Indblik - en podcast om mennesker i Den Sociale Virksomhed.
I denne podcast kan du komme tæt på livet på højt specialiserede bosteder og tilbud inden for social- og handicapområdet i Region Hovedstaden.
Indblik - en podcast om mennesker i Den Sociale Virksomhed.
Specialskolen Indefra:Livsglæde
Use Left/Right to seek, Home/End to jump to start or end. Hold shift to jump forward or backward.
Dette afsnit handler om livsglæde på Geelsgårdskolen. Jacob Nossel og Caspar Eric besøger eleven Johanne på hendes værelse på Geelsgårdhjemmene og taler med socialpædagog Michelle Troelsen om, hvordan børnenes livsglæde spiller en helt central rolle for det overordnede formål på Geelsgård.
Podcasten er produceret af Nossell & Co for Geelsgårdskolen med støtte fra blandt andet Socialpædagogerne og Ergoterapeutforeningen.
Derket over, fordi hun har en meget alvorlig her. Meget alvorlig jæk. Men selv man har det, så har man her. Og det synes jeg bare er top fedt. Så hun laver spaj.
SPEAKER_04Vi har måske begyndt ring for at være sådan, der brokker her noget med hank. Men i dag skal det handle om noget andet. Ja, det skal handle om lige. Og hvad er det skal.
SPEAKER_05Og det er om for. Men det må.
SPEAKER_04Med Johans mor skal vi snakke om, hvordan det er at have et barn, der er bor på et. Og måske også, hvor grænserne for intimitet går. Og det her med at både give slip på sit barn, men måske også få mulighed for at være en familie på en anden måde. Når man har mulighed for at gøre sådan et her stad.
SPEAKER_00Velvet til et podcast, seren Special Skolenfra. I denne podcast, så jeg følger vi journalist og iværksætter Jakob Nor selv, der sammen med sin gode ven, forfatter og handicapaktivist, Kasper Erik, er taget på besøg på sin gamle specialskole Galskårskolen i Hivum, som han gik på for 30 år siden. Job er spændt på, hvordan eleverne nu om dagge lærer, træner og udvikler sig på Haldskogskolen, hvor samtlige elever har komplekse handicap. Lige som de fleste kender Kasper ikke ret meget til Specialskoler. De står ofte i skygen af inklusionsdebatten om folkeskolen, og der er meget lidt fokus på de børn og unge, som har behov for et højt specialiseret tilbud. Derfor vil Jacob gerne vise Kasper den verden, han selv kommer, og Kasper vil gerne forsøge at forstå Jacobs forhold til den skole, som i så høj grad har været med til at forme ham, og forstå, hvordan han ser på sin gamle skole i dag. Nu begynd de toser ud for at undersøge, hvordan livet er for både børn og voksne på Galskårskolen. Dette afsnit af specialskolen inden fra handler om livsklad. For på Galskolen er livsket nemlig ikke bare noget, man dyrker for sjov. Her spiller eleven livsklad en helt central rolle for skolens overordnede formål. For at blive klogere på, hvordan det hænger sammen, mødes de to venner med en social pædagog på skolens brut tilbud, hvor de besøger eleven Johanna på hendes tværelse. Endelig får de lejlighed til at tale med Johanne mor, om hvordan det er at være forældre til et barn, der bor på skolen, og der med overladt den daglige omsorg til de professionelle. Velkommen til.
SPEAKER_04Jeg har nu op på andet salen i den bygning, hvor vi ikke har været før. Og hvad skal vi?
SPEAKER_05Men sker hej, hvor.
SPEAKER_04Altså som bor på skolen, og så har nogle af den her.
SPEAKER_05Og mere måligt.
SPEAKER_04Hun står her lige.
SPEAKER_02Velkommen til.
SPEAKER_04Hej. Vil du ikke lige starte med at fortælle, hvem du er?
SPEAKER_02Jo, jeg hedder Michel, og er lige fyldt 30, og jeg arbejder som social pædagog her på Gehskerskole. På et af de løgnilbud der, som hedder hjem to.
SPEAKER_04Og nogle vil måske videme, at døntilbud, og mange vil måske slet ikke ved.
SPEAKER_02Døgnent er et botilbud, det vil sige, at det er et sted, hvor der er nogle børn og unge, der bor, som går i skole her på Gælsken.
