig taget det med og lå i mitt og havde åbent op til stjernerne, og hele min virkelighed blev lige rustig. Det er været af virkelig.

SPEAKER_02 41:20

Jeg kan godt se billede for mig. Du ligger der gang.

SPEAKER_00 41:24

Et så dejligt billede. Det er mene, jeg virkelig har både med mig.

SPEAKER_02 41:28

Og det er jo også, det jo. Det er indsigt, og det var stort ord. Og jeg forestill med, at man kan læse den båden på mange gange også.

SPEAKER_00 41:36

Ja. Og siderne glertig langs.

SPEAKER_02 41:40

I sånningerne tager man.

SPEAKER_00 41:41

Ja. Hvad eneste selv. Hvad mener han med det her? Hvad det her for noget?

SPEAKER_02 41:46

Det.

SPEAKER_00 41:46

Ja.

SPEAKER_02 41:47

Jeg kan godt forstå, at den har rystet dig på en vild og vidunderlig måde.

SPEAKER_00 41:53

Ja. I dag fandt så flere bøger om det, så siger det på en simplere måde ved at sige, nu er skræft med i karto.

SPEAKER_02 42:01

Men lige præcis og tænker på den.

SPEAKER_00 42:03

Ja, og helt fast på sin edel ikke med den dyke indsigt, han havde på det her tidspunkt, sådan skænder bare igen. Og det var det lykkedes for mig at få hur igen der at forstå. Bevidsthed her igennem andet år. Og det starter ligesom rejsten på at forstå bevidstheden. Så det giver sindssygt meget indtryk på mig i det her bog.

SPEAKER_02 42:27

Så jeg også sige, at det der med at læse en bog, det kan jo betyde noget nu. Og når man læser igen om måde år, så er det betyder helt andet. Så kan man faktisk have opfattelsen af, at man læser en helt ny bog. Fordi man er et andet sted far, eller få nogle andre venner. Eller hvad der nu står, midt i et skillt smidse, eller hvad der gø. Og så opfatter man tingene på en helt ny måde. Og giver det en helt anden.

SPEAKER_01 42:53

Ja.

SPEAKER_02 42:54

Det kan jeg også. Tak for at delet.

SPEAKER_01 42:57

Det er tak. Mejet efter ting så. Skal lige er ind og vindet og for. Du har jo meget eter, og fokus på den her udvikling og kunne komme i flove. Og så er der far, og så skal man jo lige pludselig er rigtig meget nå for nogen, og for sådan et barn og tit oplever forældren. Så det er pludselig barn, der kommer i første række, og man kommer så selv i den anden. Hvordan er hvad tænker du om det?

SPEAKER_00 43:28

Det har jo helt klart været sådan. Uanset hvor meget man kan forberede sig, så får man jo følgende benet, tror jeg, i virkeligheden. Får jeg følge en her stort. Eller det er, et rigtig, rigtig godt sted. Det er godt at heldigvis sted. Men det har jo lige vandt op og ned på siger mulighederne lige nu. Den daglige plads til at sætte sig og mediter, eller dyke ind i et eller andet, eller så man er bare på på en anden måde. Og jeg tror jo, jeg tror, at det kommer nu, fordi jeg var klar til det. Fordi at jeg har brug for det. Det er los i år, kan man sige. Det var måske en ufølge sådan noget at sige på, men en sådan en gave i, at nu bliver rammer rystet. Hvordan har du dig selv med i noget, som er så fundament anderledes, end det har været før. Hvordan opretholder jeg min kontakt til mig? Hvordan opretholder jeg ligesom? Det har været chok også. Det har været en intens, men jeg ser virkelig som en gave, og som en mulighed faktisk for at kunne sige ok, når jeg har de der 10 minutter, eller jeg har den der timen. Jeg ved, hvad jeg vil. Jeg ved, hvad jeg skal. Der ikke så meget. Våret stillet i morgen. Hvad skal jeg lige ske med min dag? Jeg skulle lige på min telefon og sådan alt rænsen ud. Klok ni om aften ned og ligge i sengen. Det er helt hardkort. Det er blevet nødt til fordan. Jeg er nødt til bare sådan at mærke, at det her er skalt. Så på den måde har det vædan. Spændende ud for.

