Kongerækkens Kongeklub
Her får medlemmer af Kongerækkens Kongeklub eksklusivt historisk indhold lige ind i øret
Kongerækkens Kongeklub
Korstogene 1: Prins Svend af Danmark omkom i en sky af pile på korstog til Jerusalem
Use Left/Right to seek, Home/End to jump to start or end. Hold shift to jump forward or backward.
I 1099 indtog korsfarerne den hellige by Jerusalem på det første af en lang række korstog op gennem middelalderen.
Men hvad er et korstog overhovedet, og hvorfor indledte man et frontalløb mod muslimerne i lige i 1090'erne, når nu islam på det tidspunkt havde udgjort en trussel mod kristenheden i århundreder?
Der letter. Han siger at det. Men vi har beslutet os. At ligde en som i vores udgivelsesprogram for 2025.
SPEAKER_00Det er om sådan folk, som regler til at lyde til på. Jeg synes, det var af at kunne levere lidt godt indhold. Og jeg har jo ikke talt om, at vi godt kunne tænke os lavet noget kurs tåren. Og så faldt jeg simpelthen således, at jeg blev antæset på gaden, på venlig vis af en, der viser var lytter og som spørgt, og vi ikke snart skulle lavet. Og derfor var det sådan set nem beslutt af de næste fire uger her i julli 2025, at vi vil stille skart på de korstår, hvad det er for en størrelse. Vi kan selvfølgelig ikke komme rundt om alle aspekter ved korstvene, fordi det er et rimeligt stort emne. Men vi vil forsøge her at give så lidt af de vigtigste elementer af den her historie, som jo er noget, der primært finder sted i midler.
SPEAKER_01Ja, og så vil jeg også prøve at sætte det lidt perspektiv.
SPEAKER_00Ja, og det er jo også tale om, hvordan Danmark egentlig vuldveret det her. Fordi det må man sige, at Danmark var også i midleren. Det er der nogle interessante, spændende historie, som vi ger lidt på slutet for fortælle.
SPEAKER_01Og her i første afsnitt af den her fire episod af serie, der kigger vi altså nærmere på det såkaldte første korskog. Der er jo en helt del, det kan jeg ikke.
SPEAKER_00Jo, altså der er jo, altså faktisk hundredvis af kors tog, hvis man der nærmest korstog en gang om året fra slutningen af 1000 tallet og til op i midten af middel. Så der er taler om rigtig mange, og vi skal tale om en række af de større end 578 stykker, som altså finder sted i 111-1200-talet.
SPEAKER_01Ja, så det er ligesom den periode, vi dækker. Og som sagt her i første afsnit, der er det første kort, det handler om. Og der plejer man jo at forbinde med året 1099, han sig ikke. Det begynder jo i sommeren i 1097.
SPEAKER_00Det gør vi nemlig. Fi som deres hedenske forfæder før dem, så var Prens Svend af Danmark, hans forlod Florina, som var dat af fyrsen af Burgonja, hvilket givend rigtig gode, forbindelser til lederne det her kostog, og der til 1500 danske rigere, som fulgt med svender. De var altså langt hjemme fra i anatolien i vores dags tyrkiet i sommeren 1097. Den her styrke halsede altså sammen med deres præs, der øvrigt var søn af kong Esten og brug til den regerende danske kong. De halser altså sted for at indhente den her hoved her af kursfarstyrkerne, som i foråret 2097 havde krydstet Bosborgosstreet og indtaget byen Nikæa. Og nekær er altså en by, der ligger i nutids type på den asiatiske side af påsborgstret. Og Svend har måske tænkt, at de her venbsendede kursfarstyrker ikke har været så langt væk. Og måske derfor har han været lidt for ufsigtig, da han har regnet med området, det var sikkert, fordi rudet styrken jo lige har indtaget det, og de lige havde slået de her tyrke soldater ved byen i kargt for den. Så de har måske været lidt for lidt denklagt. Lid for afslappet. Altså lidt skødsløs, måske. Går man sige ikke. Mods af deres vikingforfæder, så var Svend og hans store følge altså ikke på udkig efter pløntring eller handel. Den algerede styrk det lidt efter var som andet nævnt, nemlig en kortsvar her. Det vil sige her. Der kæmpede for kristendommen var i kristsenheds tjeneste, indehold soldater fra hele Europa, der var på vej ned til Jerusalem for at befri den hellige by de her vantrå muslimers klørk.
SPEAKER_01Så planet for Præs Svend, hans forlede florin, og hans følge af intet mindre end 1500 rider. Det er altså at slutte sig til korksvaren. Og så være med til. Forhåbentlig tænker de at indtage det hele land og Jerusalem.
SPEAKER_00Og som vi kommer ind på senere. Så lykkes det jo faktisk den her korsfar her at indtage Jerusalem i jul 29. En kæmpe mæssig triumf for kursvaren for kristendommen, det bliver skæmet noget, må man nok sige, at forfærdigt blod, som følger i køvandet på den her sejr på byens indbyggere i dagene efter rogen. Men alt det, det når Svend, han forløb Florina og de her 1500 danske ridder altså aldrig at deltage i. Fordi på et eller andet tidspunkt i sommeren 2097, så går Svend og han følge nemlig i et bold, som var forberedt af de her stedkendte tyrker, der er altså hersket over området på det tidspunkt. Da katastrofens omfang, da bagholdet omfang er gået op på svend. Så har han nok på et eller andet tidspunkt blandet lidt ophold, som hans rejseplaner, som den her overvælende modtalser af havde fået i Konstantinopel af den bystinske kejser Alexus havde af stedkommet.
