Specialskolen Indefra: Ligeværd

​​I d​ette afsnit er vi med ved Skolernes motionsdag og forsøger at finde ud af, hvordan Geelsgårdskolen forholder sig til ligeværd, når eleverne ikke kan de samme ting – og hvorfor det faktisk er noget, der er vigtigt for os alle sammen at forstå noget om.

Podcasten er produceret af Nossell & Co for Geelsgårdskolen med støtte fra blandt andet Socialpædagogerne og Ergoterapeutforeningen.  

Transcript

SPEAKER_00 0:03

Kores personer. Så hvem vi får lov til at være handler også om, hvem det er der også og hvordan det med os.

SPEAKER_02 0:14

Jeg har. Jeg har også været her. Der mener lidt om. Der er en løbban rundt græs. Og så er der nogle mål. Inde i midten, helt sådan kender det fra et. Og så er der nogle højere, nogle pløger, en masse børn. M forskellige hjælpemidler og forskellige klø. Så jeg har samlet sådan på midten, hvor det ligner det skal til at gå ind i gang. Der er en rød løber. Det kan sige. Det her jo.

SPEAKER_01 0:51

Velkommen til podcast, seren lidt fra. I denne podcast serie fører og værksætter Jobs, der sammen med sin god vand, forfatter og handicapet, Kasper Jæk. Jeg har taget på besøg på sin gamles special skole. Haldsker skolen i Hibg, som han gik på 30 år siden. Jeg har spændt på, hvordan eleverne långt dæk lærer, klæner og udvikler sig på Haldskåren, hvor samtlige elever har kompleks handikab. Jok de fleste kender Kasper ikke ret meget til Special Skole. De står ofte i skygen af inklusionsdebatten om folkeskolen. Og der er meget lidt fokus på de børn og unge, som har behov for et højt specialiseret tilbud. Derfor vil Jacob gerne vise Kasper den verden, han selv kommer, og kasper vil gerne forsøge at forstå Jobs forhold til den skoler, som i så høj grad har været med til at form, og forstå, hvordan han ser på sin gamle skole i dag. Nu bliver de to sam ud for at undersøge, hvordan livet er for både børn og voksne på Galdskol. Dette afst af speciel skolen i det fra handler om lige vær. Job og Kasper oplever skolernes production på Galskorskoler. Her undersøger de, hvordan skolen forholder sig til livet, når dens elever overhovedet ikke samme ting. Og hvorfor svaret på det. Det faktisk er noget, der er vigtigt for os alle sammen af forstå noget. Vom.

SPEAKER_02 2:25

Jeg har også følgt, at jeg kan løbe længere end det normalt. Og jeg viser, at der var. Jeg har med til.

SPEAKER_03 2:37

Jeg har ikke round. Jeg elsker du vandet. Men konkrete, at jeg har jo en vinger, der. Så jeg er en måde, som er sådan. Og jeg er som må, som er ingen, der komme. Det er helt samme.

SPEAKER_02 3:01

Det er mest handicapet.

SPEAKER_03 3:02

Det er min sjovt.

SPEAKER_02 3:04

Jeg tænker bare, jeg kan godt forstå, hvad du mener. Altså, der er freer, og der er ved at varme op på banen sådan. Men samtidig siger du, altså det der med, det er jo hele folkeskolen, der gør det her. Så på den måde er det også. Og det der med at varme op sammen, så jeg er jo også meget det samme.

SPEAKER_03 3:19

Jo, men jeg er, i han. Og ingen her fængt.

SPEAKER_02 3:32

Det er sjovt at sige, nu rækker vi andre til siden.

SPEAKER_03 3:36

Jeg godt kan. Men det her pige, fænger. Piget?

SPEAKER_02 3:47

Jeg tror. Hvis det ikke har været til emotionsdag på Gelsken, og det har jeg motionstat på Nylandsvej, hvor jeg selv fik. Så ville jeg have været lige så genet som voksten. Når jeg stå ude i kampen med en mikrofon på tror jeg. Så det handler bare så det. Men jeg synes, hvorfor det være pine, der var her.

