Marianne Dahl

I denne episode af AI og Os taler Veronica D’Souza med erhvervsleder og techprofil Marianne Dahl om, hvordan kunstig intelligens er ved at forandre arbejdsmarkedet, uddannelse og vores forståelse af menneskelig værdi. Sammen undersøger de, hvorfor AI kan presse særligt unge og højtuddannede på arbejdsmarkedet, hvad det betyder for fremtidens kompetencer, og hvorfor vi måske skal gentænke hele vores uddannelsessystem. De taler også om teknologiens massive klimaaftryk, om hvorfor menneskelige egenskaber som empati, tværfaglighed og håndværk kan blive vigtigere end nogensinde, og om hvordan vi skaber mening og retning i en fremtid, hvor maskiner overtager mere og mere af det, vi før kaldte ekspertise. En nuanceret og tankevækkende samtale om arbejde, identitet og hvad det vil sige at være menneske i AI-alderen.

Transcript

SPEAKER_02 0:00

Net af det, der berolig af mig, det er, at vi jo ser det her lidt hver gang, ny teknologi kommer på banen. Så er folk ud og sige, at nu bliver hele verden revolutioneret. Og der er altid nogen, der er i domdags måde, og der er altid nogen, der er vildt begejstret. Sådan var det også for 12 år siden, da cloud teknologi begyndte, der havde vi også nogle af de her dommagsprofetier ud, og vi havde også nogle af de her jubelsenarier ude. Og sådan noget. Det andet gå under den gange bliver 2.000 kæske. Præcis. Så det er ikke første gang, vi sidder og har den her diskussion.

SPEAKER_00 0:33

Kundig intelligens er i gang med at forandre verden. Og det går stærkt. I dag taler vi om, hvad de unge skal stille op på arbejdsmarkedet, om klimaet og om at være mennesker. Min gæst er intet mindre end af Danmarks mest markante erhvervskvinder, nemlig Maria Dær. Hun har stået spidsen for Microsoft Danmark og været managing direktor for BCG, og så har hun set i regeringens Diskruptionsråd, og i dag som bestyrelse medlem i blandt andet DTU og telefon. Mariane er vokset op i skibe som mor til tylling her, og så har hun bøppet lungstrøme som sin rollemod. Jeg er din værd berolet heruser. Velkommen til det og os. Dejande velkommen til. Tak. Jeg er så glad for, at du vil komme her i dag. Tak and. Altså, jeg har jo snidt, ved at se, jeg har jo introduceret dig for lytterne i podcasten. Men jeg vil alligevel virkelig gerne høre lige lidt fra dig. Hvordan vil du præsentere dig selv?

SPEAKER_02 1:40

Det er tak for at inviter mig. Og hvis jeg skal præsere mig selv, så vil jeg sige meget dag. Jeg er 50 år gammel. Jeg har arbejdet i TMT og tech media og telkerindustrin de sidste 27 år nærmede så vil i virksomheder som TDC og Microsoft og Boston Consulting Group. Og så for ca. to år siden i forbindelse med jeg blev 50, så besluttede jeg mig for at fokusere ind på European tech. Og kort efter kommer med hans rapport, og Trump gick her. Så det har vist at være en beslutning, der passede meget godt ind i tidens trend. Men for mig var det sådan et commitment til at bruge det, jeg har lært i store globale og amerikanske selskaber på at styrke vores europæiske teknologivksomhed. Jeg er også et holdnings menneske. Jeg er litteraturelsker og kunstelsker, og så jeg må til to teenager, der går i gymnasiet. Tak skal du have.

SPEAKER_00 2:48

Og du vokset op lige skriven. Det er rigtigt. Det var rigtigt. Det er meget godt lige at have en film her jøde. Og der hedder, at i dag, så skal vi jo rejse ind i en verden af kunst intelligens og kigge på det med et blik. Og det glæder mig helt vildt meget til. Fordi du har jo mange års erfaring inden for teknologi, blandt andet. Og har siddet i forskellige stillinger, både ledelsstillinger og bestyrelseposter og været af de her forskellige virksomheder. Så det er ret spændende, synes jeg. At lytte lidt til, hvordan du kigger på den transformation, der er i gang nu. Så hvis du er klar, så hopper vi afsted. Er du klar? Så gør vi det. Hvad er det, du kigger på lige nu, Marianne. Måske inde i verden af Kunst Intelligens. Hvad er det, du kigger på, som vi måske ikke ser ud.

SPEAKER_02 3:40

Den ene, det er for cirka en måned siden, der sendte den ene af de to founder på en AI-startup, som jeg arbejder sammen med lige nu. En lille video til mig og nogle af de andre i adviser report omkring den her virksomhed, som bare viser to skærma, nej 20 skærme, som står koder. Og så skriver han Software Development 2026. Og det er jo på den en side jo fascinerende at se kodinerne bliver lavet på de her 20 skærmer. På den anden side er det jo også fik mig til at reflektere over meget, jeg har troet på sagt ligesom har været helt forkert. Jeg har jo sagt, at vi har brug for flere og flere og flere stemkompetencer. Og om det divers regeringsråder i dansk industri og dansk erhverv og fra alle de poster, jeg har haft, og lige pludselig kan jeg se, at det er jo ikke nødvendigvis flere stemkompetencer, men bedre stemkompetencer, vi har brug for. Og hvis det er rigtigt, hvad skal jo så uddannet sig til? Jeg har jo til sidst i hvert fald 10 år troet, at hvis man som et ungt menneske, og hvis vi som samfundet uddannede flere stemkompetencer, så var det en god fremtid for den enkelte, og det ville være en rigtig god fremtid for samfundet. Men har ligesom været den sikre vej. Det har været den sikre vej, og også både så når jeg tog blikket på på, hvad ville være godt for individen, men også hvad ville være godt for samfundet, så har jeg ligesom troet på, at det var den vej, vi skulle gå. Og det er ikke fordi, jeg ikke tror, vi har brug for stemkompetencer nu, men når man i sådan lille startup, lige kan spænde det der op, og så står der altså det, der for 5-6 år siden ville have været 20 developers, det er jo bare en affart, hvor du han sendt det til dig?

SPEAKER_00 5:25

Var det for ligesom at vise dig på set nu det.

SPEAKER_02 5:28

Han vise det jo netop for det her med det team de har omkring så ikke, hvor han siger, at det skulle jo være 20 gange større for bare få år siden. Det er nogle retfarne kræfter, der også føret startup, så sted og laver det her. Og det viser meget godt den revolution, der i gang.

SPEAKER_00 5:44

En person kan i virkeligheden sidde og lave det. Mængt færd person.

