Balancen mellem principper og forretning

I andet afsnit af podcastserien Arkitektens etiske dilemmaer kredser samtalen om spændingsfeltet mellem faglige idealer og forretningsmæssige vilkår i en byggebranche under forandring. I afsnittet “Balancen mellem principper og forretning” tager et panel af eksperter pulsen på, hvordan arkitekter og tegnestuer arbejder med bæredygtighed i praksis, og hvilke kompromiser der følger, når ambitioner møder økonomiske realiteter. Hvornår bliver grønne målsætninger udfordret af bundlinjen? Hvornår krydser nødvendige kompromiser grænsen til greenwashing? Og hvordan navigerer man som arkitekt mellem faglighed, etik og forretningsmæssige hensyn? 

I panelet møder du:

• Gyrite Saltorp, adm. direktør, BAUHERR 
• Elena Astrid Rojas, arkitekt MAA og partner, Vandkunsten 
• Kathrin Susanna Gimmel, arkitekt MAA og partner, JAJA Architects 
• Claus Barrett Christiansen, partner, Bech-Bruun og bestyrelsesformand, Dreyers Fond 

Vært er Tine Lange, som har mere end 20 års erfaring med rådgivning inden for samfundsansvar og bæredygtighed.

Podcastserien Arkitektens etiske dilemmaer er en del af Agenda Earth – et initiativ, der sætter ord og billeder på fremtidens byggede miljøer og landskaber og undersøger de lovgivningsmæssige rammer, der skal muliggøre dem. Initiativet drives af Arkitektforeningen og udvikles løbende i samarbejde med Dreyers Fond – og er støttet af Dreyers Fond. 

De næste tre afsnit af podcastserien udgives løbende i løbet af foråret 2026.

Transcript

SPEAKER_02 0:00

Welcome to architect and eat a lemon. In podcasting and family check my name. Some architect by ownership of the podcast and but then I'm taking the public and common homes in the ticket limit on equipment and familiar some gift. For meget man kan spændene på ambitioner uden at miske troværlighed. Hvilke etiske dilemma og tegne, hvis du står overfor. Og hvilket kam medarbejdere med kunder og samarbejdspartner stiller i dag. Jeg hedder Tine Lange, jeg rågiger virksomhed i det, man kan kalde et samfundskringsbar, og jeg moderer samtalen her.

SPEAKER_01 2:11

Jeg synes, vi skal starte med at få et tegnet billede af rammerne. Hvad er egentlig muligt? Hvor idealistisk kan man lov til at være som arkitekt virksomhed, når man kommunikerer om bæredygtig på sin hjemmeside, og når man afgiver tilbud i konkurrencer.

SPEAKER_02 2:28

Hvad siger du, Claus Bratt, Christiansen, som altså er partner i beggår.

SPEAKER_03 2:34

Jeg har ikke som arkitekt, så kan man være cirka lige så idealistisk, når man kommunikerer, som man kan et oliskab. Fordi man står for så stor del af det CO2, der udves, at man skal virkelig passe på. Og ind til træser fire år siden der er ikke kun arkitekter, men mange andre kommunikeret. Man er grønne, man er bæredygtig, og man hjælper grønne omstilling og andre udsamler den slags. Og det skal man kunne dokumentere. Og det er der ikke nogen, der kan. Bæredygtighed der bruger man markedsforsretligt. Og markedsførsret vil sige, at hvis man bliver sure på at det da sjældent nogen, der bliver på arkitekter, der er fler ikke sådan til, de gider at køre en sag mod jer i forhold til at se skæke kommunikation, men så er det forbruombudsmanden, som kører sager mod alt af det lige for tiden. Og forbrugsmanden har administrationen af markedsførsloven, og kan give bøder, og lige for tiden så bøderne komme op sådan i et niveau på minimum halvt en hel million for en bøde. Og det betyder at det er mange penge. Man kan få en bøde på, og man skal kunne dokumentere alt det, man siger, og et ord som bæredygtighed, hvor man slet ikke gruge. Fordi der ingen, der er bæredygtig, hvis man kigger på definitionen, som forbrugmanden bruger, så er det fra Grundlandrapporten fra den 87. Og der er definitionen, at man ikke sætter noget aftryk. Så uanset om man bygger om, eller man har solfanger ud over det hele, og kun bygger i træ, og har mange andre gode ting i sit bygeri, så er man ikke bæredygtig. Og hvis man så tænker, man er ansvarlig i stedet for, så er det meget værre. Og det bliver også nævnt både i direktiver og lovgivning og vejledninger, som værende noget, hvor man både dækker et et og et sådan g, og idet er jo miljøet, og edset, det er det sociale, og givet, det er governance, og det sociale, det er fx arbejdsvilkår. Og der kunne jeg se, at nogle af pensionskasserne er begyndt at kigge par i takfirma og sige, at hvis I ikke har ordentligt lønvilkår, for jeg så medarbejder, og jeg har for mange arbejdstiamer, så vil ikke bruge jer, fordi så er I ikke dækket indbredset i så G. Så det vil sige, at der er rigtig mange ting, man skal tage stilling til, når man kommunikerer, og man skal dokumentere det hele, og kan man ikke dokumentere det, så får man bøde. Og det, man dokumenterer, skal så ud, der komt også, man efficeres af tredje mand, og det vil sige, at man har nogen. Ingeniør, rambøn, covid eller andre til at regne, hvad hedder det. L sager eller andre ting på det, man påstår, og alt skal dokumenteres.

SPEAKER_02 4:38

Men er det sådan, hvis du kigger ud, altså hvis nu du kigger ud over de samme hjemmesider, som jeg har været igennem, ville man så, hvis man ønskede det, at kunne hive dem forbruet ombudsmanden?

SPEAKER_03 4:49

Ja.

SPEAKER_02 4:50

Alt.

SPEAKER_03 4:52

Ja, det er jo ikke kun arkitekter, altså vi har ingen kender, hvor man ikke kan gå ind og finde noget på deres hjemmeside, som ikke bruger, fordi alle skriver noget bæredygtighed. Så er det bedre at skrive, man er på vej mod bæredygtighed. Men det når man ikke rigtig mål med, og så er det ud over spørgsmålet om som en rødgivervirksomhed som en arkitekt, ja. Er det så over relevant, hvad I gør i jeres virksomhed, at det hvor I kan gøre en forskel, det er jo, når I rådgiver jeres kunder og giver dem alternativ valg, som kan medføre reduceret CO2, bedre sociale forhold for dem, der bor i Byggeret eller nogen, der har en stærk kommende struktur.

SPEAKER_02 5:28

Men er det her hjælp fare for de to tegnestore siden her?

SPEAKER_03 5:32

Ja. Altså det er en far for alle, fordi der kommer sager, flere sager være uge for forbundbusmanden lige nu, og forbundbusmanden har fået forlænget sin ekstrabevilling som for Folketinget siden den var på 30 million sidst, at de række målrette mod at køre sager inden for det sker. Så der kommer også sager mod arkitekter, det er sikker på, fordi det, som i rådgiver om Føbi, står for stor en del af den samlet CO2-udning. Og derfor så er det klart, at der er nogen, der begynder på tidspunkt og kigge og sige. Så vi ikke også se på, hvordan de markedfører sig ingeniør, arkitekter og andre udgiver inden for byggerbranchen.

