Kongerækkens Kongeklub

Korstogene 3: Saladin og Richard Løvehjerte

Hans Erik Havsteen og Anders Olling

Use Left/Right to seek, Home/End to jump to start or end. Hold shift to jump forward or backward.

0:00 | 42:33

I anden halvdel af 1100-tallet var korsfarerstaterne i Mellemøsten presset af en ny mægtig fjende, Saladin, der havde samlet den muslimske verden. Samtidig prægede indre splid magthaverne i Jerusalem og hjælpen fra Europa var ikke lige så stabil som tidligere. 

Alligevel rystede det hele den kristne verden, da Jerusalem blev erobret af Saladin i 1187. 

SPEAKER_01

er det et tredje af kongere om korusie.

SPEAKER_00

Og hvilket af det er jo meget dramatisk. Det er jo nogle af de stor begiven.

SPEAKER_01

Ja nogle af de helt store personligheder. Vi skal tale om i dag. vi lige starte med en nop en lille smule. Altså vi skal jo tale om Rikart Levjærge for eksempel.

SPEAKER_00

Ja, og han er jo faktisk, nu gør lidt en fremskemme som om han hovedperson i det afstændigt. Men en der måske nok er vigtigere af den her muslimske hersker Sladin, som har et meget længe navn i virkeligheden skal læse op senere nedler.

SPEAKER_01

Kan vi allerede aftale nu, at det er dig, der tager hans fuldde navn. Det kommer det godt. Men altså tredje afsnit her i vores som Kostvålen, har altså fået titlen Rider Fyrsternes Guldler. Og vi skal jo lidt længere op i tid, end vi har været i andre afsnit. Vi går kronologisk til værks. Og den her gang handler det sådan om perioden omkring 1180 og 90erne.

SPEAKER_00

De sidste år tirer i 1100-tallet, sådan fra ladet sig 160, 70'erne og i 90'erne og 80 og 90.

SPEAKER_01

Okay. Det er godt, det ser vi. Men sådan en et podcast episode om korskog i mellemløsten og den slags ting, der synes jeg da, at det er fuldstændig naturligt, at vi starter i Odense.

SPEAKER_00

Ja, og tænker man i umidbart, hvad har udsen med Jerusalem og korstog at gøre. Det har det at gøre med, at man skal forestille sig i julen.

unknown

K.

SPEAKER_00

Knuden den 6 eller den fjerde afhængig af hvordan man tler.

SPEAKER_01

Jeg tror nok, at vi er nødt frem til, at det skal hedde Knud den Sjenge og det har ham det tal om.

SPEAKER_00

Knud den sjældent, som er søn af Valdemar den Store, han er konger, og han har altså samlet de vigtigste stormænd i landet til en form for samkomst, måske julesamkomst, da de bliver afbrt. Under den her festivitas af en udsending, som kommer fra Rom, og som har røst nyheder med sig. Det er nemlig pæve Græker den Oten, som hedder det har set i brev, hvor i nok ser, at Jerusalem er blevet irobret af den her frygtede muslimske første salin. Og pagen skørgen. Når jeg ser finerne kaster over herens by, kan jeg ikke holde inde robe. Jeg rober i min selv spændt af sporet af den særten strænkser, som bringer tristet. Og mens jeg skriver, ødelægger en strøm af tåret side. Jerusalem er falet. Hør hele jorden og alle som bor den. Tov ikke, at overgrebet Kristus forbliver uhævnet længe. Og det ser jo af en sæning i gang. Og den her vigtigste storm i spand så. Han sprænger op og taler om danskerne jo har store traditioner for træhed. Og en efter en rejser de her ster, og akkler, at de vil tage korstår og befri Jerusalem. Det er sådan slags reportage, som jeg skal sige. Vi har fra Kurt Ville Jensens bog om korgå, politik Korskår. Og hvor det her sket. Og er jo frem til at knap 100 år efter Jerusalem, i første omgang varet i kristne. Der skal man da sig det igen, nemlig at blive friusem endnu en gang fra de venstromuslimer.

SPEAKER_01

Ja. Og hvorfor er det egentlig, at man har tabt Jerusalem. Alt, hvad er det, der er gået galt for de kristne her.

SPEAKER_00

Det man jo nok sige, at der er flere grund til. Og det er også det, vi skal tale om i dags afsnit. Og skal vi også tale om, hvad man efterfølgende forsøgt at gøre. Og hvad blandt andre konklud af Danmark forsøgt at gøre efterfølgende for at ret op den her situation. Og igen spiller danske rider, vi har gøre med en dansk vinkel her, faktisk også en rolle i den her meget lange sager, vi nok kalde. Men skal vi måske lige recap lidt først.

SPEAKER_01

Ja, lad os gøre det. Altså, det der med korstog, det er et fænomen, som rigtig får luft under vingerne der sidste tusindtallet. Og i 2099, formår det første korstog af Jerusalem, og efterfølgende iværksætter man jo et veritabelt blødbad den muslimske befolkning i Jerusalem, og faktisk også den jød skær.

SPEAKER_00

Og det betyder, at man gradvist også begynder at svar igen fra den muslimske side med det muslimske svar korsdog, nem de har. Og man ser simpelthen en skærpelse af tonen op gennem 1100-tallet. Der er et kostog igen i 1140 for hæve af en af de her kortsvarer i desa er blevet i roberet af muslimerne. Man ser, at man begynder at oversætte f.eks. kuranden til datin i sådan ret tendsøs oversægelse.

