Arkitekters ansvar i det globale syd

Når danske arkitekter arbejder internationalt, opstår der komplekse spørgsmål om ansvar og rolle: Hvilket medansvar har man for de vilkår, byggeriet realiseres under? Hvordan navigerer man i samarbejder på tværs af kulturer og lovgivning? Og hvor går grænsen mellem faglig indsats og etisk ansvar? Samtalen berører centrale spørgsmål: Hvordan definerer tegnestuer deres etiske rammer i udlandet? Hvilken betydning får EU’s nye krav til værdikæder og menneskerettigheder? Og hvilke dilemmaer opstår i samarbejdet med bygherrer i andre politiske og kulturelle kontekster?

I panelet møder du:

• Louis Becker, arkitekt MAA og partner, Henning Larsen
• Line Berg Madsen, advokat og partner, Kromann Reumert
• Anton Ryslinge, CEO, Arkitekter uden grænser
• Christine Bjerke, arkitekt MAA og ph.d.

Vært er Tine Lange, som har mere end 20 års erfaring med rådgivning inden for samfundsansvar og bæredygtighed.

Afsnittet giver et nuanceret indblik i, hvordan arkitekter arbejder med etisk ansvar i en global praksis – og hvad det kræver at navigere mellem faglige ambitioner, lokale vilkår og internationale samarbejder.

Podcastserien er en del af Agenda Earth – et initiativ, der sætter ord og billeder på fremtidens byggede miljøer og landskaber og undersøger de lovgivningsmæssige rammer, der skal muliggøre dem. Initiativet drives af Arkitektforeningen og udvikles løbende i samarbejde med Dreyers Fond og Advokatsamfundet – og er støttet af Dreyers Fond.

Transcript

SPEAKER_02 0:00

Velkommen til Arkitektenens Etiske Dilemma. En podcast serie fra Arkitekt Foren? Sammen med arkitekter, eksperter og advokater undersøger vi i podcast serien, hvordan Arkitektfaget påvirks af den grønne omstilling, og hvilket etiske dilemmaer der opstår i krydsfeltet mellem ansvar, idealer og økonomiske hils. Og hvad betyder forandringerne for Arkitektens rolle. Og hvordan formidler vi vores faglighed i en tid, hvor bæredygtighed og samfunds ansvarer tungere end. Hvær vi et generation skifte, hvor den yngre generation vægger idealisme og program. Samtalerne er optaget live for et publikum i Arkitektforenens Lokaler, og giver plads til både reflektion, tvivl og til nye perspektiv. I dette afsnit møder vi Bækker, arkitekt med A ogner i Henning Lærsen.

SPEAKER_01 0:54

Så vi har altså 90 procent over 50, de ser på, hvor jeg ikke given.

SPEAKER_02 0:59

Leg massen, advokat og partner i Kruman Røn.

SPEAKER_03 1:03

Hvis man som virksomhed forårsager eller direkte bidrager til en eller anden form for negativ skade virke, om så kan man i falde et ansvar.

SPEAKER_02 1:14

Anson, CEO i Arkitekter ud Grænse.

SPEAKER_00 1:18

Vi arbejder med. Det er jo det svære sted af somkræser.

SPEAKER_03 1:22

Og Kristin Bjerke. Arkitekt med af og Pyrd. Alt efter konksen så er der en ikkelejret viden, som er bygget op over generationer.

SPEAKER_02 1:31

Sammen undersøger vi de etiske dilemma, at danske arkitekter står over for, når de arbejder i det globale syg. Har arkitekter et midensvar for de vildår, byggerierne bliver opført under. Og også i ikke demokratiske landet. Og ka arkitekter overhovedet sikre sig af arbejde, så de bidrager positivt og med respekt for lokale forhold og menneskeret. Panelet diskuterer blandt andet, hvordan tænkt kan definere deres graftiske rammer i udlandet. Og hvilke betydning EU's lovgivning om virkæd og menneskerettigheder får, og hvilke krav der stilles fra både bygger, medarbejdere og samarbejspartner. Jeg hedder Tine Lange. Jeg rågiver virksomhed i det, man kan kalde samfundsansvar. Og jeg moderer samtalet her. Så vi går i bag med den samtale, vi skal have. Så vil jeg lige sige et par ord om det globale side, for det var sådan, da jeg taler med jer. Så er der i hvert fald ær, som sagde, at der er noget med det der begreb. Hvorfor er det i bruger? Det globale syd er jo et begreb for den del af verden, man en gang. Kaldt den tredje verden. Det er jo godt, man holde op med det, kan man sige. Men det er det, der foregår s for ekvateren. Det er dem, der ikke er sådan som andre dele af verden af Afrika, Latinamerika, Asien. Men i den her sammenhæng er det jo lige så meget landet, der ligger øst for os det på exovjetiske stater. Og andre steder, hvor det, der er fælles nævneren i det, vi gerne vil tale om, det er, hvordan arbejder man i landet hvor menneskerettigheder og arbejdstagrettigheder og sundhed og miljø ikke bliver varet af lovgivningen eller systemet. Hvad gør man så som virksomhed? Og lignende vil du ikke, for det er jo faktisk sådan, selvom man som virksomhed måtte, at jeg har mit eget søsman, for det ansvar, jeg skal tanker af derude. Så kan man sige, at sådan var det engang, og sådan er det ikke mere. I dag har man i følge lovgivningen i lovgivningen, der kommer ned fra EU, og som er kommet, og der kommer meget mere af den ruller ind over os. Det er en relativt kompleks lovgivning, så I kommer ikke hjem med et færdigt billede ikke, hvad det vil sige, men vi du ikke prøve sådan i kort form at sige lidt om, hvad det er for en lovgivning. Det her.

SPEAKER_03 4:05

Jo, det kan du tro, Tine. Og tusind tak for indtruden af den her samtale. Man kan sige, at det helt overordnet set fra EU's side, så har der været ønske om at støtte mere af den grønne agenda, den grønne omstilling og menneskerettigheder, så vi kommer til at leave no one behind i henhold til de konventioner, som allerede er blevet taget for mange år siden. Så vi har den her grønne EU-pact, EU Green Deal. Og det er under den parys, som mange af jer sikkert har hørt om de nye rapporteringskrav til bæredygtighedsrappering og due diligence. Og det er i sin sens for at skabe mere transparens både for de virksomheder, der agerer i Danmark og de internationale virksomheder, der er etableret i EU.

SPEAKER_02 4:54

Og hvad er det så, at sige EU har noget fere. Vi skal begynde at blive mere ansvarlig. Men hvad er det konkret, man skal gøre som virksomhed?

