Den Fransk-tyske Krig 4: Frankrig nægter at give op

Egentlig burde krigen være slut, da Napoleon måtte overgive sig efter fra Slaget ved Sedan. Men en ny republikansk regering i Paris besluttede sig for at fortsætte kampen, og krigen fortsatte derfor ind den usædvanligt kolde vinter 1870-71.

En dansk kaptajn ved navn Vilhelm Dinesen fik i særdeleshed kulden at føle, da han sluttede sig til den franske Østarmé, der begav sig ud på en umulig mission for at undsætte et fransk fort nær grænsen til Schweiz. Det blev både blodigt og koldt. 

Afsnittet rummer beskrivelser, der ikke er egnede for børn.

Transcript

SPEAKER_00 0:20

Den Fransky Krig. Iste af franskmærke.

SPEAKER_01 0:27

I hvert fald for den franske kejser. Det total franske neddag ved den 1. september af 90. Og må i krigsfangskab og så ikke længere kejser i Frankrig. Og det er der med simpelthen historien sidste Fransk Monark. Vi jo stort set kun af Republik siden, vi har også haft FIC i Frankrig under 2. verdenskrig, som er sådan lidt mere diktatur af natur. Men i hvert fald. Den ene del af den franske her blevet taget til fange sammen med den franske kejser, og den anden del af sidder fanget i den her fællingsby Mits, hvor tyskerne jo der med har banet vejen fis.

SPEAKER_00 1:08

Så det store spørgsmål er også, hvad kokker skal Frankrig gøre? Fi gamle dag i dag i 1970, så vil man jo have taget den beslutning, at krigen skulle slutte, så man måtte og se, om man kunne få kejseren på fri fod igen. Men kejseren har jo, da han overgag sig selv til tyskerne sagt, at han sådan set bare vil gå i fangerskab, men han vil ikke afslutte krigen. Og så bliver der jo faktisk dannet en regering i Paris, som beslutter sig for at fortsætte krigen simpelthen. 4. september går parlamentet sammen, og bliver så enige om officielt at afsætte Napoleon T. Det er der stort flertal for. Og så er der en oppositionsleder ved navn Sylvar. Som går op på talestolen og siger, at nu vil man vælge en ny regering. Men den skal så sætte sammen på en anden adresse end hos parlamentet, nemlig på Parisets rødhus. Og der steder kommer sådan et mærk et kapløb blandt de her parlamentariker i salen om at komme hen til Paris Rødhus, for ligesom erkær. Der bliver valgt til miner. Og så vælger man elve miner til den nye såkaldte nationale forsvarsregering. Og alle de her minister, det er altså folk, som ligesom holder til i Paris.

SPEAKER_01 2:34

Og man kan sige, at man se jo tydeligt nu, hvor politisk svækket, man Plåd den Træd rent faktisk var. Ford første mulighed, så virker mange til at være begejst for lidt af. Det bliver nemt.

SPEAKER_00 2:44

Der er nogen, der har haft en plan i skufsen ikke, for hvordan kan vi få den her i deres øjne udulig med natken.

SPEAKER_01 2:52

Men man ser jo også en anden spillse ved, altså udpagelsen af den her regering, og det er jo, at der er en spittelse mellem hovedsted og provins. Fordi det er jo i høj grad, eller faktisk kun jo Minister fra Paris, som det udvalgt. Og det er godt nok en politisk blandet regeringen, men man ser jo altså, at provinsen slet ikke repræsenteret. Bland de her regeringsfolk, der er der så både moderat monarkister og republikaner og enkelt radikal. Og man udpærker så general, som har formet at kritisere heres tilstand inden krigen, han bliver ligesom udnævn til regeringsleder. Og den her nye regering går så i gang med at forhandle med Bismark om en fred.

SPEAKER_00 3:33

Og ham her Sylvre, som vi nævnte tidligere. Han er så blevet udenrigsminister i den her nye regering. Og det er så ham, der mødes med Bismark for handler en aftal på plads.

SPEAKER_01 3:43

Og han er nok måske ikke tænkt, at det vil blive nemt, men måske forholdsvis enkelt og frafs det her krig, fordi nu er jo nyt regim, der kommer til. Det er jo ikke den tidligere regering, der har startet krigen. Og derfor må man kunne finde en aftale i mindlighed og måske rimelig hurtigt. Men bismark, han stiller i franskes optik er meget stort krav. Han vil jo nemlig have land afståelse.

SPEAKER_00 4:05

Det er hanlig. Han vil have hele alsset, så vil han en fid af lokalen.

SPEAKER_01 4:11

Det er de her franske provinser, som ligger på grænsen til høsen. Og som fransk altså serden på.

SPEAKER_00 4:18

Og så ser han også, at hvis franske vil have sådan en våben stilstand her nu, så skal de opgive nogle af de her forder, som franskændene er indslutet i. Vi har talt meget om fordelet, i match, men der er faktom Straspur og sådan noget forskellige forder, hvor der sidder franske soldater, som faktisk udgør en trusl for de tyske tropper, som står op omkring i Frankrig, fordi det er jo nødt til at gigge så længe ind på fransk territorium. Og lige pludselig har det jo så faktisk en fjende, som potentielt kan gøre udfald im i ryggen. Så det vil man gerne ligesom gøre til en betingse for en fred, at de her fordjer altså skal opgives.