SPEAKER_01

Altså, man oversætter simpelthen koraten for at den muslimske lærer til at fremstå en bestemt måde.

SPEAKER_00

Og kan man også se i den generelle historisk skrivning, begynder at følge meget det tidspunkt. F.eks. saxus og norme. Der fylder Kostogs tanken meget. Og hvis vi lige skal. Tale lid om, hvad Kostog er, er det jo nogle idéer, som har udviklet sig siden den her scenantike teolog afgustin har talt om ret færdig krig er for en størrelse. Altså. For eksempel under strej af Augustin, at krig er ikke nogen privat sag, og det skal forgå med offentlige myndighed, sige. Det vil sige. Autoritet skal være i orden. Der skal være en religøs autoritet, der hedder det, der spiller ind for, at man kan lov til at i krig. Og det vil altså sige, at koståren er jo både med til at til vej bringe en radikalisering af samfundet, hvor der jo kommer virkelig en modsætning mellem islam og kristendom. Men samtidig kommer der også nogle teorier om, hvordan man faktisk forsøger at begrænse krigens gronem de her teorier om retfærdige og helig, som har virket begrænset og regulerende i samtidigt også. Det er det.

SPEAKER_01

Og op i gennem middelalderen, der vender man jo igen og igen tilbage til afustins tanker og udvikler dem faktisk. Og i 1150'erne, er der jo en munk med navnen Gratian, som nemest laver sådan kan man kalda det form for lovkordiks for, hvornår og hvem der har ret til at førde krig.

SPEAKER_00

Ja man kan sige, at de her teorier, som vi liger, idéer, de spiller jo faktisk stadig en ret stor rolle i dag for vores tanker om, hvornår en krig er ret færdig og lovligt. For eksempel retjærgen oplistet nogle forskellige kriterier. For eksempel det, der hedder personkriteret, at det er kun soldater, der slås og indgå i kamphandlingerne. Det vil sige civile, kvinder børn og ældre, og især gejstel, det vil sige Kirke folk, ikke deltage i kamphandlingerne. er sådan med, at Gejsle godt forsvare sig med en kæp, men ikke med skarpe genstande, hvis de nu bliver angrebet. der er nogle forskellige.

SPEAKER_01

Let selvfors har man ret til at lave.

SPEAKER_00

der er tingskriteriet, det vil sige, at man kun føre krig om et område eller en genstand, der tilhører en. Man altså ikke bare ud og robre et stykke land fra andre, som man ikke har nogen adkomst til.

SPEAKER_01

Og det er jo de her to kriterier, du har gennemgået nu, gør jeg jo stadigvæk i dag. Altså det her med tingskriteriet. Man ikke føre en aggressiv europingskrig i dag. Og fra land, som virkelig legitimt er andre. Og den anden, det der med personkriteret, hvem der krig. Det berøjer jo også, det der i dag, vi i dag vil kalde asymmetskrig. Det er sådan noget genilig krig, som jo jo gentalte gange er noget, der spiller ind, når en stærk magt prøver at sætte sig et område.

SPEAKER_00

Og man jo også sige, at kan forskellige modparter jo altid argumentere forskligt. Og den ene siger, at det her er en forsvarskrig. Og den sige, at det er et fuldstændig. Det er faktisk også, der fører en forsvarskrig, hvis man ser Rusland Ukraine-konflikten. Ruserne siger, at vi kæmper den her krig for at beskytte vores russiske mindre tal i Østukine. det er faktisk ikke en angrebskrig det her. Der er faktisk taler om Forsvarskrig.

SPEAKER_01

Eller man kan argumentere for, at Ukraina er faktisk en del af Rusland, vi prøver at genåbe vores tabte territorie.

SPEAKER_00

selvom det fra vores vinkel ser ret klart ud af, at Ukraine følger en meget retfærdig forsvarskrig mod den bralt angriber, kan man i Rusland omvendt vende op. Man kan komme i sine egne argumenter. det er det, der gør, selvom man opstiller de her kriterier, kan der jo stadig være uenighed om den, og når man skal begrøndte dem ikke.

SPEAKER_01

Men der er jo endnu flere kriterier, som Jart Jagen har oplæst.

SPEAKER_00

er et årsskriterie. Altså det her med, at det er understreg igen, det modstanderen, der kommer med årsen. Det vil sige, at en retfærdig krig er forsvarskrig. Det vil sige, at hvis du bliver angrebet, har du ret til at forsvare. Det er jo også noget, man finder i folkeret i dag. Det vil sige, at du har ret til at gøre modstand, hvis du bliver angrebet. Der kan jo være uenighed for de forskellige sider om, hvem der egentlig blevet angrebet, hvem der er blevet udsat for nu ret. er der autoritetskriget, det har vi været inde på, men det betyder, at den fyrste og ikke andre, har med kirkelig støtte ret til at føge en retfærdig krig. Det har kirken overhovedet bæven så. Det vil altså sige at krig er ikke nogen privat sag. Det vil sige, at privatpersoner ikke udkæmpe krige. Hvis man gør det, er der slet ikke tale om krig, der taler om et røvert, og det er meget ulovligt.

SPEAKER_01

Men det er altså noget, som Kretian simpelthen har overtaget fra Augustin 1 til en, kan man sige.

