Kongerækkens Kongeklub
Her får medlemmer af Kongerækkens Kongeklub eksklusivt historisk indhold lige ind i øret
Kongerækkens Kongeklub
Den Fransk-tyske Krig 6: Et nyt Europa
Use Left/Right to seek, Home/End to jump to start or end. Hold shift to jump forward or backward.
Fredsslutningen efter Den Fransk-tyske Krig i 1871 skabte et nyt Europa, der vra med til at kridte banen op for det følgende århundredes altødelæggende verdenskrige. Og så blev den definerende for den danske udenrigspolitik helt op til afslutningen på den tyske besættelse i 1945.
Kære.
SPEAKER_01Og velkommen til et nyt år, og velkommen til sidste afsnægt af vores serie den fransk tysk. Og vi altså i dag. Og så skal sige velkommen til et helt nyt Europa.
SPEAKER_00Med den her fred mellem Tyskland og Frank i 1971. Så bliver da både skabt et nyt Europa, men der bliver faktisk også lagt sken til jo den konflikt mellem de her to lande, som kom til at dominere Europa og de politiske, og jo masser af andre begivenheder helt frem til 1945. Så der er jo grund til at tale lidt om konsekvenserne af den fransk tyske krig i det her afsnit.
SPEAKER_01Ja, fordi ikke bare af Tyskland er blevet samlet. Det talte vi om i sidste afsnit. Frankrig er blevet mindre samt, også geografisk, og har mistet enorm ansægelse internationalt. Og så har den tyske sejr jo simpelthen for skuppet hele magtbalancen i Europa. Nu er det Tyskland, der er det helt store europæiske power af.
SPEAKER_00Ja, og i 1871, der går Europa jo på mange måder også ind i en guld alder. Der er selvfølgelig USA, der er på den anden side af landet jo, af ved at voksne sig op til at blive en vigtig konkurrent. Men det er jo på det her tidspunkt, at Europa er på toppen, både magtpolitisk det jo virkelig efter 1871 af imperialismens tidsalder på godt og rundt. Måske mest på ondt, forvind i sejlen, og Europa deler de sidste dele af verden, som de nu ikke har fået fordelt.
SPEAKER_01Men samtidig så går Europa jo også bare virkelig ind i modern. Det her Industrialiserens tidsalder, tingene går bare virkelig hurtigt. Det kæmpe stort teknologiske fremskridt, større velstand osv.
SPEAKER_00Det kulturelt fremskridt, og så er der den her industrialiser af modernitet på godt og ondt, fordi selvfølgelig er der ofre for modernitet og industrialiseringen, men man ser faktisk også de første tiltag, og det er jo se i Tyskland i retning mod en velfærdsstat. Altså, at man sikrer arbejder med deres familier, at man får bedre sundhed. Man opdager jo inden for medicin jo godt ekstremst stort fremskridt for moderniseret sundhedssektoren, og jo virkelig gjort noget ved uddannelsen af de børne masser. Og det er jo fra 1871 frem til 1914. Der fra en periode, hvor Europa jo virkelig er på toppen globalt set.
SPEAKER_01Samtidig med, at man også går ind i en tidsaler med massekultur. Og det er jo også noget, hvor man skal sige, også virkelig på godt og ondt. Fordi at man kan jo mobiliser kæmpe store kræfter. Fordi man ligesom lige pludselig har de her store metropoler rundt omkring med store arbejdsbefolkninger og sådan. Men i det 20. århundrede, der kommer vi også til, at stæld bekendskab med mange af de her knap så demokratiske ideologier, som jo også virkelig mobiliserer masserne, og det udvikler sig jo også til nogle forfærdige krig.
SPEAKER_00Det gør det? Hvis man ser på Tyskland, så oplever det her samlet kejserige jo virkelig et boom i år efter krigen. Det var jo blandt andet, fordi man har fået de her femer france fra fransk i kriget erstatning. Der kommer så børsk allerede i den 933. Men trods det oplever Tyskland jo virkelig en industriel eksplosion, hvor man jo overhaler selvvæst i Storbritannien, som jo ikke har været i industrialis moderland. Og det er jo så faktisk det, der kul minerer. Kan man på nogen måde at sige i konflikt i 1914, fordi Tyskland fra 1900 begynder at udfordre Storbritannien dominans på havet, da man bygger et modern fød. Så kan man sige klikken til det, der ender i første verdenskrig bliver måske også lagt på det tidspunkt.