SPEAKER_01Ja, fordi det havde ligesom forsænget ham en helt del, at han bliver modtaget med bumpers bragt i konstantinol.
SPEAKER_00Ja, fordi det var faktisk oprindeligt grund til det her korskog var gå i gang var fordi kejser Alexus havde bedt de vestlige kristne om hjælp til den her stigende trussel fra de muslimske tyrker. Konstantinopel, det er jo en af de største byer i verden på det her tidspunkt. A såf jeg er den største kirke i kristendom. Det har gjort stort indtryk på de danske rider, men det har så også gjort de er kommet for set af sted, at de er blevet fejret sådan i andet alle indder og kender.
SPEAKER_01Og det er derfor, at de halser af sted i bestræbelserne på at indhendte ksvaren, det er simpelthen fordi, de er blevet slemt forsinket.
SPEAKER_00Ja. Og det gør altså, at de rider uforberedet, og altså ender med at skulle forsvare sig disparat mod de her tyrker, som udnytler både deres lokalkendskab, men altså også, at de er lidt bevæbnet og gode til at kæme buge pil fra hesterøg. Det betyder, at de her tungt udrostede danske rider bliver meget ned, sådan relativt hurtigt. Og ret hurtigt står det klart, at slet er tabt, og at de ikke har nogen vej ud. Svens forløb florin af forsøg flygte på et mulddy, men bliver altså indhentet og bag efter halset. Og svend må altså også giver tabt og dør i det her slag. Nyheden om det her ryster resten af kursvaren, da historien bliver kendt kort tid efter. Og det må man jo nok sige, er en alt meget dramatisk fra et kristne perspektiv, meget sørgelig, og jo på mange måder også i dag glemt historie fra dansk midler, som altså finder dansk midler historien sammen med en meget væsentlig epoke i europæisk historie, nemlig de her korstår.
SPEAKER_01Ja. Og dermed har vi jo ligesom skudt første afsnit i gang. Præs Svend, Florina og deres følge målad i livet. Men selve korst står jo ikke af den grund, men.
SPEAKER_00Nej, og jeg tænker et spørgsmål, det trænger så for alt på nu. Hvorfor var der overhovedet korstog i 2097, som præsend af Danmark altså ulykkelig får kommet noget for sent af sted på. Og hvad er et korstår egentlig overhovedet for en størrelse? Det første spørgsmål, det forsøger vi at besvare i dag, vi er kommet lidt ind på det. Det andet spørgsmål, det forsøger vi at komme med svar på løbende igennem de næste fire afsnit, hvor vi altså selvfølgelig ikke kommer til at fortælle alt vedrørende korstogene, men forsøg at komme med en form for noget, der gerne skulle være en spændende introduktion til et meget, meget fascinerende kapitel i historien her i det, der forhåbentlig viser sig at være en lang dejlig sommerhed i sommerfen 2025.
SPEAKER_01Så kan man lige lære lidt om korstog, mens man sidder og skærer kartofler hen i som her, hvis man laver sin meget drikke.
SPEAKER_00Men altså, som sagt, hvorfor overhovedet korstog, og hvorfor egentlig lige et i tusin og 90.
SPEAKER_01Altså, man kan jo undre sig lidt, at det er lige præcis af slutningen af 1000-tallet, at man kaster så ud i at lave korstog. Fordi der havde jo i virkeligheden været af andre tider tidligere, hvor man kan sige, at kristent frontal løb mod islam havde logisk på en eller anden måde.
SPEAKER_00Ja i samet egentlig med det tærdet udgjort en noget større trussel mod kristenheden tilbage i 200-talet, hvor Mohammed jo for første gang var kommet frem med sitskab om hans profet Mohammed og enorme kristne områder, så vi taler hele Nafrika, det mest af Spanien, Cicilien lidt senere. Det bliver faktisk herobret og bliver gjort muslimsk i den her periode. Senere har vi jo det her også mander fra 1400-tallet og frem af stort trussel for resten af Europa. Den her militær trussel udgører i slam jo faktisk ikke helt på samme måde i 1095. For den muslimske verden var på det tidspunkt væsentligt mere politisk fragmenteret, end det havde været tilfældet tidligere. Og Jerusalem så vil som det nordlige Spanien var på det her tidspunkt i udkansområder set fra et muslims perspektiv. Det var det måske ikke fra et kristligt synspunkt, men det var ikke det vigtigste i den muslimske verden. Den muslimske verden var simpelthen ikke som i begyndelsen under lige efter Mohammed, under en hersker, altså en kalif, men i stedet opdelt i flere konkurrerende kalifater. Der var for eksempel et af side kalifat med modset i bagdag, og så var der et kalifat i Spanien, af andarus i korbad, som da på det her tidspunkt faktisk nominelt eller de facto var brækket op i mindre magtcenter i tiden omkring det her første korts tog i 1095. Det har vi øvrigt lavet en tidligere sag om, der hedder Danmark og Islam. Der kan man gå tilbage lidt om den her udvikling. Men det hersende sådan muslimske dynasti i det hele land i 1095, det var det sierop-muslimske fattimede kalifat, der havde base i Gøten. Og de havde ikke specielt meget opbakningen fra de andre muslimske magthæver. De var under pres for den nye magtfagtor i området, nemlig de her tyrkiske sjjøker, der i løbet af 1000-tallet var blevet mellems nye supermagt, de havde grundlagt det her nye sultismuslimske rige der grænset op til fatimerne rige, grænsen den løb sådan cirka igennem nutidens Syri. Tyker var et rødt folk, som oprindeligt kom fra Centralasien. Og havde altså sat kristne det bygentinske rige så vil som muslimer under pres, selvom de jo faktisk selv også var muslimmer. Men kulturelt så adskilt de sig fra fanderne, ikke kun fordi de var syns muslimer, men netop også fordi de ikke var araber, men altså.
