FORTÆLLINGER FRA ET KVINDEHERBERG

Mød nogle af beboerne på Røde Kors Herberg for kvinder. Hør deres livshistorie og bliv klogere på hvorfor hjemløshed rammer kvinder og hvordan dygtige og engagerede mennesker hjælper kvinder videre.

Transcript

SPEAKER_07 0:00

Altså, jeg har haft alt hvad man gerne vil. Jeg har tjent styrene med penge. Jeg har været gift, og jeg har to dejlige børn, og jeg har rejst hele jorden rundt. Og så lige pludselig så råd jeg ud om morgen. Nu er gået flytt, bunge. Der stod jeg på gaden. Det lyder håndskært, fordi mine venner kan slet ikke forstå, hvordan jeg har havnet her. De har besøgt mig i udlandet. Jeg har været diplomat i 15 år og haft 5 og store huser. Og jeg har haft alt. Og lige pludselig så står jeg.

SPEAKER_01 0:42

Mellem boligbloken foret til København ligger rød kors herbær for kvinder. Ud fra ligner det helt almindelige lejlighed så gange i 3 træset placeret mellem blogbanerne og børnehære. Inden for 27 kvinder, der ellers ikke vil have noget sted at bruge. Her kan de for tryghed og hjælp til komme på benene, så de kan flytte fra herbær igen. Nogle bor her i uger, mens andre bor her i måneder eller år. Jeg besøger herbet og taler med nogle af de kvinder, der bor her. Jeg taler også med kvinde, som tidligere har boet på herbet i nogle år. Kinderne deler deres udgave og deres fortællinger. Bland andet om, hvorfor de bor på herbede og hverdagen her og om drømme for fremtiden. Det er fred og formiddag på herbet, og kvinderne kommer en efter en ned i den fælles opholdstue som er hæret hjertet. De hender morgenmad og kaffe, så natagen har sat frem i den lille sluse mellem køkkenet og opholdstun. Nogle tager det med tilbage på deres værser, mens andre sætter sig i opholsturen med det. Tænget hjørnet viser en amerikansk komet i film. Senere samme dag taler om en ung kvinde, som fylder 22 i næste måned. Hun er boet på herpet i nogle uger og synes allerede, at det føler som et hjem for dem. Hun har langt hen og hårdt, løse jeans og crop tæt på, som akurat afslutter en travle tatuvering hen over midt.

SPEAKER_03 2:04

Den her, den fik jeg læser. Den går helt fra der, hvor jeg kommer op der til. Og den fik jeg lavet, fordi at både min far og mor, de har kroppen følt af de der tribaler, så jeg vil også gerne have en.