SPEAKER_01 4:59

Men fransk er jo dybt joker over det her. Det er altså ikke normalt vision, når man gør det her under freds forhandlinger. Så derfor bliver franskænde også chokeret, og den bliver mange fransk også meget vred. Og derfor vinder Folketem, man skal huske, at der er en offentlig opinion i Frankrig på det tidspunkt. Det vil der viser, som påvirker Folestemingen. Og det diskuterer man selvfølgelig, at det betyder den nye regering får meget stor opbærkning i Frankrig til at fortsætte krigen. Og nu er det altså ikke længere en kejserlig dynastisk krig, men en folkelig krig.

SPEAKER_00 5:35

Altså den måde, som Bismark han fremt på, giver faktisk den ny regeringen om lidt i sejler. Præcis.

SPEAKER_01 5:41

Og det tænder en ild, hvor den her krig begyndelse, måske ikke. Bland set som franskmændene sag, fordi det var Kejser Napoleon, der havde indstiftet den og før sin egen kambandskrig, kan man så sige. Så bliver det nu pludselig et angreb på det franske folk. Og det giver jo krigen et helt anden karakter nu. Fordi at franskerne ikke vil gå ind på tyskerne fred. Og altså indstiller sig på at kæmpe på trods af de her tidligere ned. Ogvordan kommer i det her? Fordi den franske her jo, som jeg talt om, jo, besejret og i store, for det mange skyddår jo slæk i stand til at fortage en offensiv mod tyskerne. Så hvad skal man gøre? Man skal jo. Jeg har opbygget ny her simpelt. Man skal have mobiliseret nogle nye soldater, og man skal have produceret noget nyt udstyr, som de kan bruge.

SPEAKER_00 6:35

Og der er det jo sådan, at Frank er jo et land med store ressource, og det er en virkelig stærk økonomi. Så faktisk så kan man i Frankrig. Faktisk stampe rigtig meget krigsmaterial op ad jorden, ret hurtigt. Rundt omkring i Frankrig er der steder, hvor man simpelthen kan producere material, men samtidig så har man også penge til at faktisk at importere en hel del ting. Men det, der er virkelig svært. Det er på meget kort tid pludselig at få en masse veluddannede soldater.

SPEAKER_01 7:01

Men har jo den fordel af Bassenden sidder faktisk stadig i Mads med sin her og binder en masse tiske styrker. Og Frankrig har den fordel, af Paris er jo en af de største byer i Europa, og den er ret velbefæstet, og så er der faktisk 400.000 mand fra den her nationalgard, som har været så kritisk indstillet over Napolen. Men de er jo langt mere positive over for den nye regering, og selvom de måske ikke er så veluddannet, så vil 400.000 mand, der kæmper fra stærke befæsting omkring Paris, støttede af 1200 kanoner. Det vil jo ikke nok til at gå lidt sort for tyskerne. Så tyskerne kan faktisk ikke bare fejre alt fransk modstand af banen. Så der er faktisk mulighed for for fransk side at trække den her krig i langgrav.

SPEAKER_00 7:42

Altså det er simpelthen et forsvarsværken rundt omkring, at Paris er. Som formidabel. Selv for en virkelig vel sort her som føjser og deres allierede, så ser det bare lidt uhygtigt ud af indtage Paris med.

SPEAKER_01 8:02

Og derfor kommer en stor del af resten af krigen til at handle om den her vilej af paris, som frøserne indstifter fra 19. september 18. Og viser fransken igen den her mangel på initiativ. Ford tyskerne vil omring byen og spreder sig selv meget tynt ud. Så vælger franskmene altså ikke at gøre udvalg og forsøger at angribe tyskerne. Og derfor får bøjsen, altså og støtter deres tysker og tyldskaleret, joligheden for uden den store modstand og omringet Paris, og så jo tage en virkelig stor propaganda sejr, nemlig da de indtager hvad se gamle franske kongeslot, og gør det til et tysk ude kvarter.

SPEAKER_00 8:47

For sager, vi kommer til at tale en helt del om, hvad seje i den resterende del af serien. Hvad sager sådan, hvad ligger hvad sejl 20 km eller sådan uden for 20 km ved fra Paris. Som er altså en mindre by, hvor der er det her. Som bliver bygget af solkongen 14. Og som har den her spejl, som også kommer til at spille en rolle i den her serie, men også senere i historien, tror jeg nok, man kan sige. Og så har man jo i Frankrig det problem, at den her regering, den sidder jo i Paris. Og paris er jo kommet under belejr her i september og så op til oktober 1870. Hvilket vil sige, at man er jo egentlig blevet isoleret fra omverden.

SPEAKER_01 9:29

Men man har faktisk lidt kommunikationsmidler. Man har faktisk bravdure. Og så har man jo også luftbaloner. Og med de her brevduer, så ser man simpelthen beskider ud til den regering, som forhovedkvarter i den sydranske by turden i Bordeaux. Og så sender man jo også en fransk politiker af sted frais i en luftbalon simpelthen, nemlig ham her, der hedder Leon Gambetha, som er sådan italiensk, han stammer, hans familie stammer ved også fra Generet oprindelt.