SPEAKER_01Men han skal ikke må ikke lige skyde den her. Det kan jo godt være, at det er derfor faktisk, at man fra et kristligt synspunkt synes, det er et opt tidspunkt at forsøge at rober det her i landet. Netop fordi, at den muslimske verden ikke udgør den samme trussel, som den tidligere gjort, og der er spillt sig, og det kan man måske udnytte og få noget ud af det.
SPEAKER_00I hvert fald må man nok sige, at de her sundimuslimske, tyrkiske sjukker, det er dem, der ender med at blive den udløsen faktor for det første kordå. Fordi i 1090'erne, der var den bystantke kejser Alex, der sad i Konstantinopel, han var efterhånden blevet så bekymret fra de her tyrker, som op igennem 1000-tallet havde decimeret den her tidligere, meget stolte storm aftalen til antikens rum. Og derfor måtte man for anden gang på 20 år faktisk søge hjælp hos den katolske pave. Og det er jo endda på et tidspunkt, hvor der faktisk var sket et brud mellem bystanterne og katolikkerne i væst man har det, der hedder Det Stor skisma i 2054, hvor kristendom jo brækker over i en østlig og en vestlig kristendom.
SPEAKER_01Altså en katolsk og en ortodoksk krists.
SPEAKER_00Men nu af de orthodoker synes jeg under så meget pres, at de må spørge katolikerne om hjælp.
SPEAKER_01Ja. Og allerede tilbage i 2071, der havde man altså fra bystantsk side ragt ud til paven og bid om hjælp. Det havde paven faktisk bakket op om på det her tidspunkt. Men af forskellige årsager, så var det ikke blevet sådan på det her tidspunkt. Det gør det så til gengæld andet gang.
SPEAKER_00I november 2095 er der et stort kirkemød i Kæron i Frankrig, hvor den siddende pæve, urban den anden, han får utrolig entusiastisk respons på sin opfordring om at tage på korts tog. Befolkningen eller tilskruer mængden råber desvuldt, som på latin betyder gud vil det. Det handler om, at det er i hvert fald det urbandt andet spiller på, at man kan forsamlingen kan gå fra at være sønder til at være sikret en plads i evigheden, hvis man altså tager på det her helige tokt og befri Jerusalem fra de her vantro muslimer.
SPEAKER_01Ja. Og det er altså noget, der børter, fordi det sætter gang i noget, man nærmest kan betegne som en folkevandring i retning af det helige land. Måske er vi op i, at flere hundert. Sætter sig i bevægelse i bestræbelserne på at rog af Jerusalem mod til gengæld at få en billet til himlen.
SPEAKER_00Præcis. Og i løbet af foråret af sommeren 2096, så sender de her sætter de her menneske mængder sig, altså i bevægelse. Nogle af dem mere kaotiske end andre. Men der er faktisk også en masse planlægning, der kan forud for det.
SPEAKER_01Men det er også, når man sætter sådan en bølg i gang her. Så må der også være nogle af de folk, der træder op for at bakke op om kejser. Og der var nok nogle af dem, han ville have beteket sig for at få hjælp af.
SPEAKER_00Man kan sige, at bysantin om det gerne har hjælp. Men man kan også argumentere for, at det på mange måde bliver en hjælp, der bliver ret vanskeligt, for den bystantiske kejser at kontroller, fordi det bliver et projekt, som jo egentlig står pædens lidse. Så de folk, der drager af sted, føler nok ikke specielt meget løj set over for det bytsantinske rige.
SPEAKER_01Så hvis man altså har helpt til at få styre på de her sjukker og foret det hellige land, så er det jo ikke meget siget i sten, at det er den bysantinske kejser, der vil drage fordele af det i virkeligheden.
