Specialskolen Indefra: Livskompetencer

I dette afsnit bliver vi klogere på de skiftende handicapforståelser gennem tiden og på, om der egentlig findes “rigtige” og “forkerte” kroppe. Vi besøger også skolens svømmehal og undersøger, hvordan man på​​ Geelsgårdskolen indtænker livskompetencer i stort set alle aktiviteter med eleverne.​​

Podcasten er produceret af Nossell & Co for Geelsgårdskolen med støtte fra blandt andet Socialpædagogerne og Ergoterapeutforeningen. 

Transcript

SPEAKER_05 0:03

Jeg altid varnet med handicap. Og jeg har født forkert manglerful og det færd. Eller det også måske vores blik på, hvad kroppen skulle have været også låning på det normale liv. Hvordan det har set på en anden måde? Og hvad det så var. Vi mistede der.

SPEAKER_01 0:24

Så vi er tilbage. I dag skal vi snakke om livskompetencer. Og nede jeg tænkt meget på, det er, hvor du gig herude, hvad er det så for nogle kompetencer, at jeg skulle have mere.

SPEAKER_02 0:39

Mænging mål om jeg som ikke, men jeg må.

SPEAKER_01 0:50

Selvom du siger, at jeg så nok har lidt berømstangst, hvor for de her steder, så er det meget sjovt, fordi det er præcis den der måde at skulle passe ind i det normalt. Det var også det, jeg lærte, da jeg gik til fysioterbi. Og når jeg var i skolet og alt handlet om at prøve at skjole sit handler.

SPEAKER_02 1:09

Jeg tror, hvor det har.

SPEAKER_00 1:22

Velkommen til et podcast, serien Scialdskolen Idra. I denne podcast serie fører vi journal og iværksætter Job Norst, der sammen med sin god vand, forfatter og handikabaktivist, Kasper Erik er taget på besøg på sin gamle specialskole Haldskårskolen i Humum, som han gik på for 30 år siden. Jeg har spængt på, hvordan eleverne nu om dagge lærer, træner og udvikler sig på Haldskogskolen, hvor samtlige elever har komplekse handikab. Jel som de fleste kender Kasper ikke ret meget til Specialskoler. De står ofte i skyten af inklusionsdebatten om folkeskolen. Og der er meget lidt fokus på de børn og unge, som har behov for et højt specialiseret tilbud. Derfor vil Jakob gerne vise Kasper den verden, han selv kommer, og Kasper vil gerne forsøge at forstå Jacobs forhold til den skole, som i så høj grad har været med til at form og forstå, hvordan han ser på sin gamle skole i dag. Nu begynd de to tær ud for at undersøge, hvordan livet er for både børn og voksne på Galdskolet. I dette afsn bliver de to venner klogere på de skæft med handikab forståel gennem tiden, og på om der egentlig findes rigtige og forkert kroppe. De besøger også skolens Svømehal og undersøger, hvordan lærer og terapeuter på Haldskolen forsøger at indtænke livsketen i stort set alle aktiviteter med i leveret. Velkommen til.

SPEAKER_01 2:49

Nu har du taget mig med ind i meget aktivitværelse, hvor der er alle mulige maskiner, lige bånd og en form for ride maskine. Det har ikke meget samt. Jeg har aldrig set sådan en før, men det ligner jo sådan en Rodeo, hæft på et bar på en eller anden film. Men så er det lavet til en fitnessmaskine. Den første, vi skal tale med, er Olivia Dahl, der er sociolog og handicapforsker ved Københavns Universitet. Og en person, som vi begge to kender, den har det samme handicap som også, det ser bare på Ræsen. Og det klæder mig til at tale om. Og så skal vi også blede en anden gest i dag.

SPEAKER_02 3:40

Det er noget, vi skal nede til noget.

SPEAKER_01 3:50

Så jeg har fået besøg af. Det er det her gamle fyskerbi. Der er nogle røde boldet. Der er en med nogle budder på, og der er en, der er klat. Der er nogle forskellige former for. Så er det bare et hurtigt overslag af 15 forskellige typer af balancebræt, som er mere avanceret og serer ud dem, der var, da jeg gig til fysioter. Er der noget, du ligger mærke til her andet.