SPEAKER_02 6:05

Du talte om, da vi, da vi talte op til den her salom, så sagde du, det kunne være særlig problematisk, når man i konkurrencer?

SPEAKER_03 6:13

Ja, altså det, der ikke sker endnu, men som formen også kommer til at ske, det er jo, hvis man vinder konkurrencer, der jo er jo mange konkurrencer nu, og tilgængelsket af sket og grønt omstilling for mange procent af det, som man byder ind med. Og hvis man har gået fejl af det, eller lige fra med Greenworth i forhold til, hvor grønt det, man leverer er, så kan det jo betyde, at man uretsmæssigt har vundet et udbud, og så er der jo etstatningskrav, og så bliver det noget andet, fordi så bliver det ikke bare, jeg følger en sag, som forbrugsmanden skal finde, så bliver det ens konkurrenter eller nogen, der er sture, hvor man måske ofte vender sager ved at prætendere at være meget grønt, hvor man ikke er det. Og det her er en kamp om ord. Altså der skal bare nogle få ord, hvor man siger forkert til det, for en bøde, og gøre noget forkert.

SPEAKER_02 6:56

Så det du siger, i det omfang, man ikke har defineret meget præcis, hvad det er, man kan står for, som kan dokumenteres så man i risikosonen.

SPEAKER_03 7:06

Så er man helt sikkert i risikosion.

SPEAKER_02 7:07

Jeg skal godt tænke mig at høre op de to tegnest, og bare kort op plik er det noget, I tænker over Kasper, vil du gøre først.

SPEAKER_01 7:17

Jamen, det er helt flamme noget, vi tænker over måske ikke så meget af lovgivningen og af frygten af en som Claus kan komme efter os. Men også bare for ligesom, at i nogen har sin egen integritet på plads. Men det er jo en supersvær for lange gange. Altså hver gang. Fordi det er netop, som vi siger, at der skal sidde til, at man ligesom siger for meget, og man siger jo for meget, fordi vi man gerne kom der. Så det er sådan det der, hvornår siger man det for ligesom at opnå et måde og kunne overbevise nogle, og hvornår ligesom kommer til overstregen, eller tager man overstrækkelt til det her. Men sikre også, gør forkert rigtigt mange gange. Jeg snakker jo meget omkring det der med. Man starter egentlig ud med at svør, så er det joholdet bygget her. Og så kan man også. Så vi bruger meget i stedet for sådan. Altså fordi vi snakker om jeg ikke til bæredygtige, man kan måske ikke snakke mere bæredygtig. Man kan begynde og begynde at henvise til konkrete projekter, hvor vi er kommet lamp, og henvise tilbage til noget. Så det er jo ikke meget, det bygget eksempel, som vi ofte bruger sådan en eksempel på at snakke om, hvorfor nogle mål er det, vi har. Men det er da ikke noget. Det er en svær balance i gang, når jeg sidder på tegnen og snakker om, hvordan vi, både med social bæredygtighed, men også med den grønlomstøring i det hele tid. Så det er nogle gældige overvejer. Og man kan sige, at medarbejderne er også blevet meget mere opmærksom på det nu.

SPEAKER_02 8:45

Du siger, Claus, det kommer lige om lidt. Og I siger for tegnestuerende, ja altså. Vi tænker over det, men ikke så meget i det der siger af, at lovgiven kan komme efter os. Og det vil bare ikke til den første sager ved, der tænker jeg.

