Specialskolen Indefra: At finde en stemme

Dette afsnit handler om alternativ kommunikation. Her undersøger Jocob Nossel og Caspar Eric, hvordan man som elev på Geelsgårdskolen kan blive hørt, hvis man ikke kan give udtryk for sine tanker og følelser, og hvordan man underviser og arbejder med elever, der ikke har noget verbalt sprog.

Podcasten er produceret af Nossell & Co for Geelsgårdskolen med støtte fra blandt andet Socialpædagogerne og Ergoterapeutforeningen. ​​

Transcript

SPEAKER_09 0:01

Det her faktisk Jobs gamle klæde. Så nu har jeg vokset som gamle mennesker.

SPEAKER_11 0:08

Jeg har brug den gange.

SPEAKER_06 0:09

Der er gået på genetisk.

SPEAKER_11 0:11

Der. Så er vi tilbage. Og den grejer. Og sig. For miner om.

SPEAKER_10 0:36

Yes. Det handler om kommuner. Jeg skal i gang.

SPEAKER_11 0:46

Og mange her. Og.

SPEAKER_01 0:53

Velkommen til et podcast, serien Scierskolen Idef. I denne podcast serie følger vi joaner og iværksætter Jobs, der sammen med sin god vand, forfatter og handikabaktivist, Kasper Erik, er taget på besøg på sin gamle specialskole Haldskåren i Hvum, som han gik på for 30 år siden. Jeg har spændt på, hvordan eleverne nu om dagge lærer, klæner og udvikler sig på Haldskårskolen, hvor samtlige elever har kompleks handikab. Som de fleste kender Kasper ikke ret meget til Specialskole. De står ofte i skygden af inklusionsdebatten om folkeskolen, og der er meget lidt fokus på de børn og unge, som har behov for et højt specialiseret tilbud. Derfor vil Jakob gerne vise Kasper den verden, han selv kommer, og Kasper vil gerne forsøge at forstå Jacobs forhold til den skole, som i høj grad har været med til at form, og forstå, hvordan han ser på sin gamle skole i dag. Nu beger de to tær ud for at undersøge, hvordan livet er for både børn og voksne på Gald Sporskol. Dette afsnit af Special Skolen Indefrær handler om alternativ kommunikation. Her undersøger de to venner, hvordan man som elev kan blive hørt, hvis man ikke kan give udtryk for sine tanker og følelser. Og hvordan man underviser og arbejder med elever, der ikke har et babalt skrog. Jeg har op mødes med de to elever, Marius og Mathilde, men først får Casper en Grund ifring, i hvordan man på Special Skolerne helt grundlæggende arbejder med kommunikation i form af alternativ suplærende kommunikation. Velkommen til.

SPEAKER_10 2:35

Og på brug af det, så er i dag også en lidt speciel dag i forhold til, hvordan vi plejer at optage. Fordi du skal faktisk ud og tale om din egen stemme med Helge Jensen, der arbejder som kommunikationsvejleder og talpædagog her på skolen. Og mens du gør det, så har vi lige fundet et hul, hvor jeg kan få lov til at snakke med Ida Mund, der er master i specialpædagogik og lektor ved Københavns Professionskole. Så i dag spiller vi også op, og så ses vi beste.

SPEAKER_11 3:06

Det er jeg.

SPEAKER_10 3:12

Så skal jeg bare gerne sige hej til dig. I det måtte. Tak fordi du møde så snakke med mig. Kan du ikke lige prøve at introducere dig selv eller fortælle, hvad du egentlig laver.

SPEAKER_05 3:23

Jo, jeg er jo lektor på Københavns Professionskøjskole, som jo er den, der uddanner mennesker, i det, vi kalder velfærdsprofessioner. Og der er. Jeg har ikke dels underviser på diplomuddannelserne. Det vil sige, at jeg har en diplomuddannelse, som i den her situation er relevant. Den hedder Alternativ surplerende kommunikationsformer for mennesker med funktionsmeddannelser.

SPEAKER_10 3:50

Så det, man kalder afskær.

SPEAKER_05 3:53

Det her den pæn ud. Den pæn her en askuddannelse, så det er langet frigt over. Det er der nogen, der har fundet på i lovgivningen, det skal her. Så det gør jeg en masse af. Så er jeg konsulent ude på skoler og lavtilbud og buetbud og alle mulige steder, hvor der var mennesker, som har en eller anden grad af funktionsnedsættelser eller handicap, som kan et andet spår.

