Nødebogård. Afsnit 3 - Skolen

Hvordan ser hverdagen ud i en skole på et højt specialiseret dagtilbud for børn med psykiske lidelser. Bliv klogere på det i de næste minutter.

Transcript

Copy Transcript Copied

SPEAKER_00 0:03

Man kan se behandlang og du træder ind på skolen. Fordi at ind efter det var det. Vi tænker over.

SPEAKER_01 0:16

Der handling og skole hænger samme. Fællskab. Det skal der skabes en ræffer at det opstår. Og den rame har jo mange ansætter.

SPEAKER_00 0:26

Undervisning er hedder Dilet Eb, og jeg er psykolog her på Nebbog. Jeg er syggov på skolen og for dagling.

SPEAKER_01 0:40

Jeg hedder rigde sørg. Og jeg er skolede på Nøgår.

SPEAKER_00 0:51

Vores målgruppe er rigtig brevet. Det vil sige, at vi har nogen unge, som har autismet diagnoser. Ofte har de rigtig rigtig mange diagnoser med sig. Men hvis man skal se på det sådan over en fælles kamp. Så er noget af det, som er særlig udfordrende i forhold til at undervise dem, er jo, at de alle sammen tumler med deres egen evne til at regulere sig. Og når man underviser, skab man rigtig hurtig frustration. Og det kan betyde, at de er rigtig svært ved at modtage alt den undervisning, som de skal modtage. Og der arbejder vi rigtig aktivt med at skabe pauser og pauseaktiviteter for at nedregulere i løbet af dagen. Og vi arbejder rigtig meget med at gøre læringen mere.

SPEAKER_01 1:43

Når vi siger pauser, så mener vi selvfølgelig planlagte pauseaktiviteter, så man er med til at understøtte at de unge er stand til at koncentrere sig med og blive mere i undervisningen og deltage. Det kan være alt fra aktiviteter, hvor man er fysisk aktiv, men det kan også være, at vi har forskellige ting, hvor vi kan finde på spil. På den måde. Det er også forskellige rum, som de var inde på før omkring, hvor vi har indrettet forskellige rum, hvor det har mere end jurge og det hedder vinklig på det. Altså mere noget, hvor vi er ude i at reducerere stigmuligt og skabe koncentration på den måde. Men fælles for den for dem er det, det er planlagt. Og det kendegterner rigtig meget de unges behov for at kunne forblive i undervisningen og være koncentreret, det er, at de har brug for skifende, men de har ikke brug for skiften ud i fritfald. De har faktisk brug for skiften ud i planlagte aktiviteter, som er med til at understøtte, at de holder koncentrationen. Det kræver en særdeles god planlægning.

SPEAKER_00 2:51

Jeg tror, at noget af det, som jeg synes er særligt, men også vigtigt i vores skole er jo, at vi har mange elever, som lander her relativt gamle og ikke særlig vant til at gå i skole. Og nogle gange er de langt fra skoleparet. Det er væmet gode til at arbejde med i vores skole. Der er pædagoger, som er utrolig gode til at give eleverne mod på deltager i undervisningen. Der er lærer, som er utrolig gode til at skabe opgaver, der giver selv at deltage.

SPEAKER_01 3:28

Jeg har brug forskellige tilgang ved undervisningen, forskellige metoder, placerer undervisningen andre steder. Vi har lige haft en toe af Folketinget fred af fx. Vi har også sådan nogle mere klassiske traditioner som juleafslutningen, hvor vi alle sammen er kirk sammen, eller sommerferie afslutningen, hvor vi alle sammen over spil rundbold på herover ved siden af på den lokal bange. De er også vant til, at det er de samme voksne omkring dem. Det er et tæt knylet team. Og at de kender de fleste af dem der er i skolen. Got. Altså ikke bare kender, men kender dem godt. Og det er jo nog en forskel i den tror i klighed. Og så vil jeg sige, at vi gør rigtig god af vores. Vi bruger jo fuldstændig fantastisk med skov og lige udenfor på vores egen grund her vi alt fra en multibane til en spålhyt til alt muligt. Vi også inddrager i undervisningen.

SPEAKER_00 4:32

Og så er der bare en god udsigt fra vinduerne, og der er fugle fodder. Og det tror jeg faktisk også, i de fleste klaser hænger der faktisk sådan havens fugle. Og så fodder de fuglen og kigger ud på fuglen en gang, og bliver sådan lidt aflægt af mega fød, som jeg har herover.

SPEAKER_01 4:54

Jeg har så undsky jeg bliver. Men det er sådan, at der er fire jøg der lige drømt det udbagen hos. Der bliver nødt til at sige, det er tog mærke. Det robert, så skal mine jo en gang med.

SPEAKER_00 5:15

Der vi skulle lave den her tema om koki. Og vi lavede sådan en konkurrence om skal vores sundhedsjuler. Hvad skal det hede. Det var sådan en konkurrence, der skulle laves en medalje, og den uddelegeret dude til en af lærerne og eleverne. Og den her påkældende elev for at komme ud i verden og lave ting spontan. Og den greb en relativt ny lærer. Greb den opgave sammen den elev, og så tog de stad og lavet den fedeste bukal til den der konkurrence. Og det havde nemt sådan rigtig godt relation i byggende, og også behandlen og formålet i forhold til, at den her unge arbejde rigtig meget med at lave ting uden at være forbered.

SPEAKER_01 6:13

Og så havde det også en værdi i forhold til fællesskabet på hele Nebbog, hvor den her Bræve skulle faktisk bruges til alle på nogetbog. Og det bliver ret sjov og ret kreativt tænkt. Og det betyder en tur væk for noget brug, som at følger.

SPEAKER_00 6:26

Og det kommer jo til at betyde, tænker jeg sådan fremadrettet, at den pågængelig lærer og elev kommer til at stå et helt andet sted, når de skal have fat i noget, som er ukendt land. Fordi de har jo afprøjet at lave noget sådan ret ukald sammen, og noget, som måske kan føles en lille smule farligt. Det har taget ud og shoppet. De har lavet noget til hele fællesskabet og sådan noget. Og så gør det måske bare lettere at introducere tysk undervisningen lige pludselig. Så det, der opstår, der skaber jo også nogle muligheder og nogle sprækker i udvikling, der gør, at man kan introcere noget nyt, farligt og også ræk.

SPEAKER_01 7:06

Og på den måde får lige prækne, hvordan medvisk og forag.