SPEAKER_00Og det er også, som vi skal se noget, der kommer til at skabe problemer på sig. Men det helt stort spørgsmål er måske nu ikke Hvor at kortsbevægelsen opstår på netop det her tidspunkt, og altså bliver en af de vigtigste kræfter i europæisk politik og åndsliv i de kommende par år i midt eller det er mærkeligt, det er jo ikke første gang, at den bystantinske kejseker ud for at få hjælp, og lige pludselig er der bare helt enormt autoastisk opbakning til det her projekt. Det er så lidt en perfekt storm kunne man næsten sige. Vi har allerede værende på den umiddelbart udløsen faktisk. Der er måske en fragmenteret position i den muslimske verden. De her sæljuker, de her tyrker, skabt røg i andammen, bevægelser i Mellemøsten, de har røstet både de arabiske muslimer, men altså også de kristne bystantinere. Men hvordan kan det være, at vestejæerne reagerede på den måde, som de gjorde i 1995. Fordi som vi så i begyndelsen med Præsvend og hans 1500 rider, så var det jo langt fra kun fransk mænd og tyskere, der tror sted. Det var simpelthen øpær fra hele, også de mere fjernlæggende egne, som altså jo på bangen måde sætter alt på et bret, og altså risikerer hele bukken for at komme ned og generober Jerusalem. Og det har jo noget at gøre med en lang række forskellige faktorer. Der er nogle økonomiske forudsætninger i Europa. Europa er simpelthen blevet rigere i løbet af tusindtet. Europa er gået fra ikke at være så tilbagestående som det har været tidligere, eller hvert Vesteuropa, til at det økonomiske overskud til at tage sted på sådan langsk felt tog som er ekstrem dyrt. Det er i dag i det dyr det før krig, det var det også i middelalderen, det har man simpelthen bedre mulighed for at finansiere nu.
SPEAKER_01Og der skal vi lige huske, at det der med at blive korsfar. Det er ikke noget, man gør for pengen i skyld.
SPEAKER_00Nej, det har været sådan en klassisk forklaring om kortskogen det er sådan rent rådheds ting. Det er noget folk, gør for at blive rige, og så kan de pylme mellem øsen og tage hjem og leve fedt for det overskud. Men tværtimod må man nok sige, at det kunne være nærmest en ruinerende beskæftigelse, hvis man skulle være kortspar på fuld tid. For, altså, for det første våb med dør et hæst af dyr, du skal bespises under helt lange færdermed. Du skal også ofte have nogle folk med, der skal kæmpe for dig, de skal have nogle penge og midler.
SPEAKER_01Nu nævnte vi jo, at ham her Prinz Svend, der døde på vej ned for at deltage i det første korts tog i 2097, havde 1500 rider med sig. Men det er jo ikke kun dem, der er med, vel? Der jo oppasser, der jo. Men det er jo nærmest her, han har haft med, ikke når man har den her, så har man jo traditionelt set har det, der har haft, det der hedder trods. Som af hele det her. Hvad skal man sige? Hvad skal man kalde det, han ser ikke?
SPEAKER_00Og støttefunktioner.
SPEAKER_01Støttefunktionerne, som ligger bag ved, og som sørger for mad.
SPEAKER_00Ja, man skal sørge for, når man marcher igennem Ungarn, som lå på vejen for store del af de her, så skal man jo købe mad lokal ikke. Og det er jo ikke gratis. Og der kan man også godt forestille sig af nogle lokal madproducenter i Ungarn, de tager sig godt betalt for at bespise den her fødder her. Så det er ekstrem dyrt, og det har man simpelthen bedre råd til i slutningen af 1000-tallet, end man har haft det før. Den måske vigtigste årsag skyldes og skal nok findes i den her personlige religitet. Altså, kristendommen har jo generelt haft et ambivalent forhold til krigsførelser. Det er fra den tidlige olkirge blevet set som noget negativt. For eksempel skulle man gerne have kirkelligt støtte til at føre krig. Man kan ses lidt meget berømt krig som Vilhelm Erobans invasion af England i 2066, den var jo pævligt sanktioneret, det vil sige støtet af haven. Men samtidig skulle alle deltagende soldater, altså betale komme med en bod, en godtgørelse for de synder, som de måtte bå, når de delt i krigen. For eksempel så skulle alle buesty der i hans herphen af med en fælles brod, fordi man jo ikke vidste præcis, hvor mange af findes folk, der har stået hjælpe deres bruger. Så må man bare lige give dem alle sammen som færdigt.
SPEAKER_01Vi ansår, vi har slået så mange eller skal I betalt så meget i afgæft for at undgå at komme i helvede.
SPEAKER_00Så det ved man altså, at man så krigen som noget problematisk, noget syndet som var skid. Med kort, så bliver krig nu faktisk en modsanding i sig selv, fordi man begynder at kæmpe for kristendommen, og dermed også for sin egen personlig frelsse. Det vil altså sige, at der ikke bare taler om en retfærdig krig, der er det, som jeg har betygt at tale om, at det er en retfærdiggørende krig for den enkelte at deltage i. Det vil simpelthen at sige, man bliver, man kan opnå simpelthen nemmere frelsen i Himmeret, hvis man deltager på de Kårsdog.
SPEAKER_01Man vender den hele den kristne krise logik bliver vendt om, når det dræger sammen Korstog.
