Korstogene 4: Korstog alle vegne

Oftest forbinder vi korstogene med Mellemøsten, men det foregik mange steder, både på vore breddegrader i Østersøen og i Spanien. 

For mens korstogsbevægelsen mistede grebet om Det Hellige Land, så opnåede man store sejre under og reconquistaen på den Den Iberiske Halvø samt Valdemar Sejr i Baltikum.

Men efterhånden som middelalderen skred frem, blev det stadigt sværere at forene kristenheden i et stort, fælles projekt. Og 1500-tallets splittelse mellem protestanter og katolikker blev det endelige dødsstød for den engang så stærke korstogsbevægelse.

Transcript

SPEAKER_01 0:12

Hvordan skal vi stae?

SPEAKER_00 0:16

Jeg kan jo samt. Faldet måske 5. Juli 1219 rog. Så det er noget fra jemanden. Men så foregår der stag 15. juni 1219. Og jeg stand ved Landanis. Og danskerne er preset. Aster. Det er bare blevet overrasket angreb fra den. Og så er der et biskop, der skal have hjælp til at hæde sin arme op mod himlen. Og til sidste man belønnet, fordi fanden Dannebrog svært fra himlen som tegn på danskerne. Har gået på sin side.

SPEAKER_01 0:55

Fantastisk historie.

SPEAKER_00 0:57

Og man glemmer jo lidt faktisk, at den her historie jo er en del af Kosthusproblematikken. Og at Dannebrog til forvækset ret meget ligner af det flag eller den våben mærke, som johanet den her en af de her mungerården, brugt. Man kan også se, at den engelske flag minder også meget. Om Danne brug det jo vidt og rødt. Bare omvendt fortal. Det er korser der rødt, og så filterne, der videre. Det vil altså sige, at den her korsbrog, som bliver inkorporeret i de danske flag. Det stammer altså fra en langt bredder europæisk tradition. Og dem afsejers ekspedition til Estland, klår 19, må jeg med til at opbygge det her såkaldte Østre Symper, er altså en del af den her korstås historie, som vi har talt om i de sidste tre år.

SPEAKER_01 1:46

Der er meget tyder på i hvert fald, at Dannebrog som sådan er en opfindelse fra tid. Fordi jeg mener da, jeg har læst hos sagst for eksempel, at valgemarne, deres fane var jo sådan en fane med en ravn på. Det bliver jo omt i borgerkridstiden da den senere valgemar den store kæmpe mod sander om kampen i Danmark.

SPEAKER_00 2:09

Og vi skal også først op i 1300-tallet, før man ser kongeligt brug af Dannebrog. Og det er jo også først af deres tid. Og det er jo før i 1849 Dannebrog jo sådan set bliver til nationalt flag. Inden da har det jo været et kongeligt flag. Det vil sige som alvindelige mennesker faktisk ikke måtte. Så det er ikke fordi, vi skal gå ind i Dannebrogs historie her.

SPEAKER_01 2:28

Det er jo bare lige med, at det her symbol på Danmark. Det er jo faktisk stammer fra korstår skær.

SPEAKER_00 2:34

Jeg har båd i korst historien i hvert fald.

SPEAKER_01 2:36

Ja, det har sigt.

SPEAKER_00 2:37

Og det er jo, altså. Jeg kan sige i 1219, og rog erstland og sådan noget. Det er jo på mange måde af kombinationen af en ret lang korstårs indsats fra dansk side i Østersøen, som jo har stød på. På mange måder siden 1100-tallet, ja nu er jo faktisk sige siden 1000-tallet, hvor Svæstsen, det var vi jo inde på, bliver bedt om af bispen og biskopen af bremben sammen med den tysk hejser og før missionskrig forløben for Kostog, hvor man skulle omvende lokaler. Der var jo mange ikke kristne mennesker i østresområdet. Og dermed også meget god grund til at føre krig og altså kristne selvfølgelig, men jo også dermed indlemde de her områder under dansk interessefær. Selom at det første i 1600-tallet af den her danske historiker i Vidfeldt taler om samlet om Danmark. Så er det jo faktisk en ret vigtig historie i skabelsen af Danmark som en stat, og som det dog siden bliver til en national status.

