Den fransk-tyske Krig 2: Franske problemer

Da krigen var erklæret tog de krigsførende parter fat på at mobilisere tropperne, og mens de tyske bestræbelser gik som smurt, gik det helt i ged for franskmændene. 
Allerede få dage inde i krigen så Napoleon 3. sig nødsaget til at improvisere, og da kamphandlingerne gik i gang, viste det sig, at Frankrig stod over for en stærkere modstander end først antaget.

Transcript

SPEAKER_00 0:17

Jeg kom tilkomt til andet af vores serie om den fransk krig 180.

SPEAKER_01 0:26

Og her andet afsnægt, der skal vi jo faktisk i gang med krigen. Sider gang der snakker jo bare om optakten. Og vi slutet faktisk, da der blev erklæret krig.

SPEAKER_00 0:35

Og det var altså i julet 1870, at Bismark bliver sådan set godt julet af fransk mængden, man enlig får fremproværkeret den her krigserklæring, som officielt kommer. Og dermed Frankriva i krig med projsen, som dog er allieret med en lang række tyske stater, det vil sige det nord tyske forbund, som prøjsen lidet, og som blandt andet tæller stater som sagsen og hesten. Men man får også alliet sig med sydyske stater, som kongede Bayern og Baden og Vjunbær. Det er lidt en overraskelse for Frankrig, fordi man har faktisk regnet med at kunne indgå en form for alliance med de sydyske stater, og østriget mod prøsen.

SPEAKER_01 1:16

Så til Frankriks overraskelse, så er der i virkeligheden ret stor opbakning til preden. Og det betyder jo egentlig, at man siger, det befolkningsmæssigt styrke forhold mellem de to krigsførende parter, altså Frankrig, og så det her alliance forbund med prøgen i spæsen. Det kommer faktisk at blive cirka lige stort. Det er to områder, der bor ca. 40 millioner indbygger i.

SPEAKER_00 1:39

Så det vil sige prøjen kan faktisk, selvom man i et mindre af et mindre land i Frankrig, så kan man med de her faktisk godt matche det meget store indbygning eller indbygger til store Frankrig.

SPEAKER_01 1:55

Men vi skal må også lige følge lidt ved. Eden vi kommer rigtig i gang med krigen. Hvad er det egentlig for to modstandere, der står over hinanden. Og her tænker jeg bare specifikt. Pvades for to her, der står over hinanden.

SPEAKER_00 2:06

Hvis vi tager Frankrig først, så det jo det land i Europa, som jo nærmest siden middelet og i hvert fald siden 1600-tallet har været kendt for at være landet med den utroligt stærke her. Det så man fx under lidt den 14, som i 1600-tallet og begyndel af 1700-tallet udkæmpet store kinge med store herre. Og så ser man også, at Frankri faktisk er et af de få lande, hvis ikke det eneste land i Europa, som faktisk formår at opbygge både en stærk her på jorden, og så samtidig også have en stor stærk flåde. Og for eksempel under Napoleonskrigen, så ser man jo faktisk, at Napoleon den første Frankrig form at kæmpe. Og joft langt vejland underlæg så store del af Europa uden sådan specielt betydningsful alliancepartner.

SPEAKER_01 2:54

Ja, og det kræver jo nogle. Det kræver et stælks indsats fra flere koalitioner af få napolien ned med natken. Og det er jo simpelthen fordi, at franskmængde så stærk den magt som her.

SPEAKER_00 3:05

Man har simpelthen ressourcer og en tradition for at føre krig, som gør, at man er en formidab udstander mod i. Det er også derfor, at franskmændene i 1870, både selv, men også andre nær anset for at være favoritterne til at vinde den her konflikt. Og Frankrig har der også en stort professionel her i 1870. Det er ikke bare en professionel her, den også udrustet med virkelig moderne teknologi. Man har en meget stærkere flåde end det som de tyske stater kan stille op med. Og man har jo egentlig også strukturelt den her værnepligt, som kan sikre Frankrig en stort veluddannet reserver, man kan trække på, hvis krigen skal stå på i lang tid.

SPEAKER_01 3:48

Ja, men det er bare sådan med den her værnepligt i Frankrig.

SPEAKER_00 3:52

Som jo har opfundet i Frankrig skal man lige have med efter revolutionen i 1899.

SPEAKER_01 3:57

Det er sådan, at den form for værnepligt, man har i Frankrig, det er sådan, der bliver trokkel. Og hvis man så er så uheldig skal heldig at få det nummer, hvor man så skal ind og springe, så er der en regel om, at man simpelthen kan betale sig fra værdenpligt.

SPEAKER_00 4:13

Ja, det vil simpelthen sige, at man nærmest tager en forsikring mod at gå ind og aftjene sin værnd, og i stedet for mindre bemidlede borgere til at tage pladsen for sig. Og den mindre bemidlede borger kan godt tage en plads flere gange. Så i realitet ender jo med, at Frankriks ikke har en velfungerende værdenpligt. Den fungerer ikke i praktisk. I princippet har man det, men i praksis fungerer den ikke. Og man ender i stedet for med at have en relativt lille skar af meget erfarne og veluddannede soldater, som så tjener hærden hele vokssen livet. Det er jo godt, det giver en effektiv stående her. Men det gør så også, at man jo ikke har en veluddannet reservestyrke at kunne trække på. Og det gør også, at heren kommer fra bestemte i høj grad laver og socialt lag. Og på den måde er hæren jo egentlig ikke sådan politisk bræt forankret i befolkningen. Så heren bliver ikke et nationalt samlingspunkt for Frankrig på det tidspunkt. Faktisk er det jo nærmest udgangspunktet for en god fransk bruger, at han skal bare ikke hæren. Så der er jo virkelig faktisk en slags, som kommer til at vise og rigtig stor betydning for frankrig evnen til at føre den her krig.

SPEAKER_01 5:30

Ja, og det betyder jo også, at sådan det basale, hvad skal man kalde det sådan et uddannelsesniveau hos den franske soldat vil jo være relativt lav, det.

SPEAKER_00 5:40

Ja, altså for dem, der i hvert fald bliver kaldt til hængen, og som ikke har tjent det lang tid. Så vi siger, at den franske reservesoldat vil være langt mindre veluddannet end det pregsiske eller tyske modstyke. Man kan godt se, at prøjsen har større søge med at møstre langt flere reservropper. Man forsøger så også at reforme hverbligssystemet. Men der har simpelthen få stisk modstand i befolkningen. Og den politiske opposition i Frankrig har ikke interesse i at styrke Kejer Napoleon den tredje magtbase ved at styrke han her, som er ret vigtigt for, at hans regime kan overleve.

