Den Fransk-tyske Krig 5: Tysk triumf, fransk borgerkrig

Da Frankrig endelig kastede håndklædet i ringet, banede det vejen for proklamationen af det samlede tyske kejserrige. Men utilfredsheden med den nye franske regering lurede i Paris, og en opstand resulterede i den revolutionære Pariserkommune.
Men hvad banede helt konkret vejen for et samlet Tyskland, og hvorfor blev nedkæmpelsen af det revolutionære Paris så brutal?

Transcript

SPEAKER_01 0:16

Kejer Hølg var tænkt som en nøjageret begivenhed, og delterne skulle symbolisere hele det offici opslutning bag kejseren, og samtidig for dem til at fremstå som den sejre feltherre. Ikke mindre end 30 repræsentanter for forskellige tiske fyrsklige familier deltog, og der var flere hundre deltagere fra alle de større tyske militærenheder, ligesom regimenter, der havde gjort sig særligt fortjent i fættelen, stillet med æresværder, der bare delvist gennemhulet og lelighedsvis blåde faner fra valgpladsen.

SPEAKER_00 0:51

Og altså, som der var allerede stor i citatet. Som du så smukt for fremføret, så handler det jo om den her jo ikoniske begivenhed i 1871, så vi måske alligevel lidt bør at forklare, hvad der egentsker. Hver det egentlig handler om det.

SPEAKER_01 1:07

Det skylder vi nok lytter at gøre. Dagogen er den 18. januar 1871, og det foregår det, vi forklarer her. Eller vi læser op her. Det er et citat fra Nelsborden spår om den Franskys Krig. Det er på verlet uden for paris. Og højtigen, der bliver omtalt. Det er simpelthen programationen af det tyske kejserige, der finder sted.

SPEAKER_00 1:33

Og det er jo fordi, da den her krig gik i gang i som 1870, der var Tyskland jo ikke samlet. Og det har jo været en del af tysk historie, jo lige siden i middelderen. A Tyskland jo ofte ikke rigtig har været samlet som stærk statsdanse. I midtalderen det vil sige fra ca. 800 eller 962 og så frem til 1806, så var der de her helige romerske rige af tysk nation, som var sådan en nå løs sammen slutning i perioder, det stærk kasserrig i det i andre år meget store større perioder, var det overhovedet ikke særligt samlet. Og det vil så sige fra napolenskrigen afslutningen, der har man altså haft de her to tyske stater, som vi har talt meget om, eller tyskbrog stater med Føsdag Østrig, som det dominerende i det her det tyskiske forbund. Men man har altså ikke haft en samlet statsdelse for de tysk sprogede folk i Europa. Og det er jo lidt det, man forsøger at gøre op for her 18. januar 1871, eller i hvert fald markeret af sket 18. januar 1871.

SPEAKER_01 2:37

Ja, det der konkret sker, det er jo, at kongen af proisen Vilhan den første, han bliver udrogt til tysk kejser, så han er stadigvæk pregsisk konge, men nu er han så også kejser for stater som Slesvig Holsten, Bajr, Saksen, Videnbær og hesten og så videre også videre. Den tysker stat, der ikke er med her, det er jo østrig.

SPEAKER_00 3:02

Ja, og nu siger vi så tysktalende stat kan vi sige. Og det er fordi, at der med det her pludselig kommer til at være faktisk to tisk sproglig kejser i Europa, nemlig den Østrike og den tyskke. Så det er jo faktisk ganske forvirrende, det her for moderne lytter og jager. Men lad os prøve at tale lidt om, hvad det her egentlig symboliserer, hvad det betyder, og hvad der gik forud for det. Hvorfor det fandt sted i den af 49.

SPEAKER_01 3:35

Måske skal vi også lige huske at sige velkommen til den afsnit i vores serie om den fransk tyske krig. Have vi jo sådan lidt lægge krig i grav på en eller anden måde. Vi skal afslutt den fransk tyske krig, men så opstarter jo straks nye krigshandlinger.

SPEAKER_00 3:51

Ja, fordi det er jo ikke et relativt kort krig, vi har talt om her. Og det er jo selv krigen selvfølgelig umådelig interessant, synes jeg. Men det er jo i høj grad også det, som krigen fører med sig, som er af relevans for os i dag. Og der er den her begivenhed med Tyskland samling af virkelig, virkelig stor betydning, men jo også det, der sker på fransk sidener krigen slutter, men den kampingen og fortælle faktisk det, man kunne kalde en form for fransk borgerkrig. Det, der er blevet mere kendt som Paris og kommunen.

SPEAKER_01 4:21

Vi skal nemlig tale om Revolutionen i Paris i det her afsnædt, og så også, hvordan det her revolutionet oprøret, der også bliver brutalt nedkældet af det man kunne kalde det etableret Frankrig.

SPEAKER_00 4:34

Men i hvert fald, at den her særmoni med Tysklands samling, det finder sted på det gamle franske kejserslåt hvert sig. Det er jo en understreigning af den her store store tyske triumf og en fuldstændig udmøgelse af ellers normaltvis meget selvst Frankrig.

SPEAKER_01 4:54

Ja, fordi det er jo lidt underligt. Hvordan kan det være, at det samlede Tyskland under en kejser skal proklameres på et fransk slot? Altså hvorfor gør man det ikke i Berlin fank.

SPEAKER_00 5:06

Måske det fordi, at Frankrig faktisk fra tysk side længere blevet set som en forhindring for, at Tyskland kunne blive samlet. Så det er en bevidst måde at udnyge den her franske arfin på og tag det gamle franske kongeslot og markerer en tysk samling. Spørgsmålet er jo så, hvor smart det egentlig var på sig, fordi det var noget, der kom til at gøre fransk mængdene umålig bidra. Hvis vi skal se på den her stort tyskke triumf, så er den jo ofte i eftertiden blevet fremstillet som Bærks Store Tumf. Den her geniale politiker, der kunne se tyve skærk ud af fremtiden, og ligesom konstant udmanorer sin fjerne.

SPEAKER_01 5:49

Vi har jo allerede i første afsnit af den her serie talt lidt om, at i følge af den her historiker, der hedder AJ Pler, så var det, at det blev til en krig mellem de tyske lande og Frankrig. Jo i hans øjne ikke udførelsen af velret til retlagt Bismarkplan. Frankrig i krig. Og samtidig så er der også blevet udlagt sådan, at det her med, at Tyskland skulle samles. Det var også sådan noget, som Bismark nærmest havde en drejbog for. Men det er A JP Tæler altså også kritisk over for.

SPEAKER_00 6:26

Hans hovedargument er jo koket. Det her med, at Bismark var umålig god til at udnyde og udnytte muligheder, der opstået spontan. Og den her tyske samling, er måske snarer lidt end af sin, der faldet i hans turban. En det er ham, der har planlagt ting nærmest siden han var spid.