SPEAKER_03 4:12

Hanget med. Hvis for ikke, fordi jeg har ikke, at jeg har ingen. Hvor jeg. Den her sang er lidt handig, og det. A miner og min der.

SPEAKER_02 4:37

Den her klar. Jeg har været nok. Det er meget set.

SPEAKER_03 4:48

Og det er?

SPEAKER_00 4:58

Vi har gang i god fals. Jeg har man op til skolansdag. Og det er skæring. Du står den så lidt med.

SPEAKER_02 5:12

Jamen du har også taget fandt på sådan på klart og løbe børn.

SPEAKER_00 5:18

Altså nogle faste musiker. Og nogle fysker på der er noget, der skal. Og så er opling. Og sætter lidt gan i stængen. Og sætter noget færdsker.

SPEAKER_02 5:33

Er der noget ud over det, som skunders er for alle andre, som bliver specielt her på det Skuret.

SPEAKER_00 5:42

Jeg tror meget af det der med at have fællesskabet. Det er det der med at høre til. Og for mange af vores børn, der går her. De har søskende familier. De har selv forældre, der har vokset op med at gå til motion dagen i efterårsferien. Det er noget, jeg selv har vokset op med. Det er noget genkendigt for rigtig mange. Så det der med, at det. Når du går i folkeskolen, så er det en del af det at gå i folkeskoler. Det er det også for os. Nu er det jo dansk idragsforbund, som egentlig har startet skolernes motiondag for at have fokus på helbret og fællesskab. Og det er også det. Jeg er også det, som også er her. Og være en del af et større fællesskab og komme ud og rører, for noget fisk luft. Nu lige før der kom en af vores unge mennesker komme med en kørestol med en medarbejder i. Han har fx nu af det her. Men han bruger den ikke til at starte med. Han kan fx godt gå med han kan ikke på lank. Så får han kun måske ikke med 20 minutter, så tager en køret med, for så kan rent faktisk fort. Vi har rigtig mange lever som er i gang vognen af forskellige arter. Nogle ligner lidt en almindelig rogdag. Nogle er lidt mere cykelfagtig. Så har vi en del ellever, som egentlig godt kan være i gang vogn. Men ikke er det? Så det ikke kunne rumme både og skal være ud i vind og hver. Og i mennesker, fordi der er rigtig mange indtryk, når man står her. Og det er der for nogle sensorisk, meget voldsomt. Så får det ikke her. Det er meget intengt. Så for nogle har det lige brug for at have en kollege for eksempel, hvor man kan skygge for. Den værste blæst andet. fordi det er meget takt stimulerende og få vind i ansigtet.

SPEAKER_02 7:32

Jeg tænker bare tit. Så den der berøring changs, der kan være over for mennesker med handicap og fysisk aktivitet. Det er noget, hvor vi tænker. Inklusion som noget, hvor vi ikke laver nok. Sådan kan være noget. Og her er det helt omvældt. Der er sådan lidt over sådan. Nu fucking op andre.

SPEAKER_00 7:50

Ja man faktisk. Og det er også meget den der med. Det handler jo ikke nødvendigt om at kunne alle de samme ting. Men det handler bare om at være sammen om at gøre ting.

SPEAKER_03 7:58

Skal ikke er lige om det?

SPEAKER_00 8:03

Altså som I kan se herude, så har vi mange elever deltagende i det her start og opvarning. Men vi har 107 elever på skolen, og det er ikke alle, der repræsenteret her. Men de kommer stadig til at være en del af motion stængen. De har bare brug for fx at komme ud efter alt det her færdigt, fordi det systemisk er alt for voldsomt for dem at være med i det miljø her. Så nogle af det at sidde og kigge ud af vindt og vente på, at det her er overstået. Kan jeg også sidde slut, og de forsvinder, og så begynder de at bevæge sig ud på de roder, der er.