SPEAKER_02 45:15

Det er det.

SPEAKER_01 45:16

Lille binges spændt.

SPEAKER_00 45:17

Det er præcis.

SPEAKER_02 45:18

Og det var lidt det, vi også skrev sammen om. For ikke så længe siden du og jeg skrev netop om det her med, hvordan var det. Så det da vi har lige tog kontakt til der her. Og spørgt, hvordan går det egentlig sådan det der. Og jeg skrever sammen om det der med, at de er jo vores mål indier, hvis vi ønsker det. De sætter bare en fucking kæmpe spotlighia her masko. Lille med det chæt. Jeg er så lige at kigge lidt på det, fordi det kan så synes jeg, at jeg overhovedet ikke finde ud af i samspørg med mig. Jeg har bare været. Sådan oplevede jeg det i hvert fald. Og jeg havde desværre ikke den dybe indsigt, og helt samme forståelse af mig selv lige nu som da jeg blev mortøv så også over 20 år siden den første gange. Det havde jeg ikke. Jeg havde alt muligt andet. Og det har ikke godt fundament på det med andre måde. Men den der at have så meget indsigt i sig selv ikke og kunne give det plads, når man bliver følt der første gang. Det er bare. Ik derme sagt, at det er ikke lige så fucking hårdt. Men at kunne tage den indsigt og alle de bevægelser og give dem plads, eller forsøge at give dem plads, og ved at i hvert fald vide, at det er det, jeg står i, og det må sker lidt bare på den anden for mig. Det tænker jeg, jeg må være en gave, ikke mindst for dit bar.

SPEAKER_00 46:41

Ja, og det er absolut også for mig. Fordi jeg netop godt kan se de momenter, hvor jeg tænker, og her kunne jeg godt være optaget af alt muligt andet, hvilket jeg også tit er. Men jeg synes, virkelig også stammer momenter, hvor jeg heldigvis bare kan sige, at jeg er her bare med dig og alt det, der er. Og nu er det her bare sammen, og er det ikke helt fantastisk.

SPEAKER_02 47:03

Og selvom man har en kæmpe stor viden og bevidst om sig selv og alt det her, så kan ting nu stadig godt være forbandet hårdt. Og det må det jo gerne være. Men så kan vi tage den bevidsthed ind og være med at netop vide, at der ligger en udvikling for mig også i det.

SPEAKER_00 47:25

Jeg har flere momenter, hvor jeg ved før i tiden havde jeg slået mig selv rigtig hårdt om i hovedet, og være ud tilstrækkeligt. Og det er stadig en muskel, der skal trænes. Men sådan nuh, det bite. Jeg er også glad for, at jeg har det med. Fordi ellers havde det virkelig en videlse, fordi man er så ud til strækkeligt hele tiden. Så det er sådan, ja, det kommer til at være ikke det hele timet. Det er lige svækår. Ja, det er selvfølgelig, ja.

SPEAKER_01 47:50

Så hvad er egentlig de tak på mand, og følge af din oplevelser? Skal vi lære og tale mere om det? El er det for, eller har vi noget der, hvor vi. Er det rik det, hvor vi vil være, eller måske også rart, at man kan lukke ned for det en gang?