SPEAKER_01 3:43

Men den historie er jo bare en påmærdelse om, at Danmark er virkelig villigt en aktiv deltager i alle de her kords. Så en vis grad i Mellemøsten, men i særdeles i østvområdet. Det er ikke helt tilbage fra faktisk tiden før der Værten store. Kæmper man med hedning slag af de her vender. Det er jo går de tit underbegnet som de her slabiske folkeslag, som ikke var blevet omvendt til kristendom endnu. Og så og så helt op der i 1200-tallet, arbejder man altså aktivt på at kræse folk området. Muligvis også med den bagdanke, at så får man nogle lækre muligheder for også at beskæde dem.

SPEAKER_00 4:22

Og det er jo en del af, som vi også har talt om, bare klæder fra midten af 1100-talet store tanker om, at det her kostår var faktisk en krig på mange fronter, som ikke kun forgik i Mellemøsten. Men hvis man skulle bekæmpe djelen og det ikke kristne, så skulle det altså også foregå i østområdet, hvor danskerne fik en vigtig rolle sammen med den tyske ridården. Og så selvfølgelig også i Spanien, hvor de kristne monakker af Kastilien også af Portugal jo bekæmper de her marger, som var muslim.

SPEAKER_01 4:56

Ja, men faktisk er der også eksempler fra det sydlige Frankrig. Færks på samtidig i begyndelsen af 1200-talet, hvor man også iværksætter sådan nogle kortskår imod kætter i området f.eks.

SPEAKER_00 5:07

folk, der er kvæsten, som ikke havde noget ret tror. Og vi ser jo, som vi taler om sidste afsnit, at det er jo kulineret det hele land, fordi i rusdag i læve 87 blev råd af særligt, og man får ikke helt med til trods for, at store tiderførster, konger, som ikke har løb og Flip August af henversvis England og Frankrig. Står i spidst for det her korstår, så lykkes man ikke mere genorderne. Og hvad det så, der sker egentlig omkring 1200 frem. Vi var lidt inde på det. At der faktisk er ved at afte sig en konflikt mellem de europæiske fyrstår og pavemagten. I 1198, der kommer en ny pave til, der hedder Endens den tredje, som bliver kendt som en af de vigtigste middelpaver, han sidder fra 1198 til 1216. Og han mener så, at kongegerne er noget, som pæren skal uddelt. Det vil sige, at Konge Frankrig modtager Frankrig som len af pavemagten. Det medfører en ret voldsom konflikt med den franske konge Filip August, hvor en dansk præcis Ingeborg indgår i sådan rimelig rol, som jeg også snakker om selv på sidste afsland. Men han er også ekstremt aktiv som korstpær. Og det er da brug for, fordi det går så godt i det her. Og derfor kalder endus den tredje til det der kendt som det fire kordog i 1202.

SPEAKER_01 6:32

Og der gør man jo noget lidt anderledes, fordi man drager ikke sådan direkte måtusem. Man beslutter sig over først at robber.

SPEAKER_00 6:43

Og det er ud for den her betragtning om, at man måske nok er til at genoberus, men på sig vil muslimerne altid være stærk i området. Så hvis man underminer, har man fjernet en vigtig muslimsk magtbastation i området.

unknown 6:56

Ja.

SPEAKER_00 6:57

Og derfor sætter man altså det her store initiativ i gang, men det endder så faktisk bæld. Jroisk nok.

SPEAKER_01 7:05

At manober områder, som slet ikke er muslimske. Og det kræver nok lige forklaring.

SPEAKER_00 7:11

Man rober blandt andet byet så der i Ungarn, og så rober man selvvis konstantinopel, altså det bystantinske rigs ruddeste det gamle stromerske rigs. Hådstad altså det andet rum, som det også kendt som.

SPEAKER_01 7:25

Det er det. Og det kan jo umuligt have været inde tredje mening med det her korstog. Så hvordan kan det være, at korstår på den her måde bliver afspåret, og man går i gang med alle mulige andre roblings projekter.