SPEAKER_02 2:20

Og jeg synes, det heller ikke er simpelthen. Jeg snakker meget med min mor. Men min far og mig og har det godt. Det var vi har sådan et forhold. Vi snakker måske ikke på et halvt år. Men hvor vi er så mødes, så er det bare så fedt, at vi sidder og bygger. Jeg har det helt fint med det. Jeg har ikke brug for at snakke med min familie i hver dag, jeg ved, det er der. Så er det egentlig et meget fint forhold. Jeg er vokset i Sverige i Madam, og så flyttede jeg her til forka et eller andet år siden. Så kom jeg forrådet fra institution til afvænding til familie til lukket institutioner og så til periode på afvænding og sådan noget. Og så besluttede jeg mig for, fordi det havde lavet nogle fejl. Så til sidst lød det mig gå fra den her lovgivning, der siger, at staten sørger for mig. Og det var faktisk første der, hvor jeg indså, at jeg har givet og skulle ikke det her mere. Så kom jeg til Danmark. Fordi jeg skulle til en koncert, og så kunne jeg faktisk bare lide atmosfæren, og så begyndte jeg til at komme her og ret meget, fordi så mødte jeg nog til den her koncert. Og så fik jeg lige pludselig et arbejde, og så ville jeg så gerne flytte herhed. Men så var jeg så lidt uheldig, så jeg blev snydt på mit første arbejde. Så jeg manglet lige nogle penge. Og så fik jeg så en lidt lejlighed, hvor når jeg fået et nyt arbejde, men så blev jeg så synd for min lejlighed. Jeg har bare været rigtig, rigtig uheldig. Og så ente så med, at jeg er nødt til at bruge på det her bær og få noget hjælp. Min mor er ved det, og hun er meget støtten, den kan godt se, at det er en god hjælp. Men til andre så siger jeg faktisk bare, at jeg bruger på et kollektiv, men kun for kvinder. Fordi det er jo i relater med det er. Og hvorfor jeg så bruger her, det behøver så ikke helt verden. Hvor når man hører det til at starte med, så får du et stempel, og det får man. Fordi så er der den her tanker om, at okay, det er sådan en, som jeg kan klare sig selv, det er sådan en, som jeg der og den kan jeg bare begynder af. Men jeg har ikke problem at snakke om det. Altså hvis man sidder og en samtale som fx nu, eller hvis jeg skulle snakke med en jeg kender. Fordi så hører man ligesom historien på en anden måde. Det ikke bare har et herbær.

SPEAKER_01 5:08

Hebet åbnede første gang i 1995. Den gang ønne det som en natke med plad til fem overnagde med kvinder. I dag er det landet største herbær for kvinder med der 27 måer af gange. Og det er antallet hjemløse kvinder i Danmark de seneste står sted, så plæserne efter tragt. Der er ingen vente liste til her, da behovet for bollig hos kvinderne er køt. Kvinderne har ingen andre steder at bo, og så er de også sociale problemer i forskellige afskygninger. Det som er en del af personalet vi så meget efter middag rundt på det store og gamle herbave.

SPEAKER_06 5:42

Fra opholdsten her, så kan vi gå ned ad gangen. Og her på gang har vi været så venster hand. Og på højre hænder ligger der kontor, og der ligger badeværelse og ringgang rum. Vi har flællisk tog. Så tror jeg et paring. Og så kan vi gå ud i den anden omgang. Jeg skal op, hvor der også.

SPEAKER_01 6:34

Pet af hørserne vi kommer forbi bor en æld kvinde, som har boet på her nogle årer. Hå ikke lige huske, om det er firer 5 år og fortæller, at danet fyder lidt samme for tiden. Det er en ny verden for hende herude. Vores samtale kommer vidt omkring, og hendes ansigt løser op, da vi på et tidspunkt taler om andre viden.