SPEAKER_02 8:31

Så har lige noget for sig selv.

SPEAKER_00 8:33

Så følger de ligesom, det kan være med en enkel klaskamerat, det kan være med en større gruppe, eller bare med deres tætte pædagog lærer, whatever, som lige går ud. At det handler om, at man hele tiden skal udvikle sig, men det handler ikke om at skulle præstere. Så er det hele tiden at have fokus på, hvad det næste skridt i ens udvikling, uden at det skal handle om, at man skal opnå et eller andet specifikt. Og det er også meget med personer og alt andet. Det handler bare om at komme ud og bære og have et fællesskab, og ikke om at være lige god til ting, eller nødvendigvis at kunne regler den til en eller anden sport, eller hvordan det er egentlig lidt lige bygligt. Og der er det vigtigt for os med vores børn. Det er der med. Det handler ikke om at kunne den lære færdighed eller præstet noget, men hvor vi så har besluttet at være handler om og skaber rum, hvor alle kan være med. Det handler om den der med, at man fx gerne må være tilskore, hvis det, man er, men det skal være et aktivt mand. Fordi det giver mening for en at stå og være med i noget, uden at man føler, det ens eneste mulighed.

SPEAKER_02 9:35

Så er det sådan en form for pædagogisk ram eller.

SPEAKER_00 9:39

Det er en sætning måde, hvor vi personer på over hele året i forhold til at kigge ind i aktivitet, og så man laver en gruppet, så tænker man alle udfordringer med at sige, hvad det skal til, at alle skal have en andet. Jeg hejer hej!

SPEAKER_02 10:11

Jeg har på. Jeg skal ikke prøve det her sand og se. Hvad. Nod rum. Kan du ikke lige fortælle hvad din stilling er og hvem det er?

SPEAKER_00 10:34

Jeg er Iko på Gekskorskolen. Det er sken. Jeg er oprindelig udannet ergoterap. Jeg har arbejdet på Gekskole som ergoterapeut igennem små tere år. Og så bliver jeg tilbudt en stilling som IKT-vejener, for at have mulighed for at komme bredere ud på skolen.

SPEAKER_02 10:57

Og nu har jo allerede sagt, at det rigtig ud af IKT.

SPEAKER_00 11:00

På papiret er informations- og kommunikationsteknologier. Men for mig handler det mere om pædagogisk IT i hverdag noget, hvor jeg kan bruge teknologier, både høj og lavteknologiske teknologier til at skabe nogle muligheder for, hvor.

SPEAKER_03 11:20

Jeg har ikke helt en komme. Og ingen krøver. Jeg har ikke med. Nej, det er rumme.

SPEAKER_02 11:34

Det her rum, det ligner af noget der kunne være en form for installation kunststilling. Men det er sandsrummet. Og men er det ikke lige. Kan du ikke lige for at fortælle os, hvad er ting der er herinde. Fordi som jeg kan siger, at der er en cent.

SPEAKER_00 11:56

Der er en dobbelsing, men det er faktisk ikke bare en dobbelsing for hernede under. Der er vi opdager, at den er meget bevæglig.

SPEAKER_02 12:04

Det er en vands. Det er en vandsing.

SPEAKER_00 12:08

Fordi at generelt så er bevægelserne i vand af noget af det, som vi helt lidt fra det spædern. Det er rigtig og trygge ved. Fordi når vi ligger inde i vores moders mave, så ligger vi også skulder og følger. Så generelt bevægelser fra vand og lyde fra vand er noget, der for de fleste har en berolet af.

SPEAKER_02 12:31

Og der er en ligft over.

SPEAKER_00 12:32

Der er en lift over sagen. Og det er der, den kan bevæge sig rundt i hele rummet her. Så man har mulighed for, at hvis man ikke selv kan komme ud af sin kører, så har man mulighed for at blive liftet ud af sin kørestol. Så har vi et stort kuglebad og gensift kugler.