SPEAKER_01 6:46

Ja, fordi at tænker han skriver sådan her om samlingen af Tyskland. Når han presede de sydtyske stater i fællesskabet, og han det er altså Bismark, vi taler om der, så var han ikke inspireret af en fjern fremtidsvision, men optaget af at sikre deres forsatte deltagelse i krigen, de kunne indgå separat fra, så længe de var uafhængige stater. De var nødt til at slutte fræd sammen med Nordskland, altså det her nordtyske forbund, der var anført af bøgen, når kejserede først var skabt. Og der, der fremstiller tler det jo som om, at det her handler jo ikke om at skabe en gylden tysk fremtid så samlet enhed. Det handler nærmere om at sikre sig, at krigen kan fortsætte.

SPEAKER_00 7:32

Det er simpelthen at løse et præcerende politisk problem nu og her som den her Tyskland samling er et svar på. Snare end at være fuldbydelsen af en langs ikke plan.

SPEAKER_01 7:42

Og i sidste afsnit, der talte vi jo om, at i løbet af vanden 1870-71. Det meget, meget kold vinder. Og de tyske soldater lider rundt omkring i Frankri. Der begynder den her alliance jo slå nogle sprækker. Der er folk i Tyskland, der ikke rigtig synes, at det er Tyskland, der forsvarer sig længere. Det er nærmere at tyskerne der farde frem her. Og bismark frygter så, at f.eks. Bayern kunne forhandle sig frem til en freds slutning af frankrig, og der med træde ud af alliancen med progen. Og det er det Bismark, han vil forhre. Så derfor så bliver det i efteråret 1870 bøde en nødvendigt for Bismark, at forhandler sig frem til et resultat med de øvrige tyske stater om at indgå i et land med prøsen i spidsen.

SPEAKER_00 8:37

Og det er altså det Bismark er jo virkelig god til, han er god til forhandlinger, og han sørger selvfølgelig for at ride på den her nationale folkestemning, som præger mange af de tyske stater. Her igen nævner vi Kongedømmet Bayern, som et af de rigtig vigtige selvstændige tyske stater, som går nok ikke lige så stærkt som høsen, men jo stadigvæk er en vigtig politisk spiller, og har været det relativt længe i hvert fald i løbet af det 190 år. Og det er jo klart, det er jo ikke nødvendigvis klar på at opgive deres selvstændighed. Det kan man jo også bare se fra en dansk situation, hvis vi skal sammenligne med EU-afstemningen i 1972, hvor skeptiske danskerne var ved at skulle afgive noget sin suverænitet u at kunne sammenligne det en til en med det her hundretår tidligere i det tysktalet rum, så er det jo sådan noget, som koket bare stiller nogle store krav til Bismark for at gå med på hans planing.

SPEAKER_01 9:28

Og Bismark han er jo han jo presset. Han har travlt med at få samlet det rige så krigen ikke skår i skudder mod, og alliancen falder fra hinanden. Så han indvider i mange ting i forhandlingerne med Bayern fx. Bejern får lov til at beholde save øleskærter.

SPEAKER_00 9:46

Det er fordi, at Bejeren tjener mange penge på bare skyld på det tidspunkt. Man behold også sin egen jernbaner, man får lov til at føre egen indhedspolitik. Og det er jo meget vigtigt, fordi et katolsk land. Mods prøven, som er protestantisk. Og det er jo noget, der spiller en stor rolle på det tidspunkt. Så indrigspolitik, det er jo også skolopolitik, uddannelsepolitik. Og der spiller den katolske kirke en vigtig rolle. Så der er det afgørende for Bayern, at man får en form for autonomi. Man holder sådan også i den her.

SPEAKER_01 10:19

Det er jo næsten det vildeste, men noget af det, som også får kongen og Bayern, han hedder Lydden, til at gå med på, at Bayern bliver en del af et samlet Tyskland. Det er også, at han faktisk kan bestikes. Han er nemlig i kronisk penge mangel. Så Bismark finder simpelthen nogle penge, som kongen og barren i al hemmelighed kan modta.

SPEAKER_00 10:43

Det er simpelthen blandt for den anden her. Han førte en ret dyr kulturpolitik. Og han er kendt for at bygget det her slot, Nøvste i Bagn. Så det er det, der har inspireret det her kendte Disney slot i sin arkitektur. Det er sådan en fantasibyg om, hvordan det romantisk midlerbar vil have set ud i midtler.

SPEAKER_01 11:04

Det er en lidt ecentrisk konges tolkning af, hvordan et middelalder slot vil have se ud. Og det har man så udført i slutningen af 1800-tallet.

SPEAKER_00 11:13

Så det er meget flot. Det ligger fantastisk i landskabet. Jeg kunne tæt billede af det svære. Men i hvert fald, han er jo en interessant case i den anden, fordi han faktisk med at blive afsat sen af den 40'erne. Han er psisk uligglig. Han drukner også lidt mystiske omstændigheden i søg.

SPEAKER_01 11:30

Det skærp ganske kort tid efter, at han er blevet afsat.

SPEAKER_00 11:32

Så det er afstændt, vi måske. Det er måske en person, vi kan dykne i danet afsligt.

SPEAKER_01 11:36

Men der i efteråret 1870, så får Bismark jo så forhandlede sig frem til en aftal med de her forskellige tyske stater, og så får man simpelthen smet den her samlet Tyskland sammen. Og det betyder jo så, at man indgår et ægteskab med de her sydlige katolske stater, og så de nordlige protestantiske stater. Og det er jo sjovt for i sådan en mand som Bismark var virkelig protestantisk og ganske kritisk over for katholismen.

SPEAKER_00 12:02

Og det er jo noget, der faktisk kommer til at præge Tyskland. Det går det sådan set stadig i dag. Men i ser i resten af 1800-tallet, det er sådan kendt som kulturkampen, som bliver en ret opciset konflikt mellem de protestantiske og katolske elementer i det her nye samlet Tyskland. Så det er ikke gledningsløst og glædningsfrit.

SPEAKER_01 12:23

Vår katolske politiske aktører, de er altså bliver udsat for en vis religiøs sovanisme fra pågis side, men det kan vi vende tilbage til næste afsnit. Altså samlingen kommer på plads i løbet af november 1870. Og 1. januar 1871 er den faktisk en realitet. Men alligevel regner vi normalt 18. januar for den dato, hvor Tyskland bliver samlet, fordi det er der den her officielle symoni med en proklamation, den ligesom sker på hvad sejlet.

SPEAKER_00 12:54

Og det er så, altså, den her nye samlet Tyskland som den franske regering under Jul Fabre, altså, så skal forhandle med omvogen til den.

