Korstogene 2: Den retfærdigste krig

Med oprettelsen af de nye korsfarerstater i Mellemøsten havde muslimer fået en fælles fjende at bekæmpe. Så mens teorierne om retfærdig krig blev videreudviklet af Bernhard af Clairvaux i Vesteuropa begynder muslimerne at føre jihad mod korsfarerstaterne...

Transcript

SPEAKER_00 0:14

Hej til alle, der er letter med. Det er andet afsnet i kongemagens serie om korstå. En lille 4-episoder serie, som vi ser ud her i sommeren 2025, sådan at der ikke er død af der i den dejlig lange sommerie.

SPEAKER_02 0:30

Vi taler jo sidst afsnitt om det første korsdår i 299. Vi skal jo ikke lige være med, så kommer vi også til at tale om den her serie. Det er jo ikke det eneste sted Mellemøsten, hvor man fører kors tog. Det begynder man jo faktisk også at gøre i Spanien den i bedsk Haldøv, og i Østersøen tætter på vores hjemme brigar. Det kommer vi også med ind på i dag. Fokuserer vi også primært på mellem møsten. Vi taler om, at Jerusalem er blevet irobet i 1099 af de her korsvarer på det første korsdog. Og der var så måske har været lidt råvligt efterfølgende om, hvad der egentlig ske. Men sige det ander med de her korsfarer, der så bliver oprettet. Og det har brug for hjælp, brug for stærkninger. Og der har vi jo igen en dansk viklig. Vi talte første afstit om den her uheldige prinmark, som altså omkommer med sit store følge af rider i antonik i 2097. Og i 1103, der er hans brug den regerende kong jeg ikke afgår af Danmark faktisk på vej ned med antalet over 200 skibet for at støtte de kordsvarer, der aller i det hele land.

SPEAKER_00 1:41

Og jeg ikke har god, han er jo muligvis faktisk den første konge, der tager på kortstog i Europa fra Europa.

SPEAKER_02 1:49

Jo, altså man er ikke helt sikker på, om der måske har været ind før. Men han er i hvert fald en af de første konger, som tager på kortsdår og modtages jo af den bystantiske kejser i konstantinopel med store store dover. Og han har jo taget sted for ment, og igen for understregt. Du spørger også, vi gik gang med det afstændig. Hvorfor kunne konge egentlig bare til væk fra sit kongrig? På det her tidspunkt for at tage på kortstår. Det vidner om, hvor vigtigt det har været i samtiden. Han har taget sted for at sone søn, han har måske også tænkt, han er konge, han har nok at solen. Men er dog så uheldig, at han dør på øen køben, før kommet frem til det andet. Men han står ikke borde der måde. Hun er faktisk frem og dør på Ulbjaget i Jerusalem, hvor hun faktisk har blive ravet af.

SPEAKER_00 2:34

Så klaret den. Men ikke har døde på vej. Jeg tænker bare på, det her med, at jeg ikke ergord bliver modtaget med pompergt i Konstantinopler i for at vælge ved det et øjeblik. Og også det her med, at hans bror, Francis Svend, som vi taler om i sidste afsnitt, også bliver modtaget med pomper. Kan vi været sådan en kejser i Konstantinopel, og så medlemmer af den danske kongelige familie, det har gået og snakket om. Altså, har det bare været for sjov, eller er det? Jeg tænker bare på de der væringer, der har eksisteret tilbage i Viking der. Al de her nordiske rid eller størmænd, som har været i tjeneste i kejsens personlig. Så kan man sige, nok det livet eller her. Har de set sådan en anden alliance?

SPEAKER_02 3:25

Selfølgel også, fordi de jo godt vist, de kortsvarer, at de har været afhængigt af støtte for detinske rige, så det har jo været politi, og man har diskuteret selvfølgelig alliancer og så videre. Og en alliance har man jo altid med nogen. Der er en grund til, man har den, og det er jo dan.

SPEAKER_00 3:38

Jeg tænker bare.

SPEAKER_02 3:39

Alliance kan jo slår i et fjæskab.

SPEAKER_00 3:40

I midtalderen har Danmark og Konstantinopel godt nok ligget langt fra hinanden. Hvilke fælles interesser kan egentlig har haft, ud over selvfølgelig at befrige muslimer i det helige land.

SPEAKER_02 3:49

Men du så jo selv, at Væringer havde bestået skandinaver. Der kæmpe konstant, så faktisk har der været formentlig ret tætte bånd mellem skandinaver og bystantinere. De er kendt til hinanden, og der har været en kultur for udveksling. Og så man jo også med, at man tit vinder med dem, der ligger længst væk fan.

SPEAKER_00 4:07

Man ikke har mådt ret interessant.

SPEAKER_02 4:09

Det er selv nabo, når man har det bedst, ikke.

SPEAKER_00 4:12

Det var alleret sidbrængt for minuter ind i udsendelsen. I hvert fald, så kommer jeg ikke frem. Pej til det hele land dør han på køben. Dronk brug kommer frem til Jerusalem, så må hun også lade livet, men hun er så heldig, at det faktisk sker i Jerusalem og købet på ulibjævet.