SPEAKER_00 7:37

Fordi det er meget dyrt og besværligt at stable det her korst på benen. Så bysten Vene, som er meget velhældning på det tidspunkt, stiller altså resistance til rådighed med sætte skibet og så videre. Men det er dør. Og nive skal altså have tilbagebeting ved, at korsvarene hjælper med at rober den her ungarske by, så da for 10. Og det går så også galt, da man ankommer til Konstantinopel, altså ankommer til Konstantinopel, fordi der er interessant stridhed om tronen her. Og der ers den tredje, som er bygant til konstantinop. Han så ikke kan betale korsvarene og venedic meget store summer for at få hjælp til at få en tronrival ud af vejen. Så ender korsvarstyrkerne simpelthen med af støsværgen Konstantinopel for værdier, og ved samme lejlighed også omdannet, altså forvandet det bystinske rige til et rige, som man lige også får omvendt til katholismen med en hersker op fra vores dages Bælgden.

SPEAKER_01 8:56

Ja det er det. Så får man altså sådan en fyr fra Flænder, der bliver kejser i et kejserige, som man så giver navnet Romania. Det er jo det jo vildt nok, det er jo virkelig blevet en parentes i historien det her. Men prøve at tænke at det østromerske rige eller Bystandsk eller det bystantinske rige, som siger, lige pludselig bare bliver tvunget til at blive katolsk igen med nyt navn og såv.

SPEAKER_00 9:19

Man skal jo lige have med, at det var kejser af Konstantinopel, der i første omgang havde været den udløsen factor for det første kort 1999. Så det er jo ironisk, at man nu for det fire kords, der skulle genrube Jerusalem, faktisk bare ender med total spidelse i kristenheden. Budget mellem østkirken og vækskirken er komplet, og man når jo faktisk ikke rigtig nogen af sit mål andet end at vælge det østrumers rige.

SPEAKER_01 9:42

Det er jo meget vildt. Vi skal så bare lige huske at nævne, at det østrumerske rige, så godt nok bliver genetableret i 1261.

SPEAKER_00 9:50

Men jo aldrig til den styrke, det har haft tidligere. Det er den skygge af sig selv frem til, at de her muslimske årsminder i 1453 indigd i robber byen. Så det er jo ikke fordi, at kostogstanken er død på det tidspunkt. Men man for ikke rigtig med de her succesfulde togter længere, fordi der for mange måsætrett interesser. Det rigtig godt ikke forroligt eksempel er jo det såkaldte børn-korstog, som i 1212 går i total opløsning. Og som ender mere af de her børn, som deltager, jo simpelthen bliver solgt som slaver i Norfrika. Fordi de bliver lovet skibshed til det hele land, hvor skibet så bare tegler den til slavemaget i Norafrika.

SPEAKER_01 10:32

Men i det her børnkostog, altså det små børn, der simpelthen drager til det helige land for at begrige muslimerne.

SPEAKER_00 10:38

Så altså, hvordan det taler for, at der er jo stadig mange, der har fundet en personlig mening med at tage på kost tog, men det store samlende politiske infrastruktur findes ikke rigtig længere på trods af bædvend sådan ret ivride støtte til det.

SPEAKER_01 10:55

Han skal også lige høre inden det her børnekostog, altså, det går helt galt der i tiden omkring 1212. Altså, det fjerde korstog der, hvor man erte med at Europa byer i Ungarn og Konstantinopel og såv. Vær, hvad der kom ud af det? Man kom simpelthen aldrig til hverken ibten eller det helige land.

SPEAKER_00 11:14

Jo, fordi nu tænkt den tredje, han er år pæve og glad for korstog, så han bliver ved med kaldt til korstog i 1217, som heller ikke opnår de store resultater. Og så endder man jo faktisk med og by tæt på Kairo i 1219 på en meget stor ekspedition. Som dog på sig også går galt, fordi man mister byen igen i 1221. Så de her militær tiltal lykkes ikke rigtig, før at man får i anførselstegn generoberet Jerusalem under den her meget berømte tyskromerske kejser den anden i 1229. Men det sker ikke ved militær magt, men snarere igennem forhandling, at Jerusalem bliver kristne. Så det er faktisk det eneste kors tog, det såkaldt set korstog, som faktisk ender med, at Jerusalem igen bliver kristne. Problemet er bare, at det holder kun nogle relativt få år, 15 år før Jerusalem i 1244 endnu en gang bliver robet af muslimerne.