SPEAKER_02 12:48

Jeg synes, ja det er en form for aftion af et boldkugle rum, som jeg kender mest fra sådan, når man bliver afleveret i Kia og så underholde sig selv.

SPEAKER_00 12:59

Og det mest avlige ved det hele er. Det er, at jeg vil rigtig gerne have vist jer, at det er simpelthen er lavet sådan så, at vi har mulighed for, at nu tror jeg, vi ikke mørkt lokal. Normalt så bliver lukke det hele ned for at skærme på sandserne, og så bliver egentlig også slukke lyset ned, og så bliver jeg tænde det her. Fordi det så lyser i forskellige farver. Så kan man sætte stemningen, fordi forskellige farver har forskellige indvirkning på vores fandsapparat. Så det her med f.eks. den røde, den kan godt køre af så en lille smule op. Generelt så bruger man den røde farve, de mørke farver og sådan lidt mere på nogle ting, så f.eks. meget bas på noget ved skøge vores puls, som også er med til så i stiger. Eller man kan arbejde med nogle mere grønne, blålige ligage farver, som svæker og ruset mere.

SPEAKER_02 13:48

Det der er IKT-agtigt. Der er både en projektor i luftet her, og der er også noget, der ligner i en form for disku lampe. Og så er den ting, du ikke må får lov til at forklare det også er det her form for sådan en akvarie, søde over i hjørnet med nogle plastif og noget lyset, som man måske kan høre lidt. Men ved det sige, når du kommer ind her typisk, så er lyset ikke tænkt. Så er letet ikke tænkt. Og når du her ind med en elev. Hvad laver I egentlig.

SPEAKER_00 14:20

For de fleste elever, så bliver det her brugt til det her med at skærme på sanserne for mange af vores elever, så har de nogle specifikke sandse, som kan være meget voldsomme for dem. Og være med til at øge bare. For eksempel lyd nu er lige gået ud fra noget. Jeg tænker, mange af jer vil også kunne mærke den der følelse af på ørene, hvis man har været til koncert eller noget, hvor man er sådan lidt mætet på hørsansen. Den følelse kan mange af vores elever opleve hele tiden. Så de går fx med hørværden eller noget andet for skærme for lydende.

SPEAKER_02 14:54

Og kan man gå her, når man vil.

SPEAKER_00 14:56

Som udgangspunkt er det jo med mindre. Man kan sige, der er nogle andre herinde, fordi det er meget det her med, at sandsømmer skal bruges som et element, hvor man egentlig er meget alene i sin behandling. Men vi har sjældent mange elever herinde af gang. Hvis vi har det, så er det en meget bevidst handling om f.eks. at have yoga herinde, fordi man kan skabe en ro, som ikke eksisterer ude i fx et stort afløb. Men ellers så er det meget tænkt til, at man kan slukke for nogle sandsinput, så man kan slukke for lyd og lys, men man kan også tænde for det.

SPEAKER_02 15:33

Jeg synes, det er så mærke, fordi der er også noget handikarbagtigt, der strider på mig ved at være herinde. Og der er også noget af det, der minder om et meget fans. Hospitals værelse. Eller det, man vil ønsker, et hospitalværelse kunne være som det meget simpelt her.

SPEAKER_03 15:52

Håden her måde.

SPEAKER_02 15:55

Jeg er en føde stu.

SPEAKER_00 15:57

Men der har lige jo også kapet, kan man sige. Fødesterne har apset fra det, der hedder snuf konceptet, som er det sandsrum, den er bygget på. Så det er snart. Fordi det jo lige nøjagtigt også er for, at for en kvinde, som er en følelsen er jo, kan man sige, at centorisk super påvirket af at være smærte prædet af alt muligt andet. Så det her med, at man kan faktisk kan dæmpe, og man kan regulere. Sandsapparet.

