Møder tegnestuerne de unge generationers krav?

Work-life-balance er blevet et centralt krav blandt yngre arkitekter. En undersøgelse fra Arkitektforeningen viser, at over halvdelen af de yngre arkitekter vurderer balancen mellem arbejde og fritid som afgørende, og hele 88 % lægger vægt på en god arbejdskultur og samarbejdsånd. Men hvordan harmonerer disse forventninger med fagets deadlines, ambitioner og ansvar?

I dette femte afsnit af "Podcastserien Arkitektens etiske dilemmaer" undersøger vi, hvordan tegnestuerne kan imødekomme de nye generationers krav til arbejdsliv, uden at gå på kompromis med faglighed og kvalitet. Samtalen kredser om, hvordan arbejdsformer og organisationsmodeller udvikler sig, og om der er behov for nye måder at organisere arkitektarbejdet på.

Samtidig diskuteres det, hvordan hierarkier, diversitet og kultur spiller ind i udviklingen af fremtidens tegnestuer og om andre brancher, som fx advokatbranchen, står over for lignende forandringer.

Med i panelet sidder:

• Uffe Elbæk, forfatter, iværksætter, politiker og tidligere politisk leder af Alternativet
• Lene Dammand Lund, rektor, Det Kongelige Akademi
• Stephan Gustin, arkitekt og ejer, Gustin Landskab
• Rasmus Thingholm, formand for Djøf Advokat

Vært er Tine Lange, Responsible Assets.

Podcastserien er en del af Agenda Earth – et initiativ, der sætter ord og billeder på fremtidens byggede miljøer og landskaber og undersøger de lovgivningsmæssige rammer, der skal muliggøre dem. Initiativet drives af Arkitektforeningen og udvikles løbende i samarbejde med Dreyers Fond og Advokatsamfundet – og er støttet af Dreyers Fond.

Transcript

SPEAKER_03 0:00

Velkommen til Arkitektenens Etiske Dilemma. En podcast der fra Arkitekt Foren. Sammen med arkitekter, eksperter og advokater undersøger vi et podcast til, hvordan Arkitekt påvirkes af den grønne omstilling, og hvilket etiske dilemmaer der opstår i krydskabet mellem ansvar, ideerer og økonomiske hand. Og hvad betyder forandringerne for Arkitekens rolle? Og hvordan fordyder vi vores faglighed i et tid, hvor bæredygtighed og samfunds ansvarer tungere end nogen. Og så er vi et generation skifte og den yngre generation væk i det og program. Samtalerne er optaget live for et publikum i Arkitektforenes Lokaler, og giver plads til både reflektion, skriv og det nye perspektiv. I dette afsnit møder vi ligene da man långt række på den kongelige akemie.

SPEAKER_02 0:53

De vil rigtig rigtigt gerne være med til at bestemme, men de vil ikke tage ansvar.

SPEAKER_03 0:58

Uf forfatter i mærksætter og tidligere politisk leder af paret Alternativet.

SPEAKER_06 1:04

Vi er på vej over en anden økonomi. Og der med en anden forståelse af samfundet og en anden forståelse af relationer.

SPEAKER_03 1:10

Sefan kunne stin arkit og ejer af kunne stille landskab.

SPEAKER_05 1:15

Det går faktisk ret godt med at sige, at vi tager telefoner på i det andet. Det er mere til.

SPEAKER_03 1:19

Og Rasmus Tænk om formand for det første.

SPEAKER_00 1:22

Da jeg kom ind, der var det meget sådan, hvad kan jeg gøre for at være her og for at blive her, indtil jeg gider hver her længere. Og at de sådan lidt mere tænker, jo, det er fandt sted, det kunne jeg godt tænke på, jeg skal nok levere. Det andet til jer, men hvad kan I så lige gøre for mig.

SPEAKER_03 1:38

Sammen undersøger vi, hvordan egnesturre kan udkom den unge generation krav og bedre balancen mellem arbejdsliv og frit. Samtidig med fælles ambitioner og produktivitet fast. Panelet diskuter blandt andet, hvilket arbejdsliv den unge generation udsker. Hvordan ambitioner står og forskelt af yngre og ældre arkitænker. Hvilket alternativer der findes i eksperende hærkere. Og hvordan tegnester kan skabe inspirerende og ambitøse arbejdsmjør. Samtidig ser vi på, hvordan længende generations udfordringer hårderer sket på kong. Jeg hedder Tine Lange. Jeg røg virksomhed i det man kan samfundsvar. Og jeg måder samt her. Jeg har snakket om at gør det sådan, at i stedet for at starte med at prøve at lave sådan en trøtvisk. Hvær jeg ser. Så prøver jeg at sige: at du har flok på. Jeg tror, hvor I faktisk har gjort tingene pænt anderledes. Og som jeg har forstået, så har jeg gjort tingene pont anderledes med det formål at kunne tale til den her generation, at møde deres ønsker og skabe en rigtig god arbejdsplads. Så du ikke prøvet at tage sig igennem, hvorfor jeg har gjort, som I har gjort, og hvad det har gjort.