SPEAKER_03 5:04

En af de helt store ting, man skal gøre som virksomhed, hvis man er oppe i en klasse, hvor man er en stor virksomhed, så at sige, eller man er bønsnoteret en dan, eller en finansiel virksomhed, så skal man rapportere om sin bæredygtighedsforhold i sin års rapport. Så det vil sige, at på lige fod med det finansielle tal som omsætning og bundlinjer osv. Så skal man ligesom også have ikke kun et grønt regnskab, men egentlig et bæredygtighedsregnskab. Og det kom sidste år i 2024, og i år i 2025 er der rigtig mange virksomheder både i Danmark og resten af EU, der bliver omfatet af det. Og det betyder, at man skal lave nye analyser, som vi faktisk ikke har set før.

SPEAKER_02 5:48

Og prøv lige at sige lidt om de analyser. Der er jo mange, der har lavet bæredygtighedsregnskaber gennem til mange år, kan vi.

SPEAKER_03 5:55

Altså selve bæredygtighedsregnskabsdisciplinen. Altså den er vel i hvert fald 20 år gammel med sådan grønne regnskaber med energiregnskaber og den slags. Men en af de helt store, centrale ting, der er i det her nye bæredygtighedsrappteringsdirektiv. Det er, hvis I skal huske to ting fra i dag, som jeg i hvert fald har fortnet omkring kravne, så er det, der hedder en dobtvæsenhedsanalyse og due diligence, altså på menneskerettighedsforhold og miljøforhold.

SPEAKER_02 6:26

Det giver jo ikke så selv, hvad det er, du siger det her.

SPEAKER_03 6:29

Det gør det ikke. Det er simpelthen så nyt, og det er også fleredimensionalt. Og I kan jo arbejde i flere dimensioner, når det kommer til det visuelle. Så hvis vi forestiller med den her dobbæsninghedsanalyse, at vi tager et af de arkitektoniske projekter, som vi sidder med og sætter det i midten af en cirkel. Og så ser på, hvad det er for en indvirkning, impaktet skærer på miljøet og på omverden. De mennesker, der måske skal være i en bygning, og dem, som er med til at opføre bygningen og det lokale samfund, der kan bør rundt omkring det. Det er den ene form for væsenerhed. Så man skal simpelthen se på de væsentlige forhold, som man selv påvirker. Og så der den anden, kan det er en dobbelvæsenhedsanalyse. Så tager vi de samme forhold, altså de her eksterne forhold. Så hvis vi igen har projektet og byggeret i midten af boblen, så vil der være nogle mennesker, hvis rettigheder, man kan behandle bedre, fordi de bliver mere socialt inkluderet for eksempel. Byggeriet er mere miljøvend, så de ligder af færre og skader i forhold til klimaforandring og taber biodiversitetet. Og så kigger man på, hvis vi gør det sådan her. Det koster selvfølgelig nogle penge. Men det kan måske også være en forretningsmæssig fordel at gøre det, så det har en finansiel påvirkning. Hvanden er positiv eller negativ. Og så skal I så forestille jer, at I alle de steder, I repræsenterer, hvis I skal gøre det som virksomhed, og I skal gøre det i forbindelse med de projekter, jeg arbejder på. Og dem, som I udfører det for, de skal også gøre det. Så begynder vi at få sådan en kæd af virksomheder, som ligesom alle sammen afdæger deres egne indvirker og finansielle påvirkninger, som indbyder så ting og sammen.

SPEAKER_02 8:21

Og så man kan faktisk godt sige, at det nye er, at vi skal begynde at tage nogle helt nye briller på, når vi ser på, hvordan vi er som virksomhed i verden. Og det er en del af dit årsregnab. Ikke noget, du kan have ude i høj. Vi vil godt sige lidt om ansvaret for man er vant til som virksomhed og ansvar for sig selv. Og det, man selv gør ens egne medarbejdere med det her, det er anderledes.

SPEAKER_03 8:44

Det er helt rigtigt. Vi skal kigge på det i en ny linse, fordi vi har ikke lavet den her type analyser i årtier, som vi har med alt muligt andet. Men der er nok to dele af ansvaret i hvert fald og lige vil sætte lidt ord på. Og den ene er i forbindelse med rapporteringen. Historisk set har man sådan tænkt, at årsegnskaber var jo noget, der var til for hensyn til de financer af regnskab. Det kunne være de banker, der finansierer. Al de bygger, I er med til at opføre for eksempel. Det kunne være på børns markederne, hvor der er investorer osv. Der skal se på, hvordan en virksomhed klar sig. Det er de finansielle stakeholders. Det er stadig vigtige at huske. Men der er også en helt anden gruppe, som er blevet skrevet direkte ind i standarderne til den her bæredygtigheds rapporteringslovning. Og det er sådan de andre stakeholders, som kan være de berørte personer. Igen dem, som er inde en bygning eller uden for en bygning, men som alligevel er berørt af, hvis der kommer noget op skovsten, eller lør noget i havet eller klokker eller andre steder. Eller som er med til at opføre eller renovere noget for eksempel. Så dem har man på den her måde et ansvar over for, fordi man giver nogle oplysninger i rapporten. Det er klart, at det er en rapporteringsloven, så kan man ikke bare rette alle mulige former for krav. Men det er klart, hvis man som virksomhed bare bruger sin årsrapport til at greenwashi, og i virkeligheden ikke rigtig gøre nogle af de ting, man lover, at man gør, så kan man også have et de juridisk problem. Så det er sådan en ting. Og den anden ting, nu er jeg du diligen far. Og det er jo meget, som jeg brugt mange steder i sådan virksomhedsoverdragels sammenhæng eller overdragelse af ejendom fx. Men i den her sammenhæng med bæredygtighed, så mener man løbende ret tid i omhåll for at kende sit egold og sin værdikædets forhold. Det kan jo godt hurtigt blive enormt op sågben, og det kan virkelig være noget, hvor man slet ikke kan overskue, hvad det er for nogle indvirkninger, der ligger ud omkring i værdikheden. Men der går EU sådan, der siger, at hvis man som virksomhed forsager, eller direkte bidrager til en eller anden form for negativ skadevirkning. Eller man er sådan lænket til, at man ligesom har nogle samarbejdspartner, som gør det på ens vegne for eksempel. Skaber skade på miljøet eller på mennesker, så kan man i falde et ansvar. Det er ikke så selv nyt som sådan. Men vi har jo nogle principper inden for jaren, der gør, at der, hvor der er et specifikt påbud om at gøre noget bestemt, og man så ikke gør, som fx ikke afdækker ens egne, ens værdigheds bæredygtigsforhold. Tilstrækkeligt godt ikke håndterer de her forhold, så kan man så i færdigt ansvar som virksomheden. Og det gælder så for dem, der er omfattet.