SPEAKER_07 6:52

Buschelandvær, det er den nye bocholetvin, der kommer ud den 3. torsdag i november. Og der har forskellige restauranter, altså hamstrede flasker. Fordi folk kommer kun for os med den nye bochuland. Det er fuldstændig sygt, og den smærer ikke altid særligt klar. Men det er fordi det er ungern, og den er sådan lidt sylig og den anden. Men man skal lige ved. Jeg ved ikke hvorfor det er der. Der er nogen, der har opreklameret det der blive noget, som alle skærer. Jeg er tolk. Jeg arbejder på Andreet. Jeg har vået 15 år i fransk til 15 år i spaldsklinget. Altså jeg har haft alt hvad man gerne vil. Jeg har tæt styrt med penge. Jeg har været gift, og jeg har to dejlige børn, og jeg har rejst hele jorden rundt, og jeg har altså, jeg har haft alt. Hende, der legede huset eller leget været ud til mig. Hendes far døde, og så kom hendes mor ned fra hun var i slænding. Hun kom fra Island. Og hun skulle så have midværelse. Så jeg kunne ikke, så bliver smidt ud. Plan 20. Og så stod jeg der og tænkte. Hvad gør jeg nu? Så tog jeg både på hotel end i bøen, og det har jeg så penge til tre år, så havde jeg ikke flere penge som der. Og jeg forsøgte også at være hos mine søster. Det gik slet ikke. På grund af hans mand. Mange forskellige små ting, så. Og så. Så gad jeg op. Så gad jeg op, og så tænker jeg mig selv. Det er lige meget det hele. Jeg skal bare tage overhovedet, så satter mig ind på måde en år. Ja, det lyder helt orgensværk. Men det er faktisk rigtigt der. Det er bare så træt af tænker. Jeg har taget overhovedet bare. Jeg sidder her med min klar, og jeg har det sådan, og jeg har fint. Og så er det morgen. Der er en ny dag, og så ser vi bare skærer mor. Der kommer nogen på andre kommer og hænder mig klok. Fordi vi bliver smidt ud, det vidste jeg jo ikke. Men bliver smidt ud fra noget klokken 4. Og så står man på gaden. Og ikke nogen sted og hænd. Og jeg er mit måde, jeg så bare, jeg finder et hotel. Der skal nok finde af det. Og der kommer rødkår lige, og sagde, hvad det er. Vi kan godt finde sted, der sørg. Og jeg færder ikke, at jeg gig med det. Jeg vil aldrig komme fandme mennesker, der ikke har vist noget, hvor de kommer fra. Hvordan kunne du gøre det? Jeg har altid lært mine børn, og det må det ikke. Og det gjorde. Jeg synes ikke, jeg var låst, alt sådan. Forhovedet ikke. Altså. Jeg har også familie, og venner, jeg kunne ringe til og sådan noget, men nej. Det var bare nu skulle jeg bare have den af overstået. Hvis nogen talte til mig om herbær, og så jeg trove at det var kun for værk bundler og andre mærk. Andre mennesker der flød og så på den. Og der.

SPEAKER_06 10:55

Så er vi i. Og her har vi et gesterum. Man kan ikke få besøg på værderne, men jeg må gerne få besøg i gør. Så kommer vi til vores sygstum.

SPEAKER_01 11:14

I det lysk sygdom i Hærdskeller har nogle af kvinderne mulighed for at komme ud og arbejde par gange morgen i et par timer. Det fungerer som et reelt arbejde med løn og mødetid. Sammen med Mette, som står på projektet, arbejder kvinderne så enkeltvis eller to og tog med i sygmet. Mette fortæller, at det giver ro og stabilitet for mange kvinder, der ellers har lavet kaotisk liv. Lige nu er de i gang med sy en stor bestilling af mule på, som skal sæles på forskellige steder i København. Nogle af kvinderne større første gang i har noget sygdom. Andre som hjærgen efter middag har stor erfaring med sygt, hvor da hun brug i grønland.

SPEAKER_05 11:51

Hundre tot styr på vand. Jeg var på det her. Det må jeg arbejdet som tøj at morde. Og sådan været og meget. Det er så meget. Et måli! Spreking tietysti ja käytämti. En minä sit meni nu. Min moa er en speciell. Hvor er. Mangle manga. Jeg har også på sammen med hæng. Men det er sådan. Fordi. Hvor jeg tænker på sig. Og så har jeg ringet til min søskerne. Og ønsker, at jeg skal på sæmme. Jeg skal mere må. Men jeg vil ikke mere i middag. Jeg gør mig bare nogle dårlig. Jeg har oplevet mig ting med min folder. Der var lille. Jeg har bare været så ingenting. Jeg var ikke bang. Og jeg var andre søskang, så det tror jeg, jeg har handt. En far, jeg har en dan. Og der er voksne så liger jeg har den. Det er meget.

SPEAKER_06 14:33

Jeg afdelingen af herbøg. Og først til højre her. Så har vi et lille køkken. Og som du kan se, så bliver køkkenet brugt. Der står lidt opskærk. En pæ, der har blevet brugt og lidt kopper og så vidare. Herover i øgler kvunderne selv meget. Så det bliver køkkenerne selvfølgelig også prigag. Og nu går vi noget en vild gang, hvor der bor 1, 2, 3, 4, 5. Og der er også op fore.