SPEAKER_00

Og er der intentionskriteret, som også er vigtigt. Det vil altså sige, at en krig er også kun retfærdig, hvis den enkelte soldat har den rette intention om at genskabe fredden. Det vil altså sige, hvis en soldat udkæmper en else legitim forsvarskrig, kan han godt gøre krig nu retfærdigt, hvis han har en skjult intention om at bise sig selv modpartens bekostning, hvis man vinder. Det vil sige, at man skal altså beskytte de uskyld mod de onde. Man ikke bise sig selv, man heller ikke kæmpe for at en eller anden uproportional hæve. Det er jo også noget, man finder i dag. Faktisk når vi taler om, hvornrig er uretfærd eller retfærd.

SPEAKER_01

Kan du huske den der scene Band of Brothers-dv ser den der FB-serie om det her af kompani, soldater af amerikan solder, som deltager i D-dag og med til at genobre Frankrig. Hedder det. Der er der jo. En soldat amerikansk side. Som jo lige pludselig ud af det blå henretter en flok til fangtal af tyske soldater.

SPEAKER_00

Og det er jo nemlig det her med, at når man nemlig er i krig, eller kommer i krig, man helst skal forsøge at undgå. Men når man er kommet i krig, er det altså vigtigt at moderere sig. Og den sen, som du omtaler, jeg tror, der hedder Lev Spears, der altså efter sig, maskrævet en gruppe tyke soldater, han formå ikke at moderere sig. Han begår altså det, der er en krigsforbudelse i krigen, som ellers jo måes have været en retfærdig krig. Amerikanerne allierede har ført krig mod den her forbruderske nazistiske regime. Men selv i sådan en konflikt, er det vigtigt, at de enkelte solderne moderer sig og ikke forbrydelse. Der er altså ikke tale om reglerne for, hvornår man i krig. Der taler om reglerne for, hvordan man skal opføre sig, når man er i krig.

SPEAKER_01

Og der man jo også bare sige, at det første kort, der jo lykkedes med at herobre Jerusalem der tilbage i 1999, nok havde forbrudt sig mod det her kriterie. Da de havde opret Jerusalem i og med, at de iværksætte en enormt brutal masakre byens befolkning, af. der vil grad jo have sagt.

SPEAKER_00

Ja, det vil jeg måske, men man vil igen kunne komme i det argument, om det var muslimer de gig ud over, måske var det i noget handling, at vi slår mig, fordi de var vandro.

SPEAKER_01

de her regler gælder kun, hvis det er krisdan.

SPEAKER_00

Ja, det er jo det, der kan være flydende i hvert fald. Selvfølgelig er der mennesker, der har lidet i det hele land, som jo har respekt for handle modparten. Og lidt selvom de jo muslimer. Men det er jo, selvom man opstiller de her regler, kan de jo altid bøjes eller tolkes i forskellige retninger.

SPEAKER_01

Og det er jo også derfor, at når der virkelig er de her virkelig hårde konflikter og det finder jo i dag stadig. er det her begreb, man taler om dehumaniseringen, jo også en vigtig del af det, hvor man jo simpelthen dehumaniseret at gøre fjende til um mennesker, og dermen gør man det også legitimt at gøre hvad som helst ved dem. siget vis.

SPEAKER_00

Men altså, samtidig med at de her regler for krig at kunne deficeret af den her munk værdan ret jægen, man jo sige, at situationen, den konkrete situation i det hele land, for de kristne bliver forværret. Det er simpelthen ikke særligt godt ud for dem i anden halvdel af 100-tallet. Og det er jo faktisk, I ser en person, ikke udelukkende, men hvis vi skal fremhæve en person, der var skyld i det her, har vi fået fat i saldin.

SPEAKER_01

Ja. Og han er jo en af middelalderens set fra et kristne perspektiv, det frygtet, men faktisk også mest respekteret skægt sig.

SPEAKER_00

Salderingen er de her ikke kristne, som faktisk er højt respekteret middelen. Man ser det for eksempel et godt eksempel på, hans hvordan er blevet højt estimeret også blandt i kristne i Danke skuddomme komid fra 1300-tallet, hvor Saldin faktisk befinder sig i en af de mere behaglige dele af helvet, nemlig for de vandro, som har opført sig ordentligt, men som altså ikke er krist, og derfor ikke kan komme i.

SPEAKER_01

Det er sådan en afdeling, som Danke laver for alle dem, som faktisk heller ikke har haft mulighed for at være kristne. Hvis de fx ledet i antikken skrikken, placer han alle de der mennesker der. Og der er salad, han har simpelthen også fået en plast der.

SPEAKER_00

Og det er siger noget om, at man alligevel har haft respect for ham, trods af, at han ikke var kristne. Saleringen han havde taget magten fra det her Fatimide dynasti, som har regeret i Gibb i flere århundrede det tidspunkt. Og han grundlægger sit eget dynasti, som har fået navnet Ajderne, fordi saladins far hedub. Og det er jo Særadin hedder faktisk mere, end bare særlig. Hans fuldde navn er, og nu skal jeg holde tænken. Alik al nasiralen af bruffer og jub i den sjærd. Eller kort sardin, som han bliver kendt i krægen kiggler. Fantastisk navn. Saladin var sunduslim, og han var faktisk af kurdisk afstemning. Og han fik overtaget magten i Gybten med en slags klub i 1169. Han var den titl af storved, en slags udsending for den mægtige hersker, også syneslimske hersker nu al din, der regerede i Damaskus, og som han jo ikke også tog over fra Damask i 1174, der nu al din han. var født i 1138 som sønder den her magtfulde af jub, der var guverør over det i dag er til grid i Irak. Det er derfor, at særlig dynasti kommer til at hedder ju biderne som var synuslimer. De var hans familie, og de var sådan set rejst ned til det helige land. Fmentligt fordi, at de muligheder for at forbre deres sociale stilling i området.