SPEAKER_04Og må vi se nogle rum. Vil du ikke prøve os nogen rum her. Vi står i en form for angri.
SPEAKER_02Vi står i vores grube, hvor børnene kommer ind af døren, og kan tage deres hovedøjer og sk.
SPEAKER_04Og hvor mange børn har jeg?
SPEAKER_02Her på hjet bor der fire børn lige nu. Nu tæder vi ind i vores fælles stue, som er i forlænge med vores spisestue.
SPEAKER_04Så har en meget dejlig brutsofa med nogle moduler, det ser jeg.
SPEAKER_02Det er helt vildt god og slænge sig i.
SPEAKER_04Og så er der en kita på væggen, og der er noget, der minder med spise området herinde. Men jeg har nu set det før? Du har jo ikke brugt et.
SPEAKER_05Jeg har måtje som er. Så mine at hænge. Hvor er ikke så.
SPEAKER_04Nu skal jeg bare lige her begge togen. Og aflæsen er det noget, der minder mere om en form for fritudsordningen eller hvad?
SPEAKER_02Det kan man godt tile. Og så alligevel ikke helt. Et aflæstningshjem er et hjem, hvor de ikke bor fast, men har fået tildelt nogle aflæsningsdøgn, så de kommer og er her fx en weekend af gang eller to weekender om måned. Så det adskiller sig lidt fra, når man bor på et billud, hvor man bruger her fast. Når man er i aflastning, så er man i aflastning, men kommer hjem til sin mor.
SPEAKER_04Hvor laver man aflæsning?
SPEAKER_02Det gør man blandt andet for at kunne give barnet nogle andre oplevelser og forudsætninger. Man gør det også for at kunne give familien nogle andre ressourcer derhjemme. Så det kan der være mange forskellige årsager til.
SPEAKER_04Og hvor mange børn har i aflæsen?
SPEAKER_02Jeg kender ikke det præcise antal, men der tænker, der er i hvert fald over 20 børn og unge tilknytde aflæsning til hjemmet, som er neden også.
SPEAKER_04Det er noget, jeg lægger mærke til der anderledes, det er, at som vi har set i mange andre rum også, at der er en lift over hjørnet og en brix.
SPEAKER_02Vi har loft lifte i alle rum på nær i vores lange gang. Og det har vi, fordi vi har børn og unge, som er fast i kørestbrer, som har behov for et hjælpemid som en lift.
SPEAKER_05Jeg ikke prøver at se.
SPEAKER_02Jo, lad os gøre det. Lad os gøre det.
SPEAKER_04Der er pænder kun til endme på min. Det gamle slotisk her.
SPEAKER_02Ja. Vi har en masse unge, der synes, det er super hyggeligt at stoppe op og kigge på dyrene, der hænger på vælgen. Vi kan jo kigge ind her på været, som ligger cirka midt på den lange gang, vi har. Der anden der bor jo. Som er en frisk og glad. Det er nemlig henvis. Men herinde bor Johanne, og hun har en masse forskelligt på sit værelse, som hun holder enormt meget af. Vi kan til udgangspunkt i det bord, der står her over langs vækgen, som er påstret til med forskellige ting og sager. Vi kalder det legeboret. Det er særligt et sted, som hun holder rigtig meget af at komme ind til og sidde og lege ved. Samtidig med, at hun fx hører musik på sit land.
SPEAKER_03Men så ligner jo meget pig på en muligt måde.
SPEAKER_05Hvor ganger i en grå, brander, min og hængde omstår, som også er ingen her.
SPEAKER_02Det er jo en virkelig hårdfin balance, som vi hele tiden skal søge og balancerer på. Nu nævnt du før, at der var nogle ting, som godt kunne minde lidt om noget hospitalsvæsen eller noget. Og jeg tænker blandt andet den her sing, som Johanne står i. Der er en handikapvenlig seng. Og lovten. Nok også måske også en toilet vogn her. Der er nogle ting, som vi er nødt til at have ind. Fordi at deres støttebehov er derfter. Men det hjemline prøver vi at putte ind i mellem alt det institutionelle, så som fx at have billed og påvirkning af familie. Fag musik, som Johanne har haft hørt hele sit liv, som vi fortsætter med at høre.
SPEAKER_04Det er meget hyggelig somhusagtig i Sverige kunne måle jer over og fint sofa og sådan.