SPEAKER_00 48:09

Ja, det er virkelig godt spørgsmål. Fordi det er spændende det med mand, og hvor det er for noget her. Kvinder er som sagt, det bliver jo bedre til at tale om nogle her ting. De udvikler de skills tidligt i folkeskolen, og snakker og snakker og snakker. Og de skal bare ud og hjørne igennem som fodl. Så spørgsmåler måske også: Hvad er det rigtigt for mind? Hvor er det, der bliver plads til fuldsørende og hvordan det har behov for det. Det er jo ikke sikkert, at det er lige så mig, som har det en stærk feminin energi. Der har brug for at sidde og snakker om det også, og nyancerer det med sprog også. Og jeg tror, at sproget er én ting, men også bevægelse og finde ud af, hvor du får nogle steder, hvor vi kan give det mere plads og accepterer det. Og jeg kommer lige til at tænke på det. Du sagde lige efter snakket om udstrækkelighed. Jeg tror, at det er noget af det, som jeg tror rigtig mange mandisk kan gå. Særligt også udbevstet og være fanget af. Føler sig for dårlig, for lidt hele tiden, forkeret det hele tiden. Og når man føler sig udstrækkeligt hele tiden, så tager man jo ikke sige noget, fordi så er ud tilstrækkeligt. Jeg burde jo ikke have nogen problemer. Jeg burde jo ikke er noget andet. Og så er det nedlåten, tror jeg. Der er med at skæld. Og det er det, jeg synes, der sker for mand. Og måden bliver, at de skal være så stive og indtage så mange stoffer. For jeg elsker. Og plæn om morgen på lidt på det. Det kan næsten ikke komme ud. Men vi vil jo gerne fallig. Vi vil kræme og elsker og mærke og mærke. Og ikke udtryk med præcis.

SPEAKER_01 49:56

Så dit mål til vores nedlandt af det her.

SPEAKER_00 50:00

Det er selvværdigt går ned. Jeg skal til at sige lytte. Til sig selv? Ja. Først og fremmest. Parekt. Hvad er det der egentlig? Hvad hører jeg? Når jeg bare lige er stille. Og ikke har fokus på mine tanker. Det tror jeg altid først, og skal jeg finde ud af, at det ikke er de tanker. Det er en meget vigtig udvikling. Og derfor så kan man lige så lytte. For lige så vil du mærke, at jeg er lidt vred af. Hvad er det for noget? Og så accepterer. Jeg accepter og accepter og accepter. Det så jeg min underviser til mig i tre år på skuespiller skolen. Det er det, jeg vil sige.

SPEAKER_01 50:46

Ja. Er sådan, lige mand der kommer omkring. Lise du?

SPEAKER_02 50:51

Jo. Jeg jo godt tænke mig lige at høre lidt igen. Eller for uddybet, eller sådan det der med at være skuespiller og give udtryk, og nu siger du særlig igennem kroppen og sådan noget der. Vi kan jo godt blive dybtig til noget på vores arbejdsplads. Oplever du, at du er lige så dygtig til at tage det med ind i din hele almindelige hverdag uden for arbejdsplads i dine relationer, til din kvinder, til dine venner, til din familie?

SPEAKER_00 51:20

Ja, det oplever jeg. Jeg oplever jo så, at det, der jo sker, det, at jeg får kontakt til noget af det her mærker. Og det får jeg så brug for at handle på, kan man sige. Og det er nogle private relationer, som sker der et nyt sådan aspekt af det er det. Og det er en rejse, jeg er på, og har været et par år ved at sige. Og det nu og synes synes, at det har set ud af meget. Det er noget med at sætte grænser. Fordi en ting er lytte med mit behov er. Så er det næste, at jeg prøver og tilldet, hvad det faktisk, jeg har brug for i vores relation eller vild være rart for mig. Før jeg godt tænke mig en hel dag, hvor jeg bare skal ud og vandre. Men jeg tør næsten ikke spørger min kæreste om det, fordi jeg skal jo der. Men det er et behov, jeg har, og så mig selv lov til at have det behov. Jamen det er godt med, at det ikke kan lade sig gøre. Det er også okay. Men jeg når ikke ganger at tænke det, fordi jeg når ikke lang, og det er mig så lov til, at faktisk er lyst til at gå en tur skoven alene. Så så på den måde øvrigt man i at være i den kontakt.

