Hverdagslivet på Nødebogård

Uanset om børnene bor på Nødebogård, går i skole eller kommer i dagtilbud, så er Nødebogård rammen om mange børns hverdagsliv.

Transcript

SPEAKER_02 0:02

Udsikten er en døgnafdeling på nu på gård, som ligger i dejlige grønne omgivelser tæt omslutet af skoven og der er natur i alle karakterer, hvor vi kan følge det hele året rundt.

SPEAKER_01 0:25

Freudten der kan man se skov og himmel og de andre ting omkring os. Og så er der sådan denforiske udsigt, som at man forhåbentlig kan have den her plat form at stå på, hvor man kan se ud i verden.

SPEAKER_02 0:40

Jeg hedder Jan Blesser, og jeg er psykolog med på går. Og erandingsansvarlig psykolog ved afdelingen udsætten.

SPEAKER_01 0:51

Jeg hedder Lise, og jeg er afdelingsleder i udsætten.

SPEAKER_02 0:59

Hvem er det, der bor på noget på går? Alt er de unge vi får ind, deres udfordring kommer til udtryk på mange forskellige måder. Nogen ligner hinanden, nogle er forskellige. Og det gør også, at på noget på går, der har vi så mulighed for at tilrægge deres hverdag på en måde, som tæl, de har.

SPEAKER_01 1:20

Ligom hvis man var derhjemme, kan man sige. Så kan man jo deltage i det unge liv, man kan, i det omfang, de er klar til de her unge mennesker. Det prøver vi rigtig meget at børke op om. At vi har turet til hele rød eller tore andre steder her. God ture. Vi har et træningscenter her, hvor der er mange der godt kan læge over træner. Så har vi nogle, der træner uden for noget på gård, som bliver kørt til det. Vi har nogle, der går til kor uden for noget på går, så vi kører dem til og hænder igen selvfølgelig. Så har vi nogle, der har gået til kørekort, knaldkøre kort, alle de her ting. Og på noget på gård så har vi. Det har selvfølgelig et genetrum. Det skal en hver institution med respekt for sig selv af. Og så har vi et kreativt rum. Og så ellers har de jo fri. Ligesom andre har fri, så det er ikke altid de gider alt muligt. Hang man nogle gange kan tænke, at vi skal da have en masse aktiviteter, fordi vi skal jo tilbyde noget. Men vi skal jo også tilbyde muligheden for at have fri.

SPEAKER_02 2:18

Ja, man kan sige i forhold til det her med, hvad taler ind under i en normal hverdag for andre unger, hvad taler ind for en normal hverdag for vores unge her på nidbård. Der tænker jeg, at det handler meget om, at på en eller anden måde de ting, vi har til rådighed, altså mulighederne med kurde, mulighederne med træningsrum, mulighederne med kreativt værksted eller måske spændende. Det ligger jo op til aktiviteter, som man også vil kunne finde andre steder. Der, hvor forskellen ligger i forhold til vores unge, det er jo deres udfordringer ind i det relationale. Det er udfordringer ind i deres evne til at følelsesreguleret, der evne til at holde ud i noget, der bliver svært. Så det der er forskellen, det er det behov for støtte, de har brug for før under efter aktiviteterne.

SPEAKER_01 3:11

Jeg synes bare, at noget af det gode ved, at vi har så mange ting, som du siger. Det er, at fx som vores shelter, vi har ude i sådan halvskoven. Det er tit noget, at mange unge har prøvet at sove i et shelter på et eller andet tidspunkt. Og de unge, vi har her, de vil ikke få prøvet det, fordi de vil vælge det fra, hvis det var i den store kontekst i normal folkeskol eller et eller andet, så de ikke det. Men her kan de få lov at prøve det, hvor de faktisk måske er en eller to unge og to voksne. Så man får oplevelse af, hvad det er overhovedet at være i et shelter. Altså hvad betyder det? Og er det hyggeligt eller er det ikke hyggeligt? Og hvad skal man sådan i løbet af natten, når man hører nogle, eller hvad ved jeg må i skoven gør og sådan noget. Så alle de ting, vi har på noget på går, hvor man godt kan tænke, hvor jeg har mange ting. Ja det har vi, men vi skal også præsentere mange ting for de her unge, hvor de har noget, når de så kommer ud i de større kontekster og sige. Nok, men jeg har da faktisk måde at være i et sjældent før.