SPEAKER_05 3:15

Jamen flok er en ny tegnestue, jeg tror 90 arbejdsdage eller sådan noget. Men det er ikke sådan helt øve. Det er to firmaer, der er sådan grundlæggende er startet for 20 år siden. Så der er masser og masser af erfaring om gamle folk in dem, der har bare sagt, det ikke simpelthen gør det bedre. Punkt om. Og så er det gang. Så det var grundpromissen at sige, at hvis vi skal få det valt fundamentalt, at vi skal forretning, hvad skal der sig til, at tro, ellers vendte med de unge, og så sige, at min mest kampløsende battlearkitekt, der er trænet hos de største arkitektfirma i Danmark, og i sætte med en sådan en milliard af projekter. Hun er drevet af stjern på skolerne og kunne knuse kunden eller knuse. Det er sådan lidet af hardcore arkitekt, og da hun har mængde i det her nye system, en del af der har kørt de sidste to år, og meget flyttet over et nye firma, da hun ligesom havde accepteret, at okay det sådan det gør, og hun sagde, at det vil jeg godt være med til. Så var det sådan et ved hun det. Altså V sådan en det, kan man vrage op ad stjernerne på den prævis. Hvad skete der? Hun melte sig som det hedder donor, nej det hedder det ikke der hedder plejemor af. Hun ikke kendter kapacitet, og jeg har pludselig opdaget, at hun egentlig svær deres liv, det var markant bedre. Hvorfor ikke hverdag for din egen børn, hun havde så meget tid på mor for nogle af dem, da ikke havde det godt. Altså jeg som tårer i øjnene. For tænk på at skabe sådan en forandring hos et gammel menneske, så voksen menneske. Og for de ungen, jamen, det, vi har set, det er, at de er simpelt ikke drevet af at blive top stjerner, så de der rockstars, der er noget andet af på spændt. Og det er jo det, de andre er vokset op, men de simpelthen træner til at blive stjerner. Så hele tænke med mål, at det er, hvor simpelt stjerner, og så simpelthen stjerner. Hvis nu tager den ud af ligningen og siger, hvad skaber et virkelig godt liv? Det er der nækker. Så det vi har gjort, det er sådan meget simpel det, at jeg har sagt. Vi har bare to, der havde en god idé. Og så sagde, at kan vi gøre det her? Og så tror jeg på. Så spændte brugen tårt i kun, og så spurgte vi et par på den ene side af bordet, og at så på den anden s og siger, hvad siger I? Det var total på, at du skal det her, så kører det. Og så tog vi en halv tegnestu, en halv tegnestu, og så satte vi mid i et lokaler, og så fortalte vi om det, og snakke om, det er gode og det er dårligt. Og så prøvede en pause, altså en for uger, tænker tid, og stog lige, så sagde det, okay. Hvad tror du på, hvad kom tale ved det her, og så stemte de sådan anonymt om det. Sådan jeg så nu, så tror jeg rent faktisk på det, sådan helt enlig med jung. Og når jeg er med løn, så kan du godt sige, at fandt det, og det er sådan en mæhot, og tit sammen helt oppe i toppen. Men vi landet på 9 hand, altså sådan helt oppellen. Og det er jo fantast fordi, der er folk, der virkelig brænder for det her. Og de tænkte vi så gjorde hen, hvad det. Det er at sige, at vi går en tur hver dag. Sparer det er noget som helst. Men før der kommer der en ind og døren kl. 7, kl. 70 og 7 år, folk kommer drysende ind afitekter. Og hver gang der kommer en en til skånet og siger, hvordan går det? Og hvad med barn? Og bla bla bla bla bla. Hvorfor ikke skåle lidt med? Nu tager folk med vand og siger god morgen, fordi lige er net der fjer snak. Så kollektivt snakker vi på samme tid. Der komme ned på 4 dags arbejdsuge hvilket giver en enorm den der med at kunne lande mand med morgen og faktisk være Faktisk bær være frisk. I husk sidste gange har været der. Det der med, og hvad driver det, det er forskelt. Der synes, der er flere undersøgelser på, at det der med, at nogen kan over få lavet vestøjet freddagen, før jeg findel kommer hjem, og måske kæmpe ting. Nogen kan tage den alme træt eller løbetur. Det er alle mulige forskellige ting, der gør det. Men det der med at skabe en klogere hverdag. Så er der noget med at sige, at man allerede lige i et firma. Og det er fået et flest kritiske spørgsmål til at sige, at det kan man jo ikke. Fordi jeg vil bedst. Jeg er klog, jeg er mega klog, jeg er superstar. Jeg ved bedst. Men jeg bygger bare ikke til mig. Jeg bygger faktisk til alle mulige folk. Så derfor har praktikanten en kæmpe stemme. Så nu kører vi forløb over nogle af de nyeste, de har sætte rollen, og så det er din øse og nogle af dem, der virkelig have farne roller. Og så prøver det nogle projekt nog andre steder hen, ja det er simdent. Og så skal folk til at tænke om, ja det stjerner, eller bliver det ikon af tænktur, nej. Og så punkt som nej. Forlers så er det jo den samme, der sidde og tegnet strengen hver gang, og så er det det, man får. Men sådan er virkeligheden jo ikke. Så jeg tror den her, man foldet her sådan kæmpe god, så handler det om det, dybe mening. Og nu særlig vi om, nu skal vi ikke skal bryggi, tror jeg ikke at sætte navne på, da jeg sådan havde opfylt deres bæregløs kode, hvilket er mega fedt. Og så sumer lidt ud og siger, ja, det er så også vækstet mere end deres kvode, så samlet set er det faktisk en værre. Det er fantast en kul fornemmelse. Og der tror jeg bare, den nye generation, der er sådan noget bullshit, at det holder jo ikke. Det er så durvæk. Så man kan sige, det er lavet sådan 10 dårner, vi prøver at rulle ud. Nogle af dem bare vi rulle ud, og så tager det sådan step by step og step by step evoluer og stemme om det. Så lad os bare sige, hvad skal tegnet jeg kendt for. Der var vi to chefer og holde på vores mund, og så havde vi alle medarbejderne i flere dage, der sad og brainstormet og tegnet og udviklet. Og så kom der noget knivskar på. Det er fedt. Det var der, at man kan brænde for noget i en flok. Det er vigtigere, end at nok større. Jeg kan godt have ned for et pilled, mand. Det er sgu meget sundt. Men får du nogensinde mulighed for at stå på den. Nej, det går den anden vej. Jeg har ikke behov for at stå på den. Jeg tror simpelthen en arkitekter skal lære og lade være med at så for den. Jeg ved godt, at den har også en berettelse. Men jeg tror, hvis 20 år frem, så er der sådan en anden, der på student. Der kan ikke står at være star. Der er i fandt nogle etiske dilemma, men tingene er mere komplekse. Jeg kan ikke bare stå og råbe og peger og sige, at det har ved bedst. Altså her i flokken, i den her år, vi ved sammen ved mere, end nogle af os, altså hver enkelt. Det giver sig selv. Så det er sådan en kollektiv ting.

SPEAKER_03 9:15

Da vi taler sammen, så sagde du, at den her kollektivitet også handler om, hvordan I udvælger dem, I gerne arbejde for.

SPEAKER_05 9:23

Jamen det har jo helt sikkert noget. Vi simpelthen nej til dem, der ikke vil være med på den længende. Og det kan jeg godt sige, at passer lidt nej rigtigt, men du prøver. Det er jo ikke så hurtigt. Selvfølgelig, når der er guldgruppen, og vi har nogle løn og så tales, så er der nogle ting, vi går efter. Men det går faktisk ret godt med at sige, at vi tager et telefoner om fredag kan vente vanda. Det kan de fleste sjovt nok godt. Så helt sikkert kan man godt presse gendagen på den måde. Vi har ikke med de eneste af sagten, så bliver jeg ikke lade med jer. Og det er meget stærk. Jeg tror grundlæggende de fleste vil gerne godt.

unknown 10:00

Ja.

SPEAKER_03 10:00

Kan du ikke sige lidt om, selvom uden at gå igennem de 10 dommer? Hvad er det, I vil? Altså, hvordan skinder den her kollektive arbejdsform igennem?

SPEAKER_05 10:11

Der hvor bygningsarkitekterne titlige problemer, der har landskabet noget bedre vilkår, da vi kan faktisk skabe en bedre verden, hurtigt og effektivt. Det kan jeg alle, og fællet er bare fyldt af dilemmeret. Men vi kan faktisk lad at tage det konkret eksempel. Vi har lige vundnet en kæmpe konkurrence i Tyskland, helt med i nibgrænse Frankrig så universitet, så det er mega fantastisk. Men så betyder vi faktisk, at vi cirka den totimers kørsel fra bopelen, det er vores limet. Det er gennem mig, at vi bygger hinanden af tusind kilometer væk. Hvor lige se den regnen, der er for bygge møder på det der 80 fyve gange. Det holder ikke. Så vælger sådan at sige, at det er det. Så det går igen og noget klart, men det går bare, det giver en eller anden god fornæring mærke.

SPEAKER_03 11:05

Så hos jer træffer man beslutningen, der i kollektiv, at alle har en stemme. Ik ikke nogen mere. Man vælger sætte sin chef i sit tim, når man har en bygge opgave. Man møder på arbejder, så er man fordybelsested i to timer. Nu er jeg bare op, som vi ved, hvad det er. Så man sidder i to timer, hvor man mest dels ikke tager telefoner og sådan noget, og hver halve timen får man lige lov til at. Hvad vil jeg, tænke på kaffe.

SPEAKER_05 11:33

Og det er sådan helt diktatorisk, ja vi prøver at lære simpelthen en Kong Kong. Det er sådan en domen, der om 5 minutter, der skal jeg sidde og være andstændig. Telefonen er lydøs af der ingen måder, der er stillet. Jeg havde en journalistpraktikant med og lave men tvår og film. Hun sagde jeg gud, det var lyden af for dybeste der, det var det helt med. Den her kollektiv faktisk for lavet noget. Det var største, og som jeg tager oversøgel som har været en god arbejdsdag, men største stressfakt, og den største af den der med, at jeg er frustration af det, hvor man har helt arbejdsdag uden at få lavet det, man egentlig skulle. Man er det rimelig mange. Jeg så har to timer. Så man lov simpelthen lidt så meget.

SPEAKER_03 12:13

Og efter de to timer, så går vi en tur, altså på et eller andet tidspunkt eller en dag, og så arbejder jeg videre. Og så skærer man bare møde på arbejdspladsen, man kan ikke have sin hjemmearbejdsdag med mindre, man ikke bliver god grund til udgangspunkt, hvor man er fri om fredag.