SPEAKER_00 10:00

Og det er jo ret spektakulært, at man simpelthen sender en minister med luftban ud af byen, lander sig i sikkerhed, og begynder så ikke sure at stabt her på benen. Det er jo i virkeligheden af en bedrift i virkeligheden. Og ganske fagligt. Samtidig så vil jeg også lige knydan med det her med de der brevdure, du sagde. Fordi man kan jo godt umiddelbart tænke sådan ja den brev du er, hvor meget hvor mange informationer kan man egentlig udveksle ved hjælp af en brevdu. Og der må man jo også bare sige, at Frankriver jo virkelig sådan i af de her innovationshotspots i verden på det her tidspunkt ikke. Masser af ny teknologi. Så man kan faktisk også lave sådan en form for mikrotek eller sådan noget. Det er noget, der hedder en kodivær. Mikrofilm er næsten kald, ikke? Ja, for det er jo så. Ja, det er det vel. Det er sådan noget, der hedder en kolodiumstræmel, som kan blive råd sammen i sådan en lille pose, som kan sidde på duerne halgefjerd i sådan en tynd til. Og en enkel brevdu kunne så have anden af sådan strømler og de her stræmler kunne så faktisk rumme omkring 40.000 meddelser.

SPEAKER_01 11:13

Og så kunne man så brugt forstørs af ret frem af breven på den her besked, og så kommer til læse hvor det var. Så det er jo faktisk en del. Altså 300 brevduber overlever blokfra den tyskerne forsøg at skyben ud. Men det vil sige, at det er jo rimelig mange beskider, som man får smlutet ud. Og så kommer der 59 dure tilbage til Paris med nyhed udfra. Og man har faktisk på en ik-museet her i Danmark, København, har man jo faktisk. Hvad hedder det?

SPEAKER_00 11:41

Ja det er jo ligesom postmuseet, så de har faktisk et af de her brev, som bliver sendt. Det blev så ikke sendt med en brevdugeren. Det var så en luftbalon, som så indholdt en masse brev. Der har man faktisk et af de brev, som bliver sendt ud af paris med luftballon. Og det var så sendes til den her lille by, der hedder bred, der ligger nord for København. Hvad er stået brevet, det melder historien ikke noget om. Men det er bare ret spektakulært, at der simpelthen bliver sendt post til københavske nordlige forsteder, midt under den her belang. Det bliver der altså. I øvrigt er det også sådan, at sådan, når man sender en balon af sted, så ved man jo aldrig helt, hvor den er. Der er faktisk en af de her balloner, jeg tror nok den lander i Norge. Og der med så bliver posten en del forsinket, men den kommer faktisk frem.

SPEAKER_01 12:27

Men altså ham her Carter, som altså også så bliver sendt ud af paris med en ballon. Han leder så den her mobilisering, og for altså samlet den her million mand i Frankrig, som du også nævnt. Man bruge masse penge på for udstyr til dem og så vidare. Men altså, hvordan går det så egentlig for den her store her, som skal forsøge og kæmpe mod den tyske invasion?

SPEAKER_00 12:47

Det er bare det, vi sagde før. Det er det der med uddannelse af soldater er jo et problem, når du ikke rigtig har noget tid. Så det er jo i virkeligheden civilister med våben, vi har at gøre med her. Altså amatør soldater.

SPEAKER_01 12:56

Og de kæmper så omkring Organ fx mod tyskerne, og tyskerne rober mere og mere land i Frankrig. Men samtidig er Frankrig et meget stort land, og selvom der er mange tyske soldater, så har de kæmpet længe, og de bliver spredt over et meget stort området.

SPEAKER_00 13:11

Altså lige pludselig så bæder krigen så ud. Altså der er kampe helt op den engelske kanal i Nordfrik. Hved her det. Der bliver kæmpet der omkring Orling, hvor nu det ligger hen. Det ligger sådan.

SPEAKER_01 13:26

Og ligger sådan i syd for Paris Centralt i Frankrig, ikke så lang fra Paris.

SPEAKER_00 13:30

Syd for år. Og så er der også kampe ned omkring Tur. Vård, Gambeta, han har indrettet det her regeringskontor. Og der er jo faktisk på et tidspunkt nødt til at trække sig tilbage, og så laver han flytter han regeringskontor ned til Bords, som ligger helt ud ved Atlanthsky længere sy på. Så tyskerne sidder altså i hånd på en hel del af Frankrig, og det er ligesom hver gang der kampe. Så har tyskerne en tendens til at trække sig sejligt ud af dem. Ikke helt generelt, men generelt alligevel. Men de er jo spredt ud af det her kæmpe store areal. Og så er der jo det der med, at vi har faktisk har set en del om i det her afsnit. Det er det der med forsynninger.

SPEAKER_01 14:11

Ja, så vi taler om, et så bliver de her soldater også lidt ned, selvom de finder mange sejler det hårdt af kæmpe hele tiden. Og det er allig meget for tyskerne på trods af, at de har den her velfungerende i fart i forhold til franskeren logistik forsyning. Og det betyder altså, at det bliver svært at få forsyn om til de tyske soldater.

SPEAKER_00 14:28

Og så er der jo også en virkelig uhyglig ting for den tysk her, og det er jo, at det her er blevet folkek. Og rundt omkring, så er der jo faktisk civile franskmænd, som giver sig til at deltage i krigen. Sådan såkaldte Fisky.

SPEAKER_01 14:42

Frank terører som bliver sådan slags partisaner, vedget helvet for tyske soldater, som så skal jo ikke længere rigtig kan skældem civile og regulære soldater.