SPEAKER_01 6:14

Firmen her ligesom et instrument for, at han kunne gennemføre sin politik og opnå de resultater, som vil appeller til den franske befolkning, eller give ham præstis simpelt.

SPEAKER_00 6:23

Så den franske her lyder altså af et politisk problem, kan man godt sige. Og det ved man godt fra fransk side, men på den anden side, forsøger man jo en række ting for at forbre situationen. Og man kan også se, at det har egentlig gået meget godt i de tidligere krigen og kæmpe for nylig. F.eks. Krim krigen 1853 til 56 og en af de her italienske uafhængighedskrig i 1859, der viser den franske hærgover kæmpe faktisk virkelig effektivt. Den kæmper i hvert fald mere effektivt end sine modstandere, nemlig den russiske og østrike her. Selvom der viser sig store logistiske udfordringer f.eks. under Krim krigen så sender fransk af fransk der soldater til fronten på kræng haløen i damp skibet, så de kommer ordet frem. Forsyningen bliver så sendt af sted mere langsomt sejlskaber. Det gør altså, at soldaterne må slutte ved franken den første tid. Men de russiske og østrike her havde om nogen været endnu dårligere til logistikken end franskmændene. Så derfor ender fransk alligevel af som sej her. Det er med til at give franskmændene en falsk sikkerhed, fordi man jo tænker, det er jo egentlig indtil dag er gået meget godt.

SPEAKER_01 7:34

Så man lasse du til selv? Men man er simpelthen ikke politisk opbakning til at gøre noget ved de her strukturelle problemer i heren, men egentlig er det gået okay indtil nu, så det kan man måske nok leve med.

SPEAKER_00 7:44

Ja, og så har man jo så set, at fryserne vender over Østrigeren i 1866, og der ser man jo, at den her det her proysiske bagladgeværd, tyndelgævær, som jo også var meget berømt under 1864 krigen, men som måske faktisk fik større betydning af den 66 krig mod Østrigerne. Der ser fransk, at det er et ret effektivt våben, det må vi heller gøre noget ved. Og så indfører man jo faktisk et nyt, virkelig effektivt håndvåben i den franske her, nemlig den, der bliver kendt som Jasporreflen, som simpelthen er det mest moderne skydvåben, der nogensinde er blevet været vildt at brug ind til det. Så faktisk bruger man en masse penge og ressourcer på at få indført en millioner af de her refler til den franske her efter 1866. Og derudover så har man jo faktisk også et andet supervåben i brug, nemlig den såkaldte Mitriøs, som er sådan en tidlig udgav af den skinkever.

SPEAKER_01 8:34

Det er et enormt effektivt våben, hvis man rammer sin modstand. Man taler om, at hvis man bliver ramt af skud for materiøsen, så bliver man nemt polariseret. Men problemet med triøsen er sådan, at det har ret kort rækkevidde, og så kan det kun betjent stående. Det betyder altså, at man er ret udsat for skud fra fjen, hvis man betjener det, og så kan det heller ikke dreje under afskydning. Så det sender ligesom bare en helt bye af kuller i sådan en retning.

SPEAKER_00 8:59

Men så også placeret sammen med artilleriet. Og det er jo gent for det her med, det er så moderne våben, og man ved helt, hvordan man skal bruge det. Og det har vi jo en masse eksemper på fra krishistorien.

SPEAKER_01 9:07

A nye teknologi. Hvordan er det egentlig, man tager det bedst i anvendelse? Og det der med Triøsen er, at det står sammen med. Man betragter det som en form for artilleri. Og franskænde har deres artiller helt bæst. Og i og med, at metriøsen har ret kort, rækkevide, så kan det jo faktisk reelt ikke gøre så stor gavn på slagmarken, fordi det simpelthen ikke kan skyde der hen, hvor der er nogen modstandere.

SPEAKER_00 9:30

Og samtidig også blevet holdt så hemmelt, da man faktisk ikke har fået trænet soldaterne i at bruge det rigtigt. Så man ser måske lidt ligesom af sammenligt med droner under Ukrainig. Man har ikke helt forstået, hvordan man skal bruge det ved effektivt muligt. Det skal man simpelthen i krig for at finde ud af så praktisk affaring. Og indførelsen af de to våben, hvor jeg sporefler, og så har afgjort bliver den vigtigste. Det har tømt bygget for militæret godt og grundigt. Det har man brugt virkelig mange penge på. Og det vil sige, at her sådan set også lyst til at modernisere deres artiller, altså de tunge kanoner, som for en stort del tilkommende stadig er forlede kanoner. Men igen så er det politiske spændinger, der gør ud slaget, fordi man nu har man jo formand brugt rigtig mange penge på, både maskinkevær og refler. Nu skal vi altså ikke til at bruge flere penge på i øvrigt familie ganske udmærket artileri. Så det som måske viser sig, hvad det vigtigste våben i den fransk tyskrig, nemlig artilleriet. Der går fransk altså ind til den her konflikt. Kart underliggende deres polgsiske modstykker.

SPEAKER_01 10:31

Men bare lige for at opsumere. Den franske her. En stort professional her med en state of the art rafle, som i den tyske overligeri, som er lidt gammel dags, og så en tidlig form for maskinkeværd, altså med særøsen, som måske i virkeligheden viser sig at være mere et show pece, end noget, der kan være kampaggør.

SPEAKER_00 10:56

Og så ser man altså også, at fransk ikke har brugt særlig meget energi på at bygge et effektivt logistisk system. Altså man har jo begyndt at kæmpe med større og større hær. Og større større her og flere forsynninger. Og det skal altså. Der kan man ikke, som han hidtil havde gjort i stort omfang, nødvendigvis bare leve af det område, man lige umiddelbart er i. Der til kommer, at franskmændene jo også er kendt for deres kolonikrig. Og der er de enkelte franskmænd, de altså udstyret med forsøgninger til mange dage. Det vil sige, at de kan klare sig i fættelen uden at blive støtet af langsomt forsynningstrøds. Det har bare lige forklare. Det er simpelthen. En styrker bag ved kamptropper, som sørger for at forsyn dem med mad og ammunition og andre forsyninger, der afgørende for at kunne bevæge kampkraften.