SPEAKER_05 12:28

Jeg synes udvikling, så man siger, at vi starter med at sat fredag fra 3 år. Det skulle gøre en hjemmearbejde fag tæt og fredag. Det er sådan første ste for at komme med til frit og frit. Så jeg synes, det er synes en slow progress. Og også, at jeg sådan noget medikultur, den er vi kommet til endnu bare vi to nogle gamle fjerner, det er der med at sige, at jeg er god til at konstærer med, og jeg styre min tid enormt godt. Så spurgte vi alle, at det er okay, vi sætter en tracker på dig, og du kan kun selv se resultatet. Jeg prøvede selv inden for at tjek kamer det, og den lokede simpelthen. Stefan, og så kunne man se, at 10 for timen for timer lavede, så tog hun sådan, at du har skrevet en mail til den og den, og jeg har kommunikeret med det der, og jeg har taget telefon fire gamme, eller egentlig afskat, eller egentlig er tegnet, han lokede det hele. Og resultatet var jo, at jeg tit imod hvad jeg troede, jeg gjorde. Det var jo foket op. Altså. Jeg lavede 30 ting i timen, altså det er sådan en helt ude af proportioner. Og man kan sige, gælder det alle? Ja, det gjorde det faktisk alle sammen. Det er faktisk ikke nogen, der lavede en ting af gang. Og det er effektivt, det er den for lidt en åndsag, det er jo meningsløs. Man kan sige allerede der, at man siger, at hvis du er bare sat og tænke sig om, og er enig om at tænke mig så, og i stedet for bare at arbejde på en opgave, så vil jeg egentlig om, så han er den dype mening med opgaven, før vi kaster os ud i det. Og hvis ikke der en dyb mening, så må jeg sige, at så givet jeg da ikke, og så giver det ikke nogen mening. Jeg giver den til mig andre, og der er masser af andre, der gerne vil tage den. Det er super.

SPEAKER_03 13:55

Og det er faktisk en sjov øvelse. Hvis man ikke har prøvet at lave den efter, at jeg snakke med dig, så prøvede jeg også, og jeg havde samme oplevelse som dig. Jeg tror ikke, det var super fandet. Det var sådan ikke danet. Men nu kan jeg egentlig godt tænke mig at høre præsten af panelets reflektion. Det behøver ikke være en til en, men her er der en arbejdsplads, der har prøvet at møde den unge generation. Lene hvis vi starter med dig.

SPEAKER_02 14:20

Hvad tænker du, at jeg har i ti år plus undervist på det, der hedder Plus 2, som er en videreuddannelse, efteruddannelse for unge arkitekter, og jeg underviser sammen med Iers i organisationsteori og organisationer. Og vi beder de deltagere om at møde op med et organisationsdiagram over deres tegnestue. Så da jeg gør det to gange im året og have gjort det ti år, så kender jeg til, hvordan man organiserer sig på næsten alle landets tegnestue. Jeg har ret overblik, og det tænker jeg, det er også ved at byde ind med her. Og jeg vil starte med at sige, at respekt for, at der er brugt så meget energi på at tænke over her, hvordan man skal designe sin organisation. Det burde alle gøre, og der er rigtig god inspirationer hen her. Jeg må så også sige, at baseret på den undervisning og det teori, vi også bruger i undervisningen, der er ingen sammenhæng imellem den organisationsform, man vælger, om man er lille eller om man er stor, om man har en enstrenget organisation, en matrixorganisation eller netværksorganisation, som er fuldstændig er irakisk. Der er ingen sammenhæng til generationer i det, og der er efter min mening heller ikke en sammenhæng til, at det en skulle være mere etisk end det andet apropos overskriften for det her. Lad mig komme med to eksempler. Om kort tid så flytter min søn over i noget, der hedder Gro bund i æbleto, som er et fællesskab på 150-200 af det et lille samfund. Mennesker, der bor sammen og er selvforsynende, de bygger Tigne Houses og har en plan om at flytte dem ud og lave en landsby. Der er alle generationer repræsenteret i gro bund, og alle er enige om en kollektiv beslutningsproces, så det har ikke tid med unge generationer at gøre. Omvendt i den anden ende af skala, for nu at få det eksempel med, så var jeg under uIA moderator på en forlæsning ved Dortte Mandrug. Og da hun var færdig, så stå der og laver jeg en kø af unge arkitekter fra hele verden, den gik halvej igennem Bellersemet, og sådan så det i hvert fald ud. Og det var alle sammen nogen, som var kæmpe fane af Dårde, som bare ville ind og arbejde for hende for en hver pris at have hendes underskrift, og hvad de ellde. Så jeg synes, at man skal passe rigtig meget på med at koble en bestemt måde at organisere sig op til en bestemt organisation. Og jeg er også nødt til at sige, Uffe, du er ved at godt sige et eksempel på, at en personlighed, en rollemodel kan trække unge mennesker ind i politik. Jeg tror ikke, det er helt ligdigt, og også med kærespilloterne, at det lykkedes. Så det der med, at der er altså også unge mennesker, som gerne vil have et forbillet, en rollemodel.

SPEAKER_03 16:56

Det synes jeg ikke, vi skal negligere. Men siger du med det, fordi jeg forstår godt, at man bliver kollektivister til alle tider, og nogle, der vil, som hende, du refererer til, Stefan, som synes, som er ældre, og synes, det er rigtig fedt at være der. Men når det er sagt, kan der så ikke være flere af en ung generation, som siger, at for også, så er det at arbejde kollektivt. Eller hvad er det så, du ser det.

SPEAKER_02 17:22

Jeg tror bare, det kan da godt være noget i. Det kan der absolut. Jeg tror, man skal have et spaderskæld dybere at sige kollektivt, hvordan jeg bemærker, at I har en ejer struktur, sådan omtal det. Det vil sige, at neden under det der meget flade her krig, som du tegner, der ligger der jo en linjeorganisation. Undskyld, nu bliver sådan lidt teoretisk ikke, at der er nogen, der bestemmer dig nogen, der hiver penge ud af det der, og den dag, hvor tegnestolen er i krise, så er der nogen, der hyre og fyre, og hvordan det er. Og det er i hvert fald noget af det, som jeg kan se i undervisningen der, at det er noget af det, de unge siger. Det vil godt have list og klarhed over, det synes jeg ikke, der er helt ærlighed omkring på de tegnestuer, hvor vi arbejder. Vi vil godt have tegnet både hverdagen med det flade herki, men vi vil også gerne have tegnet det der magtstrukturen, der ligger bag ved folk, så vi får det hele med. Og så vil jeg sige at det der med flade her kierter. Nu bliver jeg generaliserende, og det er superfarligt. Men jeg oplever, og jeg vil også sige, at vi har haft ude på epidemet alle medarbejdere samlet, så havde vi en sociolog inden, som sagde, at et af kendetegnet ved den generation, vi taler om nu her, det er, at de vil rigtig rigtig gerne være med til at bestemme, men de vil helst ikke tage ansvar. Og det kan jeg godt genkende fra mit eget arbejde. Og det må man jo prøve at pejle efter. Og det betyder jo så, at man måske skal lave en dobbelt organisation, sådan som I har gjort, hvor der faktisk færd og det hele er nogen, der tager ansvar, men man er meget involverende i dialogen i dig. Altså man må ligesom designe det og strikke det sammen. Det er komplekst det her. De unge er ikke bare. Det er bare én ting, det ved.

SPEAKER_03 18:56

Men det er så du skulle, så kan man sige, det er en model, vi nu ser på, som de har valgt på flok. Men det er så svært at bede dig om at sige, hvad vil du gøre, fordi du siger alt muligt. Man kan gøre det.

SPEAKER_02 19:09

Det kommer fuldstændig an på, hvad det var for en tegnestue, jeg sad og havde ansvaret for. Det vil jeg sige, at det er helt afgørende. Jeg har selv været direktør af en landskabs tegnestue. Det er typisk mange små opgaver, man har i forhold til. Det gør det også nemmere at have en diskussion om, hvilke bygherre du skal have, fordi et enkelt projekt ikke har en kæmpe økonomi, som potentielt kan vælge hele tegnesten. Det vil være anderledes på en lidt større tegnestole, altså et rigtig, rigtig stort million projekt. Så er der virkelig nogen, der skal tage ansvaret for det.