SPEAKER_05 4:21

Jeg tænker bare, at det er sådan, det er lidt velkend. Jeg så længe tiden, at jeg har været i sådan her slags rum. Andet end hvis jeg har været på borgervænget for at holde oplægning. Men så. Vi har jo selvet meget i sådan her slags rum alle stret nok. Og også lidt de samme rum, men på forskellige tidspunkter måske.

SPEAKER_01 4:37

Og måske inden vi hopper ind i interviewet, så skal du lige fortælle, hvorfor har du været i sådan nogle her rum.

SPEAKER_05 4:41

Det er, fordi jeg laver det helt. Altså, jeg har også sat ligesom i tog her. Altså på en lidt anden måde, så man nu siger det her med hjerneskader. Der er lige så mange forskellige måder at have se pet på, som der er forskellige hjerner jo, ved vi. Men alligevel er der nogle sådan karakteristisk her forbundet med det. Så jeg har også set, men på sådan en måde, hvor de her slags rum har ligesom været noget, jeg er kommet ind i og bliver sådan hentet hen til en taxer og så kørt væk fra igen. Så det har mere været sådan. Folkeskole og så træning to gange omgen. Hver uge min barndom, ligesom I måske, og jeg har gjort. Du er her måske.

SPEAKER_02 5:22

Men kænke på. Jeg må ikke helt må. Ja.

SPEAKER_01 5:31

Ja, så fandt meget på sådan. Men det med budterne var der ikke.

SPEAKER_05 5:36

Jeg tror, måske, jeg meste, at husker det der med sådan at ligge, måske på en brig, at blive lagt på en brig, og så skulle strække ud og skulle lave. Altså træningsøv. Altså meget det der, man strækket, hvor meget sådan ting for os ikke. Og man skulle have strukket de der spænde muskler. Det fik jeg også gjort hver morgenaften af min forældre, min forældre var meget samdankt. Hækkerfølgelde, hvad man gik det. Så morgenaften udstrækning og så synes jeg. Jeg kan jo lige sige, at jeg er forsker på Københavns Universitet, og har jeg skrevet P. Då Sociologisk Institut og har lige færdiggjort og forsvaret PUD. Og det P.D-projekt handlede netop om, hvordan mennesker med CP så har på rage, hvordan de oplever at navigerer mellem forskellige handicapforståelser, hvordan synet på og blikket på. Og praksiserne omkring den handicapet krop, hvordan de har oplevet det over tid. Både handicap som noget, der skal fikses og fjernes, gennem svæk at tage ud af verden gennem operationer og fysioterapi og udvikling af kompetence udvikling og lærer at gå bedre, eller komme op at køre stolen eller.

SPEAKER_01 6:36

Altså på en måde at få hjælp til at passe ind i normalen i så godt et omfang man kan. Så det for folk med fra starten. Kan du prøve bare forklare, hvilket handicapsyn kunne man tale om, der var, da du selv gik til fysioterapi? Og hvor vi så bevæget os hen til i dag.

SPEAKER_05 6:56

Jeg tænker det handicapsyn kommer fra sådan en lang handicap historie, hvor vi har forstået handicap som noget, der på en eller anden måde spændt ben for mennesker mennesker, altså i forhold til at kunne deltage i det. Jeg er spændt ben. Det er rigtigt. Hvor man virkelig har set handicap som et personligt individuelt problem. For som på en måde den enkelte eller familien ligesom skulle på eller andet forholde sig til. Så hvis man taler om, at der er et par trapper her. Den her person kan ikke komme op. Hvordan hjælper vi det her menneske? Det gør vi med ligesom at fikse og intervener i selve mennesker. Og overgangen til lidt andre handicapforståelser. Kun så være at sige, at måden vi får det her mennesker op af trappe, er ikke ved at fikse mennesket til at kunne gå op af trappen, men ved måske rampe i stedet for. Og det er det der overgangen til en anden handicapforståelse, som man så vil kalde den politisk handicapforståelse af den sociale model.

SPEAKER_01 7:50

Og for det, at være det sociale model.