SPEAKER_01 11:48

Det er man kunne betegnet som sådan en forsynningskarge eller sådan.

SPEAKER_00 11:52

Og det er sådan en, der trækker tænbet for soldaternes bevægelser ned, så det er rask, hvis man kan undgå at have det eller have det så småt som muligt. Men det betyder også, at når de franske soldater skal i kamp, så stiller de jo så deres forsøninger, som de har til flere dage for at kunne kæmpe effektivt. Problemet er bare, at hvis fransk mindet tab et slag, så har man altså ret sjældent tid til at lige forslet op igen, og så træk det med sig tilbage på tilbage. Så hvis man lidt lag, så risikerer man faktisk også af lidt af det grundlag, man skal, der går ind til en effektiv soldat i tiden efterfølgende. Det viser sig at blive et kæmpe, kæmpe stort problem på fransk.

SPEAKER_01 12:29

Så er modstanderen prøzen og prøvens alleret. Hvad kan vi sige om det?

SPEAKER_00 12:34

Ja har, selvom prøven har vundet over Danmark i 1864 og østrig af den 66, så er prøven ikke lige så berømt som den franske her. Man har godt nok i 1700-tallet under Frederik Den Store, vundet nogle store sager, men man har også fået tænke Frankrig under bilden skriget. Så derfor er man ikke lige så. Der står så lige så meget præstet om den prøgsiske her, som der gør den franske på det tidspå.

SPEAKER_01 12:57

Og det er på trods af, at i slægt af Wortle i 1815, så jo ikke sig det der med. Vortler, som var polejs Waterloo. Det er det jo faktisk prøvser, der går ind og afgør sagen til de alliede fordele.

SPEAKER_00 13:11

Jo, så altså. Prøvser har klart vist, at de besydet kamkræft. Men det man har gjort, fordi man tab så stort i underbolsket også. Det er, at man har gået i gang med en lang række reformer, som blandt andet skulle styrke den prysiske stat og gøre mere fik, men som altså også har gavnet militæret, og som jo med til at gøre prøven til en formidablig modstand af hvor du. Men fordi prøvsten ikke har de samme ressourcer som Frankrig, og øvrigt måske også ligger mere strategisk udsat, så må man tive nogle billige løsninger for at få en slagkræve her. Og selvom prøvsen ikke har opfundet værendepeten, så bliver det faktisk i projys, at verbægten faktisk for alt hvor bliver udvytt til fuld. Og samtidig så har prøzen også takket værk, fået styrket sin militær position i 1800 og 60'erne, fordi man har fået den liberale modstand i det proyske parlament.

SPEAKER_01 14:11

Ja, og det er også det, der har banet vejen for særlig over Danmark og Østrig i 1860'erne.

SPEAKER_00 14:17

Ja, og selv her har man faktisk været lidt selvkrig, selvom man har vundet i af den 64 og 66, så bliver man ved med at se på, hvordan man kan optimere præcis.

SPEAKER_01 14:25

Fordi prøjserne har virkelig analyseret de her krig mod Danmark og Østrig. Og så er gået i gang med sådan en større arbejde med at optimere nemst de mindste detaljer. Man piller ved uniformerne. Man kigger på væggen af de hjælpe soldaterne her på. Man kigger på støvleskafternes længde. De havde ikke været optimalt i krigen mod Danmark i 1864. Samtidig så går man også bare ind og kigger på sådan nogle umidbart ret banale ting som fx den militær posttjeneste, som jo godt kan blive lidt logistisk meget, hvis alle soldaterne i fælmen, de gerne vil sendt breve hjem.

SPEAKER_00 15:02

Ja det er jo sådan noget, man tænker, hvorfor det er så vigtigt med prev. Det er faktisk noget, som studiet har vist, at det betyder utrolig meget for soldaters moral og evnen til at kæmpe, at de er kontakt med hjemmefon. Det hjælper simpelthen på humøret kort sagt.

SPEAKER_01 15:15

Ja, og så sætter man det i systemet, man siger, at man udlever 12 brev til hver soldat, og så kan de bruge dem til at skrive hjem med. Og så er det ligesom særligt system. Samtidig så er det også prøvser, der opfinder det her hundegn. Altså den her lille.

SPEAKER_00 15:30

Identifikationstegn, som man bør om halsen også i dag.

SPEAKER_01 15:34

Som kan gøre, at en soldat, der er blevet drabt i kamp, for eksempel, er nemt at identificere. For det kan godt være lidt af meget rægt at finde ud af, hvem er det egentlig, der ligger der på slagmarken.

SPEAKER_00 15:44

Ikke mindst så øver man også, hvordan man skal mobilisere hæren. Og det er jo fordi, at man begynder at få større og større. Herer, nu skal pludselig selv i hundert. Det vil altså sige, at for at kunne kæmpe effektivt fra da one, så skal man jo helst have så kort mobilisering tid som muligt. Det betyder også, at der bliver et politisk meget sprængtfarligt redskab. Den her mobilisering, det ser man også i 1. verdenskrig. Når stat først beordrer total mobilisering, så ved man altså godt, at krigen nærmest allerede er begyndt. Men her bruger man især hjernbanerne, og regner ud, hvordan man bruger dem på bedst mulig måde. Både til at få soldaterne transporteret til deres kasterner, hvor de får udleveret uniformer og våden osv. Men også hvordan man i tilfælde af krig mod Frankrig fx hurtigst muligt kan koncentrere troppestyrkerne mod filmen. Det vil altså sige, at man har allerede inden krigen udpeget nogle opmørsområder i tilfælde af krig mod Frankrig. Så man så ved, altså planerne ligger simpelthen klar for, hvad der skal ske i det øjeblik, hvor den til mobilisering kommer.

SPEAKER_01 16:48

Er det ikke det, man i dag vil kalde Wargames?

SPEAKER_00 16:50

Jo eller det er i hvert fald det, man vil kalde effektivt stabejde. Og Wargames, det er jo så, man render ud. Hvad vil der være af forskellige scenarier i de første åbninger af en krig. Og der har prøvne brugt meget energi på det at øve de her ting, så det simpelthen sidder på rygger. Hvad skal man gøre i de forskellige situationer i en krigsbyndelse. Og det er noget, som fransk absolut ikke helt kan være med på.