SPEAKER_03 19:40

Men jeg synes, vi skal prøve at holde fast i, om der er noget, der er særligt gældende for den generation, vi taler om, selvom vi kan finde repræsentanter i alle generationer. Så det, du så siger, Lene, hvis vi lige skal rundt dig af på det her. Det er at sige, jo, de vil gerne tage ansvar. Det her.

SPEAKER_02 19:58

Jeg siger selv, at de vil gerne være med til at bestemme, det vil ikke mere.

SPEAKER_03 20:02

Det er mere til.

SPEAKER_02 20:03

Så det sker det meget hårdt ud. Det er der en udfordring. Det er der andring. Det kræver en bestemt måde at orientere sig på. Der skal være back op. Der skal være bank op der op. Og man vil ikke sidde alene eller et stort ansvar.

SPEAKER_03 20:17

Så bækkop i organisationen, kan man sige. Hvad tænker du om det?

SPEAKER_06 20:23

Ja, men altså det er klart. Jeg sidder for tusind idéer eller overvejelser, mens de to, der allerede har været på banen. Og det første vil jeg sige, at jeg synes, du har en poængt Lene i forhold til der paradoks med flade organisationer, og så alligevel her kigger. Jeg har bare lyst til at sige, at i min verden, der vil jeg kalde den form for organisation for en fiskeorganisation. Så det billede, man skal have inde i uvid, det er, at når det kører, og der ikke er nogen kritiske beslutningsøjeblik og sådan noget, så kigger man ud på, der ligger fisket ned. Men hvis der sker et eller andet, der gør, at nu skal der træffe en beslutning, og hvad man eventuelt ikke kan blive ind i, så rejser fiskenet sig op, og så er der faktisk et hierki, som er aftalt og præcis. Og så når beslutningsforjeblikken er overstået, så ligger det sådan igen. Det er en anden måde, ikke end den der stramme herki af Pyramidænkning, som ligger deroppe i på plakaten. Altså sådan en top-down industriorganisation, hvor der er nogle klare hierarkier, og det går op og ned. Og der tror jeg, at vi kommer til at se mange flere fiskeer i fremtiden af mange gode grunde. Og jeg ved godt, Tina, at nu kæmper du for at holde os fast på sporet, og at vi skal fokusere på de unge. Men mange af de her problemstillinger, de går jo på tværs af generationer. Men hvorfor er der så alligevel flere unge, der har det sådan. Og det tror jeg, som er mere meningskrevet end at komme ind i lys af Dorda Mandruber bliver lige så stort stjernes som hen. Det tror jeg, at det er fordi, at de faktisk mærker verden mere følsomt end mange af andre, der er blevet trænet igennem et langt liv til at kunne stå distancen og rette ind og overvinde de mere sindssyge udfordringer vi har. Så når vi ser børn ungen deragerer mere følelsom. Jeg synes, at nu kæft skæb op mand. Så det tror jeg faktisk på en dyre psykologisk plan, at de kan mærke verden. Og hvad mener jeg med det? Jeg mener altså, det ord har du ikke brugt vel. Men jeg oplever, at den virksomhed, du beskriver, den hører til det, jeg vil kalde en virksomhed, der er på ve i en postkapitalistisk virkshed. Og det er jo sådan uge, at nu snakker vi politik. Men under alt det, vi snakker om, så er der jo en økonomi, og der er en måde at forstå produktion på og forstå vækst på. Og det, som verden kalder på nu, det er jo organisationer og økonomier, der ikke repræsenterer de planetære grænser. Og det gør jo, at det er også smetter af på, at vi skal behandle mennesker ordentligt. At du ikke sådan, at du ikke kan tage flere af planetens ressourcer, end du giver tilbage, så kan du jo heller ikke i forhold til de medarbejdere og de mennesker, der er en del af organisationen. Så jeg hører det, som du beskriver. Det er faktisk et bud på, at vi er på vej over en anden økonomi. Og der med en anden forståelse af samfundet og en anden forståelse af relationer. Og ind i det så går du også på det, når vi snakker organisationskultur og motivationskultur fra en virkelighed, hvor du bliver motiveret af succes og status og magt til at blive over i at være motiveret af værdier og formål og mening. Og det handler alt sammen om at gå fra et vækstkapitalisme over en polskapitalisme. Og så kan man kalde det der polskapitalisme alle mulige andre. Jeg siger ikke, at det har et bestemt specifikt begreb, der er bedre noget andet. Men jeg tror, der er nogle grundlæggende spilleregler, vi bliver nødt til at tage alvorligt, hvis vi ellers stadigvæk vi overlever den her planet til vores børnebørn. Og alt det er en del af det, du beskriver.

SPEAKER_03 24:31

Håtigt at holde fast i den der, fordi den kunne jeg godt tænke mig at rulle tilbage på at høre Stefans ud på, og også dig det in her. Hej, Rasmus. Altså i virkeligheden. Er det den unge generation, hvor jeg skal nu generalisere, og ellers får vi jo ikke skår til her. Er det i virkeligheden ikke en kapitalistisk virksomhed? Er det virksomhed, som er mere lænsomme, mere omsorgsfuld, mere meningstræde. Er det er noget, du kan se det billedligene, som ugen tegner det her.

SPEAKER_02 25:03

Jeg kan se, at de unge efterspørger mere viden om net om flade herkier og netværksorganisationer. Så der er noget der. Jeg er bare nødt til at sige, at i sådan en organisation kan det faktisk være meget utydligt, hvem der træffer beslutninger også. Er det ham der, der galer højst, eller hæder, der er smooth operator, eller hvad det kan blive meget utydligt, hvor en fordel ved en linje organisation. Man kan lave fuldstændig klart udviklet ansvar. Jeg er over, at man snakker om en postkapitalistisk degrowth økonomi alt muligt, men at man kobler det op på en bestemt måde at organiserer sig på, det har jeg simpelthen bare svært.

SPEAKER_06 25:41

Det siger jeg heller ikke. Så tillægger du mig noget, som jeg hvert fald ikke mener. Fordi som jeg siger, at jeg har arbejdet i meget klart hierarkiske organisationer i mit liv. Men der hvor jeg følger mig bedst hjemme, det er det, jeg kalder fæskenet organisationer, som er meget flad, men også meget tydeligt, når der er brug for at hive op i pyramiden. Så det kan jeg bare sige, at det er ikke på den måde uenig.

SPEAKER_03 26:14

Så lad os prøve at høre, Stefan. Det er jo det med transruptaler. Så dels af beslutningerne utydlige inden gods. Bli det væt bløje, fordi der ikke er, at vi har kigge, og er i koskapitalistiske eller noget.

SPEAKER_05 26:31

Ja, jo ikke fordi, at vi gerne hen til der, hvor det skal tid godt udtryk. Det holder meget godt. Vi er meget klar over. Folk ved godt, at vi har to, der sidder bag ved og træffer udståken. Vi har ikke helt enkelt åbne økonomi, så folk har faktisk se, hvordan det ser ud. Og vi ved også, at når vi går ind og laver et projekt om vision, fordi det skal lige levere super kvalitet. Jeg har ikke simpelthen lavet en op dårlig projekter i dammet. Så super kvalitet kræver, at der er en uaffarr, som kan slippe om vokset og tale et andet skrog, og der er en slå master. Og det er jo den gamle mum med det tybe skab, der siger tak, en ekstra gang. I stedet for at bare spenet ud af, og så er det den affarmt overvejig, at vi siger, at huske er altid gasledninger, når vi starter af det. Altså alle der praktiske ting, og de tre ting fungerer. Men hvem der projektleder af, det er forskelgt. Det er godt, der er nogen, fordi det er en organisation omkring bag ved. Hvem vælger de som deres chef. Det er da godt, at I tøj af mig. Det er også lige pæn træt op mig, så tager de større eller egentlig andre, så vi snijdt os op, så man siger.

