Nødebogård. Afsnit 8 - Om at bo på Østervang

Nødebogård tilbyder også boliger til unge der er fyldt 18 og har brug for at støtte i hverdagen, men kan leve i egen bolig.

Transcript

Copy Transcript Copied

SPEAKER_01 0:00

Når man er på østort, så er man som udlandet for 18 år. Og alle og problemer. Men vi alle sammen sådan set som værende som lige færdigt menneske, kan man sige. Jeg vil ikke behandlet andledes end det vi realt set er.

SPEAKER_00 0:24

Når jeg kigger på jer, så oplever jeg en kæmpe tolerance. Og en kæmpe stor respekt. Altså I har sådan, du ved præcis, hvad du kan sige til hvem, fordi jeg kender hinanden så godt. Det er faktisk ret inspirerende at kigge på.

SPEAKER_01 0:42

Jeg hedder Killen Bløkens, og jeg er sort på bruget på langet og har været i to år. Jeg er 26 år gamle, og jeg kommer tidligere frag og har sønthed, og så har jeg kommer udstar før.

SPEAKER_00 1:03

Jeg hedder Camille Sundang, og jeg er leder af det her lille Bosag, som jeg bliver længet i hele rød. Jeg har været pædagog siden 94, og elsker mit arbejde. Este vart er beget i hele rød øst, bogfudskabet er 32 år gammel faktisk, vi har lige holdt jubiler. Og vi er vi har fået nybygget det her, så vi har lytt til væk. Vi har nye køkkener, og vi har en kæmpe skørt have, og det rigtig rigtig dejligt naturområde i den her. Vi bruger PT her, vi er nomineret til 12, men vil allerhest være 10. Vi har seksbone her i selve hovedhuset her, og så har vi fire små lejligheder for dem, som har brug for at være med og selvstændigt og have deres eget.

SPEAKER_01 1:57

Det er jo svært, når man er på en institutioner at få det til at føle som noget, der er jævligt. Men det synes jeg virkelig. Der er så mange ting, vi gør her, som gør, at man tænker slet ikke over det. Men da jeg født ind her, der selvom jeg ikke kendt nogen, der var alle to godt imod hinanden, fordi alle har noget og døme med, og det gør det nemmere sådan at nemt at binde bånd til hinanden. Og man ved, at der ikke er. Den, der sidder på danse brød og har også nogen ting. Så jeg ikke samme på, at hvis da jeg startet her. Så der var det sådan bestemt af nogen, jeg snakkede med, fordi det var sådan, dem, jeg kendte, det var sådan. Det var lidt nemt at snakke på dem, end det var med andre. Og allerede nu af. Jeg ved lige præcis, hvordan jeg skal håndtere hende andre derfordi, at selvom jeg er så forskellige, så er der ikke noget. Det var meget nemt at forholde sig til hinanden på den måde. Jeg var så fortvlet omkring, at jeg ikke rigtig følge, at der var noget, der hjælp mig mere. Det var svært at finde at finde, om det så var medicin, eller terpi, eller hvad man kunne sige. Alle de ting, der viste der, at man kunne bruge i den her sammenhæng. De blev svære at se meningen med. Det var begyndt at blive svære og se meningen med, for jeg synes ikke, der var noget, der virkede. Bare det, at vi havde snakket sammen omkring alle de her ting, det havde gjort, at jeg følge der kom så meget fokus på de ting, der var svære, som var noget man kunne begynder at arbejde med. Og det gjorde, at jeg hæng faktisk fik mere på, at der kunne skejen, end jeg havde de sidste måske 5 år. Det kan jeg så er ikke nogen tvælding, at noget vi har rigtig meget af.

SPEAKER_00 4:24

Det er humor og nogle gange også. Og det bruger vi meget. Det kan jeg nogle gange. Jeg er fandet med at to stole herde og aften i dag. Der tror jeg, at jeg kom til at tale om. Der får en skridt heller. Hvor mange skridt går vi. Og der var sådan medarbejdere, der løbet, og hun gik i hvert fald 15.000 om dagen. Og så var jeg lidt frisk sådan tit skær på. Jeg går et million så jeg. Million skridt på måned. Så giver jeg en grise fest.

SPEAKER_01 4:59

Vi sidder bare til aftensmaden. Og så bliver bare snakket i øst omkring. Jeg går så mange sørde. Jeg tror, jeg går så mange genet med, at vi var sådan meget. Jeg var usikre på, hvad hinanden kig om. Hvor meget vi færdigt. Der var nogen, vi vist, kigge klart mere end andre. Og der var nogen, der tænkte, rør aldrig eller sådan. Og så. Jeg må lige pludselig bare mærke, den der samlet stemning, der var. Vi blev så forhippet på, at nu skal vi. Nu skal vi prøve se, hvor langt vi egentlig gik. Og nogle af skulle jeg koncentrer meget hur det endoskid. Men jeg lang ud på, hvor lidt det var per person på mand på en månad.

SPEAKER_00 5:41

1 millioner, to millioner, 3 millioner. Vi nær til 4 millioner, og jeg var godt klar over, den røg på en grisfest. Men så skulle jeg jo lige på, så der kunne. Isten og der var johrækst u ogen Så det var en rigtig det.

SPEAKER_01 6:20

Der bliver et fælles morfle, som jeg tror næsten ingen ser.