Er der en fremtid for de små tegnestuer?

I fjerde afsnit i podcastserien Arkitektens etiske dilemmaer er der fokus på konsolideringen i arkitektbranchen og spørgsmålet om, hvilken fremtid, der tegner sig for de små tegnestuer.

I podcasten diskuterer de fire paneldeltagere, hvordan opkøb, stigende dokumentationskrav og større koncernstrukturer påvirker branchen, og hvilke konsekvenser udviklingen har for faglighed, innovation og arbejdsliv.

Samtalen kredser om en række centrale spørgsmål: Hvad betyder konsolideringen for konkurrencen og kvaliteten i branchen? Risikerer man at miste innovationskraft, hvis de små tegnestuer bliver færre? Hvordan påvirker udviklingen medarbejdernes valg af arbejdsplads? Og kan arkitektbranchen lære noget af andre brancher, hvor mindre nichevirksomheder fortsat spiller en stærk rolle?

I panelet møder du:

• Alexander Søndergaard, underdirektør for politik og analyse, SMVdanmark
• Rosa Lund, arkitekt MAA og faglig leder, STED
• Anne Birgitte Gammeljord, advokat og partner, Rovsing & Gammeljord
• Søren Nielsen, arkitekt MAA, professor ved Arkitektskolen Aarhus og seniorrådgiver i Vandkunsten

 Vært er Tine Lange, Responsible Assets.

 Podcastserien er en del af Agenda Earth – et initiativ, der sætter ord og billeder på fremtidens byggede miljøer og landskaber og undersøger de lovgivningsmæssige rammer, der skal muliggøre dem. Initiativet drives af Arkitektforeningen i samarbejde med Dreyers Fond og Advokatsamfundet og støttes af Dreyers Fond.

Podcastserien er en del af Agenda Earth – et initiativ, der sætter ord og billeder på fremtidens byggede miljøer og landskaber og undersøger de lovgivningsmæssige rammer, der skal muliggøre dem. Initiativet drives af Arkitektforeningen og udvikles løbende i samarbejde med Dreyers Fond og Advokatsamfundet – og er støttet af Dreyers Fond.

Transcript

SPEAKER_03 0:00

Velkommen til Arkitektenens Etiske Dilemma. En podcast serie fra Arkitekt Foren? Sammen med arkitekter, eksperter og advokater undersøger vi i podcast serien, hvordan Arkitektfladet påvirkes af den grønne omstilling, og hvilket etiske dilemmaer der opstår i krydsfældet mellem ansvar, idealer og økonomiske hands. Og hvad betyder forandringerne for Arkitektensrolle? Og hvordan formidler vi vores faglighed i en tid, hvor bæredygtighed og samfunds ansvarer tungere end nogen. Hvor ser vi et generation skifte, hvor den yngre generation vægger i dialismen og program. Samtalerne er optaget live foran et publikum i Arkitektforenes lokaler og giver plads til både reflektion, tvivl og til nye perspektiv. I dette afsnit møder vi Alexander Sønderborg underdirektør for politik og analyse i SMV Danmark.

SPEAKER_02 0:56

Der masser af de geropgaver, der finder med tilksomheder. Ahængigt af der ster. Og gode vjeros det og stort lidt som lidt.

SPEAKER_03 1:06

Rusa Lund, Arkitekt af A og faglig leder på tegnestolens S.

SPEAKER_04 1:11

Jeg tænker også noget med nogen and kvalifikations runddag.

SPEAKER_03 1:15

Anne beginte gamle jord, advokat og partner i roskling og gamle jord. Det er et problem, fordi vi så mange år har livet under den her tidskyrne og timer pris tyrlig. Og så er næsten arkitekt af, professor ved Arkitektskolen i Aarhus og siker redgiver i Vandskles.

SPEAKER_00 1:32

Der meget produktiv kort visme, som jeg er så meget tilhænger af i slåborgerskabet, som jeg mener, at arkitektfriet bør til høre.

SPEAKER_03 1:43

Sammen undersøger vi de udfordringer og muligheder, som konteringen af arkitektbanchen bringer med sig. Hvordan kan små tegnester overleve en tid bræde af opkøb og globalisering? Og hvilke konsekvenser har det for innovation og udbuddet af arkitektydelser og medarbejdernes arbejdsbilskår. Kanelet diskuterer blandt andet, hvordan priser og konkurrence påvirk af de store firmaer. Hvilke perspektiver der tegner sig fra branchen de næste 5 i 10 år. Og hvad arkitfaget kan lære af andre brancher, hvor små nuksomheder har formet og fast holde. Jeg hedder Time Lange. Jeg røg virksomhed i det man kan kalde samfundsandsvar. Og jeg måder samt her. Jeg kunne i virkeligheden godt tænke at starte lidt sådan for oven, hvor vi ikke ser på arkekter, men ser på det her med så meget store virksomhed. Og spørger dig, at det ser ikke rigtig, at vi har mere træk. Hvorfor er det vil det ikke for kundet og forlængde, men for samlet.

SPEAKER_02 2:56

Det er i hvert fred er også, hvor der gør små mindre store virksomheder. Det er på det, at det erhvervis nationalt, hvis for alle i det ventlige samfund, selvede så lokalt. Og mere du kommer ud lokalt, den der bliver virksomhederne ofte, og der er sådan mere store virksomheder, i rygger. Det handler både om at have en fødekade af nogle nordisk også noget, som vi ikke engang. Det er sådan den ene del af det. Og den anden del af det, at det hele økosystem af virksomheder med kunder, leverandører, underleverandør, underleverandører til underleverandører, som er afhængig af, at der er sådan et sådant segment af store og mindre store virksomheder en del af den underskoven og rygger med. Så det er det, det er det for det.

SPEAKER_03 3:42

Det er både vigtigt, fordi der er nogen, der skal kunne blive store end i dag, for vi overhovedet erhvervskivet af, at der kan være det samme velfærdsfund og alt alt andet gør det. Men hvad i sejl? Altså hvordan er de vigtige i se, og ikke som nogen, der engang det store.

SPEAKER_02 3:59

Fordi at de små og mellemstore veksler, særligt i Danmark, som har ikke udprært af SNV-land, jamen der er at høj grad, at som ikke medgler at være SMB. Der er 300.000 små og mellemstore virksomheder i Danmark. Det er lige knap 99% af alle danske virksomheder, der er i den her kategorie. Det er også 99%. Det er også et europæisk perspektiv, at det er ret højt, det lækker sådan i start in de europæiske lande, hvor procenterne lave, så er det sådan 89%. Så i den europæiske context, der udgør at dansk vi virkelig af more store virksomhed. Så sen i naturen, at det er det mange, at det er også det udgør to tredjedeler, som det hengere beskæftigelse af ansagt, som mere. Men så er det fuldstændig afgørende for samfundets, financering af velfærdsstat, nogen lige til, det gerne hedder, at vi har nogle fornuftige varmebetingelser i den kort, det er det, som her.