SPEAKER_03 27:29

Og spiller i Ufus Polskær, faktisk definition, så hørte jeg da også sige, at vi taler sammen op til det her. At I faktisk, altså selvfølgelig skal man tjene penge for at kunne have sit liv, men det er ikke deres mål. Altså det er ikke deres mål at blive større og større og tænke flere penge.

SPEAKER_05 27:51

Og det er sådan en eller anden at sige, at hvis vi var gået den business, så skulle man nok ved gået i medicinindustrien eller et eller andet. Nu er vi gået tegnebus, og det er fedt af tegn, vi elsker det. Det er et rågt til mennesker.

SPEAKER_03 28:01

Så er alle arkitekter på kapitalisterne eller.

SPEAKER_06 28:07

Men det lige bare end du forden. Det er bare fordi, at du selv af alle arkitekter af ikke kapitalister eller hvad det var, du sagde. Så fælder man jo ned i sådan meget banal beskrivelse af hvad en kapitalist er i hvert fald. Jeg er så gamlet, at jeg så i virkelig tænker på en mand med en høj sort hat og sådan noget. Og jeg vil bare for at universeret, så vil jeg så sige, at kapitalismen har gjort mange gode ting. Den tider bare ved at løbe ud. For den ikke kan agere inden for de rammer, som vi gerne skal agere indenfor. Så jeg tror, bare at I ikke sidder med et eller andet, okay, nu sidder jeg og snakker om, at vi skal være det, det er agtigt. Når vi snakker på kapitalismen, så jeg, at vi vil komme til at se mange typerformer af virksomheder fremadrettet. Men der er bare nogle præmisser for, hvordan man kan agere som virksomhed inde i den her nye virkelighed, hvis vi ellers mener, at vi skal have en planet, der lever.

SPEAKER_03 29:05

Og nu kan jeg godt tænke mig at høre, at advokatbanchen er jo anderledes end Arkitektbanch. I hvert fald, når man sidder ude fra og kigger på det til. Men hvad i forhold til at virkelig slager om her med? Hvad ser du så rasmus?

SPEAKER_00 29:17

Men så skal prøve at tegne sådan et billede af advokatbranchen. Så ligesom i arkitektbanchen, så er der mange forskellige størrelser. Det man kan se sådan på udviklingen af forretninger i advokatbanchen over de sidste 15-10 år. Det er der en øget konsolidering. De største advokatkoncer er blevet større og større. Det er deres omsætning også. Det regnskær, der lige har offliggjort. Der har jeg i hvert fald kendskab til sekser de store, der alle sammen har rundet en milliard i omsætning. Og man kan sige, at modellen er sådan rimelig simpel. Det handler om at få den enkelte medarbejder til at levere fleste mulige timer. Så selvfølgelig der kan afvejen så forklænderne. Der ligger selvfølgelig værdi og alt andet der i, men det er jo sådan den helt hardcore forretningsmodel, som stadig klart er dominerende i hele branchen. Hvis med nogle af de ting, der er blevet sagt. Jeg er egentlig meget af det. Jeg tror også, de har det der holistisk syn på det, og det at leve og være til dag i advokatbranchen i 2014, blærde i 15. Der var der ikke så mange jobmuligheder. Nødvendigvis. Det var ikke fordi, der var ret mange, der blev taget ind på det står af tur. Jeg kommer selv fra de helt store, så jeg har også fået lov til at øve mig meget. Men der var det meget tydeligt, at der ville man rigtig gerne deren, og man var villig til at gå så langt muligt var jeg i hvert fald for at komme ind sådan et sted. Det vi så i årene efter, det var, at markedet for juridiske ydrig blev bare større og større. Øg kompleksitet, regulering af alt muligt efterspurget flere og flere medarbejdere, også på de store advokatkontor. Og det som om corona i den periode, der er der ligesom sket noget. Og særligt med den her unge generation. Der er stadig rigtig mange af dem, der gerne ville arbejde for advokatbranchen svar på Dort og Mandrup, eller hvem vi nu ellers kunne finde på. Men det kommer bare ind med en anden at tyde. Det kommer ind med en anden tilgang. Hora da jeg kom ind, der var det meget sådan, hvad kan jeg gøre for være her og forhåbentlig for lov at blive her, indtil jeg gider være her længere. Hvor de så lidt mere tænker, jo, det er et fedt sted, det kunne jeg da godt tænke mig. Jeg skal da nok levere noget til jer, men hvad kan I sådan lige gøre for mig. Og da vi talte om det, Tina og jeg talte om det her med, hvordan man sige, loyaliteten, bland medarbejder så, så var det meget sjovt dag, der kom der så en helt spritt nyfundersøgelse. Jeg faktisk ikke har set resultaterne, da de talte sammen. Men den viste der blandt jufmedlemmer helt generelt, altså hele medlemsgruppen, som jo er alle samfundsvidenskab oghverdsøkonomiske uddannelser. Der har vi duftet en undersøgelse, hvor vi har kigget på de medlemmer, der er blevet færd inden for de seneste to år, som er kommet ud et job. 35 procent af dem har skiftet job. Så hvad tredje? Og jeg tror egentlig ikke. Jeg tror egentlig, hvis man kigger bredt, så tror jeg sådan set ikke, at det er noget særligt for dufferne. Der helt klart mindre grad af loyalitet. Og hvis man føler, at man sidder fast, hvis man føler, at man ikke udvikler sig, og hvis man føler, at man ikke bliver lyttet til af nogle af de ting der igennem, så er aftrækket for at søge væk. Selvfølgelig også i de konjaturer vi stadig forsæt har til trods for usikker andet. Og det er der så særligt ved advokarne eller jurist, det er, at der er de facto nularbejdsløshed. Så det vil sige, at det er med tænden de første 6 måneder er sådan 1,5. Og for jurer over 30, der siger, at det er nuarbejdsløshed, fordi potentielt er det så lavt, at det ikke kan opgøres med den statistiske sikkerhed. Så det er også det, vi kigger ind i for det. Vi har taler nu af de undersøgelser, så jeg så skal tage nogle highlights på, hvad der fylder enormt meget, så er det rigtig meget den her balance mellem arbejdslivet og privat livet ikke. Altså for den primær forretningsmodel i advokabransen, det er at timer, jo flere timer du kan bruge på, jo mere du kan vise klanten, du har arbejdet på den her sag, så kan vi snakke om effektivitet og værdi for kunden og alt muligt andet. Men det er ligesom et så jo flere timer, som jeg sager, at man kan få skuet igen på den enkelte medarbejder, desto bedre. Set sådan helt overordnet. Og det er langt hen ad vejen også det, jeg ser, og vi ser i vores medlemsøser, det, man honer på. Så man skuber også en model, hvor det handler om at skubbe mest muligt. Og det gør jo også, at det er en branche, hvor der er folk, der hurtigt ser far. Der er rigtig mange, der bliver ramt af stress og andre sygdom relateret til arbejdet.

SPEAKER_03 33:14

Lad os prøve stoppe. Lad os prøve lige at stoppe stresset. Og måske også, fordi der er jo mange spændende ting. Vi skal råd op. Og nu har vi talt om organisationer og typer af virksomhed og arbejdspladser, som den unge generation gerne vil være i. Men når du siger stress, så siger man, at så kan man også læse mange steder, at den unge generation, sikker som alle mulige andre gerne vil ses gerne vil have nogle feedback, vi er anerkendt. Men jeg kunne godt tænke mig, vi har spillet ind omkring Stefans og flok virksomhed i tegnestuet ved at sige, at struktur svaret på ikke at få stress af. Det er jo det, jeg har gjort. Jeg har lavet et meget struktureret verden, for hverdag, både for at få mere gjort, og for hold om. Hvad tænker I andre?

