11. Cyberafpresning: Derfor er kriseledelse en anden disciplin end daglig ledelse [del 2 af 3]

Under pres falder vi tilbage på det, vi er trænet i. Det er derfor, vi træner. Rutinen gør os hurtige, og den gør os gode, netop fordi vi ikke skal tænke over den. Men i de første timer er der ikke meget, der adskiller en cyberafpresning fra en driftshændelse. Bliver den håndteret som en, taber man tid, man ikke kan hente igen.

I denne episode fortæller Henrik Christiansen, kriseforhandler hos Delta Crisis Management, hvad der kendetegner god kriseledelse. Han var med til at opbygge forsvarets arbejde med gidselforhandling og blev oplært af blandt andre FBI og forhandlere fra Scotland Yard. Metoderne bruges i dag, når det er data og ikke mennesker, der holdes som gidsel.

Hans vigtigste pointe er, at kriseledelse er en anden disciplin end daglig ledelse. Det kræver klar kommunikation, tydelige beslutninger og en aftalt rytme. Han fortæller også, at kriseplaner, der findes, ofte er for lange og for komplicerede til at blive fundet frem. Det, ledelsen har brug for, er en kort og operativ dagsorden.

Undervejs kommer han ind på, hvorfor spørgsmålet om at betale løsesum ofte bliver taget for tidligt, og hvorfor de virksomheder, der har øvet sig på forhånd, står markant bedre, når det sker.

Denne podcast udgives af M Networks, IT-leverandør og Microsoft-partner i Nordsjælland. Vil du høre mere eller tage en snak om jeres IT, kan du besøge mnetworks.dk, skrive til info@mnetworks.dk eller ringe på 70 10 70 05.

Transcript

SPEAKER_00 0:00

Det her afsnit kommer så til at handle om god kriselydelse med udgangspunkt i de erfaringer, som vi har delt fra i Dæser har del fra de her godt opvel 100 plus ransomwærer, hvor vi har hjulpet virksomheder og offentlige organisationer også med at håndtere den her krise, men også tilbage fra tiden med kriser, som har involveret mere omkostninger, hvor mennesker har været kidnappet, eller været gistler i udlandet som ligesom af den grund faglighed, som vi står på i Drismanagement. Og ud at komme alt for langt ned i størne, så kan man sige, at i starten af den nåderne, der bygger det danske forsvar et nyt koncept op. Fordi man kendte, at den modstand, der stod over på det tidspunkt. Det er, vi snakker halvda, vi snakker Taliban i Afghanistan. Sådan typer, at de ikke kender krigen lov og før det, man kalder sådan med krig, hvor de i virkeligheden begår terre, men også laver kidnapninger og gisle. Og der man så nogle nye order til danske soldater i, hvordan de skulle forholde sig, så det and i finden svar. Ligesom man lavet en specialiseret enhed, der så kunne hjælpe med at få de her folk ud igen i livet. Det var vi sådan nogle stykker bland søbær og jeg selv, som var med til at starte det op. Og fik en faglighed blandet fra FBI og også forhandlere fra skot. T at uddannet og sige, hvordan gør man det, hvordan forhandler man med sådan folk, som har taget mennesker som skisler, hvor vi har ikke kontrol over, hvad gerning stedet ligger ud for vores jurisdiktion, typisk jo Afganistan eller Irak. Alle de her spørgsmål, som er relevant i forbindelse med de her kidnagsgislager. Så vi faktisk jo også, og det håber jeg, at man godt kan lave den transprift det om til, at det her kunne også i stedet for mennesker data, som det handler om. Nogen har stjålet data, nogen holder data til fange. Og det er nu vores opgave at prøve at få det her løst sådan at virksomhederne oplever færrest mulig skader i den her sammenhæng. Så det er den faglighed, vi står over både når vi snakker kriseledelse og god krisenedelse, og når vi snakker, hvordan hånder man så de her gerningsmænd, hvad det for nogle ting, der virker. Hvordan snakker man med dem? Hvordan får man så sikker en aftale, som overhovedet muligt. Så ligesom den faglighed, som ligger bag den virksomhed, som det her