SPEAKER_01 13:02

Det er jo sjovt, fordi Slower han siger, at Tyskland bliver primært samlet lige på det her tidspunkt for at holde krigen i gang. Og efterklamationen af det samlet i Tyskland, der går der så mindre end en uge førre fra den franske regering, han siger, nå, skal vi komme frem til en freds aftal.

SPEAKER_00 13:19

Så man kan sige, at det var måske lidt unødvendigt faktisk at samle Tyskland for at få afslutet krigen, fordi den allerede var på vej til at blive afslutet.

SPEAKER_01 13:26

Så det vil altså sige, at hvis taler tolkningen af det her er korrekt. Så er der videre lidt tale om en Apples, der falder ned i turbanden på bismark.

SPEAKER_00 13:34

Og som han så også bruger til at fremstille sit eget eftermidg i et utroligt positivt lys. Men vi taler jo lidt om, at fransk mængdene forsøger blandet med den her østrem og skaffe så bedre kort på håden i en forhandlingssituationen med tyskerne. Men krigen slutter jo faktisk som sådan i slutningen af januar.

SPEAKER_01 13:56

Ja 28. januar er der så våben tilstand. Problemet er bare, at det faktisk ikke i alle de områder, der bliver kæmpet, at våbenstilstanden gælder. Og lige der, hvor Østarmen er, altså der, hvor det talte vi om i sidste afsnit. Det var dem, der skulle forsøge at undsætte sådan et fort, der stadig holdt ud med franske soldater i balfor lige ved den schwiske grænse, blandt andet Vilhelm Dingen med i Østermen. Det er stadigvæk et området, og der tænker den franske regering. Hvis nu af Østermen kan opnå et eller andet resultat, så vil vi stå bedre i forhandlingerne. Så Østermen, det område, de befinder sig i, der kærder våben stillstanden simpelthen ikke. Der ved tyskerne bare godt, at Østermen på det her tidspunkt er fuldstændig på sker. Og nærmest ved at falde fra hinanden. Og i østrummen, der tror de faktisk også, at fredslutningen gælder dem. Så de bliver meget overrasket over, at tyskerne bliver ved med at skyde på dem. Så det er derfor, og det talte vi om i sidste afsnitt, at de laver den her aftale med schejserne om at ligesom kom på tog ophold på den anden side af grænsen. Så det er bare lige for at opklare den, fordi de går så ind i Schweiz i de første dage af februar.

SPEAKER_00 15:06

Men altså det er et hård fred for fransk mænd i hvert fald. Ud over at den gange slutter aller sted på en gang. Men jeg nødt til at afstå als Lørden, eller det vil sige store dele af Lørden, og næsten hele alsset, som så bliver til det tyske Regland. Ja. Ogskyld, elsæles loktængen, som altså er den tysk ud imod. Og så skal fransk jo der til at betale en enorm krigerstatning på 5 millioner franske frank. Og for at sætte lidt i perspektiv, så har tyskerne altså indtil dat kun brugt halvon franske frank, eller der svarer til halvand million franske frank på krigen.

SPEAKER_01 15:40

En lille detalj omkring det her med, at du sagde næsten hele als bliver indt i Tyskland. Det er jo faktisk det her fort Belfor, som øst om en skulle have undsat. De holder faktisk ud, og i en af de allersidste dage i krigen, forsøger tyskerne faktisk at storme den uden el. Og det er med, at de har holdt ud, så bliver lige den her lille b af det sydlige af sæs, hvor Belfor ligger, den forbliver faktisk fransk. Og derfor er Belfor i dag officielt ikke en del af sans, selvom man historisk har været.

SPEAKER_00 16:08

Men der er også den plads, der Færd Rush i Paris, som jo er opkaldt efter den franske general, som forsvaret Bald For. Det var i klar. Den ligger i det 14 aflismen. Og er sådan lidt anonym, ofte overset plads. I hvert fald så har tyskerne lige for at besæt en stor del af Norfrig, indtil de her penge, de er blevet betalt. Så franskerne ligger jo virkelig mærke til, at tyskerne har vågnet. Det gør de især også, fordi tyskerne simpelthen vælger at gå sejret igennem den franske hovedstad i Paris, hvor de så også sørge for at gå under Napoleon den første triumfug, som var blevet bygget i 26. Blandt andet for at minde den store franske sejr over projeren ved Jænge afstætt. Men det er jo lidt voldsom det her. Fi normalt vis så går man jo, eller plejede man i hvert fald at gå et triumftog i sin egen hovedstad. Så hvad er det egentlig tysker da ud på det?

SPEAKER_01 17:04

Det er måske lidt forhet på at udneve fransk her. For det første, så skal proklamationen af det tyskiske kejserge ske på et fransk kongeslot. Og så går man ovenkøbet Trøf i modstanders i Fjandens hovedstad.

SPEAKER_00 17:18

Og afkræver des uden, så altså land afståelser, og en meget stor krig afstand. Så de har jo virkelig formodet, og jeg må sige, i forholdet var jo, hvor ikke det bedste i forvejen, men de har virkelig formodet i enormt høj grad af forholdet. Og man kan jo spørge sig om Tyskland, det nye samlet Tyskland, måske her på en eller anden måde ligger Kingen til sin egen udmøgel i den anden, hvor franskmænd jo virkelig får sat tryg på. Og som man jo så igen har brugt som en af begrundelserne for, at det hele end så galt i 2. verdenskrig 20 år efter.

SPEAKER_01 17:55

Lad os uddyb det i næste afsnit, men det er nok ikke tilfældigt, at fredsforhandlingerne i køvandet på 1. verdenskrig, de forgår på hver saglåt, hvor tyskerne må gå den tunge gang. For at forhandle sig frem til en fred med sjender der.

SPEAKER_00 18:07

Så der er altså, der er virkelig nogle vigtige elementer i vores forståelse af det her franskyske forhold, som jo har påvirket det 20. århundrede i høj grad på ond.

SPEAKER_01 18:18

Ja. Men det var så ligesom i Tyskland. Tyskland er blevet samlet. Den franske regering har indgået en våbenstillstand, hvor man har forhandlet sig frem til nogle ting, som man så i de kommende måneder ligesom skal. Hvor der skal man så tale alle detalerne igennem ikke og komme hen til enlig fred. Det sker så i maj 1871. Men i den periode, der er delet af Frankrivo så besat det nordlige Frankrig. Og så skal vi jo lige have afviklet en lille fransk borgerkrig også. Og der jo den her revolutionær parisiske magtovertagelse af Paris og kommunen. Og det er jo sådan en form fordan blået appendigt til den franske tyske krig på en eller anden måde, som man faktisk ikke rigtig kan komme ud om, når man laver en podcast om den her krig.

SPEAKER_00 19:07

Så lad os tale lidt om det. Jeg skulle valg til den franske national forsamling og februar. Det var også ligesom en aftaling med tyskerne. Og det har vi også talt om lidt tidligere, at der er en stort skild mellem land og by. Det vil sige, at byerne er klokts republikanske, som gerne er republikanske politikere.