SPEAKER_01 17:23

Så er der ikke nogen ting, som er rigtig vigtig i forhold til projestes kamkræft. Og det er muligvis næsten det vigtigste. Det i hvert fald det der rent faktisk ud, på slagmarken kommer til at være ganske afgørende og mere og mere i efterhånden som krigen skrider frem. Man har nemlig optimeret artilleriet, som, hvis man skal tro på literaturen i hvert fald, det ikke har været helt effektivt nok i de to foregående krig. Altså krigen mod Danmark og Østrig i 64 og 66. Og så tror jeg bare sådan, at de her soldater, danske soldater, som blev bombarderet i uvis på dybet skægt, det vil nok protester over den uden udmærling af.

SPEAKER_00 18:06

Det var der kendt for at være ufattelig hårdt på manke. Men historiker Nelsborsen skriver, at det brøske artiller udvikling er et godt eksempel på, hvordan tidens videnskabelige og forvaltningsmæssigt fremskridt i de rethænder, kunne anvendes til systematisk at optimere den enkelte volbenmarts indsat.

SPEAKER_01 18:26

Og de har de her nye reflede ståkanoner, og de er langt bedre end de tidligere kanoner. De kan skyde længere. De kan skyde mere præcis den af færskær kanoner.

SPEAKER_00 18:36

Og de kan skyde hurtigere.

SPEAKER_01 18:38

Og de skyder med granater, der eksploder ved slaget. Og så begynder man også at bruge artilleriet anderledes. Firskem holder alteret ned bag. Og det skal så ligesom skyde herover det hele for at rame fanden. Det brøsen, de beslutter sig for at gøre, det er, at de vilve artilleriet frem i linjen. Så det ikke skal stå noget bag ved. Og det kræver faktisk lidt en mental blandt artilleristerne. Fordi det har tidligere været sådan historisk, at hvis man mister en kanon, så det er gantisk udmøbse. Fordi så var det jo fordi, man havde dukket sig tilbage, og det nødt til at efterlægt sit mest værdifuldt krigsmaterial på slagmarken. Men der begynder man så fraj sig og sige, hvis I hævet det frem og bruger det aktivt i krigen, hvis I skulle gå hen og miste det, så lever vi med det.

SPEAKER_00 19:29

Og så kan man sige, at det er nemt ud på det faktisk niveau. Der giver prøj sådan en stor fordel på Selve slagmarken. Men det der jo også kommer, det er jo altid sådan af en lang forskellige ting. Det ser vi også i Ukrain i krig. Det er aldrig sådan en enkelt factor, som afgør en krig. Men det som også er meget vigtigt, det har vi været lidt inde på. Det er den her mobiliseringstid, altså, hvor lang tid det tager at samle hæren. Efter 1866, der er prøverne faktisk ned på at kunne mobilisere deres hærer og dem klar til kamp på kun 20 dage. Det er helt uhørt og meget, meget hurtigt end franskænde, og det kommer til at få enormt stor betydning.

SPEAKER_01 20:05

Ja, altså prøserne form faktisk om halverer deres mobilisering tid gennem de her forskellige analyser og øvelser og såv. Og så har tyskerne jo også en sidste trum fjæret, ikke.

SPEAKER_00 20:19

Ja, fordi deres generalstapsæften, det vil sige. Den øverst ansvarlig for planlægningen og forberedelse af krig Helmut von Målke. Han er en af krigsistorens største begævelser faktisk. Han er jo ikke uddannet i København som står dreng. Han kom fra herdømmer, og kunne jo faktisk på en eller anden måde godt være havnet i dansk tjeneste af forskellige årsager, og så havner han altså med at være Danmarks modstander i 1864, og han er jo har jo måske ikke sådan så umiddelbart krigerisk tilgang til det her med krig, fordi han jo nærmest sådan videnskabelig intellektuelt omkring det. Han opbygger nærmest igennem sådan at have et sæt elever hvert år, på det her general, som skal uddannelse et generaldsk, hvad hedder det officeret, så former han faktisk mentaliteten i den påisiske her, hvordan man skal tænke. Og her er det, at hver højre officerer skal kunne tænke selv, så kunne tænke selvstændigt, og skal kunne regne ud, hvordan at finde i den divne situation skal besejres. Fordi at man har den samme tankegang af officerer, så man ligesom tænker som en enhed. På det tidspunkt havde man jo ikke radio ud i fælmen, det tog for lang tid at skulle detalstyre alt over store afstand, så man må ligesom stole på, at de enkelte lavere, hvad hedder det, officerer, som måske dir ageret af divisioner og så videre, kunne tage ind.

SPEAKER_01 21:51

Og han kombinerer jo det her med, at han utrolig systematisk tilgang til krigsførelsen, samtidig med, at han har den her forståelse for. At de planer, man hart, de kun holder til det, som Volket betegner som det første møde med fjerning. Fordi derefter, der er mange tilfældigheder, når man er der ude og så videre, og man er simpelthen nødt til at stole på, at de officerer der står der ud og kan se, hvad der foregår, de er i stand til at træffe de rette beslutninger. Og det er jo faktisk noget, der kan være næsten påmængde som god ledelse i dag.

SPEAKER_00 22:22

Der er jo ikke noget værre end sef, der til talstyre præcis og grunden til, at Molker kan stole på de godt rigtigt, det er jo fordi, han er med til at uddanne dem. Så han har simpelthen sat på hkelt af dem, og så har han de her generalstabsofficer, sætter han ud til de enkelte korps, altså de divisionskefer, som har en generalstofficier ved siden af sig, og som sørger for, kan man sige igennem både kontrol og vedgivning, at de enkelte hedder det kampledere, de fører måles overordnede idéer ud.

SPEAKER_01 22:55

Og de her overordnede idéer, eller de ordre, som han udstiller, udsteder. Det er jo sådan nogle forholdsvis løst skiteret plan. Det, sådan gør det her, finder selv ud af, hvordan.

SPEAKER_00 23:05

Og det er det der på tysk afdragtik. Det er altså at sige, at man skal løse opgaven, som man selv finder det bedst. Altså hver enkelt officer for lov til at løse opgaven, så man selv finder det bedst. Og det er jo faktisk den doktrin, som også tyske soldater brugt under 1. verdenskrig eller 2. verdenskrig under Næld Tyskland, og det er faktisk den doktrin, som NATO har optaget i dag. Så det er det, man fra NATO's side har forsøgt at uddanne også ukrainske officerer til.

