Naturens sprog

Hvad sker der med os, når vi begynder at lytte til dét, der ikke siges med ord?

I denne episode dykker Haidi Wigger Klaris ned i naturens skjulte sprog og de første tegn på forårets komme. Særligt fokuserer vi på den lille, seje vintergæk, der bærer på uventede kræfter og som også trækker tråde tilbage til folketro og traditioner.

Og for at blive klogere på dette, har Haidi ringet til Josefine Pilgaard Grøndahl-Jepsen (kendt som @soestersmilet på Instagram), der har en dyb indsigt i den gamle danske folketro og som giver hendes bud på, hvordan vi kan bringe traditionerne med ind i vores eget liv.

En del af første sæson: "Lyset vender tilbage".

***

Vært: Haidi Wigger Klaris

Gæst: Josefine Pilgaard Grøndahl-Jepsen (Instagram: @soestersmilet)

Temaer: Naturens sprog, folketro, forårsvarsler, vintergækken, traditioner og cyklisk liv.

Denne podcast er skabt på baggrund af det digitale magasin SJÆLEORD. Du kan købe dit eget eksemplar i webshoppen og læse meget mere på www.haidiwiggerklaris.dk.

***

Web: www.haidiwiggerklaris.dk

Instagram: @haidiwiggerklaris

Facebook: SoulWords by Haidi Wigger Klaris

Transcript

SPEAKER_02 0:31

Mit navn er højtig. I hver episode inviterer dig med ind i en verden af naturvister personlige beretninger, og ikke mindst mindful jævn. I sjæle år følger vi årskanken og lytter til det, naturenvæsker og sjældent svarer. Og for tid til anden inviterer inspirerende gæster med en studie, som alle har lavet på hjertet. For den første sæson, der lyset vender tilbage, og den er en forlængelse af forholdskær med den nyg og digitale magasin og hæg, som udkom i markten, og som du kan læse mere på tre gang, og det er big og flexib. Jeg kommer et tidspunkt sidst på vanden, hvor noget begynder at forandre sig. Luften følges anderledes, løsen pænker tilbage og mindt i den kolde jord brød vandet gennem frem. I et tanget på, at naturen vågner længe før vi selv opdager. I gammel tid holdt man nøje på øje med naturens første tegn. Den læste hænderen vinden og jorden, som var sig. Og naturen talte hele tiden, og mennesket var dybt athængig af at kunne forstå og aflæse dens ryggen. Og måske er vi stadig en lille del af den forbindelse inden i os. For selv i dag kan noget helt særligt ske, når vi opdager de første sper af jorden, eller mærker solens varme vandet tilbage. Det vækker noget i os. Jeg læser. En stille fornemmelse af, at noget nyt er på vej. Og det er det, som i denne episode handler om. Jeg har noget særligt med det øjeblik, hvor værk brød op igennem forskning. Det sker ofte længe før. Og for alle våret lægger mærke til, at vætten er på vej. Men snag og første stadig har et fast træ af jorden, står det der. Men skærer bedrager. Og vandetkærgen er en af naturens mest hårdført. Den mener også om, at styrke ikke altid handler om størrelse eller kræft, men om evnene til at holde ud. Men hvordan er noget så fint og sagt blomster, mens alt omkring det stadig af et træk. Og svaret gør sig i klanten særlig. For vintergækken har udviklet sig eget af til at fryselsystem. Men dan er sukkers proteinet, som sværer frystandet i den særft. Så vandet i cellerne er ikke fryset. Og derfor kan blomme som midden med still. And I'll understand it's a man. Og alle vent somewhere håd, at det skærer selvom ikke slot. Men der gør ikke kun om det spærende for naturen styrke. Men det er også på gamle versler, folk og traditioner. Og for at blive klogere på det, jeg har ringet til en gæst. Som også har bidraget med en artikel i forskaver af minking. Nejlig at Josefine Belgår ergandet, at Jensk. Jeg er også kendt som søstmængde på Instagram. Hej. Hej, Josefine. Tus tak fordi jeg må ringe til det. Det er vigtigt blag for. Jeg har jo spurgt, om du vil deltage i det her interview i den her podcast episode. Og jeg er meget fascineret af den viden, du har omkring den danske folklore. Og nu har du også skrevet en artikel til den første udgivelse af sjældent, hvor du skrev en artikel, der hedder Bølge af tradition og lys. Og så synes jeg, at det kunne være enormt spændende at have dig med her at høre. Nej, høre og fortælle det, du ved, så folk kan få indblik i, hvad det er, vi egentlig stadig fejre, fordi vi har jo egentlig stadig mange ting, der trækker trod tilbage til vores fortid her, synes jeg.

SPEAKER_00 5:54

Ja, så må man sige. Jeg er meget fandt beet over, at du har lyst til snakke på mig.

SPEAKER_02 5:58

Det var dejligt glæder mig. Det lyder dejligt. Jeg kan jo lige fortælle, at jeg har jo egentlig lært at kende gennem Instagram, hvor du har en profil, som hedder Søstersmilet, hvor du deler ud af din viden om folk lurer og spiritualitet, og ja alt hvad du nu oplever i dit liv, og jeg synes, du har sådan nogle meget interessante synspunkter her i livet. Men jeg tænker også, at det kunne være interessant at høre lidt om, altså hvis du kunne fortælle lidt om dig selv og din profil på Instagram.

SPEAKER_00 6:36

Ja. Jeg kan godt. Jeg hedder Jusfine, og jeg er 33 år. Jeg er på set på turet sammen med min mand og min børn, og er en kat, og nu har jeg også fået hold. Så det sammer. Jeg er nok så meget nørde, især når det kommer til folkhistorie, som du siger, og spiritualitet, jeg synes, at mennesker er ekstra fascinerende. So that's um misma could somehow the skill or the egg. Yeah. Um exactly uh small to you like the many people. Det er simple eller kommer til om i og naturalitet. Det lyder et forhold til naturen, hvor det kan historie. Det er rigtig spændende.

SPEAKER_02 10:46

Det kan jo være, at vi kan snakke sammen en gang om det.

SPEAKER_00 10:49

Det er lidt spændende.

SPEAKER_02 10:53

Hvad? Har du altid haft, hvad kan sige, interessen for natur spiritualitet eller trolddommen, magi, hvad man nu kan kalde det. Jeg tænker, at der jo nok mange, som af børn, som er blevet inspireret af tegnefilm, eller hvad det nu har sådan noget for eksempel. Og så. Jeg er lige ved at sige, vokser de væk fra det. Jeg har selv været altid meget interesseret i paranormale fænomener og også haft nogle forskellige oplevelser selv. Men det er faktisk først efter ældre, at jeg begyndt at fagne det mere spirituelle omkring mig, og begyndt så at arbejde med naturalitet for et program siden, og også med animisk, begrebet. Det er ligesom om, at jeg slapper mere af mig selv nu, for det er ligesom, at der er noget meget dybt inde i mig, som egentlig er vågnet op, som egentlig genkender det, som jeg nu arbejder med. Så det kan ro i mit sind på en eller anden måde. Men jeg er jo også køjt på netop det der med, at folk kan godt være sådan lidt, at du kan ikke bevise det, nej, det kan jeg ikke. Men netop det der med at være åben over for det hele. Og derfor er jeg fandt meget fascineret af de her forskerskvillinger vildersliv, så både har den videnskabelige side, og så har du jo også den der naturspirituelle side af, hvor de ikke bange for at mixer det. Og det synes jeg jo enormt inspirerende.

SPEAKER_00 12:32

Jeg er meget enige, og mærker en resonans i det, det ser jeg. Jeg tror, egentlig, at min historie minder meget om alle andre. Hvad skal man sige inden for den her naturaliteter, det er også med, at jeg husker som om, at jeg har haft en for døgs om hængende naturen. Og jeg kan vist om man skal nu kræve et fyret højden for, fordi jeg er noget. Og det involver, at der er nogen, der skal væles til og nogle ting, der skal vind fra. Og vi prøver at gå lidt en anden kræft. Og i det her vokset, der finder vi så bare ud af, at der ikke nogen grund til at lægge det slag på os selv. Så det er mere det simpelthen for kort tænker at dyrke det, vi synes er interessant.

