Indblik - en podcast om mennesker i Den Sociale Virksomhed.

Nødebogård Bagsværd

Den Sociale Virksomhed

Use Left/Right to seek, Home/End to jump to start or end. Hold shift to jump forward or backward.

0:00 | 7:05

Nødebogård Bagsværd er en afdeling med plads til 14 unge fra 12-25 år, med særligt vanskelige og komplekse psykiatriske udfordringer. Herunder unge som er til fare for sig selv eller andre og har brug for intensiv behandling og tæt støtte i hverdagen. 

SPEAKER_02

Der ikke nogle tanker omkring at den unge på ikke såder skal nå og blik. Så derke at være gæssig i forhold til. Hvad er? Hvad er det her og drømme? Og hvordan kan vi på bedst mulig vis.

SPEAKER_01

Jeg vores unge mennesker har været vant til, at der ikke har vist dem så meget tillid. Og det synes jeg, de vokser meget, at vi gør her. At vi på mange måde arbejder med, at vi har tillid til dem, og vi har tild til, de gør. Og gør ting så godt de kan. Det er hvertfald en oplevelse at så får det en rigtig masse energi og måtte nogle ting, de ikke har gjort i mange år. Jeg hedder Julia, og jeg er psykolog her på Nød på Gård Bowsvær. Jeg hedder Lise Lotte, og jeg er societ på pærdag.

SPEAKER_02

Det der så gør jeg skæld for Netborde Bagsværende, at vi er en delvis lukket afdeling. Så det vil sige, at alt vores unge, der har plæst til 14 styrk. Jeg kan blive indskrevet på en åben plads, og så er vi i den situation, hvor vi også har en del afdeling inden for vores hus, som er skærmet. Og der er sådan nogle unge, der kan blive indskrevet på en delvis lukket plads.

SPEAKER_01

Vi ligger meget stor vægt på, at vi har et roligt miljø og et genkendigt miljø. Og at vi er meget fokus på at give det enkelte unge nogle gode oplevelser. Og så vi tager meget udgangspunkt i den enkelte unge. Jeg siger. Vi har selvfølgelig en fælles struktur på afdelingen, hvor vi har bestemt at spise tider, og efter deres møder. Men vi er som udgangspunkt, så til ret ligger vi den enkelte unges dag ud for den enkelte unges behov og ønsker.

SPEAKER_02

Der er jo både sådan de fysiske rammer i at gøre noget hjemme. Vi går op i møblerne er pæne og ikke ligner noget lige ud fra et eller andet i psykiatrien. Vi går op i, at sofanet er rummel, og der er plads til alle i sofaen. Vi går op i det, der hænger på væk ander kunst og sådan noget har relevans for de unge mennesker, der er her. Jeg arbejder med at have et jælt miljø, så er der også noget omkring, hvordan er det vi er sammen. Så i hvert fald gør så genet her også, at vi prioriterer spisesituationer rigtig højt. Der er selvfølgelig noget særbehandling for unge spisefstyrelser, men for de øvrigt onge, hvor spiser ikke er en udfordring. Der går vi rigtig meget op i det her med at spise måltidet sammen.

SPEAKER_01

Jeg synes også, at vi bruger meget ved at kende det unge for, hvor svært det er, at være anbragt. Og det taler selv meget over for det unge. Sådan i forhold til både, hvad svært det er, og hvor vi er så må at få det bedst ud af det, når det nu er her.

SPEAKER_02

Og det er svært at være anbrægt umet set. Det er jo en dans på ruser. Eller at være anbragt hos os, fordi du er anbragt. Du bruger ikke hjemme. Du bruger ikke hos dig selv, og du bor ikke for dig selv. Og hvad det nu er din drømmer. Så vores koncept er, at her skal den unge ikke tilpasser rammerne, men rammer skal tilpasser den unge. Og selvfølgelig skal vi så også have en strukt på vores hverdag, så jeg går det op i hat og brillet. Men overordnet så gør vi også nogle meget grundige overveelser, teoriske overvejelser. Behandlingsmæssigt funderet overvejelse omkring. Hvorfor de ting, jeg gør? Og hvilket stå sted arbejder vi ud fra med den her unge på det her tidspunkt.

SPEAKER_01

Jeg tror faktisk det startede fordi jeg sagde nu er la robe sådan en dag, så nu ser vi robe sådan mand, ikke så bliver det jo sådan hurtigt en tradition. Og nu er det blevet december, så nu ser vi julekalender hver dag. Så det er jo bare sætter nogle ting, og så kan de fleste unge jo rigtig gerne godt lide og samle som noget bestemt om mand dagen, eller hvor aften klokken halvle til julkalender, eller så prøver vi lidt dan særlig hygge omkring det. Personalet går også. Det tager også prøver at indle sig i roppen sådan eventyr. Og på den måde, at det bliver sådan en fælles oplevelse, vi har herude.

SPEAKER_02

Vi går op i, at de aktiviteter, der er her om aftenen, der er altid aftenaktivitet, hvor man kan være fælles sammen, så vores unge ikke bare sidder på sej på værsen. Går op i, at de har relevans, så vi tager roppe i sådan. Eller hvis vi er på aktivitet i weekend, så er i Skøjt Hald, fordi det er i december, nu vi rigtig gerne i skal et halv. Om sommeren er ude og bade, vi arranger på bowling tur. Vi finder på ting, som vores unge mennesker også i unge møde med til at sige, at det her vil vi gerne. Det har kunne være sjovt.

SPEAKER_01

Jeg også bare meget ind til det unge ønsker. Man kan sige, at vi har en der en tur om ugen, hvor de unge sådan selv kan vælge, hvad de gerne vil. Men det skal sådan på en eller anden måde have noget pædagogisk ud for deres handle plan af vores delmål. Så der være noget pædagogisk vi kan arbejde med på den tur. Og så gælder det om at få en eller anden ridur, og hvor vi også kan bruge noget af det, der er i planerne for deres ophold her. Så der har det sådan en tur om ugen, og så har vi nogle fælder om aftenen og cirka to fælles turer i weekenden, hvor det er sådan en hygge turer, hvor de selv udgangspunkt i nogle fælles ønsker.

SPEAKER_02

Et eksempel på det her med at have till den unge og deres ønsker. Kan feks være, at vi har en ung, der har haft et ønsker at gå ud og få et fidet arbejde. Og der kan man måske godt kigge på os på paper og sige, men det er nogle af dem, der har det allerværst der. Så hvordan kan det jo hængt samme. Men der gik vi ind og havde en dialog omkring. Hvorfor er det, det betyder noget for dig? Og hvad er det for en funktion, det har for dig, det her med at komme ud og komme væk. Og baseret på det, den unge sagde i forhold til hvad det giver ham at få noget samværende med andre unge af, som også er kendet på helt normale unge mennesker. Så gik vi ind i en proces omkring og sige Så prøver vi det. Så starter vi i jærmonde, så starter vi små, og så kan vi kle. Og nu har vi den her unge mand, som to gange morgen passer et på tidskober i gang, og det går godt. Og det er det situation, fordi jeg har tillet og lytt til, hvor han skærer.