SPEAKER_02Og det er jo blandt andet Johannes forældre, der har, der har haft den med, da vi har flyttet ind i sin tid her på hjemmet. Og sådan er det primært med de fleste ting herinde, det er noget, som Johanny sammen med sine forældre har været med til at sætte det op.
SPEAKER_04Når jeg tænker på budbud, så tænker jeg meget på noget. Lige nu er det noget, vi snakker om i medierne, og også tit bliver det forbundet med noget lidt sørgeligt. Og også noget, der kan være politisk springfærligt næsten. Så jeg tænker bare sådan, hvad er der noget ved det her sted, hvor du virkelig føler sådan, at det arbejde, du laver og giver børn mulighed for noget, de ellers ikke vil have mulighed for. Vi er ikke at bruge derhjemme.
SPEAKER_02Ja, altså når et barn flytter ind her, og ikke længere er hjemme i det hjem, hvor mor og far og eventuelt søskende, så er der jo nogle roller, som ændrer sig i alle. Og blandt andet kan det, at forældrenes rolle går fra at være både omsorgspersoner og forældre og plejepersoner og alle de hatte, man kan have på, når man har et børn med udfordringer i hjemmet. Den rolle ændrer sig, så de får måske mere lov til at være morfar og være i den rolle.
SPEAKER_04Du tager ligesom det omsårs af ansvar, som måske nogle forældre har haft tidligere.
SPEAKER_02Præcis. Og måske også plejer ansvaret i den forstand af, hvis der skal. Hvis der er hospitalets besøg, er det jo også noget, som ikke gå ind og vartage så, så forældrene kan være i forældrerrollen fuldt ud. Så på den måde kan man jo sige, at det er langt fra at kunne skidt, når et barn flytter fra forældre og ind på et på sted, fordi rollerne ændrer sig, og forældrene forhåbentlig får et andet grundlag for deres ressourcer, hvordan de kan forvalte det.
SPEAKER_04Det er sådan, jeg ofte har hørt om det fra barme, jeg selv kender, som har børn i modilbud, eller voksne børn i modilbud. Der også bliver tit af omverden, som om, at det har været et nederlag, eller noget, man gør som en form for sidste udvej. Men er det anderledes her?
SPEAKER_02Det kan se ud på mange forskellige måder. Vi har børn og unge, som kommer ind på det her bustet på nogle forskellige grundlag. Men overordnet set oplever vi, af de forældre og samarbejder, vi har med, at gøre de har fået meget ved, at lade deres barn flytte ind her. Fi som nævner jeg igen, fordi de her roller ændrer sig.
SPEAKER_04Og gør man sådan noget særligt med forældrene, når et barn flytter ind, eller mens de bor her, eller har i møder, eller hvordan vareteger man den kontakt?
SPEAKER_02Vi har mulighed for, at forældre kan kontakte os, og så kan de komme ud på en rundvisning. Helt til at starte med en af de overhovedet har truffet nogen som helst beslutninger om noget som helst. Og når der så har truffet en beslutning om, at et barn skal flytte ind eller en ung, så er der en masse procedurer, som træder i kræft, og der er en masse møder, hvor man forventing afstemmer for ligesom at nå hele vejen rundt, om det er barn eller ung, der skal flytte ind.
SPEAKER_05Jeg har kæmpe år omkring jeg af, så man går penge, ikke så jeg penge på, og jeg er bare han pæsen, så kan man kærer med om man kan vise om man var man har fået en omkring på fingeren for her. Og hvordan er gæng i gab. Hvor kan huskræuer. Maner om man kan bruge finger for mig.
SPEAKER_02Jeg tror, den dag i dag er der nok stadigvæk rigtig mange forskellige meninger og holdninger til det. Jeg synes dog ikke, at jeg i mit professionel virke så oftest møder en negativlad diskussion omkring det i hvert fald. Jeg har en oplevelse af, at jeg i mit professionel virke ikke behøver at tænke så meget over, hvor mange kram, jeg giver, eller hvor tæt jeg er på det barn eller ung jeg har sammen med den påkældende dag. Jeg synes, det er blevet meget mere et naturligt flå. Det er jo også vigtigt at sige, at det er meget individuelt for barnet eller den unge. Og det er jo vigtigt, at vi er klædt godt på, så vi kan tolke, og så vi kan se, når et barn siger til, og når et barn siger fra. Jeg er af den holdning, og jeg synes, det er vigtigt at værne om den professionelle kærlighed, vi kan give, når de bor her fast. Fordi der er enormt meget relationelt arbejde i det. Og selvfølgelig er der stadig ikke nogen, som kunne finde på og sige, Michel, jeg har ikke lyst til dig i dag. Og så forsøger vi at respektere det.