SPEAKER_01 19:25

Og også andet nogen, som har en tendens til at vil have fortsat krigen længe.

SPEAKER_00 19:30

Selvom man trods den her langer, og man faktisk opsat på forsæt i Sær i Paris. Og så er der så altså provsen, som overvejende er konservativ, som overvejende støter moderkiet. Det er jo en klassisk opdeling, som man jo til del stadig ser i mange europæiske lande.

SPEAKER_01 19:46

Og det er også der, man finder de folk, som gerne vil indgå en fred med Tyskland. Det her valg, det falder ud til provensens fordelage, kan man sige. Det er i høj grad konservative, moderate monarkister, som ligesom vinder valget. Og der bliver sådan en ny regering, som så bliver ledet af en mand med navn Adolf Chak.

SPEAKER_00 20:11

Som jo er historiker. Og pariserne, de mener måske, at de har de har vundet lidt på kontoren, fordi det er dem, der har lidt under den lang. Og skal de nu så finde sig i. Dem som har kæmpet så hårdt på tyskerne, at en konservativ, og måske jo da også en regen og monarkistiske tilbøj og tager magten. Nej, det vil mange parisere ikke.

SPEAKER_01 20:36

Nej. Og der er det jo sådan, at Paris er jo faktisk bevæbnet i ret høj grad. Man har jo netop været under belejring. Så den her belejing, der har forgået fra midten af september og så op til slutningen af januar 1871. Der havde et stort antal parisere, lavet sig bevæben og så indrulet i den hedder national garden.

SPEAKER_00 20:54

Som den her skal vi kalde det form fra hjemmeværden eller folkemidet, som jo har været meget kritisk indstillet over den tredje krig begyndelsen, og derfor ikke var blevet brugt så meget i enledes lag mod tyskerne.

SPEAKER_01 21:07

Og den bliver nærmest et politisk organ efter våben stillstanden der i februar og marts 1871, der vedtager man sådan et program, som er meget republikansk og patriotisk.

SPEAKER_00 21:19

Og vi skal jo lige huske, at Paris har jo siden 1789, den store franske Revolution, jo været et ander sted for republikansk og revolutionær. Man har set det som sagt 1781, man har set det i 1830, og man har set det så set som 1848. Så det er jo ikke så lang tid siden den seneste var revolutionær uro i Paris, så der er jo en tradition for det, at det vil sige, at de her mænd i høj grad, men også kvinder, der står bag de her tiltal nu, de er jo kender udmærket til traditionen i Paris, hvor man kæmper mod autoriteterne. Det er jo lige lidt vigtigt, der her med.

SPEAKER_01 21:55

Så der er ligesom, der er simpelthen en her i Paris. Så om nok kunne have nogle tilbøjeligheder til at være ganske kritisk over for den her nye lidt konservative regering, der er blevet valgt. Og så gør den nye regering faktisk også det, at den tager sidde i var sejl. Altså det her sted, hvor kongen gamle slot simpelthen, hvilket der også er en vis symbolik i. Og så vedtager man dekreter, som ikke er tilpariserne fordel. Det er for eksempel sådan, at for at undgå, at pariseren skal lidde for meget under belejingen, så har man simpelthen suspenderet det, at man skal betale huslæk.

SPEAKER_00 22:35

Det er sådan, man godt kan godt kunne tænke sig her også nogle gange.

SPEAKER_01 22:38

Men den ny regering vedtager så med et tynds slag, at den regel gælder ikke længere. Og samtidig, så afvikler man løn til den her nationalgart, der er blevet samlet under.

SPEAKER_00 22:50

Det har været en form for arbejdsløshedsundersøgelse. Kan man næsten sige. Der sørge for at forsørge arbejder familjer i Paris.

SPEAKER_01 22:56

Ja. Så jeg virkelig har lidt under den her belejing, og har haft brug for alt den hjælp, jeg overhovedet kunne få. Og det er jo ikke fordi, at det fra den ene dag til den anden bare bliver livet dage i Paris. Altså folk lever stadig ikke rimelig på et eksistens minimum.

SPEAKER_00 23:09

Så der er altså jo at sige vret i forvejen, og man kan sige, at regeringen i hver sager lidt til den dag.

SPEAKER_01 23:16

I pariserne såjø, så har man virkelig lidt under belejing, og nu kommer der en ny regering, der skider på.

SPEAKER_00 23:22

Og det fornemmer. Jeg så regeringen ud i mærket, de ser ud på V, som ikke er så langt fra Paris. Der bestyder sig så for 18. marts og fjerne nogle kanoner. 200 kanoner, som står på byens forsvar, som jo har været rækket mod tyskerne.

SPEAKER_01 23:37

Lok i højder med morgen som jo sådan et arbejder kvarter, hvor der er mange, der har revolutionet til bøjder.

SPEAKER_00 23:42

Og man er selvfølgelig bange for regering side, at hvis du får fænger af dem, så kan de bruge det mod regningen. Så det vil jeg godt lige have fjernet. Og man kommer så derop med nogle regeringsdroder, hvor kan er. Og så skal man så slippe dem væk i løbet af natten, så der ikke er nogen, der lærer mærke.

SPEAKER_01 23:58

De der kan bare få svæme sådan, at de ikke eventuelt kan blive brugt moderning.

SPEAKER_00 24:03

Men så sker der så det her, der har vi genet. Der er noget, der går i kluder. Og det er simpelthen, de heste, der kan jo de køretøj, som skal hjælpe til med opgaven, det er der simpelthen ikke til det af det tidspunkt. Og det lyster så, solen står op, og man har ikke fået fjernet de her kanoner.

SPEAKER_01 24:19

Og så står der de her regeringsvoldater.

SPEAKER_00 24:21

Mid i arbejdderkvarteret i Paris. Og der opdiger, de her hissige pariser jo, så hvad det er regeringen har gang i. Og der ryger den sidste rest till mellem de her to parter nu kan man godt sige.

SPEAKER_01 24:33

Det bliver simpelthen startskud til oprøret, som før til paris og kommunen. Og det er jo så et oprør, som især har udgangspunkt i arbejd af kvarterer som mor megetre, som vi lige nævnt, men også et område, der hedder Bølv. Og der er så en stor folkemæse, især bestående af kvinder og børn, der bliver, der så sammen med nationalgarden, omringer de her regeringssoldater i området. Og i følgende forlsen, er det så årsagen til, at de her så kaldt regeringstråssolder, fordi der er kvinder og børn im, muligvis. Så ønsker de simpelthen ikke at tage kampen op.