SPEAKER_01 8:58

Så lad os hoppe videre til det her med ikke ting af lovgivningen. Den anden ting er, hvordan arbejder man på tegnestuerne ved at få defineret det her. På den en side skal vi tjene penge, for ellers er vi her ikke, og på den anden side har vi nogle idealer. Der må jeg godt tænke mig, at I ligesom selv forklarer, hvad det er for nogle principper, I arbejder efter, eller tanker, tankesætter. Bår du sagte igen, Katuslime? Jeg for vi har, det tror jeg, at jeg har nogle år siden om, prøvet ligesom formulere sådan en agenda for sig. Så både som vi jo, og der er der alleret den første grønskolen, som vi jo både bruger til at kommunikere udlertid, midt op fordi det er der, vi har den hen, men som vi også bruger som vores egen ledsjærle, eller hvad man kalder det, i forhold til at tage de rigtige beslutninger, eller efteruddannelse. Og det er tre punkter. Det en er altså transformere eller transformation, før man bygger nyt, og det er rigtig dygtigt det. Det næste er, at vis, der bygger stynd med biobaseret materialer, som ligesom i hvert fald binder CO2 her i oprettelsesfasen eller i byggefasen. Og det tredje er en stor fokus på mobilitet, hvor vi prøver at frem med at bæredygtig bare lidt igennem mobilitetsformer, der kan man måske godt gode order, fordi bare måske nemmer, at der er noget, der er bedre end andet. Og også gode mobilitet på en måde, der kan gle, eller arbejde med vores skade rum på en måde, der kan gavle af nogle, vi bevæger, men også de kvaliteter, der er i vores byer. Og iden for de tre emner, der har vi både haft en erhvervsbyråd, men også lavet giftet danselsarbejde osv. Som gør, at vi som team bliver dygtige i at kunne arbejde med de opgaver inden for det. Men også at vi ligesom selvfølgelig tiltrækker Bygærer, der gerne ville have os til at arbejde med. Og hvordan går det med at tiltrække Bygærer? Og er der nogen, der I ikke får, fordi, eller hvordan går det med at tiltrække Bygærer? Det er tredje sind til egentlig med jeg synes, hvis man kigger tilbage med, så synes jeg, det går rigtig godt i forhold til, at lige nu har opgaver, hvor vi føler, at vi kan grue vores kompetencer ind på de emner. Så kan man sige, at der selvfølgelig også er tyden nu, at der er flere og flere bygger, der gerne vil. Og mere et lille team, det vil sige, at vi har ikke behov for at lave alt muligt andet for at have tegnestolen kører nøttes. Vi har ikke behov for særlig mange opgaver, så det er jo meget hurtigt for os omstille eller kun fokusere på nogle opgaver. Men betyder det, at I ikke bygger nyt? Nej, det betyder det ikke. Men det betyder, at vi er de nybyggerige opgaver, vi har, det er, træbygger rigtigt. Men som vi også så i nogle af vores indledende snakke og har talt om, så er det netop det også, at det dilemma i hver den opstår, som på den ene side har en bygher, der er super ambitiøs og videre ikke mange gode ting. Men det er fortsat nybygeri, og det er fortsat en hel del embolig, der bygges på en gang i en stort tæt af i Københavns Havn, hvor man tænker, ja det er bare, altså skal vi bygge der fremover, og på den måde, det måske er man også ændret på det. Og som du siger så i en lille tegnestue, det gør det lidt lettere. Vi bare være en lille tegnestue, og nu er vi jo så vokset en del her, og vi kan også godt mærke, at der sker skiften, fordi lige lige er blevet netop som du siger de der, vi har and den kapacitet, som vi i hvert fald snakker om nu, hvad langt for stor vil være. Men man kan sige, at jeg er jo meget heldig og partner på et sted, hvor man jo måske, altså til forskel for andre sted i branchen, der er vi jo, jeg ikke er nogt tør, men vi har ikke en bestyrelse, vi har ikke nogen, der skal. Der er ikke en i forhold til, hvad vi skal tjene, så er det ikke det, det handler om, at det handler om, at vi er partnerkollektiv, som vi som tager særerne ind, og vi har på den måde ikke noguter, men til gengæld, så vælger vi jo ligesom at tage særerne ind og vurdere dem. Fordi vi har mange forskellige grene hos vandkonsen ved både byplanlægningen, vi har også rigtig mange andreskaber og de andre t. Så vi har faktisk valgt at sige, at det er, der er ikke noguter hos os. Men til gengæld vurderer vi altid de ser, vi taget, for ligesom også at tænke på, hvordan kan vi gøre noget nyt. Er der noget her, vi kan rygge på, hvor vi kan rygge på status quo i forhold til, hvad de kan se. Er der noget, hvor vi kan bryde nogle af de ting, som vi tænker, at det er der, hvor vi gerne vil have branchen til at bevæge sig hen af. Det er helt klart noget det, som vi værer. Og man kan sige til forskel for, at vi jo så på den måde ikke helt tænker på, at vi skal nå en eller anden vækst kode. Det har vi simpelthen ikke på den samme måde, men det er simpelthen også sammen i det her partner kort, at vi udvikler, hvad vi har lyst til at hverdan retten ikke over i. Men hvordan undgår man, at det ikke lige pludselig beginer i beton og glas og stå. Det er jo de fleste af, der sidder i det her lokal, jo godt vide, og det er nærmest en mulighed som markedet er lige nu. Men man kan sige, at vi kan gøre alting for at ikke komme dig hen. Altså der er jo ligesom sådan. Både mekanismer i, hvordan vores formål ofte, når vi sidder og kigger på det, så er det jo både, at vi har de rigtige forundersøgelser, at vi ved eller vi går ind i salen, at vi kigger på, at det her et projekt, hvor der er nogen, der gerne vil Greenwash en eller anden ud af tilrettet idé om at være meget bæredygtig og derfor vælger vandkunsten. Det er sådan nogle rappe ting, vi er opmærksomme på. Altså hvad der egentlig af muligheder inden for den samarbejdspartner. Det handler meget om tillid i den her branche. Og for os handler det meget også om en tillid i den byg her, man ser ind i. Er det nogen, de har gode erfaringer med, og så på den udvikler man jo ind i de erfaringer. Altså man igen hver projekt er meget forskelligt. Og det vi kigger meget ind over, det er også det her med kontakterne, hvordan kan vi sikre? Altså nogle af de ting, som vi virkelig har så fokus på, hvordan kan vi i forhold til udbud, og når vi kommer til de her faser, hvordan kan vi sikre os, at vi ikke har råget forkert, men vi sikrer simpelthen, at når f.eks. entreprenørne har nogle muligheder, så vi kan ramme ind for det her bæredygtige mål, som vi har. Og der er mange måder, der kan gøre det på. Og en anden ting er jo faktisk også det der med, hvordan Greenwasher man ikke, fordi hvordan sikrer vi os, at vi har LCA'erne i orden, og nu er vi lige andet vores tredje ingeniør, og vi kan jo se, det er jo så en nødvendighed, at vi har de her bæredygtighedsløder på tegnestuen, fordi man kan sige, at der sker rigtig meget i branchen, og der er bare noget omkring, hvordan vi hvordan vi måler og hvordan vi snakker om det, og vi kigger reelt på tandet. Fordi man kan sige, at én ting er LSA, og redoption bookmap og alle de her ting, men der handler simpelthen om, at vi hele tiden tager al SA-krav næsten op til overvejelsen. Hvad er det egentlig for et billede, de viser? Fordi ofte så viser de jo egentlig det helt rigtige billede, hvis vi skulle være mere bæryg. Så der er ligesom sådan noget med hele tiden at udfordre, og vi kan kun udfordre, hvis vi har viden, og fordi det er så kompleks som det er. Så det er.

SPEAKER_02 16:22

Hej skulle sige nej til bygger, altså til opgaver, som ellers var super attraktiv at få, fordi I ikke kunne få bygger mere.

SPEAKER_01 16:30

Hvis jeg anonymiserer det på, så kan man sige, at der er helt klart, hvor vi kigger kontakterne godt igennem, og kan simpelthen se, at der er nogle rigtig høje mål. Vi får nogle virkelig dygtige bygger ind som billede rigtig meget bæredygtig, meget genanvendelige materialer, biogin materialer og det hele. Men når vi så kigger på kontrakterne og ser, at vi får sådan en helt almindelig kontrakt ind og dør. Så bliver vi jo bekymret til siger, hvordan sammenhængen er der bare ikke helt, fordi I vil gerne det, men på den kigger på kontrachten, så kan jeg jo se, at jeg kan jo ikke komme i mål på den her måde. Så der er også ikke sådan en genovervarser om, hvordan det gør det. Og det må sige, der siger vi så nogle gange nej, fordi vi kan se, at jo, i velhærdygtigheden og i det ved, at der er ikke afsat nok penge, der er kontrakten bygger ikke på tillid. Og der er nogle forskellige ting i det, som gør, at så bliver vi nødt til at sige nej. Og vi har jo også, altså vi får sager, hvor vi tænker, hvis man for eksempel er i områder, hvor vi ikke går ind for. Altså vi der er nogle projekter i forskellige landet, hvor vi siger, at det gør vi ikke, og den får vi jo også end af døren. Og det ser vi klart fra det. Det har vi. Men vi ikke er dem stadig fra gang til gang, så det er ingen sådan, vi har ikke absolut af os. Vi har også en medarbejdergruppe, som helt klart står også ond i hovedet, fordi vi har så mange udsæt hos os. De er skal nok påpej, hvis det er, at det synes jeg går over ganske. Vi løber efter pengene. Jeg kan godt tænke mig at få sådan en gammel eksbygger vurdering, at det som branchen er flest.

SPEAKER_02 18:02

Der tænker du, når du hører de to tegnestuer her gud i det.

SPEAKER_00 18:05

Det må være med jer. Jamen jeg tænker, at det er jo velreflekteret, og det er sikkert også rigtig svært at føre ud i praksis. Og der er nogle diskussioner internt. Og det har jeg selv, da jeg var direktør i Villem Laveren, så havde vi jo også de snakke om, hvordan man gør det. Man kan sige, at udfordring er også, at jeg synes, det virkelig ikke skyder lidt tilbage på byggerne, hvilket er helt fint. Fordi hvis man bliver bedt om at lave skitserne til noget, der er meget bæredygtigt, og så bagefter overdraget til en total entreprenør for eksempel, som man jo gør i 60 procent af byggeret i Danmark lige for tiden. Så ved man også, at der kommer en periode bagefter, hvor der bliver filet og høvet og gjort alt muligt for at passe ind i entreprenørens setup og ikke mindst deres leveranskæde. Så jeg vil sige, at jeg kan rigtig godt genken det, I siger. Og jeg vil sige, at jeg tror nemlig også det her med, faktisk, når man får tilbud, før man forelsker sig i kontrakten eller i opgaven, så snakker kontrakt rigtig, rigtig rigtig hurtigt, hvis man virkelig mener det. Og alternativt skal man lægge sine principper på hylden, alligevel til at se, hvor langt man kan komme ved viden, at man har en kontra, hvor man ender med formen om at gøre, som dem, der gerne vil sparer, eller hvad det nu er ved at gennemførende. Så det kræver ret meget ryggrændet.

