Sådan gør vi her
Hvad er det egentlig, der gør, at nogle steder lykkes igen og igen?
Sådan gør vi her tager dig med ind i de fortællinger fra Skiveegnen, hvor samarbejde, handlekraft og skaberkraft bliver til konkrete resultater.
Du møder ægte og autentiske fortællinger om virksomheder, der deler løsninger frem for at holde dem tæt, grønne projekter der sætter Skiveegnen på landkortet, og mennesker der sammen skaber udvikling, hvor andre må give op.
Det er historier om at løfte i flok, finde nye veje og gøre tingene på en måde, der virker. Målet er at skabe stolthed og inspirere flere til at blive en del af det, vi allerede er i gang med.
Sådan gør vi her er ikke bare en podcast. Det er en måde at tænke og arbejde på.
👉 Følg med og få de nyeste historier direkte i dit feed.
Podcasten er skrevet og tilrettelagt af Helle Dons Larsen og Linda Kærgaard. Peter Nørgaard Mathiasen har redigeret og produceret den. Og musikken er skabt af fantastiske elever fra Skive Musikskole i samarbejde med Rasmus Trinderup.
Læs mere om Sådan gør vi her.
Sådan gør vi her
07. Det er lettere at vælge, når nogen åbner døren
Use Left/Right to seek, Home/End to jump to start or end. Hold shift to jump forward or backward.
Hvad gør man, når man gerne vil give unge et bedre grundlag for at vælge uddannelse og job? På Skiveegnen bygger man bro mellem skoler og virksomheder.
I dette afsnit af Sådan gør vi her møder du May-Britt Hestehauge, erhvervsplaymaker i Skive Kommune. Sammen med Helle fortæller hun historien om, hvordan en helt ny rolle blev skabt for at forbinde skoler, virksomheder og uddannelser og give unge et langt bedre indblik i de muligheder, der findes lokalt.
Du hører om erhvervspraktik, Miniskills, juniormesterlære og læringsforløb, der flytter undervisningen ud i virkeligheden. Men du hører også om de mange samarbejder, der skal til, når virksomheder, lærere, vejledere og kommunen arbejder mod et fælles mål om at hjælpe flere unge med at finde den rette vej.
Lyt med og hør fortællingen om, hvordan stærke lokale samarbejder er med til at skabe nye muligheder for både unge, virksomheder og fremtidens arbejdsmarked.
...