SPEAKER_02 4:28

Men det var altså i hvert fald, fordi der var et muslimsk modsar til det her første kortsdår. Det betyder, at de her kortsfarder, altså Kongelig Jerusalem, gravskabet i desdag, fyrsendømet Antiokia og gravskabet tribolet. De kommer under pres efter deres oprettelse omkring år 1100.

SPEAKER_00 4:44

Ja, fordi vi talte jo i sidste afsnit om, at den muslimske verden der i tusindtallet havde været meget spletet. Der havde været forskellige stridende kalifater. Der var de her tyrke sljuger, der var sådan en rising power i regionen. Men da de kristne i rober Jerusalem da i 1999, så bliver det jo faktisk noget, der er med til at forenet den muslimske verden. Og nu har det jo lige pludselig fået en fælles fjand.

SPEAKER_02 5:08

Præcis. Det modsvar i en fort bevægelse i Europa om, at man skal altså holde kort svar tanken vid lige i livet. Og så kommer der ikke rigtig rigtig mange pilgrime, som f.eks. i gærgud, der pludselig nu har mulighed for at besøge de helige steder. Og det kommer og ankommer et længde Jerusalem. Så den her konflikt afslutter overhovedet ikke så selv i 1999, bare fordi Jerusalem er blevet i roberet. Tær imod kan man sige, den er nærmest kun lige gået gang.

SPEAKER_00 5:39

Ja. Men han ser ikke, inden vi taler om, hvad der sket i de her år efter Jerusalems überobring. Skal vi så ikke lige prøve at komme nærmere et svar på, hvad et kostog egentlig for en størrelse? Og hvad er egentlig modset nemlig det her jihat. Altså hellig krig ikke. Hvad er det egentlig? Og det er jo noget, som spiller sig ind. El det er jo noget, som skriver sig ind i det her store spørgsmål. Hvad er en retfærdig krig egentlig?

SPEAKER_02 6:07

Det er jo noget, der fylder rigtig meget også. Altså selv, som vi jo ikke lige fra mand ser for at spille efter reglerne, de kommer med en forklaring på, hvorfor de går ind i Ukrainet, som de selv mener retfærdiggør deres invasion.

SPEAKER_00 6:19

Alts vi så ikke køber den anden snakke, men de prøver at det mindste retfærdigt.

SPEAKER_02 6:23

Stort set alle, de færste folk eller krigsførende magter, der går i krig uden at han begrundelser for det.

SPEAKER_00 6:28

Det simpelthen, man siger, at vi er under, når vi går i krig. Selv nasisterne er fandt på påsk ud for at føre krig.

SPEAKER_02 6:33

Og det er simpelthen helt tilbage fra antiken, der er, der en tanke om, at en krig skal være retfærdig. Og det er det, man taler omtaler begævne kridsetik. Iden fx, der ser man jo nogle regler om nogen, der ikke kan kæmpe mod hinanden, fordi der er noget gæstvendskab fra familjen, der spørger, derfor kan de ikke overgriben. Der er nogle regler for, hvordan man skal opføre sig i krig. Det er to begreber. Den hedder just alt billem, latin for regler for krigsførelse eller for hvornår man må i krig, og så der hus ind billede, altså hvordan man skal opføre sig, når man er i krig. Og plæson og stotil, og især. Ciser og opstiller regler for krisførelse. Altså fx, at cirkom krigen skal officielt erklæres. Altså man er nødt til at sige, at nu har vi krig, før man ligesom kan tale om, at der er ret færdig.

SPEAKER_00 7:22

Der skal komme sådan her rollen af døren, og råg sådan et stykke pergant ud, så kom en krigs erklæring ikke sådan officielt, før man går i gang. Og det var igen det, som svenskerne ikke gjorde under tossen som færdsla.

SPEAKER_02 7:34

Og det er sådan, man ser i japaner heller ikke gjorde det med Parlharber. Man er slet.

SPEAKER_00 7:38

Det er bare ikke okt.

SPEAKER_02 7:39

Det er et socker punch, som man siger på amerikansk. Og man skiller sidst mellem forsvarskrig og angrebskrig. Altså forsvarskrig er i udgangspunktet altid retfærdigt, mens det er angrebskrig langt fra alt. Han taler om der er konflikt mellem det nødvendige og det retfærdige. Man taler simpelthen om, at man skal genetabler status quo fra før krig. Det er der krigs mål, og krigen skal kunne hæve en uretfærdighed, der er blevet begået.

SPEAKER_00 8:07

Jeg øngt også det her med forsvarskrig og angrebskrig. For eksempel, når vi altså i dagningen af krigen i Ukraine fx, der har vi jo setemer på, at ukraine faktisk gik ind på russk territorium med angreb. Og så har man lige pludselig gang i en stor diskussion. Ja, det er jo angrebskrig, men man gør det jo for at forsvare sig. Og dermed så kan det godt retfærdig også.

SPEAKER_02 8:27

Det er også derfor, at ruserne formindlig har negeret de der fire fem proviner i Ukraine. Og nu kan jeg sige, at det er en del af Rusland. Ukrainerne er inde på vores territorium. Det er vi føret forsvarskrig.

SPEAKER_00 8:37

Og hvis du prøver at generobre det, så er det virkeligheden en indgrebskrig, som ikke er retfærdig.