SPEAKER_02 4:12

Her får de mulighed for at virkelig at få skab sig et hjem, som de også har lyst til at bo i og har indflydelse på. Vi har huskmøre, hvor de bringer emner op, som er vigtigt for dem. Det kan være, at der er et særligt spil, de ønsker til afdelingen. Det kan være, at der er nogen sængider, de får lyst til at udfordre eller ikke må.

SPEAKER_01 4:34

Det kan snakke om det skal være på værden her. Det er det brugt hver gang.

SPEAKER_02 4:40

Så på den måde har de har de med inddragelser på en helt anden måde, end der ofte er muligt under en indlæggelse. Og de har mulighed for at få skabt nogle hjemlige omgivelser, som de forhåbentlig kan få dannet noget tryghed i noget ejerskab ind i.

SPEAKER_01 4:59

Vi har egentlig nu, som lige har haft et ønske om at få indrettet sit værelse sådan lidt japansk stil. Så kontakter vi jo selvfølgelig hjemme kommunen og hører, om det er muligt at søge om, at hun kan få nogle nye møbler. For nu har hun selv kommet med et ønsker, og det er ikke så tit, hun kommer ønsker. Så vi vil jo gerne møde på en eller anden måde. Og der har været to medarbejdere på, som har hjulpet hende med det. Og så gør vi jo med dem alle sammen iden for ridens grænser, ikke? Jeg er ikke fritt vand. Liges der andre steder. Man kan sige, at det der med sændeterne jo også et godt eksempel, ikke på den måde opfører dem, vi har nu er jo faktisk en ret stor unge gruppe, teenage gruppe. Så vi har sådan meget dejligt unge liv lige for tiden, synes jeg.

SPEAKER_02 5:50

Altså et eksempel ind i, hvor behandlingen virkelig fungerer på et højere plan. Og der hvor jeg ser, at nu går har sin fås, og det er vi rigtig dygtige til. Det er den her tværfaglighed og koordinering på tværs. Så det er for eksempel, at hvis der er en ung, der har det rigtig svært i skolen, har svært ved at koncentrere sig og optaget af en konflikt eksempelvis. Så kan det være, at den unge siger, at jeg kunne godt bruge at snakke med min psykolog. Man kan sige, at der er jo tagsægt i psykologsamtalerne. Så på den måde bliver de overordnede tematikkert eller det, der grundlæggende arbejder med. Så i sådan et eksempel kunne det være, vi har aftalt, at når det er, at den unge mærker tryggen for brystet og varmen i kenderne, eller løsknye næver, så er det der, hvor den unge skal tale til te og lige træk noget luft sammen en medarbejder måske. Så hvis den unge står i der og mærker, at de har knyttet næver og varmen. Så hvis de ikke selv registreret, så kan det være, at den pædagogfaglige personal registrerer de knyttede narver, og så er det de strategier, vi skal have fat i og så arbejder lige så videre med det. Går en tur i skoven og oplever, at det har en regulerende effekt.

SPEAKER_01 7:10

Jeg har en dreng over i udsigningen, og han havde her for et stykke tid inviteret mig over i skolen sammen med skolens afdelingsleder og hans lærer, fordi han havde lavet et oplæk omkring nogle et. Han havde købt et som kan have forskellige justeringer for, hvor meget lidt man kan høre og sådan noget. Og dem havde han købt lidt afprøv, og så havde han tænkt, at det kunne være smart, hvis vi købte nogle sæt, som kunne bruges i skolen, og så kunne bruges i udsigt, når der var fri noget leg. Det var sådan noget nu. Og det holdt han et oplæg om, og han lavet et skrivligt oplæg også. Og så ville han gerne spørge mig og afdelingsligeren på skolen, om det var noget, vi ville invere i, og hvornår han kunne varen. Så snakkede vi om det blev en. Det kunne vi godt. Og så har der bare været lige siden der en virkelig god kontakt til den her unge, som har været inde på min kontor flere gange og tække op på, om jeg havde bestelt sådan. Og han var ham, der fandt af hvor det skulle bestille. Sådan wops, jeg skal købe det i. Jeg har været meget mere interesseret i, jeg skal det hele omkring det, end jeg nogen har oplevet før.