SPEAKER_01Man kan sige her omkring år 1900, da tyskerne begynder at opbygge en stor krigsfløde. Jeg tror, den tyske krigsflåde blev grundlagt i 1872. I jo et underledelse af en vis admir Sosh, som der har lavet en mars til 4, som faktisk er kendingen til vores podcast, han ser ikke. Ham her Admiral Sosk, han havde tidligere været i landhæren, og har faktisk deltaget i den fransk tyskrig, har jeg været med Sand, tror jeg nok og også ved grav sådan bræk. Men omkring år 1900, der begynder man virkelig at tage fat på at lave den her kæmpe store krigsflå, som udfordrer briterne. Og det er jo der, man lige så langsomt begynder at skuppe magterne i amne på hinanden. Og der begynder at tegne sig det her billed med sådan fransk-rusisk, britisk alliance mod en sådan tysk akse bestående af det samlede Tyskland og så østrig.
SPEAKER_00Jeg kan ikke konst. Du sidder faktisk og fortæller mig, at vores kælksmål også er født ud af den fransk tyskrig på den måde.
SPEAKER_01Det er faktisk, ja.
SPEAKER_00Det er også typisk ret.
SPEAKER_01Margen er fra 1880'erne. Så det er fordi, det var først, altså efter den fransk tyskrig, at ham her Søs, han bliver leder af flåden.
SPEAKER_00Men det er jo ikke fordi, vi skal tale om første verdenskrig nu, fordi første verdensker jo ikke en direkte forsættelse af den fransk tyske krig, selvom der måske er nogen ting, der går igen, og den fransk tysk rivalser, som er vigtigt. Men hvis vi nu koncentrer lidt om den her nysk nationalstat. Hvad er det egentlig for en stat, vi ser her? Fizen har jo været den vigtigste del i det nordyske forbund. Og den prøiske delstat i det her kejserigt bliver ved med at være meget vigtigt.
SPEAKER_01Det er stadigvend forhærme, der er tale om, selvom vigtige stater, som bejeren jo har med i fortalet. Prøsen følger faktisk 65% af det samlet tysklands arealt på det her tidspunkt, og over 60% af den samlede befolkning. Så det er virkelig en vigtig spiller i det her. Og det er jo også den prøgsiske konge, det talte vi om i sidste afsnit den første, der er blevet tysk kejser. Og som kejser, der er han jo faktisk også øverst kommanderende for den tyske her.
SPEAKER_00Og der til kommer så også, at den her nye titl som tysk rigskæncer, han har altså et personfald med den preugsiske ministerpræsident, som så også uden som minister. Så det vil altså at sige politisk og militært, og jo også demografisk er det altså stadig i prøjsen, der dominerer det her kejser.
SPEAKER_01Og i selve herden, der er det jo naturligt nok prøjser, der før andet. Det var jo ligesom dem, der var de bedste til at førre krig. Så det er ligesom bare prøjen, der fører and i det her. Og det giver jo naturligvis andledning til visse problemer, ikke.
SPEAKER_00Fordi der er faktisk store kulturelle forskelle inden for det her nye samlet Tyskland. Det er jo noget, man måske ikke altid i den dan sammenhæng er så opmærksom på. At der er stor forskel på, om du er i Hamburg eller om du er i Mønchen. Og hvis vi bare starter, det var jo også lidt ind på i sidste afsnitt med religionen. Så er de jo i grof sagt i Sydlige Tyskland katolske, og det nordlige Tyskland protestantisk. Og der er jo et begreb, som kommer til at dominere fra 1871 frem. Det er det, man i en tysk sammenhæng, jo har brugt meget tid på at forske i nemlig, der hedder kulturkampen.
SPEAKER_01Kulturkamp.
SPEAKER_00Og hvad er det, anders?