SPEAKER_02 5:47

Det synes jeg er vigtigt også, fordi tidligere har vi jo talt om, at digitaliseringen vil hægte den ældre generation af. Og den yngre generation var tek særligt, og det var meget vigtigt, at gen sætter og ældre, vi lærte fra de unge, og bekymringen var ligesom om, hvordan vi beholde vores relevans på arbejdsmarkedet. Men det, jeg ser lige nu med de her Gen AI-tulls, det er jo netop, at det er de entry jobsne, som bliver overtaget af AI-agenter. Det kan være inden for software development, men vi ser det jo også en management consulting, kommunikationsbureauer, advokathuse, revisionshuse, altså alle de der steder, hvor ungeveluddannet mennesker typisk har fået deres første job. Det fik jeg også selv, da jeg var nyuddann i forlige år tusind, det er jo de steder, hvor vi ser, at de her værktøjer tager over. Og det er anderledes end de andre gange, vi har haft teknologiske udvikling af. Der er det ligesom været både folk med de laveste kompetencer, der har været mest preset, og ikke de højt uddannet, men det har også mere været ældre frem for yngre. Og det synes jeg. Vi bliver nødt til at være ops på og tage hånd om i vores samfund. Det er de unge vælgeuddannel, som faktisk står for det største pres lige nu.

SPEAKER_00 7:02

Du havde to ting. Du fik på. Så lad os lige parkere den, fordi vi kommer tilbage til det her igen. Det skal vi snakke meget mere om. Hvad den anden ting?

SPEAKER_02 7:10

Den anden ting er mere på metaniveau. Og for at gøre det lidt konkret, så læste jeg for tre dage siden en artikel i The Atlant, og The Atlantic er jo sådan dybtgående medier, som har meget fokus på teknik, og måske er det også lidt biest medie, der har nogle gange lidt negativ holdning til teknologi udviklingen, men ikke det stået lige, så synes jeg, at det er et stærkt medier, og de havde en lang artikel som hed Inside the Dirty World of AI Data Center. Og der fik jeg ligesom med den anden oplevelse en der gennemgik de simpelt, hvordan det her boom i Gen AI booster udbygningen af datacenterinfrastrukturen og der med presset på i det her tilfælde det amerikanske, når vi ser jo det samme i Danmark energinet, og dermed også den øde foruren, som den her digitalisering forsætter. I løbet af næste ti år, der er det et konservativt estimat, at der vil blive det, der svarer til 40 seattler, altså byen se i det lagt på det amerikanske elektricitet net på grund af JR og de datacenter, der skal supportere det. Det vil sige, at jeg har jo selv. Jeg har jo selv både holdt keynote og troet på og udtalt mig i øst og vest for få år siden om, hvordan den her digitalisering vil være med til at fremme den grønne udvikling, og hvordan datacenterne nemstvar en grøn investering. Og nu viser det så, at behovet for datacenter pargær så meget udvikling af grøn energi, at det bare pumper CO2 ud. Det er faktisk den industri, der har den største stigning lige nu globalt i negativ CO2 udledning. Så fra jeg ligesom troede, der var en lighedstegner en sammenhæng mellem det at arbejde for digitalisering og så en mere bæredygtig og grøn udvikling, så er det altså ikke modsat lige nu. På meget langt er der stadig nogen, der taler om, at det kan være med til at skabe et marked for nogle af de her nye teknologiformer. Men jeg må sige, at det er nok i stigende grad teori, end det er prakset, fordi praksis er, at den CO2-udledning fra datacenter industrien globalt set bare pumper ud lige nu. Så det er to ting, som jeg ligesom selv har arbejdet på og troet for, og jeg ville have siddet her i en podcast for fem år siden og talt om, hvordan det at fokusere på stem og digitalisering for både unge, men også for os som samfund, det var vejen frem, og hvordan det at arbejde med digitalisering og cloudteknologier vil være med til at understøte den bæredygtige grønt omstilling. Og jeg er virkelig kommet meget tvivl om, om det er rigtigt det, jeg selv har troet på.

SPEAKER_00 9:51

Jeg er virkelig glad for, du deler, fordi jeg tror, det er jo også, det er jo derfor, vi har de her samtaler. Fordi der er ikke nogen af os, der rigtig kan være sikre på, hvad det egentlig, vi har i gang i altså, hvad det der foregår. Og når jeg lytter til forskellige både podcast og forskellige ting. Der er jo lige nu er vi sådan en så stor omvendling og forandring, netop som du selv siger, at det går så stærkt, og der er utrolig markante stemmer i alle retninger, der siger. Nu er en fjerdel sandsynlighed for, at vi muligvis kan udryde menneskerheden med kunst intelligens, for eksempel. Eller vi kommer til at løse, altså forstyr på uddrade alle de her forfærdige sygdomme i forhold til, så der er sådan en både kæmpe medvend i forhold til mulighedsrummet, og kæmpe sådan en dystöpi i forhold til, hvad det egentlig, vi har sat i værk. Men hvis vi lige sådan tager temperaturen, tænker jeg. Hvor ligger du hen i forhold til oportunisme, dystopi? Altså, hvor placerer du dig selv hen i forhold til kunst intelligens? Så fortal du selv, du er kommet lidt tvivl omkring nogle af de ting, som du egentlig har troet på i ret lang tid. Hvordan har du det nu?

SPEAKER_02 11:00

Jeg har jo nok bevæget mig fra, hvis du har spurgt mig for tre år siden. 2022 eller sådan noget. 2023, så har jeg jo helt klart været pro hele mit liv. Der har jeg set, at digitaliseringen, vil være med til at effektivisere vores samfund, det vil være med til at gøre vores samfund grønnere, og også med til at sikre en bedre liv for mennesker på jorden. Det er jo nok blevet noget mere tvivl om, og jeg ser i hvert fald alt fra unge skjærmforbrud til den kraftige CO2 udledning fra data centrer til misinformation og påvirkning af vores demokratier, etc. Som noget, der i hvert fald gør, det ikke er intet positivt. Jeg er dog ikke der, hvor jeg nu ser det som noget, der vil få hele verden til at bryde sammen, så jeg vil måske placere mig som bare neutralt.

SPEAKER_00 11:56

Det synes jeg også er et fint sted godt. I dag i dag du har også lov til at ændre holdning. Man må gerne have det forskellige. Jeg har det anderledes hele tiden omkring kunst intelligens. Så jeg bliver lige delt totalt op at køre og lige delet retskramt.

SPEAKER_02 12:10

Noget af det, der berolig af mig, det er, at vi jo ser det her lidt hver gang, ny teknologi kommer på banen, så er folk sige, at nu bliver hele verden revolutioneret. Og der er altid nogen, der i domdags måde, og der er altid nogen, der er vildt begejstret. Sådan var det også for 12 år siden, da cloud teknologi begyndte, der havde vi også nogle af de her dommagsprofetier ud, og vi havde også nogle af de her jubelsenarier ude.