SPEAKER_00Og man må nok sige, at idéen om personlig frelsse har nok været langt vigtigere for den mængde i midtalderen end rigdom i det jordiske liv har været. Så at man kunne komme i Himmeret, når man en dag døde, eller måske ikke da døde på under Kårsdår, så var man altså garanteret frelsen. Det havde man ikke ellers været. Det har været en enkelt stående ekstremt vigtig motiverende factor for om det så enten var rider eller almindelige mennesker, der tror af sted på det. Det faldt så også sammen med, at byen Jerusalem havde oplevet at nyde en voksne symbolsk betydning i det religiøse liv i Europa i 1000-talet. Det var sådan set også ret konkret i den forstand, at man havde efterligninger af Gravkirken i Jerusalem rundt omkring i Europa. Kirker blev bygget så i lignede Gravkirken i Jerusalem. De indholde også tit religie, det vil sige et hellig genstand, f.eks. blind af Jesus Kors. Så der var en konkret forståelse af Jerusalem som et meget vigtigt sted, også så langt væk fra Jerusalem som i Sachsen eller i Danmark. Men efterlignet simpelthen Grav Kirken i Jerusalem arkitektonisk, og så begyndte man at anse byen for at være den kristne verdenskografiske centrum.
SPEAKER_01Og der har man veligt tidligere antet om for at være den religiøse verdens centrum ikke. Men hvis man læser i Bibelen, så er det jo i Jerusalem, at Jesus bliver krodfæstet, og bliver begravet så det må naturligvis være det der centrum. Og det er vel det, der efterhånden begynder at dæmme for folk i tusindt.
SPEAKER_00Så der man pludselig har, siger, at vi har kristne pilgrim, der bliver angrebet og nægtet adgang til Jerusalem af de her tyker, som kontrollerer indfaldsvaren til Jerusalem. Vi har nogle mennesker, som har bedre råd til at tage på kortstår før, og så giver man pludselig også mennesker et motiv for at tage på Kostog før. Så har man simpelthen alle forudsætninger til stede for, at det korstår kan realiseres og blive til et samlende og definerende, jo faktisk europæisk projekt, der går på tværs af nationaliteter, og der fra. Kirkens perspektiv kunne være med til at kanalisere nogle af de kræfter, som bider og førster brugt på at begrige hinanden, over på noget, hvor man begriver en fælles fjende for krisenheden. Altså plaven kan simpelthen begynde at få lidt i tanke med, hvad de her krigskale førster har brugt deres tid på i?
SPEAKER_01Så det er simpelthen et fælles europæisk projekt, måske det første af sin art.
SPEAKER_00Somer at præmener, at nu kæmpe man for en god sag i stedet for alle de negativt nedbyddende krige, som jo kun svækker den samlet krisenhed før.
SPEAKER_01Nej, men han ser ikke, hvordan hvordan gør man så lidt? Hvordan kommer man i gang med sådan der?
SPEAKER_00Jamen altså. Det er de første kortsvarer, der tager sted. Det er sådan, det der i siden her blevet begegnet som folkekortsår. De tager sted i foråret 2096 under sådan en meget karismatisk hellig mand, der har kendt som Peter i midten. Som nogle kilder hævder.
SPEAKER_01Altså Peter Aborganet.
SPEAKER_00Nogle killer hævder, at han kom fra Jerusalem, og var en af de stemmer, der havde væl med til at argumentere for, at man skulle have hjælp til kampod muslimerne. Han har simpelthen fået en masse mennesker til at drage sted. De var meget motiveret, men måske også ret dårligt organiseret, som kan sige ret hurtigt skaber problemer der, hvor de kommer hen. Fordi selvom mange kordsvar sejlet til det hele land, så måtte langt de fleste jo gå af kontinentets dårlig vej. Og så man var inde på, så skulle man jo noget at spise undervejs. Og måske havde man ikke lige helt fået nok midler med til at finansiere et ophold på gode grå undervejs. Så ofte oplever man altså pløndringer, fordi de jo mener, at de har ret til at tage sig noget og spise fra lokalområdet. Og jød det der så også, hvor er. Man oplever i se riglandet i maj 2096, at jød bliver forfuldt og drabts. Fi man tænker på de her folkekort stilser, at vi skal kæmpe på krisenhedens finder. Det bliver ikke vent helt tila, ankommer til Jerusalem, fordi der bor en masse jøde i her område. Så vi ikke bare begynder at gå til angreb på det.
SPEAKER_01Så vi varmer lige op med nogle jøder i riglandet. Og det er simpelthen, han deltager i det før det her Folkekort.
SPEAKER_00Det jo det der, det jo dem, der slå Christ og sjældent i. Så dem kan man jo lige så godt tage med i købet, når man er på vej ned til det helt land. Det er et af de her første tidlige græme vidnesbyrd om den radikalisering, som jo også fulgte med korstvsbevægelsen som idé, og jo selv i senere tid har farvet den i negativ retning.
SPEAKER_01Og ham her, Kejser Alex i Konstantinopel, han begynder jo så at se på det her folkekort, som så skal lække vejen forbi Konstantinopel på vejen til det hele land.