SPEAKER_10 4:16

Er du en af dem, der ved mest om det her i Danmark på andet.

SPEAKER_05 4:20

Ja, det tror jeg. Jeg startede med at møde alternativ kommunikation. Da jeg lige var færdig ud dan 22, og var på lignende STU, altså en ungdomsuddannelse for unge mennesker med multiplex som mange handiker. Og der mængde Cecilie, hun havde sådan et underligt værktøj foran samt noget, en slags computer med små blænde lys i. Og det viste at være en slags talemaskin. Og der var ikke, der vidste, hvordan den virkede. Og så file hun så havde bare lys i øjnene, og jeg var sådan lidt, det her skal jeg på til at virke. Jeg ante ikke en skid. H kunne ikke fortælle mig noget, hun havde ikke noget sprog. Og hun må lige ankommet på skolen, så ingen kendt. Jeg nåede aldrig rigtigt igen. Men altså, jeg vidste, at hun var der, så jeg ikke skal er der til at sige noget.

SPEAKER_10 5:10

Men også, der var ingen, der forstå den måde, hun talte på.

SPEAKER_05 5:14

Hun har ikke tal.

SPEAKER_10 5:16

Det ikke den måde, hun kunne ikke.

SPEAKER_05 5:18

Jo, jeg kunne se, der glad. Jeg kunne se, når hun blev sur, og jeg har også set, når hun bliver anspendt i kroppen, og jeg kunne også søvens Grøndyd, som betyd et eller andet, som jeg så meget tolket på. Men man kunne også fornemme, at hun forstod det meste af det, jeg sag, så hun måtte også have et sprog indvendig, som hun godt vildt ud af.

SPEAKER_10 5:35

Det her skal vi tale mere om senere. Jeg tænker, det er måske den største fordom om mennesker, der taler på anderledes måder, eller bruger hjælp med det til at kommunikere, at de også ligesom form for intellektuel begrænsning.

SPEAKER_05 5:48

Ja synes, det har sådan tænkt over det lidt i sidste par uger. Firen hvis man ikke har noget syn, så kan man godt risiker at blive tænkt om, som at man i hvert fald så ikke helt kan finde ud af det. Men for det meste har man jo et fuldt sprog, og så kan man jo tale sig frem til at sige, at jeg har de her holdninger og de her tanker og sådan noget. Hvis man ikke har nogen hørelser, så kan man ganske uden mærke kommunikere på alle mulige andre måder, men hvis ikke noget sprog, så kan man ikke tale sig selv frem. Så kan man jo ikke gøre red for, hvem man er, og hvad man tænker, og hvad man føler, og spørger. Og desværre også kan det også forhindre en i at udvikle sig kognitivt. Men det betyder også, at når man ikke kan tale sig selv frem, så er der ingen dagen, hvor der ind. Og så risikerer man at blive kategoriseret som gamle afdvag, resorderet. Ikke til stede i verden. Og der er mange muligheder der alt efter, hvor ubekendt den anden er med mennesker og anderledes.

SPEAKER_10 6:55

Så er også en form for sådan vej ind i verden for nogen, der måske er uden for vores andre måder at komikere på. Hvordan skal man sige?

SPEAKER_05 7:05

Man kan sige, at jeg handler om det, som hjælper mennesker med at kommuniker, som hjælper mennesker med at skabe en fælles mening. Dvorende ikke har et talesprogelt sprog. Eller måske også har vanskelighed ved at forstå og opfatte sprog. Det er jo både mennesker, som har et sprog ind i hovedet og mennesker, som ikke endnu har et sprog ind i hovedet, og ikke er klarer, at de er i kommunikation. Så askækker alt det, der ligger fra den eneste til den anden fra fx tegn til tale, symbolkommunikation. Talmaskiner, der kan sige noget højt. Forskellige måder at styre de her talemaskiner på. Så ask af alt det, som vi kan bruge til at oversætte mellem hinanden. Og as af det miljø, vi bygger rundt omkring de enkelte mennesker, som ikke er i stand til at ytre sig med bærbat sprog, ligesom anders andet.

SPEAKER_10 8:04

Så på en måde er det sådan sprog for dem, som sproget ikke fungerer for. Hvis man tænker sprog, som alt. Altså det almendet sprog, så alt det, du også lige har sagt. Men så er der nogen, der på en måde har brug for nogle andre vej ind i det eller andet.