SPEAKER_02 34:12

Jeg kan sige, når vores studerende svarer på sådan spørgundersøgelser, så er der 40 procent af dem cirka, der svarer, at de har efter en egen opfattelse af en eller anden form for funktionsnedsendelse. Det kan være fysisk eller psykisk, altså en diagnose eller noget. Og det er ikke nødvendigvis at 40 procent. Det er ikke nødvendigvis, at de har en læse ord for det, men det er deres oplevelse af, hvordan og det er man jo nødt til at tage alvorligt, fordi det er sådan, de oplever det. Og når vi så tager et badstyrke dybere i, okay, hvad kan vi så gøre for jeragtigt, hvis det er sådan, I har det, så kommer ordets struktur altså op som et af dem, der ligger øverst. De vil gerne vide, hvornår de kan regne med at få undervisning, og hvornår de kan passe deres arbejde ved siden af alt det, så unge mennesker skal i dag i en sindssygt presset tilværelse. Så struktur, det må jeg sige, at det oplever jeg en del af det.

SPEAKER_03 35:02

Jeg går ikke på Arfskolen, der går ikke.

SPEAKER_02 35:05

Vi har arbejdet med mere struktur, altså i lidt karikeret i gamle dagge, der var det sådan, at man sidder jo på de her store tegnsale. Og så var det lidt sådan, så bøde man da ikke at lave et skemer for, hvornår man skulle have kritik, for man kunne bare råd i tegnale, så er der kritik, og så rejste alle sig op, og så gik man ind. Sådan er det bare ikke mere. De unge er ikke nødvendigvis. De sidder ikke nødvendigvis, de er på arbejde, eller de sidder måske hjemme og arbejder, fordi de lige har brug for noget ro. Så det der med at få lavet en platform helt banal, hvor deres skama er, at man kan se det på sin telefon så gar. Altså, hvornår sker der noget, jeg skal være med til? Og altså sådan en helt banal ting, som gør, at hverden hænger bedre sammen. Det her vi arbejder med.

SPEAKER_03 35:43

Og det er et tænker på, det er jo, der tænker jeg også bare i forholdet til fleksi, som jo i hvert fald har galt for store dele af arbejdsvaret nu.

SPEAKER_06 35:54

Det er jo ikke første gange, mens vi sidder i en diskussion om, hvad der er sådan en generationsforskel, og hvad ens, og hvad forskellige i forhold fra den gang, jeg var ung på det tidspunkt. Og det i hvert fald kan se, hvis jeg tænker tilbage på min egen ungdom, og så er vi way back i 4. århundrede. Det var jo, at hvis der var problemer, hvis der var ungdomsarbejdsløshed, og hvis der var andre typer problemer, så var det samfunds skyld. Jeg så man tænker på, at det her er en samfund skabt problemstilling. Hvis jeg ikke kan få arbejde, så er det fordi, at samfund er skrivet sammen på en bestemt måde, der gør, at jeg ikke har mulig for at få et arbejde. I dag, hvis man ikke som ung ikke kan få arbejdet, så er det fordi, det er en faske, ikke. Så er det deres egens skyld, og der med at hele problemstillet blevet individualiseret. Og det tror jeg, det er en tof sted at være, hvis man er ung i dag, hvis man tør alt på sig. Også fordi, at man skal det sociale medierum er også blevet. Du spejler det hele tiden i forhold til alle andre. Du ved altid, hvor de andre i venskabskredsen er, hvem der er til fest, og hvem der ikke er til fest, hvem er inde, og hvem er ikke inde, og hvem for likes og hvem for ikke likes. Jeg tror, det er et tof sted at være. Og derfor tror jeg, at I får sådan nogle høje tal ud på, og det er jo ikke bare jer, men på alle steder. At folk synes, at de ikke rigtig passer ind, og de har en defekt i sådan et billedet talt ikke.

SPEAKER_03 37:29

Så anbefalingen til arbejdspladsen.

SPEAKER_06 37:33

Jeg tror, at det, som I kop på flok er vanvittig vigtigt i det der med at give den her nye generation, men typisk set alle dem, der er på arbejdspladsen, et ansvar for hvordan arbejder vi, og hvordan når vi de mål, vi når, og på hvilke præmisser skal vi nål, vi når. Når du beskriver den der advokatbranche, så er det jo ved at døm. Jeg ser Michael i den der film fra Wall Street. Det er gæko der, ikke også sikker. Og så kan det være, at man kan få fem baner af coin og sex ud på tojettet. Men altså, hvad hedder det? Men det er bare. Det er slet væk. Den kultur er der jo slet væk. Vil jeg lige sige inden for forskellige brancher. Det er jo ikke fordi, den er væk. Men jeg siger bare, at jeg tror, at det der, der er. Jeg er fandt meget, meget vigtigt. Både at give ansvar, men også give klarhed. Og det har vi jo alle sammen brug for. Jeg synes også, det er lyder som om, at I har knækket en kod omkring generationsrødgivning og relationer. Altså det der med, at der er nogle affarne gamle, som de unge kan være pisseriteret på, eller også blive inspireret af. Så der er sådan generationsbygger i den måde, du skriver det på, som jeg synes er meget inspirerende.

SPEAKER_03 39:00

Og i del af en struktur, kan man sige. Og du får lov til at sige noget lige lidt, hvis du har en replik på din jo ikke. Men rasmus, du markeret.

SPEAKER_00 39:09

Bare lige for lige en enkelt kommentar med på hele den her generationsbeskrivelse og definition, vi lavet, så er der også hele ud, hvis vi skal gå politik i fremdrift så form og alt and skub igennem varet fra et tidligere tidspunkt. Al det der er jo også med til at skabe en eller anden form for præstationskultur. Nok særligt udtalt på jorden, fordi det man af historie i hvert fald primært rekrutter på det her karakterer med på, det er måske nok andet andet i arkitektbanchen, heldigvis for det. Men ja for at svare på spørgsmålet klokt her med strukt. Der er jo også noget i det her med, når man kommer ind som unge mennesker og skal inde på en arbejdsplads. Altså, man har haft lidt mere frihed. Og hvis man ikke lige er den der undervisning, så var det jo ikke fordi, man ved, hvordan det er, når man skal uddann sig til arkitekt. Men i hvert fald hvis man ikke kom på jorden, så fik man altså ikke en strag i eller andet kontakt på, eller et minus inden på et eller andet voksenafla eller noget smilst andet. Så det var jo sådan rivende, at man kommer ind på en arbejdsplads, så skal man jo også lære. Man skal jo lære på arbejde fuld tid. Og man får lagt nogle opgaver, som man kigger på det, tænker ikke slet ikke var starte eller slut. Og uragt at man er arkitekt eller vokalmægt, så tænker jeg, at så kan det jo være, at man starter på Google eller et andet sted, og tænker, så må jeg prøve at slå op i en bog, eller hvad ligger der lige? Og hele den der rammesætning og forventningsafstemning, og hele den der måde, man indrettter på, hvornår er det, at vi skal have noget, hvor vi kan tale om det, for at du kan rette til. Og hele den der, hvad kan man sige mentoring eller mestlærer, der ligger uraket om man er i advokatban i arkitektban, den tror jeg bare, hammerende vigtigt. Det vi kan se i advokatbranchen, det er bare stadigvæk, at der er et meget tydeligt fokus på omsætning og på værdin fakturering af den enkelte medarbejdere. Så det, der også sker ved de lidt ældre, altså den der nogenlunder på min alder, min ansitet, jeg er bare idokabchen længere, skal jeg sige. Der er jo en forventing om, at der bliver lagt flere og flere timer, også timer på klanten ud over det, så kommer der noget ledelse, noget mentoring. Det kan sgu lige frem være, at man også kunne undervise et eller andet sted, og så vil det jo være fedt, hvis man også skulle skaffe fra kunder. Så hele den der måde, der bliver pudset på, der bliver lagt mere mere på, det kan vi i hvert fald set nogle tendenser på, at så vælger man advokatbranchen fra og finder nogle andre steder at gøre karrier. Og det betyder jo bare, at de der rollemodeller og de der mellemleder, som ligesom skal være med til at sikre, at det hele glider, jamen de forlæder. De forlader simpelthen advokatbranchen. Og jeg tror bare, der er så meget ved i det der struktur, hvis man også tørt anerkender nogle andre ting, det kan jo hørt i gøre hos jeg. U hvor jeg bare ønsker tålet lidt mere der, hvor jeg har tråd på min barn skulle.