SPEAKER_00 25:08

Og der er faktisk også nogle af regeringssoldaterne, som slutter sig til den her folkeopstand. Og så ender det jo simpelthen også med, at et par regeringsgeneraler, klot le Kont og Klemant Tomar bliver dragt.

SPEAKER_01 25:23

Ja. Ham her og Klimat Tomat, han havde overneket forsøgt at forklæde sig som civil. Men bliver så opdaget, og så er det jo nærmest sådan en lønsning af de her to generaler, der er taler om.

SPEAKER_00 25:33

Og så besætter man så simpelthen i rødhuset og offentlige bygninger. General rundt omkring byen. Men det, der måtte tilbage i paris af regeringstråk og soldater, de skyder så til hvad se.

SPEAKER_01 25:44

Regeringslederen JJ, han er faktisk i Paris på det her tidspunkt. Fordi der stadig nog enkelte regeringskontor i inde i selve Paris. Men altså her og hans mænd og regeringsdrogne måtte i paris, de får altså travlt med at få trækket til, hvad sej. Og det er jo ligesom, at med dræben, det er jo noget af. Det her oprøret, det er jo opstået sådan lidt spontant. Det er jo en folkemængde, der ligesom omringer soldaterne op i morgen, der skal tage de her kanoner. Og det kommer lidt ud af kontroll. Men da de her to dr. Det er sket, så er der jo ikke rigtig nogen vej tilbage ved. Så er oprøret ligesom bare i gang. Selom der måske var regeringskridiske folk i paris med indflydelse, som synes, man skal gå den anden vej, så er det ligesom bare sket nu, og man er ligesom nødt til at træde på spiderne.

SPEAKER_00 26:31

Og man etablerer så jo en garden Central Komite laver et valg 26. marts til det her såkaldet kommunråd, som jo ender mere at være et revolutionært alternativ til regeringen i hver sig.

SPEAKER_01 26:50

Ja, det er simpelthen modregning, ikke.

SPEAKER_00 26:52

Og fordi at de fleste borger jo har fået byen af indlysende årsager.

SPEAKER_01 26:57

Eller ikke ønsker at deltage i valget.

SPEAKER_00 26:59

Så er det jo kæmpe sejl de her radikale pariser kommunater, som dog stadig jo opliver ikke stremst spidelse. Jeg får lidt lyst til at tænke på i tallån de her diskussioner, der er i vores eget enhedslisten for tiden ikke. At tit på de her venstrefløssamlinger. Det rummer faktisk en lang række forskellige gruppering, som har nogle forskellige mål op. Det ser man altså også i den her Venstøj regering i Paris.

SPEAKER_01 27:27

Og han ikke har også lige lavet en serie om rusisk historie, ikke hvor vi bruger en del grud på at tale om forskellige revolutioner, rusiske bevægelser ikke. Og de er jo rynde uenige om mange ting. Altså. Du kan være kommunist og du kan være narkist, og det er altså to vildt forskellige ting.

SPEAKER_00 27:42

Men altså de får faktisk ikke indført nogle ting den her regering den her modregering. Man får adskelt kirker og stat. Man får indført ret skolegang. Man forbud mod nat arbejde og andre sådan arbejdsmæssigt tiltag. Men man tror ikke for meget ved den private andergsret, men man får så selvfølgelig har et stået færer på alle de offlige bygninger. Men man ser simpelthen en form for forsøg på en revolutioner omvældning af samfundet.

SPEAKER_01 28:08

Og rundt omkring der bliver der oprettet nogle arbejder kooperativer. Altså hvor medarbejderne ligesom er medarbejdere af frikken fx. Og de leder, som før andet i arbejdet, de skal altså være valgt, at i ansætt af sådan nogle demokratiske virksomheder. Man opretter faktisk også arbejdsformid og folk, der ikke har noget job, de kan få hjælp til at finde et. Der bliver lavet såke køkkenet. Det er måske også noget, som fergeringen kun taget inditativt til. Det har da ikke været så svært at gøre, vel. Og så er der også en særlig specialit ved paris og kommunen, det er, at der bliver agiteret hæftigt imod kirken. Og det er sådan, at herkiskopen bliver faktisk taget til fange sam med en række plæst.

SPEAKER_00 28:53

Men man får ikke ligesom forsøgt at rette et effektivt anslag mod til regeringen, som sidder ude af sig. Det kunne man måske faktisk godt have gjort, fordi man er meget chokeret i til regeringen over, hvad der sker. Og man ikke nødvendigvis kan regne med soldaternes opparkning osv. Men det er en chance, man forspilder, og det bliver faktisk en vigtig lærer for senere tidsrevolutionær. Du nævn selv lige har lavet sag om Rusland. Det er jo faktisk noget Længere og hans samsorde ser på i 1917, hvordan man ikke skal gøre det som kommuner i den 71 i Paris har gjort.

SPEAKER_01 29:28

For der er mange af de her folk, der kommer til at sidde i det her såkaldte kommuneråd, som ligesom begynder at. For det første, så bliver det klendret for, at der er de her enløse diskussioner, som ikke nødvendigvis fører til det helt står. Og samtidig så begynder man også ligesom at skabe sit utopia, før man har skabt generelt sikkerhed for den situation, man befinder sig i. Så mens man fx forbyder natarbejde, hvilket så giver nogle udfordringer omkring og få bagt brød. Bær jeg har trotværkt og arbejde om den. Så giver man altså, men så giver man altså i regeringen tid til at forsleker. På et tidspunkt, hvor man måske faktisk godt kunne greb ind. Og så er ingen positioner noget mere.

SPEAKER_00 30:13

Det her omgivende Frankrig samler kort sagt kræfterne og forbereder sig på at sætte dem ind mod de her revolutioner. Allig, hvis man taler videre jo for lavet en ny regering eller ny regering i nyt kalender, som begynder i revolution 92. Det vil sige over 1871, bliver faktisk til år 79, og det gør det kan jo bare, fordi regionen ikke længere spiller en roller og sådan noget. Så der udspiller så et fascinerende liv i Paris i de her få munder.

SPEAKER_01 30:39

Ja, det er det. Og der er det jo herligt, at vi har et skønt dansk øjenvidelse begivenhederne, og endnu en gang så skal vi vende tilbage til vores gode ven fra sidste afsnit, nemlig Vilhelm Dinesen, fordi han har jo i seneste afsnit været med østre og mængden på felt tog, han er flygtet ind i Schweiz. Der har han så udgivet sig for at være en heste handler og brugt løft til schweizerne om ikke at vende tilbage til Frankrig for at førde krig. Hander så i Paris, og så kommer han faktisk til at blive øjenvider til paris og kommunen.

SPEAKER_00 31:10

Og har også et bog om det.