SPEAKER_05 8:18

Ja, den måde at ytre sig på, som ikke svarer til det talte sprog, som vi kender, eller det skrive sprog, bare noget andet. Som også er det, vi kalder meningsbærende. Altså, jeg for godt, hvad du mener, når du sidder med din krålæk og vift ander.

SPEAKER_10 8:35

Jeg kan mærke, jeg kommer til at blive helt der i dag det der. Men bare sådan tænke på sproget, jo som noget, der er sådan det i forvejen.

SPEAKER_05 8:42

Du må gerne skreve dig om det, det vil jeg gerne have.

SPEAKER_10 8:46

Det er jorden, det er også nogle pregav. Det skal videre. Hvad er den største udfordring for den her gruppe af mennesker, der skal kommunikere på den her anderledes måde.

SPEAKER_05 8:57

Det er jo at deltage. At skabe venner, skabe relationer, at kunne deltage i at kunne få lov at lære og udvikle sig. Vi snakker om det samten, at kunne fortælle sig selv frem, at kunne vise, hvem jeg er. Her på skolen, der er det jo et klassisk, altså, det har altid været askær, som jeg husker det gennem alle ordentligt, der fungerer. Og det, der har været, og er altid kampe området på søgen skole, det er at sikre, at de praktikere der her, at de ved, hvad jeg skal, men de også ved, hvordan de oplærer dig, og de selv er klar over, at de skal lære at tale mindst et andet eller tredje sprog, for at lære dig. Man kan ikke lære at tale fransk, hvis man kun bliver talt dansk til. Men man kan lærer at tale fransk, hvis man er i et sprogmiljø, hvor der taler fransk. For eksempel i Frankrig. Så hvad gør man her? Sådan stedet her, hvor vi har masser af børn nogen, som ikke taler verbalt talesprog dansk, eller hvad der kunne lide. Så skal vi tale af. Det er svært at sige, det kan jeg godt mærke.

SPEAKER_10 10:03

Men alternativ språning af handikabend lige for kort det.

SPEAKER_05 10:06

Det simpelthen ikke. Og der kan du sige, at hvis du skal anvende tegn til tale, så skal der være nogen omkring dig, der kan det. Hvis man er rigtig smart, så kan man godt tage en smartphone op og finde en tegn over bogen. Men ellers er det afhængig af, at der er anden, der viser dig, hvad tegnen er, og anvender dem correkt. Så normalt ikke to snakker om guldrødder, så taler vi det, siger guld rødder. Med et symbol, så har jeg et symbol af guld rød eller et par guldrødder, og så bræjer jeg på det stedet for. Det kan vi godt gøre, uden talemaskin, så kan det bøgen med kommunikationssymboler, altså de her tegninger. Og så kan vi tale hen over det, som om det er en guld afsætter.

SPEAKER_10 10:51

Nu spørger lige på noget helt dumt, tror jeg.

SPEAKER_05 10:53

Det tror jeg ikke.

SPEAKER_10 10:54

Er det ikke sådan det, at man lærer bare tale? Jo. Men hvad er sådan en stor forskel i forhold til, hvordan man lærer at tale inden for sådan alternativt støtten eller sådan i kommunikation, og når man lærer at peger på et guld rød, mens man lærer det kul.

SPEAKER_05 11:08

Altså problemet er faktisk, at hvis ikke man er ordentligt uddannet i det her, tror, man kan tale til dig, og så kan du tale symbol til mig. Så det der med symboler, det lærer du helt af dig selv. Så alt den kommunikation, jeg gør til dig, den er bag. Og alt det, jeg regner med, du gør til mig, det er jo symboler, for du har en talemaskin. Eller en kommunikation, en masse symboler, dem regner du ved ud med det samme her. Det er her hovedproblemet. Vi kalder det at bygge et ask miljø, altså et miljø, hvor alle omkring dem, der skal lære at anvende alternativt sprog, gør det. Som om det var deres eget sprog. Som siger, vi skal skarde guldrødder, mens de trycker på vi, og skræde og guldrødder. Så det bliver tydeligt for den anden, at vi skal skærke gruld. Men da vi då, også der har et sprog, der er til at bare hygge ud af munden på os. Vi tænker ikke over det. Så viver derud af. Og det laver den anden altså ikke at tale alternativt af.