SPEAKER_02 8:41

Men fx så skriver Cesar jo også i sin Galder Krig, at der er en galsk trussel mod romerske provinser. Det er det, der retfærdigt gør, at går ind i gangen og robert.

SPEAKER_00 8:52

Så der er altid. Så der er meget tyd på, at han i virkeligheden går ind og begår Folkemorum.

SPEAKER_02 8:56

Ja, men der er altid en begrundelse for den krig, man fører. Den skal man skal begynde, hvorfor den er ret færdet. Det her måde siden antikken. Og der sker jo sådan noget, da kristendom bliver indført i de første århundrede efter Christ følsel. Fordi den tidligere kristendom er meget sæptisk over for krig. Man ser fx kirkefædnen til soljan. Han viser til den bliver plagigen som Jesus holder. Altså, man må ikke slå hjælp står også i bibelen så videre sådan. Derfor skal kristne selvfølgelig afholde sig fra at føre krig, kristen er pacifister.

SPEAKER_00 9:28

Ja. Men så kommer sig, så kommer den her kirkefade, der hedder Augustin på banen. Og han siger jo, at godt nok så skal en god kristen jo være imod krig, så nemt være en pacifist i udgangspunktet. Og at krig er en synd, mand faktisk godt være undtagelser.

SPEAKER_02 9:45

Ja, for eksempel kan krigen faktisk godt ansku som en næstekærlig eller baretighedsgerning. For eksempel kan man jo godt sige næstekærlighed, hvis man slår en mand tror i. Hvis det er den sidste udkald. Man skal ikke nødvendig godt som det første, men hvis man kan fræse, man kan faktisk hjælpe den mandrum til at undgå.

SPEAKER_00 10:04

Hvis den dag sig døbe.

SPEAKER_02 10:06

Så må jeg jo hjælpe. Så føler et levet, hvor man ikke har noget så videre. Han siger også, at selvforsvar er til at. Og han går mere ud af det her med, at krig i udgangspunktet skal være retfærdig, det skal hævne end uret, det skal genoprette status quand tilbellum. Og hvis ikke det er tilfældet, så er der faktisk ikke taler om en krig, så er der blot tale om f.eks. røver tog. Det kvalificerer slet ikke til en retfærdig krig. Augustin synes også, det er meget vigtigt, at man skal have den rette autoritet for at kunne føre krig. Den skal faktisk være guddomlig. Det vil sige, at der er ikke nogen værske års, der må være skyldt i, at man føre krig.

SPEAKER_00 10:45

Men det afgustin siger her, hvis vi skal bringe det op til den kontekst her i 1100-tallet, vi taler om nu, så er det jo i virkeligheden paven, der kan føre krig og ikke kongen.

SPEAKER_02 10:57

Præcis. Og det skal være med den rette intention, det vil sige, at man skal søge fredden, når man fører krig. Altså kriens indemål skal være fred. Men det er nemlig rigtigt, at baven jo faktisk som kirken seder igennem de her skrifter, som Augustin skriver i 300-tallet, får et teoretisk grundlag for at kunne have autoriteten til at føre en retfærdig krig. Man kender jo sådan set til princippet om eller begrebet hellig krig, også fra før kristendom, man kender til det i grænsen land. Men det var ulig om, at alle krig i midleren skulle være retfærdige. Man havde fx ført det, man kalder Missionskrig i Europa under Karl den Store mod de her sakser i 700-tallet, hvor man altså jo vil omvende de hiddenske sakser til kristendom.

SPEAKER_00 11:44

Det talte vi jo om i vores serie for foråret om Tysklands historie.

SPEAKER_02 11:48

Og man kender jo allerede fra tusindtallet tidligere tusindtallet i Danmark, hvor et Hamburg Preben i 1053 prækker for Svend Estriden, at han skal førte missionskrig sammen med den tyske kejser.

SPEAKER_00 12:00

Og det er altså den danske konge, Vviden Esten.

SPEAKER_02 12:02

Og han får så som guldrød den her åndelige fortjeneste, altså de nem meget adgang til fræse, og hvis de dør undervej, så er det altså meget tyretet de opnår. Så man kan jo faktisk sige, at man har jo gødet jorden længe før, at det første kort kommer teologisk for at kunne tale om at føre en retfærdig krig. Så blandt den anden formaliserer kort i 1095 som sådan et kristelt kridsprojekt med både en åndelige og krigelig dimension under pavedens kontroll så ser man jo, at kirken indigdigt er styrket over forsterne, og kommer til at betyde virkelig meget i forhold til det religiøse værd, som jo kommer til at præge det europæiske samfund op igennem hele midtlandet.

SPEAKER_00 12:50

Og der er jo et hele taget sket noget deroppe igennem tusindtallet. Altså en form for radikalisering. Kan man ikke sige det, fordi korstog bliver simpelthen den retfærdigste af alle de retfærdige krig.