SPEAKER_03 4:51

Men lad os kunde gå ned i så at sige, hvad er det så fordele, der kan være, når man er ligde i forhold til medarbejdere og i forhold til kunder. Og der kunne så være lidt som kunder til dig, som bare måske ikke lige vil sige, hvor mange medarbejdere er det ikke har. Jeg har jo den baggrund, at jeg kommer fra et meget stort. Kan man lige sige, jeg så går i sådan federspilder, der var jeg partner i næsten 35 år. Så jeg har været vand til det helt store, og så besluttet jeg at gå lille på et tidspunkt. Og starte med mig selv. Og tre medarbejdere. Og vi har så de 13-14 stykker. Det går lidt op og ned. Så jeg har prøvet begge dele. Både det meget stort. Også det mellemstore, inden vi bliver store. Og nu det meget mindre. Og både fordele og ulembor ved det. Når du siger det der medarbejderne, så tænker jeg i hvert fald i forhold til min branche. Så betyder det, at når man er et lille kontor, så arbejder medarbejderne fra sag til sag. Der bliver hele tiden kastet noget til dem. Der er selvfølgelig kontrol, og der er meget kontrol, og det skal der være, men ikke i samme kontrol, som det er på et stort kontor. Så de medarbejdere, man har på et mindre kontor, i hvert fald i advokatbranchen, de udvikler hurtigere en selvstændighed. De er bedre til at se løsninger. De bliver ikke meget hurtigt sat i specialistens klasse, men får mulighed for at afprøve en række af de ting, som de kommer med fra universitetet. Det er en afgørende fordel. Hvor imod på de store kontorer, det naturligvis er det sådan, at der man jo opdelt i specieller. Derfor man også flytter medarbejderne derover, og så sidder de måske i tre, fire, fem år og kun laver et bestemt retsområde. Og det gør jo, at deres kreativitet, altså hvis man må kalde det, det er også for jurister, men det er der jo også brug for jurister, at den ikke så veludviklet. Der løsningsevne er ikke så veludviklet, som den er på de små kontor. Og nogle kontor havde det sådan, at vi roker medarbejderne i starten, roker vi den vandet år. For liges om sendt dem videre. Men det har hørt op. Og det er det, fordi det ikke så profitabelt. I realitet, fordi det tager jo nogle år, inden man så er specialist på det område. Hvis man så skal rokeres videre, så skal man jo snart forfra. Alle kommer jo ud af universitetet med en god en sund grundelser, og så skal der byes på. Og den opbygning, den får man jo ved at møde klienterne, altså kunderne, som har nogle problemer i forskellige art, og som skal løses, og så må man jo udvise den form for innovation, der går til at sige, hvad det er her for et problem. Og så er det selvfølgelig vigtigt, at man har. Vi har mesterlæger, ligesom man også ved, at jeg har mange sted i arkitektbanchen, så er det jo vigtigt, at man har en mister, så man også kender sine begrænsninger og kan sige, at nu står jeg over for noget her. Hvad vej sker? Skal jeg til højre eller venstre eller lige ud, eller bag ud, eller hvad vej skærer? Er det et billede, som er genkend.

SPEAKER_02 8:21

Der jo ikke regel og undtagelser og alt det der. Men det vi oplever, rigtig mange, svårs iværksætter i det sådan noget. Det er jo, at der er innovationskraft her. Så der ikke er for så måde i historet. Det er jo ikke sådan en likvidetsmæssig innovationskraft i sådan en natur. Men det der med der er rigtig mange gode idéer der snart med tilvær. Jeg så ikke sige, så er der også ofte en flexibilitet og ikke en fleksibilitet igen sådan legalitetsmæssig for stand, fx mere sat sig på et eller andet eksport marked. Så man er rigtig mange af CND, der har taget på det amerikanske eksportmarked lige nu, som står på her i påskærsen, for det har sketmar, det er. Det er rigtig rigtig bøvle mere, end det er for det store. Men der kan være en fleksibilitet i forhold til der er korte beslutningsker. Så nårlederne beslutter sig for en kommandet, så går den nye retning, så kan ret hurtigt ikke så kvært på det. Jeg så det må sige, at der er også fik sygt.

SPEAKER_03 9:14

Altså, når jeg lytter til jer, så tænker jeg, hvorfor ikke forblive udlede altid. Hvorfor skal man blive stet?

SPEAKER_02 9:20

Samfundet vi tror jeg på, at der er nogle hæsinger, der har ønske om at blive større, og tjene flere penge og indt flere medarbejdere. Og det er faktisk en udfordring, der har tid med ikke om det her tidere sprænge til udfordringerne, men noget af det, vi kan se vores 18.000 medlemmer i spørg om det halve år, vores jeres virksomhed for fem år. Og der er flere eller færre og færre, der peger på, at der har det lavet et succes på generation skifte, eller der er i dæstet med så meget. Og det er noget, som bekyker.

SPEAKER_03 9:50

Det er jo meget interessant at tænke over, om man skal prøve at tænke på små virksomheder som noget, der skal på blive små og tjene samfundet.

SPEAKER_02 9:59

For mange små virksomheder, så er det jo, så er det bare det jo en name of the game. Det er jo også, det er jo alle frisøerne, det er autoværksætterne. Jeg har 3.000 afværkset hos os. Der er ikke nogen af dem, der drømmer om, at de skal blive det næste nove. De vil gerne selvfølgelig, hvis det kan ansætte en lærling i jer, eller det går fedt at få den der nye maskine, der kan syge bilerne lidt hurtigt. Så det her. Men der er ikke noget nogen drømme om at besøde af det der Vsegmenter for rigtig rigtig mange så langt størsted af sandverenerne. Der er det bare den givet virker, at det er en lille virksomhed. Og det vil de forbi.

SPEAKER_03 10:37

Er der andre sådan generelle fordele. Hvis nu sige nu, at vi snakket om medarbejd og fleksibilitet og innovation og tænker, at det gør det. Nu fisker jeg. Jo, man kan sige med de små virksomheder, altså de små advokatvirksomheder, det har jo været et problem. Men vi er jo en monopol virksomhed på en måde, og så er vi det alligevel ikke. Vi er jo ganske konkurrenceudsatte, fordi juridisk redgivning kan jo gives i princippet af alle. Men det er bare ikke alle, der kan møde i retten. Og så det er vores monopol, og så er der noget med de faglige organisationer, der har en mulighed for at møde for medarbejderne. Men ellers er der jo ikke det. Så retssagsmonopolet, det har vi stadigvik. Og vi har jo også et pligtigt medlemskab af advokatssamfundet. Det betyder, at hvis man ikke opfører så ordentligt ikke følger de advokatiske regler, på anden vis, så kan man blive. Smidt ud, og det kan man jo også være domstolen. Man kan jo frataget sin bestallings ved domstolen, og det kan man også være advokat nævnet. Men det, der har været et af problemerne, synes vi. Det har været i forhold til den demokratiske proces. Fordi der er det jo sådan, at da vi fik retskrigsreformen, og vi fik store retskredse, meget større retskredse. Det fremmede jo specialiseringen osv. Men det gør jo samtidig, at der ikke er i store dele af landet, er der jo ikke advokater til stede længere. Og der må man jo vant til, at de var der til at tage dagligdagens sager. Det kunne være alt fragerne til skilsmiserne til mindre byggerier til sal og ejendom osv. De er pludselig væk fra lokalsamfundet. Og de er så i de lidt større byer, hvor retterne er. Og det har givet et problem. Vi har oplevet, at det at få adgangen til juridisk bistand rundt omkring i landet, altså ude i landet, giver et problem. Og det har været svært at tiltrække yngre kræfter til at overtage de små advokatvirksomheder, som det jo typisk var ude omkring. Det er lidt det samme problem, lægerne lider under i realitet. At der er ingen, der har lyst til at være læge ude langt ude i landet. Der er ikke den de samme udviklingsmuligheder, føler man specialiseringsmulighed. Men der er i hvert fald brug for, at der er nogen, der er der. Der er brug for det, og det er ikke kun et dansk fænomen. Men jeg ved, at vokatsamfundet også har tænkt over, hvad man kunne gøre, men i nogle lande, er det jo så slemt, som man har busser kørende rundt med jurister, som så, altså i Frankrig ved store dele af Frankrig, der kører det ud. Og simpelthen så er som en form for lokal rethjælp og hjælper borgerne, fordi det er ikke kun et dansk fænomen. Lad os prøve at gøre at spejle det som er en generel bestøvelse på arkitektverden, og det må jeg bare tænke mig at starte med bare, bruger. Når du hører det her, hvad tænker du så?

