Den Fransk-tyske Krig 3: Kejserens fald

Få uger inde i krigen lykkedes det preusserne og deres allierede at isolere store dele af de franske styrker i fæstningsbyens Metz, og da kejser Napoleon 3. med en ny hær drog ud for at undsætte sine soldater endte det i et totalt nederlag ved Sedan. Kejseren måtte simpelthen gå i krigsfangenskab.

Men betød det, at krigen var slut? Og hvordan forholdt man sig til krigen i Danmark?

Transcript

SPEAKER_01 0:15

Forester en mask morgende frag og morg til himlen 14 kanoner i aktion mere. If store masser af inferior, kaneri ogeri, der trængte sig ind i køften. Nogle af dem presede sig frem med. Andref tilbage under pres for findet ilg. Efterhånden som afstand det går. Så udskærdem infanti i orden og jorden strømede i forskellige retninger og rød sig sammen. ikke af granat, som eksploderede i skoven eller over træerne, fløjten af kulerne fra begge sider, mens de farede afsted over en over det hele en såj af styr, der var mørket sol. Således beskriver den franske officer Charles Feh, der tjente i rigermen, hvordan tingene tog sig ud under den franskiske krigs blodeste slag, nemlig der kendt som Grøtlet som priva. Der koste tusindvis af franske og poliske soldater livet den 18. august 1870.

SPEAKER_02 1:14

Og der med velkommen til tredje afsnit i kongenserie om den fransk tyske krig. Og det er jo i det her afsnit, af tingene virkelig spæser til ikke. Og nu har du lige snakket om det her slag. Altså. Grot. Hvad er det hedder? Det var lot samt prigla. Og det er jo to sædavne, man er blandt sammen, fordi det var et slag, der udspillet sig over et stort området. Du nævn lige, at det er det slag, der koster flest mennesker krigen. Men det er jo ikke engang det mest betydningsfulde slag, vi skal tale om i det her afstigt.

SPEAKER_01 1:47

Nej, for det er ikke det, der afgør krigen. Det gør slægt ved sedan i 1. september, hvor krigen bliver afgjort, og så alligevel ikke rigtigt bliver afgjort. Og det er jo noget, som vi skal vende tilbage til senere. Det her med, at krigen slutter, men krigen slutter på samme måde, og på samme tidspunkt ikke.

SPEAKER_02 2:03

Den kommer nærmere til faktisk bare at gå ind i en ny og nemest mere dyster fase, tror jeg man kan sige. Men vi kan allerede godt afsleve af i det her afsnit, der ender det hele i total udmøgelse for den franske kejser Napoleon den tredje.

SPEAKER_01 2:18

Hvis vi lige tager en status på kræn her først. Så har franskmene jo her midt i august efter et meget kort besøg i Tyskland, blevet sendt på retrat i det område, der hedder alfærds løren. På handen af den her bjergede hvorserne, så har man tabt et stort slag ved en lille by, der hedder Sjøblen. Og den franske her på den anden side af bjergne, den der står i al sats, har måtte tager sig tilbage fra et som bruge, hvor de så igen bliver slået siden. Så efter et håndfuldt slag, kan man meget rort sige, at franskmene er sendt på fuldt tilbage. Og nu er altså tyskerne, som bevæger sig ind i Frankrig i både al sæs og lorn.

SPEAKER_02 2:59

Og de tyske styrker, der er drukket ind i Længen, de forfølger så de franske styrker. De endder i kamp i en landsby ved navnet Kulom Bag, som i dag er forstad til den her større by, der hedder Mads. Og så er der altså i 1870 en virkelig stærk festning. Og det bliver helt vildt blådigt. En gange.

SPEAKER_01 3:20

Frisk man til at sige som om alle de her slag nu er begyndt at blive virkelig blåd.

SPEAKER_02 3:24

Tyskerne minder 3.000 mand. Men franske bare til sidst trækker sig tilbage og så kan søge lø af kanonerne, som altså er på den her festning, mats.

SPEAKER_01 3:35

Og så endnu længere inde i Frankrig der den tyske anden arme gået sådan søg om festningsbyen Mets. Den er ikke lige så stor som første armen, men den for virkelig gener franske. Blandet fordi den angriber de forvejen ikke så effektivt franske forsyningslinjer. Det er jo egentlig lidt farligt i udgangspunktet for føjelsen og delt deres styrker op. Altså så anden og første armen ikke så nu bare at støtte hinanden og faktisk har en fransk fæstning imellem sig. Men sater simpelthen på, at franskmændene ikke vil gøre noget for drestigt med feks et udfald fra festningen. Det er jo faktisk en kalky, de har ret i. Franskmændene udviserelt en forbøfsende mangel på initiativ i den her krig.

SPEAKER_02 4:15

Det gør tyskerne til gengæld ikke. Der er en tendens til i den her krig, at hver gang tyskerne ser en finde, så blæser de til angreb, selvom de ikke helt er klar over, hvem det angriber. Og det er jo faktisk ved galt. Altså for tyskerne for tyskerne, da de spåter nogle fransk mand ved en landskavnet Maratur.

SPEAKER_01 4:34

Markslatur tror jeg uds. Det er den 16. august 30.000 tyskere. De følger det her med, at den har den her afdrag, altså at man skal selv beslutte sig for, hvad man gør i den gænde situation. Og det ender altså det her specifikke situation med, at 30.000 tyskere ikke er helt klar over, at i deres angreb faktisk er gået i kød på hele den samlet franske riders ca. 135.000 soldater. Så med andre år er fransk mændene virkelig talmæssigt overligne. Det er sådan et af i militæren sådan berømte såkaldte meeting engagements, som er et tilfældigt pludseligt møde mellem to hær, hvor begge parter af overrasket over hinanden til sted værdelse.

SPEAKER_02 5:19

Så det bliver det, man kunne kalde et hårdsagslag, måske.

SPEAKER_01 5:22

Ja, et upslag, som umidbart jo klart se ud som om, at fransk mængdene må løbe af med sejren her. Det får langt flere soldater.

SPEAKER_02 5:29

Og så har rigen i ovnek også fået ny ledet. Vi snakkede jo i sidste afsnit om, at allerede få dage i krigen, der var franskændene begyndt at inprovisere. Og Napoleon tredje han har så samlet den her rige, af hvad han nu kunne få fat i mandskab. Og så har gjort sig selv til leder af den. Men nu er sådan, der har taget over.