SPEAKER_00 14:52

Nå forden drager i sin bog i sammenligning mellem den krig, som napolen den første omkring år 1800 eller lige begyndelsen af 1800-tallet har været nødt til at fører i Spanien. Og der også bliver ført Parisand Krig mod den. Og det er jo en virkelig forfærlig form for krig, hvor soldaterne ikke kan vælge sig sikre på noget tidspunkt. Og samtidig er det også et problem for civil befolkningen, fordi så bliver bange soldater, de ser jo fjærer af alle vej. Så det er jo tit den form for krig, som er med masakre på civile, fordi soldaterne simpelthen er bange for, at det i virkeligheden er fjender, som udgiver sig bare for at være fredlige civilister.

SPEAKER_01 15:31

De her store se afens begyndelse, som tyskerne havde vundet ikke. Den begynder man jo at glemme lidt af den tysker offentlighed i tak med, at krigen træker tænder ud, og støtten den skider lige så langt.

SPEAKER_00 15:45

Og der er det også sådan, at det var jo franskændene, der erklæret tyskerne krig. Og der har man jo i den af den tysker offentlighed jo så været sådan, ja, så må vi jo forsvares. Men der er jo folk, der også med ret kan begynde at argumentere for, at det her er jo ikke en tysk forsvarskrig længere. Det er en tysk aggressionskrig. Så der er radikale og socialdemokrater i Tyskland, der begynder at argumentere for, at det her kan man simpelthen ikke være med til. Man er simpelthen principelt imod aggressionskrige.

SPEAKER_01 16:20

Så man kan jo spare sig selv, vil den her franske udmærkelsesstrategi måske jo ikke lykkes, fordi det her samhold i den tyske legger begynder at slå spræk. Og man ser jo også, at den her regeringsschefen Bismark er begyndt at blive så småt uvenderen med militærleden og mål. Så det er absolut også bålet for tyskerne.

SPEAKER_00 16:40

Så man kan stille det her spørgsmål. Vid den her franske strategi med bare kæmpe videre, ved den faktisk kunne betale sig i det langløb.

SPEAKER_01 16:50

Ja altså. Man må nok atkende, at franskændene har tabt for voldsomt i begyndelsen af krigen til for alvor at kunne vendet tilstand. Selvom der kommer frivillige udfra til at støtte Frankrig. For eksempel også Cartig, som har stået bagen den samling, og så selvfølgelig den her danske kaptag Vilhelm Digenisen. Så er det jo begrænset, hvad man kan gøre. Men jeg synes måske lige, vi skal fokusere lidt på ham her Villem Dingen, som jo kommer til Frankrig, for han kan jo ikke blive tysker, når han er kæmpe mod midden 64. Han kommer over så til Frankrig i 1870. november måned. Der tænkt jo så ret sort ud for fransk.

SPEAKER_00 17:29

Ja, det er. Og han er slet ikke den eneste. Der er også en adelsmand i jo af Vilhem Digen jo også en andet mand, men der er en adelsmand ved navn Frederik Skonik. Der faktisk bliver også bliver kaptegen i den franske her, og ser en hel del af sig. Og så har vi jo ikke faktisk ikke nævnt, men det er en anden historie. Der jo rigtig mange dansk sindede, der deltager på tysk side. Fra slesvig fx. Man mener Nelsborg Poulsen, og det gør han stort nummer ud af at regne ud i sin virkelig god bog om den Franskys Krig. Han søger så frem til, at der måske er omkring 6.000. Det er jo også svar fra Slesvig, som deltager i den her krig, og der er også en hel del af dem, der omkommer. Og de er så med på hele feltøjet, og der er også folk, der omkommer, under de her svære betingelser, der er i den her vinter, hvor de tyske styrkere er spridt tyndt ud, og det er svært at få forsynninger. Og ikke mindst varme frem ude i de her skødler, de sidder i. Men altså, Vem Dinsen er taget af København for at deltage i krigen. Han er 24 år gammel på det her tidspunkt. Han har været helt langdag i 1864, da han deltog i den.

SPEAKER_01 18:31

Har det? Men jeg så skabt lang ud.

SPEAKER_00 18:34

Ja, du er sgu skærp. Hedder det. Men han er taget fra København 27. november 1870, sam med nogle fransk mænd, som faktisk havde været krigsfanger i Tyskland, men så havde formået at ondlig kommet til Danmark, og så derfra tager videre til Frankrig, for så gentrægt i krigen. Men i december kommer det her lille ansurage til turn i Frankrig, der hvor gambetsa havde indrettet sit regeringskontor. Og så melder han sig ellers bare til den franske her. Og han endder med at blive antaget, og han kommer så med i den her såkaldte øgstar. Amen, som får til opgave at forsøge at undsætte et belejet fransk fort, som hedder Belfor, nær alsen sydgranse, tæt på grænsen til Sweet.

SPEAKER_01 19:22

Det består her 140.000 mand. Og selvom krigen på det tidspunkt ikke går særlig godt selv til at være tabt. Så det er altså den her østremæse opgave at udsætte Belfor og stille fremligt lider under forhandlingerne og fred. Det er måske lidt det samme som ukrigene i tallæst forsøg at gøre i den rustiske kurs region.

SPEAKER_00 19:43

Men alt kæres i tur. Det er jo ikke sådan lige bare lige ud af det blå, og at skabe den her på en million mand eller sådan noget. Så han måle med alt muligt bøv for at komme i gang. Allen det der med at skaffe en form af en udfordring. Han har et farligt mas med at skaf sig en hest. Han er jo officier, så han skal jo have en hest. Han skal også have op sig.