SPEAKER_04 13:39

Det er også et billedet af, det synes jeg i høj grad af, og jeg synes, især de her innovative kræfter, som jeg oplever også hos mine medarbejdere. Vi er 14 i sted. Og det her med, at man som medarbejder hos os skal varet mange forskellige opgaver i virkeligheden. Man laver både tilbud, og man laver opgaver, og man laver projekter, man måske også på tilsyn, så man har en ret bredet. Det skaber også en sammenhæng, synes jeg i de opgaver, vi laver, så det bliver ligesom fuldt størst af den samme person. Så der synes, at der er nogle ret store fordele, både for min virksomhed, men også for det at være medarbejder i min virksomhed, at man får lov at komme hele vejen rundt. Jeg tror, det dilemma, som vi stod i for tre år siden, da vi skulle fundet ud af, hvad vi skulle gøre med sted, og som jeg også kan se andre mindre virksomheder står i. Det er, at arkitektbranchen er jo ramt af en forbi for budgetter og dokumentationskrav. Vi bliver jo fuldstændig bombarderet med krav til, hvad vi skal dokumentere og stå på mål for. Og der kan det være rigtig svært at være en lille virksomhed, fordi det er svært at kunne tilegne sig alt den nyeste viden, og det er svært at have en medarbejder, der kan sidde og lave alle de ting også. Så på den måde synes jeg, at der er noget, der er sket noget i branchen, som gør det sværere at være lille virksomhed. I hvert fald på sager, der har en vis størrelse.

SPEAKER_03 14:57

Det vil jeg sige, hvad det er for nogle ting så helt konkret.

SPEAKER_04 15:00

Men fx er vi jo begyndt på hele det her 3D-projektering. Det tænker jeg, at der er mange i branchen, der sidder og ikke ved, hvad de skal gøre med. Det er dyrt. Det er omfangsrigt er læringskundt. Det er alt muligt, vi skal kunne. Der er dokumentation af bæredygtighedskrav i alle mulige hander. Der er budget, vi skal stå på mål, for der kommer folk ud fra tjækker vores budget. Der kommet sådan en anden frygt for risiko, som der ikke har været tidligere i samme omfang, i hvert fald opbliver jeg. Og så tror jeg bare, at der er nogle små virksomheder, der kan være udfordret på at kunne levere det, der skal leveres som de store virksomheder kan. Og hvor udfordret, er man så udfordret, at man faktisk ikke kan levere mere. Der tror jeg i hvert fald, at man skal overveje, hvor vej man skal gå som virksomhed. Og der er stadig en masse opgaver, man kan varetage uden at have alle de her kompetencer inde i huset. Og det kan være, at man så skal vælge at sætte på de typer opgaver og de typer af bygninger, hvor man måske også har den mere nemlig relation, og det er måske det, det handler om mere end det er det store hospitalskbygeri. Så på den måde, så tror jeg, at man kan varetage i nogle andre områder. Men det er svært at tro, at man kan varetage de største opgaver, når man er en lille virksomhed. Det har jo ikke for nogle år siden for arkitekter i hvert fald været en måde at starte en virksomhed på, så har man vundet en stor projektkonkurrence, og så er det det, der har fået en i gang. Det ser vi heller ikke rigtig længere i branch. Der er ikke de her projektkonkurrence, så det er rigtig svært som lille virksomhed at komme ind på de der store opgaver.

SPEAKER_03 16:30

Så hvad er det for opgaver, man kan have som lille virksomhed.

SPEAKER_04 16:33

Nu er jeg jo landskabsarkitekt, så jeg ved ikke, om jeg kan repræsentere det for Bygeriet, men der jo. Nu har jeg også været mindre i drhægsforløb. Og jeg kan jo se, at mange sider og laver tilbygninger, ombygninger sommerhuse, kaporte. Det er det jo der, man starter, når man er en lille virksomhed. Og hvor er det glas, hvor du kommer, og hvor er det, det bliver svært. Det er et godt spørgsmål. Man kan sige bare de her . Når man begynder at vandet til 15 stykker, så begynder det at være en størrelse, hvor der er nogle andre krav til virksomheden. Og hvor man ikke bare kan klare det med, at det er partneren, der skriver tilbuddet, eller laver budget. Der er sket nogle andre krav til. Så jeg synes, der er et skæft der, når man rammer de der 10 personer, så sker der et eller andet.

SPEAKER_03 17:17

Er der også et skift i forhold til, hvor du ikke på, hvad det var for nogle opgaver, man tror.

SPEAKER_04 17:21

Ja, altså det er det jo. Der kan man så være heldig at komme med på nogle times, hvor der er nogle store opgaver, selvom man er en lille virksomhed. Det forkommer jo også. Men så vil man jo ofte have en anden rolle på opgaven. Så ja, det synes jeg, der er helt klart. Der er forskel på, hvilken opgaver man har. Kan man få opgaver af offentlige opgaver? Det lukket land for? Det er i hvert fald vej, man skal ind. Det er meget mere relationer personer på måde. Måske starter man med nogle mindre opgaver, netop nogle ombygninger, tilbygninger, renoveringer. Og så kan det være, at man den vej kommer ind, men det er næsten umuligt som lille virksomhed at komme ind på skolebygger i Kømst Kommune eller nogle af de andre, hvor kravne er så store til de referencer og de budgetter og alt hvad man skal skrive under på, for athovedet kom ind på opgaver.

SPEAKER_03 18:11

Hvis nu vi ser på de byggeopgaver, man så tænker, og der kan man jo have forskellige blik på, hvad franskens byggeopgaver er, og sådan du har måske et, som mange deler i branchen, men som heller ikke nødvendigvis alle giver. Jeg forsøger at sige bare, at det er selvfølgelig et perspektiv, som jeg nu vil spørge dig til og sige, de opgaver, du ser, der ligger fra arkitekter nu over de næste år. Hvordan ser du de små i forhold til de opgaver, der er givet, om du er lille eller stor, hvis man kan sige det sam.