SPEAKER_00Og begynder jo. Jeg, skal jeg have det inden for min mur, hvem ved, hvor de finder på herinde. Og i ønsker skal man også lige have med, at Kejer Alexis var ortodokskræsten, det vil sige ikke helt den samme udgave af kristendom som korsfarerne og de har lige angrebet jøder. Og man forestill sig, de måske også kunne finde på angreb på den ortokse kristne. Ja det er det. Så i Konstantinopel, der tænker man det der.
SPEAKER_01Det skal vi have fragtet videre hurtigt. Så man får lige hurtigt fragtet alle de her korsfarer over påsplus og sendt dem i retning af det helige land. Og det betyder, at det går lidt for hurtigt. Det er jo simpelthen en meget uorganiseret flok korsfarer, som i oktober 2096 møden første modstand.
SPEAKER_00Ja, fordi de her selviske tyrker går så klar til at angribe de her første korsfarer, som heller ikke er de bedste krigere. Det ender simpelthen med, at de bliver masakreret de her folkekortere af tyrkerne i oktober 2096, selvom ham her midt han faktisk form og redder sig tilbage til Konstantinopel. Og han så begynder at voksle over at de fjersken af de her folkekort skyld i, fordi de ikke har ligesom man sætro.
SPEAKER_01Men det er så også en opfordring til at få andre til at melde sig, som måske har en stærkere tro.
SPEAKER_00Ja, i hvert fald så går det jo lidt bedre da den føldssen rigtig kort svar ankommer lidt senere.
SPEAKER_01Og nu er det jo sådan lidt mere af hold, der kommer på banen. Kan man ikke sige?
SPEAKER_00De anført af fremtrædende fyster fra hele Europa, som har været deres kontingent af soldater med sig. Det er Gudfred af Bullon. Vær du græn lidt i skægt af det der.
SPEAKER_01Udfærd af Byle.
SPEAKER_00Så det Bohemon af Tor og hans nøgb Tanget. Det er Steven af Bloc, og så ikke mindst sam her franske grevon, som er den rigtig deltager på det her korstv. Igna og læk også alle sammen ret nervøs for deres ankomst. Men det er lidt på en anden måde end med folkekortsen ankistiske deltager.
SPEAKER_01Det er jo også nogle kortskogsdelager, så man er nødt til at vise en langt større respekt, når de kommer stet af.
SPEAKER_00Jo han kan faktisk godt sige, at han holder nogle af dem sådan lidt noget husk ind, så de lør ham, at de afgiver ham lid, og siger til ham, at alle de områder, som de underlægger sig på deres korstog, de skal altså ikke direkt hør under kejser og ikke så selv.
SPEAKER_01Og han begynder at røste lidt buksserne over korsvarnes intentioner i virligt.
SPEAKER_00Ja. Jeg vil simpelthen gerne sikre, at de overgiver det land, som de roer tilbage til det bystantinske rige, og de ikke bare selv beholder det. Det viser, at stemningen med andre år ret anspendt. Og det viser jo spilltelsen mellem kortståsen, værskel og gæssige aktører, altså det kirkelige og det førstelige aspæt.
SPEAKER_01Og her der også virkelig kur på tråden mellem førsterne. Kejseren på den ene side i det østrumverske rige eller Bysant i Konstantinopel, og så de her europæiske førster, som sådan kommer randen. Der kunne han godt tænke sig, at de lige tager noget abonment på hans kejserge. Det er jo ikke alt hvad i Europa, det skal tilfældre meget.
SPEAKER_00Og det er jo de uenige i, fordi de har jo sådan set taget sted med pæven autoritet, så bliver stor autoritet, altså kirken. Så det viser, at der er uenigheder i, hvordan det her skal foregå. Ikke dist mindre. Så her faktisk vigtige byer som Niker og Antiokia, som i kirkehistorien tidligere har spillet meget væsentlige roller. Der var et meget vigtigt kirkemøde i 325 i Nikia, og Antiokia havde angiveligt været det første bisæd for S. Peter. Det rober man så allerede i sommer.
SPEAKER_01Og jeg stopper lige han sig ikke. Niketa ligger i hvad der i dag af Tyrkiet? Og Antiokia.
SPEAKER_00Det ligger også i det der i dag af Tyrkiet lige på grænsen til ned mod Syri. Og. Det bliver så i robet i sommeren og efter året 2097. Men det er jo ekstra. Store strabser de her. Tyrker der angriber dem konstant. Det er meget varmere end de som regler vant til. Det er svært at få mad og drikke var frem. Og der er jo hele tiden de her politiske intriger, der til stede.
SPEAKER_01Altså kan man ikke også sige, at når de her europæiske førster har været vant til at føre krig i Europa, så har man ofte gjort det på sæsonbasis. Jo. Altså, så har du været på tårt den sommer og så har man opløst sin her, og folk er gået hjem igen. Og så har det ligesom været overstået. Men her, det er jo et overlangt projekt, det her. Det er jo helt anden ressourcer det her.
SPEAKER_00Og altså konstant omstilling i foråret 2098. Der opræder man så den første af flere korsfarster. Det, der bliver kendt som gravskabet i deser, som ligger sådan i vores dags grænse område mellem tyden og syg. Det er ameriket, der beborger området, og de kristne kårsvar laver det, man nærmest kunne kalde sådan lidt statsku for overtage magten i området. Og området kommer ikke, selvom man egentlig har lovet, under den bystantiske kejsers kontroll så forgæves må det ster ikke.