SPEAKER_10 12:08

Hvad er ønsker scenaret for det her? Hvad er ligesom, hvad på en måde, utopin her? El er sådan mål, man arbejder hen på.

SPEAKER_05 12:17

Målen er, jeg vil gerne citere en af vores super praktikere. Linda Burkard, som siger målet med aske at kunne sige det, jeg gerne vil sige til den, jeg gerne vil sige det til, når jeg har lyst til at sige det. Det er i fallet. Der har et lang vej for nogle årer. Men alternativet. Du får ikke lov. Du får ikke lov at lave dig. Den du her.

SPEAKER_11 12:54

Du kan her på morgen, og har.

SPEAKER_09 13:03

Jeg har været her i 20 år som tale.

SPEAKER_11 13:06

Men det her.

SPEAKER_09 13:15

Det fedt er jo at finde hver enkelt person. Så den person, man snakker sammen med at lærer og ytre sig, og man finde ud af, hvem er den anden person. Og. I dag skal vi møde Mus, som taler via sin talem. Og vi skal møde Matilde, som taler med sin krop og igennem tolkning af andre.

SPEAKER_11 13:43

Jeg kommer det.

SPEAKER_06 13:54

Nu kommer jeg ind i din butik. Hvad skal du så sige til mig? Hvad siger med det på, at det kommer ind i din butik med ander. Jeg siger hej.

SPEAKER_00 14:10

Hej.

SPEAKER_06 14:10

Hej.

SPEAKER_03 14:15

Hvad kan vi hjælpe med?

SPEAKER_06 14:17

Jeg har så gerne købe nogle vin i butik. Jeg vil gerne købe en pizza. Hvad koster den her? Og det har jeg, men jeg vil gerne købe nogle flere ting. Hvor jeg gerne? Og så vil jeg også rigtig gerne købe nogle vindrumer. Nu er vand pizza og vindrummer. Og så kunne jeg godt tænke mig, at gøre om har du nogle stor vindbrumer. Så kan du måske spørge, for du vil gerne tænke alle din ting, så kan du spørge meget. Jeg tænker, hvor ganz vi også har popcorn med popcorn. Nej, så er det mere? Nej, det er jo night for det her. Det er okay at leise night lige har en Pause. Kan vi tæt med mig, for du har bort for Pause?

SPEAKER_03 16:18

Jeg er spillet computer.

SPEAKER_06 16:34

Det er godt, har du brug for en lille pause her.

SPEAKER_09 16:42

Det vil gerne være klasse, værelse. Det er også sådan lidt mærkeligt, når vi laver øjnen på det her.

SPEAKER_11 16:50

Jeg har ikke morging.

SPEAKER_08 16:58

Det er vi op klassen. Vi kommer ud i klassen og siger hej til de andre.

SPEAKER_06 17:06

Jeg er nu i gang med. Det er tennet i det. Og meget lige ind med nogle gæster her.

SPEAKER_09 17:19

Hvor vi kan lige se jeres klasse i af 2. Jeg har hybrid med. Det er vi kender hinanden, men jeg hedder heller.

SPEAKER_11 17:29

Og jeg er her, jeg har kommen. Og jeg har fungerer på. Og jeg var. Og jeg har.

SPEAKER_09 17:45

Så det her er faktisk Jacobs gamle klasse værelse. Det er lidt vidning. Nu er det vokset som gamle mennesker.

SPEAKER_11 18:00

Jeg har lige haft matematik. Nu skal det samme noget spørg.

SPEAKER_06 18:09

Det er så godt.

SPEAKER_09 18:15

Jo, må lige spørgsmål. Er det fedest at have matematik eller svøming? Det er farfort dig lærer, der slæfter på. Jeg har kommet.

SPEAKER_06 18:33

Du får tænkt, det er mandat, så man lille bennet.

SPEAKER_08 18:46

Nej, det var ju bank på.

SPEAKER_09 18:57

Okej, det kan vi jo godt, sådan ikke hører det.

SPEAKER_11 19:05

Sådan ikke. Jeg har ikke.

SPEAKER_06 19:11

Det her.