SPEAKER_01 31:11

Jo, det er præcis. Først så forstår det sådan ikke rigtigt, hvad der foregår. Han ankommer lige omkring den 18. marts. Men han står så og kigger ud af vendu. Jeg tror, det er bare hotellet. Og så ser han sådan en fransk sandarm, der bliver jag en folkemængde. Og sådan, hvad der sker her? Og så langsomt så dvæmmer det for ham. At man ikke befinder sig i en by, hvor der et revolutionet oprør i gang.

SPEAKER_00 31:36

Og han ser jo også, der bliver rejst barrikade rundt omkring til at forsvare sig mod regeringsvoldater. Og han bliver simpelthen også bedt som slags.

SPEAKER_01 31:45

Bom pengene.

SPEAKER_00 31:46

Og sæge styrikaden. På den måde så viser man altså sin tilslutning til den her revolution.

SPEAKER_01 31:51

Hvis du vil gå forbi her, så skal du også lige lægge den derhen, fordi så har du ud til at bygge en barkade. Og de her barrikader, de er jo faktisk ret vigtige i Paris og Kommunen. Fe før den franske krig i napolegen den tredje. regeringstid, der har Paris jo gennemgået en enorm forandring.

SPEAKER_00 32:09

Og det var jo her Osman, som var en byplanlæg, som under 0.3. jo rydede mange af de her gamle trange nærmest midler i kvarter i Paris, og i stedet fik anlagt de her berømte brede bulevarter, som jo i dag kendetegner Paris. Og det var både for af trafik hensyn, at man skulle lette trafikken i den her store by, men det var også, fordi man måske kunne have lidt nemmere ved at få indsats soldater modentielle oprører, som johold kendetegnet Paris ret langt.

SPEAKER_01 32:36

Og det havde kendetegnet de tidligere revolutioner og revolutionsforsøg i Paris, at det var bare svært at dem op for et oprør, hvis du skulle løbe rundt i sådan nogle små gider efter folk. Så hvis du havde de her brede boyvarter, så kunne du simpelthen bare klykke folk på lang afstand og holde styr på situationen.

SPEAKER_00 32:51

Men det er jo farligt at være her med for Disen.

SPEAKER_01 32:53

Det er det jo. Jeg siger bare, at det er derfor, man bygger alle de her barikader. Det er ligesom for sådan at lave nogle forsvarsværker. Sådan, at så fjnen kom ind i Paris, så kan man simpelthen forsvare sig.

SPEAKER_00 33:02

Men din. Det er jo ikke helt ufarligt og begive sig rundt i Paris på det tidspunkt.

SPEAKER_01 33:08

Nej, på et tidspunkt, så sidder han fx og spiser folk med en anden dansk veteran fra krigen, ham her Vilhem Sponk, som også var med i østmen. Jeg tror nok, at vi nævnam i sidste afsnit. Og de sidder så ved boret og dansk på en restaurant, og så af deres omgivelse, de tolker så deres sprog som tysk. Og lige pludselig så bliver Dingen så, altså efter fokosten passet op af tre mand, som tror, han er en frystig spjå. Og de tager ham så med hen til en flok nationalgarister, hvor der så er et par officer, der så godt nok hjælper ham. Og så har det jo ikke også lige bærker, at i forhold til de der tre mand, så det jo ikke tyskerne, der er fjanden længere, og nu er jo.

SPEAKER_00 33:48

Regeringen i Paris som er fransk mand.

SPEAKER_01 33:50

Regeringen i der.

SPEAKER_00 33:51

Og så reger i der som jo fransk, mand, men som har den forkældisning.

SPEAKER_01 33:55

Men ud over de her mærke oplevelser, som lige så har med at skulle lægge sten på dig. Og folk er skæptisk over for ham, fordi han taler et andet spåren fransk. Så går verden jo faktisk på mange måder videre i paris. Man kan til at handle. Du kan gå på kafé eller restaurant. Paris og kommunen i værksætter også nogle såkaldte folkekoncerter. Kæmpe store koncerter. Men nogle gange jeg tror over tusind musikere, der sidder i byens parker og spiller musik. Og så kan folk ellers bare været inde og værd. Som jo er en af de her tanker af. Paris og kommunen, at høj som lav, at man skal kunne nyde kunst og kultur her. Eglig meget sympatisk projekt sådan set. Men det handler nok også lidt om, at Paris lige har gennemgået en flere måneder lang belejring. Folk har været på Sultens rand, der har været sygdomme, der har floreret osv. Selvom man på det her tidspunkt befinder sig en, og det er mild sagt tilspæsset politisk situation. Så tror jeg bare, at folk har haft brug for at nyde det forår, der kommer efter den her meget, meget hårde vinder.

SPEAKER_00 34:57

Og at insisteren på, at man skal fortsætte hverdagen i det her nye samfunds, den her nye samfundsuttopi. Men der er jo også vold og kampe.

SPEAKER_01 35:07

Ja, det er det jo. Og nogle gange så er det her hyggelige hverdagsliv, og så de hårde kampe har det på en eller anden mærkelig måde med at smeldte sammen. I hvert fald så skriver Disnen sådan her. Jeg har selv under en temelig vedholdende ild, hvor der både faldt geværk og granater set fiskerne med den største ro betragt af proppen, der dansede på scenens bølger fra bredden eller fra en båd, eller fra det ophøjede sædde på boldværket, og en cigaret i munden dansk med benene, som om de i velbehagen nødsen. De passede deres domt og lå slås, hvem der ikke kunne forlig.

SPEAKER_00 35:39

Så volden den lever videre, og han bliver faktisk også, hvor danske rudperson vidner til nogle af de her voldstander. Og der er jo også mørke sider af det her. Fordi der jo. Der er nogle borgere, som støtter var Sejrgeringen, de simpelthen bliver beskudt af nationalgarden.

SPEAKER_01 36:03

Ja. Det er konservative V Sagregerings to folk, som laver en demonstration, og så bliver de simpelthen vejlet ned. Og der er så faktisk også til sted. Der må optået sådan ligesom går i gang, så tænker han, at det kunne godt udvikle sig lidt farligt det. Så han holder så lidt baggrunden. Men han skriver alligevel om det, at kuglerne fløj overhovedet på ham. Og han er så nødt til at løbe ind i en hotel kaf for at søge dækning. Og der finder han så en bagdør, hvor han kan slæppe væk. Og lige den her konkrete begivenhed. Der mener man, der er lidt uenighed om, hvor man bliver slået hjælp. Men det i hvert fald over 10 demonstre. Og et par nationalgarister, der miser lige ved den her begiven. Så det er et vildt sted på det her tidspunkt, paris.

SPEAKER_00 36:44

Men hvad sej for faktisk eller regeringen af sej for tilbud hjælp fra tyskerne. Det afsår man. Men til gengæld får man en masse kidsfanger løs fra tysk krigsfangerskab, som så ikke gen kan indgå i HASRings her. Og der begynder man altså fra i april måned at sinde regeringstroper til området omkring Paris, hvor de stod sammen med Paris og kommunen soldater, så den her nationalgården. Og det oplever, hvad hedder det Dignen jo faktisk også. Og han er hele set her der og vejen.