SPEAKER_01 12:23

Ja det. Kan vi lige uddybe lidt, hvad det er der sker der i 1244. Og hvis man hvis vi summer helt ud. Måske ikke hele jordkladen, men så hele Europa og Asien og såv. Så er der jo sket store forandringer der i begyndelsen af 1200-tallet.

SPEAKER_00 12:40

Det her mongolske invasion af Asien og til delt Europa, og man også mellemmøsen er jo fuld gang. Det medført opbrud, som gør at et andet rytter folk af smiderne fra centralasien, ligesom bliver sendt på flugt og går i biderne, altså særins efterkommere også tjeneste, som har siddet i gøben. Og herunder deres ledelse i robber simpelthen i Jerusalem i julet 1244, hvor man så igen i modsætningen til saladins herrobring er vidnet til en ret voldsomme masakre på kristne civil i byen. Og dermed faktisk i et større historisk perspektiv, der ender Jerusalem faktisk med at være under muslimsk herdømme helt frem til, at Storbritannien under General Aldenby i 1917 herober Jerusalem igen fra årsmænd. Så på den måde kan man jo sige, at det her kostårsbevægelsen slår fejl, fordi Jerusalem for bliver lidt som muslimsk. Og i 1291, der mister man så den sidste festning, som de kristen har rodret over, nemlig byen akre, hvor man efter en længere belejing må give fortabt. Så det stiller, altså to spørgsmål, ikke kan diskutere. Det er slå kostogsbevægelsen fejl, egentlig. Og hvorfor kan man egentlig, eller kan man tale om, at der er sket og der fandt en afslutning sted på de her kostog efter Agrs fald i 1200-allet, så ser det ligesom ud efter afsningen på 1200-talet. Det kan man godt sige, kan man ikke? Ja nej, tror jeg, fordi hvis vi skal tale om, at korstogerne slutter i Mellemøsten, så er man sige, at korstogstanken dør jo ikke med det samme. Der var faktisk flere forsøg på at fortsætte efter 1291. Flere pager forsøger at organisere det. Det vil sige, at der er sådan set motivation nok. Men Europa bliver mere spillet. Og det sker jo især fordi, at England og Frankrig i 1300-tallet kommer ud af den her berøgte 100 årskrig, som var fra 1337 til ind i midten af 1400-tallet. Det vil sige, at de to stærkeste vesteuropæiske kongeriger. De har ikke overskud til at føre kort så. Den tyskromerskejserige er spittet. Det talte vi også om i vores tyskland af intern fraktioner, hvor kurfesterne forsøger at spille sig ud mod hinanden. Så pavens autoritet bliver også svækket. Han har ikke den samme samlet rolle som tidligere. Så der er en lang række forklaringer på, at man ikke kan komme med det der store korsdog af 1999 eller 1999.

SPEAKER_01 15:36

Men var det ikke også det, vi talte om det seneste afsnit, at nogle af de her korstår, de går helt galt. Netop fordi, at man kan sige, at det europæiske orgester, der har begyndt at spille lidt. Og alle det, der siden går hen og bliver de europæiske nationalstater, men på det her tidspunkt er det sådan nogle fyrestater. De har alt for travlt med at bekrige hinanden og forhandle med hinanden. Der simpelthen ikke ressourcer til at koncentrere sig om noget, der ligger så fjernt som Vemøsten.