SPEAKER_01 23:30

Og det er jo bare den her skænden mellem det strategiske niveau, som en mand om Målke vil tage sig af. Og så er det så altså officererne ud i fællt, der står for det faktiske niveau.

SPEAKER_00 23:42

Så man kan se på det strategiske niveau har prøvsen den fordel af de ledelse af måke, som har de overordnet der på plads, så er der på det oprationelt plan, det vil sige det logistiske. Hvordan får vi forsynet soldaterne og bragt mod i fronten. Det har de også rigtig godt styrt på. Og på det takiske niveau, der har de altså super våben i form foret på plads.

SPEAKER_01 24:01

Og så er det også bare sådan, at i den prøgsiske her, der er uddannelsesniveauet generelt forholdsvis højt. I krigen i 1864 i Danmark, der Nelsborgsen beretter om nogle østrike officerer, som bliver vidnet til, at jeg tror nok, det er en prøskisk koporal, som de skal give nogle informationer, og han har nogle efterretninger om, hvor danskerne befinder sig ude i fællet. Og så tegner han lidt kort over området, og sætter folk omkring sig ind i, hvad det er, der forgår der ud. Og det bliver vildt imponeret af, at en soldat med så laver rang af stand til lige anskuelliggør tingene ved at tegne et kort på råd af.

SPEAKER_00 24:37

Og det er jo fordi også, at man har gjort herkeligt forankret igennem den herpligt. Og det høj og lavet i Frankrig, der, hvis man er rigtig republikaner og veluddannet så vidare, så har man ikke noget med her. Så det vil sige, at det er en særlig social klasse, som tjener her, som ikke nødvendigvis er særlig vildannet i Frankrig. Hvilket også kommer til at vise, så har stor betydning. Men krigen i hvert fald erklæret i jul 1870.

SPEAKER_01 25:04

Ja, og så får her jo travlet. El det vil så sige. Tyskerne, eller tyskerne med højser og spæsen, de har jo øvet sig i det her. Så måke, han kan slappe lidt af. Mens den her nøje ind mobiliseringsmaskin, den kører som smuret. Og så er det jo så hjernbanerne, der tager sin del af slæbet. Og han fortæller faktisk, at mens mobiliseringen er i gang, der kan han tage imod gæster, og han berater også om, at han ligger og læser rolled så godt romaner.

SPEAKER_00 25:36

Sådan simpelthen da tids Netflix. Jeg har det. Nærmest har man lidt tryg af helt sikker på, at sådan noget af hjem. Og så er det jo lige frem i Frankrig.

SPEAKER_01 25:47

Og der er vi frem ved Michel Howards år om, at det var den franske her og den franske nationals tragedie i 1870.

SPEAKER_00 25:56

That they did not realize in time that military organization had entered into an entirely new age. Altså at franskmene tragier i 1870, og egentlig hele det franske lands tragedier og den franske her, det var, at de ikke havde forstået i det, at den grundlæggende militær organisation, den grundlæggende måde, hvorpå man fører krig på det tidspunkt, den var kommet ind i en helt ny industriel tidsker. Og derfor har de jo på en eller anden måde, i hvert fan franske her, der må ser ud til slovmarken i 1870, jo nærmest tabt på forhånd af lidkommentet, her.

SPEAKER_01 26:30

Og det er jo sådan, at man i den franske her faktisk sætter sin tild til improvisation. Det finder ud af det efterhånden. Hvor imodserne har den her nøjvet tilgang til ting.

SPEAKER_00 26:40

Det er nærmest lidt, hvis man skulle sige noget klæsfyld om den tysker og den franske folkårning. Så det nærmest her, at fransk bliver sådan impulsiv. Syddansk folkefer, men tyskerne er sådan, der har styr på tingene helt tilste detalje. Jeg ved ikke, om det er retvende egentlig på nog. Men det er sådan, der hænger ved, måske, når man taler om folkkehrden og folkek.

SPEAKER_01 27:00

Det er måske sådan en krig som den her, der har været med til at skabe den her forskilling kan sig. En anden ting, som kommer til at gøre den franske mobilisering ganske besværligt. Det er jo, at man har en vane med at flytte franske soldater rundt i landet. Og det gør man ud fra en betragtning om, at soldaterne ikke må blive lokalt forankret. Ford man jo i Frankrig har en tradition for opstand. Og så nytter det ikke noget, at en soldat kan finde på, at stille sig på de demonstrande side fang.

SPEAKER_00 27:32

Du vil måske have svært ved at slå et oprøret ståhånd.

SPEAKER_01 27:35

Hvis jeg spiller fodbold på et lokalt hold eller et eller andet.

SPEAKER_00 27:38

Hvis du var uddannet af herning, vil det måske være nemmer for der. Det er sådan den franske tankegang har været, ikke.

SPEAKER_01 27:44

Jo. Men så er det jo bare sådan, at der også er en masse udstyr, som ligger et de pot. Og det flytter ikke med soldaterne rundt. Så når de faktisk er tæret i krig, så skal de ikke tage direkte af sted mod fronten. Så skal de først tage hen til deres depot, få fat i deres ting, og så begynder jeg mod fronten. Og det kan godt gå hen og blive en udfordring.

unknown 28:04

Ja.

SPEAKER_00 28:04

Nogle gange, så kan det godt være, at du er udstyndet i Paris, men du skal hele vejen til korsag og måske lige fra den franske kolonie altid for hente dit udstyr. Og der er ikke nogen, der lige stiller en jernbanvogent til råd for dem. De skal selvfølgelig og komme der ned. Og så ofte går de til fods. Frankrig i julet kan altså godt være ret hid, så sige. Så det udmærder soldaterne, og ekstremt ineffektivt, allerede fra ind krigen er gået i gang.

SPEAKER_01 28:30

Ja, faktisk er det sådan, at mange af de franske soldater er totalt demoraliseret inde overhovedet kommet i gang med krigen.

SPEAKER_00 28:36

Ja, og så nogen bliver også træd af at slive på et deres krigsdyde på de franske landevejser, så de mister jo allerede mange ting, fordi de simpelthen smidt det fra sig, fordi det er for tungt. Andre begynder at dække og der lige fra eksempler fremme om ser nogle krigs korrespondenter, at en udmaret soldat bliver går selvord, fordi han er så desparat.