SPEAKER_01Det er en samlet betegelse for faktisk ikke bare en offentlig diskussion, som vi ligesom havde i nødlle i Danmark, hvor man jo kaldt det kulturkamp i Danmark. Hvordan skulle man forholde sig til indbrændring og den slags. I Tyskland handler det faktisk om lovgivningen og en række indgreb som det nye kejserige med bismark i spidsen, jo faktisk iværksætter for at undertrykke den katolske kirke. Og der er jo faktisk også et katolskilt parti, der hedder centrum. Og der siger de her protestantiske højsager så, vi skal have adskelt stat og kirke, så man forsøger nærmest at forbyde et katolsk politisk parti.
SPEAKER_00Der jo det her med, at stater kan jo tit ikke lige den katolske kirke, fordi den katolske kirke er en international organisation. Og det kan jo fra et statisk synspunkt ans forstyende. Og derfor så går man jo, man faktisk i visse tilfælde som han til anholdelser og også landsforvisning af katolske leder som biskoper. Og det er jo en virkelig bedder politisk strid her, som jo på mange måder ikke rigtig lykkes for Bismark, fordi den her forfølgelse af katoliker jo sådan set bare bidrage til, at de politisk bliver styrket. Og derfor bliver man jo faktisk også fradan central hånd ud til at branse den her statslige, kan man sige. Undertrykkeltrykkelse af katolikerne.
SPEAKER_01Samtidig så kan man jo heller ikke tale om den her påisig domineret tysk stat, uden at tale om den her meget berøgte prøgsiske militarisme. Fi. Hvis man ikke ved meget om prøgen, så tænker man jo bare på pækkelhurder og saber og en dræng til at førde krig mod stort set af.
SPEAKER_00Og så som en forløber for den ekstremt voldelig nistiske stat, som opstod i 1933. Det er jo faktisk også det, man skal have med, at prøgen blev forbudt som statsdanelse i 1945. Det er deret.
SPEAKER_01Og prøjen simpelthen nedlagt som fænomen i 1977.
SPEAKER_00Så derfor eksisterer der ikke i dag et prøsen, vilket jo er interessant, fordi prøgen har spillet en meget vigtig historie i tysk historie, eller en meget vigtig rolle i tysk historie, jo i hvert fald i moderne tid. Og det er jo simpelthen fordi, man kædet prøgen, og den prøysiske især militarisme sammen med natismen. Og det er jo, må man nok sige, måske lidt unyanceret. Fordi selvfølgelig kom den her prøgske militarisme til at fylde rigtig, rigtig meget. Men militarismen bliver også brugt som modvægt til demokratiseringen af Tyskland. Og man ser jo også for eksempel, det er jo noget, vi snakker om inde, du nævner hele tiden af prismagt kun i uniform i rigsdagen. Så der er jo klart nogle antidemokratiske tendenser på højsen.
SPEAKER_01Det er jo ikke fordi, der ikke er noget om snakken. Der er mange liberaler i Tyskland, der forventet, at efter sejden år af Frankrig. Så kunne det være, at man skulle bruge lidt færre resurser på herx. Altså, nu har man vundet tre krge. Uidbar er der ikke så meget, der tror af. Nu behøver jeg forsvaret ved ikke at koste så meget og lægge beslag på så mange unge mands tid i deres bedste år. Men sådan kommer det ikke til at gå. Fordi den prøysiske magtet bruger faktisk den her militarisme som et værden. Altså.
SPEAKER_00A mod af socialdemokraterne for eksempel kan få en øde politiske indflyden.
SPEAKER_01Man beholder faktisk forsvarspolitikken på kejserende hænder. Og på den måde så kan man altså afholde det tyske parlament for at få indflydelse på den førte politik. Og det er jo direkte i strid med hvad vi i dag vil opfatte som demokratisk.
SPEAKER_00Ja, så man i Danmark jo får indført parlamentarisk i den året, der sker det samme jo ikke i Tyskland. Og der spiller Bismarck selvfølgelig en meget vigtig rolle, indt han bliver jo afløst af den nye kejser Vem and i begyndelsen af den 90'erne. Men man får jo også indført, som vi har lavt lidt en form for social lovgiving. Så der er jo også nogle tiltag, som er positiv i den her historie om brysen i det samlet tysk.