SPEAKER_02 11:56

Og det man kan sige lige nu er det mest rapportering, man snakker om, men lige om lidt er der lovgivningen krighed, og hvis du ikke håndterer, nu kalder du det stakeholder, men det er medarbejdere, det er jo leverandører, det er jo arbejdsfagforeninger, der kan komme, og miljøerganisationer, nogen, der arbejder på vegne af sover grupper, så kan man anklage og blive dømt som virksomhed. Hvor det slet ikke handler om din egne medarbejder, men det handler om nogen, du samarbejder med, eller nogen, der er en leverandører, eller nogen, der er dine kunder. Og det er måske ikke mindst det sidste her, der er vigtig i den sammenhæng, når vi snakker om at arbejde i det globale side. Og når vi snakker om at arbejde som rådgiver. Fordi det er jo det, man er, når man er rådgiver, så har man jo ikke den store påfølge af leverandører selv det har man, men det er ikke der problemer, der nødvendigvis slænger. Så vi skal til at have styr på noget helt nyt, og det er super komplekst. Det må man bare sige. Vi håber vi sige, at vidst i forvejen af i netop har fået fået lidt med, at det. Men lad os prøve at håbe over i virkeligheden, du ikke bækker. Nu er du jo design ansvarlig og ikke ansvarlig for jeres ducesser. Men du er til gengæld gamle i går, altså på en god måde. Og du er bare der uden år. Så du ved selvfølgelig, hvad det er, henglærken fortager sig. Når det er mærke. Så vi jo ikke. Vi har aftalet at prøve at tage udgangspunkt i Saud i Arabien, fordi der har jo ligesom, at du har været der meget, I har været der lang tid. Og det er et land, hvor der er mange ting på spil, hvad det her angår. Så jeg ved, at du som arkitekt rigtig gerne vil sige lidt om, hvad det er, I også bygger derude, så det ikke kun er lærer. Men det skal bare være ganske kort. Og så skal vi over til det her. Hvordan laver I den procedur.

SPEAKER_01 13:49

Tak og tak for invitationen. Det ligger mig lidt på skenet, fordi det her handler jo også om, at vi som arkitekter og historisk i Danmark har været større eller mere uden vores eget land. Det gælder, at jeg kigger tilbage på til Fusen, der er bygge i vin. Kigger på Grund, Hans Måndsen og tær ud. De var ikke en del af den privilegeret overklæd i arkitektmiljøet og måtte rejse ud af verden og lave projekter. Så man diskutere, hvad resten af dem så var. De var nok ikke underklæse i hvert fald i dank. Vi har arbejdet, og det er lang tid før min tid. Alingen havde projekter helt tilbage i starten af 60'erne i Tunesien, Abu Derby. Nigeria, Keng, mange steder. Det var ligesom idag. Det var ikke baseret på hverken lovgiven for EU, det fandtes jo ikke eller nogle store undersøgelse. Det handlede om, at hæng som arkitekt og somnig var meget interesseret i andre kultur. Han synes, det var uendelig spændende at møde nogen, der mindkende helt andet. Så helt andet ud tænkte anderledes. Det blev en stor del af hans livs drivkræft, det var at blive ved med at holde fast i den nysgerrighed. Det er det der af tegnest. Jeg så blev større, det startede var med 23. I dag i går var vi i 612, tror jeg, jeg taler sig op til. Så det vokset lidt siden. Man kan sige, at det, vi har arbejdet med i alle de her steder, det har jo altid været projekter, som havde en eller anden anderledes profilt end standard på projekter. Det kommer to årsager. De bykere og de organisationer, der har grebet færd også. De landet, der har grebet færdig også. De har jo aldrig vil gøre det, hvis de ikke har nogen ambitioner om et eller andet andet end det, de var vant til. Altså der ikke sådan. Det er et totalt hul i hovedet, hvis man er i Niger at ringe tænken for at få tegnet noget. Det giver sådan ingen nye. Det er meget billigere og det er meget nemmare med et lokal. Uanset hvor stort det er. Det er ikke sådan, at de ikke kan tegne et stort projekt. Så når man gør det, så er det ofte, fordi der er en ambition om noget, som meget typisk har handlet om at gøre noget særligt i det land. Udviklet på en anden måde. Tro på, at projektet ville ændre folk. Det kan være måde at se hinanden på. Det kan være både med køn og aller, og i mange landet Global South, så er det jo også stammer, som var typisk af dem har mange konflikter, som ligger der. Så det er så. Det har været vores DNA på mange år i mange år. Så har det. Kæft jeg ikke ret meget til, at vi havde arbejdet og lavet af Udrigsministeriet fra 79 til 84. Og i 2000 tror jeg, så var der et eller andet problem med det Udrigsministeriet, og jeg må tage at tage ned for de fyre og se på, hvad det var. Og så blev jeg også introduceret til den kultur og hænge han gab mig en store bog om Sud irab, og jeg læste mig igen det. Og blev også selv fascineret af den her ørkens med alle de problemer og alle de konflikter. Diktatur og menneskertighed og hvad der kan være. Så det stadig synes jeg et meget interessant sted at komme. På det tidspunkt var det. Der var det meget stærkt. Alle kvinder var helt tildækket. Der var motaver af gaden. Der slog på vinduerne, hvis man spiste ved prijer time. Men sådan, at ikke sag der, blev man set meget ned på. Det var meget lidt. Så det har ligesom ændret sig. Man kan sige, at når noget sker i Europa på 10 år, så svarer det til, at all 10 år i saglig svaret til 50 år udvikling i Europa. Så på de sidste 20 år, der svarer det næsten 100 års udvikling. Det er gået fra et meget lovet samfund til et meget internationalt samfund, hvor kvinder også både arbejder af banksdiktører og kører biler og alt det, som vi gør her. Men det betyder ikke, at det ikke er fundament anderledes. Og der stadig er et diktatur, der stadig er masser af mennesker ud af retsproblemer i land.

SPEAKER_02 18:02

Altså Freedom House siger saglarten af, at de værste diktaturer vi har i verden. Det er bare endligt for det. Selom de har udviklet, så er det jo ret. Men det er jo ikke prøve at komme fræs til jer af.

SPEAKER_01 18:15

Nu skal jeg fortælle. Det er jo, det er rigtigt. Det betyder ikke, at der ikke andre steder også er pæn meget gang i den. Og den tror jeg, jeg bare lige sige. Ik forhud at klandde nogen, men kører man lidt syd fra grænsen, så starter problemerne jo. Altså syd fra Danmark. Så er det. Og også i Europa er der meget. Men for fire år siden, eller så snart fem år siden, så halv år siden, så blev vi en del af rødkonsøen. Det vi førde gjort, det var, at vi havde altid undersøgt med bygag, hvad det var for nogle bygær, om det var nogle banditter på en eller anden måde, så vi ikke arbejder med dem, eller hvis ikke de gerne har lavet noget, vi ikke kunne se og selv. Det var for eksempel fængsler på drømmer og laver domstole. Alt sådan der, vi holder os fuldstændigt fra. Så det, vi har lavet, det har været noget i noget ministeret, det har været universiteter. Og det har været, kan man sige masterplan og kulturprojekter primært. Og de her fire år siden, så kommer i rampe og rækker en meget større kont. Og man har faktisk nærmest lidt at svare til EU. Man siger jo i retskune i virkeligheden. Så stor er den på en måde. Det vil sige, at der er nogle værktøjer, man arbejder med. Man kalder det en DG spor. Altså du deler sådan i virkeligheden, og der starter man med det, når man får en mulighed at optræde, der er nogen, der henvender sig et eller andet, så kigger man på, at det er overhovedet inden for skydskab, eller noget, vi vil rørde? Er det ikke så ræde ud her. Så når man kommer til nummer to, så går man ind i et tænkt sådan ind i Human Rights afdeling, og etisk komitet, der gennemgår, hvorvidt man overhovedet sække fingrene i det her.