SPEAKER_01 37:17

Paris er ikke næstået som under belejningen. Så under de her kampe, som så forgår uden for pris mellem nationalgarden og så var sejregeringstropper. Der kan simpelthen gå ind og ud af byen og jag til nogle af de her ting. Og så møder han sådan en britisk artillerieofficier, der hedder Påseval, som også synes, det er spændende det der foregår. Og de får fattig sådan en plag, der giver dem friter at færdes rundt omkring, og så tager de sammen ud for at tage tingene i øsven. Og så kommer de ud til en landsby, der ligger i området mellem Paris og Sager, og det er der, hvor kampen foregår det en by, der hedder Sejlon. Der nemes bare direkte ind i kampen. De kommer ind i sådan en skansse, der tilhører nationalgaristerne, altså Paris og kommunen. Og der af de soldater, der befinder sig i skanten, de undrer sig sådan lidt over, at der er sådan en dansker og en bit, der går rundt ud af kan være, så de tilbyder den faktisk kæmpe med at håben. Og så, at vi er bare for at kigge lidt og sådan noget. Så da deres herne går op for soldaterne i skanten. Så får Persivald og Dignen simpelthen en rundvisning af et par officerer. På et tidspunkt så. Det er altså, mens at den her skanset bliver beskudt. På et tidspunkt så forsøger, hvad sejre så har lavet storløb på den her skanser, og så siger paris og kommunens officerer så nok el smudt igen. Det gør de så.

SPEAKER_00 38:39

Og så er det ikke engang sjovt det.

SPEAKER_01 38:41

Så går de videre. På et tidspunkt møder de nogle misråske nationalgradister, der synes, der er noget mærkeligt noget, men altså de går videre igen. Og så på et tidspunkt, så går det op for dem, at de simpelthen har været direkte gennem slagmarken, og simpelthen er kommet om tiljæren. Og efter at set det her, så er Dingen konklusion, den er ganske klar. Han mener simpelthen, at nationalgarden ikke har nogen chance her.

SPEAKER_00 39:05

Og de har beskriver lige så, hvordan develiseret og udiscipleret driver rundt med gædet på nakken, og snart kastede de sig i haverne eller bag murder for at fyre på fjen, snart samlede de i køkkener om et hver hus for at drikke. Det var ikke ret træket, det var flugt og opløsning. Så man ser den her mangel på disciplin. Det tyder på, at paris og kommunen lever på låntid.

SPEAKER_01 39:27

Ja, det gør den her. Og hvad hedder det Dingen og Pøshvær endder faktisk helt ude i. Og der hører de så af nationalgardens forsøg på at gøre et udfald mod sej. Det var lige det, der skæld, da de beg af paris. Den har altså slået fejl. Og lige så har faktisk været fristet af tanken om at læse indbrug i den her sej her. Han har nogle gamle soldaterkommerer der ud af gamle f en del af sejland. Men så hører han faktisk om, hvordan man ude hos sejleren, behandler de til fangtalende soldater fra Paris. Og det er ikke særlig sjovt, han ser den simpelthen bliver overfaldet af civil på gaden uden og uden at nationalgardens soldater forsøgt at gøre noget, og de bliver faktisk også henret ud.

SPEAKER_00 40:08

Uden at sejherne, soldater gør noget, så bliver nationalgarden soldater henretet ud proces. Og det er altså noget, der krænker hans æreskodeks.

SPEAKER_01 40:19

Tom Buchvente skriver sådan her om Dines syn på det her. Trods alle de ledelser, han havde været vidne til i sin tid som soldat, havde han aldrig set nogen forbrydet sig mod almend accepterede æreskodekser i så afstumpet grad. Desen havde en flamme led af prøjserne, som han havde kæmpet mod i hele to miserable felt tog. Det er jo da, vi skal huske, han var også med i 1864. Men selv ikke prøjserne, som han ellers efterhånden tilt det værste. Had nogensinde opført sig så uslet som den franske var sej her og de regeringstråborre mod deres overvågende landsmænd.

SPEAKER_00 40:52

Så det vil altså sige, at man ser her første af Paris og kommunen, formen ikke kan klarer så det langt løb. Og så ser man jo også var voldsomt tis, hvad se regerings to tror frem. Man har skabet 120.000 mand sammen fra sejre side. Og de her oprindelige 400.000 mand, der var i national garden, der var mange af dem, der ikke længere er der. Både fordi nogle af døde, men jo ikke fordi det ikke alle, der har lyst til deltage i borkrigen.

SPEAKER_01 41:23

Det gælder nok største del af den faktisk.

SPEAKER_00 41:26

Og derfor får til regerings her jo en god mulighed for at slå de her parisers kommuner.

SPEAKER_01 41:34

Og så tænker man jo også af ham her, Vilhem Disen. Hvis paris skal til at være under belejen igen, og skal angrebes talrige gange af sejrens soldater, så tager han da ikke tilbage til pris. Men jo, det gør han så. Så igen, så stormen på paris og de her utallige angreb, som hvad vejren fortal på paris, den bliver han også vidnet til, at han beger så ud i en eller anden form for mærkelig kristurisme på det her tidspunkt. Og på et tidspunkt så er han ud og gå med en parisisk bekendt i området ved Trøfben, og så skriver han. Op trøften futtede og knaldet det med glemt og hvide røgsky og sorte jords sprøjt og nedfaldende murbrokker. Efterhånden som vi nærmede også plads et twal. Faldt projekilerne tættere. Und tiden måtte vi søge dækning i bortene mod grandstumper og tagsten. Men da vi så vidt muligt følge de gader, der gik parallelt med forsvarsvollden, nåede vi lykkers min ledsagers hus, i det vi benytte et øjeblik af en granat lige var sprungen til at løbe fra det nærmeste hjørne til bort. Og egentlig så må man ikke gå ind i det her hus, hvor hans bekendte der bord. Fefor så er det simpelthen farligt. Men samtidig kan folk, der troet mod sejlen, faktisk sendt signaler ud mod sejlen der fra. Men de snakker så med en nationalgardist i døren, som så giver dem adgang faktisk. Og så kommer de ind, og så beskriver han bare, hvordan at det her husde er aldeles ødelagt, taget og de øverste etager var gennemhulet. Igen gang i porten var man uden for alt fare. Et granatstykket slået igennem den. Nationalgardisten samlede det op og forærer os det, for at vi havde et synligsbevis på, at vi havde været i Ilden. Og de viser sig faktisk, at de her forskellige granatstykker, der flyver rundt, når granaterne lander, de bliver simpelthen solgt som souvenir. Så der sådan flok drenge, der løber rundt og samler dem ind og tager dem med ind til det øve del af pris, hvor de så kan sælge dem.