SPEAKER_00 18:52

Først kan jeg sige, at jeg har faktisk at prøvet at arbejde på virksomheder af forskellige størrelse, selvom de havde samme navn. Da jeg startet på vangrunden, der var jeg noget 13, der bland ansigt, og da jeg forløb den, der var vi de her nogle af 80. Og hvorfor er vi så vokset af? Det er vi af tre mål. Det ene handler om, at man vil gerne have, at det er også, der får opgaverne, fordi vi er bedre til at løse dem. Det er det jo sådan en kompetitiv urkræf. Og det andet er, at hvis man godt vil have nogle indhavskompetencer, som er lidt seret. Det kan være IT, det kan være ju sygdomsanalyser eller sådan. Så er man nødt til at have en kisk masse af opgaver. Men det vigtigste, det som egentlig gør systemet ståme tvang. Det er, at for at blive prekvalificeret, så er der nødt til at have en påfølge, som er tilstrækkeligt stor. Og du skal også have en egen kapital, der er tilstrækkeligt stort, og en hel masse familie krav, som er kommet til inden for de sidste 20 år. Og som tvinger dig til at have et vækst mål, selvom du egentlig er interesseret i det. Og så kan man sige, at den udvikling fortsætte? Og virksomhederne opkøber hinanden for at blive større og større. Og i virkeligheden af der jo køret og rødgivningskonklomerater, som ringet sagt køber en opgave ved at underbydet, for at kunne have den i deres portfølge, sådan at de bagefter kan blive prækalificeret, også selvom de ikke ved et hak om det arbejdsområdet. Så der foregår jo en strukturændring i branchen, som går i retning af færre og større og større virksomheder. Og hvad er hjørne punktet i horisonten der, at der sidder kun en virksomhed, der har monopoler indtil deret af det mere eller mindre olikopoler. Hvis du skal have en partnerskabsaftale af Københavns Komune, så er der kun tre firmaer, som kan byde ud på det, fordi jurister undskyr. De laver nogle, de tager ikke brangestrukturet hensyn. De arbejder for deres bykær, som godt vil have det så nemt som muligt, som gerne vil minimere risikon, som gerne vil have det så billigt som muligt. Og egentlig ligeglad med alt muligt andet. Hist er argument, som bare alt andet af borget, det handler om penge og risiko. Og i øvrigt også en form for formighed, fordi det er jo virkelig også en angst for ansvar hos byggerne. Så kan du ikke, så kommer, du ingen vejen, så bliver det sådan. Og så er der nogen i vores branche, som har lavet sig professionaliseret, hyret kæmpe mærker som direktører med samme formål, vi skal tjene penge. Det har jo aldrig været mening, at man skulle have arkitekter, som arbejder for at tjene penge. De skal. Arkitekternes kunder, Det er ikke, det er ikke dem, der betaler. Det er dem, der skal bruge bygningerne. Det er vores eters. Det er jeg slet ikke forhandling om. Men nu for at komme tilbage til det her spørgsmål om, hvor det så bevæger sig hen, så er det sådan, at hvis vi på nogen måde på noget tidspunkt har tænkt os at tage det alvorligt, at vi overskriver det planet her grænser i det omfang, som vi gør, så er vi simpelthen nødt til at reducere mængden af nybyggerig. Ikke stoppet. Det er bare noget, man siger for øven lidt. Men vi er simpelthen nødt til at reducere nybyggeriet. Og også fordi det er lort, der bliver bygget. Det er jo ikke arkitektur, det er jo investeringsprodukter for pensionskasser og folk, som skal have ret tard of investment. Det er jo ikke, der er ikke en gang til at bo i. Og så sker der det. Nu kommer til det. Så sker der det, så skal vi. Så vi skal ikke komme op med at tjene penge. Vi skal ikke holde op med at arbejde. Investeringskapitalen, den skal diges ved hjælp af søde i incitmenter og en lille smule venlige skub i retning af at investere i bygninger. Den bygningsmasse, som allerede er der. Transformation. Når man går i gang med transformation, så er der opgaver i mange forskellige størrer. Det er fra indfamiliehus, det er til et kæmpe fabriksanlæg eller et nedlagt hospital. Men point er, at det giver et momentum for de små virksomheder for at komme på banen, fordi de har nemt den fordel, som små virksomheder har, at de er meget fleksible. De har ikke så store overhead omkostninger, og de kan bedre lægge flere timer i det arbejde, og det arbejde tager timer. Det er jo tonklarne, det bliver lige om lidt til overtaget af AI, fordi det er simpelthen. Det er simpelthen for fristen af lærk. Så det der bliver tilbage til jer som arkitekter, det er filarbejdet. Det her med bygningsfysiske udfordringer, og det er detaljerne.

SPEAKER_03 24:05

Og nu kunne jeg godt tænke at høre et lille godt nok landskabsarkekt, så det kan være på den måde lidt svært for dig, måske.

SPEAKER_04 24:10

Men hvordan vad som er det? Jeg er jo meget enig, fordi det er jo også lidt det samme, vi taler om i forhold til, hvad det er for nogle type opgaver, man laver i de små virksomheder. Fordi når du skal lave transformation, uanset om det er et landskab eller en bygning, så skal du hele vejen rundt om projektet. Det er en 360 grads opgave. Du kan ikke nøjagtigt bare være rigtig god til en ting, fordi du ved ikke, hvad der gebmer sig her rundt om hjørnet. Så på den måde er jeg enig i, at der er et momentum. Og jeg synes også, vi ser det i mange af de i nye opstartede virksomheder. Det er transformationsopgaver, de laver det også, at de lavet på skolen lige nu, så der er et momentum, det er helt inde i, så man kan grippe stærkt i. Men man kan sige udfordringen, at man kan ikke sætte sig ned og kigge på et hjørne af gang. Du kan ikke sidde som speciale og studere et hjørne, fordi det er ikke sådan, et transformationsopgave er. Den er uforudsigelig, og den byder på en kreativ tænkning, hvor man kan tænke rundt om alle faserer i byleret. Og der er de her mindre virksomheder mere agile i forhold til at kunne arbejde på den måde. Det er en del af deres kultur og den måde, de arbejder på.

SPEAKER_03 25:15

Ser vi måske så, at jeg kommer til at gå helt af sig selv. Vi har en låværdig fremtid for de små virksomheder, fordi de eneste, der kan løse de opgaver, vi står.

SPEAKER_00 25:26

Det kunne man i hvert fald håbe på. Jeg synes i hvert fald ikke, man skal forsøge at tage det op, at arkitektfet kan vende tilbage til sin placering i småberskabet, hvor det retligt hører til. Og det er jo, fordi vores store samfundsmæssige problemer, de kommer jo ikke af den kapitalisme, som udfolder sig i småberskabet. Det kommer af storkapitalenens fluationer, financialiseringen af vores samfund og inklusiv arkitektur. Men her har vi at gøre med arbejde, som langt bedre kan udføres af mindre virksomheder, blandt andet fordi det billiger. Når skal ikke flere timer. Hvis du skal have en anden kæmpe rambølge eller svægko eller sådan noget, før det skal de have det hele defineret som ydelser, specifikke ydelser, fordi deres forretningsmodel er, at vi skal tjene penge så mange som muligt, så skal du have atomiseret dit arbejde i ydelser, som er varer, som bykeren køber. Så står du ud på, så står du ikke, så står du ud på byggepladsen der, og med et problem hver eneste dag, fordi eksisterende bygninger er fulde af overraskelser. Så bliver ekstra regningen, at der er så store, at ingen bygge kunne betale det. Men hvis du arbejder med et lille firma, så er det fleksibel. De kan være ud på pladsen og aftale ting med håndværkerne på stedet. Det må være meget svært for en stor konternet.