SPEAKER_03 41:35

Jeg skal lige høre dig. Er der en slags van det fællesskab så?

SPEAKER_05 41:41

Ja, men det er der, altså, vi er jo i proces og vi er mennesker, og vi tumler af steder og falder og der laver vej det. Og det går galt, og vi er nogen, der går ned på stadig, ja det er ikke nogen perfekt verden, der jeg tegner og billede af, men det prøver, man og en af, jeg tror enorm på, at struktur er en del af det. Og det er ikke sådan skabet et blå luft, når man kigger på nogle af de gamle motarch, nogle af de gamle klassiske, eller billedhugerne endnu mere. Så man idealiserer som den ene person, der tegner, eller hugger, eller mester, eller værker, absurd struktureret af, og der var vundet af nogle virkelig enten ekstrem hårdt deadlines eller nogle klare arbejdsstruktur, hvor man over på dagen arbejde i det, og så stoppede det punktum af, og det gjorde det færdigt hele årt. Altså jeg ikke imod, hvad man går og tænker om, at ej, de frie kunstninger, lige altså de altid på arbejde, så var det faktisk ikke. Jeg kan godt tænke mig, der kommer mere data på hvordan er det faktisk, når man er kreativ en kreativ branche. Fordi når man selvfølgelig det der struktur, det er sværre, hvis der er så synes jeg lidt en det må jeg godt bestemme som om det, det var helt ansvar, og det kan jeg nem noget, for jeg har tit og ofte, fordi når noget går galt i bygger brancher, så er det jo millioner, der er på spillet. Og det går ud over alle kollegerne, når der er noget, der går galet, men så skal alle sammen være rørt dig. Den struktur er ret fine mennesker, og jeg tænker det her. Jeg synes, det har bare helt af det. Det i pointen af virkeligheden, at vi skal alle sammen ved træne, i det er livet så langt læring, og det er livet så langt foretring kultur, vi skal sige. Det tror jeg ikke, det er så precis af det. Og det er simpelthen små ting, der skal ændre os, hvor det skal gøre hver halv over retskår.

SPEAKER_02 43:30

Det er helt kunde, at det tror jeg kan. Jeg synes, det der med den der følelsompræd, som du har fat på, den er lidt vigtigt. Og det er en kæmpe gegendelse. Altså at man har kontakt til sine følelser, og man er åbent omkring det. Men jeg tænker noget af det, man måske også kan hjælpe yngre generationer med, det er også at styre det lidt på en måde. Fordi jeg oplever også, at noget af det der stress, det kan også skyldes, at man er kommet til at give meget fra hovedstolen. Altså man er kommet til at udøse for mange meget om sig selv. Og det individuelle ud, og pludselig bliver det hele for meget. Og det at have kritik, som jo er en helt afgørende faktor for, at man kan lave god arkitektur. At man kan tørne sammen og have forskellige meninger om ting. Og der skal man måske også lige beskytte praktikanten lidt, når det sker ikke. Der åbner man måske op for nogle personlige følelser, jeg har oplevet osv. Og der tror jeg, at man kan hjælpe hinanden med at få lavet et professionelt rum, hvor uenigheder trives. Og det bliver sgu lidt personligt, når det er arkitektur, vi snakker om. Det kan være ikke helt ondlighed.

SPEAKER_03 44:35

Hvordan kan du se? Kan du ind?

SPEAKER_02 44:38

Jeg vil sige, at vi øver os, jeg har lige nu øvet i går formiddag sammen med We Do Democracy på sådan nogle modeller, for hvordan man kan stille sig på gulvet. Vi kommer til at gøre til studieåbningen med 1200 mennesker. Kan facilitere uenighed, hvor man gør det klar i rummet. Nu handler det om at være uenig. Og hvis du står der, og han står der, så går I over og snakker med hinanden. Men så bliver det en faciliteret proces, hvor det ikke er personligt, at man er uenig. Det er også noget didaktik og sådan noget i undervisningen. Der er meget i det her, men det er også noget, der sker ud på arbejdskladsen, og som folk går ned på, hvis man ikke knækker det.

SPEAKER_03 45:12

Så er der også et nøjagor her udover, så er det faktisk didaktik eller pædagogi.

SPEAKER_02 45:19

At man faciliterer fællesskabet. Jeg synes egentlig også det er det, vi hører, at man gør her i den tegnestue, i flok. Altså man simpelthen man skal reflektere lidt mere over, hvordan man gør ting, i stedet for bare det ligesom med. Det synes jeg er meget brugt.

SPEAKER_06 45:34

Det er jo interessant det, du siger ikke. At så sætter vi fokus over på chefen eller lederen, eller de voksne. Eller pædagogen eller rektor, eller hvem det nu er ikke. Fordi så er vi jo faktisk inden og snakker om, hvordan udvikler vi et fælles sprog. Og kigger vi, altså kan vi skabe et meningsfuldt lærende miljø, om det er på en arbejdsplads eller det er på arkitektskolen, så er det jo det der med, hvordan skaber vi et rum, hvor vi forstår det, der sker, og vi alle sammen føler, at vi har en rolle, en værdifuld rolle, og vi ved, hvad vi har gang i ikke. Og det kræver et sprog, og det kræver et begrebsforbart. Når I fx arbejder sammen med We Duty Democracy, det er jo gode kollegaer jo. Så er de i gang med at udvikle sprog omkring det der med, hvordan håndter vi konflikter og hvordan træffer vi beslutninger. Hvad betyder magtrelationer og sådan noget. Det er alt sammen bevidsthed. Vi er i gang med at bygge en ny bevidsthed op og få et sprog for det. For først tror jeg, at vi alle sammen skal være leder. Altså vi skal alle sammen til lederskab for det, vi nu engang har gang i. Men hvis vi alligevel snakker leder i gammel forstand ikke, så tror jeg, at en af de ting, som kun bliver vigtige, det er at kunne i tale sætte meningen med det, der foregår. Fori hvis folk ikke forstår det, der sker, så taber de motivationen. Men som chef eller en, som skal stå gå foran eller vise vejen, så skal man være i stand til at være enormt skarp på at beskrive, hvad det har gang i. Hvorfor gør vi det, vi gør. Hvorfor er det vigtigt lige nu. Dybisk set meningskompetence, altså ens meningskompetence bliver kun vigtigere i fremtiden. Og så vil jeg bare lige sige en lille ting til det, du sagde. For det første vil sige, alt har jo en mørk og en lys side. Uanset hvilken organisation vi snakker om, så er det noget, der fungerer, noget fungerer mindre godt. Og noget af det, som jeg synes, er udfordringen med meget demokratiske flade organisationer. Det er, at i stedet for, og hvor man egentlig highlighter al den viden, der er i det her rum ikke. Altså, at flere ved mere. Men på en dårlig dag, så ved flere mindre. Fordi, altså ambitionsniveauet falder, i stedet for at vokser. Og derfor er det sådan et paradoxalt rum, at vi både skal være fælles om det, men vi skal også have mulighed for, at der er nogen, der faktisk er skide ham dygtige, der kan løfte ambitionniveauet. Så stjerner Dår mandrup, er vigtigt. Men hvordan er det, at vi håndterer det der med både det demokratiske rum, og så nogen, der fandvviser niveauet.

SPEAKER_03 48:39

Og nu starker vi lidt af hvad der er vigtigt som ledden, jeg synes lige, at det var jo i hvilken en ting til dig. Altså det her. Når I nu ikke har en dårlig med, and det er sammen med dårlig med. Men hvad så? Vi mangler hun til, eller mangler den personer til at vise mig på kanet med fint af.