SPEAKER_02 15:12

Det er det præcis. Og det er jo fantastisk, at man så heldigvis når der til på et tidspunkt, hvor vi så får noget at vilve i jer selv.

SPEAKER_00 15:24

Men det er jo en del af rejsen og være i tvivl om det er det rigtigt for en. Og det er hellere, og du er, følge flokken, og være i gods normalt, eller gøre hvad alle andre gør. Eller hvad sker der, hvis der stikker ud?

SPEAKER_02 15:43

Jeg vil også sige, at nu er jo så i starten af 50'erne, og da jeg fyldt 30, der ønsker jeg en Siding hos en klarogant af min mand og min datter i frisker. Og jeg blev mødt med stort skæp til, når jeg arbejder i medicalindustrien. Så jeg jo arbejdet sammen med videnskabelig anlagte folk. Og der med ikke sagt, der ikke er nogen, der kan være spirituelt anlagt. Men jeg blev virkelig mødt med stor undr, men jeg kan så se nu forskellen til nu, hvor der også er meget litteratur, der er meget film, der er mange dokumentar. De sociale medier er jo også på den måde også blevet nemt at komme i kontakt med. Jeg lige ved sige lige sådan, hvis man kan sige det på den måde. Det er jo ikke sygt. Jeg synes i hvert fald, at der er en. Der er blevet åbnet mere op for accepten af, at der er nogen, der har den her overbevisning. Og det gør måske også, at det har været nemmer at gå i den her retning. Og jeg vil så også sige med min alder. Jeg kan godt mærke, at jo ældre jeg bliver, jo mere i gods lige glad bliver, hvad synes andre om mig. Og den tanke og den følelse og accept, gør også, at jeg bare vilder i mig selv på en helt anden måde. Og det skaber jo selvfølgelig. Det er ikke bruger en masse tid og kan man sige bekymringer på, hvad synes andre om mig. Det skab jo, der er mere rum i mit sind til, at så kan jeg interesseret mig for det, jeg faktisk, eller dyrket det, jeg faktisk interesserer mig for at lære noget nye mennesker, som at møde dig. Det er jo helt lovligt spændende. Så ja, men du har nok ret i, at langt de fleste, som er konæktet med naturen på den her måde, har nok den der interrejse gennem livet indtil vi når til et punkt, hvor vi ligesom har et stå sted i vores liv.

SPEAKER_00 17:45

Altså det i hvert fald min oplevelse af, at man store set, hvem jeg snakker med, og hvor i verden de kommer fra, så det er næsten altid den samme historie, jeg synes. At de har oplevet som dræppen og være ufattelig forbundet til naturen og den ønligge, og slet ikke bald nervøs for vid det var forkert eller rigtigt. Og den, hvor de har været helt nervøse for, hvis sker, hvis der her holdt nogle til folk med fuldstændig vanlig. Og så med voksne, hvor man bare sådan fucking. Nu er jeg bare sådan som jeg har, og så faktisk det ikke om lige det.

SPEAKER_02 18:27

Og der er jo selvfølgelig også tidspunkter i ens liv, hvor nogle venskaber kan være for evigt. Og så er der nogle venskaber eller bekendtskaber som man har i en periode, som har en eller anden form for betydning for ens liv og udvikling for ens liv eller i ens liv. Og så møder man så på senere nogle andre i takt med, at man selv udvikler sig. Og det tror jeg også, jeg har også været en accept for mig, at jeg ligesom har skulle acceptere nogle gange at lære at give slip. Og der har jeg brugt meget med animisten og også shamanistiske overskjold, det der med at forspejler sig naturen og ligesom at sige: at nogle gange er det jo også rigtig fint at kunne give slip på noget, fordi det vil jo bare dan plads og grupund for, at der er noget andet, der begynder at skide frem.

SPEAKER_00 19:16

Ja helt villigt. Og det er jo også sådan åndelig og spirituel tilgang til livet. Det er helt, der sker uden en grønne af selv mest usundige relationer, vi kan have der måske ikke fordi det er rart, men fordi, at vi lærer noget om os selv, når vi sammen med sådan nogle mennesker. Vi lærer, hvad vi i hvert fald ikke bryder os om at være sammen. Det kan være, at det introduceret også for nye mennesker, der kan skabe en eller anden form for opdringet. Det er jo en ekstrem spirituel tilgang, synes jeg er at se verden på den måde, at alt er meningsfuldt på den en eller anden måde.

SPEAKER_02 19:57

Jeg har altid prøvet, det er også med min morgen lærte mig, prøver altid at se positivt på verden lige meget. Hvad der sker. Og så er der nogle gange, hvor man kan sidde og tænke, hvordan kan jeg lovliggøre det her? Det er positivt. Men der er som regel altid en eller anden form for visdom, jeg kan tage med mig. Og det prøver jeg netop at holde fast i. Og der har jeg jo ikke tænkt på dengang tilbage i tiden, at det var sådan, jeg havde det. Men nu kan jeg jo godt se, at det er noget, jeg har taget med mig, og jeg prøver netop at se det positivt i noget, og netop også at acceptere, at nogle gange er der noget, der så er slut, og så går man videre i en anden retning for eksempel. Ja, men det var jo lidt. Og det er jo også det der med, at man skal være klar til at vil acceptere det. Fordi det kan jo også have nogle konsekvenser. Og det var ligesom, jeg ved godt, at jeg kommer lidt ned af den side vej, men det var på et tidspunkt, så tog jeg et online kursus i Rick. Som jo også er en form for en natural tror. Jeg er jo egentlig mest fascineret af den, fordi jeg havde læst op den og set film og sådan noget. Men der lærer jeg sådan noget, der hedder The We Can Read. Og det var jo netop det der med, at det, der opsumerer hele den her form af kan sige livregler rammer. Og det er jo netop det der med, at man kan gøre, hvad man vil, så længe man ikke skærer nogen. Men også apparat til at tage konsekvenser af egne handlinger. Og det var netop også det der med, jamen hvis jeg fik ud for et par år siden, så var jeg sådan tænker, okay. Nu fortæller jeg jo bare verden, hvem jeg er og hvad jeg tror på, og hvad der interesserer mig og giver mig energi. Og hvad der virker naturligt for mig. Og det var også, det var jo ikke nogen, der skærer nu, men jeg kunne da godt se, at der var måske nogen, som vil trække sig med folk og faktisk mere. Bare nysgerrig og støttende. Det var jo også en fin måde at lære noget selv. Nu tænker jeg med den episode, som jeg i gang med at lave den her dansk episode, forkrisk episode. Så kan jeg snakke lidt om vanddagen. Og den her sæson, som episoden handler om, det er jo foråret. Og for mig er noget det første, jeg lægger mærke til. I forbindelse med form. Det er jo sådan, at der kommer lidt varme i solen, eller hvem der står plustig, så er det bare skylt op langt jorden. Så jeg kan fortom deres evne, botaniske evne faktisk til at hvorfor kan blomstet når jorden stadig er fordan. Jeg har også fortet lidt om den medicinske egenskab eller indholds og stoff. For det skal nok lige nævnes lidt, at det er jo ikke en plant, man selv skal ud og spise, eller laver plantin af. Men ingredienne er blevet brugt til altin, som kan være med til at foreer. Og det er sykt. Men der er også meget andet, som kan fortælle om vintergange. Og det er jo, at den trækker op til forkloret. Og det var jeg meget fascineret af, da du skrev din artikel på løg af traditioner lys. Derfor kan jeg godt tænke mig at høre, om du ikke vil fortælle lidt om den rolle, som vindergangen indlig spiller i vores folklore i fortiden.