SPEAKER_01 20:07

Jeg er selvfølgelig, der ikke, der skal kunne pusse støvler noget.

SPEAKER_00 20:09

Og han er måske også en dansker, som møder sådan et lidt hårdt fransk system, tror jeg man kan sige.

SPEAKER_01 20:17

Ja hvad skal sådan skælds dansker i fransk mændker de måske.

SPEAKER_00 20:20

Det er sådan en ucibiliseret Norborg. I hvert fald så skriver han i december i sin dagbog, sådan her. Bli ikke modtaget med stor venlighed, bliver ikke anvendt til noget for hverken svar eller råd om at passe mig selv. Og så skriver han også i sin dagbog nogle dage senere. Ingen hest, ingen oppasser, intet at bestille. Men omkring juletid, der lykkedes det ham så at få fat i en hoppe, som han er meget begejst for, og som han betegner som fint på benene, og så får han også en dygtig oppasser ved navn må.

SPEAKER_01 20:51

Så stier julmøder så lidt her.

SPEAKER_00 20:53

Ja, det er godt nemlig. Og så viser det sig faktisk på det her felt tog, som østermen efterhånden med måger og trøje, kommer i gang med, at Kalkan Dingen faktisk er en ganske udmærket mand for de franske tropper.

SPEAKER_01 21:09

Ja, fordi han har jo faktisk kampefaring. Han har kæmpet som officer i den 64. Du næst selv det her meget berømt og berøgtigt modgreb fra rent af brigade siden under slet dybet. Og så kan han jo også tale tysk. Og det er smart, fordi så kan han bruge som års der, når fransk får fat i nogle vilfarne tyske soldater.

SPEAKER_00 21:26

Så han har altså nogle evner, som er ganske efterspåtigt i østrumen, som jo består mest af nogle ganske uprotenede soldater. Han deltager faktisk også undervejs på feltåret sådan noget spionagt. Kan der være nogle fransk med, som går rundt mod, f.eks. betaling og informer tyskerne om de franske troppe bevægelser. Og der får han faktisk på et tidspunkt den utaknemmelig opgave, at der enrettelse af nogle tilfanger spioner. Det virker ikke til at have været en opgave, som Velham Dingen var sådan super begejst for. Men gør. Men. På vejen mod vest, så bliver Østermen så også mødt af troske tror. Og i begyndelsen der østermen jo faktisk i flertal eller i overtall. Så tyskerne kan i første omgang ikke gøre så meget andet end at forsænge fransk mandet.

SPEAKER_01 22:23

Og så faktisk så vinder man jo endelig kan man næsten faktisk sted sig for fransk siden en sejr over tyskerne. Det der hedder slet, vix selv. Jeg ved ikke om det sådan, jeg tror det sådan udtelses. H man kæmper i sådan ret lille by, der er så hard et slot. Og der beskriver Tom Bugs Vent jo faktisk nogen virkelig hårde kampe.

SPEAKER_00 22:42

Ja, det gør han, og det gør han jo så med Vilhelm Dingen som kilde. Men Tombuk Svendig han skriver sådan her om de her kampe. Der fulgt et døgn med grusomme sammenstød, hvor de franske og tyske tropper i desparate gadek skiftedes til at slå hinanden ud af byen. Alt de mand stod, hvordan ville du udtalte det her? Vige se. Alt de mand stod via seksel i lys luge, og især bliver kampen. Kampen er voldsomme omkring byens arme gamle slot, der ligeledes stod i flammer, og måtte lægge ryg til desperate kampe inde i gange, værelser halder, døråbninger, kvædler og blodsrum. Til sidst skal flere af de alderne indre mur efter, og styrte ned over de skrine soldater.

SPEAKER_01 23:25

Det er et fest, som Dingen så heldigvis ikke deltager helt direkte i, men han fungerer ligesom som sådan. En officer, der sikrer kommunikationslinjer.

SPEAKER_00 23:35

Han bør rundt på sin hest bag lige bag linjen. Og så sørger han for, at det er faktisk ikke helt sikker på, fordi når du ræder rundt i det her, så kan du også blive ramt, så kan du altså sagten blive ramt, og du kan også lige pludselig komme til at ride ind i mellem nogle fjentlige soldater. Man ved jo ikke, hvor hinanden er nødvendigvis. Men han skal altså sikre kommunikationen mellem herelse og så de her forskellige enheder, der er ude i kampen. Men efter de her kampe, der oplever din sådan altså udlæggelserne i byen og slottet, og han beskriver også de her døde soldater, han ser ir omkring byen. Og i nærliggende lands byder ham et virkelig forfærdeligt syn. Han skriver nemlig om det sådan her. Og så ikke simpelthen. Det skulle måske have sagt for uddannelsen indledning. Hvis der er små poder, der lytter med, så kan det godt være, at man lige skal holde dem for øjne. I hvert fald så skriver han sådan her. Med siden af mig lå der en eller ret der. Han stod på armen som et par stylder med hænderne i snen. Sængene var skudt over, må i las, der var borte, det skænderne med, og øjnene har ned på hanen. Han sad stille ubevæget. Det er kun lidt af, og selv målte han, trotchemor, hvor det jo.

SPEAKER_01 24:50

Og så beskytt mig, det grud. Så det er altså. Det er en meget brutal af.

