Lyden af Aarhus

Tag med på en sanselig tidsrejse, hvor vi sammen forsøger at bringe fortiden til live, med Lyden af Aarhus, hørt fra bænkene i Rådhusparken. 

Byrummet er ikke kun noget vi ser. For hvordan lyder en by? Hvilke lyde gør Aarhus til Aarhus? Og kan lyden af det byrum, du sidder i netop nu, give os et indblik i udviklingen af Aarhus som by?

Transcript

SPEAKER_00 0:03

Sådan sin. Du sker lige nu på bængeg i Råg. Buserne såbire på parklig, og samtidig kan du måske gennem pakkens buske blomster og træer se mange cyklester tredje begalerne nedfredsal. Rundt omkring der torner nogen af Aarhus bys helt store varetegn frem. Det er meget moragt et modernistiske rødhus, arrus med sin regnbude på taget, og måske du også kan skemme det genskæld fra musikhusets store glasfassade. Tilmen danner de ramme omkring et af Aarhus måske mest karakteristiske byrum. I hvert fald et byrum, der rummer en masse historie, der vidner om byens udvikling. Byumet er ikke kun noget vi ser. For hvordan lyder en by, hvilket lyde gør Aarhus til Aarhus, og kan lyden af det byrum, du sidder i netop nu givet et indblik i udviklingen af Aarhus som by. Tag med på en sandlig tidsrejse, hvor vi sammen forsøger at bringe fortiden til liv, men lyden af Aarhus hørt fra bænkende i Råhus Parken. Måske kender du lyden. Liden af klokerne i Aarhus Rodhus har siden 1948 varet en fast del afskangs hverdag, som mener også om tidens gang. Men da røg stod færdigt i 1941, var klokkere endnu ikke en del af lidet. Så lad os spore tiden tilbage til den 2. Jug 1941. Det år blev borgmer 100. Og Ben havde 500 år jibæum som købste. I varm som dag under den tyske besættelse var byen boger mødt op for at indvide byens nye røus. Endelig var der noget at fejre i en else meget mørk og dækket tid. For at alle kunne følge med i indvidelsen, som primært foregik inde i bygningen, så der sat højtaler op. Højtalerne skabte forbindelse mellem de inviterede indenfor og folk udenfor, så de sammen kunne synge og robe for. Et af de nydelige højdepunkter var forfatteren og Aarhus Legenden Hans Harvig Sejdors åbningskantate med musik af Paul Schæk. Kantaten blev opført af Aarhus byorkester og en række lokale kor, mens Sethof selv reciteret teksten. Læk øret til den gamle købst huse, da kloner tømmeret af et liv der. Du hører møllehjulets skovle grise, og brygets skumme i de svær klar. Den tunge mald i mørke portrum vejes, og piden pluser sig en frisk biols hækken hvor det nye læreres, og suer forståft af græs og sol. Hvordan det egentlig lød, ved vi ikke, da vi ikke har lydoptagelser for begivenheden. Derfor må vi i stedet gå til såkaldte ørvidler, altså folk, der enten har været til sted eller medvirket, og hvis oplevelser vi har kilder på. Agen af disse var ingen mindre end krons Frederik den senere og kong Frederik den 9. der i følge afisen demokrater skulle have sagt, at kantaten var brandgård, og Aarhus støttiden beskriver, hvordan den gjorde festen uforklemmig. De efterfølgende taler gjorde dog i følge Stæften ikke store indtryk på de fremmy. Hveret og forholdene var ikke til lange taler, og især mens statsbibliotekaren holdt tale om byens historie spredgte u opmærksomheden sig. Flere besvimet undervejs. Men da kronprinsen havde holdt tale brød jobblet ud blandt rogerne. Hæl og lykker by med min barndoms og ungdoms skønste minder. Det vagte også stor respekt da samt af byens ungdomsorganisationer marcheret fra Domkirken til rådhuset med byens nye bander. Her såkede stellen sig blandt tilskuerne. Mens det nu sumede lidt omkring det nye rådhus var der underligt stille op i det nye rådhusnårn. Det havde da også oprindeligt fra arkitekternes side Arne Jacobsen og Jærk Møller, været meningen at bygge rådhuset uden tårn og dermed også uden klokkespil. Men sådan ville folket ikke have det. De ville have et varet for byen, som også kunne høre os. Og sådan blev det. Da rådhuset blev indvidet i 1941 havde Aarhuserne fået deres torn, men klokkerne var stadig taus. Igen kom borgerne til at spille en væsentlig rolle. På S. Clemens torv var der blevet opstillet en gaver, hvor byens borgere kunne donere deres gamle lysestærer, kaffekender og andre metal genstande. I alt blev over 7 tons kårer by og andet metal samt knap 96.131 kr. indsamlet af rustererne. Det indsamlede metal skulle bruges til støbningen af rådusklogerne. Trods den store opbakning til at give rådhuset lyd, hvor vejen der til godt nok knap så lige. Den