SPEAKER_03 27:02

Ja. Små advokalt firma kan jo. Det var det, vi startede med. Det kan i hvert fald mange ting. Så nu får du lige lov til at svar på et spørgsmål. Det, vi hørte med barrierne. Det der er svært, når man er lille. Det er blandt andet af det arbejdet, der bliver lavet. Jeg er lokalt firmærerne, hvor man får lavet aftaler, som gør det svært at rumme. Eller hvor opgaven måske skal beskrives meget præcist, kan man sige, at få sikre. Det er den måde, jeg forkolter på. Så nu kan jeg, hvis nu vi siger det udgangspunktet, der er der sørg af det, jeg fortøj på sørg. Hvis nu der en ny type opgave, er der så også en ny type paradigmer? Al kan du se på stående få, hvordan man kan lave aftaler, som hjælper de små til at få beskævet deres tydelse? Ja, bestemt. Det kan jeg slet ikke se noget problem faktisk. Men det er jo et spørgsmål om, hvad man vil. Nu sagde sådan meget om timebbetaling. Det er jo noget, advokatbranchen har lidt under. I rigtig mange år, det blev opfundet af Macci i USA. Før det gjorde vi jo ikke vores tid op i timer. Vi gjorde det op i et resultat. Og jeg er så gammel, at jeg kan huske en af mine partner, når der var en sag, når vi skulle afregne, så smedede han op i luften, og så faldt den ned. Så siger, at det synes du ikke, det lyder til 20.00. Og så, det gjorde det måske et eller andet. Men det er jo et af vores problemer. Det er at fra vokatbranchen, der har vi ligesom tænkt, at tidsregistreringen og det med tid, det fremmer. Det er måske ikke pæn sagt. Men dumme. Den er dårne. Og den er ikke kreativ. Og det er simpelthen, fordi hvis man skal gøre sin tid op på den måde. Altså hvis det er en opgave, man interesserer sig for os som jurist, og igen tilbage. Der skal laves en kontrakt, der skal laves noget, så sætter man så ned og høre sin kendt, sin kunde, hvad er dit problem. Og så kan man jo, så er de fleste jurister jo uddannet til den juridiske metode, så kan vi jo skrive en kontra. Og vi kan også have en kontrakt og dur, som passer. Så er det ikke sikkert, at den anden side vil acceptere den det, så det næste, altså det med prekvalifikation og sådan noget. Men selvfølgelig er det mulighed for det. Og det kan de små lige så godt gøre, som de store. Det har ikke noget at gøre med, om du er stort kontor eller et lille kontor. Men netop, hvis man ser på den eksisterende bygningsmasse og skal til, og skal pille lidt fra hinanden for at bygge noget nye ovenp. Så synes jeg, at det lyder som det svært at komme ud om de timer, som selvfølgelig ikke skal være dunge. Men det er så svært at definere opgaven forhold. Jo, men det er jo spørgsmål. Jeg synes, at de fleste opgaver, lad sig jo defineret. Vi skal bygge den her ejdom om. Det er jo opgaven. Lad os lige prøve at høre jer.

SPEAKER_04 30:02

Så hvad siger I om det? Jeg tænker, det kommer jo meget an på, hvordan du ser ud til at vurdere, hvad opgaverne overhovedet går ud på, og taler med bygge om, hvad det er egentlig for nogle præmiser af her opgave, skal laves på. Jeg er totalt enig i det der med, at den der time måde at se sin kreativ proces på, den er virkelig vanskelig, fordi vi løser ikke opgaver sådan fuldstændig forløbende fra A til B. Vi kører i sådan nogle iterative processer, så det er utroligt vanskeligt med det her time regnskab i virkeligheden. Jeg tror sagtens, vi kan vurdere, hvad sådan en opgave af værd, og hvad den skal koste. Hvis vi tager den ordentlige dialog fra st, og vi også får risiko på banen fra st, og vi også har en dialog om, hvordan vi tager den risiko, fordi jeg er helt enig i, at der jo også blevet sådan en ansvarsfreskrivelse, at vi skal alle sammen skåppe risiker over på hinanden. Og det tror jeg bliver noget af det helt store at diskutere med de her transformationsopgaver. Fori den er vi nødt til at være fælles om den risiko. Har du noget selv?

SPEAKER_00 31:02

Jeg er bare så jeg er bare så sindssygt enig. Man er også nødt til at genindstiller et eller andet et eller andet aftale forhold, som er baseret på tillider. Og igen er det meget nemmere for små virksomheder, også fordi de måske. Jeg ved godt, at der er meget store renoveringssager, og sådan med milliardbyggetter. Det er nok ikke lige dem, jeg taler om. Men en masser af andre opgaver, som er mindre, og arkitektvirksomhederne og håndværksvirksomhederne kan være lokalt forankret. Det er ikke store børnsoret akcelesselskaber. Det er nogen, som du skal. Du har måske langvarige samarbejde, igen gentagende samarbejder, og du kan tale sammen, og hvor du kan åbne regnskaber, og du kan hjælpe hinanden og sige, om du. Jeg har sgu et problem den her gang ind, og så kan du huske, at du bliver også hjulpet på et tidspunkt. Så fungerer det nemlig små virksomheder.

SPEAKER_03 31:56

Men lad os prøve, at få diskutere, at det er så for nogle samarbejdsmodeller, og der virker. Du kan jo starte med at potte om det her i det har ikke.

SPEAKER_04 32:04

Først vil jeg sige, at vi er ikke en del af Villem Lavretsen, vi en del af et kollektiv, hvor Villem Lavretsen og sted, og lige nu også kan rigtig og indgår som ligestillede virksomhed. Det er ikke fordi, vi hører under Villem Lavretsen, vi er bare sammen lidt kollektiv. Og man kan sige, at vi stod her for tre år siden med 20 medarbejdere og tænke, hvad skal vi gøre, fordi der en masse ting, vi kan se. Vi kan ikke leve op til de krav. Vi vil alligevel også gerne lave nogle af de store opgaver. Det kunne vi mærke, at der var et eller andet på spil, når man taler sådan et store infrastrukturelle projekter. Det synes jeg, der var noget interessant ved. Og så gik vi i dialog omkring det her med. Kan vi have nogle strategiske samarbejder? Kan vi have nogle et eller andet form for netværk, vi arbejder i, eller skal vi lave det her, hvor vi i virkeligheden sælger virksomheden ind i et fællskab, hvor vi så sammen kan understøte hinanden. Det var den sidste løsning, vi gik med. Og det, som vi får ud af det, det er, at vi kan få lov at blive ved med at være vores ehed, men de steder, hvor vi så har brug for specialkompetencerne, der hopper vi så op i kollektivet, og så låner vi ekspertisen deroppe, og så på den måde hænger vi sammen, så vi kan opnå nogle af de ting, som vi ikke vil kunne opnå som lille virksomhed. Er det det, ofte, de kan træ det lidt. Det er fx der, de kan tre det. Det er der, de kan IT. Det er der, de kan alle de tunge driftsmæssige poster, som vi ikke har økonomi til, fordi vi løser opgaverne på den måde, vi gør. I vores virksomhed selvstændigt. Og det, jeg mener, man har som fremtid som lille virksomhed. Det er ikke fordi, man behøver at blive opkøbt af nogen. Det kan også være, at man indgår i nogle netværk, samarbejder, men jeg tror, man er nødt til at se på sig selv som en eller anden form for netværks løsning. Jeg tror, det vil være meget svært at være fuldstændig isoleret lille virksomhed. Man er nødt til at tænke sig som en del af en større ting, også fordi mange af de fremtid projekter, der kommer, har så stor en kompleksitet, også transformationsprojekterne, det kræver forskellige kompetencer.