SPEAKER_01

Er det fordi, at der den her kamp imod i kristne, og man ser en mulighed for, at man gennem den kamp faktisk kan avanceret socialt eller.

SPEAKER_00

Altså magbalancen var ligesom til op til forhandling. de har måske set mulighed for at slut til at placere sig selv i den kamp. den måde kan man sige, at saladin og hans familie var en slags afsider, der de ankom til området. Og det får godt af jo viderne og saladin og hans far, det er, at den muslimske verden rundt omkring de her kursfarer, altså Konget Jerusalem, krevskabet i desser som er røde i 1140 af robet af muslimerne det tidspunkt. Førstdømmet Antiok hervskabet tribol i er ligesom blevet et fælles mål for den ellers splittet muslimske verden. Og det bliver især den her kampvendte strateg og meget dygtig politiker i særlig, der får opbakningen til at samle fronten mod de her kristne stater, som jo ligger lidt som en forpost i Memøsten.

SPEAKER_01

Han bliver ligesom den samlende figur i kampen mod i kræft. Og det kan jo egentlig næsten godt være en lille smule mærkeligt, for det jo ikke har ham, der er ligesom er top dog i den muslimske verden eller jo også en kalif.

SPEAKER_00

Der er en kalif, som sidder i bagdag, som normalt hersker over muslimer, eller hvert fald mange af dem. Men de har ikke meget realt. Man kan sige, særlig er interesseret i at den her kalifs opbærning, fordi det giver ham legitimitet i mange muslimers øjne. Derfor kan han som aftræder nemm at skaffe sig opbærningen. Og derfor bliver det oplagt for ham, og øvrig også for din hans forgænger, og ligesom bruge korsfarsterne som politisk samlende mål for de mange eller spittede muslimer.

SPEAKER_01

Og det virker jo den her strati. Det er jo noget, der får samlet den her spittet muslimske verden mod de kristne og samtidig han sagde. ser vi jo også af de her korsfarster har svært ved at holde sammen ting.

SPEAKER_00

Der er nogle delør der færre i de her korsfar i år op til og under salins regeringstid. Det er jo ikke noget, der lige fremstyrker i det endelige opgør med saladen, som finder sted i 1980'erne. Der er fx kong Buddhang den tredje af Jerusalem, han lækket i sådan nærmest åben krig med sin morte i 1152, mens at den sundlige muslimske hersker og hvor hun over Syrien nu al din ogins mennesker, før åben i harts og faktisk har Jerusalem som erklæret mål for muslimske rog. budge er også presset af, at de tilrejsende frankiske rider også skaber ubalance i magtspillet. For eksempel er en meget berømt og berygt, nemlig René de Chatillon, som bliver kendt for, nogle gange for det negativt, for sådan impulsiv, uberængelige og meget blåde røverto, som gør ham til en upopulær her blandt både muslim og vestupærer og sådan set også i de bystinske rige. Men for eksempel var han ret god til at slå, og derfor var han svær at udeluk fra begivenheds centrum. der er mange forskellige politiske flanker, som herskerne i Jerusalem skal tage sig af. man kan sige, at problemet er kort sagt, at magten i det hele land er fra et kristligt synspunkt spredt ud rigtig mange forskellige hænder. Og det forhindrer, at man kan koordinere effektivt. Og samtidig man jo også ret afhængig af hjælp fra det bydsinske rige, man ikke står 100% på, og man er også afhængig af hjælp fra de væste europæiske stater og fra paven, vi befinder sig rimelig langt væk, og tit også har andre ting at tænke end at støt de her kortsvarder.

SPEAKER_01

Og er der også bare meget udskiftning posterne, for i ham her Bordan den tredje, han bliver i 1163 efterfuldt af sin bror af Malrik, som jo er ganske dygtig fel, man er jo i perioder virkelig i stand til at holde muslimerne stang.

SPEAKER_00

Men da tæt at indsigt Kairo i 1164 og videre, men man kan også godt se, at man har brug for at mere hjælp fra Vesteuropa. Og trods af flere tilløb til det, bliver et nyt kortog i omkring 1170 ikke til noget. Blandt andet fordi, at den engelske kong Henrik den anden kommer til.

SPEAKER_01

Og så. Og der lavet lige anført med fængerne.

SPEAKER_00

Den herbiskopen Canterby, Tomt Ijel i 1170. Det skaber krise i sådan i fællesskabet og samhørigheden i den to.

SPEAKER_01

Og den nægelske konge bliver bandlys af.