SPEAKER_05 7:52

Den sociale model adskiller funktionsnedsættelse fra handicap. Og siger, at mennesker med funktionsnedsætter er ikke handicapet ved i deres kropslige idens, de bliver handicabt gjort i mødet med et utiligt og fordomsfuldt samfund. Så der skiller man det ligesom ad til at have begrænsninger om mennesker med handicaps eksklusioner har ikke kun noget med deres kroppe at gøre og deres personlige måde at være på i verden. Det her noget med, hvordan vi også har indrettet indrettet verden. Det har også noget med det at gøre.

SPEAKER_02 8:27

Jeg har ikke målekt, jeg kan mere. Det har med hæve and. Alkræ. Jeg har ikke krop, måske. Men ikke mere.

SPEAKER_05 8:43

Men kan du ikke også godt følge, Jakob, at fx når vi sidder her sammen, at eller hvis vi er et miljø, der på et eller andet vant til handicap, eller et handicabt miljø, der er ligesom er åben over for måder måder at være i verden på, at det så på en måde nemmer. Man føler sig mindre anderledes og mindre forkert, end når man fx er et fysioterapeutisk rum, hvor alt handler om at nærme er normalt. Altså hvor det handler om at lære at stå på et ben, og det kan man bare ikke. Og man bliver bare ved med at skulle lære det, men man kan bare ikke. Så den der følelsen af, om man er rigtig eller forkert, kan ændre sig. Det kan godt være, at selve kroppen ikke ændrer sig. Men det gør følelserne og identiteterne på en måde.

SPEAKER_01 9:24

Det er jo vildt spændende, det snakker om. Der er noget med nogle af de børn, der går her måske. Og folk så typisk vil tænke sådan, at den her sociale model, du snakker om, handler, eller kommer ofte i medierne i hvert fald i popkulturen til at handle om nogen, der sådan er lidt mere selvstændige, og nogen, der har et andet løft om at komme ind på arbejdsmarkedet. Eller sådan nogen, der er i stand til at gøre deres handikab politisk på en meget bestemt måde. Folk som også tre. Men kan den sociale model også sige noget om, hvorfor de børn, der fx går her.

SPEAKER_05 10:01

Jeg synes, at det sociale model tvænger til at tænke over, hvem er det, der er forkert det her. Er det altid barnet med handikab, og ligesom er født forkert mangelsfuldt af det fælt. Eller det også måske vores blik på, hvad kroppen skulle have været. Og båden på det normale liv af, hvordan det har set ud på en eller anden måde. Og hvad det så bare, vi mistet det her. Så jeg tænker, det handler om, hvad for et perspektiv, man har. Og det synes jeg virkelig er relevant i forhold til sådan det her sted. Og det her sted er jo på en måde. Indrettet efter den sociale model, her er der jo lidt op tilgængelighed. Her kan man komme rundt. Her er der direkte hjælpemidler. Her er der rigtige fagpersoner, der forstår, hvad det siger. Leve med bestemte diagnoser eller kårbe eller sind. Og her er der måske potentialet for et community, altså hvor man kan blive forstået og se sig selv igennem andre.

SPEAKER_01 10:52

Det kan også være, at vi skal spørge Josefine om det er senere om fysioterapien har ændret sig.

SPEAKER_02 10:58

Jeg har ikke kæmpe på, at som bliver mere og mere en begængde for mange er. Men kan gokere ikke. Det kommer her på en hogen om hvor meget men kibøren har en forholdsk, vi har bare min gig, og kan gør i syngør, at vænget vi også kræver, at vi har en højme efter mere viktig, at vi er mere som begin, hvor vi er bare har mange kænke. Har oggærer oke.

SPEAKER_05 11:52

Det synes jeg også, der er nogle meget spændende begreber inden for forskningsverden. Det der med, at mennesker med handicapser, vi er også vant til at stræbe efter at kunne bidrage og kunne blive normale og sådan noget sådan som også tre. Der er måske også lidt et normalitetspotentiale. Man har ligesom kunne se på mig, at hun går med. Det er godt nok lidt usikret, men hvis vi lige strækker her og skærer den her lovbensknåler over og strækker og gøre ting og sager, så kan hun faktisk blive et stort set normalt. Og så har vi jo vundet alles sammen, hun har vundet, og vi har vundet.