crisis management er i dag. Det er meget væsentligt at gøre sig klart, at der er ekstrem pres på. Også når nu ser godsøjen. Det kan man selvfølgelig ikke se. Men når vi snakker data, det kan være overlevelse ikke for mennesker kan det også være, hvis vi snakker sundhedsektoren dybest set. Men det kan være overlevelse virksomhederne, og hvor vi de får kontrol over den her situation igen og kommer tilbage og kan lave deres forretningskørende. Der kan være ekstrem pres på. Atkende det. Nu er vi ude af det normale end forsætning for at kunne bedrive god kriseledelse. Så der er en kvalitativ forskel fra det, man kunne kalde dagligdags kontorledelse eller dagligsledelse og så krisedelse. Det er to discipliner. De er ikke 100% adskelt, men det er stadigvæk to discipliner, som er virkelig gode og diskuterer i hvert fald adskilt for ligesom og se hver for den kvalitet, der ligger i den gode krisedelse. Så vi altså ude her, når vi snakker, snakker krig lidelse, at vi er i en ekstra ordinær situation. Og det virker sældlysende at sige. Det er det også, når man sidder, og det er godt værd og sommer i Danmark og sådan noget. Men man kan godt glemme det. Under pres har vi for better or worse en tendens til som mennesker og falder ind i og gøre tingene, som vi plejer at gøre. Og hvis vi så falder ind i et incident eller et maja incident motus, som vi plejer at håndter de her hændelser, I til hændelser og drifts hændelser, som vi har. Så vi gør det på den måde udelukkende, så risikerer vi at mis nogle væsige pointer, og vi risikerer at misne noget væsentlig tid. Så vi er nødt til at kende, at vi nu står i en krise, og at der nu nødvendigvis skal bedrives krise kriseledelse. Et flæst element i det er at holde sit eget hovedkoldt. Og det er igen meget lettere sagt end gjort. Vi oplever utroligt mange dygtige mennesker, som bliver udsat for de her kriser. Men alligevel, så er der ikke nogen nogen, der er immun over for det pres, som opstår. Og især jo I til sikkerhed, eller i til chefer, som ligesom har som opgave at passe på data. Er nu i situation, hvor den opgave åbenlyst er fejlet. Det er jo ikke være deres skyld, men det er fejlet. Der er nogen, der har komprometeret deres data, nogen, der har låst af data. Der er nogen, der har stået data. De står der, de har fået vidt fejlet. Og samtidig er de krumta bønt i at være med til at løse det her igen, så det får den mindste mulige impact på økonomien og på mennesken dybest set og også på virksomheden. Så der er et kæmpe spændingsfelt her. Man som øverst ansvarlig skal virkelig have blik for. Og bare lige for at gøre det lidt konkret, så har vi oplevet flere ting i løbet af sådan nogle kriser her. Vi har oplevet Siser, som har drukket sig af væsende, for nu sige det, som det er. Altså mødt op til møder, hvor man skulle kunne her den her krise krisehåndtering. Og været fulde og fyret de eksterne rågiver blandt and også undervejs, fordi det bragte jo ikke noget godt med sig af alt sådan nogle ting. Hvor det simpelthen jo har været en måde at håndtere det utroligt en uhrs måde, men dog en måde at håndterer det her pres på. Vi har oplevet andre. Som blev virkelig parnyet, og også privat. Isoleret sig hjemme, og lukket al kontakt til omverdenen her under digital kontakt. Og bogstaveligt talt lukket ned for patienterne, og ligesom forskantet der der. Altså simpelthen en reaktion på det umiddelbart pres og stress, som opstår i sådan en krigsituation. Så det er liges for at mal et billedet op, at det her noget andet i en måde, vi kan lede vores virksomhed og selv på normalt. Men videre, og det tror jeg, det er også noget, der bidrage til paranojer. Så er der rent faktisk nogle mennesker, som bjers ondt, som vil bestjæler os, som er kriminelle, og som på en eller anden måde er kommet ind på vores en mærker. Og jeg tror ikke, man skal haft indbuddet sit