SPEAKER_04Hvordan ser professionel kærlighed egentlig ud? Hvad laver I, når det så kommer hjem fra skole.
SPEAKER_02Nu kommer jo Hanek at høre. Så nu kan jeg jo måske se eller høre. Og det er jo bare. Det er helt ok. Hvordan en professionel kærlighed kan se ud eller lyde. Og nu går jeg lige ud og tager imod hende. Hej Johan. Hej går efter. Det har været glæde. Det lyder, Johan, at du laver lige nu. Gladø. Det er, jeg er kommet hjem fra skole. Det er, jeg kommer ind til min legestation, hvor jeg har det godt. En helt fast del af Johannes hjemkomst fra skole. Johanne, der er blevet står til, hvor gammel du er. Og lige nu der bliver helt tvivl, men det er sådan 13 år. Jeg sætter lige noget leger op til Johanne, så hun har noget at hive fat i. Men Johanne bliver afleveret af et skolpersonal. Og så fik jeg en lille mætetaske over armen, hvor der er noget anfaldsbrudet medicin i, fordi johan har epilepset.
SPEAKER_03Det er ligesom sygeplejerdelen.
SPEAKER_02Det er en af de sundhedsfaglige ting her. Det er helt præcis. Ja, du kan se det. Du rækker ud efter det, Johan. Jeg er ved at ordne det til. Jeg er sådan blanding af en børn og en hund, tror jeg. I meget kraftig far.
SPEAKER_04Hvad vil du typisk gøre, hvis der ikke var et helt radiohold.
SPEAKER_02Typisk vil jeg træder herand med Johanne, og så vil jeg lige fortælle Johanne, at jeg vil gå ud for Hent Medicin, fordi det skal hun lige have lidt af. Og ikke så længe. Og så vil jeg sidde her sammen med Johanne og egentlig lader hende sidde og lege i sin egen verden, hvis det er det, hun viser, at hun har brug for. Nogle dage kan Johan godt have brug for lidt mere nærvær. Og så kan vi sidde og synge sang sammen. Eller bare lige være. Men typisk er det første kvarter, efter johanet er kommet hjem sådan en landings. Nu lander du lige, nu er du kommet hjem fra skolet. Og nu er jeg renet. Og så må også jeg mærke en stemning af, at jeg er her, og nu skal du være sammen af mig.
SPEAKER_05Jeg er pæsk, og ikke så mærke med bare på en måske måske.
SPEAKER_02Ud for min egen sådan mit eget pædagog virke, synes jeg, at det kan være rigtig svært at tilrettelægge det pædagogiske arbejde helt som det skal være for at kunne nå de delmål, vi sætter for den unge eller barnet eller sammen med. Sammen med dem. Fordi der er noget faglig stoltid noget, hvor man rigtig gerne vil gøre det bedste for dem, man arbejder sammen med.
SPEAKER_04Så det kan være svært ikke at. At der ikke er tid.
SPEAKER_02Det synes jeg der er, men det kan være svært nogle gange. Og fordi det er så kompleks, som du også siger, så det kan være en pædagogisk udfordring og få indstillet på de helt rigtige knapper, så man får lavet de helt rigtige ting. Men omvendt så er det jo også noget af det, som gør, det spændende at være i det her fag. Fordi man får lov til nogle gange at prøve at tage to skridt frem, men måske også skal tage det tilbage. Fordi så skal man skruppe nogle andre parametre. Så det vil jeg sige, at det er noget af det, som kan være lidt svært ved at være pædagog på et potilbud, fordi der er nogle børn og unge, som har et støttebehov, som er meget komplekst, så man rigtig gerne vil hjælpe dem med at kunne udvikle sig i. Det bedste er også at få lov til at arbejde med de her tiltal, som der skal til, for at kunne hjælpe til deres udvikling og deres livskvalitet og livsknældet. Så jeg vil måske faktisk lande på at sige, at det er den samme ting, som gør det svært og godt. Det kan være svært at finde de helt rigtige nøgler til den hele sådan tæt og tilgang, men det er også det, som gør det fedt. Det er ikke det andet. Når vi kan finde ud af at samarbejde alle sammen på tværs af de forskellige renager, og der er her på Matriklet. Så vi får og værende om hele hæden.