SPEAKER_02 16:22

Men at forgå med, hvem der er med til vad at være med til ting. Det synes jeg faktisk er noget, vi tit glemmer og snakke om, når vi snakker om handicap. Altså hvor mange ting, vi opfinder. Som så folk ender med at bruge ude uden for det område, man vil kalde handig på år. Eltandbørsten. Det er jo tænkebror, der er sådan, jeg altid tænker på. Men også nu bare. Det er meget spændende. Jeg har også en aller, hvor alle mine venner er begyndt at få børn. Så det er, der begynder at huske dem på.

SPEAKER_03 16:51

Hvor må ikke er for.

SPEAKER_00 16:55

Jo, det er lige ved at stænde helt op her i baggrund.

SPEAKER_03 16:58

Men det her. Og ikke også må. Hej for.

SPEAKER_02 17:11

Der er noget tænker på lige, som bare er skimamæssigt. Nu siger det, at man kan gå ind, hvis man bliver. Hvad kan du det a ruset?

SPEAKER_00 17:20

A rusel er en beskrivelse af ens. Og man er vækket, eller slukket i en sandsamret.

SPEAKER_02 17:28

Men som en fager. Men det du siger, får man til at tænke på noget med skimer på den her skole. Hvis du siger, når det handler om I kan mærke, vil have den liv, du skal brug for at komme her ind. Så hvordan er et skemer overhovedet bygget op her, eller hvordan hvordan foregår det, at man siger, at så skal vi her ind.

SPEAKER_00 17:50

Man kan sige som udgangspunkt, så er det jo, vi privilegeret af, at alle afdelinger, alle spor, som vi har snakket om, og alle afdelinger har et sans om.

SPEAKER_02 18:00

Så man et af lærer af det her om.

SPEAKER_00 18:05

Og så er det opbygget også efter elev gruppen, hvad behovene er ude i de enkelte afdeling, så de ser forskelligt ud af, hvor man er henne, og hvad nogle sensoriske behov der er. Og det handler meget om, at man søger den stimuli, man har brug for at stimulere, og man trækker sig fra det, som man faktisk har brug for at hæme en smule.

SPEAKER_02 18:24

Hvad sker der helt konkret, når du har en elev eller, som du er ude og lave noget andet med, eller der andre, der ud af lave, og kommer lige så til dig, eller hvordan forgår det?

SPEAKER_00 18:34

Altså det er jo noget personalet bruger helt selv. Men der er ligesom, at man skal have en oplæring i brugen af det. Fordi at virkningen af brugen af sandsrummet sker først efter 20 minutter. Så det her med, at man ikke bruger det sådan lidt ind og ud, fordi for at det har en længbarne effekt, så skal man være herinde i en længere periode. Det er generelt også, at vi bruger rigtig mange ude på gulvet. Vi bruger afskærning, vi bruger hører, vi bruger kullevste, vi bruger nu for eksempel det her aggregat, der står her, som ikke er en sækkestol, men som er en sækkestol, som man bliver omfavnet. Så vi ved, hvis man ligger sådan ud i en sækkestol, så kommer man aldrig op i. Den her er sådan en, hvor den bliver ved med at kræme ind, så hver gang du flytter dig, så kammer den ligesom rundt om dig. Så man lander aldrig ned på guld. Men det er også et redskab til fx at stimuler den proprceptiv sans, som er skødsanset. Så det er der, hvor vi mærker, hvor vores krop er i forhold til. Jeg kan godt lukke øjnene, og så ved jeg godt, at min arm er strukket ud til siden uden at jeg behøver at kigge på den. Det er vores muskeld sands, der er med til at fortælle det. For vores børn, der er det fx kan være rigtig svært at kropsligt at mærke sig selv.

SPEAKER_02 19:53

Og der man også for meget. Det er ikke noget, vi måde have der hjemme eller noget. Jeg har tit svært ved at være i kontakt med den højere siden af krop. Og det er det skal bare på ret.