SPEAKER_00

Han bliver simpelthen bandlys, og det gør man ikke lige at overskud til at tage sted kortstår her. kort sagt står den kristne verden simpelthen ikke samlet, som den har gjort omkring det første Kostsåg. Og det er altså trods af, at den Jerusalems konge Malik, han gør meget for at støtte for både katoliker, velsom fra den bystinske kejser. Og over for det, der er mal ikke dør 74, der bliver særlig hersker over et samlet øgyptisk syrisk rige. man står altså spidet den kristne side over for et samlet muslimsk. Og den nye herskær i Jerusalem er en 13-årig spedalsk dreng, som bliver kong under navnet Buddhing den Feuer. Og han skal altså forsøge at stå imod særlig, trods af mangler oplækningen og en masse interne politiske strider. Men trods af den fire er syten får man jo faktisk at forhindre, at det går alt for hurtigt med den her kollaps blandt kortsvarsterne. Fordi krædlingen tilder faktisk i første omgang til krisen. Fordi selvom han var ung og syg dring den Feer, er han altså ikke helt uden militær jævner. Og i 1177 beser han faktisk særlig i et meget berømt slag ved det, der hedder morchiser. Ja, så.

SPEAKER_01

Det ligger sådan væst for Jerusalem. Jeg var ikke kigge et kort det ser ud, som om, at slaget har været nærmest i sydlige forsted.

SPEAKER_00

Bluingen Fjerder syg, men han er en samlende kræf for hæren, og er det ham her, som faktisk står som den egentlige leder af heren sådan ude i marken. Og de er altså i forhold til saladens meget stærke her underliggende. Særler ude forober, hvad hedder Jerusalem. Det er stået med omkring 375 rider formet, og besjærer salins meget stærkere her. De er anført af tempeligderne, de her top trænet. Og det er et blandet slag, som også af den her bøger om Argent, som har skrevet. Det bliver altså sådan set af de helt berømte middlerslag og kortsfar. Og det ger måske også de kristne en falsk form for sikkerhedsfølgelse.

SPEAKER_01

I hvert fald går man lidt offensivligt her.

SPEAKER_00

Og har jeg ikke nogen jæven her forsøger faktisk med sådan slags overraskelsang den helige by din her 82, hvilket går særlig rasken. Det slår fejl. Men det ved man om, at man skal have.

SPEAKER_01

Det er vidner om, hvem der har initiativet det andet tidspunkt.

SPEAKER_00

Og særlig får måske endnu mere grund til at sætte en stopper for kursfarderne. derfor sender man jo desparat anmodninger af sted i løbet af elve 80'erne. Men der bliver altså ikke rigtig lytet af de europæiske hudsteder. der han dør brug af den flere og 1185, der er det politiske liv i Jerusalem er mere end sparet. Hans moder er ret ivrig for fører af de ledende storm i Jerusalem og den nye konge den V. er kun otte år, og dør allerede i 1186, hvor hans moder, overtager magten og kroner sin mand den ret upopulær gifte Lusignan, anden nyt tilkommen fra Frankrig til Konge Jerusalem. Men efter som Saladin sådan faktisk talt ved sport, kan man ikke gøre meget ved det, og man ligesom samle kræfterne til at stå imod det her angreb der vej.

SPEAKER_01

Og det virker også bare som om at ham heraldet chaton. Altså ham her der tog de her mere eller mindre spontane røvert i området og tit går det skade en gavn for den krisende sag.

SPEAKER_00

Men også jo bare et vigtigt vil det korter hånden, han er jo med til at slå særlig den måtte sam.

SPEAKER_01

Men han virker virkelig til at være en årsag til, at Saladingen far frem den her måde. For simpelthen er en sikkerhedsrisiko for alle, der færdigt i området.

SPEAKER_00

Det har han i hvert fald fået skyld for siden. Og det er jo også, kan man sige, at måske indsyn fremstilling af hans rolle, han har været nemt syndbuk og peg som årsag til det helt kan.

SPEAKER_01

Men det er noget med, at han skal have været lidt for i at klønre muslimske handelskar vaner ikke. Og det er simpelthen det, der gør, det er til en nødvendighed fra din og skrive den.

SPEAKER_00

Det er sådan, historien ofte er blevet fremstillet siden her, man måske ikke godt kan stille nogle spørgsmålstegn ved. I hvert fald, er de her ridner, de religøse ridordner jo vigtige brækker i forsvaret af hellig land. F.eks. tempelridderne, som havde en vigtig faktor i den her sejr vil måske vej ved 77, og sammen jo hanikerne mand og mange af de strategisk vigtige fæstninger i området. De lyder et meget alvorligt nedlag i det der kendt som slag ved kræsonskilder 1. mark 1187. Hvor tempelridderne under deres øverste leder over den Chiret for lidt dræftigt angriber en overlæg muslim styrke. Det er sådan lidt kendet med tempelrideren, de nogle gange kærder sig ud lidt umuligt i kampe, fordi de skulle bevise deres værd som krigere. Og det er simpelthen med, at omkring 100 tempelrid af johaniter dør sammen med johanidernes storm der hedder mundet. Og der også en del andre almindeligheder, der dør. Og det er faktisk virkelig et alvorligt slag for kampkræften, og især moral i Jerusalem.

SPEAKER_01

Og kan man jo sige sådan hunderder. Ja det er selvfølgelig mange. Men er det nok til sådan at tippe af den her slagkræft i saldinskær.

SPEAKER_00

Altså de her møkerhedder, som det jo var jo højt trænet, altså gennem trænede krigere, som også var måske dem, der var de bedst udrustet i hele området. Det vil altså sige, at hvis man skal lave en anden sammenligning, kan de sige, at det svarer til vores dags meget kostbart jægt fly eller kampogne. De er svær er stæret hurtigt, og hvis man kan afstatme, det også meget dyrekt. det er noget, man ikke bare lige umidbart igen kan rådighed over. Man kan måske lidt se det der angreb ukukinerne udført russernes strategiske bombefly i begyndelsen af juni i 2025. man ikke lige umidbart kan afstand først bare bombefly med det samme igen. derfor betyder det noget. Og det er også et chok i Jerusalem, hvor man altså forbereder sig det været og samler meget stor her mod 20.000 mand af ca. 2.000 af de her meget kostbar og tungt udrostet rider. Og det går helt galt.