SPEAKER_00 12:35

Ned af verden gå under dengang bliver to.

SPEAKER_02 12:38

Præcis. Så det er ikke første gang, vi sidder og har den her diskussion. Der går mig lidt, at jeg tænker, det kommer nok også til at gå lidt langsomt den her gang. Min tidligere kollega i BC udgav en rapport, jeg kan huske de sidste uge, så jeg synes, at meget godt billede på det, hvor de havde intervjuet 300 sile i nord. Og mere en halvdel af dem troede, at A og vil have en kæmpe impact på deres virksomhed allerede 2030. Men det kun var 3 til 6 procent af rent bare så et impact af det lige nu. Det er sådan meget godt billede på mig, for, at vi taler utrolig meget om det ikke.

SPEAKER_00 13:16

Men det er faktisk et ret spændende spørgsmål, synes jeg. Fi har jo netop også både ført virksomhed igennem at være en del af så den teknologiske udvikling i mange år. Hvad er det, der anderledes ved den her? Altså ved kunste intelligens? Altså er der noget, der er markant anderledes, end vi har været igennem før af alle de forskellige teknologiske revolutioner. Ser du det sådan, eller ser du det? Svølge er den egen. Men er der noget, der gør den virkelig specielt, som vi skal tage højde for?

SPEAKER_02 13:44

Altså indtil videre følger den jo fuldstændig samme gode som de andre ikke. Masser af hej i starten, så kommer man ind i sådan lidt mere en realiseringsfas, hvor man siger, at pæffet er måske alligevel ikke så stort. Det kræver noget lidt mere fundamentale forandring og bare rundet teknologi ud, der sker der ikke så meget ved. Så indtil videre vil jeg sige, at følger den fuldstændig det samme mønster som alle de andre teknologiske revolutioner har gjort. Så er der dog to steder, hvor jeg synes, det er anderledes. Den ene er, at det er jo nogle ekstremt voldsomme investeringer i det her felt. Det vi ser, der bliver investeret i infrastruktur, så datcenter udrænker i udbygningen af Linder, det ændrer verdens økonomi på en eller anden måde. Hvordan tænker du? Det ved jeg ikke. Men det er den ene del, som jo egentlig ikke har så meget med AI at gøre, men som har mere noget med vores økonomi at gøre. Og det andet er faktisk det her med indvirkent på vores klima. Fordi nu har man arbejdet på forskellige leder af kanter, jo på at forbedre vores CO2-aftryk. Samtidig med, at vi nu har den her anden faktor, der faktisk er inde på kort sig og værd rigtig meget. Så nogle af de der klimamodeller bliver også påvirket af det. Så det var faldt to steder, jeg kan se, der sker noget konkret. Hvis der så er et tredje sted, så er det det, vi startede med at tale om, det er den her påvirkning af de unge veluddannet. De har jo været, og det taler sig ind i en større trend omkring den hele generationstyr. Jeg er jo sådan en generation, da jeg kom på arbejdsmarkedet, der var det bare nemt at få et job, og huspriserne, der lavede. Så jeg har været sådan golden generation, ikke, for der var fred og stabilitet i verden. Jeg startede i gymnasiet et halvt år efter muren faldt. Og det har jo bare været pece, love and harmony og økonomisk fremgang lige med undtagelser af en finanskrise på et par år, men ellers har det jo virkelig været nogle fantastiske år og starte sit ungdoms og voksen liv i. Der må man sige, at den generation, der kommer ud nu har det langt svær, fordi vi begynder at se, at det der pres, der er på lige præcis de job, som de unge skal have, at det der presset ligger. Det synes jeg er. Og så er det en generation, der også er bekymret for fremtiden på grund af geopolitisk ustabilitet, på grund af klimakrise. Det er en generation, der er ved at holde op med at få børn ikke, ikke bare i Danmark, men i hele verden, og det er lige meget om det i Sydkorea eller USA eller i Spanien, så er det jo bare en global trend, at vi har en generation, der ikke gang har lyst til at sætte børn i verden.

SPEAKER_01 16:34

Så det er tre steder, hvor jeg er også stort sted.

SPEAKER_02 16:37

Men det er måske ikke lige så meget med AI at gøre direkte, men de store AI eller infrastruktur og investeringer, som følger AI, det vil inkludere på vores økonomi. De data centres e2 udledningen vil påvirke klima dagsordenen i en negativ retning. Og så det her med, at det særligt er vores entry marketjob, som er under pres. Det synes jeg bester yderligere til en situation, hvor vi har en ungdomsgeneration, der ser ind i at få mindre velstand og velfærd end deres forældregeneration.

SPEAKER_00 17:15

Men lad os prøve at dykke lidt ud i det for det egentlig? Pen eller anden måde, så er det jo aldrig sjovt at få mindre end de tidligere generationer. Det er jo ikke sket faktisk overhovedet. Men samtidig så er der måske også nogle spørgsmål omkring, hvad er det mennesket skærd? Altså, jeg synes, der bliver stillet nogle interessante spørgsmål omkring, hvad er det, vi skal bruge vores mennesker kompetencer til. Og hvordan kigger du på det? Nu sidder du også i bestyvelsen på DCU, og hvordan kigger du på uddannelse, og det er der brug for, og de jobs, altså, hvis man også kan give unge mennesker noget håb, så ja, måske er det ikke den her juniorstilling i det her konsulent hus, som er lige af det næste oplagt, men hvad skal man så?

SPEAKER_02 17:57

Ja, hvis jeg havde svaret nej, men jeg tror jo egentlig lidt. Jeg kan ikke huske, hvem jeg bare hørt der udtalt, men det resonerer rigtig meget med mig. Så det her med, at jeg tror, at man noget det AR ikke er så god til. Det er jo kombiner det, man kan sige hovedet hjertet og hånd. Så sikrer sig nogle kompetencer på alle tre del. Aj er rigtig dygtig til at lave intellektuelt analysearbejde. Hvis man tager hjæret, så er AI faktisk også udmærket til at være empatisk.

SPEAKER_00 18:29

Og hvis man ikke sådan helt imod ved.