SPEAKER_00 16:04

Og så det der med, at de nationale kirker, det vil sige den franske kirke og den engelske kirke, bliver mere og mere uafhængig af pæven. Man ser også i 1300-tallet, at der bliver udnævn til franske paver i avinong, den hedder modpaver. Så der er ikke den samlende autoritet, som Augustin taler om for et kort er så småt ved at være forsvundet. Men ser også, at de her riderordne ikke spiller helt samme rolle længere som tidligere. Tempelridne bliver faktisk udryddet af den franske konge i 1308, fordi han frygter, at de er blevet fra magtfulde. Så det bliver simpelthen brandt på båd. Så magtpolitikken har så at sige overtaget, selvom at ideologien forsætter. Og så skal vi jo også have med, at korstogene er jo andre steder i Mellemøsten. Så ja, man kan måske godt isoleret set sige, at korstogerne til Mellemøsten slår fejl fra et kristet synspunkt, fordi man ikke eller i hvert fald mister kontroll med Jerusalem. Men altså i Danmark og i østersøen, der har man jo faktisk meget god succes med at sige kræsen områderne i løbet af midt andet.

SPEAKER_01 17:16

Jo, det er det. Altså. Hele Østersøen bliver jo kristet.

SPEAKER_00 17:19

Og man ser jo også, at den tyske orden, altså endnu en af de her ridordner, som også var aktiv i det hele landet, de opbygger jo simpelthen en veretabel ordens stat, som jo bliver forløben for det, vi kender som højsen. Så der jo i højste grad taler om en vellykket kortsbevægelse, som faktisk jo kommer til at på sig være vigtig i dannen af det, vi dag kender som Tyskland.

SPEAKER_01 17:44

Og så er der jo også det her gamle projekt på den iberske halø, altså nede omkring span og påkandet. Der er da jo ligesom om findet business, fordi at store dele af det her område har jo været på muslimske hænder i langt tid.

SPEAKER_00 17:58

Det er det, man i sådan spansk histori og portugisisk jo, taler som om rekonkistaten, altså generobringen af den i berske halø fra muslimerne. Fordi jo allerede i 700-tallet bliver store dele af spanien og Portugal jo faktisk erobret af den her muslimske bevægelse, som i udsprang af Muhammeds openbaring og oplevelser i 1600-tallet. Og det når altså meget hurtigt helt til Spanien, og bliver så faktisk også i 700-tallet besejret af klærerne op i Frankrig, hvor de holder sig til span. Og i 900-tallet, så ser man jo faktisk oprettelsen af et spansk kalifat. Det vil sige et kalifat, som er uafhængigt af det kalifat, man har i bagdaget. Og det er sådan set højde punktet af muslimsk kultur i span. Det er måske lidt misvist når taler om, at en rekonkister, eller en kristlig genobring af Span og Portugal fandt sted allerede fra 700-tallet af. Men i løbet af tusindt. Så ser man, at det her kalifat i spæren begynder at gå i opløsning, og at den muslimske magt i Spanien og Portugal bliver splittet op i forskellige små kongeriger, som har hver deres hersker og forskellige økonomiske centre.

SPEAKER_01 19:17

Og som begynder at bekrige hinanden.

SPEAKER_00 19:19

De begynder at begrige hinanden. Og der til kommer, at i løbet af 1000-tallet, ser man, at f.eks. Kong af Leon og Kastilien, fordi det krævste spanien også delt op i forskellige kongerige, begynder at ret opmærksomheden mod de her små kongedmør. Og i 1100-tallet, så ser man faktisk, at paven forbyder spanske rider at tage til mellemstanden og kæmpe. Fordi man har gang i en korstogsbevægelse i selve spanien, og man har brug for deres kræfter der. Og det sker også i Portugal, hvor man faktisk har meget stor succes med at slå muslimerne f.eks. i 1147, hvor det jo ellers går galt med et andet korstår, hvor gravskabet i D så bliver obet af muslimerne, der ser man faktisk stort succes i spanien. Kurt Video Jensen, den danske midler historiker, argumenter faktisk for, at ægtelskabet mellem Banggaria af Portugal, og valde masejer i Danmark, skal se som udtryk for en koordineret korstår indsats. Det vil sige, at Portugal og Danmark var to korstog, der var algeret med hinanden, selvom de blev langt væk fra hinanden.