SPEAKER_01 5:49

Han hedder Frans af senet og erativ kendt fransk officer. Han har været med i krigen på Krim og nordalien, og har jo ikke også været på sådan ikke så velly militær ekspedition til Meksikorte før krigen. Og han er ret populær i Frankrig, fordi han er en af de soldater, som faktisk har arbejdet sig op til de øverste ranklæser i her startet som min soldat. Så han er sådan ligesom set som galionsfigur for den franske her. Det er set anderledes ud af den her krig, fordi han går ikke så god en fyr som jeg færgt.

SPEAKER_02 6:28

Han bliver faktisk. Er det ikke nogen, han bliver dømt til dødan. Da våben stilden er.

SPEAKER_01 6:35

Den bliver så ikke gennemført den her døds dom. Det siger noget, hvor upopulær han var efter krigen. Og hvorfor han var upærlær det så det, vi skal tale om det. Han. Altså har kommandogen over den her virkelig stærke franske her, som møder den her meget mindre tysky. Og det begynder også meget godt med Mars Lorra de tyske infantorister går til angreb på den franske her, så bliver de gen mødt af den her massiv beskyldning for de her meget effektive franske chæspler, som simpelthen mejer de første angrebsbølge ned og trænger bøjser noget. Og så skulle man jo tro, at fransken faktisk er i færd med vinde det her slag.

SPEAKER_02 7:14

Ja, men det kommer ikke til at ske, fordi tyskerne har jo det her virkelig effektive artiller, som de så får bragt i stilling.

SPEAKER_01 7:21

Og det er jo så i gang med at har mig løs på de franske stillinger. Og så har franskænde så det andet problem. Selfølge deres artiller ikke lige så effektivt som grønser, men de ved heller ikke rigtigt, hvor mange finder, eller hvor få finder de faktisk står overfor. De ved simpelthen ikke, at de er mange flere. Og derfor forspiller Bassin simpelthen en gyld mulighed for at kunne sætte størstedelen af den brøsiske andet eller tysk anden arme ud af spillet under det her slag.

SPEAKER_02 7:47

Så fransk begynder simpelthen at trække sig tilbage, ikke?

SPEAKER_01 7:50

Ja, altså. Og man ser også, at prøserne eller tyskerne faktisk har brug af et af de sidste succes kalderiang i militæren. Fordi, at man får faktisk angrebet det franske artener, som bliver sat, og det bliver satet ud. De pregsiske rytgere har været heldig, at de kunne gemme sig sådan kløft under stor del af det frem mod finden. Men de mister altså stadig over halvdelen af deres 800 soldater, der deltager det her greb.

SPEAKER_02 8:19

Og en vildt detalje ved det her angreb. Der er simpelthen to den troisiske ministerpræsident søg der med, altså bismarks søg. Og den ene bliver såret, og den anden får simpelthen skulle hæsten væk under sig.

SPEAKER_01 8:32

Det er måske ikke et meget godt billede på sådan lidsk helden, men jo også franskmændenes uformående af det her slag. Bøgen lykkes bare med en masse ting, selvom de får. De lykker sådan også med kanald. Og man ser jo simpelthen, at franskmændene trænger sig tilbage. De har jo været 100.000 mand i overtal med det slags begyndelse. Men det alligevel dem, der forlader hver det slagmarken og tyskerne for. Og det betyder, at den her franske rid under Basson. Han havde også planlagt at trække sig længst mod paris for at mødes med andre franske forstærkninger og skabe den samlet her. Men fordi tyskerne spærer, når man ikke får smidt tyskerne væk. Så bliver man nødt til under Bassend ledelse at gå mod i retningen af den her fæsting i Mets for at opnå noget beskyttelse her. Og det er faktisk noget, der kommer til at vise sig ret falt på sig. Eller på kort sigt det.

SPEAKER_02 9:31

Ja, fordi det betyder jo, at rigen, den bliver indslutet omkring Mets.

SPEAKER_01 9:38

Ja, og derved, man tager adskilt fra rækken af Frankrig de franske styrker. Der så kommer jo, at de her tabtal fortsætter med eksploder ikke. Bæge sider taber op mod 17.000 mand under det her slag. Det vil altså sige et godt stykke over 30.000. Et meget, meget blådigt slag. Det er altså etnu et viden spyrd om, at vi er på vej i den her industrielle krigsførsel. De her moderne gewældige kanoner, de masakrerer simpelthen soldaterne på hver side.

SPEAKER_02 10:04

Og for at det ikke skal være løgn, så angriber den her tysk anden AM.

SPEAKER_01 10:09

Trods de her store tab.

SPEAKER_02 10:10

Det angriber allerede igen to dage senere. Det give de 10 km længere mod øst, altså i retning og mats ved den her landsby, der hedder gravlot.

SPEAKER_01 10:20

Det var lot. Og det var blådet nok under Mar, men det bliver faktisk endnu værre under det her slag. Den tysker her, der tidligere havde været talmæssigt underliggen. Den har fået masse forstærk. Tyskerne er gode til at følge rundt på deres tropper. De er bedre til franskmænde, så de kan på ret kort tid koncentrere mange soldater. Så den tysker her kommer simpelthen op på næsten 190.000 mand og har over 500 kanoner med sig. De skal så angribe franskmændene, der roder over 112.000 mand.

SPEAKER_02 10:49

Det er jo blevet lidt decimeret i de foregåde dage.

SPEAKER_01 10:51

Og så har den ellers forskantet sig i sådan skød og ligger i en fortelagtig position til at kunne tage imod det tyske angreb.

SPEAKER_02 10:58

Og det er jo så. Det man kunne kalde opskriften på et blå bad. Kæmpe store her, der står over hinanden. Men en af dem har ligesom forskantet sig rigtig godt og ligger godt i teranget til at komme meget fanden ned.