SPEAKER_01Og det unge danske socialdemokrati vil jo ikke have været det samme, hvis de ikke havde en masse kolleger i Tyskland, som de kunne lade sig inspireret af. Så det er jo ikke fordi, at der ikke også er andre tendenser af det tyske samfund end den her prøgsiske militært indstillet måde at gøre tingene på.
SPEAKER_00Men man kan sige, at det ender om det ender, fordi første verdenskrig ødelægger kejser Tyskland, og så kommer den her ustabile Vejmer Republik, og så jo endig Hitler i 1933. Og derfor set sprøgsen nok i høj grad i det lys, fordi man jo på en eller anden måde ansætter det forgivet af 1871-sejren kulmineret i den her ufattelige tragedet som Hitlers Tyskland jo repræsenterer.
SPEAKER_01Altså det havde simpelthen ikke været muligt uden sejden i 1871 og Tysklands samling og prøvens dominance er en yndet påstand i hvert fald. Og det er jo derfor, at det også kan være spændende at bege sig ud i alle de her kontrafaktiske overvejelser om, hvad nu, hvis Frankrig havde været bedre og rustet til en krig mod det samlet Tyskland. Eller at krigen var blevet undgået. Han har man så undgået det her domineren af prøjsen i en samlet tysk stat.
SPEAKER_00Eller at Tyskland ikke havde udmydt Frankrig i 1871, så Tyskland omvendt ikke var blevet udnyt af Frankrig i 1918, som så igen kulmineret i 2. verdenskrig. Men nu er forholet jo relativt godt mellem de to landet, men lad os måske lige se på Frankrig først omgang.
SPEAKER_01Ja, fordi som sagt, så bliver Frankrig, det taler om sidste afsnit. Frankrig bliver aldrig nogen et monark igen efter Napoleon tredje. V Sdan i 1870. Det er jo meget vildt at tænke på, at Napoleon den tredje han er den første franske præsident, og han er også den sidste monark. Så man altid få sat sit aftryk på historien, selvom man relativt ukendt figur. Men selvom.
SPEAKER_00Og selvom man ligesom oplevede sådan en konservativ reaktion i 1871, og de her konservative monokister er vandt den store sejr, så fik man jo aldrig en regent igen.
SPEAKER_01Man kørt flere folk i stilling, men det lykkedes aldrig af skabe den fornyde opbærning til, at man faktisk kunne forvalt en regent. Jeg tror faktisk, det var meningen i de tidlige franske regeringer efter den fransk tyskiske krig, at man skulle have genetableret det franske monarki. Det lykkedes bare aldrig om den her tredje republik, som så hedder.
SPEAKER_00Er jo faktisk den mest stabile. Usk af frankrig som politisk har set. Stabil og stabilt sig du så ikke. Den var da i halvste år.
SPEAKER_01Den var for. Den var helt ind til 1940 da. Den franske regering jo det sammen. Men når du klokkt klar, i perioden fra 1879 til 1940, der havde Frankrig alt 91 regering. Det er jo fuldstændig sindskælds.
SPEAKER_00Og det ved ikke over minder sig til nu ikke, fordi i talværsten er det jo ikke så lang tid siden, at Macrons regering kollapset under Michel Barnier. Og man så ligesom er vendt tilbage til de her ustabile franske regering og tyde på, ikke. Og der er simpelthen nogle elementer, som ikke har ændret sig så voldsomt i den franske politiske kultur.
SPEAKER_01Og at den her virkelig bidre politiske rivalisering, der er igennem Frankrig. Det er altså ikke et nyt fænomen. Og i Danmark der bryster vi også af sådan noget med kansler forlivet eller for nyligt den grønne trepart og sådan noget, hvor man sætter ned om bordet og taler sig frem til nogle løsninger og forhandler med alle parter, sådan at alle måske ikke får alt det, de ønsker. Men på den anden side, så er der heller ikke nogen, der bliver jordet totalt. Der er jo lidt andet tradition i Frankrig. Det er noget hårdt game på de bredde grader, ikke.