SPEAKER_02 19:58

Men når man så kommet til den afdeling, hvad siger de så til den strukturelle knækkelse af menneskerettigheder, der jo er. Og det er jo slet ikke kun i samletningen, men der er det også i samlæret.

SPEAKER_01 20:14

Jeg synes, de skriver, det skriver nogle lange rapporter ved sige. Og der er en konklusion i anden af dem. Og til der konklusionen, det her, det går, ikke.

SPEAKER_02 20:23

Okay, så jeg også. Så det må ikke så afløb, siger, at det går ikke.

SPEAKER_01 20:27

Ikke juridisk. Det her. Human rights og juidisk det andet. Det handler lidt om nogle forretningsforhold. Det er lidt andet, men de er der også på. Og det kommer for den næste fase. Så man kommer igenom det nålerøje. Så går de ind i fans og jurore og det og begynder at rode i det og finde ud af, om det er omkurs med det hele, og det kan lave så gøre. Og så kommer man til det, der er fire. Det fire er, at man står overfor og skal skrive kontrakt. Og den kan. Det der så er det, at man tror, at det hele er færdig, men så starter man egentlig forfra. Og nu begynder man stille krav til bykeren og sige. Hvis vi skal arbejde for jer, så skal vi have styr på arbejdsforholden på arbejdspladser, der skal bygges. Vi skal have fx i øjeblik, er det meget vigtigt, at der ikke er risk stål. Det skal de skrive under på, at de ikke vil bruge risk stål. Jeg ved ikke, hvordan man kontrollerer det. Det skriver det ordniven der. Der folk, der rejser ned, og ser steder med også følge andre byggepladser og se, hvordan det kører. Vi prøvede at lave en statistik fra de sidste år. Og det er interessant. Vi fik 25 invitationer. U af dem, der afvist vi de 11 først. Det var den første rundt. Så var der 14 tilbage. Ud dem var der 4 der røde hele vejen igen. Og ud af dem var der to, der kom igen. Så vi har altså 80 procent over 50, I ser på, og det er ikke det.

SPEAKER_02 21:58

Og ved du, om det første og fremmest. På grund af menneskerettigheder, arbejdstar rettigheder, miljø ting, eller er det på grund af alt muligt andet.

SPEAKER_01 22:05

Nu kan jeg sige, at det meste ligger i den første fase. Det er der, hvor i etikken og arbejdsgret det retskæring. Så det er der den store del fra.

SPEAKER_02 22:14

Det vil sige, at der er en træt, hvor meget kommer ind, og få det faktisk til noget, og meget af det skyldes krænklig menneskerettighed. Du kan jo ikke svar. Det var bare en ops af. Men jeg kan godt tænke mig at høre lige. Det der så tilbage, uden at du kender det, du ved jo ikke, hvad han ikke læren af ting der laver derude. Men du vil noget om Saudi Arabia. Kan man så tænker, du sikre sig, eller har man sikret sig, at der så ikke med det her udvidet ansvarsbegreb, der nu ligger i vores samfundsansvar? Pær lov. Er det gældende. Er det gældende for hænding lærsen? Og jeg skal lige sige, at det er jo ikke forhænging lærsen uden, fordi det gælder, hvor velem som helst, der arbejder noget i bare eksempel.

SPEAKER_03 23:02

Tfølge. Det er jo de store betydningsfulde virksomheder, kan man sige, at som kommer ligesom inden for skåbet af de her regulerer i første omgang. Det er i hvert fald godt skridt. Det er også lidt et øjeblikspillede. Så det vil jo være, at man laver skridningen i forbindelse med at gå ind i et projekt og den ene ting i det, og så der den anden løbende døgilens, som man også kan sørge for at være på plads. Det, som Luille siger her med, at den er sikkerhed på arbejdspladsen osv. Det faktisk enormt vigtigt. For det der, hvor man kan indsætte nogle kontroller i forbindelse med uddannel med at have sikkerhedshjælpe sikkerhedskoer om alle mulige andre ting sådan, så det kommer op på en standard, hvor sikkerhedsfordenholden er tilstrækkeligt god. Det tror jeg simpelthen, at det er nøglen til, hvis man skal blive ved med at arbejde nogle af de her steder i det globale side, så er man nødt til at kende de lokale forhold, forstå, hvad der foregår, og kunne indsætte nogle relevante kontroller, som ikke altid vil være det samme, som det i Danmark nødvendigvis, men som i hvert fald skal være tilstrækkeligt gode efter de relevante standarder.

SPEAKER_02 24:12

For at det her ikke med papir over, som ansvar på dylig til en masse begreber. Så kan man sige, at vi ved jo med Saud i Arabien, at der er det fuldstændig generelt kotyme, at arbejdsgiveren inddrager pas for migrantarbejdere. Der er masser af migrantarbejdere på byggepladser. Og vi ved, at der også i hvert fald af de store bygge projekter, som forment ikke er noget lige relateret til, men også sker meget og folk dør. Der er i hvert fald, hvad skal man sige rigtig store grad af krænkelser forbundet, som måske ikke er på pladsen, men er den så leverandøren til pladsen til byggepladsen. Jeg tænker bare, hvordan kan man sige, at man holder sit ansvar, når det facto er sådan, at samfundet fungerer. Og jeg vil ikke gerne spørge lige først. Som du siger, alle de store virksomheder arbejder der ud, og de arbejder under de forhold, og det vil der også ikke helde, hvis man skulle trække sig væk fra verden og gemme så her hjemme.

SPEAKER_03 25:19

Så tror jeg, at det er ret vigtigt, at man kigger på de konkrete og de lokale forhold, der, hvor man er. Vi har også set en parallel i Kina mange gange, hvor der er forskel på, hvilke regioner man arbejder i, og også med hvilke samarbejdspartner man helt konkret har. Så man kan sige i et tilfældet, hvor Henning Læsen fx er med i et projekt og stiller nogle krav til det her. Så nu ved jeg ikke, om det er tilfældet specifikt på de her projekter, vi taler om, men man kunne forestille sig, at der var nogen samarbejdspartner, som var villige til at gøre nogle andre ting at inddrage passet for arbejderne. Men simpelthen sige, at det er vigtigt, at vi ved, hvor de er hen. Og de ikke rejse alle mulige andre steder hen, f.eks. hvis de har udrejseforbud eller noget, der ligner det. Men at man har sådan nogle andre måder at navigere i de her problemstillinger på. Det tænker jeg den eneste måde, det er at have så godt konkret lokalt kendskab til forholdet og sin samarbejdspartner, som det er muligt. Og faktisk tage en dialog om det, som også er nødt til at være baseret på, at man forstår kulturen, og man kan både tage pas respektfuld, men også tage pas hård omkring det.