SPEAKER_00 24:59

Og han skriver faktisk også om slottet. Det gør han i en beretning, der hedder Tre små kridsringer. Og der skriver han jo så, at gaderne er fuldde af ligger. Det prægtige slot var aldeles nedbrandt. Det røg endnu for tomterne, murerne stod stive og såede oppe på nogle hanne bjælker, som småflammerne gævede i, og når der kom et vindpust løb flammerne hen af træværket, hang der et par bøjser sorte halt forkullet. Det var kun langt slottets fod, at ilden havde smeltet sæen. Ellers lå den ren og blank og gnistrede i solyset. Men døde kroppe hvilede på den i hundrede, enkeltvis eller i døgger, og mellem dem geværer, tårnystre, fældflasker og patronflasker, det varme blod havde dannet mørke tragt ned i snen, pølle og lyset strimer i alle retninger, hvor de såde havde forsøgt at slæbe sig hen i skjult. Men de var sig i snen vid de forbrædende træk de mørke læber og den guld går farve om, at det havde været forbi. Den istnende kurde havde stijlet de i dødskampen for trugne Lemmer, der gik nogle forfråskende franske soldater omkring mellem liggende, og når de så en grøser, der havde et par bedre støler på end selv, klæk han den af den døde fjende og stak i den.

SPEAKER_01 26:18

Så det er jo godt for det her fransk heder, man vinder med de her slag, men det er også på bekostningen af virkelig så menneskelige vidser.

SPEAKER_00 26:27

Men efter den her blå i sej over tyskerne, så kan franskmændene altså fortsætte missionen med at komme hen og forsøge at undsætte det her indslutet fortbil. Men altså hurtigt så kommer det jo til at se sorgt ud, fordi tyskerne, som jo har været mindre tal i begyndelsen af det her felt tog, de er altså blevet.

SPEAKER_01 26:51

Det er for det første miset mange solder i 15.000. Men og så har tyskerne fået samlet for stærk. Så det vil sige, at i det ster, der bliver kendt som slagur i sæden den 5. 7. januar, der bliver Østermen og Dingen altså. Ja kan man sige indlig slået tilbage. Og østrummen bliver ligesom fanget med ryggen mod muren op mod grænsen til Schweiz. Og din og de andre fransk mænd måske må acceptere, at krigen bliver forbi.

SPEAKER_00 27:22

Men i det her slag, altså af hur det sende. Jeg tror, at man er lidt uenig om, om det skal hide slag ved jeg, eller slaget vil sen. Men der oplever det, altså at blive sendt hen til to kanonbatterier, som viser sig at være fuldstændig smæret og udgang dygtige, da han kommer frem. Og det er et af de her utalige eksempler fra den her krig om det her franske artiler, som kommer op imod det her langt overlegende tyske artiller. Så kan skyde hurtigt og mere præcis der længere. Og der er der så kun to ud af 10 kanoner, der i intakt. Og mellem kanonerne, der ligger der så bare døde og sårede soldater. Og han iværksætter så en redningsaktion for de her to kanoner, som så bliver bare sikkerhed. Lige hvad der sker med de her døde og såret, der ligger på jorden, det ved jeg faktisk ikke rigtigt. Men det er nok andre, der har taget sig af dem, hvor man håbe. Senere hen der støder han så på infanteriet. Man skal jo lige tænke, at den her slag udspiller sig i løbet af et par dæk. Og så er der sådan en aften, hvor kampen sådan ligesom stænders lidt hen, og der møder han noget infanti. Der under kampen havde forsøgt at komme fej, men det var blevet slået tilbage, og jeg var nødt til at trække sig tilbage i vild uorden. Og så da der kommer det her ophold om aftenen, så ser han det her. Sultet for fråskende, klagne og bøden samlede de sig i kønge om smoblus på nøjagtig, kredset i den knørne sneordknappen mørke sammenkrøben, skriver han.

SPEAKER_01 28:49

Men altså. Hvis man kan huske fra 1864, der må den danske her jo trækker tilbage under ret hårdt, nligt tilbage tog i kuren virke.

SPEAKER_00 28:59

Det er lige der i begyndelsen af krigen, hvor Danmark uden kamp opgiver Dannevirke, og så under sådan lidt forfærdig march, går man så hele vejen til dybet i hvert fald for de fleste soldaters vedkommende, og det gør man bare i den allerhårste vinder.

SPEAKER_01 29:13

Og her skal man sige, der skal den franske øst gøre det samme, men det kommer så bare til at tage en måned tid cirka der tilbage, som altså ender med, at man er fanget omkring den her schweiziske grænse og omringet af tiske soldater.

SPEAKER_00 29:27

Og så kan det godt være, der er nogle lytter, der siger, ja det er jo ikke herop nord på, det er jo noget i det dejlige varme Frankrig det her. Det er en usædvanlig kold vinter.

SPEAKER_01 29:34

Det er det altid, når der er krig, ligesom synes.

SPEAKER_00 29:36

De er jo op i højderne også, så om natten, der kan det altså blive 20 minusgrad. Og der er altså eksempler på soldater, der fry sig hjælp i løbet af natten, hvis de ikke har noget ordentligt ly at være i.