SPEAKER_01 28:55

Og så er der endnu en vild ting ved den franske opstart på krigen, og det er at franskmændene har slet ikke lavet en plan for det forestående felt tog. Man har altså ikke forestillet sig, hvad man konkret skulle gøre, hvis man indt i en krig med brysen. Man har ikke formuleret en strategi samt. Det er jo næst grotsk.

SPEAKER_00 29:14

Og så ser man jo også, at Kejser Napoleon begynder at improvisere fra højeste sted. Og derved det man måske måtte have planlagt fra de højre officerers side. Det skal laves fuldstændigt om, fordi begynder at blande sig i ting. Og han tager så også den øverste kommando over de tropper, som er nået frem sådan i tæt på den tyske grænse. Det er langt fra dem sammen, men man kaster dem så sammen i det, der bliver kaldt for rigen eller midt.

SPEAKER_01 29:45

Præcis. Men det er jo fordi, at mobiliseringen går så langsom, så der er ikke noget så mange soldater frem. Altså hvor mange har man regnet med der skulle være? Met halvmær eller sådan et eller andet. Men altså. I begyndelsen er der kun 200.000 mand.

SPEAKER_00 29:59

Ingen 200.000 mand, 180.000, tror jeg.

SPEAKER_01 30:01

Og det er så dem, som napolen samler i det, han kalder rigen.

SPEAKER_00 30:06

Han altså, tager kommanden over hosdirk i Landet, og så har han sådan den meget kendte general Patris Magnag, som er blandet kendt fra Krem krigen. Han får så lidt i lidt mindre styrke i Straspurg i Als. Og der til kommer så der andresstyrke, som står lidt tættere på Paris.

SPEAKER_01 30:25

Måske skal vi lige hjælpe lytterne med at forstyr på alsset og anden og sådan noget. Det er sådan, at på grænsen mellem Frankrig og prøgen her. Det er jo så altid, der grænser op til det. Lånen ligger sådan lidt, hvad skal man sige lidt mere nordvest for al sæshed. Og mellem de her to landområder, der er der sådan bjerge, som hedder hvor Gerne. Og så når vi snakker om Lådan, så er det altså på, det, man kunne kalde nordsiden påstiden af virerne. Og al sæssen ligger så på den anden side. Det præcis. Og det er så ren herledes nu af polen tredje. De står så på den siden.

SPEAKER_00 31:10

Og så mærkerhånd lidt mindre stykker, står altså i al sæs. Og problemet er, at den her bjerg, den har faktisk spillet de to herenheder ad, så de kan jo ikke rigtig hjælpe hinanden, hvis der skulle ske noget dramatisk. Og det er godt over snart, fordi krigen er ved at begynde. Så tyskerne systematisk bruger hjernbaner til at koncentrere og forsyn deres styrker, hvor det er nødvendigt. Så stmanden altså anderledes spredt og kan hverken lige så hurtigt som tyskerne få forsynninger eller forstærkninger fra.

SPEAKER_01 31:36

Ja det er det. Man får simpelthen svær ved at komme hinanden til undsætning, hvis du kommet brand. Men som det jo ofte er med krige, så lægger man jo ud med en række grænsefægtning af. Men så begynder Napoleon den Treds righer så langsomt at sætte sig i bevægelse, fordi man forventer ligesom, at det er franskmændene, der vil gå i offentligen først, og tyskerne forholder sig lidt mere afvendt.

SPEAKER_00 32:04

Men der er også bare det problem. At franskerne sætter sig måtte i bevægelse, mens tyskerne afvender. Så har man jo faktisk kun 200.000 mand i den franske her. Der kommer så 80.000 ekstra drøsten til. Men det er ret få, så man beværer sig meget forsigtigt frem fra fransk side. Fordi man ved jo ikke, hvor mange fjerner der vender på den side. Det er måske egentlig meget klogt.

SPEAKER_01 32:27

Fordi på 18 dage, der har tyskerne mobiliseret 1,2 millioner mand. Og lige helt ude ved fonten, der står der 462.000 klar ved frøden.

SPEAKER_00 32:37

Så det vil altså sige, at der tyskerne har faktisk det dobbelt en talet soldater klar til kamp i forhold til franskmænd.

SPEAKER_01 32:43

Ja, og de kan simpelthen dannes en halsirkel, som omkranser det område, som franskmanden er på vej ind i. Og volket han forstiller sig så, at man kan være heldig simpelt at omringe franskmændene, når de beger sig frem af.

SPEAKER_00 32:59

Og Napolen Træet han er jo sinvøt, så de går i offensiven. Og allerede 2. August, der har man jo faktisk det første sådan rigtig samst mellem tyskerne og fransk.

SPEAKER_01 33:11

Ja. Og det er franskmængen, som indtager den tysker by sambryggen, som ligger lige på grænsen. Og der er nogen projersne træker tilbage, da de har mistet min 150 mand.

SPEAKER_00 33:25

Og det er altså ikke i samlig med der siden kommer til at blive tabt i krigen slag.

SPEAKER_01 33:29

Men det betyder jo altså, at franskmændene de kan sige, at de har fået sejl og de har præs tyskerne tilbage. Og i den franske generalstab, der tænker man, at det er ret vigtigt at få den her sejr. For det er også noget, der vil påvirke den franske offentlighed, at man sådan ligesom længer ud med den sejr på slaget.

SPEAKER_00 33:50

Men Franskænden kan så også se, at det bliver lidt svært at holde fast i den her position, som man har i roberet, og man er bange for at være i undertal. Så man faktisk med at trække sig lidt tilbage over den her sejr. For at finde sådan en bedre position, man nemt kan forsvare. Der jo faktisk slut på fransk offensiv.

SPEAKER_01 34:09

Ja, fordi to dage senere, der er det så tyskerne, der begynder at gå frem af. Eller det vil så sige. Altså, Helmut Franke, den tysker færf. Han har en idé om, at han har sådan tre armer. Første andet og 3. arm. Der tænker, at de skal bruge sådan her. Når et og to. De skal såerne, eller vest for forkerserne, holde den her riden her med polen den tredje i stang. Og så den tredje arm. Den skal så gå om på den anden side af væserne i alsk. Og så skal den så smadre de mindre franske styrker på den side.

SPEAKER_00 34:45

A så ham her. General Patrix langet.