SPEAKER_02 26:34

Men jeg tænker, at det kan være svært, Lud, ved her. Det må være svært at komme hen og sige til sin bygærker, som kunne være en pris. Eller ikke. O så sige på at hørt den måde, I plejer at gøre det på, hvor I inddrag passer i øvrigt siger til folk, de ikke må rejse. Det er også en knægt af menneskerettighed af. Hvordan ser det?

SPEAKER_01 26:58

Altså, det der har ikke lige prøvet den at gå ind og sige, at det ikke må set deres pas. Det er rigtig svært. Vi ved jo ikke, om det har taget pas. I gamle gamle dag for 20 år, 25 år siden. Der var der indivlom, at der var ekstremt mange migrantarbejder. Det er blevet meget, meget mindre. King Abdula som er død. Han havde et meget stort program om at få saver til at arbejde. De lavede ikke så meget. Og det vil sige, at vi ser for vores bygbastet nu rigtig rigtig mange sagler. Og det vil sige, at det er alene hjælper rigtig meget på. Det vil sige, at vi har ikke helt så mange. Hvor mange der for tager, jeg ved jeg vil sådan set, at de fleste, der har sådan et mellemledet niveau på byggepladser, er jo enten pæstnæser eller lige. Det er sådan typisk den, der har en god uddannelse og god til at strukturer og lave. Den kan jeg ikke forste mig, der tager.

SPEAKER_02 27:48

Men er det noget i taler. Er det noget, I adresserer?

SPEAKER_01 27:51

For det har spurgt vores, vi har nogle lokale arkitektsarbejdsparter, det må vi snakke med. Det er den, der også fortæller at sige, at det er altså ikke, det ikke som det var. Vi kan også se på byggepladserne i dag. Med sikkerhed det, der i gang var, altså sandaler og sådan noget. Det findes slet mere. Det er slet ikke der, hvor vi er. Men det er måske også lidt med den kategori af projekter, vi arbejder med. Det ligger der. Der er sikk nog steder, vi ikke kender til, som er helt anderledes end det.

SPEAKER_02 28:17

Og så bliver tid fra.

SPEAKER_01 28:18

Men det er så, at det er super svært, og det er super følsomt. Man står over for folk, som er bidduriner er voldsomt stolt. Det er ikke sådan. Det er ikke så. Og der er en kop kaffe, og håber på det bedst. Det er det. Så man skal virkelig finde sådan måde at komme til at tale om det. Vi har øvet rigtig meget med det der med du rudiske stål. Hver i det sådan store emner. Hvordan får man sagt? Og hvordan får man sagt det? Men vi forventer en byggeplads, der er struktureret og ordentligt.

SPEAKER_02 28:50

Og hvordan går det?

SPEAKER_01 28:51

Det her jo, hvor det skrev i aftalen, der der står, at vi forventer en byplads med sikkerhed efter europæiske standarder. Og det er så ikke noget problem, for det er meget stolt af at vise frem. Det er ligesom et det holder man frem. Så det deler det.

SPEAKER_02 29:09

Jeg synes, i hvert fald, I får illustreret til sammen, at det er svært. Det er svært her en udvikling, og der kan ligge ting, og man skal kigge efter i ret mange skærer og skuffer i overført betydning, hvis man skal lave sin duciens overligt.

SPEAKER_03 29:27

Men lige præcis til at øve sig i at tale et alt ind i det sprog, som man skal bruge der. Jeg synes, det er helt rigtigt at gøre. Det betyder, at man forstår forholdene, og man kan tale med sin samarbejdspartner, ikke sådan, at de bare siger ja, men også at de risk retter sig efter det, fordi der er så også nogle kontroller og nogle konsekvenser som ret kontrakt, hvis de ikke overholder det.

SPEAKER_02 29:54

Og så tænker jeg faktisk, at vi skal videre over til det andet ben, som ikke handler om, hvordan er man så, når man er der ude i de lande, som er meget anderledes end vores kunne være SATA. Det er jo ikke det, I arbejder en sådan rysning for arkitekter uden grænser. Vil du ikke sige ganske kort hvordan? Hvor arbejder jeg? Hvad arbejder med? Og det skal være det gode.

SPEAKER_00 30:20

Jeg spår at gøre det kort. Jo, vi hedder det. Vi er foren 2008 med bunten, for at sige. Ongoing handløg, undersøgelse af, hvordan arkitekter og gør for ud af gruppe med arkitektur og planke som redskaber. Men målet af det er udviklingen mennesker udvikl. Så det er vores syg af arkitekturen, det er et redskab til opfret. Og vi arbejder lige nu i en del byer i Afrika. Vi har på Søglet Ukraine omkring introduktion af bæredyge byggermaterialer eller promovering af det sammen. Vi har et projekt af Danmark samrådet kårs. Og vi har ligesom fra starten prøvet at gøre noget, der var svært for nogle udsatte gruppe, som jo er sådan af nogle penge. Der vil også arbejde gør det år. Så vi har haft frivillige arbejdskar fra starten og har der omkring 30-40 frivillige, der bliver brugt projektet. Og så er det sådan mikroskretaret på mig og to andre, der er lidt på løn. Og det vi arbejder med, det er jo sværre steder, så f. Slugser lige ud i. Og det kan vi kun gøre, fordi vi arbejder sammen med partner. Så vores tilgang til at kunne arbejde det her altid skaben samt partnerskaber. For eksempel arbejder med en stor sløg organisation i Uganda, som har en masse 30.000 nemt. Og de er jo vores indgang til at kunne forstå konteksten og de har den negativitet, de opejder der godt, hvor vi kan komme lidt sted her. Og det vi gør meget ud af, det at lave partnerskaber, der er ligeværd, for ikke så leveret noget, for at det kan fungere i sådan lidt. Så de leverer nogle tanker og noget viden og nogle penge, og de beværer en måde, vi kommer ind og registin på sammen med dem.

SPEAKER_02 31:47

Prøv at beslugen der ligeværtighed, fordi den, da vi talte sammen før, så sagde du, at det var faktisk noget, der havde udviklet sig. På et tidspunkt, der kom i eller i dag i dage. Så der kommer i med nogle tanker og idéer.