SPEAKER_01 12:23

Jeg tænker også, at på det rum, vi sidder i og skal ned og lave svømundervisning og nogen senere. Der er også bliver meget hurtigt snidt af, at Bhold er noget handicab. Altså noget med ligesdan, at man skal være, du skal være glad for, at du kan det her. Det kommer med en form for ansvar. Og så er der også nogen, der er rigtig hårdt handicapet, og det er på en måde, dem skal vi hjælpe på nogle andre måder.

SPEAKER_05 12:46

Altså inden for disability studies, så har man det her begreb om det able disabled. Det er forventet at være kapabel og ret able som disabled. Og hvis man ikke er det, kan man på en måde blive lidt miskrediteret. Og der er det der, jeg synes, den sidste handikabforståelse, måske i virkeligheden kommer ind, fordi du har ret i den sociale model, der vil jo meget gerne læge ramper ud sådan. Så kan du være en del af arbejdsmarkedet endelig, altså kompenser og på en eller anden måde bringe mennesker sådan ind i samfundet, men jo et ret normaletsorienteret samfund, altså hvor du stadig på en måde fungerer lidt, måske på trods.

SPEAKER_01 13:19

Inkluderet af de andre.

SPEAKER_05 13:21

Du bliver ligesom toleret og inkluderet. Men der vil cryptorien gerne udfordre det lidt mere grundlæggende at spørge.

SPEAKER_01 13:27

Og hvad er krypt teori? Man laver lige af det min her.

SPEAKER_05 13:33

Crypto teori, det er jo ligesom lidt sådan, man kunne måske kalde det søstreori. Eller en lille søster teori, det er queda teori. Og det er jo mennesker, der har en anden seksualitet end den hero seksuel, som ligesom har taget deres identitet på, så har sagt, okay. Og greer betyder oprindeligt et mærkelig udenfor. Og så har det sagt, okay, så er vi oppe mærkeligt udenfor. Nu samler vi os, og så laver vi en pride, og så viser vi, at den her måde at være verden på, er også legitim og er okay. Og det er præcis det samme, der er sket med Krip. Som jeg tror, folk er blevet lidt inspireret af. Altså det der med, at handikab måske ikke altid behøver at være en mangel eller en defekt eller en fejl, der skal fjernes. Men at det også kan være noget, man kan samles om. Og kan finde styrke og fællesskab igennem, og som man kan bruge som linser til sådan at udfordrer, hvad det er, vi ligesom tager for givet som det normale rigtige søde. Det er gode.

SPEAKER_01 14:27

Hvis man skal bruge cryptorik eller nogle af de her ting, så det lyder enormt fide. Og sådan også lidt abstraktigt. Hvad er det næste skridt? Hvordan er der sådan nye måder at se en skole som den her på, så der følger med de der ting? Hvordan vil vi se den nye smukke i forlængelse af kryp for sådan nogle bruger tilbrudskolerne?

SPEAKER_05 14:54

Det synes jeg er et helt spørgsmål. Man taler også inde for CryptoTory om, at man kan krippe noget. Altså at man kan kribe et træningsrum, eller at man kan krippe måske en helt skole. Og det vil jeg sige, at hvis man skulle gøre det, vil det nok være. Og ved, at man ikke også gør det, om det også ligger i det lidt mere moderne børnehandikabs måske. Altså at udgangspunkt i det enkelte barn, og hvad det kan, og ikke hele tiden stræbe efter at kunne noget andet eller noget mere. Men på en eller anden måde at finde en styrke og en tilpashed og måske virkelig også en stolet i den, man er. Og derfra ud, udvikle aktiviteter, udvikle, udvikle ting, der ligesom er tænkt ud fra et handicapt perspektiv, altså formålet ikke er nærme sig end normalt, men måske nærmere er at gå ind i det smukke handicap på det måde.

SPEAKER_01 15:45

Der er i hvert fald noget af det her, du snakker om, så får man til at tænke på et kompetence, som et normalt er jo sådan et positivt påsring, som vi gerne vil have, at folk opnår, at når du sidder og taler om de her handicap forståelse, så er det i hvert fald noget, hvor at glæder os af en kompetence.