SPEAKER_02 13:00

Det er ikke bare en retfærdig krig. Det er den retfærdigste krig, man sikrer sig simpelthen fræset igennem deltagel til de kort. Det var noget, vi var ind på allerede i sidste afsnitt. Så det vil sige at kortog har altså modsat tidligere helige krig faktisk vidderligt ud som den øvrigste autoritet. Det havde man ikke set før på den her gennemført imod. Og det er jo igen fordi, at baven jo dermed får mere kontrol med krigsførelsen. Og det er jo sådan, der ikke er super optimalt. Set fra densinske kæsser tromstl. Fi så glæder kontrollen jo ham af henne.

SPEAKER_00 13:36

Ja det er jo det. Og han fik jo heller ikke herdømmet i nogle af de her fire korsvarstater, der blev oprettet i forbindelse med overbringen af Jusland af i 1999.

SPEAKER_02 13:46

Faktisk er der nogen, der argumenteret for, at det første kortsdog måske fandt sted så tidligt som i 600-tallet, da den bygantinske kejser Heraklius kaldte til hellig krig mod det persiske Sæsandrig, som ikke var muslimer, men som var såastre.

SPEAKER_00 14:03

Og det er sådan, det er sådan en ild religion af som her bog.

SPEAKER_02 14:08

Al to sprach Saratustra. Således talte Sartustra, som er sådis, mens profet.

SPEAKER_00 14:15

Men mod alle, hvad skal man så have kaldt det koster, så man så kalde det allerførste kostår. For det jo det her i slutningen af tussentalet.

SPEAKER_02 14:22

Det angst ikke, men det er jo fordi, at det ret bruger den personlig fræset til at motivere sind her, som kæmper, og mod alle også vinder en stor sejr over pæsen i 20'erne. Det interessant er så, at den her krig mellem bysantinerne og perserne har udmatet de to riger så meget. At det baner vej for, at muslimerne, ind føld ved Mohammed kan tænke, som altså fører sind retfærdige eller hellig krig, nemlig jehat, og udbredder islam. Altså han rober som et hele pæset, han svækker det bysantinske rige kræftigt, og grundlægger jo den islamske stat. Og det er jo det, der faktisk er med til at bange vejen for. Det er sjovt, at man ser i tusin af 100-tallet mellem islam og kristendommen. Det er jo allerede så tidligt som i 1600-tallet bliver grundlagt. Så der har jo været taler om en lang opvarning inden for deologiske overvejelser, men jo altså også de religiøse og politiske forudsætninger, som man altså har i Mellemøstet på det tidspunkt.

SPEAKER_00 15:19

Så hvis vi lige skal skru tiden frem til den her periode, vi beskæfede os med i seneste afsnitten så er situationen den, at i århundredet har de kristne ligesom varmet op til idéen om korstår, en form for hellig krig i det hellige land. Men muslimerne har på den anden side også haft en tradition for at føre helgrig, nemlig de hart. De har måske bare glemt det en lille smule, der har været meget spilltelse i den muslimske verden. Men da de kristner så kommer med deres kortsog, så bliver de ligesom røstet sammen i.

SPEAKER_02 15:53

Og så bliver Jerusalem lige pludselig også i den muslimske kontekst et sted, hvis religiøs betydning bliver øget. Det her fra, at Mohammed efter sigende Fløjt til Himmels i nat. Og det får altså en vigtig betydning i den islamiske teologi. Og derfor mener man fra muslimsk side, at Jerusalem er et sted, som skal beskyttes mod de her kristne vandro. Og på den måde bliver fronterne jo tegnet op mod hinanden, hvor man på den ene side ser, at hvergampagner i Europa finder sted for at sende flere årsvar til kursforstaterne. Man udvider fx Jerusalem og kongemig Jerusalems afjale fra 1100 frem. Man bygger borge på strategiske steder. Samtidig ser man altså også, at muslimerne begynder at mobiliseret til en hellig form for krig. Og den teologiske kan man sige skærpelse af korstår tanken fortsætter jo efter det her første korstår. Nået som jo meget berømt i dag, og nærmest af omgivet af mysk sker. Det er jo de her religiøse riderordner. Der findes flere af dem, men de mest kendt er jo ser af tempelridderne og johanterne, altså hospitaler. Så det jo også dem, der den tysk orden, som var aktivt istersøen. Det er jo sådan munkæliteen, som altså er ekstremt veltrænet, religiøst virkeligt motiveret. Hvis vi fokuserer lidt på tempelridderne, så bliver de jo grundlagt i 1119, regner man med, og får jo åndeligt støtte af den store teolog sædest munk, der hedder Bernhard af Kærer, som er meget aktivt generelt med korstanken. Og specifikt med tempelridderne. Så han udarbejder simpelthen sådan en ordens regel for de her tkelrigd, som simpelthen ikke bare rider, men også bliver til munke.

SPEAKER_00 17:59

Og det er jo egentlig meget naturlig udvikling det her, når man ser på den forandring af tankegangen omkring krig, der er sket. Hvis man har forestillet sig en munk, det er sådan en, der sidder og skriver. Læser og skriver og kopierer manuskrifter, og lever et stille og disciplineret liv på klostret, hvor man gør så nyt og bed til Gud. Og arbejder ud i markerne, og bruger god ølser såvjer. Så det jo meget naturligt, at når man begynder at tale om en hellig krig, så skal munkken jo også til at lære og slås. Og lige pludselig så får du kombinationen af den her dyde munk på klostret, og så en riderligt dræber maskiner.