SPEAKER_01 11:10

Og det ser man jo igen. Det her med tyskerne. Vi har talt om. General Stein med i en råd i halvst. Og han ikke tager meget til tid selv. Han kommer faktisk til at blive stort lidt ansvaret for, at tyskerne når op på over 20.000 tablet soldater. Og det går et blandt andet, fordi de simpelthen angriber de franske stillinger og nødvendigvis og har beskudt det meget ri først. Bland andet ser vi simpelthen af den trodsiske gærtekorps under Præs August og Videnberg. Han sender det sine styrker, den her lille tror, direkte mod de franske stillinger. Og på 20 minutter så mister den her garde, altså 8 tussen mand. Det er igen de effektive sæspler, som simpelthen går det, hvad det indhåk i de tyske jækker. Og det er igen sådan en forvarsklom, hvad man ser under 1. verdenskrig. Vår stemligt han får spærket, så får ham her August Jørgben faktisk lov til at fortalet krigen. Og det er jo ikke lige frem fordi den tysk øvrig med mål, han laver til at give udtryk for for tydeligt over den her situation.

SPEAKER_02 12:15

Altså en af de genste fortællinger om det her helvede som soldaterne i 1. verdenskrig befandt sig i. Det er jo, at de højstående officerer i bekymrer sig så meget om tab af menneskel. Man sendt simpelthen soldater ud på selvhorsmissioner i 1. verdenskrig. Og det er jo faktisk det, vi ser et eksempel på her også. At man simpelthen sender tusindvis af soldater i døden. Altså det er jo helt vildt, at man kan mindste 8.000 soldater på 20 minutter. Det er jo også sådan, at ham her, der han sender folk afsted. Der er så stor forvirring ud på slagmarken, at tyskere kommer til at angri tysker på et tidspunkt.

SPEAKER_01 12:52

Det hjælper heller ikke på tabt.

SPEAKER_02 12:54

Men som du siger Molke. Det er ikke sådan det stort problem for.

SPEAKER_01 12:58

Han siger ligesom sådan, at u fra en strategisk betragtning, så bevist slægt, at man aldrig kan være forstærkt, hvor afgørelsen, der skal findes. Så det til de døde og lemlæste tyske soldater der ligger ud på slavken. Men det var ikke fordi, af fransk mængden, de klarer sig uden skærmer under det her slag vil.

SPEAKER_02 13:16

Nej, og der er det tyskæreri, der bare hammer løs på dem under hele slaget. Og der er en beretning for en tysk soldat, som dagen efter så de ødelagte stillinger, som lå noget, der hedder Moskue og Pong, som altså i flere timer bliver bombarderet af ikke mindre end 150 kanoner. Og det her skuds målet lyder sådan her. I de store ruin døgner, som uden afbrydelse stragt sig fra ponte Sure til Mosku, lå forsvarene især i Mosku rundt omkring frygtigt søndrevne og leglæste af det tyske bombardement. Læmer og kroppe lå blæst fra 30 til 50 skridt fra hinanden, og stenerne og sandet var hister her indsøglet i blod. I mosku og punkty blev nogle fransk mænd fundet brændt i deres forsvarstilling, og et stort antal af de såret af barmærker af flammerne, som havde udlagt både uniformer og lemmer. Rundt omkring lært og sværge, personer, rester af lemmer, da er blevet sprængt i luften, knuset våben vogn og jul, og en lang række frøkligt sønrevende og ødagte hæst.

SPEAKER_01 14:24

Uha på en eller anden måde, i alle sæng, så er det her jo lidt den faktisk sej for fransk, fordi de har kun haft 12.00 tab. Men så tyskerne har mistet over 20.000. Men i virkeligheden så det jo faktisk et gantisk strategisk nedlag for franskændene og lige sej fra grønser, fordi påserne forstærer den franske ridens march mod væst af, og enig låst det fast med bassen og hans soldater inde i Mads, hvor de jo er ret begrænset, hvad de fremad kan gøre.

SPEAKER_02 15:00

Det ander simpelthen under bloget. Præcis.

SPEAKER_01 15:02

Så status på krænger nu efter de her to slag, at de store franske styrker, jeg er faktisk de bedstenhed af den franske her blevet tvunget til at syge tilflugt i mids. De er fanget her og kan ikke gøre noget selv. Det er selvfølgelig primært Frans Bassands skyld, fordi han ikke slå tyskerne to dag før, men jo også fordi han ikke viser initiativt til at slå tyskerne. Men samtidig har der også været andre generaler, som der hedder Charles Denig Borbark. Som under det her slag ikke har fået satserver ind på et kritisk tidspunkt. Så franskmændene må trække sig tilbage. Så de øverste leder, de fejler altså kontekvent hos fransk minder. Så man kan sige, at franskændene har en tendens til at være lidt for defensive. Men nogle af de øverste tyskere officerer måske har en tendens til at være lidt for offensiv. Men hvor alt er, så kan tyskerne jo fortsætte marge forholdsvis uindret ind i resten af Frankrig.

SPEAKER_02 15:55

Men der er så lige en ting, vi skal styr på. Hvor er den franske hejser hen?

SPEAKER_01 16:00

Ja, altså. Han har jo faktisk fået taget tog fra Mits til Chalon, som ligger i Champagne.

SPEAKER_02 16:06

Det vil så sige, det er længe i retning af Paris.

SPEAKER_01 16:08

Det ligger simpelthen midt mellem Mads i øst i Frankrig, Paris i det centrale nordlige Frankrig. Og det har været en hårdt for, han har måtte rejse på tredje klasse. På et upolstet sædde. Han har også det her med Nyrsten. Det er jo nok ikke blevet bedre af det her upolstrede sæde under tog. Han møde så med general Magd, der har fået trukket sig tilbage fra det? Fra grænserionerne. Og man har så fået skabet 130.000 mand og 400 kanoner sammen med det, der så bliver kendt som chalon heren, som nærpoig ligesom nominat leder, men han går bestent i mest bare og ønter sig over de her smærter, han har generelt ret opgivend.

SPEAKER_02 16:47

Ja. Han bliver beskrevet som ret apatisk og recieren på det her tidspunkt.

SPEAKER_01 16:52

Han har mistet sin tidlig og energi på det her handless. Så kunne man jo egentlig godt have flere solder med. Men man har den her nationalgrad, som er sådan et slags. Hvad skal vi?

SPEAKER_02 17:03

Det for meget kaldt hjæmt.

SPEAKER_01 17:05

Den retning ikke. Men sådan. Civilet, der med noget våben træning kan udgør det i form for reserve. Og den fender man jo faktisk tilbage til Paris. Og det er sådan, hvorfor gør man det? Det er jo bare med nogle afstater.

SPEAKER_02 17:19

Men det gør man, fordi den faktisk er relativt dårligt ud andet. Men samtidig så er der bare en strømning i national garden, som er meget antikejsligt.