SPEAKER_01

Ja det jo det, fordi i Memøsten er et varmt sted, og det er ikke alle vegne, at det vælger med vand.

SPEAKER_00

under margen i julet 1187, bliver de her soldater, den her store her, angrebet, og de ikke adgang til ordentligt vand. Og dobelt mange muslimer under særlig, der har masser af vand, og en masse pige med, de omringer altså de her tørsige krisne. Og det bliver simpelthen en militær katastrofe, altså et af de værste neder i hele korstårs historien. Fordi den krisen her bliver stort set centet gjort. Den her gang er det omkring 250 tænkelder johanter, som dør og bliver henretet, da de efterfølgende nægter at komme tænker. Man skal noget ved højt slats har der maksimalt været ca. 2.000 Telridere en gang i 1200 tallets Europa. det er en meget stor andel af de her haltrænede kiger, som har råd det tidspunkt. Og der med ligger vejen åben for en muslim genobring af selve Jerusalem.

SPEAKER_01

Og vej mod Jerusalems mur. der er der bare den ene kristne by efter den anden i kongrig i Jerusalem, der overgive sig. Og er der andre, der holder lidt mere fast og kommer under belejren. Men der er jo ikke rigtig noget at gøre, fordi der er jo ikke rigtig nogen trænet her i Jerusalem, vel, der er jo ikke rigtig noget, man kan stille op over hin.

SPEAKER_00

Men alligevel forsvarer Jerusalem i et under Bali oglen mod særlig styrker. Det hvis nogle kender den her Scotfilm Kingdom of Heaven, det faktisk fremstædet ret af historisk vis i hans film, det her opgør. Men faktisk for svar.

SPEAKER_01

Hvorfor? Hvilken må?

SPEAKER_00

Jamen altså fordi det er sådan ret enset særlingen, der er gut guy, og de kristler er nogen idioter. Og historien om her balan, som jeg spiller over sådan ret sandsyn. Det er jo. Det er jo helt færdigt. Det er jo størst større, der skal underholdt. Det er forstå. Men det er måske noget, man lige skal have mindre, når man ser, at det ikke er historisk korrekt fremstilling af de her begivenheder, der fandt sted, fordi Særden har fået et virkelig godt ryg, blandt andet fordi han skåner Jerusalems befolkning.

SPEAKER_01

I modsætning til det første kost, som havde slaget Jerusalems befolkning.

SPEAKER_00

Men det gør han jo, fordi Jerusalem under ham her Balgan forsvar sig sådan, at man får forhandlet sig frem til en overgivelse, hvor de krister får lov til at forlade Jerusalem uden at blive slået hjælp.

SPEAKER_01

Og det har jo virkelig været med til at give saladin et virkelig godt ryg i efter tiden ikke. Men det er jo faktisk noget, vi ser opnem historien. Igen og igen og igen. At en belejring ender med en forhandling, hvor dem, der sidder inden for morderne godt nok overgiver sig, men måske får lov til, at markere ud. Måske kan de lige frem have fået lov til at tage deres våben med, når de forlader stedet. Men er det fra belejrens side jo belejligt, at man ikke behøver at tage et stærkt fort fx med kamp. Og det er jo faktisk et tidligt eksempel, vi ser det her.

SPEAKER_00

Der er sådan nogle enkelte kristninger, der i følge Legenden, eller overleveringen for lov til at blive f.eks. Roberto Kutre, som antal skulle have kæmpet i 1999, som har været en olding den tidspunkt.

SPEAKER_01

Altså det her 1187 år. Og Roberts han skal altså have været med i 1099 af de to Jesusland. han måten have været med århundret gammel, hvis han skal have været bare en teenager, da han deltog i slægt.

SPEAKER_00

Men altså, vi ved jo, at biskom i Vibborg, han blev omkring 100, det er jo faktisk set i midtalderen, at folk kunne blive gamle. Men det bliver jo årsen til det her, at der kommer til at være meget dårlig stemning ved Kongs juleg i 1187.

SPEAKER_01

Ja, fordi det var der, der startet af udsendelsen. Det er jo netop, at nyheden om Jerusalems falg her i 1187 kommer frem til julgivet. Gillet i Odense der sådan godt en måned tid eller to senere.

SPEAKER_00

Og det bliver jo som sagt et stort chok. Og der kommer voldsom korstår stemningen ved både det danske hof, men jo også i resten af Europa kongehus. Og det kan man sige, at det tredje korstår, som bliver kendt som er jo faktisk et af de mest kendte korstår, blandt andet fordi det har nog meget berømte skigselser i fløft.

SPEAKER_01

Ja, det er jo blandt andet i kending af vores podcast. Vi talte jo om i vores serie om Tysklands historie, nemlig kejseren, den tysk, tysk romerske kejser, Frederik Barbar Råsa. Og er der den engelske, Rikart Løvjærke, der er den franske Filip August, og det er jo simpelthen kongernes kostog det her, ikke eller førstes korstog.

SPEAKER_00

Og det er jo ikke bare det kort med de mest berømte og mest præstfølge deltag eller prominente deltager. Det er jo også det største kortsog, simpelthen det med de største herstyrker med flis forsynninger, og det forsinker afræsen et helt del.