SPEAKER_02 18:37

Vi har den her meget berømte om munkården S. Sjæsorden, som jo også kommer til Danmark løb om Klæst i Sønderjylland.

SPEAKER_00 18:43

Det den der bliver den mest dominerende munkerden i midt eller Danmark.

SPEAKER_02 18:47

Og det jo på den ene side kendt for at være dygtig håndværksmæst. De er blevet sådan lidt sammenlignet med. Altså deres teknologiske knowhauver, hvor har virkelig var med til at udvikle Danmark. Det er blevet argumenteret fra 100-et. På den ene side er praktikere, og på den anden side de teoretikere, og der læser og skriver. Men på en måde bliver tempelriderne den kæmpe græn af sædjent som man siger, at sæstjenterne læser, og tempertidne kæmpe. Og det gør altså, at man får sådan, jeg tænker lige næsten, jeg tror at står af de her jæder i rider, de må være inspireret af tænke. Det må det om en frem person, som samtidig er uovervindelig kamp. De er for ryg for at være nogle hårde halse. De er for ry for at gerne og vil kæmpe mod overmagten, og nærmest med glæde går i døden. Det gør også nogle gange, de taber nogle lidt dumme slag, fordi de måske heller skulle trække sig tilbage, end de skulle have.

SPEAKER_00 19:47

Så bad.

SPEAKER_02 19:49

Men samtidig er det også nogen, så senerne eller muslimerne frygter og møde kamp. Og hver gang man fanger en tætrid, så plejer de som ret at blive halv såget, fordi de er så umuligt at få til at omvende til islam. Det bliver nogle kæretropper i at forsvarer de vigtigste borge i det hallige land, som beskytter pilgrimsvejen og handelsvejen. Det er dyrkt at drive de her borge, så tempelveren og de andre munkerordner, for ryg for at være ekstremt griske. Det er jo også dem, der lader til at have grundlagt simpelthen de første banksystemer. Fordi problemet med at få transporteret for eksempel penge i midleren, var jo, at man kunne nemt blive rød på vej.

SPEAKER_00 20:37

For eksempel hvis man skulle ikke om sæt skoven af.

SPEAKER_02 20:40

Så så klar med sin lystige svænd, og så havde man pludselig penge til at leve fordanet i det helt landet. Og for at undgå, at man bliver røde, så opfandt Temperetne simpelthen det første form for kreditkort, hvor man simpelthen på en lap paper og udtænkt sig en kode, altså kunne rejse fra sted til sted med den her lap, som man så kunne indløse til værdikendstanden, når man var kommet fra Paris og sikkert frem til Jerusalem. Det er jo revolutioneren tanke, som sådan som tænkelvidere er med til at udvikle undervejs under de her kårshed, og det er jo meget signe for, at det jo også er en, der udvikler sig en ret levende driftig kultur omkring de her kårsfarder. Det hele selvfølgelig er der meget krig, men det hele er jo faktisk også en stor samfundsudvikling.

SPEAKER_00 21:25

Ja det er det. Men det er jo heller ikke fænomener, som man forbinder med bønd og fremhed eller. Forholdet det er jo så et system.

SPEAKER_02 21:31

Det er kædning trosk. Det er en dag til dags forædelse. Men for at kunne have de hellige stater. Der er man altså også nødt til at tænke de praktiske baner. Det interessante ved det, som siger om de her temple ræder. Det er, at de er ondt dræber, og ikke mand dræber.

SPEAKER_00 21:54

Altså de dræber ondt og ikke mennesker. Ja.

SPEAKER_02 21:57

Altså, det vil simpelthen sige, at de er fritaget for søndisk. De slår en masse muslimer i eller.

SPEAKER_00 22:01

Så har man altså også virkelig dehumaniseret sin Fjende, hvis man ikke lang vil anset dem for at være mand.

SPEAKER_02 22:06

Det er det, man kan tale om på den negative side, at det skaber en radikalisering, et negativ syn på islam. Man begynder også at oversætte. Meget tendensøse oversættelser af kuran til latin på det tidspunkt. Det sker i Spanien, hvor man hver gang man kan, så forsøger man at fremstille. Så laver man fordansket oversættelse, så man kan læse og se, hvor forkert det her, der der står. T at bruge i propaganda fremstet i Europa til at være nye ksvar til.

SPEAKER_00 22:33

Jeg tænker også bare, hvis man er ondt dræber og ikke mennesker dræber. Man tænker på altså ekstremister i dag, som synes, de har ret til at slå mennesker i hjænge. Det er jo i følge den logik, helt ret færdigt.

SPEAKER_02 22:43

Tokalt altså. Men igen, det er jo den negativ side, fordi på den positiv side kan man jo sige tilbage i Europa, der præger det her jo ridder idealet i en krisen retning. Det er jo ikke alle rider, der var tilder. Men det bliver en riders pligt af at kæmpe for den kristne tror, at beskytte de svage, de fader løse, indgerne osv. Og det vil jo altså sige, at det er faktisk rider lige af. Det bliver jo spredt fra kostanken ud i samfundet. Og det er jo noget, der fungerer faktisk som kan man sige en begrænsende faktor, når det kommer til vold i samfundet. Og man faktisk ser på vold som noget negativt. Bare ikke under ud over muslig.