SPEAKER_00 23:30

Jo, jeg så i hvert fald snakke lidt om vindergangen, fordi den der bare mega interessant. Både den der med, at den dukker op, når vinden virkelig bare fødes lang, og der er også uendelig i gammel tid her februar måneder og marts måned blev kaldet blede måned. Forden ikke var helt så hårdt som vejer f.eks. december og januar. Og på det tidspunkt, hvor man har kaldt den glæde måd. Har den dagen også blevet kaldt en blæde sløst eller blædes lige. Det har man også kaldt fx violen, som jo også står op i lidt sen om derg. Men stadig der, hvor frostet bare stadig kan være noget, som vi bliver ramt af. Selvom af dagen måske har været dejlig luen, så kan den være følge med frost. Og vintergængen har jeg faktisk haft sindssygt mange navne. Den er også blevet kaldt en sommerkæk i stedet for den vindergæk. Jeg læst på et tidspunkt, at det vist nok var det oprindelige navn for den. Og jeg ved ikke, hvorfor man valgte at skifte. Men den gang, at det blev skiftet i sådan 1860'erne eller sådan noget. Der var der vist ret stort parstyre, hvor blandt andet hos Andersen valgte at skrive en fortælling, der hedder Sommergækken, eller Sommergæk, altså som jøg, så man skærer det. For liges og fortælle folk, hvor faldt det her nytv ind der gækken. Der var sådan ret story omkring, at man altså ikke bare sådan lige kunne ændre navnet på den her blomst, som alle havde ret her. Nogle af de andre navn, den der gækken har haft, har været køllenvis blomst, som jo også, altså, kønvis er jo en højtid, som i faldt rigtig mange spirituelle personer stadig fejre. Og køllenvis blomst kommer også, fordi vintergækken kommer frem ved den høje tid. Det 2. februar der køllenvis. Jeg har også læst, at jeg har læst sådan lille artikel, der handlede om, at vintergækken også var med kaldt, hvor frue klokker. Og det synes jeg var et fint navn, så jeg prøvede at dykke lidt ned i, hvorfor det er egentlig, altså hvor det kom fra. Og det har noget med kristendommen at gøre. Fordi at der er fik en historie, hvor det sige, at der var engel, der åldede på et smuk efter Adam og Eva var blevet smidt ud af Paradisets have, og da ingen gjorde det, så blev den, der gik skabt. Det er jo smuk. Ja, og så står en fin historie, og så er der en anden fortælling, der siger, at den 2. februar, altså begyndelse, at det var den dag, hvor Jomfrug Maria han præsenteret Jesusvaret ind i templet. Og det er også derfor, at kølvæser var sådan en dækker i kristendommen. Det var sådan lysfest, en lys masse for Maria. Og hvad det skete, så bliver vinder gækken skabt, sådan vi vilse mørken eller sådan. Men jeg synes, det var nogle fine historie. Det kunne være det åndelige vedgen, som er i folklorden, men også det rigtig religiøse i form af kristendommen.

SPEAKER_02 27:02

Det er bare ikke klarer, og jeg har slet ikke for hørt af de der historie. Det er så spændende.

SPEAKER_00 27:08

Ja, jeg synes det også, det er nogle virkelig fine historier, så der lige tage med. At jeg synes, det er de rigtig fine. Selvom man er kristen eller ej, så er det jo en del af vores folks traditioner og vores folks historier og fortæller. Altså folk løren. Og vindergækken, den navn, den så har i dag, det kan vi jo også blive snakke lidt om. Fordi det synes jeg også, er mega fint. At navnet er egentlig ret gamelt. Og det siger noget om, hvor den tid på året egentlig driller os. Fordi det der med gæge. Det er sådan drilleri eller fub og fedusagtigt. Ja, lige præcis. Og blomsten kommer. Og for mange, der varsler, det jo, nu kommer foråret, når vi ser en vintergæge. Men ofte er vinteren faktisk langt endnu. Og derfor så gækker vintergækken mere. Blomsten dækker med os, der driver ikke med os med at søde os til troen om, at foråret kommer nu. Og det er jo noget af det, som den navn indikerer. Det er, at foråret er overhovedet ikke på vej men liggen jeg. Og det er også der forvindergækken, og ikke brevet, de hører sammen. Fordi brevet og finde, det er det samme oprindelse af det der med, at nogen bliver narget og nogen bliver fået. Og i gammel tid, der lagde man faktisk også den, der ikke er ind i brevende, når man ligesron som sådan en af de to ting, de hørt sammen.

SPEAKER_02 28:55

Ved du, hvor stammer fra? Fordi for mig så har det jo bare været en del af, når man var noget, man gjorde, og så kunne man være heldig at skulle et choklad ikke, hvor ved at sige.

SPEAKER_00 29:06

Men jeg ved i hvert fald, at begge breve ikke altid har hedderv. Det er lidt ligesom heng, at det har skiftet navn. I gammel tid kaldt man den bindrev. Og skikken var primært til voksne mennesker, hvor voksne afleverede de her bæne brev til hinanden som sådan en form for dræber eller måske nærmere fløterrig. Og man fløde, man kan et bindrev til nogen, man godt kunne lide. Og på et tidspunkt har det i hvert fald også været sådan, at hvis man gav et binder brev til nogen, og de ikke kunne gætte, hvem det var fra, så skild de fest. Det er lidt sjovt, fordi i dag brevende er jo primært lavet af børn til deres forældre, f.eks. eller most eller naboer. Hvor det jo, som du ser det for at prøve at se, om de har fundet noget chokolade. Så et eller andet sted, så er traditionen same thing, but different. Og det gamle tid var det vokse, der gav det til voksne, i håber om måske enten at få en kæreste eller en fest eller ikke andet. Og nu er det børn, der laver det, men stadig i håb om at få noget, og det skal helst bare spissigt og noget chokolade og noget lækkert.

SPEAKER_02 30:20

Ja, og også det måske gætte.

SPEAKER_00 30:24

Ja, og det samme, altså, uanset om det var i gammel tider, nu så er der jo stadigvæk den der samt med, at det handler om, at der er noget hemmelt her. Hvær det fra? Der er den der skærp i det med en potentiel afkom i form af enten fest eller chokolad. Der er noget godt for inden af den her leg.

SPEAKER_02 30:47

Det er virkelig sker at høre, hvordan. Altså de der trod, som man måske egentlig bare har så noget. Det er jo en naturlig del ved jeg af vores liv og oplæst.

SPEAKER_00 31:02

Men det faktisk. Og det er sådan en udviklingen, så det ser sant. At det er jo noget, der bare har eksisteret i flere hunder år. Og det er selvom. Jeg har da også sat og klippet ikke at breve med mine børn, og fået nogen, de har lavet i børnehavner, skolen og sådan ting. Og det er jo noget, der bare er så gennemsyret i vores samfund stadig. Selom at opprindelsen er så langt tilbage, at der jo ikke er nogen levende mennesker, der kan huske første gang, men nog det.

SPEAKER_02 31:33

Det er jo også bare det der, hvem har pludselig beslutet sig for, at nu skifter det fokus fra at være mellem voksne til, at det faktisk er børn til voksne.

SPEAKER_00 31:43

Ja, det ved jeg ikke lige her, hvorfor det sådan er blevet ændret på den måde.

SPEAKER_02 31:48

Men det er jo altså det der. H jeg lige skal gå tilbage til den artikel, du så skrev. Der fortalte du også om påske, ikke. Og det er også nogle af de der gamle traditioner og forkloren og naturen varsler og sådan noget. Så jeg tænker også, om du ikke også kunne fortælle om det, fordi jeg synes, det er så inspirerende og fascinerende at høre om, at alt det, som folk har gået og gjort i gamle dag, jo faktisk har sat spor i, hvordan vi lever nu.

SPEAKER_00 32:26

Jo, altså det med ægne med påske, æg med chokolade ikke, har jo også en opdelse af de der ikke jag, hvor man skal ud og finde dem ægne. I dag er det jo primært chokolade, man leder efter men i gammel tid. Der har det nok været jagten efter rigtig æg, altså fugleæg, der kommer om foråret, som helt sikkert har været hinanden vigtig protein kilde efter en lang vinter. Og de sidste måned af vinteren der det sidste foråret, man ligesom lever på, og det er altså ikke måske ægne, der lige ligger tilbage. Det måske nærmere nogle æbler, nogle kartofler, nogle guldrødder, nogle ikke noget og sådan nogle ting. Og så senere er det så blevet en jagt for børnenes skyld. Og det har været rigtig ikke, men som var blevet farvet, som de så skal ud og finde i det midde værd, og nu er det så farvet ikke med chokolade inde i. Så det hele er lidt ligesom det, man ikke er drevet. At det er ligesom den samme skik, der har fået nye klæder. Så fra at gå, eller fra at være sådan en vigtig protein kilde en del af overlevelsen. Nævst er det blevet til sådan en form for luksuriøs forkælse af vores børn. Ikke noget, de har behov for, men noget, der bare er fedt at få og ligger.