SPEAKER_02 19:42

Hvad tænker du, Claus, når du hører præsentationen af de to tegnestuer her?

SPEAKER_03 19:47

Jeg tænker, at det er meget imponerende, og jeg synes, det er fantastisk, at man har så stærke holdning af selv at lave. Og nu så jeg starter med at sige, at det ting, man ikke kunne, men jeg tror, der er ikke mange ting, man kan, og specielt, hvis man gør ting, som de to tegnestuer gør. Altså. Man kan sagtens kommunikere, men i stedet for, at man får det 100% specifik, fx bæredygtighed, som der lige er nogen, der tror på, så skal man være mere specifik i forhold til den gør. Jeg synes, at der er så mange gode historier i det, som I har, som I faktisk skal formulere, uden at være i strid med noget, som helst og vild af. Man skal bare være mere konkret og fortælle cases om, hvad man har gjort, med forden, hvad man har truffet, og så ikke præsendere, at man gør mere end det, og det vil sige, ikke gør end det? I gør jo rigtig meget, begge to?

SPEAKER_02 20:27

I virkeligheden så det, I jo også siger med jer to tegnestuer, det er, at det er også bæredygtigheden, der driver forretning, ikke. Så altså, har I råd til Katrin.

SPEAKER_01 20:42

Har du gode råd til dine kollegaer derude? Er der noget af det, I dør, hvor man tænker, så er det heller ikke sværere at være idealistisk og gå efter det? Eller hvad? Altså, hvis vi ligesom tænker på den visom påvirke måde, vi gør de her ting, altså, der tænker jeg, der er fortsat et kæmpestort arbejde på hele branchen og for en hel fade, fordi vi netop sådan der også starte uden at sige, at er så et kursort, eller sammenligne det med et olle selskab er et fag, og hvor vi jo skal stille os de hele store grundlæggende spørgsmål, altså skal vi overhovedet bygge, og hvordan kan vi ligesom sørge for, at vi alle sammen har en god fremtiden, uden at de hele tiden skal mere og mere og mere og forbrug mere og mere og mere. Og der kan den sikkert, som fag bidrager rigtig meget, ud over ingeniørerne og talene, ligesom at skabe nogle billeder og visioner, hvad det kan være for en fremtid, også uden at vi ligesom. skal have mere, men jeg føler også, at der er jo rigtig mange store spørgsmål i det, som vi ikke kommer med nogle svar i, og som vi jo betyde, at vi kan, der jo så mange færre, der kan beskæftes inden for vores fag, og ligesom altså det, som også vil gøre faget mindre. Altså gøre fatde mindre, hvis vi ligesom tager det hele vejen ud af, hvis vi er så helt konsekvent i det, som vi gerne vil. Det er jo en synes, det er i hvert fald nogle svære spørgsmål i hverdagen, som kræver mere end den enkelte, altså overvejelsen af den enkelte tegnestød. Og jeg tænker, der, hvor vi som fager også kan gøre det rigtig meget bedre, ligesom at vi organiser os i fællesskab og ligesom preser på i fællesskab, at der indgres på ting. Fordi de vigtige beslutninger jo også først også ofte siden bliver brugt langt før den år frem til os med du noget og super med lignen. Jamen jeg tænker netop det der med det bygget eksempel som konkret, altså det der med, hvor langt vi kan komme, det er bare vigtigt. Og så nogle gange så er vi tænker tit, at det er jo nogle strukturelle barrierer, der faktisk gør, at det kan være rigtig svært at komme rigtig langt som du også siger, Katrin. Men jeg tænker i virkeligheden så. Man vil ønske, at når vi sidder og kæmper rigtig gerne, vi kommer rigtig langt af i virkeligheden, så skal vi bare dele så meget som overhovedet muligt af den grund viden, der er. Og det er sådan helt grundlæggende noget, som vi jo har brugt hos vangundspår, hvor vi har noget sådan noget open sovers. Og ligesom hvordan dekler vi den her viden, fordi det er jo ikke til nogen fordik, at vi sidder og hånd med de bæredygtige hemmelighed. Det er jo altså, at det er jo til vores interesse, og det er ikke til fælles interesse. Så jeg synes, der har været sådan en tendens i branchen til, at man pede finger af hinanden om, at man ikke er bæredygtig nok. Og i virkeligheden så synes jeg, at vi skal måske i mere i talesætte, at det har kunnet belønt sig ret meget i branchen og underbydet og forsimple. Og bygger er ekstremt komplekst. Og det er meget svært at forklare. Det er meget svært at videre forny det. Og i virkeligheden, så synes jeg, at hvis vi deler så meget i den her fag som muligt i de her bæredygtig grundlæggende struktur, så tror jeg, at vi kan komme rigtig langt og også vise resten af den sammenhæng, de indgår i, hvor vigtigt vi er. Fordi så kommer de hurtigt længere. Og der er sådan en helt grundlæg med det der med at deles om at være fag sammen og ikke bekæmpe hinanden. Fordi når man kigger strukturelt på det lige nu, så er der sker der en tendens til, at der er nogen, der bliver meget store, og der de små virksomheder har det svær. Og det synes jeg er bare noget, at vi bliver nødt til at modvirke sammen som fag. For innovationen findes ofte stå i halvgæld med fra tegnest store genet.

SPEAKER_02 24:43

Claus, passer det, at du så og tænkt på før, da jeg ikke give det ord, passer det stadig, her.

SPEAKER_03 24:49

Ja, det gør det bespekt. Fifth jeg får det første, det var ikke føret samlingen i tekbranchen med oliskab. Det var et eksemplet bare, at olisselskab kan også godt være grønt, hvis de laver nogle venger, så må det kun kommunikere om Vinder, når jeg ikke siger olderselskabt. Det er den samme udfordring, I har, fordi I laver noget, som er meget simple to tråkig, så samlig det her bed slut. Vær sig. Og så tror jeg, at alle de regler, som man i andre brancher blander over, som kommer, og der kommer flere flere regler, der kommer se D-rapporing og andre former for rapportering, det burde jo være noget, der kunne redde her. Fordi jo flere virksomheder, der skal rapportere på deres CO2-regnskaber. Indtil nu har der været separate CO2- eller bæredygtigsregnskaber. Nu kommer ind i deres årsrapport, og det betyder, der også har noget at gøre medsendelsen af en virksomhed. Det betyder, at man skal sidde og se på, hvad er mit årlige CO2-aftryk i en virksomhed. Og hvis I så kan bygge noget med et lavet CO2-tryk eller ombygge noget, som måske koster 30% mere, men der et lavet C2 tryk. Så burde det jo også få noget at komme marketsfør og lege ud til en højre lege, fordi så taler man nogle flere penge. Men til gengæld så får man et lavet CO2 i sit årsregnskab, når man sidder og laver og serd i rapporter. Og derfor tror jeg, at reglerne på det så stiller at være med til at gøre, at det, I gerne vil, af idealismen, på et eller andet tidspunkt også kan transformeres ind i økonomi. Og sådan er det indtryk af uden i arkitekt, at arkitekt på, tit har det, at man gør mange ting uden at der er penge i det. Og så er man en gang mellem i den lykkelig situation, der kommer penge i det. Og det synker jeg, da godt kunne komme her i, at det faktisk er den vej, hver den går.

