Mor til et barn i dagbehandling på Nødebogård

Hvordan er det at være mor til et barn i dagbehandling på Nødebogård? Det kan du blive klogere  på i dette afsnit af Indblik.

Transcript

SPEAKER_00 0:01

Mit barn har igennem sit skolev mødt rigtig mange forskellige mennesker. Så jeg tror også, det med at komme her ud, hvor der ikke er så mange forskellige. Og hvor dem der er, ligesom holder fast gerig meget brug og gør den stør.

SPEAKER_01 0:15

Han havde meget afvistning af alle voksne. Og det er jo tit. Det kommer til at stå, jeg kommer til at gå lige mig. Det kommer til at forlad mig. Men vi kan se en helt bland afgust nu. Så det rigtig det.

SPEAKER_00 0:31

Jeg hedder Julie Randler og jeg morer til Augus. Der går her på nu i dag.

SPEAKER_01 0:39

Jeg hedder Gilly Løst, og jeg er kontaktpedagog til August. Så arbejdet starter jeg da i var til endtret med afgust, hvor vi ser hinanden i huset. Det er dagbehandlingshuset, kan man kalde. Og det er der jeg første gang ud afgust. Og jeg er også for lov til at se stedet med mig. Og får lov til at møde mig og jeg viser om rundt.

SPEAKER_00 1:10

Så starte han her i dagbehandling, og han er jo skiftet fra først har han gået i almindelig folkeskole første tre år. Så har han gået et år i specialskole, og så kommet i dagbehandling. Vi sige, at der er meget tættere samarbejde her på noget begår, end hvad vi tidlig har oplevet. Der og skik på specialskolen var der mere i en almindelig folkeskolen, men stadig mindre end her. Og det er meget tydeligt at mærke, at en kontakt person, de ikke har så mange børn, så der den tid, og der bliver også gjort meget ud af, at det er de samme få mennesker som voksne der af børnene er tilknydet. Så jeg tænker også, at det her første år, han er gået, og gået meget på at rydde op i alle de dårlige erfaringer, han har med at gå i skol og møde voksne mennesker, at han godt kan stole på voksne. Så jeg tænker, at de har gjort et godt stykke opbrydningsarbejde relationelt.

SPEAKER_01 2:14

Der er meget fokus på det enkelte barn på noget begår. Og et enkelt barn og mene så også familier. Fordi man kan ikke behandle et barn uden at behandle familien. Så det skal også fungere der hjemme så ved, som det fungerer i skolen. Vi går meget ind for, at der skal være god kontakt mellem familie og kontaktpædagoger, så familien også føler, og de bliver taget med i daglig dagen. Så vi har faktisk kontakt dagligt. Hver morgen sender hjemmet et besked om, hvordan August morgen har været til skolen.

SPEAKER_00 2:46

Og skolen sender besked om eftermiddagen om, hvordan August dag har været, både hans humør, men også hvad de har lavet. Og så vi har noget at snakke med August om, når han kommer hjem. Hvis de har været ud og kører det og oplevet noget, og så er det hvordan humøret har været, hvis han har været rigtig glad, eller hvis der er noget, han har været ked af eller så år. Og så har vi familie samtaler. Cirka hver tredje uge i en times tid, som er forældre alene med kontaktpædagoger og psykologen for skolen. Jeg føler, at der er nogle mennesker, der kan se mit barn, som han faktisk er. Og han er et godt barn. Og han kan ikke. Vi har så mange gange tidligere oplevet, at kan I snakke med ham om hjemme, hvordan man opfører så. Og jeg har sådan et barn ved ganske mærke, hvordan skal opføre. Så han er faktisk meget høflig og meget velopdragen, men han får en gang imellem nogle udbrud, hvor det går i så. Og det føler jeg fra første gang her. Det er der faktisk nogen, der forstår. Og det er ikke ham som person. Det er noget fra kommende tænkt at gøre det, og det bliver løst her.

SPEAKER_01 4:03

Vores største fokus fra starten med August, var nemlig, at han skulle have en kontaktpædagog, og ve rigtig tryg. Så vores første fokus var det første halve år var jeg som kontaktpædagog faktisk på ham dagligt næsten hele dagen. Og vi kørte tørre nogle gange i tre timer af gangen og bare hørt musik. Nogle gange fald jeg faktisk herd i søvn. Hvor det handler om, at bare skulle få en stærk relation, og at skulle vide, uanset hvor meget han råbte eller afvise mig at sige, at jeg bliver det her. Og jeg er her for dig, og jeg vil gerne hjælpe dig til at få et rigtigt godt.

SPEAKER_00 4:41

Jeg synes også tidligere skulle dårligt som videre over, at andre nu klare den her opgave, om jeg hele tiden som mor skulle være på i alle regne. Og nu kan jeg sådan begynde lige så langsomt. Måske bare skulle til at være mor. Jeg kan være pædagog og sagsbehandler og psykolog og alt muligt, som man som forældre til bang de her udfordringer meget nemt kan komme til, fordi man skal være på og med i rigtig mange regner og for ting sker. Så på den måde kan jeg mærke, at nu kan jeg begynde at trænge mig tilbage og få lov til at være morde, som jeg bare gerne kun vil være for ham.

SPEAKER_01 5:19

Jamen og August og jeg kører på de mange ture, vi gør, så ser jeg selv i. Og det første, vi gør, det er, at han har ikke mobil i skolen. Der er på bil. Så han får lov til at låne. Og han ger jo følge dag. Så han tager står med konejen, og vi sætter noget god. Han har næsten sin egen listende på YouTube. Og vi så har noget højt musik på. Han kan ud og skrue på basen på bilen et eller andet hånd hej, så man næsten sidder hoppber. Nikør rundt. Og jo længere tid er bedre søde afgust. Og så kører jeg faktisk rundt og synger med. Jeg har også lidt loven. Talt om forskellige hiphop. Eller nogle af rustig hiphop. Jeg også begynder at komme på. Og musikken stopper først, når vi ramler på går. Og det stømer bare af glæde og ud af bin og så plejer at løbe i skolet fisk. Og det tænker jeg et super godt sang. At haner løbe frem. Og så er måtten løber til venner. Og så kommer jeg stet og roligt efter. Så det plejer jeg i sen af vores kører.

SPEAKER_00 6:42

Så elang med jeg har kunde føle så lidt sådan, jeg skal ned til. Jeg har føler, at jeg bliver forstået her. Og jeg er lige verde samarbejdsparn, som skal sørge for.