SPEAKER_01 52:42

Det er måske endnu vigtigere nu, hvor du har etableret min familie, at man finder plads til. Og så bliver, der skal være plads til, at du skal være dig. Men der skal jo også plads til, at den kæreste skal være. Og hun skal også have lov til at være sig selv. Og det tænker en enorm styrke i. Men hvis man ikke får det formuleret, så kan man jo gå det og se lidt i deret på hinanden og noget, man ikke engang har sagt. Det er det. Det er helt rigtigt.

SPEAKER_00 53:12

Og så bliver man irriteret, og så mister man kontakt. Og det eneste, der ud over det, det er den ligga, som jo ser meget heller ikke går en tur, så han mærker sig selv, fordi så når jeg kommer mere, så er min far. Så det hele handler om, at vi kan være der med hinanden, og vi kan være med vores forskellige.

SPEAKER_02 53:33

Og så synes jeg lige interessant ting. Jeg ligger jo bare langt gange mærke til år ikke, men jeg tvær næsten ikke at spørge. Og måske er det heller ikke at spørge, og måske er det netop bare at få luftet og sige, jeg har faktisk børt det her behov. Jeg har tør ved, at du har en helvede maspår, sky. Så hvad kan vi prioritere af det behov, som vi kan give plads til det, som vi gjorde, før vi fx fik et barn, eller før vi stod her, hvor vi nu står lidt.

SPEAKER_00 54:03

Ja, og det er så sjovt, at jeg er så godt, du ser det der med, at spørge. Det er blevet det vilding kæreste. Men bare spørg? Nu må det bare have det. Du skal bare ikke sige, hvad du vil? Det er bare mig om det er godt kuner.

SPEAKER_02 54:18

Så det ligger du lidt lidt over på hinanden, som du skal stå hver morgen.

SPEAKER_00 54:21

Jeg har præcis. Det givet ham ikke.

SPEAKER_02 54:23

Hvorfor er der? Jeg har brug for at mærke, at du stadig er dig. Du har brug for din tuer, eksempel. Og så må vi finde ud af sammen, hvordan.

SPEAKER_00 54:33

Det kan jeg gøre.

SPEAKER_02 54:34

Er det fem minutter, eller det en hel dag, eller det om.

SPEAKER_00 54:37

Og måske mærker hun noget, hvad med meget, eller der kan ske alle mulige ting, som jo så er henset, som hun skal du end for.

SPEAKER_02 54:46

Som du så ikke gerne vil blive plads til det.

SPEAKER_00 54:49

Og som jeg heldigvis har på lidet af hun god til, sådan, så vi kan for plads. Så de tre også kan forblive afheren, ikke.

SPEAKER_01 54:58

Præcis. Så det der med, at råd var egentlig for dig at lytte, men så på den anden sted den lytning, at man også skal udtryk sine behove, tænker jeg.

SPEAKER_00 55:08

Og det var med virkelig. Ja, som jo er accepten der sige. Okay, det er det her, jeg hører nu udtrykker i det. Det må godt være. Man må godt have det her behov, eller tænke den her tanke. Eller det er ikke forkert.

SPEAKER_02 55:20

Nej, det er ikke forkert, fordi jeg har lige lyst til at tilføje, at netop fordi fuldsen tror man, det er ikke forkert. Det er ikke sikkert, at det kan lade sig gøre, men det er jo forkert at have behovet. Så hvad kan lades at gøre i det? Ja præcis. Det er et godt brug.

SPEAKER_01 55:37

Vi kommer rigtig fint omkring, iskær, om vi kunne meget, vi kunne blive ved, og vi kunne den blog, tror jeg, og det er jo alt. Men vi skal også tage rundt af svær.

SPEAKER_02 55:46

Det skal vi. Så synes jeg, vi skal sige tak. Skal vi ikke have selv tak, hvor du vil sætte din meget sparskomtid til andet af os.

SPEAKER_00 55:59

Det var det.

SPEAKER_02 55:59

Det er det.