hjem ret mange gange, før man godt kan se sig ind i, hvordan det kan føles. Så den her med, at man er blevet usat for noget retfærdigt, når nogen har gjort noget, nogle onde mennesker har gjort noget, det spiller også ind i psykologien. Og være bevidst om det, og ligesom og kunne tage det ind i sin måde at håndtere både situationen og mennesker på, er helt afgørende. Så handler det meget om at være, og igen letter sagt den årene, det handler om at være meget tydelig i, hvad man gør. Det handler om at samle et hold, som er dem, der håndterer og bestemmer det her. Og det vil alt andligt håndtere, eller involveret dele om ikke hele ledsen af virksomheden. Og det er jo en væsentlig beslutning, og overvejer, at skal vi hele leds ind, og skal vi både af chefen, altså sigven af direktøren, og skal vi også have økonomi direktøren, skal de være bundet op på det her, eller er der noget drift, der kan køre og skal ved siden af samtidigt. Så den balance. Så hvis du kan ikke være god kriser, så du samtidig også skal have en daglig drift op at køre, selvom den er kører på en super optimal måde. Så man nødt til at gøre klar, hvem håndterer den her leds krise. Hvem man leds af den her krise, og det behøver ikke nødvendig til en til en dem som er i den daglig ledelse. Der vil ofte være det samfald, men der kan være nye roller. Og de roller bliver nødt til at være klar. I en perfekt verden af det her jo ligesom skemasat og trænet inde. Desværre oplever vi, at der er mange virksomheder, som ikke træner det her i til folkene, træner at lave restore. De træner, og den sider, så vi kår i planer. De træner måske også en grad af busin continu, hvordan vi holde vores retning kørende vil vores normale måde at gøre ting på ikke virker. Men ofte såpper træningen der, så vi oplever, at virksomheders ledel ofte ikke har tænkt over de her elementer på forholdt. Nogle er så vandvid dygtige til det, og ligesom der er også en grund til, at folk er blevet lære chef og tænker ikke. Og mange er rigtig dygtige, men der er også mange, der kommer dårligere fra start, fordi de ikke ligesom har kendt det her med, at det er en ny disciplin, hvor det kræver noget andet, hvor det kræver, at jeg er meget klart i min kommunikation, at det er klart, hvad vi beslutter, at vi har nogle klare deadlines, at vi har en ritme, vi kører efter, som måske går på tværs af den måde, vi ellers, eller som går på tværs af den måde, vi nu ellers arbejder på. Vi arbejder princielt døgndraft. Det må jeg også afklare sig om det er hensigtsmæssigt, der er jo nogen, der kan holde ud af sov. Så der er alle de her elementer, som er afgørende for, at man er en god krise, og at man også stoler, og man har skabt en tillidsrelation sådan at den IT-S, hvis ansvarte var, at det er ikke sket til at sige det ved vi faktisk ikke. A tur stille spørgsmål til os som rådgiver, hvad kan vi forvente? Hvornår de her gerningsmænd eventuelt domfor vores navn, hvornår kommer det her med al sandsynlighed en bredre offentlighed til kendskab? Og så stille spørgsmål til rådgiver også, der gør, at vi kommer til at svældre og sige, at nu ligger vi hånd på koden og siger, vores erfaring og vores professionelle vurdering siger om 72 timer, så kan I forvente, hvis vi ikke gør noget i forhold til ganset, så vil deres navn være ude på The Dark, og det vil blive samlet op af journalister derude. Så der er nogle principper, som er virkelig gode at holde sig for øje i forhold til det her med den gode krised. Vi oplever ofte, at hvis der er planer, der så eksisterer, at de er for lange og uoperative, så de bliver aldrig nog sind fundet frem, når krisen så rammer, så står de og tjener en compliance funktion, men i virkeligheden er de simpelthen for kompliceret, og der er for mange bilager og for mange ting. Det man ofte har brug for en virkelig god dagsorden, som bringer os