SPEAKER_04Det er jo rigtig dejligt, vi lige måtte på besøg selv. Nu er, I skal bare gøre, hvad I gør. Og så stille roligt, lidstår vi ud, tror jeg.
SPEAKER_02Så tænder jeg altså lige musikken en lille sgu, fordi.
SPEAKER_04Nu kan du bare. Hvær kan godt lave at høre.
SPEAKER_02Og Johanne. Hvad skal vi fortælle? Fordi du er jo altså ret glad for det meste musik. Bamser Kylling. Det er sagen, og Kajer og Andrea, jeg kan også altid redde dag. Albertes børnesangen er også et hidt. Så primært børnesang, men altså, Johanne, du har også Kim Larsen på din anlæg og Metalli.
SPEAKER_04Jeg elsker også både Kim Lærsen og Metalkær. Jeg er meget själv på din iPod, Jande. Det er altså svær at opleve så.
SPEAKER_02Nu kommer der lige noget musik, Jande.
SPEAKER_04Jeg skal bare i.
SPEAKER_02Hvad daner det?
SPEAKER_04Hej Christian. Tak fordi du møde med os. Nu har vi lige sætten i sådan et kontorum, så vi kan snakke lidt i træde for alle aktiviteter, der foregår der. Jeg vil du ikke tænke på at præsentere.
SPEAKER_01Jeg hedder Kastine, og jeg bor med min familie i Nordskland. Og vi er meget og mand, og så har vi tre jøblig. Og jeg er 45 år. Og vores børn er 16 og 13. Og jeg arbejder som konsument i kommunen. Og så er vores med her, fordi vores memodestat, hun er elev på pargæskolen, og har været det siden 0.
SPEAKER_04Så er jo Hanna, lige om det her.
SPEAKER_01Yes, så er jo hende. Og så bruger hun her også, og det har gjort, siden hun var. Ja, det kan jeg godt. Altså det vigtigste, jeg synes, der siger om Jordan. Det er hun utrolig dejlig pig. Og jeg kan egentlig uddyb det så meget andet, end jeg synes bare, hun er rar at være sammen med. Og så har hun humor. Og det er jeg selv lidt overrasket over, fordi hun har en meget alvorlig hjerneskad. Altså meget, meget alvorlig jerneskad. Men selvom man har det, så har man humor, og det synes jeg bare er top fedt. Så hun laver spads. Og så er det også rigtig vigtigt at vide, at hun er centrum af hele verden. Det drejer simpelthen rundt om hin. Det er hendes opfattelse, og hun forventer, at det ved vi andre også. Og du fortæller os, at du havde lagt mærke til, når hun kommer hjem fra skole eller kommer ind et nyt sted, så er hun sådan ret god til at bare robe, fordi nu er jeg her ligesom, så nu er altså mig af verden centreret omkring. Så det er sådan ret nyttigt at vide, synes jeg.
SPEAKER_04Og tænker du egentlig, at bare af den måde, du fortæller de tre ting på, er det meget sådan noget, der står i kontrast til folk fordomme om, hvordan en person som din datter vil være?
SPEAKER_01Det er jo utrolig meget forskelligt, hvad folk møder os med. Men der er nogen, som det er mere det der med, udvikler hun sig? Kan hun spise, kan hun snakke, kan hun stå? Altså det er sådan færdigheder. Hvad kan hun egentlig. Og så må jeg gerne fortælle det der, fordi jeg synes, det er vigtigt, som jeg lige har nævnt. Og så er spørger om hun selv kan spise. Så det sådan lidt. Jeg synes det svært, at få lov til at fortælle, hvad hun egentlig som person. Og det synes jeg er. Det er sådan det helt afgørende for mig, hvem hun er som menneske, og ikke om hun selv kan spise, eller hun ikke selv kan spise. Og det er sådan lidt irrelevant i den sammenhæng.
SPEAKER_04Så også det den måde, de seren på her, om den måde, du lige beskriver på, at se hendes personlighed, føler du det gode til det her?