tyske besættelse sat projektet på pause, da der blev indført et forbud mod omsmeltning af metaller. Man var bange for, at tyskerne vil beslag det indsamlet metal. Derfor blev der indgået en aftale med Aarhus belysningsvæsen som kunne bruge metallerne til produktion af både ledninger og kabler. Da krigen var slutede de den tilsvarende mængde tilbage samt et ekstra tilskud til rådhusklerne. Festil der lyden af flere tusen ruder, der blev språet i stykker i rådhuset de omkring liggende bygninger. Den 21. februar og den 13. marts 1945 udførte Petersgruppen en terrorgruppe, der udførte kontrage modstandsbevægelsen aktioner til botage angreb mod rådhuset, og et andet angreb forsøgte de en da og vælte tårnet. Det lykkes heldigvis ikke, men til gengæld lykkes det tre år efter krigen afslutning den 7. august 1948 af indvig klokespillet med en sandt folkefest. En række forskellige melodier blev spillet af en klokkenist fra Belgien, og derfor kunne Aarhuserne blandt andet høre kong Christian, der er et yndigt land og klokkespillets nye kendingsmelodi forusvisen skrevet af Aarhus Katedralskoles Rektor Morten Bøg i slutningen af 1400 tallet. Lige siden er denne vise blevet sunget på skolen hvert forår for de udgede studenter. Og den måde læres dagligt 600 årskist med lyden af kvarter og timel for, når de spiller på Forsken. Men rusklokerne blev en påmendelse af, hvad klokken havde slået. Kan du høre det? Det er nemlig lyden af stilheden. Ja faktisk sidder du i et område, der krævede decideret grav. Men hvordan lyder stilhed, og hvilke fortællinger ligger digt i et byrum søgt i stilhed. Inden til 1926 lå her en kirkegård. Den startede som assisterende kirkegård og endte som Sønder Kirkegård placeret strategisk langt landevejen til Hordens og Skenderborg. Første gange stillen sænkede sig over kirkegården var til begravelsen i 1818 af en 16-årig købandstatter Ane Smith. Kirkegården blev omkranset af en lang mur, hvor i der var indbygget et vognhus til køkkenet lige år. Senere blev det vognhus et rødtehus, benyttet af Aarhus Brandvæsten primært i forbindelse med grænsninger på Frederikbjerg. Der blev opstillet alæger lavet små stier og plantet buskær træer alt sammen for at skabe en idyllisk orage, der også lagde op til et bestemt forhold til ledniveauet, der skulle nemlig være gravfred. Men det var der altså ikke alt. En vigtig kilde til at forstå byens lydhistorie af støjklager, de giver også et indblik i, hvilke lud der var acceptable og hvilke der ikke var. Flere annoncer i Aarhus Didende peger i retning af, at gravfreden på Sønder kirkegård blev brugt. Klagerne handlede om alt fra løse hunde og børn til gravtyr. I 1867 førte klæderne faktisk til forbud både for løse hunde og børn, men må altså gå ud fra, at kirkården var tænkt som et stille byrum. De store træer omkring der er leven for denne tid, og ud mod Frederik salet kan du se de sidste bevaret grav og mindesten fra dengang det her var en kirkegård. Ikke at forvekset med de gravsten, der er indhegnet på den anden side af vejden ved musikhusparken. De fortæller en helt anden historie, nemlig en del af historien om den jødiske befolkning i Aarhus. I følge den jødiske tro afsten den afdøds eje til evig tid, og derfor må stene ikke flyttes. Her er den historiske stilhed blevaret midt i den moderne by slam. Anderledes stod det til på sønder kirkegård. I 1885 blev den en del af kommunens administration med den forudsætning, at kirkegården skulle foretage 42 år endnu. Og det gjorde den. I 1926 fandt den sidste begravelse sted, det var Johan Lelsine Petersen slager Johans ingen, der blev begravet. I alt må omkring 13.000 mennesker at blive begravet på synd og kirkår. Men en så centralt kirkegård endte også med at være problematisk for byens vægt, for byens krav ændrede sig, når den udvikler sig. Og det skete også for sønder kirkegård, som sin start havde været placeret tæt på en af byens porte, før at have været en oase i udkendten af byen, hvor stilheden var ørøvende, blev kirkegården i stedet en gene, der bremsede byens udvikling. Ben voksede og kirkegården nu centrale placering gjorde det oplagt, at det var her byens nye rådhus skulle opføres. Det krævere bare lige en ting. Tilladser for de efterladte familier til at flytte eller sløff de afdøde skravsteder. Og det fik man. Lyden af stilhed siger i sig selv ikke noget, men gemt i stilheden af historier om byrumets udvikling. Der kan være med til at give