SPEAKER_00Helt vildt, og altså virkelig en uforsonlighed mellem det, vi i Danmark vil betegne som den politiske midte, og både den politiske venstløje og den politiske højre fløj. Men Frankrig oplever jo parlamentarisme i modsætningen til det tyske kejserige. Og selvom det er måske relativt svagt udviklet parti, man er vidnet til, så ser man jo en social og kulturel oplomstring, som vi også nemlig begynder på grand.
SPEAKER_01Og så skal vi altså også lige huske, at den franske økonomi der omkring i 1870'erne er jo normalt stærk. Stærk økonomi. Og det betyder faktisk, at man lynhigt på ganske, ganske få år, for tilbagebetalt den her krigskærerstatning, man altså havde forpligtet sig til at betale det samlede Tyskland under fredslutningen efter krigen. Og er det ikke noget, han ikke, at du nævner, at tyskerne nemst var sådan lidt avlige over, at Svenske, eller Svenskerne, at franskmændene kunne tilbagebetale ting så hurtigt.
SPEAKER_00Der var simpelthen en måben fra tysk side over, at franskændene så hurtigt kunne rejser efter så voldsomt ned af. Det skab jo usikkerhed i Tyskland om, og man egentlig var nødt til at tage et nyt opgør med franskændene snart for en gang for alt og få dem masket ud. Og det gjorde jo, at stemningen mellem Frankrig og Tyskland var meget dårligt. Det var den ikke kun fordi, det her området altså slår andet tysk. Men simpelthen også fordi man mistænkt hinanden eller tilæg hinanden de værste intentioner. Og det er jo måske en af grundet til, at man 1914 igen i krig sammen.
SPEAKER_01Det er noget, der i hvert fald er i perioder er blevet til lagt enormt stor betydning. Andre gange mindre, men der er ingen tvivl om, at det er et stort forhold, der er mellem Frankrig og Tyskland efter den her krig. Og at der er en strømning af racisme i det franske samfundet.
SPEAKER_00100 procent. Og jo også en oprustning, hvor man bruger jo de her økonomiske muskler og den her teknologiske fremgang, som man oplever på juden bruger man jo i høj grad også til at modernisere hærstyrkerne og indfører nye moderne våben, nye taktikker, som jo betyder, at talene i 1. verdenskrig bliver så fuldstændig ufattelige som tilfældet var.
SPEAKER_01Og at Frankrig bare for alt i verden ved at undgå et nyt nedag til tyskerne, og derfor svender sine soldater ud af fatlige ledelser på vestfronden der.
SPEAKER_00Og samtidig så er man altså i det, som Barbara Tokman jo også, den amerikanske historiker, har kaldt for det stolt tårt i sit værk, altså den her periode fra 1890 til 1914, hvor man jo ser et Europa, som er absolut på toppen, men som jo så ødelægger alt for sig selv ved at komme i en fight mellem de her to vigtigste europæiske lande, nemligt Tyskland og Frankrig. Der må vi jo nok være meget glade for, at forholdet i dag mellem de to lande er væske bedre end det tidligere været, selvom begge parter jo ved så både økonomisk og politisk sværk.
SPEAKER_01Jeg har det. Måske skal vi lige tale lidt om Altsag Slovenjo, som jo altså stort set bliver afstået til det samlet kejser i Tyskland. Det havde jo været et fransk område. Og det går jo vildt ond på den franske selvforståelse, at man har været nødt til at afgive et territorium til Frankrig, og man jo kan jo sådan set på nog sammenligne det med Danmarks tab af slæs virke.
SPEAKER_00Ja, og nok bare faktisk. Ford og fransk mængden havde et relistisk skåbing selv at kunne vende tilbage. Det her danskerne og derfor i højget grad accepterer tablet.
SPEAKER_01Der er sådan et maleri, der bliver lavet i 1887 af en maler, der hedder Albert Betaner. Og det er et maler, der hedder det sorte plet. Og der ser man sådan en fransk skolestue, hvor der sådan en knæk, der bliver hørt op et kort over Frankrig er det nogle forskellige områder, vi har at gøre med. Og så oppe i det højre, øver højre hjørne af det her landkort, man kan se på maleriet. De sidder skolæverne kun dren, sidder ved deres sklepter, og så er der den her dreng, der bliver hørt af læren op i landkortet. Så kan man se, at i øverst og højere hjørne af det her kort over Frankrig, der er der sådan så, og det er jo så altsorand.