SPEAKER_05 16:03

Men også kompetence igennem handicap. Prøv at tænke på, hvor mange af os, der faktisk laver noget, fordi vi netop har se pæn på en måde. Altså fordi vi ved noget om se p. Og hvor mange af dem, vi kender, altså også dem, der sidder i Elkøren Sol og sådan noget, som har bygget hele deres videnfelt og deres bidrag op omkring det, at de ved noget særligt, altså når man er vant til at slå sig på samfundet, så ved man jo også noget særligt om, hvad det er for et samfund, vi lever i, og hvad der, der skal ændres for, at endnu flere kan være med. Så jeg tror, det handler både om sådan at se kompetence i en underrepræsenteret måde at være i verden på at vide på, men også, at andre mennesker får blik for, at handikabede måder at vide på, og handikabet måder at være i verden på, har værdi i sig selv.

SPEAKER_01 16:46

Hvad for en handicap erfaring bruger du egentlig selv i dit eget job? Brøn jo noget for det her fysioterapiske erfaringsrum eller i dit arbejdsliv selv?

SPEAKER_05 16:57

Jeg tror, generelt, vi er jo vant til sådan på en måde at overkompensere lidt i en verden, der ikke er skabt helt så en. Man må bare sige, at jeg kan jo en masse ting, fordi jeg har gået til fysk også. Jeg har lært at stå på ski. Minfælde er utrolig opskabelt. Du stå på sket. Jeg kan stå på ski og jeg kan cykle også noget. Og det er på skilt. Min fælde er ekstrempabel at møde hinanden på dansegå, og gå på mountainbike og surf i deres får og sådan noget. Så jeg har vokset op i hjemme.

SPEAKER_01 17:27

Den sociale model.

SPEAKER_05 17:29

Men ikke engang er sådan et fysisk, jeg kan sprøgt næsten. Jeg har nogle ekstrem dejlige forældre. Men det er virkelig sådan, jeg har virkelig fået presset mine fysiske grænser meget i løbet af mit liv. Og jeg har virkelig lært meget, at jeg kan mange ting i dag, og jeg går meget anderledes end jeg gør der barn, fordi jeg blevet beræret så mange gange. Og jeg har gået til træning så meget, og jeg er blevet trænet derhjemme og sådan noget fysisk, eller udstrækker sådan noget. Så på mange måder ved jeg tror jeg både med min egen personlig erfaring, hvad det på en måde betyder, at blive trænet og kun mere. Altså potentialerne i det. Men jeg tror også, jeg ved, hvad det er for nogle følelser, der skal vække at være udstrækkeligt. Og at handicapfællesskaberne er handikabstoldheden og det at vinde mig mod handicap på en positiv måde. Det har været en rejse, jeg selv har sket på, som jeg har fundet i møde med sådan som jer. Og igen det er et arbejde, jeg har.

SPEAKER_01 18:22

Jeg har i hvert fald i Brigg, hvor man får lyst til at tænke i forhold til det her kompetencer, eller hvad man er i stand til at sådan nogle viskompetencer.

SPEAKER_05 18:31

Meget.

SPEAKER_01 18:32

Ogus tak fordi du snakke med sig.

SPEAKER_05 18:36

Tak for invitationen. Det var sjovt at møde i det her rum.

SPEAKER_02 18:47

Jeg vil have. Og minde er på. Og børn.

SPEAKER_01 19:00

Men hvem er det? Vi skal også møde nogle. Okay, hvor vildt. Mikka fedt rum. Tak fordi vi måtte. Hvor skal vi være, så vi ikke er i vejen.

SPEAKER_04 19:20

Det er stået over i hjørner der.

SPEAKER_01 19:23

Du har været den her rum mange gange. Jeg har det her for første gang. Det ligner jo på en måde en jeg vil tro, den er den 12,5 meter sådan rugen. Og det ligner en puld, der er selvfølgelig ikke baner og sådan noget. Og så er der en stape ned, så har det bare lægger mærke til, at den har ligesom et gallet af hele vejen hen forhjem, så man på en måde kan lave. Så man også kommer til, at den minder lidt om sådan en balletstand. Den er god til at lave juletværende.