SPEAKER_00 23:24

Det skal være nogle kræcy dræber maskine, når det fjænde handler om, men når du ligesom er den kristen af verden, så skal du virkelig opføre dig godt, ikke? Ekstra godt, ikke. Der kommer næsten sådan. Der og rider i Europa på den her tid, der får den her tanker, og de opfører sig sådan. Demonstrativt godt. Det hvert fald.

SPEAKER_02 23:42

Man kan jo så indvende, om riderne har tænkt, at det er mest fra deres egen stand. De her regler alt for. Og man ved til, at så ridderne skulle behandle deres. Det godt være, det var en modstand, man har stadig en ridder, der tilhører min samfunds stand.

SPEAKER_00 23:55

Hvor må folk på bunden af samfundet.

SPEAKER_02 23:57

De kunne ikke få et spark. Så der er jo nuancer, og der er forbehold og sådan. Men det ser jo bare noget om.

SPEAKER_00 24:05

Men man snakker om det jo det her, man kalder de høviske videre.

SPEAKER_02 24:08

De høviske dyre er selvfølgelig mest til god set riderne skal understres. For eksempel forsøger man jo ved det andet af terrant koncent i 1939, og der forbyder man jo simpelthen brugen af det her våben armst. Den her avanceret buge. Fordi man. Det er så særligt, når bønder pludselig kan bruge afrøsten til at skyde en rider her ned.

SPEAKER_00 24:32

Og det simpelthen er så effektivt våben, det må man ikke bruge. Det er omfærd.

SPEAKER_02 24:35

Det er et omfærd våben.

SPEAKER_00 24:37

Fordi riderne skal have en fordel.

SPEAKER_02 24:38

Men våben må godt anvædes mod muslimer. Så i kortsbrug må det gerne bruges, men ikke derhjemme på hjemmefonden. Det er ikke såbli hele tiden af lige vil. Men det er jo et meget godt indtryk eller meget eksempel på, hvordan man faktisk forsøgt at moderere den her vold i samfundet.

SPEAKER_00 24:55

Bare lige hurtigt, han ikke, at du snakkede om laterant konceret i 1939. Hvad lidt her.

SPEAKER_02 25:00

Det er simpelthen et kirkemød, som der bliver holdt flere af derfor det bliver kaldt det andet. Og man altså forsøgt at blive enige om nogle ting, man havde uenighed omkring. Men som sagt så er der jo også, altså noget positiv blandingskultur, der kommer ud af det her. I Spanien, som jo også bliver en del af Kostårsfronden. Det kommer ind på, fordi store del af spanien er muslimsk. Det kommer ind på i senere afsnitt der. Og det er her, man genopderisk i den vestupærsk kontekst takket være de arabiske oversættelser af den oprindelige graske tekst. Så der er jo også frugt bare udvikslinger mellem den kristne og arabiske kultur.

SPEAKER_00 25:40

Midt i alt fjandskabet og al radikaliseringen og alt.

SPEAKER_02 25:44

Så ser man jo altså noget, der bestemt har, hvad hedder det positivt ting. Man taler jo også om, at historie, disciplinen jo får en ræcance på det tidspunkt. Og hvis jeg ser på sagt og normefter, det er jo sådan set korstlitter. Det bliver vigtigt at skive om de danske kongers tårner mod vinterne, fordi det er det vidner om deres retriøse sklag, og selvfølgelig også den magt, de har som konger. Så vi begynder jo få rigtig flere kilder og beretninger i hvert fald i den her periode, fordi det her korsprincip jo ikke bare var en militær kamp, men også en åndelig bedrift, og en åndelig kampagne, kan man kalder det.

SPEAKER_00 26:33

Ja. Men det er så alle de forandring, der sker i Europa og i den del af Mellemøsten, som så er blevet i robet af de kristne i den her periode. Men han ser ikke, muslimerne kommer til at svære igen.

SPEAKER_02 26:45

Jo og i 1144, der oplever den kristne verden et kæmpe stort chok, når det her, den her korsvar i Dæsa bliver robet til den her muslimske hersker i mat af din tænke. Det betyder en stor krise for kristsenheden, og man har selvfølgelig et modset på red hånd. Man kærder endnu en gang til korstog, jo nærmest med en skærpelse fra tidligere. Bernet af klaver, den her drivende kraftig at promover det andet korstog i 1145. Han siger jo simpelthen, at det der med at drag på korstog, det er simpelthen, at du beviser, at du er rigtig indlig trogen, når du gør det. Det vil altså sige, at du er faktisk en bedre krist end alle dem, der ikke tager på korstog, når du svarer sted. Og nu siger Børne har så også, at det ikke kun i Mellemøsten, der skal kæmes. Det er også i nord, altså i østområdet, og det er på den beræske halø. Så hele korstår tanken bliver simpelthen spredt ud til et større område, fordi det blev set som en generel kamp mod Jandro.

SPEAKER_00 27:48

Men Ida sald her i 1944, og hvis man ikke ligger huske, Edsær. Det var altså et skrevskab, som blev oprettet og blive en af de her fire korsvarstater. Og det var den første, der blev oprettet allerede inden man i rødet Jesus. Og det lå der på grænsen mellem Syrien og tyki af vores dag i Syjæk tyklig. Det er præcis. Og Ida's falg giver så anledningen til det andet kors tog.