SPEAKER_01

Og det gør jo, at der er også meget, der skal koordinere. Og jeg også har lidt til mig spørgsmans. Nu der ved det her julekilde der ved Kongus Hof i Odense der i 187. De kommer jo godt op at køre, ikke. Og det er snarere, at du skal lige ud og med mig korsket og er ikke klar. Og det sådan.

SPEAKER_00

Hvad kommer der egentlig ud af? Der er faktisk ikke mange, der kommer afsted, fordi der netop skal træffe mange forberedser. mange af dem kommer set frem. Der er nogen, der er frem, men de fleste miser faktisk tog ud.

SPEAKER_01

Jeg tænker også bare, hvis det er et jullek, hvor de har været sådan lidt. der har været lidt problem på, ikke? Man kan måske lidt blive revet med og sådan ikke da de vågnet dagen efter med tømmerdan. Jeg har også mit eget len at holde fast i.

SPEAKER_00

Det ved anders op stolholm, han sidder og luret det, hvis jeg tager afsted. Men der er i hvert fald nogen, der rejser af sted, men i høj grad er det faktisk overstået end lige noget frem. Men i hvert fald det ham her den ret det tidspunkt gamle tyskromerske kejser Frederik Barber, der i første omgang bliver lederen af Kors tog. Han er nemlig det bedste bud den vigtigste fyrste i Europa det tidspunkt. Og i modsætningen til tidligere i sin kejser karrier, er han faktisk pt god fod med paven der i slutningen af 1980.

SPEAKER_01

Der relation er gået sådan lidt igennem hans karrier.

SPEAKER_00

Men lige det tidspunkt er det faktisk udmærket til. Paven grek og den år, som det her det tidspunkt. Og man kan jo sige, at kostet var for ikke jo en fremragende måde at krone, og måske også solen i lang regeringstid på.

SPEAKER_01

Der sådan en hellig handling, man kan slå af med. Og alle de raviker, han har været indblandet i løbet af sin politiske karre, den kan der måske blive slået stærk over at gøre noget godt for kristneheden.

SPEAKER_00

Han har været en hård, det er måske meget godt for den gamle føster, der kan langt igen lige at vise kirken det ret simple.

SPEAKER_01

Han svægt af hengek løbe fx.

SPEAKER_00

For eksempel. Men i hvert fald, sidder han i spidsen for hele hundert.000 mand, hvilket altså i midleren af meget stor styrke, og selvom vi skulle sige, det kun er halvdelen det reelt har været ikke. Der rigder for Rækensburg i maj 1189, hvor man faktisk til afvækstning når frem i god orden til i forår 190, hvor man i dag for at slå de muslimske tyrkere med retbegrænset tab. en virkelig god begyndelse det korstog faktisk. Det man sige. Fra kristet synspunkte.

SPEAKER_01

Men går det jo galt for den her algener kejser, da man skal krydse en flod dan.

SPEAKER_00

Han tager enten falder han fra hestet og tager simpelthen en svemet tur i flåd. Men det er lidt usikret på, hvad der rent fakt sker. Og han bruger også i hvert fald. Han drukner i hvert fald måske for den hjertet, og vi ved ikke, hvad der sker. Og det betyder altså, at det tyske del af korstår går mere eller mindre i opløsningen, selvom nogen godt nok fortsætter videre til det hele land. Og alt det her står på, er forholden jo ret kaotisk i det helden. Fordi ksvarende der. De kæmper ind for beholdover kysten. Og der af de første forstærkninger faktisk allerede frem i efter året 89, der er faktisk nogle danskere i bland, som altså når frem til den her belaret havnby ak. Nu er fredbar heldigvis ikke den eneste forstærkning, fordi klard løb af England er vej over havet med ca. 17.000 mand, og der er endnu flere fransk mænd vej under Filip August af Frankrig. De når alle sammen i foråret og sommeren 1191 frem til det hellige land og den her festingsby Agr, som altså bliver robet i jul 1191. Sådan en simp god begyndelse.

SPEAKER_01

Ja, det jeg sige. Og ikke lige vælge en lille smule, hvor jeg ret livet. Det er også lidt navn, vi alle sammen kender, men måske ikke kender meget til.

SPEAKER_00

Han er jo søn af den her kvinde Fyrskende Leonora af Kitanien, som jo havde sat i brand i det hele land, da hun var dernede under det andet går.

SPEAKER_01

Hvad var nu, hun havde den af.

SPEAKER_00

Hun er meget med. Hundre fjerde med flere, men ikke mere med den af. vi ikke sige, at levær nogle forbindelse til det her i formjen. Han er jo umådelig sammensat person. Han er en digter, men han er også en tysk politiker. Han er en bralt felthæren, der også personligt faktisk kæmpe i frontlinjen. han er sådan den der klassiske billede en røder konge. Jeg har virkelig sådan midt eller første af.

SPEAKER_01

Og har helt pakken. Både sådan det deriske sådan. Det fæstlig foriske tyder, men har han også en år børst, der kan gøre sig slagmarken.