SPEAKER_02 26:12

Det er jo også meget interessant, for det, du siger, det er, som jeg forstår dig i hvert fald. Det er, at hverken går den vej, vi taler, I er ske, og det gør man også, selvom man er kapitalfort.

SPEAKER_01 26:23

Og det vil sige, at man får nye kasser, og man kan putte sin viden ned i, og så måske få flere penge for det. Men gyd, jeg bør også godt tænke mig at høre dig.

SPEAKER_02 26:35

Hvad tænker du af den enkelte arkitekt virksomhed kan gøre for at tjene flere penge på mere det jet?

SPEAKER_00 26:42

Jamen for det første er 100 procent enlig med dig, og jeg holder oplængt for det velop og alle mulige andre, der siger til, at vi kan lige godt se kom i gang, fordi jeg bliver ramt i nakken af det lige om lidt. Så begynder at forholde jer til det. Altså, at ikke de glemmer mange af hvad kan du kalde, ikke pensionskasserne, de har meget godt styr på det, men rigtig mange af de andre kunder i byggebranchen. De glemmer, at det her kommer til at ramte enten fordi de selv er underlag krav, eller de skal rapportere til nogen eller sælge en ejndom. Og det du taler om det, det er CSRD-rapportering, det er hele taksonomien osv. Så som arkitekt vil jeg sige omfavne, så må man også acceptere et visst element af, hvad kan vi kalde, branseglidning. Jeg har selv været uddannet juristik, altså, hvad man ikke skal høre for det, når man arbejder med arkitekter. Men og så sådan nogle ingeniører eller andre, der kan regne, og jeg har det sådan det jo noget pjert. Fordi på tegnestuerne sidder der jo masser af folk, der hammerende digitale og hammerne godt begavet med at sidde og lave formel og alt muligt andet. Og det er jo typisk også dem, der måske laver alle sageregningerne osv. Så det der med at acceptere, at fremtidens bygger i er meget mere, hvad kan vi kalde det tværfaglig intuitivt fra day one, det tror jeg, at arkitekterne skal øve sig en lille bit smule på. Det andet er, at arkitekter, jeg optræder med det her også med jævn. Arkitekterens omsætning i bygge branchen er cirka 13% af den samlede omsætning. Og når man har 1,3 procent af omsætningen i en branche, så slår man ikke særligt hårdt. Så min anbefaling er, at man lærer sproget af lige ved at se hos de andre. Og kapitalen har fetret kroner øre før, og nu er det kronerøre og CO2. Og så kommer adset også og givet også. Så have styr på det hjemme hos jer selv. Betalt de unge for guds skyld, hvad det behandle jeres medarbejdere ordentligt. Sør at lave nogle projekter, som er rummelige og kan være fleksible over tid og sådan. Og så lærer talt det sprog til kunderne og til entreprenørerne, som sidder på pengene.

SPEAKER_02 29:07

Og oplever du, at det er noget arkitekter kan i det?

SPEAKER_00 29:11

Nogle kan. Der er, jeg vil faktisk sige det på den her måde. Hvis vi skal kendtille det lidt. At den unge generation er virkelig gode til det. Jeg synes faktisk, at det, der er sket med uddannelsen. Der har man virkelig taget til sig, at man også kan forstå dem, man arbejder sammen med. Jeg synes, det kan være lidt sværere for nogle af dem, der er, lad os sige 40 plus. Fordi der er man uddannet i sådan meget kunstnerisk tradition, som jo per definition er rebelsk. Og der med ikke kan lide hverken systemer og tal og afreportering og den slags kædels.

SPEAKER_01 30:01

Jeg tror, du har godt med lidt spidsen. Så kommer arkekterne op med fingrene. Hvad ser du ligner. Men kan sige, det er jo. Altså dokumentationskravet for arkitekterne er virkelig stet markant her i de seneste år. Og man kan sige, at BR et den er bare et af eksemplerne på, hvor dokumentationskravet er stødt. Og vi i samarbejde med fri og danske ark og alle har siddet, og man kan sige, at der er blevet blevet kæmpet i nogle brag kampe, men der har simpelthen forsvundet et handlingsrum på arkitekterne inde i bygningsrum erdan. Og det er nogle af de ting, som man kan sige, at jeg er med på, i jeg sker, når vi skal holde styr på det, og fokusere på det, fordi det kommer til at vi kan sammenligne os. Men der er simpelthen noget, hvor arkitekterne skal kæmpe kamp for, at vi alts begynder os at snakke om. Det, der ikke kan dokumentiseres, det kan jeg sige. Men det, hvor det ikke er tand, når der altid på slovet at bestemme, og det er også et noget formid aspekt. Og det har vi jo per definition. Altid der ikke svær og dårligt til at, og bevise. Og man kan sige, at måske sidder jeg også lidt dårligt i den her panædebat, fordi vækst for mig er ikke et år forretning af, jeg vil gerne lave rigtig god arkitektur, og det ved jeg alle på mine tegnester, du også rigtig gerne vil, så det handler I om noget rumlighed, fordi man kan sige: jeg synes, der er en vigtig diskussion om, hvordan vi kæmper rettighederne tilbage for at tage arkitekterne i sej i forhold til alle de her dokumentationskrav. Jeg ved, at mange unge tegnester, det gør, at det blev meget dygtige til det, men jeg ved også, at de kæmper med det kæmpe dokumentationskrav. Der er hele vejen rundt, om det, så handler om konstruktion og brand og dags og alt mulige andre ting. Jeg sad bare regnet på, hvor meget for en ung tegnestue kostet at lave en transformationssag, som alle de unge tegnest du rigtig gerne vil, og få retten til at komme ind bag den betaltingsmor, der er på BRAD, for at bare komme ind for at starte op. Det er 60.000 kroner, og det er meget for en lille tegnestue for at starte op. Så man kan sige, at vilkomne for at lave og tjene penge og udvikle, den er bare virkelig svær. Og jeg synes virkelig, at vi arkitekter skal helt strukturelt gå ind og kigge på de barrier, der er. Og jeg synes faktisk, at man skal sige. En dag om ugen, der kæmper jeg for rettigheder, og de fire andre dage for at lov til at lave god arkitektur. For det, jeg synes, det handler om for vores branche, altså hvordan strukturelt går vi ind og peger på, at vi får kæmpet vores bane halvén tilbage. Og der. Men tror, det jo bare en til jeres baner går gennem de etablerede begreber. Vi skal lære begreberne. Vi skal kunne. Det juridiske er ekstrem vigtigt, fordi det er der, hvor vi brænder lander så mange gange. Så jeg tror helt sikkert, at vi skal kunne det. Og jeg vil gerne have, men problemet er jo bare også, at faget er så ekstrem komplekst, som det nu engang er. Og det gør, at vi skal selvfølgelig have noget på tegnestoren, der kan. Problemet er jo bare, igen, så vokser det med ting, vi skal kunne alle sammen, og det er det, der gør det så svært for os at være tegnestuer. Katrin. Det er helt klart super fedt, at der er kommet flere bundtlinjer. Vi ligesom kan argumenterer inden for, at det ikke kun økonomi. Men det der med systemet, som du også siger, altså, det gør det jo også for, at man netop sådan lidt grøft sagt, at status quo kan opretholdes af nogen, der kan betale sig i gensystemet. Om det så er igennem københære eller danet klimakredit, eller ligesom har en organisation, der kan tale sig uden normalt de der tabeller og taget, for at man så kan komme uden om det, eller det bliver så kompleks, at man faktisk ikke kan se 30 for sådan eller hvordan det på dansk for meget sige. Men jeg synes helt klart, at vi skal. Der er også behov for rappellen, som du omdald i starten der ligesom hele tiden i taler sætter absurditeten af det, så man kan preske på den anden vej. Det er Claus.