SPEAKER_00 32:02

Det må dansk bist, og man har røg i gammel ikke over tænker for folk, ikke og sådan danske landbrugsperter og håndværker og arkitekter med, at man gør det med folk. Altså vi prøver også at undgå at bruge så brug bruger med vi hjælper på dem. Altså vi hjælper hinanden. Så vi at lave mere lige i verden. Det ved jeg godt, vi er en helt andet skærer end jeg sådan en microoperation, kan man sige. Det er jo det vi øver på, det er at sige, at vi laver noget til sammen, og vi kan kun gøre det sammen. At vider sig på deres ekspertise. Og jeg synes, vi er gode til at lave noget meget lige ved det samme, men med forskellige roller, kan man sige. Og det har et dyb, for det kan løber i vores samarbej.

SPEAKER_02 32:39

Kan du forestille dig, eller er der noget af den måde, I arbejder på, som tegnesture, som hende lærsen og andre på det her.

SPEAKER_00 32:48

Det er et godt spørgsmål. Jeg vil se, at når vi arbejder med partner, så er det dem, der åbner konteksten for os, og så vi kan taget nogen rigtigt ind i miljøet.

SPEAKER_02 32:55

Og simt, hvad vil det siger at åbne konteksten?

SPEAKER_00 32:57

Jamen det er for at sige, at hvis vi arbejder i Somkræer, så er det jo meget sværere kontekst af folk, der andet så beder. De kan være, at mulige flere universiteter. Det er meget lavtidsmjø, vi arbejder i. Vi vil aldrig kunne gøre det uden de parner, og der ligesom kan starte et dialogen op med et lokalt med hjælp, f.eks. om hvad kan man lave her. Vi har også meget dygtige, folk, synes jeg, at vi arbejder med i Judanda, der laver noget, der hedder Camus Forum. Når et nyt projekt skal i gang, så laver de et forum i et somkret, hvor de trækker alle folk ind på kæret og dem, der stakeholder lokalt og sørge, at de sætter samet eller noget eller træ eller hvor nu er, og snakker sammen om det her. Det bruger rigtig meget energi på, at det her Sensitisation at sensitisation, altså, at man ser en forståelse af det, man skal lave ind i et lokal medilet. Så folk forstår, der kan bakke op om det. Vi havde nogle meget spændende proces med et sanitetsprojekt, vi lavede her i 2023, hvor vores lokale parter har lærer sådan en method, de kalder Kemanic Contracting. Som er at i stedet for, man tager noget færdigt, og så bliver det udbrud til et entreprenør, så bliver det faktisk til lokalmljøbet. Så alle, der kan et eller andet form på håndværke, der match, at du har brug for, det får lov at bøde ind. Så nogle kan jeg, at jeg kan også træppe fint i grund der kan. Så man trækker lokalt folk ind i arbejdet i stedet for at give det som er udfre. Så det er med til at skabe stolthed og læring og kapacitbygning ind i projektet.

SPEAKER_02 34:12

Jeg synes, vi skal prøve at smide lid til Dukkære og høre, hvordan kan vi ikke bruge den metode for at komme længere til de stikeholder, som lige talte om. Det var vigtigt i den her nye samfunds ansvarsdiskurs?

SPEAKER_01 34:30

Jo, helt sikkert. Lige nu laver vi en fodboldskole i Kenia. Det har lidt sådan samme karakter også. Det er jo også med de også fodbold folk, der selv bygger, og vi selvner, og vi er, der har været og videre også, når man til at lave noget af lidt.

SPEAKER_02 34:45

Men ville man kunne bruge det? Hvad skal vi sige? Almindelige kommercielle projekter.

SPEAKER_01 34:50

Ja, altså, da vi tegnede et meget stort projekt i Niger, som vi tegnede simpelthen helt på grund af, hvordan det kunne bygges lokalt jo vandt konkurrence, fordi vi viste, at der skulle ikke nogen ud fra til at bygge, man kunne bygge det fuldstændig lokalt. Så det var en meget stor skuffelse, da vi kom ned i første gang, så en stor fransk entreprenør, der havde flådet alle folken ind, og alle tongen eller cempen frakrøjer og lavede det her. Men forsøg at gøre det, og så sker der jo det, når mindre man er på stedet, så er nogle andre ting, der er træd. Men jeg synes ikke, det her. Det er helt rigtigt. Det var rigtig meget at gøre det på.

SPEAKER_02 35:25

Hvordan sikker i, at der ikke kommer om ikke store franske plenører, men at der ikke kommer nogen andre ind at lave det.

SPEAKER_00 35:33

Det er vores partner, der står for Bygret, så det er den måde styre proces omkring. Men jeg ikke må lige sige, at når vi selv, at vores mål af udvikling med arkitur som redskab, så er udviklingen, hvad der sker, når man bygger et kapacet på bekaldet. Så hele det, som jeg meget bøde kalder for, det får arkitekture på kan der inddrager folk, før bygget eller. Så man kan sikkert at tænke på, at det kan lave første, fordi det færdigt, at folk kan bruge. Men der er ikke noget, fordi at henne ved inddrags under. Så vi arbejder med folk i Sønder, så er det jo folk, der er køfting bærgle på anden måder. Og det er ikke sådan i bygger ølet, og i designfasen og whatever. Det er med til at give empowerment og deltagelse og skabe konkrete redskaber, de kan bruge bag. Så det ser vi super vigtigt. Det er super vigtigt greg for os at inddrage folk på den måde at skabe kapotbygning under minds.

SPEAKER_02 36:20

Og jeg kan ikke være med at tænke, at det hele humlen i at tænke i samfundsansvar, det er at håndtere dine stakehooders som sådan et papir begreb. Men mennesker omkring bygget projektet. Kun man ikke overføre det? Altså, kunne man ikke bruge det så.

SPEAKER_01 36:39

Det tror jeg godt, man kan. Jeg kan sige nogle af nogle af dem er jo del store og vansker. Det der med sikkerheden, vi er så i hvert fald måske lidt udfordret af det. Med hjælp og vist og kontroller og aflever af det andet andet. Jeg prøvede, vi lavede en flygt, og projekt til det i Uanda på et tidspunkt her, for ikke så lang tid. Og der arbejdet vi med, at der arbejder med, at vi lavede ligesom plan, for det handlede omkring og afløfter. Altså ikke klokering. Det er sådan set der. For det kan slet ikke være det der steder. Og så fandt vi, at der var tre, der faktisk kunne tegne bygninger. Så vi tegner slet ikke nogle huske. Den tegner i. Og så var det vores opgave at lægge dem ind i computermodellen, og så lærer dem at tegne på computer. Og så fik de computer. Det var en amerikansk, der betalte til det, for at forme.

SPEAKER_02 37:34

Men det er et greb, kan man sige.

SPEAKER_01 37:35

Det er jo. Det var meget spændende. Jeg tror, Anna, var du får ikke med til det?

unknown 37:39

Jo.