SPEAKER_01 17:31

Det er jo simpelthen almindel mennesker. Og der er måske en lidt voldsom revolutionær stemning blandt dem. Og det er jo nok et forvarskel om, hvad der kommer til at ske i Paris om ret kort tid. Det vender vi tilbage til senere afsnit. Men de her franske leder står altså i dilemma, fordi skal de stille sig mellem tyskerne og Paris, og blokerer deres fremmar fudsteden, eller skal man forsøge at redde basen her, som sidder indslutet i midten. Som jo er den stærk del af den franske her. Men vi jo gerne have samlet sine styrker. Så man beslutter sig altså for at befriende. Og det går så, at det samme lidt galt, det er. Fordi at de tyske tropper. De inder den franske her i den her slet ved bombor den 30. august. Franskerne længere der solg, de kom hurtigt på benen og kæmper imod. General Mærkår mener det lidt for udsat og kæmpe for den opposition. Så fransker trækker så yderligere tilbage. Og det lykkedes faktisk meget godt med den her rede, men de mister jo hele tiden tid, som de kunne have brugt på nærmest og sen her i mids.

SPEAKER_02 18:32

Og så er det også sådan, at generelt så er den franske her under hele krigen ret dårligt undervetet om, hvor tyskerne egentlig befinder sig.

SPEAKER_01 18:40

Og derfor for de indtryk af, at tyskerne er alvejligt. Det var ses.

SPEAKER_02 18:46

Men mark mal beslutter sig for, at man skal tage nor på, og så skal man gå i retning af en fællingsby ved navn Siddan, som faktisk ligger helt op i grænsen til Belgien.

SPEAKER_01 18:59

Men problemet er bare, vi har set, at tyskerne er bare generelt hurtigere til at bevæge sig.

SPEAKER_02 19:03

Det er ikke mindst hurtig, end Mark Mark, han forestiller sig.

SPEAKER_01 19:06

Og de er hurtigt til at forsyn sig. Så det ender faktisk med, at tyskerne kommer først frem. Og så er det jo så målet til frisk skal sige, at vi har dem i en musefil, mens han kigger på et kort over situationen.

SPEAKER_02 19:17

Ja, og i den franske leger, der står fransk manden også og kigger på et kort, og efterhånden, som det begynder at dem mig for, hvad det er der under opsejl her.

SPEAKER_01 19:25

Og der er så en brandfri fransk general, må man nok sige.

SPEAKER_02 19:29

En general med navn Dykro, som udtaler om samme situation. Han siger sådan her. Vi sidder i en nat på det, og nu vil vi blive skidt på fra alle sider.

SPEAKER_01 19:38

Det er da, man kan forstå, også når man er en mand i civil, som vi er.

SPEAKER_02 19:43

Ja, lige præcis. Og ved du hvad, han har ret.

SPEAKER_01 19:45

For det her slag ved sedb. 1. september 1870, det er jo totalt nedlag for franskmændene. De er omringet i løbet af få timer. Og det her slag, der begynder tidlig om morgen. Det kulminer omkring kl. 13 med den her ring er blevet slutet om de franske styrker. Og fransk er forsøgt at komme ud af det.

SPEAKER_02 20:03

Men det lykkedes altså ikke. Og hvad hedder det? Slaget ved Sand, som det kommer til at hedde. Det er jo sådan slag, hvor alting bare klapper for tyskerne.

SPEAKER_01 20:12

Man har fået noget erfaring fra de tidligere slag. Man har lært, at man kan ikke bare sætte infanteri af sted mod frikelige stilling, og man skal simpelthen præparere det første med afteribeskyning, som gør modsende mørke. Og der ser man jo.

SPEAKER_02 20:23

Man ser virkelig tyskerne bruger af telleriet her, ikke fordi Nelsborsen i sin bog om den Franskrig. Han drager en sammenligning mellem bombardemerne i krigen mellem prøjen, Østrig og Danmark i 1864 og så det her krig. I 1864, der led de danske soldater den tårt at blive beskudt af 100 prøgske kanoner. Og det var dengang et fuldstændig uhørt voldsomt.

SPEAKER_01 20:48

Det var i samtidigen virkelig rysten, at det var så voldsomt som tilhørt, men man kan virkelig se, hvad der er sket på meget, meget få år. Fiunder til Dansk, der har tyskerne altså 600 kanoner, som affører 20.000 granater i løbet af det slag på den ene dag. Den industrielle krisførsel er virkelig rykker tæt på, nu ikke. Og det er også købet kun gå 6 år, og så bruger tyskerne så deres fodfolk til at beskytte deres artereri, som beskyder fransk mængde. Det forsøger fransk mængde så. Og angri med kaneriangreb, og der ser man jo altså, kanerets dages måtte ved at være talt, hvis infanteriet forsvarer sig ordentligt. Så man majer altså de her franske kalderister ned.

SPEAKER_02 21:27

Ja. Og der er faktisk en engelsk krigsborg korrespondent ved navn Russell, som står ikten af det her, og så skriver han sådan her. Nu rykkede også det foreste regnet kaveri op i kløften. Først det skridt, men dette forandrede hurtigt til trav. Og da de nåede toppen af højt og dravet satte de i galop, og det er så ud, som om de i løbet af få sekunder ville fejre hen over infanteriet og ganske til indgør det. Men da de første var kommet i en afstand af omtrent 300 alen, det er 200 meter ca. fra infanteriet, kom der et glemt og et knald og en forfærdigt. A den første skadron blev der næsten ikke andet tilbage end en håbide og grå heste og en del rygere, som lå på jorden.

SPEAKER_01 22:09

Det er altså ikke noget. Det her kan samt fejl, og fransk mængde begynder rundt omkring på slagmarken, faktisk småt og overgivet sig, mens andre steder kæmper videre på et mindre og mindre område. Og igen, meget blå et slag. Fransk mændene mister. Hvad hedder det over 17.000 mand. 20.000 bliver taget til fange. Og tyskerne miser altså kun 9.000.

SPEAKER_02 22:30

Og lad mig lige bemærke, at det er kun under selve slaget, at 20.000 bliver taget til fange.

SPEAKER_01 22:35

Og så mister man altså 29 generaler, som bliver dragt eller såret på fransk side. Det er siger jo virkelig noget om. Det totale sambrud som det her slag er udtryk for.