SPEAKER_02 33:59

Og det var også, jeg tror der. Jamen egentlig, det var også der, da jeg begyndt at bevæge mig inden for det naturelle og lidt stjæftet bekendtskab med det spirituelle. Nej, det semanistiske år sjulle. Så begyndte jeg også at høre om, hvorfor har og ikke noget med foråret at gøre. Og det var jo bare enormt inspireret, fordi man jo vokset op med som barn med, at jeg forår, eller hvad hedder det sådan råd på skærk, og så var der nogle ægger, og der var nog har og køret og hvad der ellers var, at man pyttet op med fler. Men jeg har aldrig været stoppet op og tænkt over, jem, hvorfor? Og det er igen det der med, at der stadig er de der gamle tråd mellem fortiden og nu, og hvordan man har levet tilbage tiden. Det synes jeg enormt inspirerende.

SPEAKER_00 34:57

Det er også bare mega spændende. Det er noget af en historie om en fugl, eller en fugl, der lagde ikke, som så blev forvantet til en har, men den savnede og læg, så den fik lov til stadig at kunne gøre det. Eller sådan et eller andet. Der er sådan en eller anden fin historisk nødt til det. Og der er jo sindssygt mange af sådan nogle traditioner, som altså, alting stammer fra et eller sted, op vi er sådan. Men der var rigtig mange af de her traditioner, som vi stadigvæk bruger i dag. Så kan det godt være, at de er blevet sådan lidt indret og sådan noget vi bliver ved på også et godt eksempel. Det er sådan noget, vi har fejret s 1900-tallet i gamle tid der spist man primært kødsrid, især i påsken. Det var sådan lidt en fase tid, hvor man begrænset sit indtag af mad, og det man spistte, det har primært været planter. Der fx den gamle tradition om nikål, den ved jeg ikke, om du kender.

SPEAKER_02 36:10

Jeg har hørt om sygold.

SPEAKER_00 36:12

Ja, der er også syvkål. Altså der med, at på skærer torsdag eksempelvis, så går man ud, og man finder. Det behøver jo ikke være kål. Kål, det er sådan et begreb, der indikerer, at vi høst opstanker. Planetmateriale, helst syv eller ni. Det er også noget magiske tal, der går igennem på alle mulige måder. Og så spiser vi det. Og det er derover stadig i mange, der fejrer. Men så man fastet mere eller mindre indtil anden på dag, og der blev fasten så brudt med f.eks. for lamp. Der over stedet i mange, der spiser på lam i dag. Og det gjorde man, for at fejre Jesus opstændelse. Så det er helt jo knygsk. Og påskenforkosten er jo stadigvæk noget, vi har i dag. Det der med, at lige nu der, så kommer der mad på bordet, og nu fejrer vi jo. Det er godt bare, der ikke er så mange grund om bordet, der fejrer, at Jesus han er genopstået. Og det er ikke sikkert, at det er lamp, og det er ikke sikkert, at man har faset eller spidt syvål for andet og sådan ting. Men princippet i, at der er den her lomme af tid hvert år, hvor der ligger det bare i os, og der skal vi samles, vi skal mødes om en fest måltid, der føles specielt. Den har vi stadig uanset hvorfor vi så gør det.

SPEAKER_02 37:33

Men det har du også. Liges med følgig af julen, kan man jo også have det. Hvor du mødes. Og har det her store julefrust og sådan noget. Og alt stammer jo simpelthen fra tilbage i tiden af alle de her historie. Og det er så fint, hvordan det hele er ligger sammen. Og det kan jo så være for alle. Lig meget at man så er religiøs danlagt, spirituelt anlagt, eller hvordan man nu vil beskrive sig selv. Men alle kan til den her med at så samles om noget at sidde og hygge, og man fortæller måske historier, og det er noget specielt over, det synes jeg. Og man stiller her.

SPEAKER_00 38:23

Det er jo også interessant, at mange af de ting traditioner, som vi har taget med os, og som har overladet igennem flere hundred år tusind år, handler, som du siger, rigtig oftest om fællesskab, altså om, at vi mødes, vi samles, vi glæder hinanden, og vi har de her ritualer sammen, f.eks. då, begravelse, bryllop. Det handler om, at vi er sammen om noget, noget virtuelt, noget ophåret, noget vigtigt for fællesskabet for os alle sammen. At det er til traditioner, som virkelig virkelig overlever.

SPEAKER_02 39:03

Ja, og så kan det så være, at de ændrer lidt format på en eller anden vis igen. Men fundamentet i det, kermen i selve traditionen, den består. Og det faktisk. Hvad betyder? Så meget om fortiden og forden. Hvad betyder foråret for folk dengang? Fordi nu, hvor du snakker om, at de var ud og lidt efter fuglet, og det var en proteinkille. Det har jo været hårdt at leve dengang. Fordi man kigge bare lige ned i supermarkedet og købt ind.

SPEAKER_00 39:44

Præcis, fordi i dag er vi bare super heldig. Du ved, vi har retorer i vores sjældent varm, og vi har elektrisk lys, så vi ikke behøver at spare lige så meget på eller villigt. Vi har et køleskab føl med frugt og grønser hele året. Altså i fængt på grundet kan jeg jo købe Blot, alt morgen med børn, hvis det er ved. Hele min familie har varmede på kroppen, uanset hvor kold der uden for. Men en gammel tid, der var det bare ikke sådan. Vi skal jo ikke sagt mange hundred år tilbage, før man skulle bruge ret lang tid på at forberede sig selv og sin familie i sine husholdning til vinderne. Man skulle sørge for, at der var håget brændt nok eller alt træet, blev mega volt, og man ikke kunne bruge det. Der skulle slags dyret det skulle sætes, man skulle have overbeten, man skulle sylge og fylde fade bordet eller kvæleren. Fordi når vinderne og frosten kom, så var der bare ikke rigtig mere at gøre. Der skulle du have noget af de her ting. I forhold til høst og sådan og grøntsager og brænder og alle de her ting. Vinder tid var stillstand på mange måder. Så kunne man lave sler derhjemme sådan noget som at stoppe på strømper, eller svægt tøje til den nye periode, eller et eller andet. Men alt det der i forhold til mad, der var det bare mere svarme. Hvand kunne gøre lyset var svaresom. Det var en vigtig ressource sådan noget som stabilt lys, og også noget, vi tager totalt forgivet i dag i gamle dag var det måske primært af dyrefed, eller sådan ting. Og man havde altså ikke bare lys tændt i løbet af dagen. Det var spild, det var simpelthen for dyrt. Man brugte ikke hele tiden så mørket var bare en naturlig del af halvdelen af året. Og derfor, så når foråret kom med lyset, så var det ydre med kærkommen. Altså det havde man savnet, både fordi, at ens hjem igen blev lyst, man kunne være mere uden for. Der var mange flere planter, man kunne begynde at spise. Og der var også det, der med den gamle tid, der var mørket var bare uskelte på en anden måde. Det handlede ikke kun om at være mørker. Det handlede om, at i mørket, det var der, det onde, det hør til. Det var de onskabsfulde, danske væsener. Det var sådan noget som tyve og morrer, altså det der mennesker. De færdest i mørket. Det var deres tid, det var deres sted. Så der var bare rigtig meget, man skulle passe på i mørket. Så når lyset lige pludselig kommer, og man ser den der vintervæk, den kigger op af snen og frosten. Det er måtte følge sådan noget underligt og få det der tegn på foråret. Det var på vej. Blomsten, den strækker sig efter solen. Og det gør mennesker. Som du synes, det gør man bare på det tidspunkt, der strækker man sig lidt efter solen, uanset om man er trivet i mørke eller ej, der hjer den efter nye tier. Og det har man skørt i gamle dag. Og på det tidspunkt, altså når foråret begynder at komme, der var det også bare rigtig vigtigt at tage vars. Det nævnede du selv det der med varselsten. Og det har været en stor del af det, fordi man blev nødt til at forberede sig på den nye cyklus, der kom, altså du med ny høst. Og skal man sige, det næste års overlevelse. Og jo bedre forberedt man kunne være, jo større var sandsynligheden for, at man kom helt skid, og ens familie kom hele skædanet i midten. Så det har været en måde at få kontrol over alt det, der på en eller anden måde, bare har virket super ukontrollerbart. Altså fx noget som vejret. Man kiggede op på himlen, man kiggede på fugle, man kiggede på hver bestemte dage for at spå om fremtidens sværd, og det var bare mega vigtigt, fordi hvisværet det er lort, og det bare står ned i stænger hele sommeren. Så selvom at det ikke er alle, der er landvendet i dag, så kan man godt regne ud, at det er der ikke nogen, høst, der har særligt godt af. Og er høsten dårlig i 1600-tallet eksempelvis, så du på røven. Og det, der skal spille op af jorden forårs og efter år, det er vinterens overlevelse. Og det må også være ikke bare gå ned i et super marked.