SPEAKER_00 37:41

Så må lige spørge lidt noget i gang, ja. Det ikke for ikke bædel. Det er bare lige fordi, at jeg tænker på, når I ud og arbejder, har I fat i lokale organisationer, som fx ILO's lokale afdeling eller Medieorganiser, eller andre, der er ligesom kan være med til at klære på hjælpfør i vores partnerskaber. Det er det, de gør, kan man sige. Så nu ved jeg ikke, i maskær, I arbejde i lidt godt. Men de kunne måske hjælpe med åben den kontekst, så kan du finde ud af. Er der problemer i det her, som ikke måske ikke forden. I den måde, jeg arbejder på, eller det sted, jeg arbejder med, jeg arbejder for, eller de penge, jeg arbejder med, eller hvad?

SPEAKER_01 38:10

Ja du ikke. Der er jo et team, der har folk på stedet. Altså dem, der sidder i ude i Rampus hovedset, der gør det her. De har nogen, de bruger til at klar på det her. Og hvordan de 100 gør det, det er ikke klar over. Men det her funktioner er egentlig, vi normalt i hvert fald, så er noget må, de er gå frem. Men jeg har sådan set det godi. Det tror jeg, at det der lidt nogle gange er med det her. Det er skæringen af projektet. Det der med, når det er så stort, så har jeg ligesom et andet momentum, når man arbejder det.

SPEAKER_02 38:47

For børnene og råd som dank, eller vestlig nærlighed, for det er på banken, når det arbejder.

SPEAKER_03 38:58

Jeg også tak for invitationen. Det kan jeg ikke svare på. Og jeg tror ikke, det er i det hverden eller anden eller fra mit perspektiv handler det meget om to spørgsmål. Det siger, at der er hvorfor og hvordan. Og man siger, hvorfor, det er måske, hvorfor det er os. Hvorfor er det os, som tegner som? Som skal bygge, eller tegne det projekt. Altså hvordan er det, at vi kalificerer vores ekspertise eller faglig indgang lige til det projekt. Og der tror jeg, at den kritiske reflektion over, hvorfor os? Er måske noget, vi ikke snakker nok om. Og måske noget, som vi historisk ikke heller har snakket særlig meget om i forhold til, at uraktet, hvor vi kan laver projekter. Hvorfor er det, at vi er i rette, kan man sige, i samarbejde med andre til at gå ind i det her projekt. Og der er selvfølgelig mange nuancer i det her alt efter igen i hvilken kontekst og så videre.

SPEAKER_02 40:18

Men svaret ikke bare være, fordi jeg er en forretning og gerne vil tjene nogle penge.

SPEAKER_03 40:22

Jamen så er spørgsmålet jo om, er det nok, eller det er kvalificeret arkitektonisk fagligt argument. For det er jo, hvad er det, der giver arkitektur en værdi? Og man kan sige, at mange af de her store virksomheder. I er jo nogle store super tanker. Det er jo nogle store virksomheder. Og man kan sige, at der jo kan jeg ikke sætte mig helt ind i, fordi det er ikke en del af. Så man kan sige, at selvfølgelig er der det økonomiske, og man kan sige, at det der er interessant også nu med de her juridiske eller forskellige konventioner og regler, både på EU og bald, eller nu herfor, det er jo, at det netop også afspejler, at arkitekturen er forbundet. Det, at vi endelig begynder at kunne se, og det er jo sætter nogle krav til selvfølgelig arkitekterne og andre aktører, at vi skal hele tiden overveje, hvordan arkitektures, hvordan hvilke konsekvenser den har på det sociale og på klima og så videre. Og alt det er også forbundet. Og der tror jeg, vi har haft en tendens til at måske have brug for at adskillet nogle af de her forskellige kriser, som er så dyndforbundet. Og der tror jeg, at reflektionen omkring hvorfor. Hvad er det for den faglige, altså, der kan obiseret.

SPEAKER_02 42:07

Skal vi ikke lige prøve at holde bare hold der, fordi så havde du også var dan dag efter det gan. Nu har vi kun en praktiserende tegnest, derfor bliver det ved med at blive dej. Spørger, jeg selv om det.

SPEAKER_01 42:24

Ja, det gør vi i det i gang. Om det er jo af os, der skal lave, og hvorfor skal du lave det. Vi tror meget, og jeg tror meget på den der på dialogen, og det er meget sådan undersøg og nysgerrig, og man finder noget frem. Jeg siger den her obra, vi har tegnet, på vi bliver bedt om at forstå en lokal arkitektradition, som både er i kunst, musik og mad i ja kunne tegne og prøve at tegne sig ind i en moderne version af det. Det var et kæmpe sort ting. Og der sidder vi med kunstner og kultureksperter, som er lokalet, og knærrede det igen, igen og igen og igen og igen. Det var netop, fordi man jo ikke ville have den samt projekt. Det hele taget i Mellemøst afblikket, der er sådan stor bevægelse, der handler om at prøve at grave det frem, det også for at leave centuriet, grave det frem, der var, at prøve at finde kvaliteterne før at kigge på det, der blinker mest et andet sted. Så det synes jeg, men jeg synes, hvis jeg skal prøve at sige noget om danskar, jeg synes, at danske arkitekt generelt er meget dygtig til at læse en kontekst og en situation, og prøve at arbejde i den i sådan et meget mere dialogbaseret proces, både med værktøjer, men også i det hele taget bliver nysgerrig på. Altså måske spørge mere, end man svarer. Det er sådan meget klasse. Vi prøver altid at sige til folk, det tror jeg også egentlig folk, den skal ud. Prøv at lave med at snakke så meget. Prøv at lyt. Og når så kommer hjem, så skal du prøve at tænke på, hvad det sagde, og så begynder vi at tegne noget på det, der bliver så. Det plejer en meget god måde at tvinge det her med, at man får. Og det er jo interessant, uanset hvor man kommer i verden, og jeg har virkelig lavet af mange steder. Så er der altså altid et eller andet på ferie som er noget særligt på det sted. Som ikke bare er noget med. Det er ikke Norvær, der taler om plovfugen i den norske muld og sådan noget. Det er fint nok. Men det er meget mere en kulturel tone, eller en medmendskelig tone, eller nysgerrighed, eller glæde, eller sov for den til skyld. Det bliver det, man tager lidt på. Så jeg tror, hvis jeg skal helt coe på i forhold til vores kollegaer af andre lande, så synes jeg faktisk, at danske arkitekter generelt er rigtig dygtige til det her. Og ikke nedladende og imperialist i tilgangen, men meget mere den rum. Men man skal altid spørge sig selv. Hvis ikke man gør det, så er man jo tåser, fordi det er jo ikke altid en god lidt.

SPEAKER_02 44:47

Jeg skal lige høre Anton første. Det er også din oplevelse. At danske arkitekter er gode til at spørge at være åbne og stikke finger i ordet.

SPEAKER_00 44:56

Ja, jeg har mis med vores egne dag det, det synes jeg er klart, at vi prøver at være gode, for at ned, og også er lyst tilfølge, fordi det er sådan, at det siger parders og fungerer i det og lave det samme. Så ikke så tilgå med stor, for at vi ikke kender konteksten. Det gør de lokalt. Det er den, der skal åbne for os. Det kan ikke være lidt andet. Så det er så meget ud af.