SPEAKER_04 19:56

En gange var, endlig.

SPEAKER_01 19:59

Og så dufter der lidt af klor. Det er varmt mand. Hvor varmt det vandet?

SPEAKER_04 20:08

Omkring 32 grammad og lidt mere måske. De siger, at det ikke er helt varmt varmt nok i dag. Men det skal være over 32. Ja. Det er jo et varme vandspsængere. Så er der nogle regler for helt praktisk med, hvor mange græmmer det skal være, men også vi ved, hvor godt det varme vand er for bevægelhed og knåler og led.

SPEAKER_01 20:34

Er det noget mere for muskler til at slappe af.

SPEAKER_04 20:36

Det kan det også være mere muskler til at slappe af. Altså opdriften for vandet, og det varme vand gør det, når man kan noget, man ikke kan få land. Det er der nemlig. Vi har en Nora, som svømmer der sammen med tit, som er fyskerapeut. Og så har vi Josefina, som svømmer sammen med Cecilie, som også er fyskerapeut. Og det kommer fra det, der hedder spore et her på skolen. Og Josefina kan svømme selv for dyrke. Og Norg for lidt mere støtte til at kunne komme rundt i vandet.

SPEAKER_01 21:21

Nu spørger der er noget rigtig hand. Kan du egentlig svømme?

SPEAKER_02 21:24

Hvor min ramer? Min rammer. Det er en det er for det.

SPEAKER_01 21:39

Men det tænker jeg måske også meget noget. Vi skal snakke om i dag. Altså være formålet med svøming. Altså hvad det betyder at kunne svøme eller være et eller andet overhovedet, eller hvad er formålet med den form for fysioterapi. Nu har vi lige fået lov til at gå ind i en form. Og også lidt et sådan, hvad skal man kan det redskab rum, hvor der er nogle ting sådan en flyder der hedder de der lange rør.

SPEAKER_04 22:08

Akbarmer.

SPEAKER_01 22:11

Eller noget. Og der er nogle redningsvæste og en meget stor bade and sådan noget. Men en vi begynder at snakke om svømme og fysioterapi, og hvad vi skal bruge alt det til. Jusfine vil du ikke præsentere dig selv.

SPEAKER_04 22:24

Jo, det kan jeg tro. Jeg hedder Josefine. Og jeg er fysterapeut. Jeg har været fysierapeut i 11 år, og har jeg arbejdet her på Gæskskolen i 8 år efterhånden.

SPEAKER_01 22:36

Og altså, da meget og Jacob, vi gik til fysioterapeut i halvtenerne. Der var det meget sådan noget med at prøve at komme ned på flad fod og retne fodstillinger ud, eller få noget gang funktion på nogle bestemte måder. Kan du ikke prøve at fortælle lidt om. Har det egentlig ændret?

SPEAKER_04 22:56

Jeg tænker bestemt, der ændrer sig rigtig meget siden i gik til træning og fyskerbi. Det er ikke så meget mere, at man skal ned på flad fod. Det faktisk ikke er det, der vigtige mere, hvordan ledden er placeret eller hvordan fødder er placeret på gulvet. Det vigtig er at bruge det mønster, børnene nu har. Hvis de har et særligt mønstet til at komme frem med at gå på, så er det det, vi arbejder med, frem for at det skal se ud på en særlig måde. Selvfølgelig er vi opmærksom på, at man ikke skal få særlig ved at have en fod, der ikke står rigtig placeret. Men det er ikke så meget det, der er vigtigt mere. Det vigtig er, at hvis der er noget, der gør, at børnene kan bevæge sig rundt selv, eller vil bruge hjælpemidler på deres måde, så er det det, vi arbejder med.

SPEAKER_01 23:33

Og giver vandet der mulighed for at arbejde med på en anden måde. Eller at simulerer nogle ting.