SPEAKER_00Og det er jo interessant i den her periode, fordi Frankrig jo geografisk var virkelig brødt op i regionale områder. Det vil sige, at steder som Bretag i det vestlige Frankrig og de sydlige områder, der talte man i høj grad egentlig fransk. I 1870, der havde man lokale dialekter, som i høj grad var egnesprog.
SPEAKER_01Men samtidig så var der jo også folk, som faktisk talte tysk, men som ansåg sig selv for at være fransk.
SPEAKER_00Ja, men hele pointen ved, at altså slår rande var praktisk. Det var, man skulle opbygge en fransk national føles i den her periode. Og der var det jo smart at samle befolkningen opmærksomhed omkring af Sæ Sloven og Tyskland som fælles fanden, fordi det gav den franske regering og stat mulighed for at ens rette samfundet kulturelt i høj grad.
SPEAKER_01Og det er også noget, der sker i Danmark i 1870'erne og 80'erne i Danmark er politisk meget ophævet hår, hvor der er stort strid i det danske samfund. Men der bliver spørgsmålet om Slesviv og noget som danskerne faktisk kanes om, fordi man har til fælles, at man synes, det er synd for alle de her dansk sindede, der lever syd for grænsen, og ikke kan være en del af det her skønde danske nationalfællskab. Og sådan er det jo faktisk også i Frankrig. I øvrigt, så opbygger man jo i Tyskland også sådan en ret brisk politik over for de her nationale mindre tal, der er rundt omkring. Der er mange polakker i kejser Tyskland. Der er også mange fransk-sindede, og så er der også mange dansk-sindede, for eksempel. Og der fandt jeg bare et citat i en bog, som historikeren Uf Østård har skrevet om den her sag. Og det er sådan en historiker, der hedder Henrik von Træske, som laver en lærerbog om tysk historie, som faktisk bliver udgangspunkt for sådan en nationalstatslig inddoktronering, man lavet i Kejser Tyskland. Og så formuler han i 1897 det tyske standpunkt på den her måde. Og jeg synes bare, det er et vildt prøver. Disse provinser er vores besværs ret, og vi vil rege dem i kræft af en højere ret, i kræf af den tyske nations ret til at forhindre, at de tabte børn for evigt holdets væk fra det tyske rige. Vi tyske, som kender så vel Tyskland som Frankrig, ved bedre, hvad der er godt for alsjenerne end de ulykkelige mennesker selv gør, da de under den perverse franske indflydelse er blevet nægtet enhver virkelig viden om det moderne Tyskland. Vi ønsker at gengive dem deres virkelige identitet om fornødet mod deres egen vilje.
SPEAKER_00Det lyder nærmest om noget ruset om kunne skrevet i dag i forhold til Ukraine. Lige præcis.
SPEAKER_01Det der med, at vi vil gerne give dem deres identitet om fornødet mod deres egen vilje. Og det er jo noget, man ser i Danmark også i det her år efter krigen. Danskerne havde haft et håb om, at Slesvis skulle hvert fald delvist forenes med Danmark. Men skudvingen bliver sådan lige strammet en tand efter krigen, for i dansk sind undervisningen i skolen på dansk bliver forbudt undtagen i kristendom, og det har man faktisk været mere liberal over tidligere. Og det er jo det jo den slags ting, der sker rundt omkring det tyskerige, hvor alle dem, som ikke er en del af det store tyske fællesskab, de skal tvinges til hver det. Så med andre år, tyskerne skal banges frem i folk i alsket slår andet.