igennem de væsentlige ting, som vi tager ind i, så vi ikke snakker for længe. Og at vi ved der måde snakker struktureret omkring ting, har man det sådan rigtig godt hjælpet for en til en start. Så det er super vigtigt. Udgegeringen er væklig. Jeg kommer tilbage til sammen til omkring den her den faglige stolhed, som er rigtig god. Og det kan godt føre til en eller anden form for blindspot, eller selvovering hos nogle. tror på, at det her vi styr på, og det vil aldrig kunne ske for os. Og det vil være falt som en, der har set mange hændelser en falsk sikkerhed, og går at sige det til sig selv. Og det er jo ikke fordi faglig stolet, men der er ikke nogen, der er immun over for det her. Hvis man vil være åben over for verden digitalt, så har man en eller anden grad risiko. Så hvis man siger, at man er styre på alt, så vil det være en del af en hvis jeg var chef for vedkommende, en mastig del af en mustale. Fordi jeg tænker, det vil i hvert fald ikke stemme over ens med virkeligheden. Og det her, man kan forvente som chef for en Italing til sikkerhedslængde af det styr på alt. Det er aldrig styrt på alt. Der kan være mange grunde til, at billeder jo ikke statisk. Ofte hvis man integrerer med nye systemer, fordi man opkører virksomheder, får nye systemer bare internt alt muligt, så er der vinduer, der er åbne. Man ikke får paset de systemer, man har. Men så er der vinduer, der åbner og lukker sig, hvor man er i større eller mindre risiko for at blive ramt. Så der er ikke nogen, der er 100% sikker. Men man kan gøre rigtig meget for at få at minimere risiken for at noget går galt. Og hvis noget går galt, så kan man også minere omkostningerne. Og her er planarbejdet jo en væsentlig og træningsarbejdet et væsentligt element i forhold til det her og have de dialoger, gerne både mellem læksniveau og tekstniveau, løbende i fredstid undervejs, skal være virkelig værdifuldt, for at når man så ender med at stå i supagsen, at man så faktisk har en fælles struktur og en fælles holdning til, hvordan man griber det her anden. Og vi ser klart, og det er ikke fordi, det er noget, der sker hele tiden, men folk, som vi har at holde øvelser med, som så endder med at står situationen, de står langt bedre end dem, der ikke har holdt øvelserne, og ikke har planerne, og så står situationen, så heldigvis kan det betale sig at investerere i at forberede sig og være bedst muligt klæd på. 100 procent. Det er jo at løbe løbe sin løbende poster igennem, og se, hvor vi hen, så løbe sin IT sin infrastruktur igennem, men også sin plan i forhold til, hvordan spiller det sammen med hvad vi øvrigt har af håndtaget til i. Det skal det her ske. Har vi styr på. Den vi afhængig af eller som afhængig af os. Kender vi vores nærmeste rågiver tilstrækkeligt til at vi kan iværksætte dem. Og ved vi, at de stiller op med kort varsel? Har vi sikkerhed for det? Har vi tegnet de aftaler, der skal se. Ved vi internt, hvordan vi organiserer os sådan, at vi stadigvoldus på der noget dag, som forhåbentlig stadig kan køre, men vi har tilstrækkeligt beslutningsper og mandat til, at vi kan træffe beslutninger også på kort varset, som kan influere øin i hele virksomheden. Så alle de her ting er super vigtige at have i en ideel verden og tager stilling til på forhånd, så vi ikke skal gøre det løbende, mens vi samtidig håndterer en krise. Der også involverer, at der er nogen fjender, nogle fjærlige acører, nogle fred actræk, nogle gerningsmænd, som vi gerne vil kalde dem, som er i vores systemer, som vi også kan håndter på samme tid. Jeg tror i hvert fald et af de elementer, som hurtigt komme til at fylde for meget, og måske også kan skyge for nogle ting i starten, altså hvor man skal bedrive den her gode krisedelse, det er, skal vi betale, ikke betale. Altså et relevant emne, som ofte bliver taget for tidligt, tænker jeg, eller bliver