SPEAKER_02 18:33

Ja, men har du prøvet at bruge den sådan på noget, du var ked af eller et parforholdsproblemer eller sådan noget, der skulle ret god. Jeg vil sige, at det der med at være parterapeut, det er så godt nok ikke noget, jeg tror, der er en stor fremtid i. AI er virkelig god til, det vil jeg sige. Bår du den selv som bare terapeut? Ja, jeg bruger til altid noget. Jeg kæft, jeg synes, den er god opdragelse af sine teenager og alt muligt. Og man kan jo lære, altså alle sine samtale, lidt, så man kan jo bare fortsætte på en samtale med sidst, man ligesom havde et problem med sin kæreste eller sine teenats datter. Den er virkelig god, må jeg sige. Og så det trærede håndets arbejde. Robotter er jo virkelig dygtige, også til alt muligt. Vi ser jo de her kinesiske videoer, der bliver pumpet ud hele tiden, når jeg var lige på Mobile World Conference ollig konference i Barcelona her tidligere i marts, og robotter er jo virkelig ved at blive dygtige i talm. Men kombinationen af de tre, det kan de altså ikke nu. Så det der med, hvis vi som mennesker holder fast i at kunne noget på alle tre dimensioner, og det er jo ikke sådan vores uddannelsystem af i dag. Og sådan kommer man på en velfærdsuddannelse, eller så kommer man på en akademisk uddannelse, eller så kommer man på en faglig uddannelse. Men det der med at holde fast i, at vi som mennesker skal kunne noget på alle tre dimensioner, det er ret unikt menneskeligt. Og der ser jeg, der går rigtig lang tid in teknologien, ligesom trods alt kan kombinere det.

SPEAKER_00 19:54

Det kan ikke være fuldt menneske i.

SPEAKER_02 19:55

Det kan ikke være fuldt menneskerligt.

SPEAKER_00 19:56

Det er jo lidt betydligt.

SPEAKER_02 19:57

Det tror jeg, at der er noget i, at vores. Vi kommer ikke til at slå teknologien på dybde. Vi kommer til at slå teknologien på bredlet.

SPEAKER_00 20:05

Hvis du få lov til dit blik på kunst intelligens og den verden, vi træder ind i os mennesker at designe en uddannelse. Fremtidens uddannelse, men vi kunne starte den nu med den verden, vi kender til, og den verden, som du kigger ind i. Hvordan tyhler?

SPEAKER_02 20:22

Så tror jeg, vi kan se på nogle af styrker i det angelsiske uddannelsessystem. Her er det jo relativt normalt, når man tager en bachelor i et eller andet, og så arbejder man nogle år, så tager man master i noget andet. Og det gør jo, at man får i hvert fald to fagligheder. Jeg tror, vi skal have mange flere mennesker, som ligesom har to uddannelser. Og det er jo slet ikke det, der har været fokus i vores uddannelsystem. Der er ligesom, at du kan kun få en uddannelse. Jeg selv prøvet at søge ind på en uddannelse, ikke fordi jeg skal have SU eller faktisk også godt betalt for, men du må kun få en videregående uddannelse i Danmark. Det kunne ikke komme indlers. Det tror jeg, at vi får brug for.

SPEAKER_00 20:59

Hvil du gerne se ind på bare nu skal?

SPEAKER_02 21:02

Jeg ville utroligt gerne læse antropologen. Det kan ikke få lov til i Danmark. Men jeg kan så købe mig til ind i England. Men det er måske heller ikke det, man har brug for to akademiske samfundsorienterede uddannelse. Jeg er jo erhvervsøkonom i starten, så det var nok bedre, at jeg ville være tømme eller ville være sygeplejerske. Antorin er jo i gang nu med at læse sygeplejerske. Det tror jeg. Jeg ved faktisk ikke, hvad hun havde som sin første uddannelse, men hun har været politiker og nu går i gang med en sygeuddannelse. Men jeg tror på det der med, at vi bliver nødt til at dyrke tværfagligheden meget mere. Så selvfølgelig både samarbejder med hinanden, men faktisk også i vores egne kompetencer, fordi det er det der med, når nogle forskellige fagligheder står sammen, at vi som mennesker kan være stærke. Det er også det, at vi kan ligesom tilføre noget unikt. Jeg tror, at der vil være AI-modeller, der bliver en visre kemiker i dygten end noget menneske kan blive. Men hvis kemikeren har en eller anden anden vinkel end, kan det gøre bedre til at promte eller stille nye spørgsmål, eller flytte det kemiske felt, fordi det bliver meget mere. Vores evne til at prompe, eller vores evne til at svare, der bliver det vigtigt. Og desto mere dualitet du har i det, og det er også derfor, at det er sværere at være nyuddannet lige nu af en rigtig meget erfaring. Fordi jeg vil mene, at jeg kan stille ret gode promps til min gen af dig, når jeg forberede mig til et bestyrelsesmød. Men hvis man er helt nyuddannet, eller dengang selv var helt ny uddannet, så havde jo ikke den erfaring til at stille det rigtige promps.

SPEAKER_00 22:22

Jeg vil gerne udfordre det lidt på det med tværfærlig, bare fordi jeg tænker, jeg i hvert fald fra en generation, hvor det var allerede ret cool at skulle være tærfaglig dengang. Og jeg tog sådan en rigtig klassisk bred CBS-uddelse. Nå med business og language og culture og så videre. Og politik og sociologi, og lidt det hele, som jeg har elsket. Men jeg synes også, den der med at være generalist, altså komme ud i verden, det har også været en udfordring netop sige, hvad er det så, man kan. Og det er jo mange af de her generalistjobs lige nu netop som kunne komme ud og blive konsulenter eller alt andet.

SPEAKER_02 22:56

Men det er også det, men det heller ikke helt det, jeg vil anbefalde gør, fordi du har stadigvæk været, det har været til hovedet det hele det der. Du har ikke lavet noget til hånden. Og det har jeg heller ikke. Vi er en generation, der simpelthen ikke har uddannet sig til at være elektrisk eller kokke, eller altså kun noget med hånden. Jeg tror simpelthen, at det, og jeg tror også, at vi ser det jo allerede nu, at mange faglærer der jo har en livtidsindkomst, der er højere end en akademiker. Så du kan sige, at markedet udbudder efterspørgslæ jo allerede ved at flyttet derhen. Og jeg tror sådan set, at mange akademikere bliver fremtidens fattige. Fordi det er dem, der ikke får et job. For lige præcis som du siger, det at være sådan en halvstuderet røver. Det er der virkelig ikke brug for en genære i fremtid. Hvor det at kunne nå noget faglægt. Så jeg synes allerede, at vi ser det lidt i løndannen. Vi kan også se, hvordan velfærdsuddannelserne har fået et kæmpe løft. Lønmæssigt er så politisk og ikke markedsmæssigt baseret. Men det tror jeg sådan set kommer til at fortsætte. Den mangel, der er på alt fra jordmøder til narkosyplejerske, ved også gøre den type af fag, vi bliver ved med at få en positiv eller udvikling.

SPEAKER_00 24:00

Så i virkeligheden på en eller anden måde ved det lønne, så tænker du mere mere at være mennesker? Ja.