SPEAKER_09 19:16

Det skal. Fedt. Tak fordi vi lige måske have noget. Det er sådan der. Vi går ned på Sport 2, som er klasser på de børn, der har store kognitive og kropslige udfordringer funktionsnedsættelser at gå i skolet. Multibel funktionsnedsættelser det over kombinationen af flere udfordringer, som barnet har. Det kan både være kropligt og det kan også være kognitiv, og forståelsesmæssigt med at kunne analysere, hvad sker der rundt omkring må. Hvad sker der i samt. Og hvordan man selv som barn kan påvirke sin omgivelse. At det er en udfordring at forstå det samspil. Det er Helle. Og jeg har en gæst med der hedder Jacob. Hvad havde jeg tror planer i skulle nu. Jeg tror, vi skal ud og gå i haven.

SPEAKER_07 20:34

Så vi skulle også bare ud og have lidt.

SPEAKER_09 20:37

Er det på leget.

SPEAKER_07 20:39

Jeg tror, vi vil en lille handør på Karus. Mega godt. Det må jeg gerne.

SPEAKER_09 21:03

Hør man vand. Jeg kan også sendet der bumpen bliver lukket.

SPEAKER_07 21:09

Jeg er så. Jeg tror stille roligt, så jeg kan mærke, hvad det er. Så det den der.

SPEAKER_09 21:21

Og rundt og hund. Hvis vi er. Så kører vi.

SPEAKER_11 21:30

Og du kæmpe op, Masille, hun kan ikke har selv.

SPEAKER_09 21:44

Og om lidt så trænger, at Jande spørg, om hun vil mere, eller om hun ser. Ja i sin kørestol. Ma ikke et bald sprog, så hun har sin. Jeg har købt til at vise os, om hun vil mere eller ikke var mere. Så jeg tænker, at Jan måske lige stoppe og tækker med til det. Så Mille Kus.

SPEAKER_07 22:10

Har du tænkt at køre mere. Så du har mere hørt. Så det her. Medille har lige lavet noget svømme. Så klin, når du der svømme? Skal vi gøre lidt mere? Det er noget, det er. Det er bare.

SPEAKER_11 22:35

Hvor.

SPEAKER_09 22:39

Ja. Meget farlig hos midt på legepladsen. Og nogle gange, så de børn, som bruger der syg, så har vi et fotos, inden vi går herud, så man ligesom kan få lov at udpegle det ude ved den faglige program, jeg gerde ud til. Og det betyder jo ikke altid, at det er lige frameplads fx, hvor programet er. Hvis man har meget lidt sprog og ytringer, så må man bruge det meget kreativt når man er. Og det stiller store krav til de voksne at tålke på de kropsligt udspil, der kommer. Jeg har ikke landværend. Jeg har sådan et spørg med til det ved at både at spørge med sproget, men også ved at vise på hans hånd, at man kan køre i cirklet. Det er bare. Det er det, vi betegner som tak til kommunikation.

SPEAKER_07 23:33

Det er bare rundt.

SPEAKER_11 23:35

Det er bare.

SPEAKER_09 23:38

Ja, at man rør. Giver nogle signaler på kroppen eller på hånden, til hvad der skal ske. Før det sker. Liges i bruger språk til at forklare, hvad der skal til at sker.

unknown 23:50

Så.

SPEAKER_11 23:51

Og på program. Og det er mandar.

SPEAKER_09 24:02

Jeg så, hele kørestolen kan køre ind på den her store karus plade. Og så bliver køret spandt fast, som du siger. Og så er det den voksne, der ligesom havde ligesom en løb cykel for gang i karten. Jeg skal i hvert fald ikke selv blive for sygdom, når man er med. Og nogle børn elsker det. Og nogle kan jo ikke det. Og det er også det, man kan for her med sin kroppe, om man vil det eller ikke vil. Og en del af Jens kommunikation er også at fortælle Maril, hvad hun ser, hvad det er, hun reagerer på. Jeg har meget lukket øjne på det. Så jeg vegner lige at på, om det vil mere. Skal vi mere rund. Og der har jeg ingen. Så bliver det andet mere hørte.

SPEAKER_07 24:53

Half.

SPEAKER_09 24:54

Og så ser det lille lyde her. Hvor det her. Det var nu.

SPEAKER_07 25:05

Jeg har det meget sjovt.

SPEAKER_11 25:07

Hver.