SPEAKER_03 45:15

Ja men jeg synes faktisk at det kendetegner meget godt sådan den danske arbejdskultur med hvis man giver folk nogle retningslinjer og så videre så langt hela vejen, så kan de ligesom udfølge det på en god måde. Det er jo faktisk god at gøre det på den måde. Og så vil jeg også bare lige gribe den og komme til på den her måde at forstå det lokale samfund. Det er en af de måder, man kan sikre sig, at man forstår den indvirkning, man har på området, og man også kan forstå, hvad det er for nogle påvirkninger, der så kommer udfra. Ford det kan jo godt være, at hvis man skal tage hensyn til nogle lokale stammer eller traditioner, at det er dyre at bygge på en bestemt måde, eller at undgå et særligt heligt område, eller at undgå, at de arbejder på særlige tidspunkter eller særlige dage. Til gengæld, hvis man kan få det ind i ligningen, og også gøre det både finanelt og i forhold til det projekt, man nu står i, så reducerer man også nogle risiker. Både på arbejdsskader, ulykker osv. Men også det her med indfødte folk for eksempel, som jo i den her lidt mere omkringliggende form for værdiket. Men som typisk vil være nogle af de steder, hvor man får arbejskrten fra, hvor de mennesker, der så skal komme ind i byggeret bagefter, hvor de også kommer fra, hvis de i hvert fald hvis de er blevet inkluderet i formålet for byggeret. Så kan man ligesom ved at få den her dybegående transparence i det, så kan man også reducere nogle risiker. Og det er altid en god forretningsmulighed, fordi den er mere robust.

SPEAKER_02 46:46

Det er både godt og effektivt og dansk prøver.

SPEAKER_03 46:50

Men du havde en anden del, som var hvordan? Ja, altså man sige, det er også noget, vi er kommet ind på nu her, i forhold til, hvordan vi arbejder som arkitekter. Og netop også det her med, hvad er vores position, for vi kommer jo altid ofte ude fra. Så vi kommer jo. Igen, hvis der er alt efter konteksten, så er der en indlejet viden, som er bygget op over generationer. Det kan være en relation mellem et naturområde og en social organisering. Og den viden er jo der, hvor de indsigter, som egentlig er med til at give arkitektur en værdi. Det er der, de ligger. Og der tror jeg den der netop, og der tror jeg generelt, at vi i arkitektfrankeren kan lære rigtig meget, blandt andet af EU. Måden at samarbejde på. Hvor det jo handler om, hvad er den. Vi kan gøre os utrolig umage i at prøve at forstå et sted og opbygge relationer. Og jeg tror, det er jo igen, at arkitekturen er så relationel, også i de processer, vi arbejder i. Så jeg tror, den om hyggelig og den tid, vi skal give det til at opbygge de relationer til steder, hvor der jo en tendens har været i hvert fald i de senere årtier på, at man meget hurtigt skal komme med koncepter. Det er meget hurtigt komme med, men en idé, som så skal omsøttes til noget, der kan design, udvikles og så videre de forskellige faser i et projekt. Og det er i hvert fald historisk udrolig hurtig. Og der tror jeg, at hele den som mange danske arkitekter er gode til, ligesom at sige, at hele analysen og det at opbygge en forståelse for en kontekst. Det er også design. Hele den opbygning af relationer og viden. Det er lige så meget en del af designer som det, der så bliver transformeret eller bygget. Og der tror jeg, at vi som arkitekter ikke altid er så gode til at fortælle om, hvad det er faktisk for en proces. Hvad er det for nogle vidensdelinger og partnerskaber, også både de formelle og uformelle, som er med til at skabe arkitektur. Og det meget hurtigt bliver enten en tegnestue, eller nog andre, som ligesom bliver afsendet på arkitektur. Så jeg tror, den er ødmihed i at prøve at fortælle mere omkring, hvordan arkitekturen bliver til. Og der jo, at til stedeværsen er enormt vigtig. Jeg ved, at mange danske tegnester, har jo også kontorer rundt omkring og har folk lokalt på steder. Men jeg tror også, hvordan vi gør det. Og hvordan de her personer så bliver en del eller prøver at forstå den viden, som findes det sted.

SPEAKER_02 50:00

Men det er jo det, vi faktisk hører om det er danske arkitekter heldigvis gode til i hvert fald i et eller andet omkring. Det kunne syklig.

SPEAKER_03 50:09

Absolut. Det er jo igen ikke rettet med nogle specifikt. Det er mere en reflektion over vores sag. Og så tror jeg også i forhold til det, vi kan se nu, at det er noget, vi jo også snakkede lidt om indledende i forhold til hele de digitale teknologier, som jo fylder rigtig meget i vores arbejde som arkitekter. Og der tror jeg, at vi skal være opmærksom på, at der ikke er noget der, der går ind og begynder at statte. Noget af den tilstedværelse eller den stedsforståelse, som jo er gode til forhålet. Og det i Danmark. Men hvis de her, og det er jo valg for AI, altså artificial intelligence og andre teknologier, som jo både kan være med til at på nogle måde måske reducere noget CO2 aftryk et sted. Men gøre det så, at fordi vi så måske flyver mindre som virksomhed, fordi vi kan analysere noget på afstand. Hvilke konsekvenser har det så for den forståelse af det projekt. Så jeg tror igen, at vi skal være meget opmærksom på, selvom at fx de digitale teknologier kan rigtig meget. Og det er jo ikke igen eller. Men jeg tror, der er noget især i forhold til det, hvor vi skal være opmærksom på, at vi ikke at der ikke er noget redskaber for eksempel, som går ind og begynder at overtage noget af blandt andste væres og de relation og dialogbaseret viden stilling og stedforståelse, som er så vigtig i agitationen.

SPEAKER_02 51:58

Det synes jeg var en meget sortgang. Og med i år får i en tilt. For tak fordi I deltog i alt jer. Tak fordi du lygte med. I næste episode vender vi konsteringen af arkitektbranchen og de udfordringer, som små tegnestuer står over for en tid at opkøbe og globaliser. Vi deskterer blandt andet, hvordan slå tegnestuer kan overleve, hvilken effekt det har på innovation og udbudde af arkitektydelser, hvis de små tegnester bliver trængt i bygge branchen. Og hver arkitektfor kan lære af lignende udviklinger i andre brancher. Serien er en del af Agent Ör. Et initiativ, der sætter ord og billeder på fremtidens bygget miljø og landskaber. Og afsøger de lovgivningsmæssige rammer, der skal mulig. Initiativet drives af Arkitektforen og udvikles løbene i samarbejde med Drejsk og Advokrats. Og er støtte af drejskold. Du finder dagens afsnit på Arkitektforening.