SPEAKER_00Men det er jo på mange måder i jo, så det her nederlag, som kejser Tyskland oplever i 1918, 1919 værd og sådan. Det bliver jo faktisk først sat et enligt pumtum imellem den her rivalisering og det problem, som Tyskland udgør sikkerhedspolitisk for langt de fleste lande i 1945 med afslutningen af den verdenskrig. Og man kan jo faktisk argumentere for, at det her problem med Tyskland er jo faktisk aldrig blevet løst. Fordi hvad er det vores problem med Tyskland er nu. Det er, at vi har Tyskland, som absolut ikke har lyst til at oprust det, selvom det er nødvendigt, fordi at deres historie tilser den, at det kan anden katastrofalt, hvis de gør. Så det vil sige, at vi laver jo stadig med konsekvenserne af det Tyskland, der opstod i 1871 efter den fransk tyke krig.
SPEAKER_01Og der kan man så sige, at 1871. Det var jo der, hvormuhed ligesom gjort sit ind tog i den tyske bolet. Og nu kan man, og den kulmineret under 1.2. verdenskrig.
SPEAKER_00Og så har jeg en pacifistisk hårmighed, kunne man næsten sige ikke i Tyskland, som tilser, at tyskerne ikke vil sendt våben til Ukraine, der kan hjælpe med sejr.
SPEAKER_01Samtidig så bliver udfaldet af krigen i 1870-71 også udskav skivet for den danske politik i ordene fremover. Vi talte jo i tidligere afsnit om, hvordan man fra danskerne side faktisk overvejet kræftigt trædgen på fransk side i de første dage af krigen, så man indtænded så klart, at det ikke kom til at gå fransk med det godt, og så holdt man sig klogligt ud af den her krig. Men det blev jo simpelthen inde på de danske revancistiske tendenser over for tyskerne. Man skulle absolut ikke have klinket noget med tyskerne, og man i den danske udenrigspolitik, der begyndte man jo faktisk sådan at læne sig imod Tyskland på den måde, at man indrettede sin politik efter de tyske ønsker af frygt for bræssag fra tysk side.
SPEAKER_00Det bliver høj grad ikke Slavinus linje den danske Undsminister og statsminister under anden verdenskrig.
SPEAKER_01Man kan sige, at det han gør, det er jo faktisk på linje med, hvad danskerne har gjort i mange år tiger inden der. Og samtidig så bliver det også udsklaft skivende for det nationale mindre tal i Slesvig, altså i dansk sindde. Fær man jo også kørt den lidt programde stil med at udvandre, eller ikke ligesom komme med politiske udminger, og provoker de proisiske myndigheder en lille smule, men den strategi dropper man jo i kølvandet på krigen, og så siger man, hvis vi skal opnå at blive en del af det danske rige Nordslesvig, så må vi heller blive gode tyskere faktisk. Så i stedet for sådan at prøve at slippe uden om, så begynder Dansk sindede faktisk at tage deres militære tjeneste. Det var der også folk, der havde gjort tidligere. Man mener af Nilsboisen synes og så frem til, at der er omkring 6.000 dansk sindede, der deltager i den fransk tyske krig. Og det betyder også bare, at da 1. verdenskrig brød ud, så er der jo faktisk hele 36.000 sønderjou eller dansk sindede slesvig og nordslesvig, der ender med at deltage i 1. verdenskrigs meget blå i slagmarker.
SPEAKER_00Men da så Anders, vi kan jo tale langt videre om det her. Der er jo tusind aspekter og vinkler, som man jo kan forfølge ud fra den her franskiske krig. Men altså det har jo været ekstrem spændende at dykke i det her. Fordi der åbner sig en masse perspektiver op, som stadig har betydning for også i dag.
SPEAKER_01Ja, og vi har jo virkelig betonet den fransk tyske krig enorme betydning for den verden, vi har i dag i dag. Men hvad han ser ikke så lige her til sidste ikke. Lille den anden dag, så sad jeg læst i Uf Østegård, der hedder Europas Sandsægter. Og så faldt jeg over en ret sjov anekdote, synes jeg. Som måske faktisk lige rivet tæppet væk under hele vores serie her. Fordi at Uf Østergården gengiver så en samtale imprædner, som jo blev vest tysk kanskler efter 2. verdenskrig. Og så han skal have spurgt i 1950 en britisk diplomat om hvor synes du egentlig, at briterne har begået deres største fejl i forhold til tyskerne. Og så står diplomaten der og spørger lidt om, hvornår gik deres største fejl over Tyskland nogen.