SPEAKER_01 15:25

I harets ungdeling bor 8 kvinder mellem 18 og 30 år. Selv hjemløset blandt unge de seneste år faldet en smule, så anskles det alligevel, at der er omkring 2.00 hjemløse i Danmark mellem 18 og 30 år. De er ofte hjemløse på en lidt anden ældre gruppe og brug i højere grad deres netværk, hvor de så på sofa hos venner bekendte. Jeg taler om en ung kvinde, som er tidligere bebor på hervret. Hun flyttede ind i ungefdelingen som 18 år og boede på herbret i nogle år frem. I dag er hun et andet og bedre sted, både fysisk og mentalt. Hun borne i sin egen lejlighed, og der er ingen tvivl om, at herber har gjort en stor forskel for hende.

SPEAKER_04 16:03

Jeg kan ikke dig, at jeg var hjemme hos en vinder spise, og vi kom ind og dør, når hendes forældre var sådan, at jeg haft en god dag og kom ind og siger hej, og det var bare sådan helt mærkeligt for mig, gør man det. Og sådan vi sidder og spise sammen, og det var bare sådan det kunne ikke rigtig finde ud af. Det var sådan, det var lidt underligt. Så da jeg var yngre, der troede jeg jo bare, men alle familier er bare sådan her. Og så når man begynder sådan at hjælpe og spejl sig i andre og se, hvordan er andre familier, så begynder det også at gå op for en at. Så kan man sige, at det er måske ikke helt godt hjem hos mig. Jeg blev smittet hjemmefra. Og min mor blev smittet ud, så blev jeg smittet ud af min far. Det var sådan ikke selv klare den derfor. Og så havde jeg ikke rigtig kontakt med dem. Og så var det jo sådan forskellige steder. Vander og gamle lager. Og sådan. Det var jo mega chaotisk. Og penge var også et stort problem. Og jeg tror, det der med, og så sove hos andre. Man føler sig også bare sådan typ svær, og så de ligesom skal sørge for en. Man føler bare, man fylder meget af i vejen. Og sådan ved, det var mega kaotisk. Og sådan ikke hele tiden hver dag, jeg i tvivl om, hvor skal jeg sove hende. Og hvad skal jeg da ske i morgen? Og hvordan får jeg lige noget at spise i dag? Så jeg har lige været sådan på gaden særlig lang tid. Jeg har ligesom haft sted at være. Og så tog jeg ned til en lærer fra den gamle efterskole, som jeg fik lov til at være hos. Og så hjælp hun mig med ligesom at ringe rundt og finde en plads for det herbærværvær, for det kan virkelig også være svært. Og jeg havde prøvet mange inden, hvor de afviser mig. Der var egentlig også mange steder, hvor de syntes, at jeg var for ung i forhold til, at miljøet godt kan være hårdt. Så nogle steder afviser de også en, hvis de mener, at det er, hvis det får voldsomt foring at komme ind. Jeg vil lige føde at den. Man skal være i den for at komme på herbær. Jeg tror, at i starten synes jeg, at det var svært, fordi det er et herregværg. Og man jo ønsker enten bo hjemme på sin familie eller have sit eget. Jeg synes egentlig også, det var lidt pinligt. Det var ikke noget, jeg sagde til nogen. Det var det gade jeg ikke. Jeg sagde bare, at jeg boede en lejlighed over. Det her lever sig videre år. Så nogle gange blev jeg bare sat af lidt længere hen. Der var sådan, jeg går bare selv op. Jeg var bare så bange for, hvad de ville tænke om. Og har det nu ikke lyst til at være venner med mig merevis, når jeg bor på herbær. Og sådan har sådan en forestilling om, hvordan en hjemløs ser ud. Altså sådan. Ej, så har du nok ikke været i bade. Du er nok. Eller du er selv er skyldig, at du er entlig den situation, og du har selv