SPEAKER_03 33:57

Ja, joitalismen er god, men jeg tror. I falder primært for den, og så er der nogle andre, der falder lidt mindre for jalismen. Og jeg tror, at bygger og industrer, måske mådtage sig pensionskasser, de vil ikke godt se nogle tal på, at det faktisk også økonomisk skal betale sig. Og jeg tror, i hvert fald af det, jeg har set i råd to bæredygtig debat om bygger i. Der er ofte, det kan betale sig og bruge flere penge på byggeriet nu, hvis du så kigger over en lang egerperiode, så har du et aktiv, som du bedre stillet med, hvis du gør det rigtigt nu. Og den historie tror jeg er vigtigt at få ud af, at I fortæller den historie.

SPEAKER_00 34:29

Meget egentlig. Og så er netop det her Stranded Asset. Hvad er den ejendom værd om tre eller fem eller ti år, det virker på alle bygger. Det kan jeg låter og alle store. Et andet begreb, man skal lære og elske virkelig meget, og som jeg faktisk synes arkitekter godt kunne gøre lidt ud af, det er sådan helt driften. Driften er jo egne ejdoms største udgift. Og den banker lige igennem på elsenet også. Guskelov nu, at vi har fået introduceret driften, men det der med at lære og elske som arkitekt. Hvad kan vi gøre for at reducere driften? Hvordan får vi varmet op eller kølet af uden at bruge mekaniske systemer osv. Det der med at virkelig tale ind i det, for der taler man, altså, der kan man lave mange arkitektoniske greb, som virkelig gør en forskel. Og byherne vil i hvert fald lære at elske det, hvis der er nogen af dem, der ikke elsker det allerledag.

SPEAKER_01 35:35

Ja kan sige, at det er jo rigtig dejligt at komme i fokus på det, og man kan sige, at de almende boligselskaber jo har altid haft fokus på det, fordi de skal jo netop driften bagefter, så må jeg sige, at det her jo helt klart noget, hvor vi altid har fokus på, det er også efterfølgende også. Og man kan sige, at der er jo ligesom har været sket noget, at der har været et ret, hvor man kunne tjene rigtig rigtig mange penge i forhold til at man bare solde projektet på daværende tidspunkt. Og man kan sige: det er egentlig for mig at se, okay, at man nu begynder at have mere. Altså LSA-kravnen gør, at nu skal man kigge på driften. Men det har jo aldrig rentabelt gjort noget tidligere. Det har tidligere været et kæmpe stort problem i Byggeret, fordi folk eng var pæslig glad. Det var, at de havde solgt byggeriet, og alle de her bygge fejl, der opstår efterfølgt. Så der er sådan et eller andet det dejligt, at LSA-kravningen nu gør. Det gengør det meget i forhold til det også. Altså med de nye 2025 krav, det betyder jo rigtig meget. Men jeg synes også, at der er ligesom, altså der er fokus på, hvordan man kigger den vej. Men for os og se, så er det jo ligesom det her jo nok altid været der. At vi altid har haft en styr på det. Vi skal bare være bedre til at omtale det i den måde, vi snakker om færdigt generelt.

SPEAKER_02 36:41

Der tegner så i hvert fald et billede af det, når man taler bæredygtighed, så skal man være konkret. Og så skal man måske forsøge at tale et sprog, som ikke kun man selv forstår.

SPEAKER_01 36:52

Det her jo nummer to salon guld af mange, men der bare nummer et, og der taler vi ret meget om sproget, og hvor svært det er for arkitekter at komme ud af sin egen sroforståelse ikke, som er super velfungerende mellem arkitekter, men som kan være smad og svær, når det bliver præsenteret for en byher. Og her er der så med det hele det her univers, der åbner så har i hvert fald mulighed for at få prøvet. Prøv at sige byens rå. Jeg siger altid det samme, at jeg skal sige by arkitekt, ja ikke niggt. Men de poetiske begreber, som jo er vigtigt, men få prøvet dem ind de rigtige steder. Der synes, der har du fortalt også om din oplevelse som bygger og grig det.

SPEAKER_02 37:38

Jeg er du ikke lige af det her med at forstå mod gruppen.

SPEAKER_00 37:42

Ja, altså, og det er både fra det offentlige og fra det private, altså, jeg kalder det arkitekternes blomsterbrog, som hedder det, hvor man, især når man er offentlig og får tilsendt det her tilbud, hvor der er jo simpelthen skrevet stolpe op og stolperen. Og jeg har det sådan, at det hele bliver jo læst af en person, men beslutningskaren læser det jo ikke. Det er man bare nødt til at forstå, fordi det er ulideligt at læse. Det her simpelt nødt til at sige. De her beskrivelser af, hvordan vandet slår op af kærkanten og bla, bla bla bla. Det er bare ikke der, man er som bygger, når man udbyder noget. Men man har et projekt, og man skal have det løst. Det skal der tales kort ind i. Min yndlingshistorie er, at jeg har været med til som bygger og reducere afleveringsgravene virkelig meget at forsøge på det at sige, at I må kun aflevere en planche på en af tre planche og et eller andet. Og det, der bare sket, varkitekteren skrev ned forstørrsen af tekstningen. Det er det der med at sætte sig i modtagerens sted og sige, hvad er det, de vil have. Hvad er det, de eftersvarer? Hvad er det, de vil have svar på. Og skulle man være i tvivl, så vil jeg sige, at I gør det jo sindssygt nemt nu, for man kan bare folde den med, hvad er det, bygeren udbyder, og sige, hvad er det, så jeg skal besvare, og så kan man hærke af, har jeg svaret på det ikke. Ikke det laver ikke svaret. Det er ikke det, jeg siger, at det laver ikke det gode svar, men det er ikke rigtig godt til checklester osv.