SPEAKER_02 24:06

Ja, det tror jeg. Og det kan være, at det er det positivt, der kommer ud af det her, ikke som du siger, der er også noget værdimæssigt, at vi de sidste 50 år har fået det at være økonom eller antropolog eller jurist i det fineste, man kan være som menneske. Og måske kan vi se tilbage på at sige heldigvis kom der noget af overtog det. Sådan det fineste at være som menneske, det er igen blive at være præst lærer. Som det jo var for hundred år siden ikke. Der var læreren i landsbyen og præsten i landsbyen. Det var jo de to fineste borgere, og det kan man sige, at det at tage sig af landsbyens åndelige liv og deres uddannelse, det er jo altså noget det smukkeste, vi kan som mennesker. Og måske er vi bare på vej til, at det bliver det, der igen bliver det mest præstfulde.

SPEAKER_00 24:47

Og det er vigtigste?

SPEAKER_02 24:48

Og det vigtigste, ikke? Så det er jo noget det positivt, der kan ske af det her. Sådan, at juristerne og økonomerne og antropologerne bliver overtaget af.

SPEAKER_00 24:57

De er også kan få lov til at være mennesker, er det.

SPEAKER_02 24:58

Nej, det bliver overtaget af maskinerne, kan man sige. Og så kan vi mennesker tage sig af det, som er det vigtigt for det at være menneske.

SPEAKER_00 25:07

Jeg bare lige for, og jeg tænker til alle de her unge mennesker, der er sikkert sidder og spiser øre lige nu, fordi de skal sidde og træffe nogle beslutninger og kigge i en meget, meget uvidst fremtid, som lidt år for år bliver mere uvidst. Har du et råd til dem? Jeg ved ikke, hvis man er mellem 18 og 25 i virkeligheden lige nu. Hvad vil du? Vi ved jo ikke, hvordan det her kommer til at spille ud. Vi har ikke nogen sådan fæssig retning sin der vi har gift. Men hvad vil du give dem rød? Du har selv nogle unge børn, har du ikke det? Jo.

SPEAKER_02 25:40

Jamen, jeg tror, lige der tror jeg sådan set ikke danet. Man er nødt til at vælge noget, man virkelig interesserer sig for. Og noget man synes, der er spændende. Og noget man brænder for. Jeg ser desværre måske i en ungdomsgeneration, der har valgt meget mere ud fra. Deng jeg var ung, der valgte mig jo bare en uddannelse. Sådan lidt tilfældigt i hvert fald for mit eget vedkomt. Og der oplever unge dag er meget mere præstiseorienteret. Altså det at gå på CBS eller læse statskundskab eller jure. Det er jo bare acceleret op i karakter og gennem for at komme ind for mod mange andre fag, har fået frit op til. Og der håber jeg, at de ligesom vil slippe lidt det og vælge lidt mere med hjertet, fordi jeg tror jeg alligevel ikke, vi kan regne ud, hvad de overhovedet skal arbejde med. Og jeg tror også, de skal forvente at skulle have i hvert fald en anden uddannelse i løbet af deres karriere. Så vælger mere med hjertet, end de gjorde en gang. Der hvor jeg har, det ville jeg også have sagt for både 5 og 10 år siden det her. Der ikke andet at gøre når vælge noget, man virkelig brænder for, og så må man håndtere det down the road. Der hvor jeg har forandret mig, det var, så jeg starte med at sige, at jeg for både 5 og 10 år siden advokeret meget kræftigt for, vi ligesom bare stemt stemt stemt ikke. Det var det, vi skulle lever i fremtiden, og det ville være både en god og meningsfuldt arbejdsliv for den enkelt, men også det, vi som samfundet har mest brug for, så er jeg meget mere nuanceret på det i dag, jeg tror, at vi kommer til at geninvester i humani jøger. Jeg tror, vi kommer til at yderligere opkalificere på at investere i velfærdsuddannelserne. Jeg tror sådan noget, som lærer studiet. Det er vel ikke noget vigtigere end det at lære vores børn og unge mennesker. Det er noget, vi bliver nødt til at løfte igen. Jeg ser også noget som præst. Der kommer sådan en ny øj bevægelse ind over. Så det er ikke sådan en kristen kristen forbindelse, men det er ligesom en spirituel tilknytning. Så selver nogle uddannelse, i jeg for fem år siden ville have sagt dem. Vi ikke skulle have nogen, men går vi måske nøjagtigt med lidt færre af, der tror jeg helt klart, at jeg har et meget bredre perspektiv på, hvad det er, vi har brug for. Of de faglige uddannelse, elektriker og mure.

SPEAKER_00 27:46

Jeg synes der noget. Det er det jo nemt at sige, når man ikke selv er den aldersgruppe. Fordi det jo noget andet. Men jeg synes der, hvis man skulle holde fast i noget. Optimistisk, nemlig ved det, du siger, at det kan godt være, det virker kaotisk og uforsigligt, hvad der kommer til at ske. Men der er endnu mere brug for, at man følger sit hjerte. Fordi man kan ikke blive så sikker, og der er endnu mere brug for de mennesker kompetencer. Og jeg synes, det er et ret godt råd til alle dem, der ligesom sidder og tænker, hvad skal jeg nu gøre? Og så får lært et eller andet med hænderne også faglighed. Vi snakket sammen på telefon, hvor du også fort mig, at jeg ser du i virkeligheden også i starten, at du er en kvinde med holdning. Og da vi talte sammen på telefonen, så sagde du også, at du har selv erklæret feminist. Og også længe før, at det blev populært, og så var det populært af, og så var det nu, det ikke populært igen. Kan du lige fortælle lidt om, hvordan sådan som et holdningsbaseret sælerklæder feminist. Og hvordan kigger du så ind i kunstintelens? Hvad er det, du ser med det her feministiske A briller. Hvad er vi skal være særligt opmærksom på? Hvad er det at sket? Hvad skal vi kæmpe for? Og hvad skal vi stå imod?