SPEAKER_01Men så han havde hans bekymring og varet man år.
SPEAKER_00Og de er simpelthen interesseret i de her leder af staterne eller også toget at være så autonom som overhovedet muligt.
SPEAKER_01Må jeg også lige sige. Nu snakker vi jo lidlig om det her med, at man tror jo ikke på korstog for at berise sig. Men allerede her, så ser man jo sådan set, at man opretter et krævskab, hvor man jo målde, at man kan opkræve skald og ligesom sætte sig på magt. Og det vil jo så sige, at der jo i fald nogle af de her kort, der i hvert fald undervejs har fået visse ambitioner om at underlege sig land som ligesom er ens eget.
SPEAKER_00Ja, men man kan også sige, at på det tidspunkt, der har de brugt så mange penge. Græder Remon, der var en af de rigeste mænd i Europa ved at kunne fidd på det tidspunkt, så de har simpelthen konkret ret hårdt brug for nyt kapital for at kunne fortsætte det her. Så det simpelthen også en forudsætning for. Det er simpelthen også en nødvendighed, at der skal nogle tolvindægter, nogle skærdindægter i hus, fordi man så er meget langt hjemmefra og jo kan man sige har i gang med et projekt, som også lidt skal finansiere sig selv. Man skal have oprettet nogle borgere, som kan beskytte forsyningslinjerne. Og de er altså sindssygt dyre at drive. Så derfor er man nødt til at indføre en form for statsdannelse, som ikke under den bystinske kasser kontrol, fordi man har brug for ressourcer til at holde det her ekstremt dyre kostgang.
SPEAKER_01Ja, okay. Men altså noget fra nutidens tyrkiet og ind i Syrien, man har oprettet det her gravskab i dat. Og ja, det er hårdt at arbejde i det her. De tyrkiske måde angreb, de er mega hårde, men man får på en eller anden måde at holde moralden høj.
SPEAKER_00Det høj og høj ikke. Der er faktisk rigtig mange, der gør op og tage hjem undervejs.
SPEAKER_01Okay.
SPEAKER_00Det ser man simpelthen korsfør, der siger, jeg kan ikke det her mere. Jeg tager hjem.
SPEAKER_01Men der kommer også forstærkninger til ikke.
SPEAKER_00Der kommer så også forstærkninger til. Og det er jo faktisk det, der ender med at få magtbalancen til at tæppe i kordsfarnes fargør, fordi da de i sommeren 2099, tre år efter at været taget sted på det korstog, endelig er klar til det vigtigste slag, nemlig beleggen af den helige by Jerusalem. Så er det egentlig ikke så godt ud for dem. For sagt, der er mange, der har reist hjem. De har ikke særlig mange forsynninger. De er udmatet flere af dem af syge. Og de første angreb mod byens Jerusalem festingsværker slår fejl. Man kan ikke komme over de her høje murder, og de muslimske forsvar er så ret stået om, at de skal holde skans.
SPEAKER_01Men så er det jo, der kommer forstærkninger ikke fra genet.
SPEAKER_00Den italienske byst Gener har simpelthen lige efter timen fået såt nogle skibet med forstærkninger ned til køgen. Og en tænker af forstærkninger i form af ekstra soldater, og måske også nogle fødevarer. De selvfølgelig falder på et tørt sted. Men så kan man jo også skæle de her sket dem over land ind til Jerusalem, hvor man så kan bruge tømmer til at bygge belegræn. Så man altså nemre og sådan bedre beskyttet kan kragsværker.
SPEAKER_01Man har simpelthen fået fat i belejingsmaskin.
SPEAKER_00Det ændrer så ting. Og den 15. juli, der overviser kortvaren, så byens forsvar for de to belegner, man har bygget, og i spidsen for den her styrke, der sprænger så den her godfred af bulion over fuld af sådan i styrke og nedkældet byens forsvarsstyrker.
SPEAKER_01Og det betyder jo så, at målet med hele det første kort af nået Jerusalem er blevet heret.
SPEAKER_00Det bliver jo set som et kæmpe øjeblik i kræden historien. Det bliver så efterfuldt af et ekstremblede. I killderne fremstår det sådan, at der simpelthen er så mange mennesker, der bliver slået hjælp. Jeg øvrig også en del kristne og jødske indbyggere som brude i Jerusalem på det tidspunkt. Det bliver lidt for at være på finde side, fordi de ikke har forladt Jerusalem. Men efter sigende skulle blødet være stå så højt, at hesten spisler, og hesten gik i tilet af blod. Der er noget, der også kunne tyde på, det er måske er lidt overdrevet de her beretninger om, hvad der rent faktisk forgået, at man har taget nogle skældringer fra Bibelen og overført til den her begiven for at understrege. Hvor vigtigt det her. Hvor vigtig det, der sker. Men under omstændighed må man nok sige, at der sker et voldsomt drab på befolkningen, som ryster samtiden og også ryster samtidens muslimer.