SPEAKER_02 22:44

Og slet er jo som sagt blevet indledt tidlig om morgenen. Klokken 13 var sådan omringet af de tyske tropper. Og da solen så er ved at gå ned, så hejser man det hvide flag på fæstningen.

SPEAKER_01 22:57

Så på under en måned, der er den her berømte franske her, jeg faktisk blev slået på nærmest alle niveauer af den her polgsiske opklæng. Nokar prøverne lidt nogle faktiske nedlag, og de har også tit haft et stort tab. Men i hvert fald på det operationelt og strategisk niveau, der var man simpelthen konsekvent franskmændende overlig. Det var altså mere end nok til at gøre udset her i løbet af den første månedskridsførelse, man skal huske, vi har siger. Vi har nærmest kun i gang i måned på det tidspunkt.

SPEAKER_02 23:25

Så den franske katastrofe er totalt på det her tidspunkt. Og der skal vi jo også lige tænke på, at den franske kejser, han deltager jo det her slag, så han er jo også omringet, og han ved godt, at den er gal i løbet af dagen. Så på et tidspunkt, så rider han faktisk rundt på slagmarken til sygdomet i håb om, at han vil blive skudt, så han kan få en hel det.

SPEAKER_01 23:45

Og det sker altså ikke. Han går ramt forbi med samt med Paris Mærdan, han er faktisk blevet blevet såret og overlevet kommanden til nogle laver stående.

SPEAKER_02 23:54

Meget symptomatisk bliver hanat, blæning.

SPEAKER_01 23:57

Og franskmængene vil så gerne forslu i forhandling af den franske her kan tage hjem, mod man lover ikke at deltage i krigen igen. Det står tyskerne altså helt på.

SPEAKER_02 24:07

Nej, det gør de ikke. Og det er der faktisk også en grund til, fordi det er jo sådan gammel. Man har jo haft det sådan, at når her liges blev. Så var der mange, specielt i 1700-tallet, sådan gentleman agreements, hvor man måske love og efterladeriet. Og man kan også. Så det kun er sidevåben, altså de mindre våben, som en her får lov til faktisk, og man ser ud af festningen med og så gå tilbage mod hovedstanden for ikke. Det havde været sådan gammel tradition. Men det vil bismark ikke gå med til i det her tilfælde, og det er jo fordi, man i Frankrig jo har sådan en offentlig opinion, så man tænker, de løfter, der bliver givet i dag om, at de her soldater ikke vil deltage i krigen igen.

SPEAKER_01 24:56

Det kan hurtigt ændre sig i morgen.

SPEAKER_02 24:57

For der er en folkestemning, som man i frankrig skal tage hensyn til, så hvis de beslutter sig for, at vi behøver ikke at overholde den her aftale, så kan de bare beslutte sig for det. Så Bismark bruger simpelthen det argument for ikke at accepterer, at den indslutde her resterne af den franske her. De kan få lov til, at vandre ud.

SPEAKER_01 25:13

Så til sidst. Så mødes Bismark så faktisk som kejser ikke. Det er jo ikke kejser af polen var lidt avlig, han vil gerne har forhandlet direkt med den politiske konge, men der viser bis man, hvem der, der bestemmer. Og der bliver bismark og brøn jo sket faktisk. Flicky nok vil napolen den tåret gerne overgive sig, men han vil ikke afslutt kligen. Han overlader sig selv og sin resterende 80.000 mand går i krigsfangerskab. Det er altså ikke tysker, der tager over 100.000 frange under det her slag. Men krigen er jo ikke afslutet. Nok er chejs af polen den tredje taget til fange, hans chalon her er udlagt, og den anden del af heren under blæden, den sidder og fanget i midt, så kan ikke gøre hverken fra til.

SPEAKER_02 26:00

Eller det kunne den måske godt, men det gør det ikke.

SPEAKER_01 26:02

Det går i hvert fald ikke. Og så krigen burde jo være slut. Det er jo vanvittigt. Det er jo ikke tilfældet. Den slutter jo rent faktisk her.

SPEAKER_02 26:09

Nej, for det viser sig, at franskmændene er helt enormt sted i. Det kan godt være, at kejserne er ud og spillet.

SPEAKER_01 26:15

Han kommer så på tog, og bliver, hvad hedder det, sendt gennem Belgien, hvor han så endder i Tyskland i hesten, hvor han så sidder på et slot resten af krigen. Nået af nyden til. Men hans skære ikke længere, hans personlige skæbne ikke længere bundet op på den franske. Nej. Og det siger måske også noget om, at han har været ret upopuler inde, så franskmændene har ikke nødvendigvis alle sammen set ham som legitim leder i deres land.

SPEAKER_02 26:39

Nej. Det der til gengæld sker, det er, at Frankrig faktisk går hen og bliver en republik her. Fordi man laver, det, man kalder den nationale forsvarsregering. Er det ikke den her? Jo. I Paris, og den beslutter sig for, at man vil fortsætte krigen. Og der bliver det jo en ny form for krig i Frankrig fører faktisk. Man kan jo argumentere for, at det her, det har indtil nu været en gammel dags dynastisk krig. Du har en preisisk konge, som godt nok har en dygtig politiker, der hedder desmakt, og i høj grad styre ting, men alligevel, man har en konge i preden, som har en alliance forbund, og så fører han så krig mod kejseren, altså Napoleon den 3. Frankrig. Men nu er Napoleon den tredje sat ud af spillet, faktisk ender. Frankri med at blive en republik her, og bliver aldrig et monarki and. Så det går simpelthen fra at være en dynastisk krig til at være en form for folkekrig.

SPEAKER_01 27:36

Hvor det er simpelthen nationer, der kæmper mod hinanden. Det betyder jo også, at krigen får et helt nyt udtryk. Og det er jo noget, som tyskerne bestemt ikke er særlig glad for.

SPEAKER_02 27:47

Nej, fordi lige pludselig så kan, så er det jo ikke bare fender, eller ikke bare fjentlige herre, der rykker rundt mellem hinanden og udkæmpe slag. Hvis det hele den franske befolkning, man kæmper imod.

SPEAKER_01 27:58

Så er der altså ret mange fjerne ikke. Så er jo ikke nok, at du har taget 100.000 til fange under slæd ved Sid Danvel.