SPEAKER_01 39:21

Elle. Jeg forstår godt, at vi skal for simple at tænke, der er en bygær spår, men der er også ofte noget, hvor kravlen for bygger og rådgiverne egentlig er det sammen. Så der er bare lige sådan en anden faglig diskussion om, hvad det er, vi i følekheden og spørger efter for hos hinanden. Nu har vi jo været meget godt omkring, synes jeg, hvad kan man gøre som enkel virksomhed med hvad med branchen? Vi har kort været inde på det. Hvad kan man gøre som branche? Hvad er det for systemiske ændringer?

SPEAKER_02 39:48

Der skal til. Har I gjort jeg? Det ved jeg jo, jeg har gjort jer nogle tanker.

SPEAKER_01 39:54

Jeg vil ikke meget for nogle tanker, jeg har gjort det. Men skal vi starte med for dig, Lene. Tænker jeg? Nu jeg tænker over det spørgsmål, og det er bare jeg kunne sige, jeg stygt i hvert fand mod muren her for et par år, sådan jeg tænkt. Jeg bliver ved med at gå og brog mig. Jeg bliver ved med at gå at brække mig over de her meget strukturelle ting, som vi støder ind i hele tiden, og som vi kun kan se for andersiden. Og så til sidst bare sådan, okay, nu er noget så strukturelt at ændre på det. Og så gik jeg ind i danske i bestyrelse for at sige, okay, men fint nok, for nu vil jeg gerne være med til at strukturere noget anderledes, fordi der er så mange varierer. Og der første er strukturen, i f.eks. på BRAT and, og nu skal det have det nye bygningsrelevanke. Altså alle må gerne gå ud på kampvarierne og kæmpe lidt for for fællet og mindre dokumentationskrav i det hele taget. Men jeg synes også, at der er en vigtighed i, at vi ligesom snakker meget om det her aktivistiske måde til, der gå til verden på. Og jeg er træt af at sidde bogt mig. Jeg vil gerne ud og ændre på de strukturer. Om det så er jeg undervis ude på skolerne, hvor vi ser også også, det er verdens bedste efteruddannelse, at der kommer nogle timer lave ud for os tage endelig ud på skolerne og få helikopterblik på at være med derude og inspirer og inspirer. Så er jo godt eksempel på, at han elsker undervished. Og ligesom ledsen for vandkunsen også. Men generelt så er det bare det her med at melde sig ind i foreningslivet og sådan noget, fordi man kan sige, at det kan godt være, at arkitekter, der ikke er gode til at. Jeg synes, vi er ret gode til at tale spå med andre, fordi man med sådan i det politiske partier og gøre alle de her ting. For den grønne omstillingen er jo bare, den kommer til, at man læger sig selv. Det er faktisk vigtigt, at vi går ind i lokaludvalg og gøre de her ting, fordi jeg tror faktisk på den måde, vi kan gøre en forskel. Og det er sådan helt sådan noget græsgrædsbevægelse. Jeg ved, der er rigtig mange på sig, der også af medlemmer af nogle i Naturforenfonden og sådan noget, så der nogle gange kan være ret problematisk, når vi snakker sammen om, hvorfor vi bygge sådan noget. Men jeg synes virkelig, at den der aktivistiske tilgang til det er ekstremt vigtig. Så det er altså, man kan ikke vokse over strukturerne. Vær med til at ændre den. Legloven er et rigtig godt eksempel også. V med til at prøve at ændre den. Legloven gør jo fx, at vi ikke kan bruge genanvendelige materialer, fordi der er noget i legloven, der gør, at man ikke kan hæve kudsejne på samme måde. Så er sådan helt banal ting, hvor vi tænker, at vi vil gerne have genanvendige materialer, men vi kan ikke gøre det. Det er meget lignende. Det er et politisk stykke arbejde, der skal det, som gør os, for at vi kan vente rundt på det hele. Og som du også sagde i starten i altså det der med, at ligesom gør det fælles og dele og ligesom vidensdele omkring, den er super vigtigt. Og det er også ligesom derfor vi selvfølgelig folden prøver at støtte op omkring det, der skal til bækken inden for fade. Og hvor vi også gerne modtager idéer til, hvordan faget understøttes i at den kommer imormendum.

SPEAKER_03 42:47

Jeg tænker, det er farligt at sidde og sætte på, at der kommer noget politisk deren, altså det gør der sjældent. Og jeg tror, at det med at få afreguleret. Det bliver i hvert fald ikke i min levet, der bliver afreguleret. For nogle måske hvem for nogle enkelte regler, hvis der er ikke rigtig legloven ander, men det bliver bare overreguleret endnu mere. Og jeg tror, I kan tænke penge på, at der kommer mange nye regler om mere at ske. Så jeg tænker også, at der med at det her, vi snakker mange andre arkitektfirmer også i Djørhøn. Og det ser jo alt, så er det tit en fredags møde, hvor sidder i vender deres projekt, og så fortæller de det andet af projekter. Og der tror jeg lidt, man, hvis man kommer ud fra, tænker lidt. Men det er sådan, man bare sidder og ros af hinandens projekt. Hvad der foregår på her måde tid til det? Jeg tror, for jeres bygherkunder vil det være bære, at jeg siger i hver fag, det var en ond person fra et kapitalfund, der kommer ned og kigger på om det hovedt, det gør i forhold til at tjene penge, kan man tænke penge på, at vi gør sådan her. Og så er hvis vedkommen, og siger, det kan I på den her måde, så kan I sig det videre til jeres bygherkunder. Så det sige, okay, hvis der har set i den Kapitalfon, der sagt, at det er faktisk en god idéer at investerere i noget, der er mere grønt. Så tror jeg, at så var det nemmere at gøre lidt, selvom det var lidt dyre. Altså fordi det er jo en kæmpe ford, for jeg sig, at i identiske skaber en masse fantastisk i ting. Men jeg tror bare, at vi har bare huske for 10 eller 20 procent sådan virkelig hard økonomen i det, så bliver det bedre afkast. Og EU-kommissionen lavede deres regulering for Grønt omstilling, der starter man med det, der hedder SFDR, som er bæredygtig finansifsforordningen. Fordi man siger, at det første, vi skal starte med, det er penge. Og de kommer fra bankerne og pensionskasserne. Så hvordan skal vi deklarere penge om de grønne i forhold til de fler, man investerer i eller de financielle produkter, man investerer i. Og når vi først deklareret rigtigt og får lavet en taxonom, så byder lidt igennem systemet. Og det tror jeg bare med at måde at kende, at det er super kapitalistisk det hele, og ejningsmarkt er mere kapitalistisk det mest andet. Så man er også nødt til at få nogle tal på, så tror jeg, jeg tror, at så i verden ligger åben for jer, hvis I kan vise jeres afkærd over 10 eller 20 år, eller langt bedre. Og driftet nog, man svanemær. Drift, nu er ikke så driften. Man er opmærksom på også, det er grønne i driften. Tidligere kunne svanke bygninger, og tidligere kunne slet ikke svanværke noget som helst. Men nu har man fået driften og stadig svanværke, så kommer også i kolæbel på drift af bygninger. Og så begynder folk at kunne forstå det. Hvad er det for nogle investeringer, man vil laver nogle ejendom, som også er penge mere om 10 år.