SPEAKER_02 29:10

Det er et stort spørgsmål. Lær mig starte med at sige, at det at være feminist for mig. Det er jo at tro på, at det enkelte mennesker skal have lov til at være frit. Og dermed være fri for de normer og strukturer, der har det med at binde os mennesker. Og det vil sådan set vem, om man er mand eller kvinde, eller vid eller sort, eller brug, eller kristen, eller muslim, eller heteroseksuel, eller homoseksuel, eller hvad det må være, handicappet, eller ikke handicapet, hvis der findes nogen, der ikke er det mere. Så for mig er det meget det at få lov til at være den, man er. Det er det feminismen står for mig. Og det ser jo sådan set, at det er i hvert fald er en potentiel trussel for. Fordi desto mere de her language modeller bræger vores verden, og så er der jo også en tendens til, at vi kan blive ens ret. At vi alle sammen søger svar i de samme få modeller. Det er jo også med til at ens rette os. De her modeller er jo også trænet på data, der er baseret på den verden, vi har haft, og ikke den verden, vi måske gerne ville have. Og det vil sige, at her modeller jo ikke verden seksistiske eller rasistiske, men de er jo genereret oven på det data, der findes på nettet. Og det er baseret på en historik, der er rasistisk og seksistisk. Så hvis vi har haft et ønsker om, at vi har også set verden bevægelser imod en retning at blive mindre seksistisk og mindre rasistisk. I hvert fald i gennemsnittet, så er der jo opstået nogle radikaliserede grupper, der vejer den anden retning. Men kvær af historien jo er ristisk og er seksistisk, så er datamodeller eller sprogmodeller også seksistiske og rasistiske. Og det er ikke fordi, det tænker ondt og sådan noget. Det er jo ikke tænk. Og LM og rul jo bare på det, der findes. Så det er ikke fordi, at de sådan.

SPEAKER_00 31:17

Det har ikke en personlig.

SPEAKER_02 31:20

Det er ikke fordi, de har besluttet sig for, de vil være seksistiske eller rasistisk, men det er, at det, de rul på jo. Og dermed så den bevægelse, vi har set imod et mindre seksistisk og rasistisk samfund. Verdens samfund. Det ser jeg sådan set ikke sker længere. Jeg tror ikke, de her modeller hjælper i den retning, jeg tror, at det hjælper sådan en anden retning. Hvad skal vi gøre ved det? Jeg tror ikke, vi kommer uden om at forsøge at regulere stjernt på det. Men jeg tror også næsten, det er en umulig vej og gå. Jeg tror også, at det er vigtigt at sørge for, at det er måske her, at stem, som jeg førde har sagt. Det er måske mere diversitet i stem, der bliver vigtigt. Og sikrer sig, at alle grupper i samfundet er repræsenteret for de folk, der egentlig med til at udvikle de teknologier. Det er i hvert fald den måde, vi bedst kan sørge for, at de bliver diverse by design. Fordi jeg tror, det er helt umuligt at dem op imod bag efter regulering. Vi skal selvfølgelig også prøve at gøre det. Men regulering kommer jo først, når noget ligesom er lavet, hvor måst vi sikrer diversiteten i de teams og de personer, der arbejder med udviklingen af teknologien. Vi er nok nødt til fra begge end og forsøg at løse det her. Men jeg kan faktisk jeg kan ikke helt se, hvordan det kan løs. Netop fordi de her modeller jo baserer sig oven på det data, der findes, og det data, der findes, er på det. Så jeg kan nær ikke.

SPEAKER_00 32:54

Så ikke fand af vores bujer i virkeligheden.

SPEAKER_02 32:56

Det er virkelig i hvert fald blevet sværere, end det måske var før. Vi fik de her.

SPEAKER_00 33:02

Det har defineret vores fortid. Altså, det er jo. Det kan man godt blive lidt måldlys af på en eller anden måde. Hvis man nu skal tænke over, altså, nu jeg har det på england, altid med at finde tilbage til håbet. Det er også godt. Og jeg synes, jeg synes, der er et stort slag, altså også ud for det, du siger. Et stort feministisk slag, der skal slås her, som vi skal være enormt opmærksom på. Men jeg kan også godt mærke. At det der med at skulle være med i udviklingsrummet, det kan jeg fx ikke finde af. Hvad er det for nogle rum, vi kan deltage i alle sammen, eller hvad er for nogle rum, der er vigtige, hvor vi på en måde kan præge den her fremtid sådan, at vi netop ikke får den her fuldstændig streamliget idé om verden skal kurdes.

SPEAKER_02 33:53

Der skærer også noget positivt i her år. Det sidste halvandet år, der er jo kommet et kræftigt fokus på at ønske om at udvikle europæisk teknologi. Både for at have ligesom kontrol over det, men jo også for at handle teknologi, der er baseret på europæiske værdier. Og jeg vil sige, at europæiske grundværdere er jo femistiske i deres grund. Det stoler og baseret så meget på individets rettigheder. Og det så ikke var noget helt gemeld med at implementere det. Det betyder ikke, at det ikke stadig er en grund idé i det at være europæer for mig. Det startede i den franske Revolution og den hele sådan frihed og lighed ikke hænger sammen der. Så jeg synes, at det er den moderne europæiske kultur er feministisk i sin grund tese. Vi var så bare kun noget par hundred år ind i implementeringen af det, der kom AI. Man kan sige, at AI hjenet fra Nvidia, så AI valutingen, som bestående af fem niveauer. Det synes jeg altid er meget håndet for mig. Bunden af der energi. Den næste, det er chip. Det tredje det er datcenter infrastruktur. Det fjerde det er modellerne eller lemerne, og den femte er applikationerne. Og der er jo altid meget diskussion i øjeblik, hvor skal vi starte, hvor skal vi slutte. Er vi nødt til at have hele stækken. Og det er vi nok på et tidspunkt for at have en decideret europæisk af infrastruktur økosystem. Men bare det, at vi har dialogen er. If you can name it, you can tame it. Og det havde vi ikke førgraporten, før Trump. Altså for et eller andet år siden var der. Det var i hvert fald en meget små kredise den dialog for alt, hvor fandtes. Der var der meget fokus på, at vi ikke skulle have kinesisk teknologi, hard at gå ud af vores teleinfrastruktur, TikTok skal ud af vores børns liv, men vi havde ikke fokus på, at amerikansk teknologi skulle væk.

SPEAKER_00 35:53

Vi har fået lidt i opvågningsjob.

SPEAKER_02 35:54

Så der har fået opvågningsjob. Der er selvfølgelig langt veje til at være der, hvor vi har europæisk teknologi, men det vil jo være med til at gøre noget, vi kan sørge for, at er baseret på europæiske værd. F.eks. det her med, at man ikke kan lave animeret morgon. Det tror jeg, jeg bliver svært at gøre, som man ikke kan, for det jo ret simpelt teknologi. Men man kan i hvert fald gøre det strafbart. Man kan gøre, så man kan spore, hvem det, der gør det, og dermed kan man ligesom gøre et menneskers brug af teknologi ikke bliver. Fi sidste ende så er der jo nogle mennesker, der skal lave et promp. Så igen så er det jo ikke teknologien, der gør noget ulovligt, men der er jo nogen, der skal sige at laver et program med det her ansigt i den og den scene og sådan og sådan. Så i sidste ende så er der jo et menneske, der bruger teknologien på en måde, vi ikke ønsker. Og det er jo det, vi kan rets forfølge.