SPEAKER_02 44:10

Og det er jo netop der, at jeg tænker, det at skulle acceptere, at de har skulle acceptere tilbage i tiden, hvis de kunne se høs den blev dårligt. Hvordan kunne man mentalt forberedede sig på, at nu den her vinter, kommende vinder, det bliver simpelthen en kamp om overlevelse. Og det var jo ikke kun jeg sig selv og familien, men det var også deres dyr.

SPEAKER_00 44:35

Det er det jo rigtigt, at det er jo ikke dem selv, der skal prøve dyrerne skal faktisk. Altså dem, der ikke er blevet slagt, de skal også overleve børn. Så de på et tidspunkt kan begynde at give mælk igen, og give ud igen, give køde igen. Eller at man om ikke andet kan sælge noget af det, for at få nogle penge, så man kan købe noget kurder. Og hvis du ikke står fejl, og du ikke selv har kort nok, så er det jo et ret plausibelt scenarje, der udspiller sig der. Jamen vi skal overleve på den en eller anden måde, så må vi gå af med noget. Og det har man råd til at gå af med. Så det der med at tage var, det var bare. Jeg tænker, jeg kan ikke på, at det har været helt en fundamental del af alle nu, altså de almindelige mennesker, og det er noget, hvordan har gjort.

SPEAKER_02 45:21

Det tror jeg, og jeg tror også ligesom tilbage i tiden, hvor man måske, hvor man havde trolddomsprocesser på de her skift spur, ret hurtigt, det ved jeg godt. Men det var også det, hvor man nogle gange kunne forklare noget, som sker i ens liv. Og så var det måske bedre nemm, hvad man nu kan kalde det, at kunne skyde skylden på nogle andre, det var også fordi, de sagde og de gjorde, og det er dem, der er skyldigt et eller andet. Så det der med, at man har kunnet tilvarser, og man ligesom kunne sige, at der kom dårligt høs, det var også, fordi sværet fløjt.

SPEAKER_00 45:58

Hvad vi har et andet.

SPEAKER_02 46:00

Altså, det der med, at man ligesom har haft en forklaring på det, sådan et samme bug.

SPEAKER_00 46:05

Og det tror jeg, der kan godt lidt synde på. Det er meget nemmere at bebresse altstående, for at få noget kontroller. Altså en forklaring. Vi kan godt lidt.

SPEAKER_02 46:17

Og det er jo stadig noget, man også. Altså, i det moderne samfund, altså det moderne menneske, jeg tror, at alle har brug for, at der er en forklaring på et eller andet. Og allerhæst i hvert fald, når det er noget, der. Når det er noget dårligt, der sker. Og ellers lever man mere lidt på den der, hvor jeg ved at sige, hvis man oplever noget godt, der sker. Men det der med, hvis der sker noget dårligt for ens selv, eller for ens familie, eller for verden. Elke så prøver at finde en forklaring på det. Og den gang så har jeg jo ikke.

SPEAKER_00 46:51

Og tid, altså f.eks. 1600-tallet. Der har stort set alle i Danmark været kristne. Det har ikke været sådan noget. Jeg ved ikke helt om jeg tror på Gud. Det skal du ikke sige høj. For enten så tror du på Gud, ellers er du en kætter. Og en kære, det er lige noget, der står i ledsår med dævlen. Så det er sådan lidt, du tror på Gud, du tror på Jesus og jomfor Maria og helden og alle de her ting. Og alt hvad der er godt og lykkes i dit liv, det er Guds værk. Al det, der går dårligt, og er farligt, det er dævens værk. Eller en gang imellem, så kan det være Gud, der lige tester dig. Men i store træk, så er det gode, det er Gud det onden, det er dævende. Så det er bare super vigtigt at hele tiden være, altså, lad os sige 1600-tallet hele tiden at være på den rigtige sti på den rigtige side af historien. Alle i 1600-tallet ved, at dommedag kommer, og ved dommedag, der dømer Gud det levende og det døde. Og enten så du på Guds hold, som ifølge Bibel er det vindende hold og dermed det bedste hold at være på. Ellers så er du på dævnen og falden og det unddeshold, taberholdet, og det, der kommer til at lide. Så alt hvad du gør i dit liv handler om det her mere eller mindre. Så at få en god høst, og ikke bruge magi for at få en god hyst, men bare være en lydelig, gud frigtig borger, der måske i gang, tager et parser, og kigger lidt på himlen og svanerne og der og sådan på bestemte dato. Det er færre nok, det kan du bare gøre. Men så længe du begynder at sådan, at praktiserer, eller prøver at lave nogle ritualer, der skupper af lysten eller vejret, eller dyvende i en bestemt retning, så går du sådan mere og mere over på diven side, fordi du begynder at praktisere toldomet. Og det er jo det folk, som du siger, altså under toldomsprocesserne i Danmark i Norden generelt, at det er jo meget af det, de toldomsprocesser har handlet om. Det er dem, der ligesom på en eller anden måde har overskrevet, hvornot det går fra almindelig varsæning og til en toldoms, altså magisk praksis. Det er sådan en fin linje.

SPEAKER_02 49:21

Ja og så havde det jo også det der med, hvor i starten, så var det jo acceptabel, hvis du havde ligesom den hvid magi, og så var der jo sådan mørke. Og så lige pludselig så var det jo så alt der med at det.

SPEAKER_00 49:31

Det var i 1617, hvor Christian Fjerde han er kongen, der kommer der en række nye lov eller forordringer. Og i 1617, der kommer der en forordring, en troddens forordring, der skriver, at al form for trolddom, al form for magi, det er for budt. Altså også det, man måske engang har gjort med at bære en amulet eller nogle magiske ur i lommen med sygdom, eller ofringer til guder, der hvert fald ikke var den ene sande Gud. Al de her små ting, som jo nemst har været en del af 1600-tallets folks traditioner. Måske det er blevet viderket igennem generationerne. Det bliver forbudt fra den ene dag til den anden. Og det må også have været en ommeltning i hvert fald for nogle mennesker, at tænker, at byboerne, det er måske ikke så meget dem, men dem, der har boet længere ude sådan udkant Standmark eller hvad vi ikke kan kalde det. Der har det måske været en større del. Netop fordi dønderne, dem, der sørger for høsten og lever fra jord til bords på en anden måde. Og der er der lige pludselig en række redskaber i deres repertoire, som de kan bruge og gøre brug af for at få en bedre høst for at sikre deres overlevelse, som lige pludselig er ulovligt.

SPEAKER_02 50:59

Og det må jo været simpelthen sådan et kæmpe indgreb i ens tankemåde og leve måde, og ja altså, det må virkelig have været forfærdig, pludselig at blive lidt digeret eller amporteret lidt liv på den måde.

SPEAKER_00 51:15

Ja, lige pludselig så får jeg, også fordi, at man skal også huske på, at som sagt, stort set alle mennesker har været kristne, og også dem, der har lavet de her små ritualer eller har formet, de har ikke følt sig som kættere højst sandsynligt. Størstedelen af dem har følt sig som almindelig kristne gode borger. Og lige pludselig så får de at vide, alt det, du egentlig har af gang i her morgen. Det er et dævnen dyrkelse. Du er kæder, hvis du bliver ved med det her, og så skal du brænd på bålet og lide og blive dømt til dommerdag. Og så står meget der og tænker, Hold? Jeg skal da bare lade den her lige sulle papir med nogle formade, min mand var syg eller sådan. Og så kørte mig til en del af fandens hold. Det må have været helt sindssygt for den. At få at vide, at alt det, du har gjort, det kan du faktisk blive dømt for til domme dag. Det var meget kællet frygt.