SPEAKER_01 29:46

Og dignen så skriver der også i sin dagbog i 20. januar 1971, så er der vel krigen forbi, og frankrig snart. Kjænen står rundt om os, og men af demoraliseret en gal vej, vi er slået ind på. Måske er gå neds grænsen, mangler mad. Det er ikke en god situation. Den franske chef for østremen, Charles Danny Burbank. Bøger faktisk også slå sig selv, men lykker så ikke med det. Og franskerne indgår så simpelthen en traktat med Schweiz om, at knapp 90.000 mind i begyndelsen af februar går over grænsen til Schweiz for at blive interneret her, og altså undgå tyskenskab. Det er jo sådan begiven, som er blevet meget vigtig i Sweigs selvforståelse. Vår Schweiz, ligesom som på det tidspunkt er en relativt ung nation, begynder at se sig selv som en humanitær stormagt.

SPEAKER_00 30:34

Og det er jo tit en alliancefri eller neutral nation vil gøre. Så begynder man ligesom at betone de humanitære indsatser. Og så kan man komme til at se sig selv som en humanistisk storm fx. Ligesom Sverige har gjort i årtier, in man træd ind i NATO ikke, og det var faktisk også noget, man gjorde i Danmark før man tråd ind i NATO. Under 1. verdenskrig fx i Danmark også sådan et land, som slår sig op på at tage imod krigsfanger fra de forskellige lande. Hvis der fx er en roser, der har røde tysk fangskab, så siger danskerne til tyskerne, at I kan godt sende de her kidsfanger herop, så behøver jeg ikke bruge ressourcer på dem. Og samtidig så laver man gode forhold, og så sender man jo også et signal til Rusland om, at man behandler deres tilfangetagne soldater godt.

SPEAKER_01 31:22

Men det i hvert fald. Østermenens marge slut, og Vemisen kommer altså i Svens. Og sorter så faktisk efterfølgende så senere sig selv ind i Frankrigen igen for klædt som slags hestehandler. Hvor han så siger han dansk, hvilket her nu sådan set år.

SPEAKER_00 31:39

Jeg tror faktisk, han udgivet sig for en tysk hæsk handler, hvis det skal være helt korrekt.

SPEAKER_01 31:44

Men hvad der egentlig sket i Paris i nemtid?

SPEAKER_00 31:47

Ja, men altså, som sagt, så var Paris jo blevet omringet af tyskerne der fra slutningen af september og ind i oktober. Og så indledte man så en belej af byen fra tysk side. Og pariserne havde jo så forholt sig afvendt og ikke gjort de store udfald i begyndelsen.

SPEAKER_01 32:06

Og man vedte måske også lidt, at måske soldater ville stå med paris, hvor man så ville kunne finde den sag på den måde.

SPEAKER_00 32:11

Præcis. Man havde håbet, at man ville forsøge at storme de her enormt stærke fordre, som hedder det fransk havde rundt om paris. Men det havde Helmut von Mølke altså ikke tænkt sig at gøre, fordi han vidste godt, at det ville blive et rent blød bad for de tyske soldater at prøve at indtage den her befæstning. Så han ligger en anden strategi. Han beslutter sig simpelthen for at sylte pariserne ud, og holde dem. Og faktisk da man år hen i januar 1871, så begynder man faktisk også så måtte at bombarder det byen. Det gør man om natten, og det gør man af to grønt. Den tyske overlinhed i den her krig, den er efterhånden blevet så omfatet, at tyskerne må tage hensyn til den internationale opinion. Hvis man laver sådan et terobomblet af upålet. Så vil man rundt omkring i de øje europæiske lande tænker, at tyskerne far hårdt frem. Så man gør det om natten for, at der ikke er så mange mennesker på gaden. Men så gør man det faktisk også. Og uddannet natterv sådan. Så simpelthen udlægge folk i særlig simpelthen brugt det som en form for psykologisk skridsførelse.

SPEAKER_01 33:20

Den der små børn ved, det er simpelthen rent så råd sin natchængt. Det er bare ikke sjovt.

SPEAKER_00 33:25

Det er noget, vi to kender noget til. Men det hedder det. Så man gør det for at bare mennesket, så kan man det for at kæmpe fransk med faktisk. Men faktisk er det sådan. At pariserne er nog halvstre. Det er simpelthen mega mega sted. Og de her bombardemer, som man fra tysk side indleder i januar, så den næsten bare endnu mere vredde på tyskerne og endnu mere kampklar.

SPEAKER_01 33:49

Men man forsøger faktisk også fra fransk side at bruge den her belejang med nogle mindre udfald. Fær i oktober måned, hvor blandt andet jo enhed af parisiske journalister. Det er fantastisk. Simpelt godt angreb på tysken.

SPEAKER_00 34:04

Altså i 27. oktober får man fordankt tyskerne fra en landsby, der hedder Le Bouchet, som i dag er nærlig forsted i Paris. Og det er sådan af de gange, hvor jeg sad og læst den krig, hvor jeg har udrogt, eller hvor jeg har udstøt sådan et lille What, mens jeg læste. Næst brochen, han skriver om det sådan her. Her formået en enhed af parisiske journalister under ledelse af den kompetente og ambitiøs general Carret Le Belmar, at overraske de prøgsiske forsvar gennem et natligt angreb og indsagt landsbyen, der havde en central placering i forhold til forsvaret af Paris. Journalister. Og det har tænkt bare, har de indtaget byen med kritiske spørgsmål. Og altså ger en twitter kommentarer eller sådan.

SPEAKER_01 34:44

Bejful nok meget godt de antførsel af rigtig general, ikke?

SPEAKER_00 34:49

Jo man ikke nok, fordi man snakker jo meget om ledskrisen i journalistanden.