SPEAKER_02 28:04

Så er det jo også en bondemand med en gammel musekoner, man lige pludselig skal anse for at være sin fjende. Og det er jo den form for græld krig, som ingen herre har lyst til at udkæmpe.

SPEAKER_01 28:12

Men det er altså det, så vi skal tale meget mere om i næste afsnit.

SPEAKER_02 28:16

Ja. Men det endlig rundt helt af her. Skal vi så ikke lige tage et smud til Danmark?

SPEAKER_01 28:21

Jo, fordi den her konflikt har faktisk ret stor betydning for Danmark og danskerne. Og det er på trods af, at Danmark jo aldrig bliver direkte involveret i den. Men som det opmærksom lige ved, så har Danmark jo se år inden den her konflikt haft sin egen krig med bismarksbrysen. Og så mistede man jo en god lånts af hele staten, nemlig de hersedøm af Slesvig Holsten. Så på det tidspunkt var det mest veludviklet i det danske rige. Så det er klart, der er kort sagt ret anstrengt stemning fra danskerne side over bryser.

SPEAKER_02 28:55

Man vil gerne have reference, og det er ikke nødvendigvis for at få holsten tilbage, men i hvert fald slesvig, eller hvis det ikke kan lade sig gøre, så er det mindst bare dele af Slesvig. Og det er jo sådan, at to år efter, at Danmark havde fået bank af fryserne, så østrigerne i øvrigt, såerne og østrierne jo i krig med hinanden. Og da man forhandlet fden efter den korte krig, hvor prøjsen jo vandt ganske hurtigt. Der fik faktisk napoleon den tredje, tror jeg, jeg har nævnt det tidligere serien. Han fik faktisk indført i freds aftalen, det der hedder pravden. En artikel, det blev så fredens artikel nummer 5, som handlede om, at man faktisk skulle afholde en form for folke afstemning om det nationale tilhørsforhold i Slesvig.

SPEAKER_01 29:49

Og andre år, så vil danskerne tænke, at fransken afstår så måske positivt over de danske krav. Nu er franskmene da kommet krig med bøgen, hvis man ger det her i hvert fald delet Slesvig tilbage. Men det måske ikke være en idé at slu sig sammen med fransk.

SPEAKER_02 30:03

Ja, simpelthen træd ind i krigen på franskændes side som algeret. Og da krigen brød ud af sommeren 1870, der er der jo af indlysende år af stor opbakning til frankrig blandt danskerne. I København, der bliver der, der går folk rundt, og synger Mejsen.

SPEAKER_01 30:22

Færkt i tvivl, hvor man ligesom det jo liges, man gik ud i dat tiden.

SPEAKER_02 30:26

Ja, og masserjæsen, det er jo altså så den franske national sang. Og der er jo selvfølgelig i folkestemningen mange, der givet udtryk for, at man ligesom simpelthen erklære prøven krig.

SPEAKER_01 30:39

Ja, lige og som i fransk mængde. Og det er folkestemningen men blandt politikerne og beslutningsterne, der stiller man så faktisk en helt del anderledes til det her. Og det betyder ikke, at beslutningsterne nødvendigvis var særlig begejstet fra bøjsen. Men det havde måske lidt mereistet billed af, hvordan ting er så.

SPEAKER_02 30:57

Danmark har ved kridsfbrudet en regering, der faktisk er helt ny. Den er kun to måneder gammel. Og den er under ledelse af en græve selvfølgelig, sådan var det gerne i 1870'erne. En godsejer ved navn Lydvig. Holstein går. Og han har sådan en regering, som er en blanding af sådan nogle konservative godse typer ligesom ham selv. Men så er der faktisk også en del af regeringen, som består af nationalt liberalt.

SPEAKER_01 31:24

Og det er dem, som var jo blandt anderførende fra Danmarks konflikt i 1864, og derved var meget tysklandskritiske.

SPEAKER_02 31:31

Ja, præcis. De er jo meget forhæppet på at få revance med brønsen og for indet slesvig i det danske regering. Så der er faktisk sådan spillet regering. Og så skal man også lige huske, at på det her tidspunkt, der er kongen jo ikke sandt ud og spillet rent politisk. Christian I har stor udenrigspolitisk indflydelse.

SPEAKER_01 31:56

Og egentlig også indrigspolitisk jøgt. Men han betyder meget for uddrigspolitikken. Så det er ligesom de her typer, som skal diskutere, hvad Danmark skal gøre.

SPEAKER_02 32:06

Og udrigsministeren hedder og detlev från rosen venon. Han er i følge i litteraturen ikke meget bevægt som udenrigsminister. Så han overlader de her sværre spørgsmål i Udenrigsministeriet til Udengsministerets direktør, som hedder Peter Videl. Og det er så ham, der så kommer til at styre slæds gang i regeringen i det her spørgsmål om eventuelt dansk krigsdelser.

SPEAKER_01 32:35

Og det handler faktisk ikke kun om en eventuel dansk krigstdeltagelse på fransk siden, fordi man kan også gå rundt i Danmark og være bange for, at prøven vil lave det, man på engelsk kalder et pre-emptive strike, altså et forbyggende angreb, som skal forhindre, at Danmark vil allierer sig med Frankrig. Så kunne man forestille sig af prøvsen simpelthen som de allerførste angreb af Danmark, for at sætte den potentielt fransk alliet ud spillet. Så der faktisk allerede uden af Danmark har trukket eller lagt sit kort potentielt store problemer for Danmark.