SPEAKER_01 20:33

Og havde hver deres korstårsprojekt i deres nærmede, kan man sige.

SPEAKER_00 20:37

Præcis. Som måske ikke var helt ligeså vigtige sådan i det overordnet billede som det, der sket i Mellemøsten, men som samtidig havde stor relevans. Så derfor ser man simpelthen, at fra 1100-tallet forstår man den her kristekamp i Spanien som et slags kortsdog.

SPEAKER_01 20:57

Og i løbet af 1200-tallet og op til 1300, der bliver det muslimske span jo simpelthen reduceret kræft. Og så er der jo sådan det, man kunne kalde jövlen i det muslimske span. Granada, hvor vi jo har det her UNESCO set.

SPEAKER_00 21:14

Almåler, det her store paladskompleks, der ligger i bjerne. Det er jo det sidste muslimske kongige i Spanien, som får lov at herske. Og som jo så under Færdin og Isabella, de katolske monakker af gonet og kastilien. De får så spidt dem på porten i 1492 samme år, som Columbus opdager den nye verden. Og det er jo så afslutningen på en næger, der har meget 700 år, og som jo har været selvfølgelig pret af konflikt, men jo også må man have med, at været en ret frugtbart kulturel udviklingsperiode, hvor jo at muslimske lærte, eller igennem muslimske lærte arbejde, fik man jo adgang til den gamle antikke græske kulturskat i form af især i Stopisk, som jo bliver oversat. Fra arabisk til latin, og altså genopdaget. Så det er jo ikke kun krig og konflikt. Det har jo også været en kulturel udveksling, som har været meget vigtig for den europæiske kultur.

SPEAKER_01 22:09

Men der er jo en eller anden sjov symbolik i det der med, at Alambra og granada, altså det her sidste muslimske rige på den beriske Haløv falder lige netop i 1492 samme år som Columbus ligesom opdaget den nye verden. Fordi der sker jo også liges et skifte i det vesteuropæske perspektiv på det her tidspunkt. Man begynder simpelthen at vende øjnene andre steder hen. Og det er vel også en grund til, at den her korstbevægelse den gyldig dør her omkring.

SPEAKER_00 22:40

Jo, altså fordi i 1450, der bliver det plyste rige i roberet, eller Kostinopet roblet af det muslimske vores mander, som jo har overtaget rollen som det muslimske kalifat. Det skaber jo bestyrtelse i Europa. Man overvejer jo også gang til et korstog. Men det bliver jo aldrig rigtig til så meget. Man har nogle enkelte korstog i 1396 og i 1444 i Bulgarien. Og det slår fejl, der bliver man besejret af minder. Man ser også jo, at der faktisk bliver indkaldt til et korstog i 1464 af andre pæver pivet den anden, som modsvarer til den her osmanske robring af Konstantinop. Det lyber bare ud af sandet, der baven dør. Så igen, ideologien ligger der, men kræfterne kan ikke samles, og så ser man jo den her åbning mod væst, hvor de sølige korsfarster, Portugal og Spanien jo pludselig foråbnet højsonten mod en helt anden verden, som jo igen åbner dørene for, at man begynder at se en sekularisering også af det europæiske liv. Det vil sige, at den allyse retorik fylder meget. Men et land, som osmanderet, det er jo selvfølgelig, at man kan jo ikke både sig ikke om dem af de muslimer, det ser man selvfølgelig meget skæptisk på. Men man begynder måske mere og mere at se dem som en reel politisk magtspiller, og som nogen man måske også kan alge i hvert fald for handle med på lige fod med kræft.

SPEAKER_01 24:08

Ja, fordi os mand og har jo virkelig tur i den. Der i 15-1600-tallet vokser og voker og vokser, og jo på et tidspunkt ved at true viden f.eks.

SPEAKER_00 24:18

Og der ser man jo også faktisk, at de kristne polakker kommer til grundsætning, og der kan man med stor sandsynlighed finde en hel del kostlårs retorik i den samt, eller i hele den historie om kampen mellem østrigerne, ungarne og osmænderne.

SPEAKER_01 24:36

Men det tror jeg hænger sammen med, at polakkerne også selv føler sig trod. Præcis.