SPEAKER_03 34:00

Så hvad tænker du i forhold til, hvem man så bedst nu har Iparnet op med andre markte virksomheder, og som har andre speciale end da. Men når man skal løse transformationsopgaver, så er du brug for håndværkere og ingeniører og konstruktører. Hvordan har det nogle andre billeder på, hvilken type partnerskaber man kan lave, som ikke er det sted her, hvert.

SPEAKER_00 34:25

Jeg synes, hvis man skal sige noget pænt, og man godt om det, der er kommet ud af den her ulykkelige udvikling modrisk, altså kvalifikation. Og så er det, at det har tvunget mange til at samarbejde. Og derfor samarbejder man hele tiden på krydsetværs, og det med nye unge, som ikke uden erfaring af det er nogen, der har noget speciale erfaring. Det kan være et ældre firma, som har et specielt af. Men der næsten alle sager, at der er der sådan et samarbejde på krydsetværs. Det er ret lidt for mig, synes jeg at se, hvordan det kan udføje sig som sådan nogle klosters eller netværk mere eller mindre lokalt, hvor man simpelthen uden. Man måske ikke engang aftale så meget. Men man har ligesom regelmæssige samarbejde med, hvor måske der er et ingeniør firma for hver fire arkitektfirma eller på det, nu kan vi er ikke sådan et.

SPEAKER_03 35:28

Det er sådan ikke løs af de der 3D-problemstillinger. Det er sket problemstillinger.

SPEAKER_00 35:33

Ja, men det kommer jo ikke på store opgaver det er, men jeg synes faktisk, at det man gør allerede ret meget. Så det er det. Eigentlig træk, at omlægningen er så stor. Altså, også inden for en tegnestu, som måske er som vandkunsten af 80 mænd, der er jo delt op i rigtig mange teams. Og de her forskellige teams, de har samarbejder med eksterne partner og sådan noget, som så sidder også på tegnestolen ret tit. Og ud med uddående til hinanden, hvilket også er godt for arkitekternes karrier. Fordi når der så er lavet et sted, og man er nødt til at sige farvel til nogen, så kender de, så har de allerede op, så har de allerede bekendtskaber på andre tegnestuer, hvor der så måske går bedre.

SPEAKER_03 36:25

Alexandre, har du fra den store erhvervslivsverden for små virksomhed. Har du gode idéer til branchen, hvad det her angår, hvor man timer op. Er der nogle eksempler, man kan trække fra.

SPEAKER_02 36:38

Jeg tror sådan generelt, så tror jeg, at noget mere pæsimistisk end sørg og mange af her, som det primært beskæfter sig ud af så ikke mange brancher i udvikl med her kontiek dan sig. Primær for at komme i takning til offentlig udbrud, men altså vi ser rigtig rigtig mange virksomheder, som for længere starte op på offentlig udbud. Så er nu enkelt kommuner, som er sådan sol en Aarhus Kommune, der arbejder sådan strategisk med, så Vivende lokalt udbud. Men rigtig rigtig mange ster. Og i såpillet i statslige ubrud af lukket land for rigtig, rigtig mange små og mindestore virksomheder. Og det er i stigende grad business to business segmentet også at blive underleverandør til store virksomheder på grund af de her rapporteringskrav, som i stigende omfang også rammer. Men så det er så far i de sidste fem år, så har vi rigtig rigtig mange nødlemmer, som siger, at jeg nøjages med at fokuseret på prekundersegmentet. Det er ofte ret bøvet, fordi prøvetkunder ofte er bælet. Men det er det kan lade sig gøre. Men det har så bare den afliggende konsekvenser. Nu bliver det sådan lidt overligt igen. Men sådan for erhvervstemografien, at det vi ser vekset, der går fra mikrosegmentet 0 til 9 ansatte og op i det næste 10 til 30, så kan vi se vores tal, at det der er. Og så tror jeg ikke klar, at der er en samhæng. Så deles, at det går fuldstændig stå i forhold til det offentlige, og det er desværre svær at blive leverandør til de store virksomder.

SPEAKER_03 37:57

Så der er ikke eller andet mandskab, man selv som jeg hører. Så skal de små nok ved med at kunne levere små opgaver og primært til private. Så et af problemerne er i virkelig samfundsmæssigt og selvfølgelig også for enkelt i virksomhed. Hvordan bliver jeg større? Hvordan kan jeg lave andre type opgaver. Og der siger du, det du i lige, ale i hvert fald ikke så positivt over, for det er med far får lød som de her kapitalister, så er det ikke.

SPEAKER_02 38:29

Det er det selv. Regleret. Du set med kapitalisme på et tidspunkt. Så selv. Men far for lidt som en kunden kapitalist. Så offentlig regulering og byråkrati, det er der, det starter, og det her slutter, og vi kan bare se det, der er vækstende og det, der udfordrer virksomhed. Og mennesker eller hele skjerner deres ambitioner for at vække, det er det byråkret.

SPEAKER_03 38:54

Lad os prøve at tage en del af byråkratiet, som også resonerer lidt med de her arkitektens etiske dilemma. En del af det er jo alt det, du kalder, I sker environment, social og governance, som er samfundsansvar, sådan prægt formuleret, som man jo godt kunne mene, at det er godt kort. Altså godt for verden, godt, at man bliver opmærksom på andet grundlinjen, sin medarbejder, sine leverandører, hvor nogle materialer med bruger osv. Når I sidder i arkitektverden, eller så ønsker I de her. Det er den type byråkrati helveret bror.

SPEAKER_04 39:35

Altså ja så det er det måske, man bare sige. Der er selvfølgelig mange ting i arkitektbranchen, man godt kan gøre bedre og være dygtigere til. Men jeg oplever ikke, at det er de små og mellemstore virksomheder, som har udfordringerne der. Jeg oplever faktisk, at der er ret meget øjne på, hvordan går det egentlig her? Hvordan har folk det? Fordi man kan overskue også den skala, man er i. Så jeg synes, at det der værktøj, de passer måske bedre til de større virksomheder, hvor man ikke kan holde den daglige kontakt eller øje med, hvordan det går. Så jeg kunne godt se for mig. I hvert fald for de små mellemstore virksomheder. Jeg synes ikke synes, vi håndterer det ret fint selv.

SPEAKER_00 40:15

Det er helt enig og jeg er fuldstændig på Alexanders hold med, at det har fanden skabt. Det er så virkelig. Det her byråkrati, og det er som du siger, det er også. Det er blandt måske mest skabt på grund af problemer i de store firmaer. Det er ikke de små, der har været årsagen til, at man nødt til at lave de sindssygt mange regler og afrapperingskrav. Og så skal man bliver det poiseret for de mindre virksomheder, som så er ved at kæk halsen. Særligt hvis de skal søge en brigvalifikation eller givet tilbud. Det er jo et vanvid byråkrati. Og nu siger jeg altså der med kapitalismen igen. Det er fordi, at der er to slags kapitalisme. Der er en meget produktiv kapitalisme, som jeg er så meget tilhænger af i småborgerskabet, som jeg mener, at arkitektfaget bør tilhører. Fordi at der er en innovationskraft uden lige. Og særligt nu er jo gammel, jeg vokset op med arkitkonkurrencer, alle opgaver, der skulle vindes i konkurrence. Så det er et ekstra kompetitivt miljø. Det man dyrker det jo som ekstremsport, eller dyrket det som ekstremsport, så det er virkelig et forsvar for den gode kapitalisme. Men det når det bliver, når det bliver totalt profitorienteret, bøsernater. Aktier, som man kører kun for som investering, så går det galt.