SPEAKER_02 52:16

Og det var egentlig også det, som egentlig vil jeg tro, også har i hvert fald, der har prævet hele deres liv. Det er jo netop den der frygt. Frig for det, man ikke kunne se. Frygt for det åld, frygt for naturens varsler eller naturens kræfter, kan man så sige. Det man ikke kunne kontroller. Og så synes jeg, at det er meget fascinerende, at vi jo over de senere år kan man jo se. Ikke bare her, men ligesom om det breder sig af hele verden, at det bliver større mere ud. Uden for de kristen rammer igen. Det er ikke der med sagt, at folk ikke have en eller anden religiøs overbevisning, og så stadig laver nogle små ritualer. Alle ting kan jo være ritualer. Ligesom det har vi tidligere talt om, fx at pluste lys ud i en fød. Eller på folk den. Så der ligger jo rigtig mange ritualer i ting.

SPEAKER_00 53:16

Jeg helt vil ikke mere, folk, det går og regner med sig, og jeg vil næsten må at påstå, at alle mennesker også i dag, uanset derigion eller ikke religion og trosretning, har nogle ritualer, de gør hver morgen. Femisk noget, som du står op, og så laver du dig en kop kaffe hver eneste dag på det samme tidspunkt, det er et ritual. Så kan det godt være, at der ikke er noget religiøst i den der kop kaffe, eller noget åndeligt, eller en større mening, men det er et ritual, nonet. Og det derfor, jeg tror, at alle mennesker har de her små ritualer. Det kan være, at inden i eksamen, så har du altid lige den, der bruges på. Det har også godt, når du har den, der går. Eller en job samtale, så hører du lige den her sang, inden du har sted. Eller inden en fodboldkamp, så skal du lige have et særligt smykke på, eller købse billeder af din mor. Der er så mange af små ting, folk bare lige gør, men som faktisk er ritualer. Det er en rituel handling at gøre de her ting, uanset om vi tillægger det en anden overnaturlig betydning eller funktion.

SPEAKER_02 54:37

Men det tror jeg også det der med, at når vi snakker om ritualer, hvor folk måske tænker, at det er noget, der breder det breder sig mere ud i samfundet. Vort ritual kan jo sagtens bare være for en selv. Mikop det der med den samme plus på, når der er en fodsk, eller man går til, eller det må det andet. Fordi det bringer til en eller anden sindstemning, og vores sind er jo meget stærkt. Så vi kan jo simpelthen for selv til at både føler os måske syge, eller tro på noget, eller man kan jo nærmes flytt bjerge, hvis man har noget bestemt, man tænker, eller føler, at vi kan klare, fordi nu gør vi sådan og sådan er sådan.

SPEAKER_00 55:19

Ja, altså på sebogen er jo utroligt kræf. Det er der også nogen, der vil bruge som argument, både i forhold til dat tidens mennesker og hvad de har gjort det fx med varseltsting eller ritualer. Eller i dag, når der er blevet lavet det ved du ikke om det der med, at der er blevet lavet medicin forsøg på mennesker, hvor de er blevet givet sukkerpiller, altså er noget, der ikke skulle påvirke dem overhovedet. Men fordi de har troet, at de fik den rigtig medicin, der skulle have en virkning, så er de blevet mindre syge og har fået det bedre selv på sukkerpillet. Så der jo mange, der vil mene, at plasbofekten, at det, der egentlig er skyld i, at der tids mennesker har fået noget ud af deres ritualer. Eller et folk som mig, der sidder og praktiserer moderne magi og naturalitet, at jeg får noget ud af det. Og jeg har også snakket om det før både på søstersmilet og i andre podcast der med, at jeg synes ikke, man skal undervåblere placerbo. Og så er det. Jeg er bedøven ligeglad med, om mine ritualer virker. På grund af placerbo, eller fordi jeg faktisk kan magi. Foranset hvad, så virker det. Jeg opnår det resultat, jeg håber på. Uanset vejen, så virker det jo. Så er jeg ligeglad med, altså Hvad nu, hvis al magi af placebo, eller hvis placebo i virkeligheden er magi, men vi har valgt at kalde det et eller andet udtryk, som i stedet for magi, der hører til okultismen, altså det skjult, og det ikke videnskabeligt korrekt, så har vi valgt at bruge et ord som placebo for magi, fordi det er noget, næsten vil acceptere. Hvad nu vist, selvom det folder sig, og det er jo ikke noget, vi nødvendigvis nogens finder ud af, men betyder det noget.

SPEAKER_02 57:12

Jeg er så egentlig. Det er også noget, jeg har arbejdet med nu af mindfulness-instruktør. Og da jeg skulle lære om det. Og det var egentlig, fordi jeg selv begyndte at arbejde med mindfulness og bruge praktiskeret i forbindelse med mine forældre døde. Og det var virkelig. Jeg var ret overrasket over til at starte med, hvor stor en betydning, det faktisk havde, hvor stor en effekt det havde. Og det er jo netop det der med, at når du. Når du med det sind kan skabe noget en ramme. Og det så er noget fysk, når du tænker, hvor noget du gør, den måde du opfatter ting på. Men vores sind er så stærkt, så vi netop kan. Du kan ikke sige nej det. Men det der med, at vi kan simpelthen præge vores sind til så, at ting. Lige præcis. Og det er sådan noget, der virkelig fascinerer mig. Jeg har godt huske, at du har skrevet om det der før med omi af placerbo, eller plasbo er magi. Og det synes jeg er en enormt interessant vinkel at have på. Og som du også siger, det er lige meget. Altså vejen der hen, fordi resultatet giver noget.

SPEAKER_00 58:29

Præcis. Og når vi snakker om magi, så tror jeg, at der er rigtig mange praktiserende, inklusive mig selv, der jo netop er fortaler for, at det magi er en påvirkning, en ændring af virkeligheden, og oftest til vores egen fordel, fordi hvorfor ellers gør det. Så det der med at ændre virkeligheden, om det via mindfulness, om det via placer i form af sukker, eller om det er via magi. Whatever? Det handler om, at vi skruer på nogle knapper, vi rækker ud i albet, hiver nogle små sølvstråder og ændrer virkeligheden. Og får vi det, vi ønsker opnår, det resultat, vi håber på, og drømmer om, og som vores ritual, vores magi, vores retning, ligesom peger imod. Så er det jo fedt. Altså, det er kul, det er jo ikke.

SPEAKER_02 59:24

Jeg vil også sige, her i forbindelse med, at jeg så begyndte at stikke bekendtskab med natur spiritualitet, så har jeg jo nogle øffælder, jeg snakker med. Og det kan godt få folk, som ikke er inde i den her del af verden, det jo godt lyde lidt spagisk. Men det er jo netop også det der, at der er noget, jeg håber på, noget jeg ønsker, noget jeg gerne vil støtte i. Så bærer om og hjælp. Og jeg vil sige ni ud af 10 gangen, så får jeg jo den hjælp, jeg ligesom bærer om. Jeg har jo bare fundet ud af, at nogle gange så tænker jeg omfor sig? Hvorfor fik jeg ikke lige det, som jeg gerne vil have det. Det er jo også med intentionen, man skal jo også tænke over, hvad det er for en intention, du ser ud i det, du gør.

SPEAKER_00 1:00:05

Jeg skal være ret tydeligt, fordi det er det bedste eksempel, det er det der med, hvis du laver magisk arbejde og et ritual, fordi du gerne vil tabe dig i midt. Altså det er mit ylingseksempel. Fordi hvis du bare siger, jeg vil gerne tabe mig og laver et ritual, så kan det være, at du har dir reg i nogle, hvor simbol. Men du er måske ikke det, du lige havde håbet på, så i stedet for sig, at jeg vil gerne tabe nogle killen, så kan det være, at du skal blive om hjælp til at ændre din livsstil til, at det bliver sundet. Så det ligger lidt længere veje, og ikke såbærligt som det er rig. Det er det der med, at du bliver nødt til at være tydelig. Hvad er det egentlig, du beder om? Hvad er det egentlig, du gerne vil?

SPEAKER_02 1:00:49

Det er altså spændende. Vi kan jo fortsætte. Nu kan jeg jo ikke snakket sammen i ret lang tid. Men det er jo virkelig, virkelig spændende at tale om netop også, det der med, at hvad har der en gang været, hvad kom der, og så nu vi faktisk på vej lidt derhen der igen. Så alt er jo sådan en cyklus, kan man sige. I bet ligesom med årstiderne.