SPEAKER_02 44:58

Så ud af foreningerne og ind i kapitalfonden. Hvad siger du på det?

SPEAKER_00 45:03

Jeg er jo enig igen, at Green Deal er EU's green deal, og taxonomen er en kæmpe gave til arkitektfaget, hvis man vil samle det op. Jeg er så enig i, at der er alle mulige udfordringer, også medhvervslejl og alt muligt andet. Hvis du effektiviserer varmandlæg, så kan du ikke tjene penge på det som udlejre og så videre. Det er jo vandvid det stadig. Men når det er sagt, så mener jeg, at hvis arkitekterne vil tage sammen bolden op, så er der. Da jeg startede i bygge branchen for virkelig mange år siden. Der var arkitekterne var sådan nøglen omkring bygge projekter. Og alting drejede sig der omkring i hvert fald i arkitekternes selvforståelse, men det var i virkeligheden også, der var meget i det. Og jeg mener faktisk, arkitekterne har muligheden for at få en plads virkelig centralt ved bordet nu. For der skal nogen på til at køre de her projekter, som både kan noget økonomi og kan noget drift, men som også forstår jæset og forstår givet og riget, og som så kan lave noget, som vi er verdensberømte for i Danmark, nemlig blændende blændende arkitektur, som folk gider at være i, og som også står om 200 år. Og der mener jeg faktisk, at sådan grøfft, og nu er jeg kantiller, jeg virkelig igen. Men ingeniørerne er meget søjleopdelte og fikantet i deres tilgang til, det kan regne og eller kan lave statik af lige ved at sige, at arkitekterne er jo uddannet til at være holistiske. Arkitekterne er simpelthen uddannet til altid at få det til at hænge sammen i sidste ende. Så skal arkitekterne passe rigtig meget på, at man ikke bliver service medarbejder for entreprenørerne og ingenjøren. Men der er en fuldstændig massiv rolle, som jeg vil mene, at arkitekterne kan samle op nu, og i løbet af de næste tre år eller et eller andet, og placere sig selv anderledes centralt i bygget projekt og fremmedet.

SPEAKER_02 47:06

Og nu er du faktisk startet på vores helt afsluttende her undskærdan lidt så godt, som er arkitekens ikke faktisk.

SPEAKER_01 47:14

Altså hvad er det, at arkitekten kan bedre, end alle andre i det bygget miljø.

SPEAKER_02 47:19

Og det har du lige lagt for med. Hvad vil du sige til det? Vil duklere, Claus.

SPEAKER_03 47:25

Jeg men egentlig, det har jeg sagt. Det er jo en velsignelse at være så kreativ som arkitekter, og være så dygtige og så idealistiske. Hvis bare man blander det lidt op med noget, der giver penge. Og jeg vil sige, at vi har også haft andet seminar i artik, landet om, hvorfor arkitekter af alle brancher og lade andre stjæler deres rettigheder uden at gøre noget ved det. Det er jo sådan en der jo ikke en forståelse for den, når man står og fortæller om det sådan lidt. Hvorfor skulle vi gøre noget af det? Lvis at giver for nogle flere penge, end det er helt liget. Altså en forståelse for, at tjene penge er også godt for grønt omstilling.

SPEAKER_01 47:57

Så er det da, hvad siger, at du kan til om det er hele hælsen tilgangen og ligesom kun at gå på tværs af silorne, og ligesom beholdt lidt opblikket lidt om børn, der kommer ikke mere det vigtig. Det er jo klart, det er politiske billeder, som Katron siger. Men jeg tror også, det der med, at byggeriet lidt så komplekst, og der mangler på at forjem rigtig meget. Og jeg synes i virkeligheden så, fordi det er blevet så komplekst, så synes jeg også, det er rigtig vigtigt, at arkitekterens rolle er faktisk også at stille de lidt naive og dumme spørgsmål ind i mellem. Fordi at fx er stillet spørgsmål ved LSAerne og alt andet. Der kan vi skub på en agenda, som folk. Der ellers er i byggerbanchen gerne vil gøre det på den rigtige måde. Og der er et eller andet med, hvor vi kan prøve at se, når der er kortslutninger. Altså de kortslutninger, der må vi ret gode til at finde normalt. Og det tror jeg da helt klart er, at vores nøjagtigt er til at komme vid. Og så på den måde se det holistisk. Og vi kommer videre. For vi skal jo væk fra status på, og vi er jo ikke overhovedet ikke det rigtige sted lige nu. Det er det vigtigt at huske, fordi hvis man nu ser været at tjene penge. Vi skal altså et helt andet sted her. Men det, jeg hører, det er, at tjene penge at få udsætningen for, at vi kommer det rigtig sted, hen ikke.

SPEAKER_02 49:04

Nu får drejer jeg folk så lov til at afslutte det er også dig.

SPEAKER_03 49:08

Tak. Fejt. Jeg kan også bare sige det med LCA er et virkelig godt eksempel på, hvor arkitekter at gøre noget, som der ikke er så mange, der gør for ingeniør laver en LCA, og så er det sandheden. Men en LCA er jo ikke. Det er jo ikke noget, man smidder noget ind i, altså en model. Og en LCA for et kill købet, der er 8.000 input for at bringe CO2-trykk på et kilo kø. Så der er mange ting, og derfor, at LSA er noget, man kan kæmpe for. Og det er jo ofte, at arkitekter stiller spørgsmål ved en LCA, at det er det rigtigt, at jeg kunne i en i sagen, hvor ingeniør mig sige, vi har lavet den her model, og den virker fint, så laver i en bygger. Nu har vi en læssag, og vi ligger, der står i den bang, så end. Men der kunne det jo opre, at det var endnu et eksempel på, hvor arkitekter er meget holistiske og stiller spørgsmål, og andre bare sige, at nu har vi den, og den bruger vi så. Så jeg tænker, at stille et spørgsmål. Du kan dumme spørgsmål, så jeg ikke er tomb, det er rigtig brug.

SPEAKER_01 49:54

Det der med spørgsmål, hvor man jo godt ved, at man brugner noget. Og nu skal vi råve op for spørgsmål og kommentar. Men jeg synes lige, at det skal give salon planet i hold.

SPEAKER_02 50:15

I næste episode tager vi samtalet videre med ansvar i det globale. Her nærme på vilket ansvar at tænke har et international. Og hvordan man ser om det er et vilk. Og at løsning. Men. Sådan del af lidt et initiativ, der sætter ord et billeder på fremtidens bygget miljø og landskaber. Og afstøg de lovgivningsmæssigt ramer, der skal bruge hør.

SPEAKER_01 50:49

Initiativet skrives af arkit forhængde og udvikler såklig i samarbej med på noget på lidt sam. Og stylet af der. Du får blans afsnit på arkitektforening.