SPEAKER_03 41:47

Altså, så lad os hoppe hen til de her barrier, som vi også hele tiden barrier og forslag til, hvordan ting kan blive bedre. Men måske ikke starte og sige, hvad er det, de store virksomheder kan godt som de små ikke kan.

SPEAKER_00 42:02

Tænge.

SPEAKER_03 42:03

Det er helt ting. Nu prøver vi sådan noget på.

SPEAKER_04 42:08

Man kan sige, at de kan jo varetage de store opgaver, hvor der er en rigtig stor kompleksitet inden for egen virksomhed. Om det er godt eller skidt, det ved jeg ikke, men det har de i hvert fald en evne til. Du kan ikke på store ingeniørhuse, de kan både varetage ingeniøropgaverne, og sikkert også delvis arkitektopgaverne. Så på den måde, der har de jo sådan en inhouse løsning. Jeg ved ikke, om det i virkeligheden er billig eller dyre at gøre det på den måde. Men det er i hvert fald det, de siger at det, de er god til her. Jeg ser generalisterne.

SPEAKER_02 42:39

Jamen altså, det sætte tjene penge. Og så være nogle hurtigt lækker i selskab skal i Danmark. Og så det er jo klart, at der jo en masse af de opgaver, der falder ned til de store virksomheder, der er afhængig af, at der er vækster og gode venner hos de store desksomheder. Så det er en fælles interess i, at vi har et sundt erhvervs i store Deksomheder, og de også har det godt. Og så er der noget der med, og både af den her med at tjene penge, den der libiletsmæssig flexibilitet. Gør jo også, at den der helt store virksomheder, at der er noget mere, og man kan sige, at det er også en sårbarhed, men at de jo bliver nogle samfundsaktør, som virkelig kan rygge og nogen eller fandme vi selv gerne nævner mig. Men de er jo fuldstændig afgørende for, at vi fx kan tale om de investeringer, som briterne gerne vil lave i forsvaret her til efterboret. Nogstændig, som ikke sådan reddingen så dank.

SPEAKER_03 43:35

Du har nu har hørt på branchen og med i viden. Hvad vil du så sige at de vigtigste barrier, du i din organisation skulle arbejde for at gøre på fjerne?

SPEAKER_02 43:45

Jeg bærget givet og rapportering omkring dem. Den måde, som GDPærer er på i dag som er en sådan one size fits all. Algum på to stykker og meget kompleks lovgivning, der rammer et uforholdsnæssig små. Det er stort, fordi de rammer det store, og det stemmer det små helt hårdt. Så det er sådan eksempel på to stykker og lovgiven jeg har følge hører fra mange af vores medlemmer, som også tror jeg kender for jeres brængselse, så er noget, der er en stor det. Og uden at det er sådan en europæisk debat, så er det også lidt det, der er gået op for politikerne nede i Bruxelles, hvor man siger desværre under indtryk, at det der sker i USA og med Trump og sådan. Så det er så også lidt i den retning, nu er sådan som i det store varje i Brusell og tinget, som at fra FU-kommissionen, hvor jeg kigger på, hvordan giver de karator i Gig her fx. Så der er nogen krav til små virksomheder, og andre til meget store, og noget til det stort.

SPEAKER_03 44:42

Jeg kan ikke sige, at det er mere ikke ret anden. I forhold til arkitektbranchen. Ja, det ved jeg faktisk ikke. De store virksomheder, de har jo den fordel, at de har et stort hold af medarbejdere. Det er jo en af det, jeg har ofte så set. Det gælder også advokatbranchen, at de har de kan tråme op med rigtig mange medarbejdere på kort tid, og der igennem løfte nogle opgaver, som man ikke vil kunne løfte som en lille virksomhed. Og det er jo det positive ved det, at hvis der pludselig er behov for et eller andet, der skal laves på kort tid, og som er komplekst, så vil en stor virksomhed, der kan se 30 eller 40 eller 80 medarbejdere på den her opgave og løfte den, vil jo have en fordel i forhold til den mindre virksomhed, som skal bruge lidt længere tid. Ikke nødvendigvis, at det ikke bliver lige så godt for den mindre virksomhed, men du vil bare ikke kunne løfte opgaven tidsmæssigt så hurtigt. Og det der, hvor tid bliver en faktor. Og det gør det jo ofte i forhold til mange af de opgaver. Både arkitekterne, men også nogle af de mindre advokatfirmer har. Der er tid en faktor, og hvis man er sig selv, så har døgnet kun 24 timer. Og så kan der være et tidsmæssigt problem. Det er lidt letter, når man er en stor virksomhed. Så har jeg kigge sådan noget.

SPEAKER_00 46:07

Det er ikke jo ikke eksempel som mine erfaringer med, hvordan de store skal have en fordel i forhold til de små. De er norm stive i rigiget, de skal have de skal afklare et mål i kontrakt forudsætninger inden de slår en stræk. De skør efterregninger ud af brugt. Grunden til, at de får opgaverne, det er, at udbudsmaterialet er lavet sådan, at det kun er dem som kan. Og de har lettere ved at byde på det, fordi de har et større porfølger, de har et større egen kapital. De har forskellige andre formelle krav, som de kan opfylde. De kan også sætte CB' ind på alle mulige speciale områder. Når vi får opgaven, så bruger de ikke, fordi den medarbejder er allerede et andet sted. Eller de bliver fiftet med konstant. Hvis du har en mindre virksomhed, så har du ligesom, så der skulle større enstemmelse mellem, hvad der bliver tilbudt og hvad du får.

SPEAKER_03 47:05

Og hvis jeg vil skulle grunde barrierne, altså, GDPR, væk med det, der ligger ud til. Væ med det for de små. Hvad er noget.

SPEAKER_00 47:17

Jeg vil gå ind for en model, hvor man havde en særlig løsning for mindre sager, mindre opgaver, mindre virksomheder måske. Fordi, hvis det handler om bæredygtigheds rapportering, så er det jo vigtigt, at man udvikler det bært, for at kunne føre en bæredygtighedspolitik. Men hvis man ikke. Man må ikke udlægge konkurrencen, og man ikke disrubte branchen på grund af det.

SPEAKER_03 47:51

Så særlige aftaler og særlig ramme forhold for mindre virkt.

SPEAKER_04 47:56

Jeg tænker jo også noget med nog anderledes prekvalifikationsrundler. Der har været nogle tilfælde, hvor f.eks. Københavns Kommune har prækalificeret teams gennem samtaler. Hold man ikke skal indsen store mængder af årnskaber, men hvor man simpelthen møder op og får lov til at tale om, hvordan man får løst sin opgave. Det kunne være ikke noget. I det hele samet det her med at se på, hvordan hvordan får vi en tro på, at man ikke skal dokumentere sig igennem overhovedet for en opgaver.