SPEAKER_00 20:07

Og der er det jo den der med egentlig at arbejde med den pro-proceptiv sands, hvor man simpelthen går ind og trykker. Det er også derfor, titbe tryk er virkelig lækkert. Fordi når man først har fået dybe tryk, så kan man lige pludselig mærke den side meget mere. Og det er jo fordi, man så har taget en masse nævnaler op til jæven, som fortæller ikke, at du er her.

SPEAKER_02 20:26

Jeg skal til det, man skal ikke af.

SPEAKER_00 20:29

Det er jo også en rigtig god.

SPEAKER_02 20:33

Det er noget af min klasse, der har i skæret. Jeg tror ikke, jeg har brug for mere, og det hjælper mig. Det minder mig over. Der er også noget spagligt over det her. Men ikke på sådan en lus måde, men på en praktisk måde. Men jeg prøver bare at få dig til hele tiden og fortælle mig. Hvordan foregår det praktisk? Jeg tror, der er noget, som jeg ikke forstår, som er så naturligt for dig ved, at man bare kan gå ind i et rum, mens man er i skole, så det virker sådan nogle spørg. Så du er også lige grabet og nogle andre ting. Hvordan ser den dag ud? Hvordan hvis du siger, at det også tager noget tid at være herinde, kan man bare det?

SPEAKER_00 21:16

Ja, det kan man godt. Vi har et en skole, hvor det tager udgangspunkt i, at det er særlig til rettenlagt undervisning for alle elever. Det vil sige på papiret hedder det så, at alt undervisning er særlig retlagt for den enkelte elev. Det betyder ikke, at vores børn render rundt og laver deres egen business hele tiden, fordi det er også vigtigt at være en del af klassefællesskab for eksempel. Men hvis behovet er at trække sig 20 minutter hver veneste dag kl. 10 ved vi, at der crash de, der har de brug for at komme ind. For nogle af det, når de møder ind efter en bustur, hvor der måske har siddet en anden elev, der har skarvet, så kan det være at lige at lande herinde. For nogle af det kan det være pludseligt opstået. Og der kan man sige, at Jeg så ikke lædligt herinde, fordi der er nogen der herinde. Så har vi nogle andre redskaber. Have vi ved, at så kan vi bruge det.

SPEAKER_02 22:10

Jeg mærket havde, at det skulle have lyst kunle på singlet.

SPEAKER_00 22:15

Så er det en anden form for mærke. Og der er det jo også det, hvor nu færdigt så har vi. Nu er det svært at se.

SPEAKER_02 22:21

Det er bare en form for kristall, at du tænke på nogle prikker eller noget.

SPEAKER_00 22:24

Det er sådan sådan lidt nordlysagtig. Sådan en stjerner.

SPEAKER_02 22:30

Det er helt sikker på, at jeg havde en venter hedder lovligt, der havde sådan ikke derhjemme.

SPEAKER_00 22:35

Men det er sådan noget, hvor det er, men det er bare med til at skabe en sætning og en stemning af, at man bliver lidt roligt.

SPEAKER_02 22:42

Du har også fundet noget frem på projektet.

SPEAKER_00 22:45

Og lige nu, der prøvede jeg lige at få lidt til.

SPEAKER_02 22:48

Det er vel noget skov, hvor vi der bliver sumet lidt ind og ud. Nu ser vi en fugl der sidder i træ. Og vi kan også hørte. Og det var et skov, men der lå ud. Det minder om. Det lige sådan i Sverige det her. Det er faktisk fursøg. Det er fandøg det.

SPEAKER_00 23:07

Det er fursøg. Al det, jeg har sat på her, det er fra det, der hedder Musicjore, som er nemles og ingæren, som simpelthen har lavet optagelser af billeder og lyd fra lokal. Så skoven var helt skov. Lyddende af alt sammen optaget.

SPEAKER_02 23:32

Man har meget lyst til at prøve Thomsen, eller sådan ryge skal komme og sige noget. Mikes noget med det. Her vi soldan. Det er meget berolet. Og bare nu.

