Introduktion til Nødebogård

Bliv klogere på Nødebogård -  et behandlings- og uddannelsestilbud til normaltbegavede børn, unge og voksne med psykiske lidelser, hvor man både kan være i både døgn- og dagbehandling. ​

Transcript

unknown 0:00

Hat det her.

SPEAKER_02 0:03

Nu på går er en rigtig gammel institution, der eksisterede i 62 år, hvor der altid har bruget børn og unge, som har været udfordret. Tidligere så bruger de da hele barndommen. Og i dag bruger de der mere i en kort periode af deres liv. Dem der kommer hos. De kan være fra 8 år helt op til 23.

SPEAKER_01 0:30

Vier at sige, at vi samler på gode oplevelser sammen med de jøge. Også de helt små oplevelser som er seen der i haven. Jo flere gode oplevelser jo bedre. Og det er sker til gode oplevelser til gode oplevelse.

SPEAKER_02 0:49

Jeg hedder Temet Seker Style, og jeg er forestande på noget på går.

SPEAKER_01 0:55

Jeg hedder Peruse. Jeg er afdelings på Nødet på gård Bagsvær.

SPEAKER_02 1:01

I noget brug der har vi to afdænger udsætten og søhuset, hvor der kan bruge vis 9 og 10 unge. Så har vi en intern skole. Og til den intern skole er der også en dagbehandlingstbud. Så har vi en afdeling i Heller, som hedder Østervej, som er et bogfællesskab for unge. Det vil sige nogle af dem af ikke så unge mere, men de har været unge, og det vil sige lige nu er de faktisk fra 19 og helt op til 50 år. Så har vi en afdeling i bagsfæren. Og den har vi lavet for halvandet år siden. Og den er for særligt udsatte psykocy unge mennesker, som er meget udfordre, og som hovedsageligt har været på psykiariske afdeling igen. Eller hjemme i meget lang tid, eller været anbragt forskellige steder. Og det er også lidt et billede af de jungen, der kommer til noget brug. Det er også, at de har været mange steder, før de kommer hos os, eller har været hjemme i langt tid.

SPEAKER_01 2:05

Jeg tænker, at noget af det, som vi er rigtig rigtig gode til, det er, at vi jo hele tiden 24 timer i dag tænker behandling i den måde, vi er sammen med de unge på. Så helt ned i, hvordan vi formulerer, hvordan vi formuler i sætning, hvordan vi stiller et spørgsmål til en unge. Der bliver tænkt behandling ind i det i forhold til, hvordan det bliver modtaget det her, når man er ung og man har det svært.

SPEAKER_02 2:26

Vi ser ikke, at det unge skal passe ind i vores klasse. Vi har selvfølgelig en ramme eller en kontekst. Men det vigtige er, at vi gør det, som er bedst for den unge. Og det vil sige, at det bliver helt specielt tydligt i forhold til, hvad det for nogle behov og udfordringer, de kommer med.

SPEAKER_01 2:42

Vi prøver at hjælpe de unge til at have en sådan god normal døgnstruktur som resten af samfundet har, hvis man kan sige det på den måde. Og det betyder blandt andet, at vi har en ydre rame, der hedder, at hvis man er ude med forældre eller venner eller et eller andet, så vil vi gerne have, at det er tilbage i huset, når klokken er 10, fordi der lukker vi ligesom ned og sender nu til nat. Men så kan der jo være en ung, der bor her, der er på vej i en udvikling, der gør, at det kunne give rigtig god mening, at han eller hun faktisk en aften øve sig i at gå i biografen, og klokken måske bliver 11. Og så er det vi selvfølgelig godt kan sige, at så er det selvfølgelig okay, at han eller hun går i biografen og først er tilbage klokken 11. Fori så skal vi jo ikke bare have den unge til at passe ind i vores ramme her, så skal vi tænke over. Hvad giver meningen ind i behandlingen af den enkelte i forhold til at skulle videre her fra ud og stå bare en ben på et tidspunkt.

SPEAKER_02 3:30

Det er også derfor, vi har ændret vores metodiske, teoretiske tilgang fra det sådan meget psykodynamiske til sådan at være mere multiteoretisk. Og det er fordi, vi gerne vil have flere muligheder. Vi vil gerne kunne trække for flere teier og metoder. For netop at kunne lave det helt specialiseret til en enkelte unge, så vi kan se, hvis der er noget, der ikke virker. Hvad kan vi så prøve at træke på, hvad kan vi så gøre. Så vi ikke er blevet med at gøre mere af det, der ikke virker, men faktisk har forskellige muligheder.