SPEAKER_00 1:01:13

Ja, så er der jo noget, der bare. Så nu er vi jo snakket om det der med, hvordan det ikke breve ind og sig og navnet og mindre kænge altid. Men der er også mange ting, som bare består sådan som det er. Altså eksempelvis den der følelse af de fleste af os har, når en vintergækker dukker op og foråret kommer, det er, at vi bare længes efter lyset. Vi strækker os efter selv de mindste stråler af solys. Det længes efter varme, vi længes efter farver i landskabet. Og det er jo lige meget, om vi er i 1600-tallet, 1800-tallet, eller her i 2026, det er den følelse, der har gjort sig gældende. Den der år vi glæder os. Og det er jo det, vinder gækken varser. Det var sådan den der begyndelse på ny tid en ny cyklus, nyarde. Det var så hård. Det er der håb, vi bare længe efter. I mange kulturer, altså både her i Danmark i Skandinavien og rundt omkring i verden, der er solen blevet dyrket som en decideret guddom. Altså man har instinktivt forstået, solen er en kille til liv, og derfor er den faktisk blevet behandlet med respekt og ære for den er blevet tildelt. Man har offret til solen. Man har dyrket solen som en hellighed. I den nordiske mitologi, der hedder den guddom sol eller sølv. Det er ligesom den personering, der er her i Skandinavien af selv solen. Det er gud inde. I den græske mitologi, der hedder den personering helt. Det er sådan en anden gud, og i øbten hedder solens personicering ret. Så det er sådan, at det er mange forskellige steder i verden. Men alligevel så er det super meget til fælles. Men det var sådan, at solen af hellig, det er noget, vi skal være taknemmel i for at prøve på mindfulness eller tak nemlighed.

SPEAKER_02 1:03:07

Men det er også lidt, at man har alt de der bygningsværker, hvor du står på sommer solvær eller et eller andet, hvor man simpelthen, hvordan har man i gamle dage vidst, at solen lige ramte derden, så det giver et eller andet vild effekt oplys og noget.

SPEAKER_00 1:03:24

Og det er jo også bare så sindssygt, fordi det er jo så mange steder i verden, at der har været de her monumenter, mega lille. Der er skabt af lige præcis på den dato, hvor der skinder solen ind igennem det der lille hul og rammer inde vækken lige der i midten eller sådan. Det er sådan lidt det. Og grundsætten, at man har gjort det, det der med at tilbyde sol nogle om det er offringer eller mega lider og sådan, så har det jo været på grund af respekt og taknemmelighed til solen. Man vil ikke skuffe solen, man vil ikke blive uventet med solen, fordi det har også forden, den skaber varme, tryghed, den skaber afgrøder bysk glæde. Der er ikke noget af det her mennesker, har brug for, eller lyst til at ondle, så man har ødt med gjort, hvad man kunne, for at vise sin taknemmelighed og sin respekt over for det her væsen, som man har set solen sammen.

SPEAKER_02 1:04:22

Nu er det, når vi snakker om foråret og solen, og nu sidder vi jo faktisk her i dag, hvor vi optager. Det er jo så sidste forårsdag her i 2026. Hvordan fejrer du foråret selv? Har du nogle traditioner eller ritualer?

SPEAKER_00 1:04:40

Ja, altså det er altid lidt forskellige min praksis. Det er meget bundet i år siden, og den er også meget bundet af dag, jeg lige føler, for jeg prøver ikke at være så strikt med mig selv. Så jeg plejer at markere kønse med lys, f.eks. bare et enkelt steril lys, som jeg måske tænder for min forfædre eller på den dag. Det kan være, at jeg planter et par enkelte forårsblomster u i haven, og så kan jeg godt lide at bære græne ind i huset, så bære foråret inden for små spiger, der ligesom kan få lov at folde sig ud inden for det. Og det der med forsgøring, det er jo mange, der har det som en tradition. Det er jo også en gammel ting, det kommer fra idén om, at man skulle få alt vinterens mørke og skibt og snavs væk. Man jeg snarset ud af huset. Man ryste af pulderne og farv og tørre og vaskret og banker kæring. Al senetøj, der skulle skifte skærer. Det skulle ændres i stedet for sommerens, eller vinteren tungle mørkeværden, og så skulle det være de lettere katter. Nu er du væk for ringet. Alt det her. Det er jo sådan, vi også har det i dag, at Forskringgørgen. Det er lidt mere også plastic in den uge om nu skal vi ud og mænd med bare at smække induger, hvor vi skal have foret og sådan noget ting. Det har været en vigtig tradition. At man skulle fjernså både for help, så i gang har man jo haft under. Den har været tungeren, og vi kan opreme into the end. Men det har også været for singles, at man markered. Now that står for den randelses and for the energy. Jeg har kommet helt open sådan i min hærre, noget dynamic, noget minde, et eller andet noget frisk, hvor der har sådan en forseg. Nogle gange har jeg lidt til vindernes energi af mig. Det kan være meget. Jeg kan også godt lige lave grænse til min hovedtør. Og sådan er de forskellige årsser af forårset og eftervinder. Den symboliserer årsten, hvor jeg bruger det der nogle gange rumkring mig. Og så går jeg op ved, at jeg spiser de vilde planter, jeg kan finde.

unknown 1:07:48

Især kvinder og kål. Og jeg er virkelig virkelig glad for i foråret og spise.

SPEAKER_02 1:07:53

Det her faktisk stadig til gode. Nu her det sidste år tid af begyndte at interessere mig mere for det her, ikke kun plantemic, men også det der med, at man kan gå og spise. Der er fandelt så meget, man kan spise derude, som har enormt mange mineraler og vitaminer i det her. Det er helt vildt.

SPEAKER_00 1:08:12

Jeg skvær og koger jo virkelig bare sådan en kæmpe booser for vores nogle forstrøser, sådan de der små skudler på jorden. Det er faktisk det. Så kan jeg virkelig godt lide at bruge den mad i så godt mere på bage med dem. Altså følge lavet nogen fladbrød, eller super i fokus, eller sådan hvor det er i.

SPEAKER_02 1:08:30

Der har jeg brugt grønnen, eller.

SPEAKER_00 1:08:33

Ja, det kan jeg også få det.

SPEAKER_02 1:08:35

Det er så ikke kun endnu. Men jeg synes, det er altså lidt inspirerende af det der med, at hvis vi kigger ud mod naturen. Og naturen er jo helt tiden klar til at fagne os og hjælpe os og støtte os. Det må også have haft en stor betydning, tænker jeg tilbage i tiden, når lyset kom tilbage, og alle de her planter begyndt at piple frem, og man begyndte at kunne få den her. Hvad kan man sige nærende føde igen, friske føde?

SPEAKER_00 1:09:06

Ja, det har jeg været både under lidt af, så det må virkelig virkelig have følt det sådan som et kæmpe sagn. Det er sådan en anden, hvor den skiller, så får man det her opfyldt. Men jeg synes, det er så fedt.

SPEAKER_02 1:09:21

Det er virkelig spændende at høre, hvordan du. Hvad kan sige? Hvordan du favner for over?

SPEAKER_00 1:09:27

Ja, altså det er jo, som jeg sagde, det var jo, det varierer år efter år. Altså hvad jeg gør, og hvad der føles meningsfuldt. Altså så har jeg sådan nogle ting, som mere eller mindre følger mig. Fx noget, som jeg samler veje på at laver vejbred uden. Der kan blive til vej på selv, som vi stikker sovs kammer til den af sådan. Det går jeg blandt over, fordi jeg prøver på planet med det, det er bare super lækkert at lave her så højden. Jeg kan godt lide lige at samle nogle midaber, fordi jeg bruger nogle ritualer, der samler ikke så mange. Men lige at tørre nogle stykker, mens det er til brug i næste års tid. Nogle gange af så en virkelig bed af holdning, det er ikke der år. Og så tror jeg, at det allervigtigste at bruge tid af naturen. Det kan bare gå nogle tur, gå ud og ned, gå ud og se, hvad der sker. Det er den eneste dag i forholdet, hvor der klipper op i jorden. Og det er nu sken ud. Og hvad som skifte så hver dag er af en ny oplevelse. Og så er det taklighed af solen, for at den komme tilbage. Og den stråler, og vi har fået en eller forår, hvor vi liver, hvor vi er her, så jeg oplever noget. Men det er jo ikke kun et forår, det er måske helt generet.