taget for et påblyst grundlag, simpelthen fordi, at vi ikke ved nok, hvad kommer det her til at betyde for vores virksomhed i sidste ende. Der er jo kæmpe stor forskel på, kan vi komme op og køre igen fra vores backups, eller kan vi ikke, og hvis vi kan, hvor meget, hvor lang tids data har vi så angiveligt tabt. Hvor stort hul er der. Og hvad betyder det for vores virksomhed? De der vurderinger, de der risikovurderinger, økonomiske vuringer, som skal laves, hvor man kan træfre en fornuftig, forretningsmæssig beslutning. Det bliver nødt til at være til stede, før man ligesom kan tage stil i min verden kan stilling til, hvorvidt giver det overhovedet mening og indgår en eller anden form for betalt løsning eller e? Snakker vi om eksfiltringen af data, skal vi også vide, hvad det er for noget data? De prøver at havepresser med, hvis det er der tilfælde. Det kan ofte være meget, meget vanskeligt for forensiks holdet, altså dem, der undersøger, hvad der er sket, og afgøre med sikkerhed, hvad det er for noget data, der i virkeligheden taler om. Er det så følsomt, som gangsmænd hører, eller det er noget, vi er med rimelig sinds rug. Det er aldrig dejligt. Men er det noget, vi med rimelig sinds rug kan sige, at det bliver vi nødt til at leve med risiken for, at det bliver sultet videre, eller det bliver offentgjort åbent. Men den vurdering bliver også nødt til at ske på et tidspunkt, hvor vi tager stilling til giver det overhovedet mening, og indgå et eller andet grad aftale med dem. Ofte er det jo ligesom forhandling eller kommunikationen med de her gerningsmænd, der ligesom til veje bringer en grad af sikkerhed for, hvad det er for noget data. Hvis du prøver at afpræse med, at de har noget af vores følsomme data, så må de jo demonstret over for os, at det har de har rent faktisk den data. Og det gør grupperne også enten helt eller delvis, ligesom kommer det, vi kalder en fin list, der siger. Det er det her data, vi har. Og det må det er jo ligesom det den var, vi går sådan tilbyder. Og så derfrem må virksomheden stilling til, at det er noget, vi er villige til at indgå en handel om. Jeg har ikke oplevet nogen virksomheder, danske eller udlandske, som tager lidt på det her. Det er sådan nogle gange idéen om, at hvis vi bare betaler, så er problemet gået væk. Sådan er det ikke i virkeligheden. Der er stadig en infrastruktur, der skal op og køre igen på en sikker måde. Vi skal stadig være sikre på, at de her kriminale, som det er ude af vores systemer. Vi kan ikke stå på, hvad de siger. Vi er nødt til at være sikre selv. Så der stadig et genopbygningsarbejde og et genskabelsesarbejde, som skal gøres. Og lidt tilbage til hvad er omkostningerne så ikke. Og sjældent eller hvor jeg siger aldrig, at det den løslom, man betale som er den største udgift. Ugiften til rolgiver minder så på, det er helt genopgningsarbejde, som sker som ud over driftab, som er den største udgift for langt de fleste virksomheder, som ender i den her situation. Så der kan også hurtigt ske en forskning imod, når vi snakker om det her, som er det en tæt, der koster penge, fordi det er elementeret spændende at snakke om det her med omkring en løsum eller ej. Hænder man med, at det kan give forretningsmæssig mening at lave en sådan handel, så er det jo en af vores opgaver at sørge for, at den handel bliver så sikker som muligt, og den bliver så billigt som muligt. Og desværre er der en sammenhæng mellem tid og pris. Jo længere tid vi har, jo laver pris. Sådan er det. Det er den årsag sammenhæng, der er. Så har vi altid i verden. Så vi udelukkende data eksfiltration, altså hvor driften som sådan ikke nødvendigvis påvirket lige nu her særlig meget, så har vi alt andligt længere tid at finde en billigere løsning, hvorimodre systemerne ned fungerer de ikke. Kan vi ikke producere? Kan vi producere i tre dage, og så