SPEAKER_00 24:41

Franskænden kan godt alliere sig med osmænd.

SPEAKER_01 24:43

Det fordi vi ser jo netop europæiske stater også at have samarbejdet med osmændrigerne, hvis de har en fælles fjæden, og der ser vi franskmændene gør. Vi ser jo faktisk også i tiden omkring den store nordiske krig og i begyndelsen af 1700-tallet svenskerne gør det samme.

SPEAKER_00 24:57

Og der har man jo, hvor vi har snakket om, at kristsenheden i midtalderen var spillet mellem den ortodoxe kirke og den katolske kirke, og muslimerne var spillet mellem synte og sker er jo sådan set stad af det. Så sker der jo det i 1500-tallet, at der kommer en reformation, som spitter den katolske kirke i en protestantisk fraktion. Og det får jo også betydning for den evne til at samle kræfter, hvor Europa jo kommer til at være mere optaget af religionskrige mellem katolikke og protestante, end de måske har så meget opmærksomhed ret mod muslimer. Og vi må nok sige, os manderne udgjorde jo sådan set den større territorial trussel mod Europa, end muslimer, der havde gjort det i tusindt, hvor man kalder til det første korstvung. Så på den måde er der jo ikke nødvendigvis sammenhæng mellem trussel, og hvad man rent faktisk først måde, men der er en masse forskellige omstændigheder, der skal passe før den her korstbevægelse, som sådan kan lykkes.

SPEAKER_01 25:50

Men det man kan sige, der kommer til at leve videre. Det er de her kriterier for krig, som korstogen giver anledning til at overveje. Og samtidig også retorikken ikke, hvis man læser danske kongers retorik omkring krigen mod Sverige f.eks. i 1600-tallet.

SPEAKER_00 26:10

Det har jo også en religøst ræg.

SPEAKER_01 26:11

Det er jo Kostoves retorik ikke. Og samtidig også Christian Fjerger jo ind i 30 årskrigen, som jo er blandt andet en religiøs krig mellem katoliker og protestante. Og der gør han det jo netop under påskud af, at han skal ned og forsvare Europa protestanter imod de katolske overgrebet.

SPEAKER_00 26:30

Og man kan jo sige. Synet på, i sygnet på spænderne, så finder man jo også just tak. Den skrækkelige tyrk og fremstilling, som virkelig har holdt sig til langt op i tiden, altså vi taler 1.800-tallet. Men så finder vi jo også, kan man sige, at måske fra muslimskold, at den vestlig kolonalisme, som jo tager fart, især på bekostningen af muslimske lande i det 19. og det tidligere 20. århundrede. Det kan jo godt blive set som en fornyelse af kristen korstårs ekspansion. Altså det her med, at Jerusalem bliver robet af Storbritannien i 1917, og manderet kollapser, at Gibten bliver en britisk kolonier og såv. Det har måske også været med til at radikaliser. Det tror jeg ikke, der er nogen syg om muslimsk nationalisme. Og kombinationen af arabisk nationalisme og politisk islam.

SPEAKER_01 27:26

H man jo også bruger f.eks. en figur som Sladin. Sådan altså historie politisk. Og han bliver ligesom en figur, man kan hæve frem, hvor man sådan på en eller anden måde kan bruge den her historiske figur til at underbygge den sag, man kæmper for.

SPEAKER_00 27:40

Og så hvis man går helt op til i dag, så kan man jo se, at. Det er jo også en poænge, som Kudla Sjæsten går med ikke. Hvis man udgifter urgen om kristendom og kæmpe for desværre så videre, så sætter demokrati og menneskerettighed, og hvis FN er sådan en bæven, så begynder man jo pludselig at se etorik omkring krigen i begyndelsen af vores og tussen i Mellemøsten, som forlængelse af det, der sket i midler. Vi har jo faktisk en amerikansk præsident Busk.

SPEAKER_01 28:11

Som kommer til faktisk at bruge året Crosset. Og han retter så hurtigt sig selv, fordi han ved godt, at det er et problematisk srogbrug, når han gerne vil skabe demokrati i mellemøsten. Men det kommer bare til at lige det samme ikke.