SPEAKER_01 34:52

Det er i hvert fald. Men man kan sige, at trods af den her sejr som de her journalister, så bliver blands byen genet af tyskerne få dage senere. Og tyskerne har fået system i deres krigsførsel. De ved godt, at de skal skyde mig artilleriet først på filmen, inden de rykker frem af infanteri, der skal ligge ikning der så. Bare styrt på det, det helt kører meget systematisk.

SPEAKER_00 35:12

Så efter de her udfald i oktobermonet, der er flere af dem, og nogle af dem er ikke så store, og nogle af dem er mere betydningsfulde. Så byen simpelthen indslutt igen.

SPEAKER_01 35:21

Og jeg begynder at sud det jo, fordi det er en stor by, og man har altså kun begrænset mængder mad. For eksempel så må man simpelthen spise råd attraktioner i den lokaliske have, nemlig to elefanter, og man begynder at spise faktisk.

SPEAKER_00 35:33

Kasfor og.

SPEAKER_01 35:35

På lyks. Er det sådan en skuddag? Jeg tror ikke, og på lys. Og så får man jo så altså også en meget dårlig nyhed i slutningen af oktober. Det er jo ham her, Marchal Bassenden, som i et par måneder har set fanget med en god del af den bedste franske styrker i Met, som altså overgiver sig efter nogersbelej. Der har man også forsøgt sig et par halvjertet udbruds forsøg. Men i slutningen af oktober løber de her soldater, som han tør med. Og det vil sige, at de marcherer i fangeskab, og højserne får friget en masse soldater, som nu kan indsættes på andre frontafsnit her under også i Paris. Vi skal så lige her med, at det har faktisk været en hård belejing for de her fryser, fordi 40.000 tiske soldater faktisk ramt sygdom under den her midsbejing. Det siger noget om, hvor hårdt det er at være i krig på det tidspunkt stadig.

SPEAKER_00 36:21

Sygdomme betyder faktisk en hel del under den her krig, fordi det jeg læste sted, at jeg kan ikke huske, hvor det var, men der var, jeg tror, det var kvæpest, der var på færre i østprojen, og så tog soldater fra Østprejsen til Frankrig for at før krig. Og så kom der også skæpest.

SPEAKER_01 36:41

Og der kommer også jo nogle franske soldater, syge franske soldater til Tyskland og kom til at smitte polske civilbefolkning eller folk i den polskiske civilbefolkning. Så sygdom spiller virkelig en stor rolle. Men det begynder at være nederlag over alt, og selvom man holder ud i paris, så tyder det på, at moralen har lidt voldsomt kæk i januarmonet.

SPEAKER_00 36:59

Ja man forsøger 19 og 20. januar en sidste gang at bryde ud af belejingen. Men altså må ikke klæk, fordi der går kun nogle to timer, så trækker man sig tilbage igen. Man tror simpelthen ikke på det længere.

SPEAKER_01 37:13

Og i slutningen af januar, der indleder Udsminister Jø faktisk Hellig i forhandling af tyskerne, og 28. januar, indgår man faktisk en våben vil, som skal dangspunkt for handlet nemlig fred på plads.

SPEAKER_00 37:27

Ja.

SPEAKER_01 37:29

Men vi er jo ikke helt færd med at skulle formi det her, vil?

SPEAKER_00 37:34

Nej, fordi historien slutter jo ikke bare der fred.

SPEAKER_01 37:39

Fordi der finder jo nogle vildt sted på Hver Sejslot uden for Paris 18. januar, som vi skal snakke om i næste afsnæld. Det er nemlig her. Man udrober det så kaldte tyske kejserige.

SPEAKER_00 37:50

Eller man skulle kalde Proklamer. Proklamer. Det tyske kejserige. Fordi at den her sejr af krigen, den før til, at de tyske lande kan blive forenet i et tysk land. Frankrig og sædelshed Paris går mere gr i møde faktisk. Fordi i kølvandet på den her våben tilstand, jeg tror, det er halvanden månad tid sen to måneder senere, knap nok. Så gennemfører man den revolutionærte paris og kommune. Og det endder faktisk i en fransk borgerkrig. Så det er især de to ting, vi skal tale om i næste afslag. Vi skal tale om Tysklands samling. Hvordan det egentlig kom i stand mere konkret. Og så skal vi tale om flere franske problemer borgerkrig og revolution i. Tak fordi du lød med.

SPEAKER_01 38:53

Så skal vi lige forbi genitur, jeg har brugt. Michaels The Franko Projan War for 1961, som er noget af en klassiker. Urefølge Jesus Provens bog om den fransk krig. Somder.

SPEAKER_00 39:09

Den hedder. Den katastrofale trøf kren 1870 til 77. Preden sej og frank og Danmarks her, den udkommet på gydlen i 2021.

SPEAKER_01 39:19

Så har vi også gjort brug af den engelske Britiske historiker. Tæers biografi om Bismark den tyske statsmand, som kom i 1956, 55 på forladet formum.

SPEAKER_00 39:30

Så har vi også i det her afsnit gjort rigtig meget bruge af Tom Broks Fentis bogtens - ild og blod. Den er udkommet på Gylden Dag i 2013, og vi har altså brugt Bid. Og så har jeg faktisk siden sidst tilføjet en bog til Læslisten. Ikke en bog, vi har brugt så meget det her afsklægt, men det kommer jeg til. Det sidste af de her, som den her ser. Det er nemlig ansig, national stat og politisk kultur i gang verden på somde i 1992. Det var det for den gang, spærste.