SPEAKER_09 25:12

Det første, man lærer, det er som kommunikationspartner, altså også. At virkelig holde øje med alle typer udspil, som den anden mennesker kommer med. Så det er ikke sådan, at vi tænker, at der er et general eller et udtryk, der er et ja, og et nej. Men der er måske en gruppe af kommunikative udspil til os, som indikerer, at jeg vil gerne mere, og det er det, vi kalder tilnavnet udtryk. Det kan nogle gange være en fod, der vi her. Det kan være at kigge mere intenstt på den voksne. Det kan være at rette sig venge kroppen lidt imod, den, man er sammen med. Alle de her forskellige udtryk, der kan være sådan nogle kropslige udtryk, der indikerer, at jeg vil gerne mere, det vi er i gang med. Mere end et konkret jævnej. Fordi et jer nej kræver, at man virkelig kan analysere, hvad den anden mens bør om, og kan sætte sig ind i den andet verden og forestillingsverden. Og det kan godt være en udfordring for en gruppe af mennesker og kommunikere på det niveau. Men det betyder ikke, at man ikke har en holdning til, om man vil deltage med det, der sker med ens selv. Og derfor er der en hel gruppe af tilnamme udtryk, som indikerer jer gerne mere igen. Men der kan også være en hel gruppe af afgærende udtryk, som får den anden til at stoppe, holde pause eller gøre noget andet. Men det er ikke sådan et linguistisk sprogligt ja, hvor man har analyseret, hvad konsekvensen af det her. Det er mere et samspild her nu. Det er i orden, det vi gør nu, vi er samstemt. Så der kommer et udtryk for. Det kræver rigtig meget tid og tålmodighed, ikke mindst for Milderside. Hun har måske en fornemmelse af, om hun gerne vil mere. Men er afhængig af, at både Channet er en, der har aflæs det, og hvis hun skulle være sammen med mig, at jeg vil være en, der kunne det. Eller kommer en tredje voksen eller anden barn, der skal være sammen med. Og man kan sige, at selvfølgelig arbejder vi mod et mål, at der bliver et meget tydeligt ja og nejgang til, at det her er okay for mig at være en del af, som vi andre hurtigt kan læse. Og derfor er også voksne, som er sammen med Matilde. Vi snakker jo rigtig meget sammen. Vi bruger videoandlyser til at kigge, hvad det er for nogle type måder, Matilde siger jeg til os på, eller til kendg, at hun gerne vil være med. Og hvilken måde siger hun nej. Nu stopper i lige eller holder pause.

SPEAKER_11 27:46

Vi have mere.

SPEAKER_09 27:55

Taker. Jeg har det hyggeligt. Du smiler.

SPEAKER_11 28:05

Og jeg kommer på væren.

SPEAKER_08 28:08

Ja. Jeg skal det.

SPEAKER_11 28:15

Så vi er på, og vi har måske rundt på gængede. Og jeg kan ganger med. Men ikke så med her.

SPEAKER_09 28:43

Vi var jo med til en time, kan man sige, hvor Mario sammen med sin lærer, der havde en leg omkring det at være i en købemans butik og leger købensbuk. Og det vi hører, det er jo, at Marius er afhængig af at bruge sin talemaskin. Og en talemaskin det er jo en computerskær, hvor der er et overford og tilgængeligt. Og da Marius også har udfordringer med at styre sin motorik og sin fysik, så øjnenstyre han, fordi det er det, han bedst kan gøre. Det betyder, at han kigger på et felt, og så siger maskinen det, der står på det felt.

SPEAKER_11 29:20

Kæng at mere tanke.

SPEAKER_09 29:26

Man kan sige, at Marius kan betjen sæemaskine i samspil med andre, men lige det her sætte, det var sådan også for at øve i, at kan man bruge sit sprog til at forestille sig noget. Fantasere, lege med sproget, og også lege med, at nu er vi i en køkkenet butik, selvom det ikke er det rigtigt. Fordi det er også sådan, udover, at mig, der taler sammen her og nu, så kan man jo også bruge sit sprog til at fortælle om ting, man forestiller sig, som ikke findes lige i den her kontekst, vi sidder i. Og det er ikke altid så nemt en opgave. Man kan også høre, at Mar skal lede efter sin ord til den her leg på sin talemaskin. Og det er jo fordi, at talemaskinen er sat op med et tilgængeligt ordforb, som andre har valgt i et program. Og så skal han jo ligesom selvere at finde de ord, han skal bruge lige nu her. Hvor jeg, vi sidder og producer vores egen ord spontan. Han skal være ret kreativ i sin brug af det, så det passer ind i alle situationer og kontekster. Og jeg tænker, at han må rigtig meget på kompromis med at blive forstået, selvom han kan øviden.