valgt at være hjemløs. Og det er egentlig ikke rigtigt sådan, der tror jeg bare, jeg var bange for, hvad folk sådan ville tænke om mig, hvis jeg sagde, at jeg bruger på det her på. Men efterhånden, som sådan, altså tiden gigg, og sådan så vendte man så lidt til det. Og det begyndte egentlig også sådan at føle lidt som et hjem på et tidspunkt. Og jeg synes, dem, der arbejder her, var super gode til at forsøge at gøre det så hjemligt som muligt. Så kom de fx op og sådan, om vi har købt noget slik, og skal vi se en serie i dag, eller sådan havde en kontaktpædagog, vi så altid en serie sådan hver mand, der så så vi det nye afsnit. Og så kom vi også og var vi på tur en gang imellem, hvor vi har været i biografen, og sådan vi har også været ude at spise sushi, og sådan der fik også nogle gode oplevelser. Jeg tror, jeg forestiller mig sådan, måske at værelserne ikke var så pæne. Og får vi overhovedet det sengetøj, vi får os noget, at det er overhovedet rent. Og kan folk bare gå ind på hinandens værelser? At nogen, der kommer op og slå, og nu er jo altså sådan, at jeg tænker alt muligt. Og så er det jo slet ikke. Og også beboerne, der var meget nysgerrig på at sådan noget. Hej, men der er du ikke så gammel. Og det var sådan. Det var da trist at være her. Sådan de var meget søde faktisk. Og så oplevede jeg, at der bare var sådan. At når man kunne trække sig ind på sit eget værel. Så pædagonerne også bare super gode til at tage godt imod en, og godt vidst, at det var godt ved, at det ikke er en svær situation, at komme på brug på det her bav. Jeg tror også, at det er. Jeg tror, det er heldigt, det var her, jeg kom. Og jeg tror, det er. Jeg tror, at mange steder kan være meget, meget hårde, og det er selvfølgelig, det er hårdt at bruge på det her bav. Det var det også her. Men de formåler, de var ved at skabe en ro her. Så det er sådan lidt med blandet følelser, fordi man kan huske, at det var en rigtig svær tid, og jeg kan huske, at jeg havde det rigtig skidt. Men så kommer vi ligesom også i tanker om, at der var hjælp og hente her. Og de gjorde alt, hvad de kunne for at få det til at føle som et hjem. Jeg talte med dig, når du havde brug for det. Der var så bare nogen, der kom hjem til at fortælle om sin dag og grinde lidt. De tog bare imod mig med åbne armer og bare sådan, at du kan bare flytte ind nu. Det var bare sådan bare en helt vildt følelse, fordi man bare har gået så lang tid og været som fandt, hvor skal jeg være hende. Og så sidder jeg to og siger, at du kan bare et værste der. Det var virkelig det. Jeg drømmer at blive pædagog. Så jeg drømmer om at kunne gøre en forskel for andre mennesker. Også fordi jeg ved, hvordan jeg tror, at mange kan huske der kan title en pædagog, der bare var mega nice. Og den vil jeg gerne være. Og så tror jeg måske også, at jeg kan bruge noget af min liverfaring til at kunne hjælpe andre.

SPEAKER_01 23:09

Drømmen om at blive pædagog flere de unge kvinder, jeg taler med. For dem handler det om at give noget igen og om at bruge deres egne og ofte barske erfaringer til at hjælpe andre. Generelt er kvinder, jeg møde på herbret forskellige, både i alder og i livshistorie. Fælles, mærke, at de er et svær sted i liv, og at herbær er meget til give den tryghed og stabilitet, som de ikke kan finde andre steder. Forhåbentlig kan de hjælpe kvinder med at finde tilbage, så de på et tidspunkt kan flytte fra herbade igen.