SPEAKER_00 36:45

Men det synes jeg synes nem, det er ret interessant. Altså, fordi jeg tror faktisk ikke, altså for mig i hvert fald. Jeg har jo også altid arbejdet for lighed og så videre for alle mennesker. Men jeg tror ikke, det er meget helt sådan bevidst omkring, hvor vi skal råbe komme så alle sammen, selvklæde feminister, eller i hvert fald mennesker som vildt, demokrati og frihed for alle. Hvor er det, vi skal sætte ind nu? Hvis du skulle pege på den måde, du ser verden på, for som AI feminist. Hvad vil du sige til alle os, der er klar til at gå på? Hvor det, vi skal. Hvad er de største kampe, vi skal kæme for de næste år?

SPEAKER_02 37:20

Hvis vi tager de her fem niveauer, som Jensen bruger i Nvidia, så vil jeg sige, at så er det starte ider anderne. Applikationerne, det er ret nemt. Altså fx det at lave det europskald medier, det er altså ikke svært. Der var nogle studerende i Harvard for 15 år siden mere end 20 år siden, der lavet Facebook. Det er virkelig ikke svært. Og hvis vi bare fik det lavet, og så sagde, at alle offentlige myndigheder altså ikke kunne bruge andet. Og det er lige med, om det var børnehænen eller om det var en politiker, så vil vi altså ret hurtigt få flyttet os derover, ikke. Så det er nemt. Altså ser virkelig ikke, at det er svært at komme ud af Facebook og Instagram osv. for bygget det alternativ, og så bare lovtig siger, at alle offentlige instanser skal flytte derover, så vil vi jo komme derover alle sammen. Det er spændende, at det ligger. Det er jo sådan den anden ende af spektret energi. Det tager jo virkelig lang tid. Det er svært, men det påvirker jo alle dele af vores samfund. Det er virkelig vigtigt, at vi bliver selvforsynde i Europa på energi. Og vi kan jo set lige nu med situationen i Iran, vi kan se det i forhold til situationen med Rusland og Ukraine ud fra et geopolitet perspektiv, og at her perspektiv er nødt til at starte der. Det betyder ikke, at vi ikke skal tage os ind over de tre i midten, altså chip infrastruktur og applikationer, som jo nok det, vi mest forbinder med tæk. Men særlig infrastrukturdelen er jo bare ekstremt dyr. Det er jo der, hvor vi ser alle de her store investeringer, som jeg talte om tidligere går ind i AI, og jeg er sådan set bange for, at hvis vi bare blander verden til med yderligere data centret nu, europæiske data center. Altså så vil bare presse yderligere til den økonomiske boble, der kan være i det, og også det potentielle negativt klimaaftryk, der kan være i det. Så den er måske sådan lidt mere, at det virkelig den bedste vej at gå, eller kun vi laver en joint venture man med et amerikansk selskab, og der med flytte deres datacentur i Europa over på et fælles ejerskab med en eller anden EU spillere, eller findes der ikke nogen andre vejen bare at lægge yderligere penge ind i det kapløb?

SPEAKER_00 39:29

Jeg synes, det har været. Jeg synes, det er virkelig spændende og anderledes at tale om feminisme på den her måde. At de to, altså, jeg synes, det er virkelig interessant faktisk at sige de to vigtigste kampe, hvis man lige tager, for det du ser lige nu, hvor du står lige nu, men det vi ved. Det er at kæmpe for, at vi får af flyttet vores platform over, altså vores sociale medier over på europæisk. Og ligesom kæmpe for, at vores energikilde kan man sige af europæisk.

SPEAKER_02 39:59

Men jo også fordi, og så det næste vil være modellerne, altså LLM af kineserne har jo vist, hvordan de kan bygge på under 6 måneder - fuldkommen grancedyg language modelling. Så det kan vi jo også i Europa. Og så kan jeg så vil nok af dem, hvor modernen, altså infrastrukturdelen der i midten. Det er ikke fordi, jeg ikke synes, den er vigtigt at få på europæiske, men den er bare så ekstremt ressourcekrævny. Og så kan man sige, også ud fra et feministiske perspektiv, sociale medier og applikationer, eller sociale medier og modeller. Language models, det er jo også der, vores værdier og sprog formes. Det er jo der, vores børn sid og ser, og unge mennesker sidder og ser på TikTok. Det er jo der, hvor vi ligesom har meget af vores både politiske observans og vores værdimæssige elementer bliver plaget fra i dag. Vi jo stadigvæk det er public service og aviser, som er underlagt en masse regulering, og så har vi jo egentlig sociale medier og LLM, som er lidt the wild worst, men jo reelt set bræger alle sammen meget mere.

SPEAKER_00 40:59

Og det derfor tror jeg er så vigtigt at få den del under kontroll af demokrati, og som forsvarer nogle individs rettigheder og frihedsbegrebet som er europæisk kultur, altså, hvis du vil skrive et feministisk manifest for det af hvad vi skal gøre, så vil jeg i hvert fald rigtig gerne læste. Jeg synes, det synes det spændende, og jeg synes, det er spændende, fordi det er en ny måde at tænke lige på. Det er nu, altså det er i hvert fald nogle andre kampe, end der har været tidligere, hvis man snakker, hvad der præger vores samfund. Og det tror jeg er enormt vigtigt, at vi diskuterer, hvordan det er, vi skal sætte ind, og hvordan vi tager fat, og hvordan er vi alle sammen på en eller anden måde. Altså det er jo noget, der har en indflydelse på os alle sammen. Det er også der, hvor vi laver den her podcast. Det er jo en samfund, en samfunds snakk, mere om det er tæt snakke. Hyder det for os? Og hvordan så er vi for, at vi på en eller måde får ikke indflydelse på, hvad det er for en verden, vi gerne være en del af. Så lidt ud. Mariana, jeg kunne godt tænke mig, at her inde i den her verden, dit blik på kunstens intelligens. Hvis du vil ud fra dit perspektiv, hvis du havde sådan en tryllester. Eller hvis du ligesom sagde: Nu kan alle få lov til at lige præcis kigge på det her. Hvad synes du af de vigtigste beslutninger, som vi som samfund skal træffe lige nu? Fordi det går jo så afsendigt hurtigt. Jeg havde ikke snak med Margaret Væste og vi snakkede om det der med, at man kunne sidde stille på en eller anden måde med den industrielle revolution. Altså så store samfundsforandringer, både i hvordan man arbejder, hvordan man lever, hvordan man danner familie osv. Og det, det er der en mulighed for, at det kommer til at revolutionere på alle de her forskellige områder. Samtidig, så snakker man om, at den her revolution muliges, at der sker samme forandring eller grundlig forforandringen, men på kun måske 15 år i stedet for 150, så det går jo ikke lyden, lydden hurtigt. Så hvad er det, vi skal beslutte nu, som er aller mest vigtigt, inden at vi er tiden lige på fræset. Hvad kigger du på der?