begynder vi virkelig at gøre mass. fordi vi ikke kan opdatere vores støbeform, eller hvad påkket må være, så er det en anden situation. Og så vil man også aller lige være villigt til at betale en højere pris, hvis det er der, man er. Så det er en særlig disciplin og en væk disciplin. Men jeg har aldrig oplevet, at der er nogen, der har taget lidt på det. Der er ikke nogen, der har lyst til at finansiere de her kriminelle miljøer og ligesom stimuler den forretningsmodel. Men derfor kan det godt være den eneste vej, man kan gå, hvis man har virksomheds overlevelse på svenden. Så det er en svær afvej. Det vi altid opfordrer til, hvis man ender med at gå der, og det gør vi i alle tilfælde, men jo særligt når man ender med at betale, om det er at dele alt, hvad man kan med myndighederne. Således at man på længere sigt kan komme efter de her kriminelle. Bretag løsesumet. Det ser vi heldigvis, at det sker. Mander med at betale, men hvor det lykkedes myndighederne beslær ikke bitcoins typisk, således at de kan fordelt deres løsom tilbage, og det i hvert fald ikke går i forbrydernes lommer. Eller endnu bedre, at inden man laver en betaling, at det så løs at lukket de server ned som data eksfiltret ud til, således at gerningsmænd faktisk ikke er besides af den her data mere. Det sker, men det sker langt fra altid. Men der er heldigvis nogen gode historier. Og myndighederne er blevet både danske og også jøblen her blevet dygtigere end de var for bare få år siden og gøre en stor indsats for at lukke det her ned. Desværre sidder mange jo i landen, hvor vi ikke kan komme efter dem, hvor de opererer på en eller anden måde med lens fra krimben. Hvis vi rusiske grupper, vi snakker om, og det er det ofte, når vi snakker om de her. Ransomær grupper. Så kan vi ikke komme efter dem. Men de kan hvert fald ikke rejse til, eller ham eller mange andre steder og holde for meget fest, fordi så bliver de faktisk. Inden for EU, og også inden for USA i vist omfang. Så man gør noget myndighedsmæssigt også her. Så det er. Et andet element, hvis vi skal holde fast i den her snakk omkring betaling er, at hvis man vælger ikke at betale, hvad sker der så? Og jeg tror, at en af de sager, som har påvirket mig mest har været en færdisk kommune i klarsk i kommunen, som fik stjålet blandt. Altså børnesager. Vold og andre former for overgreb, altså psykologiske udradning og alt sådan noget, hvor børnene sager var. Og man kan sige, at det er kommunens opgave at holde styr på det, ja det er det. Men når verden ikke er perfekt, og det rent faktisk kommer ud det her. Hvad gør man så? Hvad er mest uetisk? Og prøve at betale sig fra det. Så de her børn ikke skal le med den risiko for, at det kommer ud. Det er et valg. Et andet valg er at sige, at vi betaler ikke rusiske kriminelle. Det var rusisk kriminalet her i den her sag. Det er et andet valg. Så det er meget let at være frelsk. Og der er ikke nogen, der synes, det er fedt, at man stimuler den her kredsløb, men man skuber ofte den egentlig pris videre til borgere, de samarbejdspartner, de kunder, som man har. De kommer til at betale prisen, for det er ofte deres data, som man så rent faktisk ikke har været i stand til at beskytte. Al det egen data, altså f.eks. Egen Hærdage, så kan man bedre indgå en dialog med sine ansatte om, at det er vi ked af. Nu skal du vide, hvad en god måde at forholde sig på. Det kan man måske mad og leve med, men ofte risikerer man at sende regningen i overført forstand videre til dem vis data, som man har tabt. Så det er et meget. Og det er en væsentlig del af den altså at lave den afvejning og en væsentlig del af den krisen ved, som finder sted i her som cirka en tredje del af de danske virksomheder med at gøre, de endder med at indgå en eller anden grad af betal løsning. Aldrig aldrig fuldde pris. Og det er ikke nogen letbeslutning for