SPEAKER_00 43:28

Men i hvert fald så ender det jo med, at man i løbet af maj måned først forobet til ranget foran paris fra regerings side og 12 dag senere 22. maj, så får man jo faktisk fat i byportene, mas sejporten, hvor den her udisplineret Paris og kommune her jo ikke havde lige fået placeret tropper. Og det vil sige, at her kommer ind i et sjældent paris, og samtidig så udvikler Paris og Kommunen så jo også til etelsesregime, et totalitær, sådan venstreorienteret diktatur, hvor hemmelt. Angiver eller tjekker, hvad hedder det borgere, der angiver hinanden. Og så er jo fx også at tage fat i kirksfolk, som altså man er mere end mis troskår for.

SPEAKER_01 44:12

Ja, det er det. Og det handler jo faktisk med, da det hele ramler: at den herkiskop fra Paris, han hedder George Dabor. Er det sådan, det skal udtales?

SPEAKER_00 44:21

George Dabbois, ja det vil jeg sige.

SPEAKER_01 44:24

Han blev faktisk henretet af Paris og Kommunen sammen, jeg tror, det er fem præster, der også bliver henrettet. Ret meningsløse dødsvalg ved jeg sig.

SPEAKER_00 44:32

Og så bruger man så også kræfter på at få vælgtet monumenter, der hylder f.eks. af kong den første på plads for dummen. Der har det måske meget lidt smartere, hvis man havde kæmpet mod pariser, mod se regering soldater.

SPEAKER_01 44:44

Og det sjove er, at lige i det dage, da Paris falder, der arrangerer man jo kæmpe store folkekoncerter for eksempel. Så folk kan komme ud og høre noget god musik. Så der bare sådan et eller andet mad. Det virker som, at den her kommunerråd i Paris på det her tidspunkt, operer sådan lidt ud af takt med virkeligheden på en eller anden måde.

SPEAKER_00 45:02

Og så ender det jo simpelthen med, at den her blåde uge i maj jo kommer i gang, hvor den parisers kommune nemlig bliver nedkæmpet. Og mange pariserkommuner jo bliver henrettet. Det er jo så et stridspunkt, hvor mange der rent faktisk døde. Begge sider begår jo forbrydelse ikke. Fordi som vi var inde på, så de her kommuner, de hen retler, og folk de kan lide.

SPEAKER_01 45:28

Og det sætter jo et ilt nogle bygninger, som brænder ned.

SPEAKER_00 45:31

Altså gamle gamle bygninger. Tvillerierne, det her plads, som nu er en have, fordi pladet ikke ligger der længere. Justitsparæet, paretor sag og så vidare. Byens rødhus kommer alle sammen. Det bliver alle sammen frem.

SPEAKER_01 45:45

Der også snakker om, at planen var også at brænde noget.

SPEAKER_00 45:50

Det sket så først i 2019 år særlig.

SPEAKER_01 45:53

Men samtidig så var regeringshærgen jo også hårdt frem, da de kom ind i byen. Man kalder det jo den blåde i uge, fordi der er mange, der bliver henretet. Ud af der også er nogen, der bliver dræbt under de her kampe, som så endnu at forgå i byen skader. Og der er det tidligere blevet formodet, at op mod 25-35.000 mennesker bliver dræbt under kampen. Eller siden han bliver henretet under sådan ret vilkorlige omstændigheder. Tombuk Svends han skriver faktisk i sin biografi om hvad hedder Villem Desen. At 20.25.000 mennesker bliver henretet ved skydningen af den her blodrus, der foregår mens kampen af døde ud. Nilsprogsen skriver dog, at den nyeste forskning ansklår, at mellem 5.700 og 7.400 mennesker mister livet, og en stor del af de dødsfald skyldes kamphandlinger og ikke henretter sig.

SPEAKER_00 46:52

Det er jo stadig ret mange.

SPEAKER_01 46:53

Ja, det er bestemt mange. Men det lyder også bare som om, at det er sådan, at den blåde uge, altså de her rimelig den her rimelig brutale statistik, der ligger båden, er altså også blevet pustet op. Måske også lidt i sådan fransk kulturkampellem venstre og højeren. Ja.

SPEAKER_00 47:09

Vestorenteret var lige som udsat for de værste forbrydelser af den konservative regering ser.

SPEAKER_01 47:13

Og hvis man er højoret, så var du betonet, at de vil jo brænder også dig.

SPEAKER_00 47:17

Og der er også. Altså, hvis der er også soldat omkring 900 mand.

SPEAKER_01 47:23

Det er jo ikke en meget sjovt. Det er, at jeg sagen, der går ind i Paris, den bliver jo faktisk anført af dem her Mag, som jo har lidt nederlag ved Sdan. Og var ind i krigsfangskab. Men han er så en af dem, der er blevet sluppet fri igen siden ikke. Og det er så ham, der kommer til at føre ander, paris ikke indsag.

SPEAKER_00 47:38

Men i hvert fald. Slutter den her parisiske revolution, jo med, at man bliver nedkæmpet, og at regeringshæren får kontroll med parisigt.

SPEAKER_01 47:53

Og mens den sidste på parisiske modstand, den bliver nedkæmpet. Så kommer tyskerne, og den her franske regering så frem til en endelig fredsaftal. Den er så er blevet forhandlet i Tyskland i fremfurt om vej. Så mens paris og kommunen dør, så bliver der altså sat et endeligt punktum for den franske tyske krig. Og det bliver jo simpelthen begyndelsen på et nyt Europa.

SPEAKER_00 48:20

Det vil jeg godt lide have lidt mulighed for at tage igennem i sidste afstnæk, hvor vi taler om, at betyden af den her. Ofte måske en danhæng lidt glemt konflikt. Faktisk har været for Europa jo nærmest helt op til vores egen tid.

SPEAKER_01 48:34

Fordi den kan ikke rigtig en fans, men det tager vi altså næste gang. Så skal vi lige vende den literatur, vi har brugt. Vi har brugt Nelsborgens. Har vi nævet mange gange nu, men det er også vigtig. Han spog den katastrofale trøf kren 1870-1770 projest, Frankrig ste Danmarks Hælg. Ukommet på kyldag i 2021, så har vi brugt Michel Howard, The Franko Procian War, The German Invasion of France i 1970-71, den er udkommet på Roberts Davis i 1961. Så har vi brugt AJP Taylor. Bismark mennesker og statsmand, den udkommet på Forum i 1955. Vi har brugt Tomb's Fentigsen i blå ind, udkomet på Kylendag i 20. Og så har vi ikke brugt Uflegår, Europe, Nation Stat og Politisk Kur i Gamgle Verden, udkommet på Brigand i 1992. Det var det for den gang, vi.