SPEAKER_02 28:13

Og hvor vi jo tale om faktisk, at det ikke har ikke gået tidligt ud i 1103 som en konge, der tror jeg sted, så bliver det andet korsdog jo virkelig det første gang, at selv konger af sted. På mange måder kan man måske et højde punkt i alliancen mellem bærgemagt og fyrestemt. Fordi det er simpelthen den franske kong den 7. Det er konveret den tredje af Tyskland, som tager afsted, og jo støtet afgen den tredje. Og så selvfølgelig Bernhard Cæve, som ger ålden støtte til det.

SPEAKER_00 28:45

Og Berhold af klæver, han tager selv med, ikke?

SPEAKER_02 28:47

Han er ikke ude fra ikke noget. Men han sørger for at promovere det. Ondeligt og skabe sådan propagandakampagne, hvordan vi i dag ved tegner så.

SPEAKER_00 28:59

Og han er in the rear with deter.

SPEAKER_02 29:01

Og hvordan går det så det her kortskår?

SPEAKER_00 29:03

Det går rigtig dårligt for det andet kortsår.

SPEAKER_02 29:08

Man har store store herre større, end de var i 19 og 90'erne, det kræver meget forbered af koordinering, men det går altså galt.

SPEAKER_00 29:17

Og det bliver faktisk også katastrofe på en komisk måde, ikke?

SPEAKER_02 29:20

Jo, altså først og fremmest, så blev allerede i tyget i Anatolien, der bliver store dele af herene, under kejser og kongrad af Tyskland simpelthen udsættet ligesom Sværk har været ude for det nogle år tidligere.

SPEAKER_00 29:32

Det var nu ikke det, der var joken. Men det sjove er jo, at der simpelthen også opstår nedninger internt i korts tog.

SPEAKER_02 29:40

Ja, fordi den franske del af herunder lidt den 7. af Frankrig også stort tal, men de når der jo frem til det hellige land. Men som du er allerede inde på, så er det ikke lige frem, fordi det er kendt ved den bedste form for samarbejde mellem de her nytilkommende korsfarer og de fastbolige korsforstater.

SPEAKER_00 29:59

Det er jo fordi lyd af Frankrig har jo simpelthen hvert bliver betegnet som en læendarsk smuk kone, som hedder Eleonora af itanien.

SPEAKER_02 30:07

Det er det her sted, hvor du ligger i dag i Frankrig.

SPEAKER_00 30:10

Og hun indleder simpelthen, at I når frem til de her kursfarestater i en affær med en af førsten af årsvarstaterne, nemlig ham, der hedder.

SPEAKER_02 30:19

Remær af Antioker, og som viser egentlig også af hans onkel. Men det afholdt man altså ikke for noget her. Så ludet af Frankrig han bliver ressen.

SPEAKER_00 30:28

Altså, der var simpelthen faktisk en klamkel, der havde held med sit fortaling her.

SPEAKER_02 30:31

Så lidt af Frankrig bliver utrfreds og indder simpelthen i skildvis fra ikke nu af den.

SPEAKER_00 30:39

Og det er jo ikke lige frem det bedste udgangspunkt for sådan lidt færd toarbejt der. Det er det bestemt ikke. Og så ender det endda med, at leven faktisk er handlig et nyt forhold, den gang med han ikke den anden af England.

SPEAKER_02 30:55

Og det betyder så, og det skal vi tale om i senere afsnitt, men det ender faktisk med, at hun bliver mor til helt store korstuskonge, nemlig rigard løve af England, som jeg altså skal snakke meget om i næsten afssen. Så det er altså. Det er virkelig er så paradice for kortsvarende på det tidspunkt i de helt høje cirkel.

SPEAKER_00 31:15

Og så går bare rigtig skidt fra det andet kort, og så er det måske i virkeligheden et forsøg på ligesom af. Mangt stemningen lige ved. Ja. Vi skal have simpelthen brug for den sejl nu.

SPEAKER_02 31:25

I jul 1148 går man så til angreb på Damaskus. Det er en dårlig idé, især fordi, det er virkelig varmt. Her manger mand, og efter et par dage uden så meget vand, så uanset hvor veltrænet en tempel her, man måtte, så er det altså svært at kæmpe effektivt.

SPEAKER_00 31:41

Midt i alle deres helige bestæbelser, så er det simpelthen glemt logistikken.

SPEAKER_02 31:45

Den halder voldsomt, og menet simpelthen til sidst med at opgive belegningen og vinde snuden hjem af og tilbage med uforrett sag.

SPEAKER_00 31:53

Så det er altså det andet kort, man er simpelthen med at stik med halen mellem bæne.

SPEAKER_02 31:57

Berne af Kæbohr ser jo ikke kun dårligt ting for den her militær kanastrofe, fordi han ser, at jo flere døde, man har haft, jo flere martyer har man jo fået i himlet. Nu lyder det jo til, at Berda Kæbo af.