SPEAKER_03 23:44

Ja det har også. Det er jo ikke så meget, at jeg en.

SPEAKER_02 23:54

Helt vildt meget udstilling på Jlottenborg. Jeg kan nævne tre kunstner, som kunne have lavet det. Og jeg kan vise. Jeg kan vise YouTube, kære nogen rundt, der minder. Men altså, jeg har tænkt på noget, der du bare fortalt lige, som er. I hvert fald, da jeg gik på nylandsvejskol, hvor jeg flyttede fra der. Der var der nogle gange også nogle belastede elever, da jeg var ung i 90'erne, hvor jeg bare tænker det der med sådan, at hvis man har haft 20 minutter til lige at falde på plads. Det havde nogle af dem helt sikkert haft godt af. Nogle dage havde jeg helt sikkert haft godt af det. Der er også noget i det der med, man kan tænke som noget, der handler om handikab og nogle, der selvfølgelig overstimueret på grund af diagnoser. Men der er jo også noget her, som jeg tænker om, som er nødvendighed for jer, men som også fylde er godt for mange.

SPEAKER_00 24:46

Jeg tror.

SPEAKER_02 24:49

Syngletet i hvert fald på.

SPEAKER_00 24:51

Jeg tror generelt er det jo sådan meget fra personlig perspektiv, der arbejder meget ud fra det her med, at handikabet aldrig ligger i mennesker med i omgivelser. Fordi det, som vi kan have svært ved, afhænger jo altid af den kontekst, vi møde. Det handler jo ikke nødvendigvis om de færdigheder, vi selv har. Igen vores personlighed opstår i møder med andre mennesker. Så hvem vi får lov til at være, det handler også om, hvem det er, der mødes og hvordan de mødes. Det handler om, hvad det er for nogle rammer, vi har. Og der er det jo også der, hvor man kan sige, at noget af det, vi har fokus på her af ligeværet. Og ligeveet ligger jo ikke i, at alle skal kunne de samme ting, men det handler om, at man har lov til at vælge, hvem man gerne vil være, og hvordan man gerne vil være. Men også med en forventning om, at vores børn er her, fordi de skal udvikle sig. De skal ikke bare være. De skal udvikle sig, de skal udvikle færdigheder, de skal danne sig selv som mennesker. For nogen tager det lang tid, og det er en lang proces. Og skridt den er meget små, og for andre er det en helt anden, hvor de tager en flyvende fart og render der ud af. Men det betyder jo ikke, at der er nogen af dem, som i nogen kontekst er forkerte eller noget. Eller at den ene er mere handikabet end den anden. Fordi hvis rammerne er rigtige, så kan vi alle sammen præstere, hvis det er vi for lov, men det kræver, at der er nogle mennesker, der med også.

SPEAKER_02 26:15

Det er bare meget smukke, jeg synes, der virker meget vigtigt. Der er noget her i det, du siger, som minder mig om en forsker som Olivia Dal, der har snakker om det her krig perspektiv.

unknown 26:27

Det er ikke så ikke.

SPEAKER_02 26:28

Men det er jo det, du taler om, følge, som hun også taler om. Og som noget, der kunne gøre samfundet bedre og se kroppen på den måde, og også vil have gjort megets liv nemmer på mange måder. Men når du siger det her med, at det er vigtigt, at børnene udvikler sig, og de ikke bare er her. Det er også fordi, at der har været sådan en tradition for, eller det på en måde er et opbrud med noget, man har gjort før i forhold til, hvordan man behandlet børn med handicap.