SPEAKER_00Var det møgen i 1930, hvor tænker jeg efter for Hidler, eller. Det var det alt og taler andet.
SPEAKER_01Og så nej. Det var simpelthen ved vinder kongresen. Tilbage i kølvandet på Napoleon krægen, altså det i 1814-15. stykker. Ford der påtrang enganerne faktisk på i den store landområde vest for 11. Tidligere havde prøgen faktisk været en øste europæisk stat. Central europæisk, kan man nok sige. Men nu rygede man længere modst. Og det har man nok gjort for, at grønsen skulle være en vigtig spiller midt i Europa, som kunne holde del til fransk, og russer er skærk. Men i følge i aftenar, så kommer briterne altså til at skabe det tyskiske problem aller med vinder kongeren, fordi man skabte en stor stat, som så låt Rusland og Frankrig. Og det vil jo naturligt nok med Ardenar, blive en stat, der var bange for sborer. Og derfor kan sig til at opruste militært. A frygt for at blive angrebet.
SPEAKER_00Kvis bare udtryk 18erne. Hvis vi ikke forberede os på, hvad jeg har mig, er der andre, der gør også til en omboldt.
SPEAKER_01Ja. Så måske var det i virkeligheden slet ikke den fransk tyske krig, der skabt alle de problemer, som førte til verdenskrige. Måske var det allerede vinderkongressen, men sådan kan jo blive virgen.
SPEAKER_00Men altså er jo nødt til at lave til Vinderkongeren. I hvert fald, så er det vores sidste sjældent og sidste afsning, hvor ser om den tysk franske krig. Og det er jo 2025 begyndt nytår jøvt. Men vi har jo en masse ting på programmet i 2025.
SPEAKER_01Ja, vi er ved at have fuldt program. Vi kan allerede nu afslør, at her i endden så længe.
SPEAKER_00Det vil sige om nogle få uger i midten af midtenskros anden halvdel af februar.
SPEAKER_01Let sig det sådan. Der kommer vi med vores nyerie om Kinas historie. Det er jo sådan, at sidste efter, der lavede vi jo den her serie om Ruslands historie. Den er en del af fire serier. Første del af fire serier, hvor vi altså kigger nogle af de her store, globale spillere efter i sømende rent historisk. Og det er sådan nogle forskellige lande, som måske ikke nødvendigvis er vores bedste venner i de her år. Vi har lavet den om Rusland, så laver vi en serie om Kina i efteråret 2025 kommer der så en serie om Irans historie, og i begyndelsen af 26 kommer der så til afsnit om Indiens beginne historie.
SPEAKER_00Ud Kina her i an februar. Vi holder sådan en lille kort pause i vores udgivsplan, så følger der efter Kina en masse andre projekter, som vi glæder os til. Det er masser and podcast her, så vi glæder os til at slæde for snart.
SPEAKER_01Det bliver mega mega fedt, og vi håber rigtig meget at I har lyst til at lytte med. Vi skal også lige huske at nave den litteratur vi har brugt.
SPEAKER_00Så man også kan finde på vores hjemmeside Kongen medk.
SPEAKER_01Ja skal lige faktisk ind på den her hjemse selv, fordi under den underside, vi har lavet om den fransk, der kan man skå ned båden og så finde literat læsen, at den lyder. Jeg problesen. Den katastrofale trøf kring 1870-71. Frankrig neddag og Danmarks helg. Den er udkommet på glyddag i 2021, så har vi brugt Michael Howard The Franco Project War The German Invasion of France 1870-71. Ukompet på Robark Davis i 1961, så har vi brugt AJP Taylor. Vismark mennesker og statsmanden udkomet på Forum i 1955, så har vi brugt Tombus Ventsk, kapan Dingen ild og blød. Ven et den udkom på gyldan i 20. Og så hængde har vi især til det her også brugt for Europas Angeg, national stater og politisk kultur i kamp verden, udkomet på Brigand tilbage i 1992, det er et førle. Det var dan, tak fordi du lyder med.