SPEAKER_02 1:10:54

Jeg tænker, det er alle de her skifter af i naturen, at man ligesom er naturen ligesom den cyklus, og det er jo også det, vi har i os selv. Der jo ikke noget, der er stationær. Der jo helt tiden noget, der ændrer sig i os. Om det er simmet, om det er helbred, om det er alder. Al forandrligt og alligevel det samme. Og det er jo ligesom med monefaser eller sådan naturen der. Jeg vil sige, at for mig, der har det given en stor ro. Sjænder ro, kan man sige. Det har virkelig gjort noget for mig, at jeg fagner naturen på den her måde nu. Og når jeg går ud i naturen, så kan jeg virkelig mærke, hvordan jeg falder helt til ro. Når jeg ligesom foranker mig, kan man sige i naturen. Det giver noget her.

SPEAKER_00 1:11:51

Jeg helt leglig. Det gærer også bare mig. Så meget jeg føler, at naturen er min bedste ven, og det blæder virkelig kårende på en måde. Men så har jeg det fordi jeg er i og hvorden der. Jeg kan altid se ud i naturen, om det sådan er min egen have eller skoven eller havet. Så det er lige meget. Men ud af naturen, så føles det meget som om, at jeg bliver fagnet. Og jeg synes også, at naturen for mig er en kæmpe stor energikilde og en inspirationskilde i forhold til at måske mere fx, at jeg sidder og skriver og bøger sådan. Men naturen er sådan noget i skoven med det træk, som jeg føler, at jeg er mere i efterhængden. Der får jeg bare rigtig meget indsigt og idéer, og føler, at jeg kan så meget med træet. Så nogen, der slet ikke er anden for det her måske mistiske eller naturspirituelle, eller på nog måder sætter sig selv som spirituel, der lyder det jo måske fuldstændig gang gang. Men jeg føler, at træde af en vilde, og jeg føler, at jeg kan blive fattig inspireret af at læne mig op og samme derude, at jeg får nogle synes, der er selv er nogle rimelig gode idéer, og tanker, som jeg kan bruge til at få noget videre. Så fx dig eller på søstres eller i min bøger.

SPEAKER_02 1:13:18

Men det tænker jeg jo, det er også lige meget netop om folk så inden for det andistiske eller natursky, eller hvad man nu vælger at tro eller tænke. Men det er jo igen det der der også, som vi snakker om før med placisbock. Og det, at du sidder der om tredje så er i vand, eller om det er noget, du tænker og føler, men det sætter dig i en tilstand, som gør, at ikke rigder det. Altså resultatet til titst, gør jo, at du føler dig inspireret, du føler dig tryggt, du føler dig glade og roligt tænker, når du så og skriver, og får de her idéer. Og det er jo netop det, der er vigtigt her i livet. Det er jo, at vi finder de her steder. Jeg har også et sted ude i naturen, hvor jeg elsker at komme. Og jeg føler ligesom, at det er det, som giver mig rog. Det er der, jeg altid finder hæld i livet.

SPEAKER_00 1:14:17

Ja, præcis hele i livet. Det er virkelig sådan fint udtryk. Og jeg synes, det er naturen, den kan. Og uanset hvad vores tale bliver født i og hvad fandig er, hvor sindssygt verden er. Og hvor kæres det kan føles som vores indre battler med og sådan nogle ting. Så er naturen der. Der er klaret, du ved der i storm, og stille der står med røderne i jorden. Nen, der har overlevet krige, og havet, der har set måde vikingskabe og krydstføgt skib. Og det ved, altså det hele består bare det, der man længer lidt ind i. Det gærer nemlig det der helge i livet. Og det der, der er der noget ro på handen. Det skal nok gå. Også det her skal nok gå.

SPEAKER_02 1:15:04

Også det her skal nok gå. Og det tror jeg er vigtigt, at man kan tage med sig. At vi kan jo ikke gå igennem livet, uden at vi mærker tids klør, ved at sige. Og tænder skærpender. Men det der med, at det skal nok gå, det forandrer sig. Det forbliver ikke sådan her hele tiden. Og det tror jeg, at man have den overbevisning med sig, så tror jeg, at vi allerede godt rustet til at live livet.

SPEAKER_00 1:15:32

Ja faktisk er det jo måske en af de største læringer, som foråret kommer med, det er det der med, at der er intet, der i tilstand, der er intet, der forbliver. Der er intet, der for nemigt overlever. Altså alting skiftes hele tiden. Både naturen, hvordan det ser ud og syklus og bruktider og selv og vores formønde, og hvordan vi tolker os selv, når vi banjede for andre omkring. Eller lige liggen. Så alting al en anden form for forandring. Og det er netop den energi, som foråret har. Det er der for foråret, der så vigtigt og i dag og være tilknem i foranset om man har kville skæppet fuld og mad, eller om man havde et færdbror der var andt. Så gær et forårs, og foråret sper håb og en fortælling om, at forandring er normalt. Forandring er ok. Forandring er ikke farligt. Det hele det skal nok gå, lyset skal nok komme tilbage.

SPEAKER_02 1:16:31

Og det synes jeg jo en rigtig fin afslutning på vores snak her netop det der med, at det skal nok gå lyset kommer tilbage. Josefine, tusind tak for en enormt spændende snakke Jeg har virkelig været glad for, at du har taget dig tid til det, og jeg synes, vi er kommet godt omkring. Og så vil jeg også opfordrer folk til, hvis de ikke allerede har købt magasinet og købte og læst din artikel. Det er virkelig, virkelig spændende læsning. Og så synes jeg også, at hvis folk er på Instagram, og det, vi har talt om, har vækket noget i dem, så synes jeg helt klart, at de skal følge dig. Fordi du deler rigtig, rigtig mange fine og spændende og interessante betragtninger her i livet, vil jeg sige.

SPEAKER_00 1:17:22

Tak skal du have. Jeg har været en formelse og snakke med der.

SPEAKER_02 1:17:27

Det var dejligt at lege lidt ud af mit nærkede hjørne af livet. Det er fantastisk. Det synes jeg simpelthen, det er dejligt, du gad, det her. Så tusin tak for din tid og have en god dag. Tak et måde. Hej hej. Jeg har altid været fascineret af, hvordan mennesker før også læste naturen for at navigere gennem livet. Og det var deres kompass i hver dag. Og man lavede i tæt forbindelse med årets mådan, og der ens overlevelse afhanger. Det er noget, at mange måske nok er kommet væk fra i vores tid, fordi vi har teknologi på noget. Hvad vil det sker på det? I den gamle danske folketing, hvordan der står forskellige namn for årsmundet. For vores måde du har kaldt for tvær, der er klæfter. Det blev kaldt for turkundet. Som skulle beskytte både mennesker og marker og den usigre årgang med den dagen for det meget, at det var nogen opfattelse af derej. Man sagde også, at Marksøv kunne være den tørre jord, der var et tænker på, at markerne igen kunne arbejde med. Du kan forbund. Det var tiden, hvor de første lærer kom til verden, og hvor naturen begyndte at vågne for alle. Men April var også kendt for sit opskrift. Det var en måned. Det var bredet af væket. Så var en værd og forrug stadig kæmpe med hinanden. Og jeg holdt mig nøje øje med, hvilket træer der svang ud først. Og man mente, at naturens beginde bare slægt om sommeren og ventre. Og mig har også forbundet livskraft og helvede. Der var nogen, som mente, at morgenbug i mig havde særlig kræfter. Og man er fast ansigtet af mig, og bevæger sundhed og skyde. Måske er vi stadig små spor af den gamle folk. Og selvom vi i dag læner også op af moderne prognoser og kalander. Men af de fleste af jer stadig følelses af glæde og forventning, når de første spiller brød frem. Da vi mærker det første var med sold. Eller når vi opdager knåerne på træet, det skal jeg spring ud, og dækker landskabet i et liskegnskær. Måske længes noget i jer efter at lytte til det, naturen forder. Tak for jeg lytter med sjældent podcast, som er skabt til dig, så jeg nær mere forbindelse til naturen skifte. Jeg håber, at vi har sund den næste episode.