SPEAKER_04 23:40

Det varme vand giver helt klart en anden måde at arbejde med børnene på. Der er jo en bevægelsfrihed i vandet, som gør, at vandets opdrift gør, at når tygekraften er sat ud af spil, så har de mulighed for at bevæge sig på en helt anden måde, end de har på landet. På landet de også af mange afhængige hjælpemidler. Både i form af gangvogene, kørestolet, eller i form af kapsler. Det ved jeg jo. Men det er jo helt ude, det har de jo ikke brug for ned i vandet. De oplever også, at de kan bevæge sig frit rundt og mærke kroppen på en anden måde i vandet, end de kan på landet.

SPEAKER_01 24:14

Jeg synes også, det virker, og vi kan også bare se det på. Det virker også til, at der er, der er en grænse her mellem leg og fysioterapi, som er meget anderledes, end jeg i hvert fald husker.

SPEAKER_04 24:26

Jeg vil i hvert fald af det vigtigste som fysierapeut her på skolen i dag. Det er, at man træner igennem leg og lege på aktiviteter. Det er simpelthen det vigtigste. Hvis du kunne motivere børnene, så skal det være igennem leg, for det langt de fleste.

SPEAKER_02 24:42

Nu her afstet om lige kommenkræ. Og mere måske kænke. Men her værd om, hvordan komme kræver. Hvor ganger i mere komme kærser med lige forping her.

SPEAKER_04 25:07

Altså i vandet arbejder vi jo som jeg sagde med bevægelsfrihed. Og så er der også et stort arbejde omkring psykisk velværre. Og ja det kan fyskapeuter også arbejde med. Det er en stor del af vores arbejde i dag. Det der med at være i nærkontakt med sine klassekammerater. Lægge en hånd på deres skulder og give dem et kamp, som de bare ikke har mulighed for på land. Det kan man lige pludselig ud i vand, og det er en kompetence i at kunne være i et socialt liv med sine venner på en anden måde i det varme vand. Så der er både en psykisk og en bevægelsfrihed. Men den psykisk idder også også rigtig meget for os. Så er der alt det her omkring smerter. Der er mange af vores børn. Det er i selv også oplevet, tænker jeg. Smærker. Der er noget smærendring i det her varme vand, som gør, at de kan tolerere måske at indgå i et samspil med deres venner i længere tid, end de kan på land, fordi så de påvirket af her ondt et sted, eller være bundet. Til at sidde i deres kørestol.

SPEAKER_01 26:05

Jeg kan heller ikke lade være med at tænke på, når vi snakker på de her vand som en form for sådan analogi for ligesom handicapper og samfund, at der ligesom er nogle miljøer, der kan være besværlige for børn med handikapper og bliver sig rundt i. Men at det her vand på en eller anden måde, at giver den mulighed for nogle andre ting.

SPEAKER_04 26:22

Altså helt bestemt. Jeg tænker, at det også sker på følelsen af, at jeg er på lige fod med andre i det her vand. Og land er det jo ret tydeligt, at jeg sidder i kører stolet og redder nogle hjul, og der er nogle andre, der går omkring. Men her føler de sig. Så ligeværdigt og kan være sammen med deres vinder på en anden måde.

SPEAKER_01 26:41

Hvor har det så et forløb, hvor de ligesom går til svøming som en del af fysioterapien. Og hvor lang tid var det?

SPEAKER_04 26:48

De svømmer faktisk hele skoleåret. Det er en del af Galskolens tilbud, at de får svømme det ved siden af fysierapien. Så det er egentlig et skole tilbud, der gør, at de får svømme hver uge, hele skoleåret.

SPEAKER_01 27:01

Jeg tænker bare på, om der, om du har et mål med dem, eller om man kører sådan et forløb i vandet. Om der er noget, man håber på, når I så har været i en periode vandet, så kan vi se det her det.

SPEAKER_04 27:14

Vi ster mål for alle vores elever her på skolen. Vi håber rigtig meget, at det varme vand er med til, at man kan træne færdighed af det varme vand. Der fx også at stå og gå. Det er jo stadig også en stor del af fysker. Det skal det være. Men der er bare mulighed for, at vandets opdrift gør, at de måske kan stå, som i så i gangbaren holt fast, og så kan overføre det til land. Det er jo det, vi håber på. Og jeg synes, vi ser, at vandet er med til, at deres udvikling på land kan blive bedre, og de kan øge nogle færdigheder.