SPEAKER_00 32:08

Det lyder jo sindssygt. Vi skal også sige, at vi var hældige, at alle vores soldater døde, for nu de kommet i Hjemland.

SPEAKER_02 32:14

Bær der Kæbour er jo også en meget betydningsfuld teolog i 100-tallet, så man kan ikke afskrive alt, hvad han siger til, at han var en religiøs fanatiker. Og det her stiller mu ikke i så godt et lys. Han havde et nært venskab med den danske herkbiskopskild, som jo tit tog ned til Bernhard i Frankrig for at være sammen med ham der.

SPEAKER_00 32:31

Også hvis især hvis mig udvender med Valdemar Storn.

SPEAKER_02 32:35

Men under alle omstændigheder, så er korstogen jo faktisk blevet til en bred europæisk bevægelse, som jo ikke bare finder sted i Mellemøsten, men som sagt jo også i baltim under den danske konge, og på den iberiske haløg som altså alt sammen skal ses i sammenhæng med det, der sker i Mellemøsten. Det kommer vi til at suge meget mere ind på i fjerde afsnit og sidste afsnit af den her serie.

SPEAKER_00 32:57

Men i selve Mellemøsten, der har man altså lidt noget af nederlag i den europæiske kårdvarbevægelse.

SPEAKER_02 33:06

Joft af muslimerne har jo formod at svar virkelig hårt igen, både hvad Europa i det sagde, og så siden hen ved og besejrt det andet kort i år ander. Og jo, bruge deres egen dich, altså deres udgave af hellig krig, som modsar i 1100-tallet. Man kan sige det her med bekæmpe vandrov. Det har fra begyndelsen været centralt i islam. Og mange af de samme overvejelser finder man jo faktisk. For retfærdig krig i slam som i kristendommen. Man skal have den ret årsag til at gå i krig. Og ikke der nogen, der roberet i Rusland til os. Man skal have den ret autoritet, den skal være goddomet. Man skal have den rette intention, altså man må ikke have ondt i sinde, når man går i krig. Det kan vi så godt synes lidt omdå. De begynder det med, men det er ikke sådan, det er blevet set i samtiden. Så formentlig har deres overvejelse om de her ting påvirket af hinanden. Og muslimerne ervist i begyndelsen af etvideren samet, begyndt at se deres kamp mod de kristne som end de hart.

SPEAKER_00 34:03

Og det havde man måske i virkeligheden ikke rigtig gjort i 2099, da Jerusalem bliver råd. Man kan sige, at de kristne med deres helige krig tog muslimerne lidt på sen. Kan man sige det?

SPEAKER_02 34:13

Ja. Altså, og i modsætningen til 2099, så begynder de europæiske førster jo faktisk at stå mere spittet. Det vil sige korsvarten, man ser du aller med den her skildspisker med den franske konges levinor så videre, at der skal mystler i trier, både blandt korsfarsterne i det helige land, men altså også bland herskerne i Europa.

SPEAKER_00 34:35

Det har da i virkeligheden været helt fra starten af. Hvem er autoriteten her? Er det kejserne i Konstantinopel, er det bæven i Rom, eller er det de enkelte først, der tager sted på kursdår.

SPEAKER_02 34:45

Det bliver så heller ikke bedre af, at den bystantinske kejser, som jo selvom han er orthodox, altså bliver anklaget for, hvilket han måske også har gjort, at spille de enkelte vesteuropæiske føster ud mod hinanden, så de ikke bliver for magtfulde. Derfor begynder mange vesteuropæiske korsvarer at mistænke bysantinerne for ikke at køre helt ren spild. I ikke har helt rent mil i posen. Så man går altså til et punkt, hvor korsvarsterne er jo forvejen i undertal, og de har altså langt fra et samlet bagland af sig og i takt med, at muslimerne jo begynder at stå mere og mere samlet. Det kommer jo til at blive alvorligt skærpet da en meget berømt eller meget berømt skikkelse fra den muslimske verden i midleret, nemlig ham vi kender som Særdingen. Han dukker op på den politiske scene i 1169.

SPEAKER_00 35:44

Og det er jo simpelthen en af middelalderens mest berømte muslimer, i hvert fald i vores del af verden. Og en person, som faktisk også endte med at blive højt respekteret blandt sine kristne modstandere. Men det skal vi altså tale mere om i næste afsnit, han ikke. Det skal ikke i hvert fald. Når vi blænder op for tredje afsnit af vores sommerserie om kordest historie. Kan du lidt på lovet af, hvad vi skal høre om i næste afsnitt.

SPEAKER_02 36:12

Så særlig som sagt, og så skal vi jo tale lidt om en julefest i Danmark. Der går galt. Der kommer dårlighed. Om at man har lidt militær af elke 80. Jeg skal tale om den berømte engelske kongærde. Og så skal vi jo tale om, hvordan at Jusland faktisk bliver fra den kriskne kont.

SPEAKER_00 36:32

Men det er næst af videre at sige tak fordi det lytte med.

SPEAKER_02 36:45

Vi skal også lige huske at næne den literatur, jeg har begytt os af til den her påtet af The Oxford Instituted History of Christianity. Og så har jeg begyndt os af den Kortskår af Kreme. Og en hedder Retfærdig Krig, Riggeret af Karten Skans.