SPEAKER_00

Og samtidig har han også godt blik for det politiske. Og måske det også ret hurtigt gået op for ham. A de politiske forhold i det hele land, både blandt de fast kortsvarer var ret uoverskuel. Men han har måske også forstået, at Saldin har været en rimelig svær modstander at betrejer sig. Fordi da hun det her tilbage problem med, at man kan måske godt tage korsvålen ud og være heldig af roverusalem, men det er faktisk svært at fastholde kontrol med byen sig, fordi de her kristne korsfarster jo ligger som sådan øer i et muslimskområde. måske derfor, han har godt nok i nærheden af Jerusalem gange, men i september 1192 indgår han simpelthen en våben vil med. Det betyder, at de kristne får lov til at beholde kontrollen med flere kystbyer i det hele land. Og samtidig får de adgang, og jeg ser ubevægt, for adgang til Jerusalems helige kristne steder som pilgrime. Hvilket jo faktisk har været et vigtigt mål for de kristne.

SPEAKER_01

Det vil altså sige, at Saldiden har faktisk viret diplomati i formod at afgave den her storm fra det tredje kårsvog. Og man kan jo sige, at det her med en form for status kår, kan man sige. Og det er jo faktisk en sejr for den, hvis det inddelige mål er at bevare kontren over Jerusalem.

SPEAKER_00

Sådan lidt en urgjort, der tippert til særler din side, ikke.

SPEAKER_01

Ja, precis.

SPEAKER_00

det er umiddelbart positivt, tænker man jo, ellers at mange de her magtfulde konger og kejsser har været Kostår. Men det er måske også lidt et fænge prær om, at den katolske kirke en eller anden måde har mistet kontrol med de her førster. Som jo alle sammen har anset sig selv for at være de vigtigste blandt lige man ikke. Fordi man fornemer ret hurtigt, at der er sprid mellem deltagerne. Prægt I ser mellem Rekart Levejet og fransk Filip August, som jo allerede inden 1192 er vandt hjem fra korstår, faktisk med en ambition om at robre Levjertes franske besiddelser. Man ser jo også, at det har løbjæret vej fra kort bliver børt af den østrike fyrsk Leopold, som også havde været med kortset til det hele land. Som godt nok bliver lystet i band af baven, men det ved noget om, at bagemagten kan faktisk ikke helt kontrollerer de her førster lige godt som tidligere. de har deres egne spildkørende.

SPEAKER_01

Og deres egne magkampe er jo for dem, fordi deres kerne land jo er i Vesteuropa. deres egne magtkampe er simpelthen vigtigere end den her samlet kamp imod sands muslimer.

SPEAKER_00

Formentlig har den nye tysker Henrik V. faktisk været indblandet i den her kigna, som endder med at koste England 150.000 mag selv for før han bliver satfri. Det minder meget om Valdemars fortførelse ca. 20 år senere. Men forskel, at Valdemar nok lige var en tredje del billigere og køber fri den engelske konge.

SPEAKER_01

Men det er jo en historie, man kan uddybet i vores femte afsnitt i vores ser om tysker, hvor vi snakker om dengang, at den nordtyske fyster af sverin tog fange.

SPEAKER_00

Men det vedder altså om, at fysterne kommer mere kant med baven ikke, end de måske har gjort tidligere. der er en større politisk fragmentering i Europa.

SPEAKER_01

Men de har bare andre interesser af den her.

SPEAKER_00

Man ser fx også, at her med Fib afgørs som jo interessant i Danmarks historien, fordi han bliver gift med danske Ingeborg, som jo bliver simpelthen smidt væk dagen efter brylopsland, fordi der jo meget sket et eller andet, som har chokeret den gode franske konge. Og den her nye pæve i 1200 endnu sindt den tredje. Han bandlyser simpelt hele frankrig, fordi den her danske indgår er blevet forstøt af sin franske mand. Men det får faktisk kun en begrænset fægt. Og det er igen at vidner om, at de her forskellige nationale kongømer i Europa begynder at blive mere og mere uafhængig.

SPEAKER_01

Ja det vil sige, at den katolske kirke i Frankrig er en fransk kirke. Og retter måske ikke rigtig ind, når pæven i Rom siger noget.

SPEAKER_00

Præcis, og selvom lige i sen tilfælde, Ingeborg, Kase Ingeborg, bliver hun jo faktisk taget tilbage eller taget til noget af Fib. Han har formentlig øvrigt skift sig med hen, fordi han skulle bruge Støtte fra den danske konge til at bekæmpe rigard løb af det og sådan af tingene meget vekkelet i hinanden. Men det er måske et meget godt billede på, at godt man kort tanken ikke død. Men grund af intern strid er den blevet væsentlig sværere omsæt i praksis til succes. Men altså, vi skal jo en del videre i næste afstyk om, hvad der siden sker i det her forsætter korsk, men også hvordan er korskog jo langt fra en aktivitet, der er begrænset til med det.

SPEAKER_01

Det er jo det. Fordi oppe vores hemestøj. Der korsog jo også noget, man føre i østres. Og det kommer vi også ind næste af. Men jeg skal også lige tale om, hvordan den her midlersbægelse i det her. Hvær sige, at falder far hinanden.

SPEAKER_00

Kan det sådan, jak? Og hvordan samtidigt jo faktisk påvæsenet, at lykkes i en eller anden forstand den perske hand.

SPEAKER_01

Interessant, det er samme nu. Tak fordi det lyvette. Vi skal også lige huske, at jeg næv den literatur, jeg har begytt os af i den her podcast, så.

SPEAKER_00

The Offrated History of Christianity, og har jeg begyndt os af. Og hedder Ræftig Krig, jeg er geret af Christen Sand.