SPEAKER_01Ja, det gør jeg. Helt klart. Men vi har også samtaler om det der med, hvornår træner man og er i behandling, og hvornår holder man fri og bare mennesker. Så der kan jo godt være velmende råd om, at den her gode fyskerapeutiske træning, vi laver, når vi går i skole, den kan man jo også lave derhjemme, hvis man har lyst. Det har vi egentlig lyst til, fordi Johan er et menneske, og vi skal være sammen som familie. Vi er ikke en træningsinstitution derhjemme, der holder vi fri.
SPEAKER_05Mejor mine af det.
SPEAKER_01Hvad det betyder? Det betyder altså helt vildt meget. Det er gengriben. Det betyder jo, at vi ikke er sammen hver dag. Og det var helt klart den forestilling, som min mand og jeg havde, at når vi satte børn i verden, så skulle vi være sammen så ofte, altså stort set hver dag eller hver dag. Så det betyder det. Og så betyder det også, at Johanne er i nogle rammer, som er tilpasset hende hele tiden. Der bliver hele tiden justeret efter hendes humør, hvor hun er, hvad hun har brug for. Og det gør, at hun er mere afslappet og mere vel. Og så betyder det for også andre, at da hun både hjemme, så var der sådan et almindelig familie livsbor, og så var der et handicap spor, og handicapsporet fyldte bare rigtig meget. Det er der jo stadigvæk, men det fylder meget mindre, hvor det almindelige familie livder mere. Og det er især noget, som hendes sønskende tror jeg ligger mærke til.
SPEAKER_04Hvordan har det egentlig været? Er blevet mødt på nogle bestemte måder. Eller sådan i har du selv lært noget i den der proces?
SPEAKER_01Ja, jeg har lært alt. Jeg tror. Men der var også noget, der bare, jeg kan huske første gang, og hun var måske 14 dage eller sådan noget, og alt var bare sådan helt nyt for os. Og jeg skulle lave nogle øvelser med hende derhjemme. Og der kunne jeg bare mærke, at jeg skulle bruge lige præcis den tid på dagen, hvor hun havde det bedst, så skulle vi træne. Og det kunne jeg simpelthen ikke, for det var der, jeg havde lyst til at være sammen med. Så det der med, så er der en fysioterapeut eller en pædagog eller noget andet, som får den opgave, og så gør de det, og så kan vi bare være sammen. Det tror jeg har ligget i mig sådan helt fragen af. Hun er rigtig glad, når hun har fået noget godt at spise. Og er mat. Så er hun rigtig glade. Så er hun rigtig glade, hvis hun hører bangs af kyld. Det er meget vigtigt i hendes liv. Meg, meget vigtigt. Og så er hun glet, hvis der er nogen, der gider at snakke med hende og kommuniker med hende. Og jeg spill med på hendes spads og leg. Og det er der, hun viser livsklæde. Og så også, altså, når hun får nogle altså. Der er nogen, der laver bevæger hendes ben, og så laver noget fysisk aktivitet med. Det bliver hun også virkelig glad af.
SPEAKER_04Altså når du siger de her ting, så kommer jeg også bare til at tænke på, det er præcis de samme ting, som mine og næse elsker mest.
SPEAKER_06Ja.
SPEAKER_04Altså på en måde det samme som alle andre var. At blive tal til at blive interageret med at få god med og have det sjovt. Jeg tænkte bare på, om for, at du på en måde har haft, jeg vil ikke sådan den der erfaring af at både skulle have en plejefunktion, og skulle værne om noget tid bare med din datter helt fra begyndel. Er der noget, så kunne blive et godt råd til andre familier. Hvad er sådan, hvad en af de vigtigste lekser, du har lært?
SPEAKER_01Jeg vil. Jeg synes, det er svært at give råd, fordi vores situationer er så forskellige, så det er så svært at sammenligne, vores omstændigheder er så forskellige. Men jeg vil gerne være det eksempel på en familie, hvor vi har forsøgt at leve så almindel som muligt. Så Johan er gået børnene have og i skole, og vi andre går på arbejde, og hys nu går også i skole og har leger aftaler og sådan leve så almindeligt som muligt. Det betyder så, at man må kan hjælpe ind til noget det ekstra, der er, eller ualmindelige eller hvad man skal sige. Det har vi valgt at gøre. Det eksempel vil jeg gerne delt ud til andre. Som inspiration er.
SPEAKER_04Jeg synes, jeg er en god opfordring Christine. Det gør vi her med videre.