SPEAKER_02 33:05

Ja, det er der. Tilfældigvis så er der som øvelser. I det der hedder halv i nærheden af Viborg. Og det betyder så, at man har stået topkoncentrationer i Jland, og så er jo fakt nemt, og det gør man faktisk. Man sætter simpelthen styrker ned til Kolding, som på det her tidspunkt jo ligger lige op af den dansk tyskiske grænse, eller den dansk-projdiske grænse. Og så går man ligesom klar til, at der muligvis kunne komme et angreb fra siden. Man gør også det her meget stærke panserske rolfrage klar til kamp. Og så er Søflerne i København, som faktisk også bliver gjort klar til, at der kunne komme et eventuelt angreb. Men i hvert fald kongen, som vi lige nævnte, har stor politisk indflydelse. Han er faktisk imod en dansk krigsdeltagelser. Han længer så af et svæsk forslag om at lave sådan en fælles skandinavisk neutralitet forbund. Men i regeringen er der som sagt både dure og høje. Og der bliver bare diskuteret så det brager. Kongen har sit standpunkt, han bliver jo ikke bakket op af kronsen den senere fred den 8. som stiller sig på farde, og så kører den ellers bare der ud af. Og i regeringen begynder der faktisk, der er der faktisk en kort periode, hvor det begynder at ligne, at der faktisk er fleste, der synes, at Danmark skal deltage i krigen. I første omgang så slipper man i Danmark for at forholde sig til spørgsmålet. Og det gør man på sådan en lidt lobasagtig måde, tror jeg siger. Det er nemlig sådan, at Frankrig har ikke formelt informeret Danmark, altså ikke bliver diplomatet om, at man har klædet prøvet sådan krig. Og det betyder så, at Danmark kan sige, at vi har ikke noget som helst. Selvom man umærket godt. Så jeg så ved vi ingenting, og derfor kan vi heller ikke forholde os det spørgsmål. Men i løbet af den her sommerferie 1870, hvor krigen brød ud, der bliver man altså nødt til at tage en beslutning.

SPEAKER_00 35:09

Og så skal man gå i krigen på fransk side, eller skal man få blive ne tralt.

SPEAKER_02 35:13

Lige præcis. Og så er det så sammen her, altså direktøren for udenrigsministeriet, som så skal sidde sådan og faktisk lave en dansk officiel udmæring, som til godser af alle parter på en eller anden måde. Både dem, der gerne vil ikke meget hårdt over brysen, og dem, som virkelig gerne vil holde Danmark neutral. Og så man en lærering af sted, men kun i et diplomatiske kredise, det er faktisk ikke noget, der kommer ud til offenen det her. Og det siger også lidt om at Danmark heller går meget stille med dørene i virkeligheden. Og det er en lidt van udmelding, som lyder sådan her. Og man skal altså holde tungen i munden for at forstå, hvad der bliver sagt. Men det er sådan her. Den neutralitet, som kongen agter at jagtage under den nuværende krig, er naturligvis givet ved rides geografiske beliggende og politiske stilling. Fri for enhver tidligere forpligtelse vil kongen lade sin holdning bestemme af den aggelse, der skyldes folkerettens grundsætninger og bestående karakterer. Den kongelige regering vil følger i rette sine bestræbelser på, at bevarer fredens velsignelser for riget, alt som den tager det fornyde hensyn til fremtidens krav ikke mindre end til øjeblikkets interesser. Og kan du lige overleve? Det kan du også have det til Udan. Det er virkelig avanceret ørgas, man laver her. Men det, der så bliver sagt her, det er, at Danmark holder sig forløbigt neutralt. Og det kan man godt, det tør jeg godt erklare, fordi Franker vil gerne have Danmark selvfølgelig til at træde ind i krigen på fransk side. Men har faktisk klet med Frankrig, at man siger, at man er neutralt forløb. Fordi franskmænd har forståelse for, at danskerne lige skal diskutere det her lidt længere, end de eventuelt deltager i krigen. Men samtidig, så i den her erklæring, så minder man jo om det her med folkeretens grundsætninger og bestående karakterer, som man i Danmark agter, altså vægt at højt. Og det er en henvisning til den her paragraf 5. Og der er blevet stillet en folkeafstemning om det nationale tilhørsforhold i Slesvig i udsigt. Samtidig, så i den her erklæring, denholder altså også en formulering, der siger, at Danmark har ret til at skifte politik. Det her, man tager hensyn til både fremtidsk og øjeblikkets interesser. Så Danmark siger sådan, at vi holder os neutralt nu, vi vil gerne have den der folke afstemning om Slesvig. Men hvis tingene ændrer sig, så har vi lov til at ændre politik.

SPEAKER_01 37:41

Så vi kan gøre, hvad vi har lyst, selving.

SPEAKER_02 37:44

Men frem kan vi altså gerne have Danmark med.

SPEAKER_01 37:46

Og det er jo fordi, at man kan åbne en ny front jo selvfølgelig. Altså fra danske soldater, formentlig støtte af franske soldater at kunne rykke ned fra Jylland og sådan i Nordskylland lige færdige.

SPEAKER_02 37:55

Og det er jo en ting, vi faktisk slet ikke har nævnt i serien indtil nu. Det er jo sådan, at ude på havet, der er Frankrig påsen eller de tyske stater totalt overlegen. Der er altså. Det er ikke rigtigt værd at nævne nogen krig på havet, fordi tyskerne ved godt, at de skal slet ikke bive sagt sted. Det ville gå helt galt for dem, fordi den franske flåde bare meget, meget overgen. Så man kunne jo forestille sig, at franskændene sejle styrker til Danmark op til Jylland, som så kunne slutte sig sammen med danske styrker, og så kunne man åbne et norfront i krigen. Og havnen Jespjær åbet på det tidspunkt. Nej, det tror jeg faktisk ikke den er. Jeg tror, at man skulle rundt om Jylland, hvis det var. Jeg tror, det er lige omkring 1870, at man lægger ikke bjerg havn.

SPEAKER_01 38:38

I hvert fald. Så finder franskmændene en diplomat af sted fortalte danskerne til, at de skal slut sig til franskmængen. Og han hedder Græven af Kadder, ikke er der år, hvor Præshend sommerhus lå, men derover. Han er måske ikke den bedste diplomater sander sted faktisk.

SPEAKER_02 38:58

Han er ret arrogant, rigtig avrogant fransk mand ikke. Ik så populært blandt danskere. Ofte. Han har ikke sat samlend i sagerne.

SPEAKER_01 39:06

Men jo rundt på Slesvig Holdsten. Og det er ligesom det der hjertblød fra danskerne. Så det er måske ikke det bedste sted og klummer i det. Og så kommer man jo så simpelthen også lige til at sige, at den der danske deltagelse i den her europæiske stor krig, det er en mindre fære betegner han det som. Og det er måske ikke det, man skal sige til danskerne, fordi det kan godt være det for franskes side. Det er måske ikke et meget godt billede på Danmark i Europa ikke. Vi synes nogle ting, er mega vigtigt. Det er ikke så vigtigt for nogle som er også. Men for Danmark gælder det jo faktisk hele landets overlevelse. Så derfor er det jo ikke så smart, når Kardorgen simpelthen, altså udtrykker og følgende Danmark er siot af shows. Danmark er så lige en ting, eller Danmark betyder jo kun så lidt.