SPEAKER_03 48:24

Det tror jeg, fordi kunne hjælpe. Det er nogle der, hvor brancherne adskiller sig lidt og så alligevel ikke helt. Vi har jo også inden for advokatfirmaerne, nogen, der bider ind på de offentlige opgaver og forskellige art, som bliver brugt ud. Og hvor man skal prækalificere sig. Der kan jeg jo fuldt følge det, du siger sådan med de ting. Men vi har jo også rigtig mange, der ikke vil det. Ikke fordi de ikke godt vil have i arbejdet, men de vil simpelthen ikke leve under de vilkår. Og det vil jo. Så det der rigtig mange advokatfirma, også store advokatfirma, som siger, at det byder vi simpelthen ikke på. Og så når man kigger det ned igennem og siger, nej, glem det. Og det vi måske har set en gang, det var bare det, at reflekter over det, du også sagde med ekstra regning. Når du afregner på tid, og når du gør det på en bestemt måde, så er alt jo ikke så. Og det vi i hvert fald i advokat branchen har talt om, vi godt kunne tænke os at komme tilbage til, men det er bare det et problem, fordi vi så mange år har levet under den her tidstyrni og timerprisstyrni. Det var at komme tilbage til at give en fast pris. Men nogle få et har, det kan der jo godt være. Inden for alle brancher, og sådan noget, man ikke kan se lige under. Men det ville være rare, fordi så kan man jo også selv beslutte, hvordan man vil bruge sin tid. Og så løser sådan en opgave, man løser. Og vi kommer jo fra, altså i hvert fald, at vokatbranchen kommer derfra. Vi var altid var fast pris. Og vi havde faktisk monopoler fast priser. Hvad vi må tage og ikke tak på de forskellige opgaver. Det er derfra, vi kommer. Og så kommer vi på det amerikanske system med timpris og timer. Og det har så afgjort givet en bedre indtænding, men det har også gjort mange flere problemer. Så det var mere for lige at reflektere tilbage på det fra kandet branchen side. Men der må også være noget med dialogen med bykærer, fordi jeg synes, I taler og i virkelig meget godt af sag for, hvor meget godt der er få af innovation og til stedværgelser og ikke forskellige medarbejdere osv. Hvordan picker man den her til lidt større bygager, så de ikke bare manlige.

SPEAKER_00 50:47

Jeg har ikke vist, fordi de ved det godt. Det er. Det er utallige gange, at jeg har snakket med en Bygær, som siger: nej, hvor jeg er ked af, at det er nu bliver det der kæmpe firma, som fik den opgave. Men vores jister har jeg jo strækket udbudt sammen, at vi kunne ikke undgå at tildere den opgave. Vi vil meget gerne har lagt væk på noget andet, men de tæt ikke dygtig nok til at skrejerse deres tilbud, eller de interesserer sig ikke nok for dig, og måske eller allerværts overlader det til nogle byher røggere, fordi de ikke vil tage ansvar for det. De vil bare. Det her felt er meget kompliceret og hold det langt væk fra mig. Men de giver ikke mere til freds af det. Det er ikke sådan, at de siger johu.

SPEAKER_03 51:34

Det er jo super interessant. Det er jo super interessant, hvis det er primært en kompetence, undsker. Altså, hvis det er det, der gør det, at man ikke har forstand nok. Der burde da være at smikke arbejde for branchen, det skal nok være en kigge på dig, Lemas. Men for så at lave nogle partimer, sådan som man så kunne sige, at hvis man brugte det der, og det kan være, at det er allerede lavet af det ligger vores danskar virksomhed. Men sådan, som man hjælper med at afgrammatisere og hjælper med at få lavet den type aftaler, som faktisk til godeser. Det er mindre virksomhed.

SPEAKER_02 52:08

Eller hvad?

SPEAKER_04 52:10

Jamen, vi har jo haft det her ydelseskema, hvor man kan sidde og krydser af, hvad for nogle ydelser, man gerne vil have, som rådgiveren skal byde ind på. Og der bør jo være nogle forskellige skal af det skama. Fordi der sidder man jo bare som kunde og tænker, jeg skal bare være se, at jeg skal have det hele. Det er jo ligesom, der sker, og så er det, at nogle af dør undervejs, når vi skal have svare på sådan opgave. Jeg tænker i forhold til kampnen, så synes jeg, der er noget rigtigt i det, Søren sagde med, at når man hører en lille eller mellem stor virksomhed, så får man jo hovedpersonen til at løse opgaven. Og det synes jeg, jeg vil bringe frem i kampagnen, hvis det var mig, der skal lave kampagne, fordi du får jo den personlige, du får relationen til din rågiver, og du får vejen lige ind i virksomheden, lige ind i det kreativ år. Og det synes jeg må være noget, der har en vis værdi. Det selv her.

SPEAKER_03 53:00

Det tror jeg godt, det kan. Jeg har skrevet fire punkter, fordi ellers glemmer jeg det. En af tingene er, at man møder normalt den samme rådgiver. Man skal ikke fortælle sin historie igen. Det betyder rigtig meget. Så er det det, der hedder den truste adviser. Og også det, man har tillid, jeg tror, det er i hans begge to nævnte. Men det, at i hvert fald for de lidt mindre bygger og sådan noget. Så det at have tillid til, at det. Hvis man nu har glemt at sætte et kuds et eller andet sted, så kan det godt blive løst alligevel. For det var helt naturligt. Og som den trostet advice, og man også er som arkitekt, at man jo så sørger for det. Og så er den lettere adgang og sådan individuel behandling. Det er simpelthen det, der skal sælge de små, for det får man ikke i de helt store virksomheder. Det kan ikke lade sig gøre. Når man har mødt hovedpersonen en gang, så er salgen givet, og så møder man nogle andre de andre gange. Fordi man videre, på de store, ikke om det er på de stor arkitektkontor, men i hvert fald på et stort advokatkontor, så når man er oppe i det partners, hvor jeg også har været engang, så er jo glorificeret sjældent. Altså i realitet ikke, man skal jo hele tiden ud og sælge, at tage det næste opgave hjem. Men hvordan den tidligere bliver løst af den tur i går, det er ikke sikkert, at man når og følger med det, fordi man er videre. Det lyder jo som en sag, der kunne sælge sig selv.

SPEAKER_04 54:32

Der har jo været med på nogle opgaver, hvor man har faktisk taget risikon og puttet den ud på en ekstern rågiver. Det er fx bæredygtig ledelse, hvor der skal rapporteres en masse ting. Og det gør jo, at man i hvert fald synes jeg får åbnet op for en anden måde at svare på en opgave på, og netop alt den risiko, som man er så bange for, som kan måske places. Der ikke en arkitektrægningen, der er afgørende. Det kunne måske også være en model, som man kunne bruge på nogle type opgave.

SPEAKER_03 55:05

Tak på god og tak for nu. Og det er ikke lige klar med den her. Tak fordi du lyde med. I næsten episode tager vi fat på de ungearkekters krav om en bedre balance mellem arbejdsliv og frit. Hvordan kan tegnestuer i møde komme den nye generation forventninger? Og hvilke betydning har det for faget ambitioner og arbejdsgivet. Vi deskere, hvordan tegnestuer kan skabe inspirerende, produktive og bæredygtige arbejdsmiljøer, som til godsøre både arbejdsklæde og faglig ambitioner. Serien er en del af. Et initiativ, der sætter ord og billeder på fremtidens bygget miljø og landskaber, og afsøser de lovgivningsmæssige rammer, der skal muliggøre. Initiativet drives Arkitektforen og udvikler skløbende i samarbejde med Dejerfold og Advans. Og er støtter af Dejesfold. Du finder dagens afsnit på Arkitektforening.