SPEAKER_00 28:27

Jo. Og det gør det også fra et muslims perspektiv. Så det vil sige. Man af de her idé fra midleren, vi tænker titler langt væk. Der er faktisk en helt genkendigt tankekods, som stadig former vores verden i dag og vores syn på krig og konflikt.

SPEAKER_01 28:43

Samtidig med, at det bare er en helt vildt spændende og interessant historie.

SPEAKER_00 28:48

Det må man sige, at vi har jo kun kræset overflade på det her jo. Det slutter ikke altid på selv af til hundred timer med og et godt sted at starte. Det er jo selvfølgelig, at hvis man videre mere om det her, netop antologen og ret færdig krig, som vi har brugt. Kærsten selv Gensen, som har regeret den, og så politikken spomet kortsdog og Kurt Videos Jjensen, som er en hurtig indføring, og så også den her Oxford'Illist History of Christianity, og så er der jo simpelthen så meget andet læstek giver også en udmærket oversigt. Så der er absolut god mulighed for at kunne lade sig for dybe videre i det her emnet.

SPEAKER_01 29:22

Og så er der jo faktisk også en masse populær kultur. Nu har vi jo nævnt Arnbøerne af Jan jo ikke. Hvor var det nu den hedder den der kulørte film fra nølerne?

SPEAKER_00 29:31

Kingdom of Heaven og Ridley Sort.

SPEAKER_01 29:33

Han så ikke er der noget af det, du kan anbefale?

SPEAKER_00 29:35

Ja så det er jo altid sjovt at synes jeg og se sådan historisk eller drama, for dræmstillingen er noget historisk. Det er jo ikke fordi man skal gå efter historiske kendskæring i det, men det kan jo give en meget god illustration af det. Og så findes der jo i musik også en masse fremstillinger af korstogstanken. Og jeg ved ikke, altså. Jeg synes, det er jo ikke fordi det en til en er relevant med, hvad der sker i dag. Men for at forstå mellemøsten som konfliktfyld region i dag, tror jeg, at det giver god mening. Bare været en lille smule om, hvad korskog var for en størrelse. Og også uden at fordøme korstogene som bare et udtryk for religie, det var meget mere end det. Det er faktisk vigtigt for at forstå det, ellers bliver det ret hurtigt en forsket forståelse vi har i storet.

SPEAKER_01 30:35

Så jeg med faldet, at tilen om det her emne, vi har gået i de sidste fire udsender. Det var vores sommerserie for 2025. Tak for, der har lyttet med. Man ser at jeg har snart mere på vej.

SPEAKER_00 30:50

Det kommer næsten uge eller.

SPEAKER_01 30:52

Sådan er faldt. Det er faktisk en et stykke kulturhistorie, som er ganske nyt for os. Vi skal nemlig kaste os over Blændhed historie. En serie på 6 afsnit, som vi laver i samarbejde med det kongelige biblioteks Notorv.

SPEAKER_00 31:09

Og så har vi også efter det, skal vi sige en serie om Irans historie, som er støtet af Kart på følgende, så vi glæder også meget til at lave meget spændende historie. Jogisk aktuelt må man også sige. Så der kommer masser af mere indhold fra os i den kommende tid. Så bare blive ved med at aboner på følge på de sociale med.

SPEAKER_01 31:30

Eller sociale med grænser sig så til Facebook og Instagram.

SPEAKER_00 31:34

Og så er der selvfølgelig også på hjemmeside bv. kongen.dk og så har jeg med.

SPEAKER_01 31:40

Det var brug for den her gang. Tusin tak. Det du med. Jeg ser også lige huske at næne den literatur, vi har begyndt at den her podcast, ja.

SPEAKER_00 31:51

Vi har begyndet begyndt af The Oxford Instituted History of Christian, og så har jeg begyndt os af Jens. Og enkolog, der hedder Retfærdig Krig, jeg har skeret af Chræsk. Jeg var det for den her, så jeg skal mere.