SPEAKER_01 4:00

På går har vi jo også en del psykologer ansat, som alle sammen er specialiseret i den multidoretiske tilgang og har forskellige metoder, som de er specialiseret i, og som de er rigtig gode til både i hverdagen og på vores personal dage. Og klæve personeret på til, hvordan man kan bruge metoderne ud i praktisk.

SPEAKER_00 4:19

Jeg hedder Mille Mark, og jeg er psykolog på noget begår. Nede i det en afgud, der hedder Søguset. Al det går går ud fra en multidisk tilgang. Det betyder, at vi i vores behandlingssyn tager udgangspunkt i den enkelte, der kommer ind i vores institution. Og vi til retelægger på den måde den behandling det enkelte skal have ud fra. Hvad vi kan se, det er mening for den enkelte. Sådan så der ikke er et bestemt teoretisk skisme, der skal liges ned over alle sager, men at man kan gå individuelt tilværks og se, hvad de har brug. Hvis man ser det multiteoretiske som en værktøjskasse, så vil det ligesom i den her kontekst siger, at vi kan hive forskellige skruetrækker frem. Alt efter hver fordan skrue, der sidder. Som der, vi bøler med. Så det kan være, hvis det er en stjernekrole, der sidder i det brand, vi nu skal have lysn, så kan vi trække stjerneskrøkkerne frem i stedet for at stå fumle med den flaskrækker, så det slet ikke er det, der skaber udvikling.

SPEAKER_01 5:33

Jeg synes også en del af vores DNA, hvis man kan sige det på den måde. Det er, at vi er meget optaget af, hvad vi kan give den enkelte unge med på vejen ud videre i livet. Og det kan for eksempel godt være, at den unge, når de flytter fra noget begår, og for eksempel skal bo i et mindre indgribende tilbud, eller skal ud og bruge i egen lejlighed. Ik nødvendigvis har fundet løsningen på alt i forhold til, hvad der er svært, men vi har givet dem en rigtig masse gode ting med i rygsækken. Både en masse gode redskaber, men også en masse gode oplevelser. Det synes jeg faktisk er noget af det, der fylder rigtig meget i vores DNA det her med at være meget optaget af, at selv de små ting er jo noget, de kan have liggende i deres rygsæk og hive frem på et senere tidspunkt. Det kan være en god køretur i en bil, hvor man får snakket lidt omkring udtigten ved bagvær. Det kan være, at man tager op til et specielt skær, hvor man har en tradition for at tage hen og spise en I sammen. Og det er sådan sådan nogle ting, som de unge også kan hive op senere hen.

SPEAKER_02 6:39

Jeg plejer at sige, at man skal ikke i øjnene, hvis man skal arbejde på noget på går. Man skal have lyst til at være sammen med de her unger. Man skal have lyst til at være sammen med deres forældre og spare med dem. Men vi er jo kun til låns forældre har man resten af livet på en eller anden måde. Begot og ont. Og det skal de unge lære, og det skal de forældrene lære at få lige sig med på en måde. Så de måske kan få det andet forhold fraget, end de har haft tidligere.

SPEAKER_01 7:10

Jeg synes, vi er meget optaget af at se forældrene som en ressource. Lige meget hvad der kommer forud, og lige meget, hvad der har været sket. Og der kan jo ske rigtig meget. Der bliver stor krise i en familie og stor sjov i en familie. Når et barn pludselig bliver syg på den måde, som de bliver. Dem der bor. Men vi ser altid forældræ som en ressource. Og bruger meget tid på også at spare med dem. Og prøve også at høre, hvordan de vil gribe tingene. Sent fra deres perspektiv. Fordi vi kan lære rigtig meget af dem. Og det er faktisk noget af det, som jeg synes, vi får tilbage fra forældrene på også. Jeg har hørt, at forældre parler for nylig har sagt til mig det første gang. De faktisk har føler sig som en resurse. Og der også står i det materiale, der bliver sendt til kommunen, at det er en resurse for deres bang. Så det synes jeg er meget opdaget, at indgrever familien og forældre. Så meget i overhovedet i behandling.