os et indblik i, hvordan stilhed kan forme et område. Men også hvad der sker med det rum, at stilden ikke længere er et krav, men bliver stet med nye øsker forens udvikling. Model i Rågus Park har musikus Parten på den anden side af vejen været præget af et andet udbillede. Et lødbillet, der giver sit indblik i endnu en brig i lydforlingen om Aarhus. Fra militær og pligt til kultur og nøddelse. I dag ser du musikhuset gennem træerne i parken, og for dit indre øre kan du forestille dig lyden af musik, der summer derinde. Alt fra konservatorietstuderende der øverstanger der varmer op til store kunstne som Elston John, der synger om at vinge for vælge sin barndom med de guldstins belagte veje. Men anderledes disciplineren klang lyden tilbage i 1800-tallet, hvor lyden der møgte byens borgere på Frederik ikke var til for at underholde, men i stedet sinerede disciplin og beskyttelse. Aarhus har siden 1700-tallet været en såkaldt Garnison by en by med en fast militær styrke. I 1818 stort set samtidig med at kirkården blev bygget, kommer Prins Frederik Færdans dagon regiment til byen. Test start hørte det ridde regiment dog ikke til her oppe. Den ændring kom i 1860 med det nye røge. Efter krigen i 1864 blev byens militær styrke forøget. Derfor opførte man i 1870'erne blandt andet rytlen ved siden af riduset for at kunne huske nogle af soldaterne. Aarhus handelsforening var den holdning, at militæret var godt for byens fremdrift, og det ville man gerne skabe gode rammer omkring. Og på det tidspunkt var ca. 1.000 af Aarhus 15.000 borgere tilknyttet militæret. Militæret var altså en lang periode en del af byens l. markerende soldater i takt med tunge støvler på, soldater til hest og måske en enkelt soldat, der har flyttet med på Aarhus tabpenstræg på vej retur til Kasperne på Vesterlig. Alt sammen lyde, man at kunne høre i det daglige liv i Aarhus. I 1930'erne ophørte drakonerne med at have deres dagligdag her i Aarhus, de blev flyttet til Randers, og i stedet blev de erstattet af et pancerværskompani, to cykelskadroner og to feltartillerige afdeling. Væk var lyden af hård i byen erstet med lange række af cykler. I 1969 fik Aarhus farvel til de sidste soldater, der markerer ud af byen. 10 år efter bliver ridehuset fred, og officerbygningen videre historie viden om det der bliver kendetegnet for dette byum, nemlig at den kommer i kunsten og lyden. Officierbygningen har i de sidste par år fungeret både som øvlokaler for musiske talenter og som hovedstæder for kulturarus Aarhus, der arbejder for at gne og udvikle det arhusianske kulturmiljø. Sådan endte også forarialet ved siden af officier bygningen. Sin start blev området dog omdannet til en stor parkeringsplads, hvilket i sig selv kan vidne om mængden af biler, der har gjort sin angre i detarjanske byrå. Men stemmer i byrådet begyndte at foreslå, at arealet måske kunne kombineres med noget, der kunne gavne byens kulturliv. Og det er sådan musikhuset og den der tilhørende park blev til, som et kompromis mellem flere af byens krav, parkeringspladser og kultur til borgerne. I dag strøm det ind med biler til det underjordiske parkeringshus under musikhuset, mens det strømer ud med musik i alle afarder fra selve musikhuset. Historien om kancerne til musikus vidner om, hvordan skifende krav til byen også sætter et bræ på den lyder borgerne har mødt i deres hver dag. Aarhus er gået fra at være en garnis by med lyden militær til en by, hvor kultur fylder i lydrumet og i byen. Du har nu været på en sandlig tidsrejse med fokus på de lyde, der fortæller historien om udviklingen af det byrum, du sidder i lige nu. Lydsanssen har guitet vejen for os og givet os et indtryk af, hvad fortidens overgener har hørt og lytet til. Men det er selvfølgelig også vigtigt at have i mente, at fortidens mennesker ikke har hørt og lyttet, som vi gør i dag, eller som fremtidens mennesker kommer til. Vi har lyttet med nutidens øre til fortiden, før den skulle åbne op for byrådet som det ser ud i dag. I det næste afsnit vil vi tage sammen på flere tidsrejser, men med andre senser som guides. Smagsansen vil give os et indblik i de smagsoplevelser, byens borgere har støtte på i fortiden fra seus til chokolade. Legten kan fortælle mere om alt fra tanskang til Aarhus Luft. Og synsken viljne og vise os, hvordan bygumet bliver udvidet med alt for Jernban til Handsforving. Sådan din byten af Aarhus. Du har lyttet til sådan din byten af Aarhus.