SPEAKER_05Jeg har omkring om. Og morre om man ikke som påder, hvor meget brug for kæmpe bruger. Og jeg kan husken, at jeg er kæmpe om boeien gammel, kan man baby king på en hæng for ikke er som kænker, kom er mere for mere.
SPEAKER_01Jamen det forstår jeg virkelig godt. Ja. Og det ved jeg ikke lige, hvad jeg skal sige til. Jeg tror sådan mere generelt, synes jeg, jeg oplever jeg, at debatten omkring mod tilbud og handikup området er. Den kan godt være ret negativ, eller der er nogle ret stærke negative fortællinger. Og det har jeg har jeg da selv rigtig svært med. Og det, jeg oplever, nogle gange har jeg oplevet at blive, hvis jeg har sagt noget, blive lidt presset ind i de fortæll. Og de er der. Og jeg har også dårlige fortællinger. Jeg kan også komme med dårlige fortællinger og dårlige erfaringer. Det kommer jo ikke ud af ingenting. Der er rigtig mange dårlige erfaringer og dårlige fortælling. Men jeg tror også, jeg insisterer på at nuancere det, og der er også alle mulige andre fortæll. Og personligt i mit liv har jeg bare ikke lyst til, at det negative skal fylde, at det skal være hovedfældingen om mit liv eller vores familie liv. Og derfor vil jeg gerne insisterer på at holde fast i de positive fortællinger, eller taknemmelighedsforælinger, eller gode oplevelseforællinger, eller hvad det nu er. Så det er sådan, jeg har det. Og derfor kærer jeg mig ikke sådan lige ud i den offentlige debat, fordi jeg synes, det kan godt blive lidt sker.
SPEAKER_04Tuset for det nut. Salt. Jeg har jo ikke, at du har været i aflæsen. Jeg tænker også noget, som du har sagt til mig mange gange, mens jeg har været herde. At du vil vise mig noget af det handikab liv. Man liges nødvendigvis taler om. Når man taler om det på sådan en samfundsmæssig måde. Men jeg har bare tænkt over, og jeg tænker også over i dag, at der. Når du fortæller om det, så er det også, som om der både er sådan en har mange gode minder herfra. Og et liv. Og så samtidig er det også, som om du fortæller om dem, også synes, at det er næsten pine, eller der er noget for dig selv, som er sådan en ganker for ingen.
SPEAKER_05Så ingen krøg, hvor man ikke. Jeg er på værk. Og så er det skiggle, for den her. Sænhed om gand. Det er kun raus.
SPEAKER_04Altså. Noget af kunsten, der er her, at jeg minder om der også hænger på gyld, det er lige gramt. Det er institutionet. Jeg forstår godt, hvad du mener. Det her med, at nogle gange i nogle handikabkontekster hvor vi møde, så handler det om at lave sådan smart at sag ting og få handig på dags på. Og vise, at vi kan tage ud og drikke ønald og sådan noget. Jeg tror det også, det handler om, at hvis man fortæller, at man har gået et special skol eller på læsning, at så er der nogle fordomme om dig som person.
SPEAKER_05Altså ligesom folk har nogle gange, når vi er ude og dækker, og de ikke kigger på dig, og taler til dig, fordi hænger, hvor han ikke på ikke må. Og bare hjem er mere, hvor.
SPEAKER_04Det synes jeg var meget spændende med det, Michel sagde. Normalet eller i mange, når man sådan hører om, hvad et på tilbud er, så er der al mulig fordom om det. Og for nogle så tænker jeg så, hvorfor har du ikke bare dit barn derhjemme. Det er faktisk det, at Johan er gør, at hun får flere muligheder, også for at være sammen med sine forældre på en anden måde.
SPEAKER_05Jeg er på. Jeg har ikke her. Og så er det såg. Og ikke har ingen vil, jeg har.
SPEAKER_00Du har hørt Specialskolen ind fra. I redaktionen Kasper Erik, Thomas Koneliusen, Karina Dyr, Peter Krasbøg Holm og Jakob Norcel. Lødet sig en hjærmet Margrin, Spik Thomas Koneliusen. Produceret af Norcel og Go for Gelskovskolen med støtte fra ergoterapeutforeningen og socialpædagogerne. Dine hverdere var Kasper Erik og Job Norcell. Husk, at du allerede nu kan lytte til alle afsnit i din foretrukkende podcast app.