dem. Så der er nogle afvejninger der. I forhold til. Kan man så stå på de her folk? Det tænker. Det er da nok langer, der vil spørge. Kan man stole på kriminalet, der bryder ind i vores infrastruktur. Med de antal sager, som vi har haft, at vi har aldrig opdaget. Og vi har ikke opdaget, at vi er blevet snydt. Men vi kan jo ikke garantere, at der ikke er nogen, der har taget bærker op. Eller der ligger data, som de har lovet, og også bevist over, at de har slet, at de ikke ligger et eller andet sted. Det kan vi jo ikke lave. Og man ved at de her gerningsmænd, og det ved vi også, når vi snakker med, de er meget fokuseret på deres ryg og rygte. Hvis det før ud af den eller en gruppe ikke overholder aftaler, så vil de da virkelig have svært ved at få penge fra nogen overhovedet. Så der er en eller anden code, en eller anden hon thieves, der gør, at man vist i særlig forhandlet i bund, så at sige. Når vi har fået de garantier, vi kan få, har ligesom gjort opmærksom på deres ryg de her elementer, at de så rent faktisk ender med at overholde deres aftale. Liges vi har oplevet, at de har givet ikke support på deres debryderingsnøjler, hvis der på en eller anden måde har været problemer langt tid efter, at de ret faktisk har fået deres penge. Men de fleste virksomheder vælger af god grunde ikke at indgående aftal, og der handler det så om, at risiko, vere og risikometere det her, så envær af den krise, der finder sted og fand ud af. Hvordan kan vi holde os selv og også vores samarbspartner så skades i fris om og røde mulig, når nu det her er sket. Et super vigtigt element i omkring krise, det er, at man går brug af sine specialister, men samtidig holder dem i snor, og det er virkelig lettere at sagt gjort. Vi har noget tekst element af krisen, vi har et kommunikativ element af krisen, vi har et juridisk element af krisen, vi har nogle gerningsmænd, der skenteres, det er også element af krisen. Den kommunikationsargiv, man har, vil have en tendens til at se det som en kommunikationskrise. Så det væsentligste er, hvordan fremstår vi for omverdenen uanset om det så er kommet ud i en større offrehed, eller hvordan ser vi ud i andres øjne. Kort sagt. Det er selvfølgelig mere nuanceret end det i virkeligheden, men de vil have tendens, og det er også deres opgave at se det med den længe, at det her er som udgangsgrund en kongektionskise. I til sikkerhedsmanden vil se det som en teknisk krise, og siger, ok, nu er vores systemer sikret. Nu har vi godt afblæst krisen. Og det er jo langt fra sandheden. De juridiske vil jo se det som en juridisk krise og siger, at nu har vi orienteret, og det er lidt karikeret det her, men lige vil jeg er instrukt. Vi se det som, at nu har vi overholdt de regler, der ligger inden for området. Vi har notificeret dem, vi skal og forpligt til at notificere. Vi har gjort alt, vi har anmeldt til politiet. Vi har tjeket vores forsikringer og de her ting. Vi har ligesom styrt på vores juridiske bog. Og vi vil som forbudder ikke in fælle, men der kan være en tendens til at over eksponere det, som gerningsmændene siger og gør og truer med. Og holde balancen mellem de her fire spor er virkelig et godt element i krised ledsen, og ligesom den god krisen er i stand til at veje de her ting op mod hinanden. Og der fra en struktur, der ligesom understøter det er super vigtigt. Så det ikke er med, det siger nogle gange, at det ikke bliver halen, der kommer til at lave med hunden, fordi nu snakker vi udelukkende kriskommunikation, hvor det i virkeligheden også handler om, at vi skal være sikre på, at der er nogle gangsmænd, der rent fysisk er lukket ud, at der er nog forbryder, som vi skal have en eller anden grad kontrol over, og der er nogle juridiske forpligt, som vi også skal have styr på. Så det her med, at halen må ikke kommer til at love med hunden, det er virkelig vigtigt.