SPEAKER_01 34:48

Og så skal man så fortsætte rundt om hvorserne. Og så prøve at afskær lige her, som så forhåbentlig skulle være tænke tilbage. Bare tilbage, og så har man simpelthen fået måringet igen.

SPEAKER_00 35:01

Og her ser man får nemt indtryk af, at det er morgot for prøvserl af målke det her. Men så faktisk, at de oplever også problemer. Og et af de problemer, de har, det er jo sådan nogle gamle halstarige officerer, som mener, at de ved bedst selv, og ikke helt følger de overordnede planer, som Molka har lagt. Og en sådan halvstie fætter, det er sefen for den første arm, nemlig Karl Fridrik von Steinmatch, som også har vetet søg under krigen mod østrig i 1866.

SPEAKER_01 35:32

Han er jo leder af en såkaldt armé, og tyskerne har tre armer. Og der mener han simpelthen ikke, at en arm skal følge en større strategi. Han mener, en arm er så stor, at den har sin egen strategi, så han gør sådan set lige præcis, hvad der passer ham.

SPEAKER_00 35:47

Og derfor beordrer han sine soldater til at marcher frem. Og de kollegerer så med fransken ikke så langt fra sarbeten i vel enlig sådan det første større slag i den fransk krig.

SPEAKER_01 36:02

Han ståder på fransk mængden, og så i stedet for lige at se ting, så det jo da også en proislig specialitet, så går han bare direkte til angreb. Og det bliver så det, der er kendt som slaget ved spiseren.

SPEAKER_00 36:13

Og 10. August angriber tyskerne det som de før, bare en lidt op en fransk bagdrop og går til angreb. Men franskerne har faktisk ikke mange soldater i området. Og det har tyskerne. Det har tyskerne ikke lige fået undersøgt inden af de marcheret frem. Så derfor finder de simpelthen en fanseret sted op af en bakke. Og her ligger fransk med deres meget effektive sæmag og meget de hergske soldater ned, som går frem af i det formationer.

SPEAKER_01 36:47

Og det er jo virkelig en krise for de her soldater, der ligger der på bakkekmen. Det er jo sådan startet med at løbe frem en stor flok. Men det bliver meget ned. Så til så ligger de bare rundt om sådan spred grupper og prøver at gemme sig af ting, de nu kan finde sig bagver.

SPEAKER_00 37:01

Franskændene har god dækning og de skyder præcis ned på, som virkelig en svær situation. Men tyskerne formål så at sætte flere og flere forstærkninger frem. Og man begynder også at anvende artilleriet mod de franske stillinger. Og der viser den her mangel på organisation som franskmændene. Fordi franskmændene får også brug for forstærkninger. Men der går sådan lidt kun i ordene og det.

SPEAKER_01 37:24

Og det er jo lidt dumt, fordi der var masser af troppe koncentrationer længere bag ud.

SPEAKER_00 37:28

Men hjælpen var altså ikke frem i tiden. Og der medder det faktisk med, at franskmænden spiller sådan klar sejden. Fordi at det til sidst lykkes for tyskerne at få jeg de her ellers talmæssigt overligne fransk på flugt. Selv tyskerne har mistet 4.000 mand. Så ender franskerne med at miste 3.500. Og det er tysk sejr, fordi fransker med at tænke sig tilbage. Og altså begynder ikke det her med at miste forsygning.

SPEAKER_01 37:54

Og så er der også en lærer ved det her slag ved Søren, som kommer til at være ret vigtigt fra resten af krigen.

SPEAKER_00 38:00

Ja fordi det har godt nok vist, at de her franske rifler er mega effektive. Men noget tyder på, at selvom de nok er effektivt, så det er ikke det, der kampergørende. Det der kampaopgørende er, at man har moderne artillerie. Og der er tyskerne eller bøgerne altså væsentligt bedre stillet.

SPEAKER_01 38:16

Der bliver også kæmpet længere syd på næsten samtidig, altså på den anden side af de her voget, og der har den her general mærk med hård, han har jo fået en i virkeligheden ret utaknemmelig opgaver, fordi han har 45.000 mand omtrent til sin rådighed, og han skal så forsvare et virkelig stort område helt fra den by, der hedder Straspurg, hvor der er en stærk fæstning, og sådan ned mod den schweiziske grænse. Og samtidig så har han også fået ved, at han skal være i stand til at komme rien på den anden side af bjerger til hjælp, hvis der er brug for det. Og det er jo nærmest end umuligt opgave, og han forsøger så at løse den ved at spæde sine styrker ud. Og problemet er så, at tyskerne har virkelig gode informationer om de franske troppers placering i det her område. Men og det skriver Næsborg Proulsen titat. Den franske efterretningsindsats i krigen og gennemgående meget rige. I hvert fald, så er ham her Mark Mark, han er midt i sin morgenka, da der pludselig landet tyske granater i området med hans hovedkoter i den her by, der hedder vi sambør, der ligger i det allerligste af sæs lige ved den tysk grænse.

SPEAKER_00 39:31

Og jeg skulle ikke troskend, at de havde uge mulighed for at slå et angreb tilbage. De sidder i god stilling og deres allergi står godt, og så har de jo de her effektive sæler. Og de står da heller ikke over for de prøjske soldater, men i stedet over for solder fra bajn, som ikke er lige så godt udrustet som grøser. De har ikke lige så gode bagladkævr, og de er heller ikke lige så veltræmet.

SPEAKER_01 39:54

De har faktisk sådan nogle forlade gværk, ligesom af den type, som danskerne havde haft i krigen i 1864. De er sådan lidt nemfældigt blevet bygget om. Tiblader kanvær. Men de er altså ikke næst så gode som hverken de prøgsiske, og slet ikke lige så gode som de franske kanvær.

SPEAKER_00 40:10

Men. Tyskerne har langt flere soldater, fordi de her 6.000 fransk, de kæmper altså mod 50.000 tysker. Og derfor bliver det nødt til at trække sig græs tilbage til den by, der hedder Franjlig, som ligger til andet by, der hedder hørs. Med det her slag, hvor franske samler der styrker, altså samlet knap 50.000 mand, og samler. Begyder de så problemer med forsynger. Fordi når du har samlet så mange soldater, det er jo retstærkninger. Du skal også lige have noget mad i dem. Og det har man altså ikke så. Så samtidig med de begynder at søde, så begynder tyskerne at rykke frem fra tre sider i et stort antal. Så igen ser man faktisk, at det er ikke fordi, tyskerne kæmper overligt godt, nødvendigvis, for det er simpelthen fordi, fransk bliver ved med at skabe problemer for sig selv. Ven at have stillet deres soldater dårligt, eller ikke at sørge for sygdomligt nok.