SPEAKER_11 30:37

Mænging om det er ingen omkring grøn på med. Jeg hører mere. Hvor det er mere, hvor man siger på, at vi kan prøve at se. Og alle.

SPEAKER_09 31:06

Ja, det er et rigtig godt spørgsmål, fordi det er for den gruppe af børn og unge, som ikke har et linguistisk sprog. Der er de fuldt ud afhængige af, at vi fortolker på det, der kommer af udspild fra deres krop. Og kan vi være sikre på, om vi tolker rigtigt? Nej, ikke altid. Og nogle gange tænker jeg også, at det er det, der er rigtig svært for det menneske, der skal tolkes af andre, og egentlig lærer at bruge sine ytringer for kroppen kun negativt og sproligt, fordi vi også mange gange skyder fej. Men det er vores bedste bud, kan man sige. Vi bliver nødt til at være den, der tolker og siger højt, hvad vi tolker til Mathilde f.eks. Mathilde, nu smiler du. Jeg tænker, du gerne vil mere. Det er sådan en prøvende fortolkning, vi arbejder med. Og nu gør vi det igen, givet en signal og kører karten igen. Og så simpelthen observere og kigge på Mathilde meget intenst. Ser hun ud, som om at det var det, tolket rigtigt, at hun gerne vil igen. Eller ser hun faktisk ud med hele sit krop, som om nej, nu må du gerne stoppe den.

SPEAKER_11 32:15

Jeg er beskre med at arbejde med kan ikke for mennesker.

SPEAKER_09 32:22

For mig som talpædagoger tænker jeg, at det er simpelthen så interessant, hvordan værd and andet mennesker ytter sig. Og jeg tænker, at vi har bare en grundholdning til, at alle mennesker har noget at sige, har noget at bidrage med, men også at pige og lung pige som til, der faktisk kan meddele os vælger det her sammen med dig vælger, at du gør det her med og drejer mig rundt på en kar selv for eksempel. At hun arbejder på, at hun i hvert fald opdager, at hun har indflydelse på sin egen verden. Det tænker jeg det vigtigste. Og det er også det, der giver blisten til at arbejde med det her. At selv Matilda har så svært ved at fortælle omverden sine tanker og ønsker. Så er der en vej i det, at hun opbager sammen sammen, der fortolker det, hun faktisk gør, at hun har en måde at kan påvirke sin verden på har noget at sige i den her verden.

SPEAKER_10 33:28

Kan du ikke på mig, hvad har du vede?

SPEAKER_11 33:30

Morjer at mere. Jeg må mere, at komme hjerer.

SPEAKER_10 33:46

Så jeg er mødt om Ida, og jeg tror, at noget af det, jeg tager mest med i dag, at hvor meget vi egentlig tager talesprog for get. Og hvor meget det egentlig og kræver for at komme i gang med at kommunikere. Jeg kommer også til at tænke på, at du en gang har fortalt mig sådan en historie om noget med en bus og nørbort.

SPEAKER_11 34:04

Det meng, ingen gør, hvor. Og jeg så på meget, han må ikke.

SPEAKER_10 34:27

Og jeg tror, at på den måde så tænkte jeg over det, men så snakker vi da, hvor nemt det er at kom til at misforstå hinanden, når vi har bare et meget begrænset billede af, hvad sprog og rudet er.

SPEAKER_11 34:37

Jeg tror min på ingenting men der, hvor meget min bror et hvor man ikke er baby kommen.

SPEAKER_10 34:57

Lad os håbe, at jeg hjælpet lidt i dag.

SPEAKER_01 35:02

Du har hørt Specialskolen indefra. I redaktionen Kasper Erik, Thomas Corneliusen, Karine Dyr, Peter Grskøl Holm og Jakob Norsel. Lødesign ærme Margrin Spig Thomas Corneliusen. Produceret af Norsel og går fra Kældskårskolen med støtte fra ergoterapeutforeningen og socialpædagogerne. Dine hverdere var Kasper Erik og Job Norgel. Husk, at du allerede nu kan lytte til alle afsnit i din foretrukne podcast af.