SPEAKER_00 26:56

Jo, og også vigtigheden af nu, Jakob, du sagde noget til mig. Noget det første, du sagde første gang, vi snakkede sammen, det var, at du havde ikke sådan særlig meget pæn særkortrepter. Hvor jeg tænkte, nej, men der var også en anden tid for, at det her med det handlede om, at man skulle kunne noget, man skulle lære nogle færdigheder, man skulle have en normal håndfunktion, man skulle have en normal gang, man skulle have en normal holdning, man skulle have en normalt alt muligt andet på sådan. Al os andre, som ikke har et på papiret handikap, fordi vi har fået en diagnose ved følelsen eller kort efter. Vi bliver ikke bedt om at passe ind i de rammer. Vi bliver ikke bedt om at korrigere vores holdning eller noget andet. Vi får lov til at udvikle os. Og der er det jo der, hvor det er jo noget af det, jeg synes, der er vigtigt med vores målgruppe, det er, at de skal de skal udfordres, og de skal også synes, at vi er pecerne, fordi vi præser dem lidt mere, end hvad godt er. Men det handler om, at de skal have lov til at blive de bedste versioner af dem selv. Og det skal de vide, at de kan. De skal vide, at de kan udvikle sig, og de skal ikke nøjes med, og de må godt kræve noget af menneskerne omkring dem. Så det handler også lige så meget om, at de skal have en stemme, og en ret til at udvikle en personlighed, som kommer fra dem af, og ikke kun i definitioner for andre mennesker.

SPEAKER_02 28:14

Jamen, det lyder virkelig godt, synes jeg. Og det lyder som noget, vi ikke særlig gode til at gøre alle mulige steder. Hvad det næste skridt, eller hvis I skulle tage dem endnu videre? Hvad er der sådan, du drømmer om inden for akoterapien? Hvert penetro? Hvad er det næste, vi kunne gøre.

SPEAKER_00 28:31

Men jeg synes, at det er jo altså både noget, som for mig gælder Gældskårskolen, men også generelt som samfundet noget af det her med, at problematikken er, at vi jo også ser en masse børn, som lige pludselig inkluderes, fordi vi skal alle sammen passer ind i den samme kasse. Og vi har ikke en målgruppe her hos os, som kan inkluderes i den almængende folkeskole. Men det er fordi, at folkeskolen er opbygget, som den er nu. Og der vil jeg jo også sige, den der med, at det handler ikke om at sige, at vores børn ikke passer ind i rame. Det handler lige så meget om at ramme ikke er tilpasset menneskerne. Og jeg synes generelt, er vi inde i en fase, hvor vi arbejder rigtig meget med hele tiden at tænke vores faglighed in i en kontekst af at udvikle vores børn. Og der er det jo også der, hvor jeg tror generelt som samfund er det jo det der med, hvis man kigger ind på lige her. At mange ser jeg har i definitionen af lige handler om, at man skal opnå de samme ting i livet. Altså det er der, hvor ligevet opstår, og det er det jo bare overhovedet. Fordi sådan lige opstår i, når vi kan få lov til at have forskellige roller i samfundet og bidrag med det, vi synes og kan.

SPEAKER_02 29:43

Jeg har det var en god. Det følger jeg bare været to følgere timer. Jeg skal tage rand. Hvad så du med der. Jeg tror, noget af det, der har været meget mest i dag, det var egentlig, at selvom at vi tit snakker mig som en type handikab, der ikke har særlig meget med special skoler verden at gøre, så følge virkelig, at lige snakket i mange ting, der også handler mit liv. Og det tænker jeg måske kan være en fed lekse fra i dag, altså at alle, uanset hvilken kroppe, de har, kan tage noget med for de ting, vi lærer her.

SPEAKER_01 30:46

Men det gør det også. Du har hørt Specialskolen endnu fra. I redaktionen Kasper Erik, Thomas og Konaliusen, Karina Dyr, Peter Græskø Holden og Jakob Norgel. Lyttet sig en Jærme Margrim, Sig, Thomas og Konaliusen. Produceret af Marcel Ogleskovskolen, med støtte fra ærgoterapeutforeningen og socialpædagogerne. Dine hverdre var Kasper Erik og Job Marcel. Husk, at du allerede nu kan lytte til alle afsnit i din foretrukkende podcast af.