SPEAKER_01 41:08

Ja, fordi der er sådan set ikke noget galt med de franske soldaters indsats. De kæmper virkelig stadigt i det her slag ved Frosvillæld. Man er faktisk lidt uenig om, hvorvidt det her slag skal følge, eller slet ved hørt. Men det skyldes faktisk også, at de her tyske divisionskefer, der har en tendens til at gå for hurtigt til angreb, når de står på fanden. Så i stedet for en afretning om, hvad det er for, den fjende står overfor, eller koordiner med andre enheder, så tyskriber tyskerne jo faktisk forholdsvis ukoordineret. Og det betyder altså, at det her slag ender nærmest kæres.

SPEAKER_00 41:46

Ja. Tyskerne miser på mange soldater i franske modgreb. Og man ser altså også, at der sprækker den herlice, fordi nogle soldater læst de pregsiske er så mere effektiv end for eksempel de barkerske.

SPEAKER_01 41:58

Ja, fordi de barske tror, de kommer faktisk til at på en eller anden måde at bekræfte nogle nord tyske fordøme om dem. De er lidt mere udisciplineret og kommer fx til at spille mange patroner. Fordi de kommer til at skyde på lang afstand og den slags ting. Det er simpelthen ikke kul nok, når det gælder.

SPEAKER_00 42:17

Men selvom det tegner lidt at blive udgjort, så viser af tyskerne antal og deres bedre arteri faktisk er afgørende. Man ender simpelt med at trænge franskmænden tilbage, som ikke kan svare effektivt nok igen på tyskerne kanon beskyldning. Og så ser man jo også en anden ting, som begynder at afte. Det er jo den her brug af det tunget kalderi, som franskmændene er jo meget stolt af deres kører, det vil sige altså tungt kavaleri som de her rytter og har sådan en pasret brystrusning på.

SPEAKER_01 42:51

Det ikke det, man kalder en køres jo precis. Det må godt være sådan en ståd man har på maven ikke. Og så må den godt sådan have six pæker og sådan.

SPEAKER_00 43:02

Det er jo ikke, at man har det. Men i hvert fald ser det meget poneret ud, når de kommer gridende i fuld galop for og slå et stort hul i fandens linjer. Men her ser man simpelthen, at tusind franske køreser bliver sendt af sted i angrebet, og de bliver simpelthen skudt ned. Langt de flere vist den alle sammen af dem faktisk.

SPEAKER_01 43:20

Historisk set havde den her slags kavaleri været et virkelig effektivt værktøj, som man kunne bruge i kampen på et kritisk tidspunkt. Altså, det var ofte det, der afgør et slag, når de bræst ind i Fjanden linjer, men her bliver det bare meget ned. For det første er det ikke særligt godt landskab at rigde rundt i. De skal igennem en landsby, som tyskerne har bygget barrikader i, og som det her rødder så er nødt til at masse sig igennem. Der er cirka 1000 franskmænd, der bliver sendt af sted det her angreb. Og det er vist kun nogle tyve, der vender tilbage bagefter.

SPEAKER_00 43:53

Så kridstaktikken er virkelig ved at ændre sig. Det finder tyskerne, og I ser franskmændene ud af på den hårdmåd, det.

SPEAKER_01 44:00

Men hvor alting er. Franskemængene de havde jo så forestillet sig, at den her krig skulle udkæmes i de tyske stater. Men allerede på det her tidspunkt i krigen, hvad vi langt var virsken?

SPEAKER_00 44:12

En uge eller præcis mindre end nu af.

SPEAKER_01 44:14

Og allerede nu der står det klart, at den kommer til at udspille sig i Frankrig. Og franskændene er blevet slået både på den ene og på den anden side af de her, hvor gan så blevet. Og det er altså noget, der skaber røstet sig i Frankrig det her. Der opstår faktisk den lav i det franske parlament. Ham herministeren Oliver, han må af. Og så er der en ny mand, kan du udtalte hans navn her. Generalen Charles Chrus. Han bliver så premere og krigs minister. Og i Paris. Så er der tydeligvis en rimelig oprørsk af antikserlig stemning. Og de her forskellige politiske uenigheder, som vi allerede har talt en hel del om i Frankrig. De bryder altså ud i lys slut, og man må bare konkluderet, den her krig er bare startet rigtig skidt for Frank.

SPEAKER_00 45:04

Det er faktisk. Og man kan sige militæret set kunne man jo godt have fået en lang bedre start, hvis man måske havde været en smule mere forberedt. Men nu prøjserne sammen med deres sydyske allierede og gå i offensiven. Og franskerne selvtid har lidt knæk. Og imod at de her tyske verreblig, de har pludselig set, at de faktisk kan blive op med de franske professionelle soldatter.

SPEAKER_01 45:28

Hvordan det går, det tager jeg selvfølgelig fand på nu, og vi kan godt love, at det bliver ganske dramatisk, det bliver blodet, og så bliver det helt og deles falt. For en værst af Napoleon Bonaparte. Jeg har ikke så at skrive en literatur lidt i jorden. Det var ufestielt.

SPEAKER_00 45:55

Jeg ved da godt, du har skrevet den på vores hjemmeside Kongegen. Kongere. Ik endk. Ja.

SPEAKER_01 46:02

Det er her at sige. Det er vores chems adresse. Det er kongegan med ae.dk. Og under fan podcast, der kan vi så finde info om den fransk tyske krig, serien, som vi er sat i gang med lige nu. Og der lyder literaturlisten, så man kan finde derinde sådan her. Vi har brugt netborsen, den katastrofale Trym. Kriggen 1870-71, prøvens sejr, frankrig nederlag og Danmarks helg. Den er udkommet på Guld i 2021. Så har vi brugt Michael Howard The Franco-Procian War, The German Invasion of France i 71, 1870-71, og den er udkommet i 1961 på et folk, der hedder Rober Davis. Så har vi brugt A.J.P. Taker. Bismark Menneskede og statmanden. Ukommet på Forum i 1955, og så ikke den her af senere, så kommer vi til at bruge Tomb i Kab og blod. Rigvaret på Grig i 2003. Det var dagens udsende, tak fordi du.