SPEAKER_05 49:04

Nej, vores arbejdsgivet, så det der besport, så gør vi så, det hedder dialogbaseret transformation. Og that's it. Det er transformeret. Vi bygger ikke nyg at transformeret. Men det er faktisk dialogbaseret, det betyder, at vi har flok, fordi når vi har bygget for et flok, så er den flok, der er med i flokken er en del af byggerprocessen her. Og det er på den måde enormt demokratisk.

SPEAKER_03 49:26

Hver så lavet som ikke så rolling.

SPEAKER_05 49:29

Let's set musik. Jeg synes, det er meget fint at sige, at det kan være musik i alle retning, og det bliver kæret. Så der skal have nogen til at orkestræer, og nogen til at pleke nogle retninger og nogen til at male. Men der faktisk godt bliver nogle joister, der er virkelig spiller ud af. Og hvis det kan gribe, så er det, at så er det et funktion af så begynder jeg, det op.

SPEAKER_06 49:46

Men er du agent, fx, eller har jeg skift en diagenter.

SPEAKER_05 49:49

Det er skiftet diagenter. Og det er personligt, altid der med, at vi kigger bare forskelligt.

SPEAKER_04 49:53

Så hvis det vælger mig som chef, så er den af det konkrete, ting.

SPEAKER_03 49:58

Det er rasmus.

SPEAKER_00 50:00

Det er lige præcis det der med også at vælge diagenten. Det er faktisk også noget, vi har set på en undersøgs, der var lavet på vores mandelsgruppe tidligere. At hvis medarbejderne gik lov til at vælge, hvem de gerne ville arbejde for, så var der faktisk en større grad af medarbejdere til fredshed rundt om de projekter. For det er meget klassisk været, at det var alle medarbejdere, der fik sådan en 360 grad evaluering. Hvis man så som fagforening for de ansatte foreslog, at skulle man nogensinde lave sådan 360 af lederne, nej, det var der ikke tid til. Så det bliver jo slet, altså, at der er jo noget der med ligesom at se begge vejer, og jeg synes egentlig, den folder så meget godt ud af det, jeg mener, og som også ligger under den forventningsafstilling, jeg har talt om det jo netop det der med også måske gentagende opgaver, der, hvor man måske ikke får lov at frisætte sig selv. Og det allerdybeste af ens kreativitet, jeg tænker også, der findes den slags opgaver i arkitektbanchen, men netop det der med at tale ind i, hvad det er for en proces, vi skal igennem, hvad er det for nogle sten undervejs? Hvem er det, der kan hjælpe med at løfte de enkelte opgave? Hvorfor er det, vi gør det? Fordi det vi kan se i hvert fald på advokater, og det må jeg ønske, men det er jo ligesom dem, jeg kender bedst. Men der er det netop det der med, at folk ofte sidder tilbage, og hvis de ikke er på et stort projekt med løs af hubopgaver, har de svært ved at forstå, hvad er formålet med den opgave, jeg sidder ud for? Hvad er det, jeg bidrager til til teamet? Er jeg blevet valgt, fordi jeg var den første Papirfløtter fandt, eller er det faktisk, fordi jeg var tiltænkt en rolle her. Hvor ender det her? Hvad gjorde det for sagen? Hvad enten der sket der jo ikke overhovedet med den sag, fordi den var ikke stor nok til at komme på hjemmesiden. Og det er ikke noget, jeg kan se ud i det offentlige rum. Så der er nogle ting i hele den der ledelsopgave med at tale ind i hvad det er, hvorfor er det, vi løfter de her ting sammen. Hvad er det for nogle opgaver? Og så er det klart, at der vil jo altid være en forskel på at være studerende eller praktikant, eller være den mest erfarne tegner, eller aftaleskriver på et kontor. Men den der rammesætning om det, den er jo helt afgørende.

SPEAKER_03 51:48

Suft. Super, det skal se, fordi du er ved leders vigtigste rolle.

SPEAKER_02 51:56

Men det er at designe den organisation. Både organisationsdiagrammet og kulturen i det omfang, det er noget, der kan designs. Og det skal man bruge mange flere kræfter på, end de fleste leder gør i dag. Det er simpelthen den vigtigste opgave, man har forholdset for det med at ansætte folk, så man også bare bruge rigtig meget energi på eftermen. Fordi det er helt afgørende, at få det rigtige mennesker ind, og det er en divers gruppe og alt det der, så det skal man simpelthen bruge noget energi på.

SPEAKER_03 52:23

Hvad er det vigtigst at tage med sig fra i dag, at det sikker.

SPEAKER_05 52:27

Jeg tror, jeg har lytter mig til, at nogle erfarne kræfter der med at sige, jeg er jo ikke organisteoretiker, det har jo bare gjort det, vi synes, det er, det er rigtigt. Og det er nu settighed, vi skal være introdige om. Jeg tror, det er meget tydeligt for mig, hvis vi spot alle på tegnede solen, så er det ikke sikkert, det var lidt tydeligt.

SPEAKER_03 52:43

Rasmus, hvad er det vigtigste?

SPEAKER_00 52:44

Det her bliver trod af spørg og det er noget, at du har det på. Jeg vil sige, at jeg tror, det der med at lytte til sunge medarbejdere, involverer dem. Og så hvis der er nogle idéer, man går med, så fortæller dem. Vi har gået med det her på det input, og så er nogle andre ting, vi har været fra. Fordi det ligesom er en løbende proces, så nav. Så involvering og kommunikere undervejs, det tror jeg er helt afgøren, hvis man skal have det lung.

SPEAKER_02 53:05

Som du får lidt var inde på, uanset hvordan du vælger at organisere dig, så er der ulemper og fordele. Og det tror jeg, man skal være. Man har det med at tale det op, at den måde, vi har organiseret på, det er bare fedt på alle parametre. Men den ærlighed, jeg også ser her fra flok og andre. Den er super ærlig. Alt har en dagside. Og det kan man så prøve at arbejde med at gøre noget, for det ikke bliver for tydeligt, at der er en dag. Det kan man i medgå med tiltal. Men være ærlig omkring.

SPEAKER_06 53:32

Ja, og så kommer jeg med noget helt andet. Du spørgt, hvad er ledens allervigtigste rolle, ikke. Og så tror jeg, nu siger noget, som er måske ikke i kategorien spirituelt. Fordi jeg tror, at ledens rolle er at sikre, at livskraften er til stede i organisationen. Og livskraften, det er både i forhold til den enkelte medarbejder, at vedkommen i det kan mærke, at jeg kan folde mig ud på mine præmisser, og jeg kan sætte ord på det, jeg mener og tænker og føler. Men også sikre, hvordan er kreativiteten i det hele taget i organisationen. Og så når jeg går ind og kigger på både opgaver, men også organisationer i dag, så spørger mig altid, er der livskraft her? Er der livsenergi lige nu? Er der livsenergi i øjnene? Er der livskenergi i samtalen. Er der livsenergi i det, vi arbejder med. Så jeg synes, på en spirituel måde, at lederne eller lederskabet af teamet, blandt der nu er ansvaret. Det er at sikre, at der er flow og der er livskraft i det, vi arbejder med og med hinanden og i den enkelte. Så svinger det.

SPEAKER_03 54:45

Jeg synes, det skal det her. I næste episode undersøger vi, hvordan kontakter og samarbejde former kvalitetet i det dygtige bygger. Jeg stemmer fra både hjulet og bygerset og at tænke ret. Bykker vi ned i, hvordan antaret blaterer, så bliver dygtigt, at omfæles og det er faktisk. Og hvad der skal til for at skabe aftaler, der løber kvalitet på bygger. Det er en del af, at det er også initiativ, der sætter ord til landskaber. Og afgører det loves måske var, der skal nemlig gør. Initiativet skrives afkævtekfor udvikler såg i samarbejde med voket samfundet. Og har støtter og dremsk. Feder på Arkitektforen og.