SPEAKER_02 39:50

Og det er altså som svar på danskernes bekymring for hele landets eksistens i fald man tabler krig til presen.

SPEAKER_01 39:57

Så man kan sige.

SPEAKER_02 40:00

Han er jo heller ikke nogen formelle erklæringer med fra napolen den tredje. Så da danskerne spørg, hvilken hjælp hjemmel har du til at lave en aftal med danskerne. Så siger han, at det behøver han slet ikke for, at konkludere så petit affær.

SPEAKER_01 40:18

Altså for at afslutte eller lukke den her lille aftal. Så danskerne kan jo godt mærke, at de føler sig måske ikke super prioriteret for fransk sted. Og det er forstået nok de danske beslutningskater til at tyve lidt, når man ikke i franskænden ser en specielt lojal fremtid samarbejdspartner og alliancepartner. Der er tvivl om simpelthen, hvor alvorlige de ville være i deres hjælp til Danmark.

SPEAKER_02 40:40

Og det er ganske klogt af danskerne og lure pas i begyndelsen af krigen.

SPEAKER_01 40:44

Og så meget heldigt fra danskerne, så ser man jo faktisk.

SPEAKER_02 40:47

Fordi vi jo få uger inde i krigen, da det hele ramler for fransk minder ikke.

SPEAKER_01 40:52

Og allerede nærmest i de første slag, og det er jo galt for franskmændene. Så det kan sige, hvis fransken nu havde vundet nogen af sej, før de fuldstændig kollapset. Det er virkelig heldigt for danskerne, at det nærmest fra da one går galt for franskmænd. Fordi det betyder jo, at man ret hurtigt selv de her tidligere at høge den franske danske regering, de bliver så hurtigt overbevist om det er måske smart, så holder sig ud af det her.

SPEAKER_02 41:15

Nilsborgsen, det spår, og har brugt meget i den her serie. Han citer jo så den forhenværende regeringsleder, Grøv Fris, som altså var tråd tilbage i maj måned 1870. Han citerer ham med en udtalelse, som nok udtrykker den danske holdning meget godt i virkeligheden i forhold til hele Tysklandsspørgsmålet og spørgsmålet om eventuel dansk krigstdeltagelse. Han siger sådan. Når vi ser på kortet, der ligger hele den store tyske krop mellem også og Frankrig, og vi sidder som en flue oven på denne vemmelige tyke krop, men har briget af gentagen erfaring fra dette århundrede begyndelse er fuld anledning til at være varsomme og ikke forhaster os, hvor stor end lyssen kan være.

SPEAKER_01 42:00

Det vil sige, at vi kan godt have lyst til det, men det er farligt at spise kist her med de store, så hvis vi vil spille sikkert spil, og på en eller anden måde sikker lidt overlevens, så må vi heller forholde os i ro.

SPEAKER_02 42:11

Det er det jo ret klogt, fordi Nelsbo han henviser til en militær historiker, der hedder Helge Clend, der siden har lavet en analyse af de danske militærs styrker i 1870, og her lyder det, at der ikke var tale om nogen kraftig her styrke. Der var for få kanoner, de er for gamle, der var mangel på rytteri, og mange soldater har ikke en bedre uddannelse, end at de ville kunne være i stand til meget andet, end at forsvare et befæstningsanlæg. Hvis man skulle deltage i en offensiv med Frankrig, så havde danskerne simpelthen ikke soldater nok, der havde evnen til den form af kridsførelse.

SPEAKER_01 42:44

Og samtidig kan man så se, at hvis danskerne skulle hjælpe franskmændene, så skulle fransken nok have lidt mere overskud, end de har i 18 afgust. Altså hvis de skulle have sendt 50.000 mand til Danmark. Det er måske ikke tror, man lige har afset, når man har jo tabt og haft så stort tab som tilfældet er.

SPEAKER_02 42:58

Så den danske kridsdeltagelse bliver guske lov for Danmark ikke til noget, fordi det havde jo været en værlighed, man var ind i, hvis man havde stillet sig på de tablende side idenkrig.

SPEAKER_01 43:10

Men så er der jo så jo nogle frivillige, som kan få lov til at tage noget og delta i krig. Der er det jo altså blandt andre Karten Blekstens far, Vilhelm Dinesen, som jo ikke også varan fra 1844 krig af en af dem fra åten af brigade over i købet, som tager ned og deltager i den sidste del af den fransk tyske krig, og jo også bliver videt til den her pariser kommune i foråret af den 77.

SPEAKER_02 43:32

Ja. Og det er også sådan, at Tom Bug Svens har jo skrevet en virkelig virkelig medrivende biografi om Velam Dinesen, og den har vi kigget i og dermed, så kan vi jo faktisk bruge Velmesen en hel del i næste afsnit, hvor vi skal snakke om hans æsker pader i krigen afsling.

SPEAKER_01 43:48

Men nok om Danmark eller Danmarks ikke deltagels i krigen. Vi skal til run af, og så skal vi i næste afsnit jo tilbage til Frankrig. Og se på, hvordan krigen mod alle rot faktisk fortsætter. Mod de hersker.

SPEAKER_02 44:01

Og jeg kan allerede lede nu. Det bliver en rigtig kold vært. Og bærb fransk og tysk solt i. I dagens uddannelse har vi gjort enormt meget brug af Nelsborens bog. Den katastrofale trøf kring 170 til 71. Frankrig og Danmarks Helg, jeg er udkommet på gylden dag i 2021. Og jeg kan godt læne, at den er meget angefaldsværk.

SPEAKER_01 44:33

Jeg sæmt. Og så har vi gjort brug af en gammel klassere fra 1961, nemlig af Michel Hard The Franko Projan War, som er sådan år standardværket på den fransk krig.

SPEAKER_02 44:44

Ukommet i sin tid på noget hedder Roberts Davis. Så har vi også brugt en biografi eller biografi om bismark. Det er AJ P. Taylor, der har skrevet. Og lidt lære sag. Den er fra 1955. Den danske oversættelse lyder bismark af mennesker og statsmanden af udkomet på form som sagt i 1955. Og så i næste afstænder også til at bruge tomb's Francis bogsen et blød. Det er første band af serg , og den er udkommet på gang i 2013.

SPEAKER_01 45:16

Men så ved i næste uge, hvor der er meget mere fransk. Tak fordi du.