SPEAKER_02 27:53

Og mere, hvor meget, som ikke der.

SPEAKER_04 28:04

Vi støtter dem i at opnå en eller anden form for selvstændighed. Der er nogle børn herude, som kommer til at opnå. Og er selvstændige som jeg. Skeet ikke helt så selvstændige. Og så er der nogen, der er afhængig af at have voksen omkring til guide og støtte dem. Og vi arbejder med selvstændig på den måde, at vi støtter dem i at kunne udvikle sig i forhold til kommunikation, mobilitet og sociale relationer. Og vi. Men vi ved jo, det er et livsbilkår, for de her børn, at de har brug for at have en. Man har brug for at have en voksne ved deres side. Men det er det der med at give dem følelsen af, at de kan være selvstændige i større eller mindre grad.

SPEAKER_01 28:43

Jeg så ikke noget, jeg tænker på, er også bare, er der ikke noget fra det her rum, du har med børn og det her med varmt, og jeg må arbejde på, som vi også ser andre steder i samfundet, eller så vi kan bruge uden for lige præcis det her Svømehal.

SPEAKER_04 28:56

Det ser vi jo rigtig mange steder. Især in forreområdet og rehabilitingsområdet, genoptræning. Og derytter man så rigtig meget af det varme, man ved, hvor stor effekt det har på træningen på den måde.

SPEAKER_01 29:08

Altså de her hold, der fx er i Frisbær Svømag med ældre mennesker, der også står sammen og øver bevæge.

SPEAKER_04 29:16

Der er jo rigtig mange ældre, der også er glæde af have sådan nogle helt almindelige vangemastik hold, hvor de både får træning og bevægelse, men også det sociale ud af det.

SPEAKER_01 29:26

Jeg spændende.

SPEAKER_04 29:30

Hvad er nu kompeten? Hvad liveten for mig? Livskompetencer for mig er, at man føler, at man har ret til at være i den her verden, og man får nogle gode oplevelser, og har nogle nære relationer og i social liv. Og at man selvfølgelig er bevæger så også en vigtig livskompetence for mig. Men at det er et samspil mellem flere ting.

SPEAKER_02 30:00

Hung er, hvor det var hyggeligt. Jeg har på den her. Det er jo omkring der.

SPEAKER_01 30:29

Jeg synes, det var super spændende bør at høre og Jusfine havde at sige. Jeg tænker meget på det her. Det her med svømme som sådan en metfor for samfundet. Altså at forskellige rum giver også mulighed for forskellige ting.

SPEAKER_02 30:46

Jeg er om. Hvor kan der. Jeg var nu på mørking og morgle. Angle, gib der.

SPEAKER_01 31:17

For være helt lærer, så tænker jeg ikke så meget på. Og så tænker ikke så meget på efter i dag, som om børnene kan mindre end jeg kan. Og det kan lyde helt mærkeligt det her. Jeg tænker mere på den måde, vi kan blive særlig på, når vi så snakker med Josefine. Og hun fortæller sådan, om i dag, der understøtter man meget mere børnenes bevægelsesmønstre. Altså deres idé om kompetencer bliver set på på en anden måde, end vi bliver set på. Og jeg tænker, selvom både mig og dig og Livet kan være nogen, som folk synes, har klaret den. Så er vi også tre, der er vokset op med sådan et paradigme, hvor fysioterapi og måske synet på handikabker handler om, at vi skulle fixet. Så må det jo også sagen. Og der er bare. Sådan mærk lidt, og så er jeg blevet voksnet, og så kan man se, at nu har tingene forandret sig. Og det er, og jeg er glad for, at vi har det. Men det er også, jeg kan også lige så blive sådan det på det. Hvad spørg et dermed. Hvordan var det, at være egentlig svømmer?

SPEAKER_02 32:19

Jeg tror, mand. Hvor man?

SPEAKER_01 32:33

Jeg synes, jeg er rigtig spændende lus meget som er et andet afskud.

SPEAKER_00 32:43

Du har hørt specialskolen indefra, i redaktionen Kasper Erik, Thomas Bundersen, Karina Dyr, Peter Grasper Holm, og Jacob Marcel.