SPEAKER_01Ja, det ryster jo netop den muslimske verden det her. Og sådan en handling, som vi jo nok måske ikke nemligvis er i overenstemmelse med sådan en grund kristen moral. Det er jo muligvis med til at sådan frøe til senere fjandskab.
SPEAKER_00Ja, fordi det stort spørgsmål er jo lidt. Hvad er nu egentlig? Altså. Nu har jeg fået herobret af Jerusalem, men man har ikke rigtig haft nogen står plan for, hvad der skulle ske efterfølgende.
SPEAKER_01Så har bare tænkt sådan jæve.
SPEAKER_00Man har nærmest lidt, der har sådan, at taler om historien afslutning. Så måtskridge være kommet, når man havde fået fat i Jerusalem. Det indtræffer så ikke på den måde, man i hvert fald havde forventet det. Og man vælger derfor held fra robren af Jerusalem, nemlig ham her Gudfred af Bullion, til at være Jerusalems beskytter. Altså han får den tit, der hedder Den hellige gravs for svarer der, hvor Jesus efter skengen skulle være begravet. Han vil nemlig ikke bare kongekronet, eller i citat, der hvor Jesus var tårnek. Så man altså ud i, okay, men vi må lave en eller anden form for stats, der kan beskytte det her projekt, da vi har fået befriet det her religiøst meget vigtigt sted.
SPEAKER_01Og hvad, altså? Hvad ligger der i den her titl? Jerusalem Bskøder? Det er bare her. Skal han være en sherif, der aggerer på vej af bæren. A det her område skal det underligge? Skal det være en del af det bydinske rige? Hvad skal det her?
SPEAKER_00Det er så med, da han så dør 111, og hans fødter bordoring, som bliver valgt til den nye konge, han vælger så at kalde sig selv konge. Og han er altså ikke lige så fint føles som sin forgænger på på, han er ikke bange for at bære en kongekron, der hvor Jesus bare sin tårnek. Og derfor grundlægger man jo så den her kongemidig Jerusalem, som bliver den ene af de her fire kvarsvarstater, som jo altså er en stat med det formål. Der ligesom. Der er en selvstændig stat, men jo med et religiøst formål, altså beskytte de hele sted. Der kommer også til at opreme.
SPEAKER_01Men stedet har en konge, altså en værsklig leder.
SPEAKER_00Ja, så der er en konflikt, kan man sige, mellem den geistlige og den værsklige magt. Det er faktisk.
SPEAKER_01Altså mellem kongemagt og kirkemagt.
SPEAKER_00For i paven, der bliver så også indsat en Patriark i Jerusalem som er kirkens øvrigst repræsentant. Men det er jo sådan lidt uvidst, hvor vidt paven ikke kan få lov til at gennemtvinge sin vilje i Jerusalem.
SPEAKER_01Nu nævnig du også, at der var, at der bliver oprettet fire kårsfarer. Nu har vi jo nævnt det her gravskab, der hedder i da tidligere, som man så oprettet inden man i robet af Juslem. Så bliver Jerusalem, så efter formoder har været en hel del politisk trovtrækker gjort til kongømme. Men så er der to mere.
SPEAKER_00Ja. Så der blig, gravskabet Tbilis og Antiokia, som er de fire kortsvarer, man opretter. Men ender også med et senere i midtlander opret på kypen. Og man ender jo faktisk også med at oprette en i Batikum. Den tyske orden stat, som den bliver kendt som senere i historien, som jo faktisk kommer til at danne forløben på høsen, som jo får en meget vigtig rolle i tysk historie. Så det er en særlig slags statsdannelse, som altså kendt for midtalderen, som jo også er kendetegnet ved at ligge ret langt væk fra Europa. På fransk bliver det derfor kaldt Utre, altså indsider havet. Et sted, hvor man jo har en kristen kultur, men jo en kristenkultur, som adskiller sig fra den veste europæiske kultur, fordi den jo ligger et sted, hvor der begynder at opstå de her kulturmøder mellem krister og muslimer, som jo både fredel, men altså også voldeligt.
SPEAKER_01Men i hvert fald i ropen af Jerusalem i 2099. Så til oprættelsen som sagt af de her kristne kortsvarar stater i mellem østen. Og det begender så vej for et kultur med. Der er jo plandsvis indbæret fredlige aspekter, men som vi også har været inde på, virkelig også af volde lidt.
SPEAKER_00Ja, fordi muslimerne har måske i første omgang ikke helt forstået, at de kristne ført helg krig i 2099. Men det kommer faktisk ret hurtigt at ældre sig. Og der har muslimerne jo deres eget modsvar, det de kalder og begner som chat. Og det er det, vi skal begynde, at vi skal tale mere om i næste afskand, hvor jeg også kommer ind på det er kendt som det andet korsker. Og hvordan lede ellede sig i de her stater i 100 fald.
SPEAKER_01Vi skal også lige huske at nave den literat, vi har begyndt at den her.
SPEAKER_00Jeg har blandet begyndet af The Of History of Christian. Og så har jeg begyndt af på tænke på Jæs. Og enfabi, der hedder Retfærdig Krig. Regeret af Christen.
SPEAKER_01Det var det for den her, der.