SPEAKER_02 43:09

Jeg tror faktisk, jeg ville få. Straftyrporten kom det nærmer sig jo to år siden, i hvert fald mere end halvandet år. Der er kommet rigtig mange nye investeringsspuller andet både i Tyskland og i EU og også i Danmark, men vi har jo ikke rigtig set noget. Så jeg begynder måske at tænke, der er jo ikke kommet en stærk europæisk LLM eller et europæisk sociale medier, der for altborger taken op. Så i stedet for at tale om det, så kan det godt være tiden er kommet til at bruge lidt mere kinesiske metoder. Og rent faktisk så bygge det. I sådan for EU sætter penge til rådighed, så må de måske få det bygget efterhånden ikke og så for flyttet os over. Så kan man sige, at vi så på vej en sådan en statsøkonomi i stedet for en liberal markedsøkonomi, det tænker jeg noget, vi må håndtere bagefter. Så jeg synes egentlig, at i stedet for at blive ved med at tale om det og se. Puljer til rådighed, som folk så kan søge. Og vi får jo ikke konkurrencedygtig LLM eller konkurrencedygtige sociale medier. Det er alle mulige små startups, der skal til at lave det. Og hvis det er jo det, vi kan se, så kommer der et eller andet her i et eller andet der. Det kommer aldrig rigtig til at take off, og det er svært at få vippet brugerne af, om det er chat GPT eller om det er Instagram, hvis ikke der er et lige så godt alternativ. Så jeg tror egentlig måske, at hvis man på EU base fik bygget de her alternativer inden for de næste 12 måneder. Det kan jo bygges på 12 måneder. Så vil vi være en anden virkelig, når det kommer til den del. Så tror jeg, at der er noget i at få besluttet, og også afsatte de fornyden ressourcer til, at alle de regler, der findes i den analogige og fysisk verden, det finder selvfølgelig også i den digitale, men vi får simpelthen ikke retsforfuldt det. Og selvfølgelig må man ikke voldtage i den virkelige verden. Man må heller ikke lave en voldtægtsvideo vel, men det får man bare ikke rigtig fuldt op på, og det bliver heller ikke set på som værende så slemt vel? Altså det er sådan lidt drenge stræger, ikke, hvis nogen har lavet sådan en i gymnasiet. Og det er det ikke. Vi bliver nødt til at fløde de der rettigheder over der med forget for, at alt fra vores politikyndigheder til vores retsmyndigheder, for opretholdt den samme just på det digitale, som i den analog verden, fordi i sidste ende så er det et menneske bag ved. Altså teknologien er jo ikke ond. Det mennesker brug af teknologi, der kan være ont.

SPEAKER_00 45:32

Ja. Og lige nu er teknologien i nogle meget få mennesker henring. Det er også det, det handler om. Altså i forhold til få virksomheder, der arbejder på det her. Så det er noget med at få det flyttet et sted hen, hvor det kan blive mere dem.

SPEAKER_02 45:47

Der er måske mere sådan. Altså teknologi er jo også omkring skala. Og det der med, altså det er jo sådan et eksemplet med jernbanerne i England tilbage for 150-200 år siden. Det der med at bygge fire parallelle jernbaner, det er jo heller ikke smart. Eller da jeg var barn, så havde vi videokarsette bånd, der kom, og der var både VHS 2000 og beta. Det var heller ikke særligt spart med videolejningsbutikken vel, så det hele den ved at blive VHS. Teknologi er også platform, og det har de største positive effekter og produktivitseffekter, når man samler sig på ret få platformer. Så jeg er ikke så bange for det der med, at det er på få hænder. Fordi det tror jeg sådan set ligger i teknologis positive effekter, og det er skærer for lidt, men de skal selvfølgelig bare at føre sig ordentligt inden for det set, vi har. Så det skal være det samme ved de sæt som i den anden verden.

SPEAKER_00 46:42

Mari, du sagde jo, at da vi snakkede om sådan af i-bagmeter. At du er sådan ne tralt, men at der både er selvfølgelig nogle ting, at være i nok bekymret for og nogle ting at være håbeful for. Hvor er det, du ser hålet hin, når du kigger på kunst intelligens? Hvor bliver du håbefuld? Ja.

SPEAKER_02 47:01

Jeg synes, det mest positivt sted omkring i også derfor, at nu har vi talt om mange af de mere negative elementer, men et sted, hvor jeg ser en masse positiv, det er på hele live science området, hele vores sundhedsområde. Det er både på forskningsstelen, men også det at både at udvikle nye pharmaceukers, men også det at skrevset til den enkelte, og det at diagnostisere den enkelte. Der ser jo, at vi bare får en revolution, så vi alle sammen, ri som fattig, kan få meget længere og meget bedre sundhedstilstand. Og måske en dag også billigere. Noget af den byrd, vi har talt om i hvert fald siden jeg havde samfundsfag i gymnasiet i det tidligere om den stigende ældrebyder med det stigende sundhedsomkostninger, og dårlig vilkår og livsvilkår for mennesker over halv 70. Det tror jeg faktisk kan løs. Fordi vi simpelthen får udviklet nye pharmaceuticals, vi får diagnosticeret tidligere bedre, og vi kan skrevs syge behandlingerne helt præcis. Så derfor tror jeg, at der er en kæmpe positiv revolution i gang, og hvorfor det med, at vi bliver en alderne befolkning, måske også mindre problematisk, end vi troede, det ville være, fordi det både for den engel og for samfundet slet ikke er så slemt at blive virs.

SPEAKER_00 48:26

Jeg vil sige, at det er altså en virkelig spændende tid, vi lever i. Altså mit A i Bager. Det er gået. Altså, det er gået sådan her i levet af vores samtale, fordi det er så store ting der i forandring. Og det er derfor er så spændende. Tusind, tusind tak, Mana, fordi du vil komme her ind og hjælpe også med at kigge på den verden, som vi kigger ind i gennem dit perspektiv. Til aller sidst. Så tænker jeg på, om ikke du vil give os alle sammen, altså alle os mennesker, et råd eller en kærligsen med i forhold til at hjælpe os med at leve i den her store omveltning fra dig til os. Joo.

SPEAKER_02 49:08

Så tror jeg, at jeg vil sige, at det er dyrk menneskerhed. Det er vores bedste forsvar og vores bedste angreb mod afenterne, at det er at holde fast i det, der er unikt menneskel. Og i stedet for at konkurrerer med ARE-modeller, så komplementerer dem. Og det vil sige, at have fokus på det, der er mennesket, og det vil sige, det er den her kombination af hovedhjer og hold. Så for at fylde dit liv med noget til alle tre dele. Så skal den nok gå. Tusind tak. Tak fordi du kommer i jer. Det er lidt tak.